FÅ MERE UD AF EN 1-VÆRELSES

Transkript

1 HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL FÅ MERE UD AF EN 1-VÆRELSES FLYT KØKKENET IND I STUEN, OG INDRET SOVERUM I DET GAMLE KØKKEN. DET VIL I MANGE SMÅ LEJLIGHEDER GIVE EN VÆSENTLIG BEDRE UDNYTTELSE AF PLADSEN, OG DET PASSER BEDRE TIL MODERNE LEVEVIS. TIDLIGERE VAR DET VIGTIGT, AT KØKKENET VAR I ET SEPARAT RUM. TIL GENGÆLD KUNNE MAN GODT SOVE I STUEN. I dag vil de fleste nok foretrække at have sovepladsen i et separat rum med plads til en dobbeltseng og så til gengæld samle køkken og ophold i et alrum. Det er pointen i disse ombygningsforslag. Det er en forudsætning for at lejligheden kan ombygges som vist, at køkkenet kan placeres op ad væggen til badeværelset, sådan at vand og afløb kan tilsluttes i badeværelset. Før... LEJLIGHED I ALTANGANGSHUS FRA 1970 ERNE Her er der taget udgangspunkt i en typisk 1-værelses lejlighed i et altangangshus fra 1970 erne. 1-værelses lejlighed med køkken, ca. 44 m 2. Køkkenet er pænt stort, ca. 9 m 2. Badeværelset er fint i størrelsen, men har måske forældet sanitet og fliser. Næsten kvadratisk stue, hvor det er svært at afskærme en soveafdeling. den. Så vil det være muligt at hæve gulvet, så der bliver plads til rørføring under det (se afsnittet om badeværelser s. 66ff). Hvis ikke ombygningen skal være så gennemgribende, kan det være en løsning at trække afløbsrøret i en en rørkasse ved gulvet langs bagvæggen i badeværelset. Om det kan lade sig gøre, afhænger af ind retningen af badeværelset.... og efter I denne lejlighed er køkkenrummet på 9 m 2 stort nok til at være et egentligt beboelsesrum (i modsætning til det følgende eksempel, hvor soverummet bliver en forstørret alkove). Vanskeligheden består i, at installationerne vand og afløb ligger ved væggen mellem badeværelse og køkkenrum. Vandrør kan godt føres under loftet, men afløbsrøret skal nødvendigvis ligge lavere end vasken. Derfor skal man have røret på tværs af badeværelsesgulvet, hvis man flytter køkkenet ind i stuen. Den bedste løsning vil helt klart være at renovere badeværelset samtidig med resten af lejlighe- Køkkenet flyttes ind i stuen, op ad væggen til badeværelset. Køkkenrummet indrettes til værelse (ca. 9 m2). 36

2 VENTILATION OG SMÅ SOVERUM Lejligheden inden ombygning. Forslag 1: Køkkenet indrettes i alkoven, og køkkenrummet bliver til soverum. Skillevægge og baderum ændres ikke. Når man indretter små rum til soverum, er det helt afgørende at sørge for god ventilation. Mennesker afgiver meget fugt, når de sover, og den fugt skal væk fra rummet. Ellers fører det til dårligt indeklima og kan give skimmelsvamp. Der skal være en ventilationsåbning til det fri, der står åben om natten, men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Hvis der er behov for mere ventilation, kan man overveje at montere en mekanisk ventilation (som den man bruger i badeværelser). Den er ikke lydløs, men hvis det er et problem, kan man vælge en model med separat motor og placere den i et tilstødende rum. Forslag 2: Skillevæggen mellem stue og bad samt soverum ændres. Baderummet udvides med en bruseniche, og soverummet øges lidt. Køkkenet indrettes i alkoven, og køkkenrummet bliver til soverum. Skillevægge ændres ikke. LEJLIGHED FRA 1940 ERNE I det næste eksempel er der taget udgangspunkt i en typisk 1-værelses lejlighed fra 1940 erne. 1-værelses lejlighed med køkken og al kove, ca. 42 m 2. Køkkenet er gammeldags. Badeværelset er meget lille. Der er ikke plads til en dobbeltseng i al koven. Der er vist to forslag til ombygning af denne lejlighed. Begge forslag flytter køkkenet ind i alkoven i stuen og indretter køkkenrummet til et lille soverum (eller en stor alkove). Umiddelbart kan de to forslag synes næsten ens, men det er de ikke. Det ene forslag kræver væsentligt mere arbejde at gennemføre, men giver til gengæld også en bedre udnyttelse af pladsen. De to forslag gennemgås i detaljer på de følgende sider for at vise, hvad man får ud af merarbejdet. Forslag 1 tager udgangspunkt i, at der ikke ændres på skillevægge og placering af døre, og at badeværelset bevares i den størrelse, det har. I forslag 2 er skillevæggen på tværs af lejligheden ændret, så både badeværelset og det nye soveværelse bliver lidt større. Badeværelset får en selvstændig bruseniche, og der bliver plads til opbevaring i soverummet vel at mærke uden, at man i nævneværdig grad mister plads i stuen. Det kan lade sig gøre, fordi man får lagt spildplads sammen til plads, der kan udnyttes. 37

3 HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL FORSLAG 1 Køkkenet ind rettes i den gamle alkove. Badeværelset renoveres, men udvides ikke. Døren vendes, så den åbner udad. Eventuelt lydisolering af væggen ind mod naboen. Ydervægge isoleres. Eventuelt isolering af væggen mod trappen. Køkkenrummet ind rettes som soverum (stor alkove). Skillevæg og døre bevares. For begge forslag gælder det, at eksisterende rør til afløb, vand m.m. fjernes fra køkkenrummet. I dette tilfælde står faldstammen i bade værelset, men i nogle tilfælde vil der være faldstammer og vandrør, som ikke kan fjernes, da de går videre til lejligheden over og under. Dem må man affinde sig med og fx bygge ind i en rørkasse. Væggen mod trapperummet, hvor køk ken - bordet tidligere stod, vil efter al sandsynlighed se herrens ud, når køkke net er væk, og den skal der gøres noget ved. Den ene mulighed er at pudse den op. Den anden mulighed som også gør det nemmere at integrere en eventuel rørkasse er at skrue gipsplader på, eller endnu bedre, gips plader med mm isolering (isoleringsvæg). Væggen mod trapperummet kan være kold, og det kan give risiko for skimmelsvamp, når fugtig luft kondenserer på den ikke mindst under sengen. Det modvirker man ved at iso lere væggen. Det vil formentlig være nødvendigt at lægge ny gulvbelægning i det tidligere køkkenrum. Hvis der er en radiator, skal den fjernes eller erstattes med en mindre. Herfra adskiller de to forslag sig. Om man vælger den ene eller den anden løsning, afhænger bl.a. af, hvor gennemgribende lejligheden skal sættes i stand. Hvis badeværelset skal bygges helt om, vil det være en fordel at udvide det og vælge model 2. Hvis badeværelset er godt nok, eller hvis man ikke orker den store omgang, er det bed re at vælge model 1. Men til syvende og sidst vil den bedste løsning altid være afhængig af den kon krete lejlighed og de muligheder, der er i den. FORSLAG 1 Køkkenet og alkoven bytter så at sige plads, så der indrettes nyt køkken i alkoven, og sengen flytter ind i det tidligere køkken. Den tidligere alkove niche er 100 cm dyb, mens køkkenet er ca. 65 cm. Hvis man vil, kan man montere låger i nichen foran køkkenet, så det kan være helt skjult, når det ikke er i brug. 38

