riluftsliv i tårnby og dragør kommuner

Transkript

1 riluftsliv i tårnby og dragør kommuner

2 Billederne viser med start øverst til venstre: En bypark, foto: Allan Meyer. Kastrup Strandpark, foto: Tårnby Kommune, pressefoto. Kalvebod Fælled, foto: Allan Me yer Havkajak, foto: Houens Odde Spejdercenter

3 Indhold Indledning... 2 Friluftsrådet Kreds København... 3 Friluftsliv i Dragør og Tårnby Kommuner... 4 Fokusområder Grønt råd i Dragør og Tårnby Kommuner Hvor? Lokalt landskabs- og bydelsatlas Hav og kyst strandenge og kyststrækninger Spor i landskabet trampestier Ud i naturen raste-/ overnatningspladser formidling Kulturlandskabet landzone og landsbyer Udfoldelse grejbanker og friluftsaktiviteter I byen faste faciliteter, parker og grønne områder Livet mellem husene Byudvikling og kommuneplanlægning Økonomi og muligheder for tilskud... 14

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet er oprettet i 1942 og er en paraplyorganisation for mere end 90 organisationer inden for friluftsliv, natur og miljø. Rådet varetager såvel organisationernes som den almene befolknings interesser og arbejder gennem blandt andet kampagner, projekter og politisk dialog med at støtte og fremme mulighederne for friluftsliv. Friluftsrådet administrerer blandt andet Tips- og lottomidler til friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets landsdækkende struktur af frivillige er organiseret i 23 kredse. Kredsene, der er tilpasset den nye kommune- og regionsstruktur, omfatter mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger egne repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger den lokale kredsbestyrelse. Friluftsrådets udgivelse Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis er et godt værktøj til at erhverve sig nærmere indsigt og forståelse for rådets målsætning og virkemidler. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 2

5 Friluftsrådet Kreds København Friluftsrådet Kreds København omfatter København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Bestyrelsen er valgt lokalt af et repræsentantskab sammensat af medlemsorganisationer og består af 7 personer samt 2 arbejdende suppleanter med jævnt fordelt hjemsted i de 4 kommuner. Kredsens formål er at understøtte og fremme friluftslivets udfoldelsesmuligheder og naturformidling i de 4 kommunale lokalområder. Friluftsliv er for alle, og kredsbestyrelsen tillægger det uorganiserede og organiserede friluftsliv samme prioritet. Friluftsrådets organisationer er primært benyttere af naturen. Det er derfor vigtigt, at benyttelse og beskyttelse af vores natur udfoldes i en bæredygtig balance, hvor der tages alle nødvendige hensyn. Der skal således tænkes i sammenhænge og helheder, så ingen særinteresser får eksklusiv ret over visse områder, men så flere behov søges imødekommet ved en flersidig benyttelse, beskyttelse og gensidig hensyntagen. 3 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

6 Friluftsliv i Dragør og Tårnby Kommuner Kredsbestyrelsen vil med dette friluftsoplæg opfordre de 2 kommuner til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanlægningen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunerne. I oplægget redegøres for ønsker og behov for fremtidssikring af friluftslivets vilkår i Dragør og Tårnby Kommuner. Oplægget er ikke en færdig opskrift på de perfekte betingelser for friluftsliv, men er snarere et idékatalog og redskab til brug i en igangværende proces og dialog mellem brugere, planlæggere og beslutningstagere. Den overordnede vision med oplægget er: at friluftsliv bliver en del af kommunernes politiske dagsorden i både den fysiske planlægning og den daglige kommunalpolitiske bevidsthed at inddrage borgere, interessegrupper og friluftsorganisationerne i processen og dialogen med beslutningstagerne i et interessefællesskab for at fremme og udvikle friluftslivets stedlige vilkår. For eksempel gennem et fast organiseret dialogforum, et grønt råd at fremme lokalpolitikeres, planlæggeres og borgeres opmærksomhed på og benyttelse af frivillige ildsjæles kompetencer, der findes i for eksempel Friluftsrådet, Skovbrugerrådet og så videre at mindst 5 af de efterfølgende konkrete forslag til friluftsanlæg og naturformidling realiseres af et bredt lokalt initiativ og opnår støtte fra Friluftsrådets pulje Tips- og lottomidler til friluftsliv, som der hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner fra til en lang række forskellige friluftsrelaterede projekter. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 4

