Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Uddannelsens fællesdel (2016)

Transkript

1 Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Uddannelsens fællesdel (2016) Indhold 1. Indledning Uddannelsestænkningen Uddannelsens opbygning Fællesdelens moduler... 6 Modul A: Omsorg, læring og udvikling... 6 Indhold... 6 Kompetencemål... 6 Læringsmål... 6 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver... 7 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver... 7 Studieaktiviteter og arbejdsformer... 7 Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse... 7 Indhold... 7 Kompetencemål... 7 Læringsmål... 7 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver... 8 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver... 8 Studieaktiviteter og arbejdsformer... 8 Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul)... 9 Indhold... 9 Kompetencemål... 9 Læringsmål... 9 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver... 9 Modulets videngrundlag og internationale perspektiver... 9 Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 1

2 Studieaktiviteter og arbejdsformer Modul D: Pædagogisk teori og praksis Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modul E: Profession, velfærd og værdier Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Praktikuddannelsen i Fællesdelen Kompetencemål Den studerendes arbejde med praktikkens mål Studiedage Studieaktiviteter Studieaktivitetsmodellen Brug af portfolio Studiemiljø og studievejledning Introduktion til studiet, praksis og praktik Studiekonsulenter Studievejledning Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 2

3 Studiemiljø Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse Modulgodkendelse Tildeling af specialisering Evaluering Prøver i Fællesdelen Prøve i 1. kompetencemål Prøve i 2. kompetencemål Prøve i 3. kompetencemål (Prøve i første praktik) Overgangsordning Bilag 1: Uddannelsestænkning Bilag 2: Ovesigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen) Bilag 4: Studieretningen Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Fællesdelen Bilag 5: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 3

4 1. Indledning Denne studieplan supplerer og uddyber studieordningen for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Studieplanen træder i kraft 1. august Siden er der foretaget nogle justeringer. Bilag 5 indeholder en oversigt over de rettelser, der er indarbejdet i den forliggende version. Studieplanen indeholder en beskrivelse af uddannelsens opbygning i Fællesdelen og af pædagogprogrammets uddannelsestænkning, de enkelte studieforløbs indhold og mål. Desuden beskriver studieplanen prøverne og procedure for evaluering af den studerendes udbytte af hvert modul. Herudover beskriver den forventningerne til de studerendes studieaktiviteter og den studievejledning, der tilbydes. 2. Uddannelsestænkningen Uddannelsestænkningen i pædagoguddannelsen, UCC afspejler programmets forståelse af de funktioner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til, samt vores grundlæggende antagelser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestilbud, som giver de studerende gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer. Vores uddannelsestænkning er beskrevet i bilag 1, men nedenstående punkter beskriver i kort form denne tænkning. I uddannelsen: Møder vi de studerende med forventning om, at de - uanset specialisering - udvikler et stærkt blik for det almenmenneskelige samtidig med, at de har et stærkt blik for det enkelte menneske som et unikt individ som en del af et fællesskab Sætter vi fokus på professionens udfordringer og på reelle faglige, tværfaglige og tværsektorielle problemstillinger og dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Inddrager vi viden fra praksis såvel som studerendes erfaringer fra praktikperioderne som en vigtig del af uddannelsen. Giver vi studerende muligheder for at deltage i undersøgelses- og udviklingsopgaver, der udføres i samarbejde med praksis. Støtter vi studerende i at tilegne sig samarbejdskompetence og kontekstforståelse i forskellige uddannelsesforløb, som medtænker og udfordrer deres livserfaringer og sociale og kulturelle forståelser. Prioriterer vi problemorienterede undervisningsformer, som understøtter kritiskkonstruktive refleksioner og handlekompetence i både uddannelse og praksis. Bygger vi på varierede studieaktiviteter og arbejdsformer, som giver studerende erfaring med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med forskellige metoder, der kvalificerer til professionel pædagogisk praksis. Giver vi studerende mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder, sådan at vi tilgodeser forskelligheder og uddanner en mangfoldighed af pædagoger. Prioriterer vi valg af eksemplarisk indhold og metoder, hvor studerende kan udvikle evne til refleksion og tilegne sig kompetencer, som retter sig mod forskellige og foranderlige studieog praksisformer. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 4