4 FORSLAG 2 Badeværelset udvides med en bruse niche. Døren bevares entreen ændres ikke. Eventuelt lydisolering af væggen ind mod naboen. Køkkenet flyttes ind i stuen. Ydervægge isoleres. Eventuelt isolering af væggen mod trappen. Køkkenrummet ind rettes som soverum (stor alkove). Ny let skillevæg. Døren flyttes, så den sidder helt op mod væggen. FORSLAG 2 Udgangspunktet har her været ønsket om at udvide badeværelset med en bruseniche samt at få en mere optimal løsning i soverummet. Den tværgående skillevæg er fjernet, og der er lavet en ny væg med flere knæk på. Knækkene er sat efter: En bruseniche på cm i bredden. En niche til sengen på 205 cm x cm + evt. 20 cm bagved til en natbordshylde. En dybdeforskel på det brede og det smalle køkkenbord svarende til dybde forskellen på over- og underskabe (ca cm). Døren til soverummet skal være fri af vinduet. Døren til entreen skal helst bevares for at und gå efterreparationer i entreen. Der er en del mere arbejde i at lave en forkrøppet skillevæg (dvs. en væg med knæk), og der vil også være flere efterreparationer i gulve, på tilstødende vægge og i loftet. Til gengæld får man et bedre soverum og et bedre badeværelse. Stuen bliver lidt mindre, men det går ikke ud over møbleringsmulighederne. 39

5 HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL SOVERUMMET En seng på 140 x 200 cm er o.k. som dobbeltseng til unge mennesker, eller hvis der ikke skal sove to i den hver dag. Til voksne regner man med mindst 160 cm i bredden. Nichen bør være 5-10 cm større end sengen både i længde og bredde men det kan være svært at få et helt sengestel ind i rummet. Den mest pladsbesparende løsning er at skrue en ramme med lamelbund op på de tre vægge. Hvis der kun er to vægge, skal sengen støttes med et ben i det frie hjørne. Det er bedst, hvis sengens langside er fri, da det gør det nemmere at komme i seng. Det er sværere, hvis man skal krabbe sig på plads fra enden af. Det tilgodeses bedst i forslag 2. Opbevaringsplads er tit et problem i små lejligheder. Der er bedre muligheder for opbevaringsplads i forslag 2 end i forslag 1. For at få mere opbevaringsplads kan man bygge sengen oven på skabe eller skuffedarier. Man skal ikke regne med at kunne udnytte hele dybden, men fx vil køkkenunderskabe i dybde 60 cm/højde 70 cm kunne bruges. OBS! Hvis man vælger at bygge seng oven på skabe, er der et par forhold, man skal være opmærksom på for at undgå skimmelsvamp. Væggen ud mod trappen skal isoleres, så fugtig luft ikke kondenserer på den kolde væg under sengen. Badeværelsesvæggen skal være helt tæt, så der ikke trænger fugt igennem den. Rummet bag skabene bør være ventileret, fx ved at skabene står på ben, og der er en afstand i siderne på et par centimeter. Det kan blive nødvendigt at lægge nyt gulv i rummet. Der vil sandsynligvis være sår efter de nedtagne køkkenskabe, og desuden er køkkengulve ofte meget slidte. Hvis der er flyttet på skillevæggene, som i forslag 2, kan der være større sår i gulvet, hvor væggene har stået. Det er ikke altid, at belægningen har været ført ind under væggene. Her vil man normalt lægge et brædt i af samme træsort som det øvrige gulv, men i øvrigt ikke gøre mere ved det. Hvis gulvet er jævnt, kan det nye gulv lægges som et såkaldt svømmende gulv af fx lamineret træ eller kliklinoleum. Det fylder 1-2 centimeter i højden og fastholdes af fodlisterne. Ventilation er vigtigt. I et så lille rum bliver luften hurtigt beklumret, hvis der ikke kommer frisk luft til. Og det er ikke sundt at sove i. Sørg for, at vinduet kan sættes i ventilationsstilling. Hvis vinduet ikke har det indbygget, så sæt et beslag på, der kan fastholde rammen på klem. I ældre køkkener er der ofte en udluftningskanal gennem ydervæggen. Lad være med at lukke den, men sæt evt. en ventilationslem for, så det er muligt at regu lere luftstrømmen. Forslag 1: Sengen står ikke optimalt, og der er ikke meget opbevaringsplads. I dette tilfælde er rummet lige godt 230 cm langt, og der er måske lige akkurat plads til et 30 cm s-garderobeskab for enden af sengen. Tjek, at lågen ikke kolliderer med vinduespladen! På den anden led er rummet 152 cm på det smalleste sted. Det giver plads til en hylde som natbord ved siden af sengen. Kan man klare sig med en 1½-mands seng på 120 cm, kan man få plads til et 30 cm bredt skab. Der er mulighed for lidt opbevaringsplads på væggen over sengen, fx køkkenoverskabe med hylder. Derudover er der mulighed for at placere knager bag og ved siden af døren. Bygges sengen oven på skabe/kommoder, er der plads til ca. 100 cm ekstra opbevaring i ca. 70 cm s højde svarende til et cm s garderobeskab. Forslag 2: Her er rummet skræddersyet til en seng på 140 x 200 cm med den ene langside fri. Ved siden af sengen er der plads til et garde robeskab på 80 cm, og så er der endda 10 cm til tolerancer. Sæt knager på lågerne til at hænge tøjet på om natten. Sengen kan bygges oven på skabe eller kommoder. Det giver ca. 150 cm ekstra opbevaring, svarende til cm bredt garderobeskab. Natbordet kan evt. være et 20 cm dybt hovedgærde. 40