7 Fokusområder Oplægget indeholder 11 overordnede fokusområder, som Friluftsrådet i fællesskab med de 2 kommuners politiske såvel som administrative myndigheder ønsker at fremme til gavn for et mangfoldigt friluftsliv. Dragør og Tårnby Kommuner er som forstadskommuner til hovedstaden privilegerede i den forstand, at lokalområdet rummer mange oplevelses- og udfoldelsesmuligheder for friluftsliv. Der er store naturområder med skov: Kongelunden og Kalvebod Fælled. Der er strandenge: Kofoeds Enge og Dragør Sydstrand. Det er 4 store naturområder set i forhold til befolkningstætheden. Dertil er der Øresundskysten, åbent land og oplevelsesrige, kulturhistoriske bydannelser i form af Ullerup og Store Magleby. Derudover har kommunerne også gode bynære faciliteter for udfoldelse af organiseret friluftsliv. 1. GRØNT RÅD I DRAGØR OG TÅRNBY KOMMUNER De grønne organisationer og friluftsaktivitetsbaserede foreninger har åbenlyse kompetencer, engagement og ressourcer til at være medspillere i den kommunale planlægning og i udvikling af en lokal friluftspolitik. De kommunale forvaltninger og kommunalbestyrelser har deres lovmæssige opgaver i forhold til gældende lovgivning på friluftsområdet, men skal gerne inspireres til at sparre idéer og mulige initiativer med det aktive friluftsliv. Kommuneplanlægningen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Et grønt råd kan supplere med erfaring og nyttige kompetencer på områder som for eksempel: friluftsfaciliteter, frivillige naturprojekter, kulturhistorie, stiforbindelser og formidling. Men rådet kan også være en åbenlys partner i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Miljøministeriet om den i 2007 indgående aftale om lokale grønne partnerskaber. Et grønt råd kan også bidrage til at bevidstgøre et mangfoldigt ejerskab til naturen og friluftsområderne hos brugere og udøvere med det mål at sprede ansvaret for naturbevarelse og bæredygtig brug til flest mulige på græsrodsniveau. 5 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

8 2. HVOR? LOKALT LANDSKABS- OG BYDELSATLAS Det kan ofte være svært at danne sig et overblik over, hvilke muligheder for faciliteter og naturområder til friluftsoplevelser og udfoldelser en kommune rummer. De enkelte muligheder, som for eksempel shelters, bålpladser, kulturhistoriske oplevelser, forskellige stier og så videre, skal typisk findes på mange forskellige organisationers, styrelsers og kommuners hjemmesider eller i forskellige pjecer. Friluftsrådet finder derfor, at det er en oplagt kommunal friluftspolitisk opgave at udarbejde en samlet oversigt over de forskellige muligheder samt at sikre en god skiltning og formidling. En samlet oversigt kan samtidig afsløre eventuelle huller på friluftslandkortet. Oversigten kan indeholde: Lokalisering af natur- og kulturhistoriske områder og seværdigheder Lokalisering af gang-, cykel- og ridestier Lokalisering af faciliteter til iagttagelse af flora og fauna Lokalisering af primitive raste- og overnatningspladser Lokalisering af faste anlæg, baner, parker og grønne anlæg Lokalisering af grejbanker og slæbesteder til vandfladen Lokalisering af tilgængelighed til områder og faste anlæg for personer med nedsat mobilitet eller nedsatte sanser Opgradering af skiltning og formidlingstavler Links til på kommunale websites. En samlet oversigt vil få større værdi ved at supplere med målrettede informationskampagner, der ikke kun informerer om muligheder, men også om ansvar. Som eksempel kan nævnes: Oplysningskampagner om faciliteter, naturformidling og udfoldelsesmuligheder gennem brochurer, folkeoplysnings- og folkeskoleaktiviteter Oplysningskampagner om det fælles ejerskab og ansvar for brug og beskyttelse af naturværdierne og friluftsfaciliteterne. 3. HAV OG KYST STRANDENGE OG KYSTSTRÆKNINGER Det er Friluftsrådets ønske, at den særegne natur langs Amagers delvis naturlige syd- og vestkyst kan opleves i sin fulde udstrækning fra Dragør Fort og til Hestefælleden langs strandengene og kysten med udgangspunkt i respekten for eksisterende reservat- og naturbeskyttelsesregler samt det militære område. Endvidere ønskes det med tiden at kunne fortsætte langs Kalvebod Fælled på ydersiden af kystdiget frem til Islands Brygge. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 6