5 Møder vi studerende med krav om aktiv deltagelse og medansvar for studiemiljø og undervisning. Fordrer vi, at studerende tilegner sig analytiske, praktiske, æstetisk-musiske, kommunikative og sociale kompetencer som komplementære erkendelses- og praksisformer, hvor akademisk forståelse og praksis går hånd i hånd. 3. Uddannelsens opbygning Pædagoguddannelsen består af en fællesdel (grundfagligheden) og en specialiseringsdel. Fællesdelen udgør 70 ECTS, heraf 10 ECTS til den første praktik. Specialiseringsdelen udgør 140 ECTS, heraf 60 ECTS til 2. og 3. praktikperiode. Uddannelsens fællesdel er opbygget på følgende måde: 1. semester 1. modul (A, B eller C) 2. modul (A, B eller C) 3. modul (A, B eller C) Fast studieelement: Introduktion Fast studieelement: Praksiskendskab Fast studieelement: Praktikforberedelse 2. semester Praktik 4. modul (D) 5. modul (E eller F) + Studiedage og prøve + Prøve i første kompetenceområde + Specialiseringstildeling 3. semester 6. modul (E eller F) + Prøve i andet kompetenceområde De seks moduler i Fællesdelen benævnes med bogstaverne A- F og med følgende titler: A. Omsorg, læring og udvikling B. Udfoldelse, udtryk og erkendelse C. Køn, seksualitet og mangfoldighed D. Pædagogisk teori og praksis E. Profession, velfærd og værdier F. Pædagogen som myndighedsperson Modulerne A, B og C kan forekomme i vilkårlig rækkefølge. Uddannelsens 1. modul kan således være enten A, B eller C. Modulerne E og F kan ligeledes forekomme i vilkårlig rækkefølge. Modulerne C og F er nationale moduler, det vil sige, at de er udarbejdet ens for alle landets professionshøjskoler. Til hvert modul i Fællesdelen hører et supplerende studieelement eller en prøve. Disse studieelementer forekommer i en bestemt rækkefølge, dvs. at de er placeret på et bestemt tidspunkt i uddannelsen uanset hvilket modul, der forekommer på dette tidspunkt. De faste, supplerende studieelementer og prøver i fællesdelen er følgende: 1. modul: Introduktion til uddannelsen 2. modul: Praksiskendskab 3. modul: Praktikforberedelse 4. modul: Prøve i første kompetenceområde 5. modul: Specialiseringstildeling 6. modul: Prøve i andet kompetenceområde. De faste, supplerende studieelementer i uddannelsens første tre moduler indeholder studieaktiviteter i form af undervisertilrettelagte oplæg, forelæsninger, foredrag og øvelser. Herudover indeholder de studie- Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 5

6 aktiviteter i form af besøg på praktikstederne, studiegruppearbejde og individuelle studier. 4. Fællesdelens moduler Fællesdelens seks moduler og den 1. praktik dækker grundfaglighedens tre kompetencemål og de tilhørende videns- og færdighedsmål (bilag 2). Modulerne har en relativ høj grad af praksis- og professionsorientering, herunder aspekter af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og internationale perspektiver. Modulernes form og indhold mv. afspejler pædagogprogrammets ønske om at skabe tydelige sammenhænge mellem undervisningens indhold, niveau, studieaktiviteter og prøver. Denne sammenhæng understøttes desuden gennem en individuel studieportfolio, som den studerende anvender gennem hele uddannelsen. Hvert modul indeholder en obligatorisk modulopgave. Der er forskelligartede krav til disse obligatoriske modulopgaver, sådan at opgaverne samlet set fører de studerende gennem en række forskellige studieformer og undersøgelsesmetoder. De obligatoriske modulopgaver indgår som en del af den studerendes arbejde med en studieportfolio og udgør grundlaget for godkendelsen af modulet. Jf. afsnit 8 nedenfor. Nærmere retningslinjer for udarbejdelse af den obligatoriske modulopgave og for den studerendes dokumentation i sin portfolio fremgår af undervisningsplanen for det enkelte modul. Modul A: Omsorg, læring og udvikling Indhold Modulet handler om menneskers udvikling og læring i et livslangt perspektiv. De studerende arbejder med socialiseringsprocesser og forudsætninger for inkluderende fællesskaber i pædagogisk praksis, og modulet har fokus på forudsætninger for pædagogens muligheder for at understøtte det enkelte menneskes trivsel og læring. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1) Reflektere over udvalgte teorier og viden om børn, unge og voksnes forudsætninger og udvikling i pædagogiske miljøer (socialt, emotionelt, sprogligt, kommunikativt, kognitivt, fysisk, motorisk og sansemæssigt). 2) Udføre enkle analyser og på baggrund af disse vurdere pædagogisk praksis med fokus på relationer, inkluderende fællesskaber og socialiseringsprocesser. 3) Demonstrere kendskab til professionel omsorgsudøvelse, herunder reflektere over personlige, kommunikative og relationelle forudsætninger for professionelt arbejde i og med relationer. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 6