6 BADEVÆRELSET Det eksisterende badeværelse er meget lille og forsynet med terrazzogulv. Toilet og håndvask fungerer, men vil formentlig være ældre modeller. Brusebadet består af en håndbruser, der bor ved håndvasken, men som kan placeres på en brusestang på væggen mellem toilet og håndvask. Der er fliser på væggen, men de er opsat for ca. 70 år siden og er ikke tætte det vil kunne give skimmelproblemer i soverummet. Hvis badeværelset ikke har været fornyet i mange år, vil en gennemgribende istandsættelse ikke være luksus. Der vil utvivlsomt være svigt i de gamle konstruktioner, toilet og armaturer bruger for meget vand, og komfort og rengøringsvenlighed er ikke i højsædet. Her er tre forslag til istandsættelse af badeværelset: forslag 1 og forslag 1/light, hvor rummet bevares i den nuværende størrelse, og forslag 2, hvor rummet udvides. TIPS TIL UDFØRELSEN Man skal ikke forvente at kunne få fliser, der ligner de eksisterende. Skal nye og gamle fliser sidde op ad hinanden, skal de nye vælges med omhu, for at resultatet ikke bliver grimt: Farven må gerne være en kontrast, men skal passe sammen. Gamle hvide fliser er ofte cremefarvede og blanke med lette krakeleringer. En farvet flise vil være lettere at passe ind, fx sort, blå, brun, gul eller grøn. Vælg gerne en, der ikke er helt jævn i farven. Størrelsen på fliserne: Enten skal det være præcis samme størrelse eller en helt anden. Man skal fx ikke sætte 10 cm-fliser sammen med 10,8 cm-fliser. Kan man ikke få fliser i samme mål, skal man vælge nogle meget større eller meget mindre (fx mosaik). VÅDRUMSTÆTNING Det kritiske i alle løsningerne er væggen mellem badeværelse og soverum. Når sengen stilles tæt op ad væggen til badeværelset, vil selv små mængder fugt ikke kunne ventileres væk. Og der kommer fugt gennem en gammel badeværelsesvæg. Derfor er vådrumstætning af denne væg helt nødvendig for at undgå skimmelsvamp. Hvis håndvasken placeres over for døren, skal det være en smal model, så der er plads til døren og til at komme ind i rummet. I et 100 cm bredt badeværelse vil der normalt være plads til en håndvask på maks. 30 cm i dybden. Hvis det kniber med pladsen, kan man evt. vende døren, så den åbner ud i entreen i stedet for ind i badeværelset. Det vil næsten altid være en god idé at forny gulvafløbet (se s. ). Det kan dog være irriterende at stå på. En tremmerist i fx teaktræ kan være et godt underlag i en bruseniche. Forslag 1 Baderummet bevares i den nuværende størrelse, men fornyes fuldstændig. Ny sanitet. Indbygningscisterne bag toilettet + indbygning af faldstammen i en rørkasse. Nye vægoverflader med vådrumsmembran + fliser. Reparation af terrazzogulvet. Flytning af håndvas ken, så den kommer til at sidde over for døren. Bruseren placeres, hvor håndvasken tidligere har siddet, så man får en halv bruseniche. Forslag 1/light Baderummet bevares i den nuværende størrelse, og saniteten bevares. Der ændres ikke på placering af håndvask og bruser. Væggen ind mod soverummet renoveres med membran og nye fliser for at undgå fugt og skimmel i soverummet, Forslag 2 Rummet udvides, så der bliver plads til en rigtig bruseniche. Ny sanitet. Installationsvæg med indbygningscisterne bag toilettet. Nye vægge og ny gulvkonstruktion med vådrumsmembran + fliser. Gulvafløbet flyttes ikke, men fornys. Flytning af håndvas ken, så den kommer til at sidde over for døren. Evt. brusevæg med dør ved brusenichen. 41

7 HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL KØKKENET Begge de to køkkenløsninger er ikke meget mere end forstørrede tekøkkener, men de vil kunne fungere til dagligt brug i en lille lejlig hed. Det er vigtigt at udnytte pladsen effektivt både i højden og bredden. Det kan være lidt af et puslespil at få det til at gå op, men når pladsforholdene er så små, kan 10 cm fra eller til få stor betydning. Tolerancer er vigtige. Normalt regner man med med 3-5 cm i hver side af et elementkøkken (dækkes med et tilpasningsstykke). Dels fordi det er svært at få elementerne ind, hvis målene er stramme, dels fordi der skal være plads til de åbne låger med greb. Hvis tolerancen er lille, skal man være opmærksom på dette. Man kan vælge fronter uden greb eller med meget små greb, eller man kan vælge udtræksløsninger og tophængslede låger i stedet for sidehængs lede låger. Hvis det på nogen måde er muligt, så byg en opvaskemaskine ind i køkkenet. Det giver mind re rod og lugt, fordi man har et sted at gøre af det snavsede service. De små bordmodeller kan indbygges i et 60 cm-skab, fx under vasken. Det er vigtigt, at der monteres en emhætte for at fjerne fugtig og fedtet luft. Udsugningen kan måske tilsluttes udsugningen i badeværelset. Hvis ikke, er der to andre muligheder: At føre en udsugningskanal hen under loftet og ud gennem facaden. Det giver den bedste luftkvalitet, men kræver tilladelse fra ejer/andelsforeningen eller udlejer. At montere en recirkuleringsemhætte med filter. Det er ikke lige så godt som udsugning, men klart bedre end ingenting. Kogepladerne placeres over køleskabet. Det er normalt den mest hensigtsmæssigtsmæssige placering i så lille et køkken. Bygger man køkkenet selv, skal man være opmærksom på, at der skal være en vis fri afstand mellem undersiden af indbygningskogepladerne og køleskabet. Se mere i afsnittet om køkken på s. 46. Udnyt højden Køleskab FORSLAG 1 Nichen er kun lige godt 200 cm bred. Der er foreslået to 40 cm-højskabe til siderne med to 60 cm-under- og overskabe i midten. Det er lige på grænsen i forhold til tolerancen i siderne. Der er forskellige alternativer, hvis tolerancen er for lille: Brug høje udtræksskabe i stedet for hængslede låger, og brug tophængte låger på overskabene. Brug et 50 cm skab som vaskeskab men det er for smalt, hvis man vil ind bygge en opvaskemaskine. Vælg et 30 cm højskab til den ene side. På s. 60 er vist et lille køkken med en samlet bredde på 180 cm, der også er en mulighed. KØKKEN I STUEN Kombineret mikroovn og emhætte Eventuelt opvaskemaskine Sokkelskuffer (ikke under køleskab) Når køkkenet placeres i stuen, kan det være en god idé at vælge skabsfronter, der ikke er så køkkenagtige, men mere virker som et møbel. Vær forsigtig med at vælge de overflader, man traditionelt forbinder med et køkken, fx hvid og lys træfiner. Dagligstuemøbler som fx vitrineskabe eller reoler kan sagtens bruges til køkkenting, men virker mere stueagtige. Alternative ideer kan være en stærk farve i lak eller plader som fx farvet mdf eller krydsfiner (behandles med lak). 42