9 Aflandshage-området, Amagers sydspids, er i dag lukket land, fordi det er et militært område. Både øst og vest for dette område kan de tilgrænsende strandenge med visse periodebegrænsninger opleves til fods. Der er således et oplagt behov for en dialog med forsvaret for at skabe konsensus omkring en mulig passage forbi forsvarets områder på Aflandshage, der vil kunne binde enderne sammen. Området rummer rester, skanser og jordværker fra Københavns nyere befæstning. Et samarbejde med interessegrupper, offentlige myndigheder og øvrige partnere, der har aktuelle interesser og planer om at øge tilgængelighed og revitalisere Københavns nyere befæstningsanlæg, er allerede indledt. En genopretning og en kulturhistorisk formidling af de fortidsmindefredede jordværker er en del af friluftsoplevelsen ved at runde Amager til fods langs kysten. Friluftsrådet er i dag aktiv høringspart i plejeplanerne for Kalvebod Fælled og for strandengene på Sydamager og på Saltholm. Friluftsrådet vil derfor arbejde for: at etablere en stiforbindelse i videst muligt omfang Amager rundt langs kystlinjen med forbindelser ind til baglandet at sikre, at allerede eksisterende muligheder får størst mulig tilgængelighed for personer med nedsat mobilitet og sanser at rydde og genoprette Nordre og Søndre Skovskanser vest for Kongelunden at gøre skansebatterier på Saltholm tilgængelige samt udbygge med en primitiv overnatningsplads at deltage aktivt i opfølgning af plejeplaner for Kalvebod Fælled og strandengene på Sydamager og på Saltholm for blandt andet at sikre tilgængelighed. 4. SPOR I LANDSKABET TRAMPESTIER Trampestier er et nyt begreb i Amagers friluftslandskab. Mange steder i Danmark er der allerede etableret trampestier efter frivillig overenskomst med private og offentlige lodsejere. Landzonen, altså det åbne land, mellem Tårnby og Dragør rummer oplagte oplevelsesmuligheder. At vandre langs markveje, skel og levende hegn igennem området mellem Store Magleby og Ullerup, i landskabet syd herfor, langs Tømmerupvej og skovområdet Kongelunden kan give en spændende kulturhistorieformidling om øens liv og udvikling fra landbrugssamfund til forstad. 7 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

10

11 Signaturforklaring til kort for Tårnby og Dragør Kommuner, side 8. Signaturer Slæbested Skanseanlæg Grejbank Kultur-og Naturformidling? Afbrudt stiforløb Udkigstårn Rasteplads / overnatning Stiforløb 9 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

12 Stier og spor vil således kunne binde landskab og kulturmiljøer sammen. Suppleret med inspirerende formidling på opsatte informationsstandere med beskrivelser af områdets særlige natur- og kulturmæssige seværdigheder vil oplevelsen blive endnu større. Friluftsrådet har været med til at starte Spor i Landskabet og har gennem alle årene prioriteret dialogen med ejerne omkring stiforløbene. Se mere om de mange muligheder på Friluftsrådet har allerede sammen med Dragør Kommune, Skov- og Naturstyrelsen samt den private lodsejer TAMU-Centret taget initiativ til etablering af en trampesti fra østenden af Kofoeds Enge, nordpå langs markskel til Kalvebodvej og Kongelunden. Stien forventes åbnet i september Det samlede stiforløb giver mulighed for på én gang at opleve skov, strandenge og marker med græssende kvæg. Friluftsrådet vil pege på en anden oplagt mulighed: En trampesti langs Dortheasmindevej i Ullerup landsby, østpå til Hovedgrøften, og herfra henholdsvis nordpå til Nyvangsvej og sydpå til Søvang og Sydstranden. Se også kortet på midtersiderne 5. UD I NATUREN RASTE- / OVERNATNINGSPLADSER FORMIDLING Friluftsrådet kan gennem tips- og lottomidler støtte initiativer til etablering af faste anlæg, shelters, primitive raste- og overnatningspladser og naturformidling. Formidling af natur og oplevelsesmuligheder fremmer kommunernes muligheder for at lokke borgerne ud i den friske luft og tiltrækker turister til kommunen. Formidling og formidlingssteder er derfor oplagte indsatsområder. Det vigtige er dog at sikre, at behovet er til stede, at faciliteterne er tilgængelige, at de kommer mange til gode, og at de kan sikres en hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse. Lokale, frivillige aktører bør i højere grad inddrages i formidlingsindsatsen. Formidling kan både ske som levende formidling, når mennesker møder hinanden, og som formidling via for eksempel foldere, hjemmesider, skilte og mobiltelefoner. Endelig skal der sikres et netværk af formidlingssteder, naturskoler, infocentre og egentlige naturcentre i samarbejde med nabokommunerne. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 10