7 4) Formulere og forholde sig til mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes trivsel, udvikling og læring. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Moduls læringsmål sigter mod, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at formulere faglige mål, metoder og midler i pædagogisk praksis, herunder praktikforløb, og at de reflekterer over muligheder og begrænsninger i den pædagogiske hverdagspraksis. Yderligere sigter modulets mål mod at danne forudsætning for, at den studerende kan udvikle en pædagogisk faglighed og professionel identitet som grundlag for tværprofessionelt samarbejde. Viden om og fra praksis indgår i modulets obligatoriske portfolio-opgave og hermed i evalueringen af den studerendes udbytte af modulet. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der først og fremmest fokuseres på pædagogiske, psykologiske og kommunikative perspektiver og sekundært på sundhedsperspektiver og teori om sprog-udvikling. Desuden inddrager undervisningen internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere, gruppearbejde, øvelser mv. Der vil desuden være forelæsninger og foredrag. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal indeholde en analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret til modulets læringsmål. Omfang maks.maks. 3 sider. Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse Indhold Modulet omfatter teoretiske og praktiske tilgange til, hvordan erkendelse, dannelse og udvikling kan skabes gennem leg og æstetiske udtryk. De studerende arbejder med menneskers udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst, og der lægges vægt på legende, kreative, kropslige og æstetiske erkendelsesformer som en vigtig del af pædagogens handlekompetence. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 7

8 1) Udtrykke sig i leg og demonstrere en legende tilgang til æstetiske og kropslige aktiviteter med indsigt i legens betydning i pædagogisk arbejde. 2) Reflektere over forskellige æstetiske udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige, kognitive og dannelsesmæssige muligheder i pædagogisk arbejde. 3) Tilrettelægge, igangsætte og begrunde pædagogiske aktiviteter, der fremmer kreativitet, udfoldelsesglæde og sociale relationer inden for mindst et af områderne: a) Kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser b) Idræt og bevægelse c) Musisk - æstetiske udtryksformer d) Natur og miljøforståelse e) Digital kultur Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at opbygge en begyndende praktisk æstetisk, musisk, legende, udforskende og kreativ handlekompetence i forhold til pædagogisk praksis og mod at give studerende en oplevelse og en forståelse af kropslige arbejdsformers betydning i kulturelle, læringsmæssige og sundhedsmæssige sammenhænge gennem arbejde med mennesker på tvær af professioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, herunder æstetiske formsprog, arbejder de studerende med et bredt videngrundlag, hvor fokus er på pædagogik, æstetik, idræt, bevægelse, natur og miljø samt digital kultur. Undervisningen inddrager internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål, og giver de studerende erfaringer med globale, kropslige, kulturelle og æstetiske udtryksformer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af øvelser, forestillinger samt værksteder, kultur- og friluftsaktiviteter og lignende samt oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere. Der kan desuden være gruppearbejde, foredrag og forelæsninger. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstilling, og inddrager en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillingen præsenteres for medstuderende. Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modul- eller undervisningsplanen. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 8