8 Udnyt højden En stor emhætte i 120 cm s bredde kan paradoksalt nok virke mindre end en 60 cm bred emhætte. Køleskab Evt. opvaskemaskine Overskabe som underskabe. Hvide overskabe forsvinder visuelt over mørke underskabe det virker lettere og mindre massivt. Brug en farve på væggen for at få køkkenet til at virke lettere. Smal hylde i forlængelse af emhætten understreger de lange linjer og får køkkenet til at hænge sammen. Mikroovn placeres under bord. Ben er mere møbelagtige end sokkel, men udnytter pladsen dårligere. En pladsbesparende løsning til det meget lille køkken er en opvaskemaskine i bordmodel bygget ind under vasken (Kvik). FORSLAG 2 Udgangspunktet kan være et færdigt minikøkken med køleskab, kogeplader og vask suppleret med smalle under skabe. Minikøkkenet er stillet op mod væggen ind mod soverummet, hvor der er plads til skabe i 60 cm s dybde. På væggen ind mod badeværelset, hvor dybden er mindre, er der brugt overskabe som underskabe. Emhætten har recirkulation og er 120 cm bred. Dermed dækker den hele minikøkkenet. Det ser pænere ud, og det kan være praktisk, at den suger over hele køkkenområdet. Over de smalle skabe er der sat en hylde i samme højde som emhætten. Rumhøjden udnyttes ved at montere overskabene højt. Der er brugt skabe i samme dybde som køkkenbordet, dvs. ca. 60 cm i nichen og ca. 40 cm på det smalle stykke. Skabene må ikke monteres så lavt, at man støder hovedet imod dem. De øverste skabe egner sig bedst til opbeva ring af ting, man ikke bruger hver dag. For at få arrangementet til at virke visuelt lettere kan man bruge mørke eller farvede låger på underskabene og hvide (eller samme farve som væggen) på overskabene. En klar farve på væggen mellem over- og underskabe her i to nuancer til henholdsvis nichen og det smalle stykke fjerner fokus fra overskabene og får det til at virke lettere og mindre køkkenagtigt. Minikøkken med køleskab, kogeplader og vask (IKEA). Det står på ben, hvilket får arrangementet til at virke lettere og mere møbelagtigt. Til gengæld er køleskabet mindre. Man kan vælge selv at bygge et minikøkken af køkkenelementer og et indbygningskøleskab, men det vil (normalt) komme til at stå på sokkel. 43

9 HVAD EN LEJLIGHED KAN BLIVE TIL Denne løsning fra Martin Skovsgaard var en af kandidaterne til Bolius idépris for trapper. Køkkenet i underetagen er bygget op ad væggen til trappen. Rummet under trappen kan fx udnyttes som depotrum. Løsningen fungerer bedst, hvis man kan klare sig med et lille køkken, hvis køkkenet kan bygges i vinkel, eller der er plads nok til en fritstående kogeø parallelt med det viste køkkenbord. Derimod vil det nok være for upraktisk i det daglige, hvis kogeplader, ovn og køleskab placeres på rummets modstående væg, fordi afstanden er for stor. Væggen over køkkenbordet kan fx beklædes med farvede plader i akryl eller hærdet glas, der føres op til håndlisten, så de også danner værn omkring trappen. OBS! Fugen mellem trappetrin og plade er vigtig, hvis ikke rummet bag pladen skal blive en skidtsamler. 44

10 KØKKEN 45

11 KØKKEN ET FEDT KØKKEN ET FEDT KØKKEN ER ET KØKKEN, SOM MAN NYDER AT OPHOLDE SIG I, OG SOM FUNGERER GODT I DET DAGLIGE. MANGE VIL OGSÅ GERNE HAVE ET KØKKEN, SOM KAN BRUGES TIL ANDET END MADLAVNING, MEN DE FÆRRESTE LEJLIGHEDER HAR PLADS TIL DE STORE DRØMME- KØKKENER, SOM KØKKENFIRMAERNE VISER I DERES BROCHURER. MEN MINDRE KAN OGSÅ GØRE DET, OG ET LILLE KØKKEN KAN OGSÅ VÆRE FEDT. DET ER SVÆRERE AT INDRETTE END ET STORT KØKKEN OG KRÆVER, AT MAN TÆNKER SIG GODT OM. 46