13 Det er derfor Friluftsrådets opfattelse, at en løbende dialog mellem planlæggere, styrelser og myndigheder, der ofte hver især planlægger aktiviteter og faciliteter, kan sikre overblik og rationalitet i udbud og efterspørgsel. Forslag til etablering: Etablering af rastefaciliteter på Kalvebod Fælled og Kongelunden/Kofoeds Enge i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstadsområdet og Vestamager Naturcenter Sansestier for personer med nedsat mobilitet og nedsatte sanser Udkigs- og fugletårne i skovbryn og langs kystdiget omkring Kalvebod Fælled/Kongelunden. Se kortet på midtersiderne. 6. KULTURLANDSKABET LANDZONE OG LANDSBYER Friluftsrådet ønsker at støtte private initiativer, for eksempel til retablering af tidligere gadekær, vandingshuller og branddamme til gavn for oplevelse og som levested for flora og fauna. Naturformidling i form af for eksempel naturværksteder og informationsbaser vil være oplagt at etablere fysisk med udgangspunkt i de 4 karakteristiske landskaber, Kalvebod Fælled, skoven, strandengene og kulturlandskabet. I for eksempel planlægning og administration af stier bør der tages hensyn til en differentieret brug af stierne, og der skal være mulighed for mange forskellige stityper som trampestier, befæstede stier, handicapvenlige stier, ridestier med videre. Friluftsrådet mener ikke, at spor og stier nødvendigvis skal være anlagt og udstyret ens. Friluftsrådet peger på følgende idéer til stier, naturgenopretning og naturformidling: Etablering af stiforbindelser For eksempel langs Tømmerupvej via landsbyerne Tømmerup, Viberup og Ullerup med forbindelse til Store Magleby Iværksættelse af naturgenopretning som remiser, levende hegn, agerskel, branddamme og fægyder. Konkrete naturgenopretningsprojekter Afgræsning af hvidtjørnarealet langs Dragør Sydstrand 11 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

14 Genopretning i Kongelunden ved Hestefælleden af Nordre og Søndre Skovskanser og batterierne på Saltholm fra Københavns nyere befæstning med blandt andet retablering og frilægning af karakteristiske jordværker og grave Fortsat skovrejsning nord og syd for den oprindelige Kongelund, omkring Lergravene ved Hovedgrøften og Ugandaskoven. Natur- og kulturhistorieformidling til børn, unge og voksne Gennem kommunale og foreningsbaserede tilbud til skoler, institutioner og aftenskoleaktiviteter, for eksempel i samarbejde med Vestamager Naturcenter, naturvejledere og frivillige ildsjæle - lokaliseret i Kongelunden, ved strandengene og i kulturlandskabet. Pleje- og genopretningsprojekter: Etablering af et grønt råd som sparringspartner for genopretningsprojekter og udarbejdelse af plejeplaner Det oprindelige, åbne kulturlandskab i landzoneområdet skal kunne fungere og overleve i et moderne samfund men også sikres en fremtidig autenticitet gennem afbalancerede og bevarende lokalplaner. 7. UDFOLDELSE GREJBANKER OG FRILUFTSAKTIVITETER Mange ansøgninger til Friluftsrådet om tips- og lottomidler omfatter materiel og grej til friluftsaktiviteter. Det kan være oplagt at forsøge at samle disse behov i decentrale grejbanker i lokalområdet for at sikre optimal udnyttelse af støttekronerne og grejet. Der kan være tale om for eksempel kanoer, havkajakker, redningsveste, træklatringsudstyr, cykler, tøj til friluftsliv, grydesæt til bål, tovværk og tønder til tømmerflåder, vandkikkerter og så videre med andre ord en grejbank! Se mere på Eksempler på lokalisering af grejbanker kunne være: Kongelundsfortet, Vestamager Naturcenter på Kalvebod Fælled, Ugandaskoven og Kastrup havn. Grejbanker kan for eksempel etableres i forbindelse med et projekt Fælles Mødested også til spontan friluftsudfoldelse. Friluftsrådet er meget opmærksom på at sikre adgang for alle uanset klub eller organisation til kyster og vandflade. Friluftsrådet vil gerne være med til at sikre alle adgang til vandfladen om det så er med sejlbåd, kajak eller tømmerflåde. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 12