9 Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul) Indhold Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familieformer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur. Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis. Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Læringsmål 1. Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidentitet, seksualitet og familieformer. 2. Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og køn. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulet retter sig mod, at de studerende kan udvikle en pædagogisk professionalitet med indsigt i betydningen af tilhørsforhold/orientering i forhold til køn, seksualitet og familieformer, og hvor eget tilhørsforhold og orientering er en reflekteret position. Modulet skal skabe forudsætninger for, at den studerende kan forholde sig kritisk reflekterende til, hvordan køn, seksualitet og familieformer spiller ind på professionelles forståelser af børn, unge, voksnes fremtræden og handlepraksis i pædagogisk hverdagsliv. Modulet handler også om udvikling af pædagogiske miljøer præget af mangfoldige repertoirer for handlemuligheder og praksisser inden for og på tværs af kønnede normer og forestillinger. Modulets obligatoriske opgave tager afsæt i en case fra praksis. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier arbejder de studerende med et bredt videngrundlag med fokus på antropologi, pædagogik, socialpsykologi og sociologi. Undervisningen inddrager internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål, og som giver anledning til at forstå de problemstillinger, modulet handler om, i en samfundsmæssig kontekst. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 9

10 Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg og gruppearbejder i varierende former samt brug af forskellige medier i søgning af viden og i formidlingsopgaver. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i og udenfor skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af oplæg og portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil, videoklip eller lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en skriftlig case-analyse, som skal indeholde: 1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner 2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis De studerende opponerer på hinandens produkter. Modul D: Pædagogisk teori og praksis Indhold Modulet omhandler pædagogiske teorier, traditioner og værdier med fokus på forudsætninger for at formulere mål og dannelsesidealer i og for pædagogisk praksis, samt at anvende teorier om praksis i udvikling og evaluering af pædagogiske miljøer. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Identificere og forholde sig kritisk til historiske og aktuelle pædagogiske problemstillinger. 2. Udføre analyser og kvalificere problemstillinger med udgangspunkt i undersøgelser af praksis, herunder overvejelser over: a) Børn, unge og voksnes perspektiver. b) Sammenhængen mellem metoder og videnskabelse. c) Videngrundlaget i pædagogisk arbejde. 3. Reflektere over planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis og pædagogiske miljøer med udgangspunkt i teorier samt erfaringer fra 1. praktikperiode, herunder overvejelser over: a) Børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 10

11 b) Tilgange og metoder i pædagogisk arbejde. c) Sammenhænge mellem teori og praksis. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at forstå og at arbejde med potentialer og problemstillinger i teori-praksisforholdet. De studerende inddrager deres erfaringer fra 1. praktikperiode og bearbejder aktivt disse i undervisningen og i deres portfolio. Pædagogiske undersøgelses- og iagttagelsesmetoder, herunder tilgange, bearbejdning og anvendelse kvalificeres som en væsentlig forudsætning for at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pædagogiske, filosofiske, sociologiske, antropologiske og videnskabsteoretiske forhold, som kan tematisere og perspektivere modulets indhold og faglige problemstillinger. Undervisningen inddrager materiale som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover inddrages internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen består i oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppearbejde, øvelser, forelæsninger, foredrag mv. Herudover skal de studerende arbejde i studiegrupper i- og udenfor skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål, inddrager iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund af dette udarbejder den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med problemstilingen samt den udarbejdede problemformulering. Omfang maks. 3 sider Modul E: Profession, velfærd og værdier Indhold Modulet handler om den pædagogiske professions rammebetingelser, værdispørgsmål, udfordringer, dilemmaer og paradokser samt perspektiver på tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Der sættes fokus på demokrati, medborgerskab og pædagogisk praksis i en globaliseret kontekst. Kompetencemål Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 11