12 PRAKTISK OG GENNEMTÆNKT Skal man indrette et nyt køkken, er det en god idé at gøre sig klart, hvad der er brug for ikke bare her og nu, men også i fremtiden. Har man tænkt sig at bo i lejligheden i nogle år, og vil behovet ændre sig i løbet af den periode? Og hvis ikke, hvad vil en køber så lægge vægt på? Køber man sit køkken hos et køkkenfirma, kan man de fleste steder få hjælp til indretningen. Og vil man selv bygge sit køkken, har flere køkkenfirmaer tegne- og indretningsprogrammer på deres hjemmesider. Bl.a. har IKEA et udmærket program, som også kan vise køkkenet i 3D. Det er ganske vist baseret på IKEA-produkter, men da målene er ret standardiserede, er det ikke det store problem. RENGØRINGSVENLIGT Jo færre skidtsamlere, des bedre. Og jo flere ting der kan gå i opvaskemaskinen, des bed re filteret i emhætten, lampeskærme m.m. Malede overflader er generelt ikke særligt robuste over for daglig rengøring selv om de betegnes som vaskbare. Over køkkenborde og kogeplader vil det være en fordel med fliser eller en vaskbar plade af stål, glas eller laminat. VEDLIGEHOLDELSESVENLIGT Et køkken er udsat for meget slid, og derfor skal det vedligeholdes hyppigere end andre rum. Og med varme gryder, spidse knive etc. kan der let komme skader på overfladerne. Derfor er det vigtigt med slidstærke materialer, som kan repareres. De to hensyn kan være modstridende: fx er laminatborde slidstærke, men kan ikke repareres. Træborde tager derimod mere imod, men kan til gengæld slibes af. Generelt skal man undgå for meget plastik, fordi det ikke kan repareres. man bruge pladsen til noget bedre. Et stort køkken har lange ganglinjer, og man kommer til at rende meget. Ved at begrænse sig er man nødt til at nøjes med de ting, som man virkelig har brug for. Er man i tvivl, kan man tænke en udvidelsesmulighed ind i sin køkkenplan. Se s. 61 om et lille køkken, som kan udbygges i takt med behovet. MINDST ÉN SIDDEPLADS Sørg for bare et lille hjørne til køkkenskriveren eller kokken, hvor man kan lade roen falde over sig. UDVID RUMMET Selv i en lille lejlighed er det en stor kvalitet at have et større rum det er mere fleksibelt, giver flere muligheder og gør det nemmere at have gæster. FARVER Farver er noget meget tidstypisk. De farver, man finder fantastiske i dag, kan være helt ude om 5 år. Derfor skal den designmæssige holdbarhed svare til den tekniske, så det ikke er svært at holde sin lejlighed tidssvarende. ANBEFALINGER TIL ET FEDT KØKKEN Det skal være praktisk og gennemtænkt. Det er meget nemmere at løse pro ble merne, før de opstår. Det skal være let at holde rent. Der er ikke noget så klamt som (andres) køkkenfedt! Det skal være let at vedligeholde. Hvis noget går i stykker, skal det kunne repareres eller udskiftes. Selve køkkenet (bord og skabe) skal ikke fylde mere end nødvendigt. Det er nemmere at udvide end at indskrænke, og pladsen kan måske bruges bedre. Mindst én siddeplads om det så bare er en taburet men gerne flere. Der skal være et sted, hvor man kan sidde med en kop kaffe eller et glas vin. Udvid køkkenet, hvis det kan lade sig gøre, også selv om det er en 2-værelses lejlighed. Slå det sammen med stue eller soveværelse til et stort opholdsrum med køkken. Lad gerne en (stærk) farve dominere, men sæt den på det, der er nemt at ændre: vægge, låger, service etc. BEGRÆNS STØRRELSEN Der er tre gode grunde til ikke at indrette større køkken end nødvendigt: I de fleste lejligheder er der ikke plads nok. Man er nødt til at prioritere, og måske kan 47

13 KØKKEN MÅL MED MERE Bordhøjde < ca. 90 cm >< cm >< cm > Opvaskemaskine Varmefast plade < cm >< Tilberedning cm >< Komfur 60 cm >< cm > Køl Frys < Normalkøkken samlet længde inkl. køl/frys: cm + 5 cm tilpasning = cm > HØJDER Den normale standardhøjde for et køkkenbord er 90 cm. Som regel bygges bordets højde op af en sokkel på cm, underskabe på 70 cm og en 3-4 cm tyk bordplade, men der kan være variationer. Nogle køkkenproducenter laver underskabe på 60 cm med en høj sokkel med sokkelskuffe, andre laver XL-skabe på 80 cm med en lav sokkel. Endelig er der nogle, der laver underskabe i cm s højde. Det kan drille, hvis man vil skifte låger til et andet fabrikat, eller ved indbygning af hårde hvidevarer, hvor soklen ikke flugter. Overskabes standardhøjde er 70 cm. I en almindelig standardmontering svarer det til, at køkkenskabenes overkant flugter i højden med en normal dør (ca. 210 cm). De fleste køkkenfirmaer har også overskabe på ca. 90 cm i højden eller lavere skabe, som kan stilles oven på standardoverskabe. Ved at sammenstille de forskellige elementer kan man udnytte den fulde højde i rummet. DYBDER Standarddybden på en køkkenbordplade er ca. 62 cm og for skabene ca. 60 cm. Dybdemålet er bl.a. bestemt af, at det skal være nemt at nå ind over bordet til bagkanten, og at man skal kunne nå ind i bunden af skabene. Man kan overveje en 70 cm dyb bordplade, især hvis man er typen, der har mange krukker, flasker o.l. stående på køkkenbordet. Bordplader på 70 cm kan monteres oven på skabe på 60 cm, men det er 48

14 To opvaskemaskiner i et køkken kan lyde som luksus, men det kan spare både tid og plads til opbevaring. Man bruger den ene til snavset service, mens det i den anden er rent. Det kan snildt være to små bordmodeller, som man hellere skal indbygge end at sætte på bordet, eller to af de 45 cm brede modeller. FORMER PÅ ET KØKKEN lige ikke en standarddybde. De skal som regel bestilles individuelt og vil også være noget dyrere end en plade i standardmål. Enkelte køkkenfirmaer leverer underskabe med skuffer i 70 cm s dybde. Overskabe er cm dybe, men dybdemålet på overskabe er mindre standardiseret end dybdemålet på underskabe. Hvis det kniber med pladsen i dybden til køkkenbordet, kan man godt bruge et overskab som underskab. Men husk, at dybden på skabe eller hylder over bordpladen skal reduceres tilsvarende. Der skal være mindst 25 cm s forskel på dybden af overskab og bordplade, så man ikke slår hovedet imod overskabet. BREDDER For bredden er standard modulmålet 60 cm, hvilket også er standardmål på komfurer, opvaskemaskiner etc. Vær opmærksom på, at fritstående standardkøleskabe er 60 cm brede, mens hvidevarer til indbygning i et skab normalt er 55 cm brede. Andre almindelige breddemål på køkkenskabe er 30, 40, 50 og 80 cm. Derimod er det ikke alle køkkenfirmaer, der har skabe i 20 cm s bredde (der er så smalle, at de bedst udnyttes med udtræk). Der skal normalt bruges et tilpasningsstykke på 3-5 cm i siderne på et køkken op mod de til stødende vægge. LÅGER OG SKUFFER De fleste køkkenfirmaer anvender samme type hængsler, men der kan være forskel på placeringen på lågen. Typisk monteres hængslet i et udfræset hul på lågen, mens det i skabets faste del (korpus) skrues fast i forborede huller. Hvis man vil montere låger af et andet fabrikat på sine skabe, kan det være nødvendigt selv at bore nye huller. Skuffer monteres på skinner, der typisk skrues ind i de forborede huller. Det kan ofte lade sig gøre at montere skuffer af andre fabrikater i standardskabe, men det kan også her være nødvendigt selv at bore de huller, der passer til de pågældende skinner. Det vil i næsten alle tilfælde være en fordel at vælge skuffer eller udtræk i underskabene frem for låger og hylder. De er væsentligt nemmere at komme til. Hvis man selv vil lave sine køkkenfronter, er det også nemmere at lave skuffefronter end låger, fordi man ikke skal fræse ud til hængs lerne. i vinkel parallelt u-formet fritstående Og så er der selvfølgelig alle mulige varianter af disse, herunder med og uden køkkenø. 49