15 Friluftsrådet vil arbejde for: Oprettelse af grejbanker for såvel organisationsbaserede som for ikkeorganiserede ekskursioner til for eksempel Naturcenter Vestamager, Kalvebod Fælled, Ugandaskoven, Dragørfortet og Kastrup Havn Søsætningssteder til vandfladen for mindre både, kanoer, havkajakker og tømmerflåder ved Hestefælleden, Kystdiget, Dragørfortet og Kastrup Havn. 8. I BYEN FACILITETER, PARKER OG BYNÆRE GRØNNE OMRÅDER Tilbageledning af vandløb og åer til deres oprindelige, ofte snoede forløb til gavn for naturoplevelser, plante- og dyreliv er udført med held med for eksempel Skjern Å og Århus Å. Tilsvarende gavnlige effekter kan opnås i byen i forbindelse med planlægning og renovering af vej- og gadeforløb og pladsdannelser. I den fysiske planlægning bør der i høj grad indgå overvejelser om forløb, vejtræer og pladsinventar i det hele taget ikke kun at skabe infrastruktur for trafikafvikling, men også rum for oplevelse og udeophold. Friluftsrådet vil arbejde for: at sikre ukompliceret lige adgang og anvendelse af faste anlæg til friluftsaktivitet for såvel organisationsbaseret friluftssport som for uorganiserede, foreningsløse, spontane friluftsaktiviteter og rekreativ udfoldelse at skabe byrum, der er rare at opholde sig i, ved hjælp af bevidst vej- og pladsbelysning uheldig planlægning af lys kan skabe den modsatte effekt at triste vejforløb og stokbebyggelser forbedres gennem bevidst indretning i form af belægninger og vejtræer at skiltning med græsset må ikke betrædes mere er undtagelsen end reglen. De nære byrum er vigtige for, at et spontant ude- og friluftsliv kan eksistere Pladser, plæner og gaderum skal sikres en udformning, der giver lyst til og mulighed for ophold at al beplantning, også træer, er bærbærende for at tiltrække fugleliv 9. LIVET MELLEM HUSENE Boligbebyggelse skal i henhold til planloven sikres en vis procentdel friareal til udeophold i forhold til den samlede bebyggelse. Der er endnu ubebyggede, men delvis planlagte områder, hvor det vil være oplagt at fastsætte detaljerede krav til friarealerne, for eksempel Kastrup havn, arealerne syd for Hedegårdsvej og Dragør havn med det tidligere færgeterminalområde. 13 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

16 Fremtidens lokalplanlægning for byudviklingsområder og bebyggelser bør indeholde mere detaljerede krav til friarealers placering, indretning og tilgængelighed. Friluftsrådet vil nøje følge lokalplanforslag med henblik på: at sikre frirum og udfoldelsesmuligheder i bymæssige kvarterer ved at prioritere arealer og faciliteter hertil i lokalplanlægningen at sikre grønne korridorer i bymæssig bebyggelse, både i eksisterende bebyggelse og i lokalplanlægning af fremtidig bebyggelse, herunder at formulere høringssvar i aktuelle lokalplaner til mere konkrete anlægsudformninger og indretning af friarealer 10. BYUDVIKLING OG KOMMUNEPLANLÆGNING Med den byudvikling, der foregår langs Amagers østkyst, i Ørestaden og på nedlagte, tidligere havne- og industriområder, kan det forventes, at disse tilbageværende områder snart er færdigplanlagt. Det er derfor vigtigt at have fokus på både de by- og bolignære friluftslivsmuligheder såvel som på de kystnære. Friluftsrådet vil derfor: sikre, at friluftsaktiviteter og muligheder indarbejdes og prioriteres højt i den fysiske planlægning for bykvarterer og tilhørende infrastruktur samt tage højde for flersidig rekreativ anvendelse af både natur- og produktionslandskabet arbejde for, at eksisterende grønne områder i byen fastholdes, udbygges og forbedres sikre, at kommuneplanerne indeholder særlige afsnit om friluftslivets vilkår i byen arbejde for, at grønne slip og kiler prioriteres som modkultur til en permanent, urban planlægning og udvikling 11. ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR TILSKUD Friluftsrådet kan blandt andet gennem tips- og lottemidler støtte lokale initiativer, der øger friluftslivsmulighederne for mange, og de muligheder, der øger naturformidling til både børn, unge og voksne. Gennem partnerskabsaftaler med blandt andet Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Lokale- og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond er der mulighed for at søge støtte til særlige projektidéer. Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 14