12 Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Identificere, analysere og reflektere over professionsetiske værdier og dilemmaer i pædagogisk praksis i det moderne velfærdssamfund. 2. Demonstrere kendskab til relevante konventioner og lovgivning. 3. Forstå og reflektere over betydningen af rammer, betingelser og udfordringer for demokratisk dannelse og medborgerskab i et globaliseret, multikulturelt samfund. 4. Identificere og analysere vilkår for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed i og af fællesskaber. 5. Identificere og analysere forskelle og ligheder mellem pædagogprofessionens rolle og placering og tilgrænsende professioner, herunder samarbejdet med andre professioner. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsorienteret indsigt gennem studier af cases fra praksis samt praksisfortællinger relateret til deres praktik og egne praksiserfaringer, hvor de sætter fokus på rammebetingelser, udfordringer, værdier og dilemmaer i pædagogisk arbejde samt på arbejdets tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiver. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Det bærende videngrundlag i modulet består professionssociologisk, antropologisk og samfundsfagligt teori, herunder litteratur om etik. Der arbejdes med forskningsbaserede artikler samt cases og praksisfortællinger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professioner samt litteratur om pædagogiske opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Som en del af modulet vil de studerende blive præsenteret for international litteratur, som kan perspektivere dansk pædagogisk praksis og tradition. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår ved oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppearbejde, øvelser, forelæsninger og foredrag mv. Herudover forventes de studerende at arbejde i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske opgave, som er projektorienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i modulet. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 12

13 Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) Indhold Modulet fokuserer på pædagogisk praksis ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligtjuridisk og sundshedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed pædagogen tildeles til - også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal, digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder. Kompetencemål Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Læringsmål 1. Den studerende kan redegøre for og reflektere over den myndighed pædagogen repræsenterer i pædagogisk praksis, herunder praksis juridiske grundlag i relation til tavshedspligt og underretning. 2. Den studerende kan identificere og fagligt begrunde gennemførelse af tidlig pædagogisk indsats, forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i pædagogisk praksis. 3. Den studerende kan varetage professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder herunder redegøre for og reflektere over indhold, virkemidler og dilemmaer. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsorienteret indsigt i roller, opgaver og ansvar som myndighedsperson. Dette sker gennem studier af cases fra praksis samt praksisfortællinger relateret til deres praktik og egne praksiserfaringer, hvor de sætter fokus på lovgivning, samfundsmæssige funktioner samt dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Desuden arbejdes der konkret med kommunikationsopgaver, herunder digital kommunikation. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulet lægger vægt på professionssociologisk og samfundsfaglig teori, lovgivning og relevante internationale konventioner. Herudover indgår teori om kommunikation. Der arbejdes med forskningsbaserede artikler samt cases og praksisfortællinger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professioner samt litteratur om pædagogiske opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Modulet beskæftiger sig desuden med pædagogens rolle i et komparativt internationalt/europæisk perspektiv. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår ved oplæg, forelæsninger og foredrag fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppearbejde og øvelser, herunder eventuelt forum- og rollespil samt videooptagelser til refleksion samt interviews af andre professionelle. Herudover forventes de studerende at arbejde i studie- Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 13

14 grupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med både bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske opgave, som er projektorienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i modulet. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet. Obligatorisk modulopgave Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner. 5. Praktikuddannelsen i Fællesdelen Uddannelsens 1. praktik har en varighed af 32 arbejdsdage svarende til 10 ECTS og retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske område. Praktikken er placeret i begyndelsen af 2. semester. En nærmere beskrivelse af praktikuddannelsen fremgår af en praktikhåndbog, der findes på Portalen. Kompetencemål De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Den studerendes arbejde med praktikkens mål Forud for praktikperioden modtager den studerende undervisning i brug af portfolio i praktikperioden samt i forskellige studie- og iagttagelsesmetoder i praktikken. Desuden har den studerende besøgt praktikstedet og har gjort sig bekendt med praktikstedets praktikbeskrivelse og uddannelsesplan. Den studerende arbejder i sin portfolio på en systematisk måde med temaer og spørgsmål, som relaterer sig til praktikkens mål. I sin portfolio reflekterer den studerende blandt andet over det konkrete praktiksted i relation til egne forudsætninger, indsatsområder og læreprocesser med henblik på at opnå praktikkens kompetencemål. Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. Derefter afholdes et møde mellem praktiksted, studerende og professionshøjskole, hvorefter praktikstedet udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet. Som udgangspunkt afholdes mødet som et telefonmøde, et Lync-møde eller et Skype-møde. Studiedage I fællesdelens praktikperiode indgår tre studiedage. Studiedagene afvikles som tre enkeltdage, der så vidt muligt placeres i forløbets 2., 4. og 6. uge. Studiedagene tilrettelægges med fokus på følgende temaer, som relaterer sig til bekendtgørelsesbestemte videns- og færdighedsmål i praktikken: Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 14