15 KØKKEN KØKKENETS INDRETNING TJEKLISTEN HERUNDER GÆLDER FOR BÅDE SMÅ OG STORE KØKKENER, MEN DER ER SELVFØLGELIG FORSKEL PÅ, HVOR MEGET PLADS DER KAN AFSÆTTES TIL DE ENKELTE FUNKTIONER. I MINDRE OG SMÅ KØKKENER ER DET AFGØRENDE AT PLANLÆGGE KØKKENET GODT OG UDNYTTE PLADSEN BEDST MULIGT, SÅ ALT KAN VÆRE DER. TJEKLISTE Indretningen bygges op omkring tre arbejds zoner: Vask Tilberedning Kogeplader Der skal være plads til opbeva ring af: Mad Friske madvarer på køl og frys Kolonialvarer, dvs. dåser, mel, kaffe o.l. Køkkengrej Gryder, potter, pander etc. Køkkenmaskiner: blender, elpisker etc. Knive, skeer m.m. Service, glas og bestik Rengøringsting Opvaskemiddel, børste, balje etc. Husk også plads til affald, herunder det, der skal sorteres. I store køkkener er der plads nok, men det er ikke ubetinget en fordel. Man kommer nemt til at rende meget i et stort køkken, fordi afstanden mellem funktionerne bliver for stor og halvdelen af tingene i skabene bruger man næsten aldrig. Det er dog de færreste lejligheder, der har pro blemer med for meget plads. Køkkenet bør faktisk være så lille som muligt. I mindre og små køkkener er det vigtigt at planlægge køkkenet omhyggeligt og udnytte pladsen optimalt, så alt kan være der. Der kan være stor forskel på, hvor meget plads man behøver, afhængigt af hvordan og hvor meget man bruger køkkenet. Se forslag til det lille køkken på s. 61. VASK Et underskab til køkkenvasken skal være mindst 60 cm bredt, men gerne 80 cm. Et 60 cm bredt skab giver plads til en stor enkeltvask eller en lille dobbeltvask. Et 80 cm bredt skab giver plads til en stor enkelt- eller dobbeltvask. I et meget lille køkken, hvor der ikke laves ret meget mad, kan man montere en lille køkkenvask i et 40 cm bredt underskab, hvis man drejer vasken 90. Der skal være bordplads på begge sider af vasken arbejdsplads på den ene side og plads til henstilling af opvask m.v. på den anden. Her er det også praktisk at stille elkedlen. Hvis man ikke har opvaskemaskine, er der brug for mere bordplads omkring vasken til bl.a. et opvaskestativ. Det betyder 60 cm på begge sider af vasken, men man kan knibe opvaskesiden ned til 40 cm. SKABENE OMKRING VASKEN I 90 % af alle køkkener hænger affaldsspanden i et stativ på lågen under vasken. Så er den af vejen og lukket inde. Men det giver ikke altid den bedste udnyttelse af pladsen, og det kan nemt blive en skidtsamler. Er der plads til det i køkkenet, kan en fritstående affaldsspand med låg og fodpedal være en god løsning. Brug udtrækssystemer og trådskuffer under køkkenvasken. Det gør det lettere at udnyt te pladsen ordentligt, det giver overblik og gør det nemmere at holde rent. De fleste køkkenfirmaer har udtrækssystemer til vaskeskabe. De kan bruges til sortering af affald, men er også velegnede til opbevaring af fx rengøringsmidler og selv om spandene er tiltænkt affald, fungerer de udmærket som gulvspande. Vandlåsen fra køkkenvasken kan være i vejen for opbevaringen. Vælg et afløb, der føres bagud, så vandlåsen kommer til at sidde bagtil i stedet for midt i skabet. Det giver plads til en ekstra udtræksskuffe, som fx kan bruges til opvaskebaljen. Nogle køkkenfirmaer har et skab med indbygget opvaskestativ til at hænge op over vasken. Skabet har en rist i bunden, så opvasken drypper af ned i vasken. Det kan være en god løsning, hvis det kniber med køkkenbordspladsen, og man ikke vil undvære opvaskestativet. TILBEREDNING Man skal bruge en arbejdsplads, hvor man kan pakke ud, smøre mad, hakke og snitte og i det hele taget tilberede maden. Tilberedningspladsen skal være nem at nå både fra vasken og fra kogepladsen. Normalt placeres den mellem vask og kogeplads. Tilberedningspladsen vil typisk være cm bred. Hvis det kniber med pladsen, kan man skaffe lidt ekstra plads ved at lægge et skærebræt over vasken. Det skal være et, der passer til vasken, så 50

16 Hvis der er højt til loftet, så udnyt pladsen med ekstra eller høje overskabe, og brug de øverste hylder til ting, der ikke bruges så ofte. Kaffe, te, filtre etc. Kopper og krus Elpisker, blender, brødrister, skærebrætter etc. Emhætte Plastbokse etc. til mad i køleskab Ting, der ikke bruges så ofte Kopper og krus Glas Mel og gryn Eddike, olie etc. Køl Bestik Grydeskeer m.m. Folie, plastposer Tallerkener og fade Skåle Krydderier Frys Opvaskemaskine Rengøringsmidler Krydderier Tallerkener og fade Gryder Grøntsager Soklen kan udnyttes med sokkelskuffer velegnede til dåser, køkkenruller etc. det ligger fast og ikke rutsjer rundt. Det kan være en acceptabel løsning til små husholdninger, men det er ikke nok i et familiekøkken. Omvendt skal pladsen helst heller ikke være meget mere end 160 cm, for så kommer man til at gå for meget. Har man brug for mere tilberedningsplads, hvilket fx kan være en fordel, hvis man bager meget, kan det være en løsning at indrette to tilberednings pladser en mellem vask og kogeplader, og en på et andet bord. Det betyder også, at det er lettere at arbejde flere i køkkenet samtidig. SKABENE OMKRING TILBEREDNINGSPLADSEN De remedier, man skal bruge ved tilberedningen af maden, skal opbevares i nærheden af tilberedningspladsen. Det gælder især de ting, man får brug for undervejs, dvs. skåle, skærebrætter, knive etc. Derimod kan de ting, som man typisk tager frem, inden man går i gang, godt stå lidt længere væk. Det gælder fx røremaskine o.l. ALTID OPVASKEMASKINE! Også i et lille køkken, og selv om man ikke har ret meget opvask. Så vælger man bare en mindre model. Det er ikke alene for at slippe for op vasken, men mest fordi det giver mere fri bordplads og gør det væsentligt lettere at holde orden. En opvaskemaskine er ikke en luksus. Betragt den som et underskab, der kan vaske op den koster ikke meget mere end et almindeligt køkkenelement. 51