17 En del projektområder omfatter i et vist omfang nogle højtstræbende krav til idéer og projektindhold, for eksempel Projekt Naturrum, hvor det forventes, at projektidéer blandt andet omfatter nyskabende kvalitetsbyggeri. Nedenfor er oplistet nogle muligheder for det fulde overblik henvises til Tips- og lottomidler Dele af de foreslåede projekter i nærværende Oplæg til friluftsliv i Dragør og Tårnby Kommuner kan der med stor sandsynlighed søges støtte til via Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Det er vigtigt, at støtten går til nytænkning og kommer mange borgere til gode. Grønne partnerskaber Lokale initiativer kan styrkes, idet der på initiativ af miljøministeren kan etableres lokale grønne partnerskaber. Kommunernes Landsforening har per 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Hensigten er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nøgleposition på natur- og friluftsområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Friluftsrådets medlemsorganisationer er klar til at deltage og være med til at udvikle grønne partnerskaber. Naturrum Naturrum er et partnerskabsprojekt mellem Arbejdsmarkedets Feriefond, Lokaleog Anlægsfonden og Friluftsrådet og med sekretariat i Friluftsrådet. Naturrum sigter mod at skabe inspirerende fysiske rammer i naturskønne områder, hvor der er mulighed for både fordybelse og aktivitet for alle. Naturrummet skal være en port til naturen med faciliteter og formidling, som giver kvalitet og indhold i naturoplevelsen. Frem for alt skal naturrummet formidle områdets natur og friluftsmuligheder. Formidlingen skal åbne op for oplevelserne i området og give mulighed for fordybelse i viden om det omkringliggende landskab. Der er en række minimumskrav til form og funktion, som kræves, for at et sted kan tildeles betegnelsen naturrum og opnå økonomisk støtte. Disse er: Læ og ly Base for naturformidling Nyskabende kvalitetsbyggeri i samspil med den pågældende natur 15 Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner

18 Åbent for alle altid Inspiration til aktivt friluftsliv Siddepladser til hvile Spisepladser evt. som bålplads Sikring af samspil mellem ude og inde Miljømæssigt forsvarligt byggeri Fælles mødested Fælles Mødested byens mødested er et idékatalog fra Friluftsrådet. Det beskriver tendenser, udviklingsmønstre og behov for nye initiativer og sætter fokus på, at det er nødvendigt at skabe gode, nutidige rammer for byens friluftsliv. Det er en klar opfordring til lokale foreninger og fremsynede kommuner om at gå foran og vise vej til mere friluftsliv og til sundhed, trivsel og velvære. Hent kataloget på Byens friluftsliv Friluftsliv er trivsel og sundhed. Derfor forventer vi, at der vil være stor opbakning til Friluftsrådets visioner for Byens Friluftsliv, og vi forventer, at der er mange, der finder et område, hvor de kan bidrage. Med henblik på at påvirke til bedre vilkår for friluftslivet i byen har Friluftsrådet vedtaget en række mål for sit arbejde med byens friluftsliv. Friluftsrådets politiske mål: at sikre byens grønne områder at få etableret nye grønne områder at sikre høj natur- og friluftsmæssig kvalitet i byens grønne områder at forbedre tilgængeligheden til vandet i byen at fremme og sikre friluftsliv i de blå områder i byen at fremme initiativer, der åbner for friluftsliv i idrætsanlæg at fremme initiativer, der åbner for friluftsliv i de grå områder i byen. På kan hentes 2 nye publikationer med sammenlagt 99 spændende idéer til udviklingen af byens grønne og blå områder. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet København. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Kortgrundlag: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen. Fotos: Se indersiden af omslaget. Trykt: 100 eksemplarer september 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Dragør og Tårnby Kommuner 16

19 Billederne viser med start øverst til venstre: Saltholm, foto: Tårnby Kommune, pressefoto. Træklatring, foto: Houens Odde Spejdercenter Shelter, foto: Allan Meyer Skovbryn, foto: Svend-Erik Fangel Pedersen Tårnby Kirke, foto: Tårnby Kommune, pressefoto.

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds København Kredsformand Flemming Hansen Lille Strandstræde 15, 2. th København K Tlf koebenhavn@friluftsraadet.dk