17 KØKKEN 7 SKARPE TIL AT SPARE PLADS I ET KØKKEN 1: Ryd ud Alt, der ikke bruges mindst en gang hver 14. dag, skal væk fra det lille køkken. 2: Service og køkkenting skal kunne bruges til flere formål 2 slags glas, ikke 5. Og vælg glas, der kan bruges til både koldt og varmt, så sparer man kopper og krus. 2 størrelser flade tallerkener, ikke 3 eller 4. Skåle i stedet for dybe tallerkener. 2 gryder, 1 sauterpande, 1 pande. Eventuelt kan man gemme en ekstra gryde i et højt skab. 3: Højst én køkkenmaskine En stavblender med tilbehør fylder mindst og kan bruges til meget. 4: To opvaskemaskiner Én til rent og én til snavset. Det kan godt være små modeller. 5: En lille kombiovn Kombiovn med mikro, grill og varmluft i stedet for en almindelig ovn. Men lær at bruge den. Skuffeopvaskemaskinen har to sektioner, der fungerer uafhængigt af hinanden. Skufferne gør maskinen let at fylde og tømme. Fås også med en enkelt skuffe og både til indbygning og integrerbar dvs. til montering af køkkenfronter. (Fisher Paykell). Sørg for, at vaskens vandlås er placeret bagtil. Det giver bedre mulighed for at udnytte pladsen med fx skuffer og et system til affaldssortering, der her er brugt til at skabe orden i rengøringsmidlerne. Spandene fungerer fint som rengørings spande, selv om de egentlig er beregnet til affald. Fordi de er firkantede, udnyttes pladsen effektivt. Disse er fra IKEA, men andre har tilsvarende systemer. Et par stænger til ophæng af gryder og pander fylder ikke ret meget, men kan rumme lige så meget som et skab. Hvis skraldespanden ikke skal være under vasken, skal den være et andet sted. En fritstående affaldsspand med låg og fodpedal kan være flot, men der skal være et godt sted at stille den. Den skal stå, så den er nem at komme til, men uden at man går og falder over den. Her er der to spande. Den ene bliver brugt til almindeligt affald, den anden til flasker, dåser etc. 6: 2-3 indbyggede kogeplader Plus evt. en ekstra i skabet, til når der er behov. 7: Høje overskabe og sokkelskuffer Til ekstra opbevaring. 52

18 Her var man heldig, at målene i køkkenet passede præcis til to færdige udekøkkenelementer og et komfur. Elementerne er af teaktræ med skiferplader og hylder i rustfrit stål. Det ene element har indbygget vask. To glasplader beskytter væggen mod stænk. Komfuret er anbragt på en plade med hjul, så det er nemt at trække ud, når man skal gøre rent bagved. Fade og gryder står på hylderne. Bestik og andre mindre og uhåndterlige ting ligger i bakker eller kurve. Mel og gryn er anbragt i en stor plastboks. Opvaskemaskine og komfur er indbygget i et skab på den modstående væg. Et hjørne mellem to døre er udnyttet til kaffebar. 53

19 KØKKEN Smalle kogeplader fås med 2, 3 eller 4 kogezoner på stribe. De er egnet til steder, hvor man ikke har en bord plade i fuld dybde. De er også gode i mindre køkkener, fordi man får lidt ekstra bordplads foran eller bag ved kogepladerne (IKEA, Witt). De små kogeplader kan evt. suppleres med en løs kogeplade, som kan gemmes af vejen, når den ikke er i brug. KOGEPLADSEN Kogepladsen kan bestå af et komfur eller af kogeplader til indbygning, og den kan være med el eller med gas. Standardmålet på en kogeplads er 60 x 60 cm, uanset om det er et komfur eller plader til indbygning. Komfurer fås også i smallere modeller på 50 cm eller bredere i 70, 80, 90 og 100 cm. Indbygningsløsninger er de letteste at tilpasse til skæve pladsforhold, fordi de fås i flere forskellige mål og størrelser. Over kogepladsen skal der være en emhætte, og ved siden af kogepladerne skal der være afsætningsplads til varme gryder på den ene side og arbejdsplads (tilberedningsplads) på den anden. Ovnen ses ofte placeret under koge pladerne, selv om den er til indbygning. Men det er mere bekvemt, hvis ovnen kan placeres, så underkanten er i højde med køkkenbordet. Det er bare tit svært i mindre køkkener, hvor man er nødt til at økonomisere med pladsen. Men hvis man virkelig bruger sin ovn meget, kan man overveje at placere den i højskabet og i stedet placere køleskabet under bordet. Under bordet er et skuffekøleskab i øvrigt nemmere at komme til end et køleskab med hylder. Hvis man ikke laver ovnmad i større stil, kan man overveje en lille kombiovn med mikro bølger, varmluft og grill som alternativ. Skabe omkring kogepladsen I skabene omkring kogeplads og ovn skal der være plads til opbevaring af: Gryder og pander. Men det behøver ikke at være i et skab. De kan også hænge på en stang eller stå på hylder. Grydeskeer m.m. I en skuffe eller i en krukke på bordet. Krydderier, olie o.l. Den klassiske løsning i skabet foran emhætten er knap så god, fordi der er for varmt og fugtigt, hvilket betyder dårligere holdbarhed. Det er bedre med en skuffe eller en hylde ved siden af. Bageplader og bradepander. De kan opbevares i ovnen, men når man bruger den, skal de resterende plader etc. kunne være et andet sted. KOMFUR ELLER INDBYGNING? Et komfur har den fordel, at det hele er samlet ét sted, og at det ofte (men ikke altid) er billig ere end at købe kogeplader og ovn separat. Og så kan man tage sit komfur med sig, når man flytter, hvilket er praksis i en del ældre udlejnings ejendomme. Til gengæld er indbygningsløsningerne mere praktiske. Det er lettere at holde rent omkring kogepladsen, og man kan frit placere ovnen et andet sted, hvis man foretrækker det. Standardbredden på komfurer er 60 cm, men de fås også i smallere modeller på 50 cm samt i bredder på 70, 80, 90 og 100 cm. Dybden er normalt ca. 60 cm. Kogeplader har i standardudgaven fire kogezoner og passer til indbygning i køkkenbordet over et 60 cm bredt underskab. Men kogeplader findes i mange udgaver og mange mål. De fås med 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kogesektioner og kan kombineres på kryds og tværs. Hvis det handler om tilpasning til skæve mål og indhak, vinder indbygningsløsningerne klart. Bredden på en sektion med to kogezoner er typisk 35 cm, og den kan indbygges i et smalt køkkenbord, hvor man bruger overskabe som underskabe. Man kan også få smalle sektioner med tre kogezoner. Kogeø? Kogeøen har været en populær løsning og er for mange indbegrebet af drømmen om et fedt køkken. Men der er også meget mode i kogeøer, og det er ikke altid en langtidsholdbar løsning. Kogeøen tager meget plads i rummet og kommer nemt til at virke meget dominerende. Den er installationskrævende og derfor ikke særligt fleksibel. Det er ikke bare lige at fjerne en kogeø, hvis man bliver træt af den. Endelig kan det være uhensigtsmæssigt, hvis koge pladerne er for langt væk fra vasken. Det er ikke godt at skulle svinge kogende kartoffel- og spagettigryder hen til vasken tværs over en ganglinje især ikke i børnefamilier. Et alternativ hvis man meget gerne vil have en ø kan være at placere kogepladsen i køkkenbordet op mod væggen og supplere med et fritstående køkkenbord uden installationer. Det er en væsentligt mere fleksibel løsning. GAS Gas til køkkenbrug vil normalt enten være bygas eller naturgas. Derudover findes der flaskegas, der typisk bruges i både, campingvogne og sommerhuse, men sjældent i lejligheder. Gas anses for mindre CO 2 -belastende end el, men forskellen er dog ikke så stor, og den bliver mindre, efterhånden som andelen af CO 2 -neutral el fra bl.a. vindmøller stiger. Komfur eller koge plader skal være beregnet og godkendt til den type gas, der er tilgængelig på stedet, og skal installeres af en autoriseret installatør. Den gamle løsning med en snapkobling til bygas er ikke længere godkendt. Placeringen af gasinstallationen kan have betydning for, hvordan man indretter køkkenet, men det er ikke umuligt at flytte et gasstik, blot mere besværligt end at flytte et elstik. Der skal beregnes plads til gasmåleren i fx et overskab. Gasmåleren kan kollidere med aftrækket fra emhætten, så der ikke er plads til både gasmåler 54

20 Gas (Gorenje). Keramiske kogeplader (Witt). Induktion (Bosch). og emhætte i samme skab. Gasmåleren kan også placeres direkte på væggen eller i et underskab. De nyeste gasmålere er væsentligt mindre end de gamle typer. Har man en gammel gasmåler, skal man overveje udskiftning i forbindelse med ombygning af køkkenet. Gas foretrækkes af mange køkkenentusiaster, fordi det er nemt at regulere varmen. Elektriske induktionskogeplader reagerer dog (næsten) lige så hurtigt, men man har måske ikke helt samme føling med temperaturen. De fleste gaskomfurer har elovn, men der fås også gaskomfurer med gasovn. Udvalget er bare ikke særligt stort. Bemærk, at der over gasblus skal være mindst 75 cm fri afstand op til emhætten. Den vil derfor ofte hænge højere end underkanten af overskabene. EL I gamle etageejendomme kan det være et problem, at der ikke er ført el nok frem til lejligheden til at trække et elkomfur og en elovn. Derfor kan det være nødvendigt at få udbygget lejlighedens elinstallation, så den kan klare en større belastning. Man skal være yderst varsom med at overbelaste en elinstallationen. Ikke alene er det irriterende, når propperne springer, men overbelastning af elinstallationen indebærer også en risiko for brand. Installationen skal være dimensioneret til at kunne trække både komfur, brødrister, elkedel, blender, mikro ovn, kaffemaskine samt lys og andre apparater. OBS! Husk, at der skal være opsat rigtige strømudtag til alle disse ting forlængerledninger er en dårlig og risikabel løs ning. Strømudtagene kan fx placeres på væggen over køkkenbordet eller under overskabene. Der fås tre slags elkogeplader: Massekogeplader Keramiske kogeplader Induktionskogeplader Både massekogeplader og almindelige keramiske kogeplader virker ved, at kogezonen opvarmes og afgiver varmen til gryden eller panden. Induktionskogeplader virker med magnetisk opvarmning af selve gryden eller panden der skal være magnetiske, ellers virker det ikke. Selve koge zonen bliver ikke opvarmet. Massekogeplader Massekogeplader er de billigste, men de er stort set på vej ud. De bruger mere energi og er mere besværlige at gøre rene end de andre typer elektriske kogeplader. Keramiske kogeplader Keramiske kogeplader har været på markedet i en årrække, men de er ved at blive fortrængt af induktionskogeplader. De er dog stadig noget billigere end induktionskoge plader, og man kan bruge de fleste typer gryder og pander på dem. Induktionskogeplader Induktionskogeplader ligner de keramiske kogeplader, men teknikken er helt anderledes. Induktion reagerer lynhurtigt på regulering af varmen, og energien udnyttes væsentligt bedre. Induktion er således en reel konkurrent til gas, både hvad angår hurtighed og miljø. Induktionsplader kan fås med en boost-funktion, hvor man kan sætte ekstra knald på en enkelt kogeplade. Induktionskogeplader er stadig dyrere end almindelige keramiske kogeplader. Induktionskogeplader kan kun bruges med gryder og pander, der har en magnetisk bund. De fleste moderne kogekar er lavet, så de egner sig til induktion. Men har man gryder af aluminium eller rustfrit stål, der er 5-10 år gamle eller mere, kan det være et pro blem. Man kan teste sit kogegrej med en almindelig køleskabsmagnet: Hænger magneten fast på bunden af gryden, kan den bruges på induktionskogeplader. Men man kan blive nødt til at købe nye gryder og pander, hvis man vælger induktion. Og det skal regnes med i budgettet. 55