15 Samfundsmæssige opgaver, herunder om lovgivning til grund for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Pædagogik og æstetik/pædagogisk didaktik som retter sig mod at begrunde, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter. Sundhed, herunder om måltider, hygiejne og miljø fx børnemiljøvurderinger. I temaerne indgår internationale og tværprofessionelle perspektiver. 6. Studieaktiviteter Studieaktivitetsmodellen Den ordinære pædagoguddannelse er et fuldtidsstudium svarende til en arbejdsuge på cirka 37 timer. Studerendes forventede arbejdsindsats under uddannelsen bliver udregnet i timer per ECTS (European Credit Transfer System). Uddannelsen udgør i alt 210 ECTS, og et semester udgør i alt 30 ECTS. I merituddannelsen gives merit for 60 ECTS, og de to sidste studieår er tilrettelagt som et deltidsstudie med 20 til 25 ECTS pr. semester. Hvert ECTS svarer til 25 arbejdstimer. Det betyder, at et modul på 10 ECTS svarer til 250 arbejdstimer for den studerende. Aktiviteterne under studiet er præsenteret i en studieaktivitetsmodel, som illustrerer de forskellige læringsrum og forventede studieaktiviteter i de enkelte moduler og semestre. Modellen giver studerende mulighed for at sammenligne forskellige uddannelsessteder. Modellen rummer fire kvadranter. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 15

16 Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e- læringsopbjekter Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Kategori 4 Kategori 3 Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af studerende Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé Brug af portfolio En studieportfolio er en digital platform, der fungerer som et digitalt redskab gennem hele uddannelsen. De studerendes arbejde med deres studieportfolio er en helt centralt del af pædagoguddannelsen både som individuelt læringsredskab, i undervisningen, i øvrig kommunikationen med undervisere, medstuderende og praktikvejleder og som dokumentation samt i prøverne. I portfolioen beskriver den studerende sine arbejdsprocesser og produkter og udarbejder materiale til dialog med undervisere og medstuderende. En studieportfolio ved pædagoguddannelsen i UCC består af tre dele. Den ene del betegnes som et personligt rum, som er den studerendes eget rum, dvs. at portfolioen her er et internt redskab for den studerendes. Den anden del betegnes som et arbejdsrum. I denne del af portfolioen skriver den studerende om sit arbejde med studiet, samler noter, cases og praksisfortællinger, noterer refleksioner og planlægger sin faglige progression mv. Denne del af portfolioen deler den studerende med sine undervisere og kan invitere medstuderende ind. Tredje del af portfolioen betegnes om et præsentationsrum. Her synliggør den studerende sine overvejelser, beskrivelser, analyser, dialoger, vurderinger, produkter mv. Denne del er tilgængelig for den studerendes undervisere. Studieportfolioen indgår i den studerendes dokumentation af studieaktivitet og i evalueringen af den studerendes udbytte af hvert modul. Endvidere indgår studieportfolioen som direkte prøvegrundlag i afprøvning af Fællesdelens første kompetencemål og tredje kompetencemål. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 16

17 7. Studiemiljø og studievejledning Introduktion til studiet, praksis og praktik I løbet af 1. modul modtager de studerende en generel introduktion til studiet, herunder om studiefaciliteter, studievejledningsmuligheder, forventede studieaktiviteter, brug af portfolio, uddannelsens evalueringer og prøver. I uddannelsens 2. modul vil de studerende møde pædagoger fra forskellige praksisfelter og gennem oplæg og dialog stifte kendskab til krav, udfordringer og forventninger i det pædagogiske arbejde. I uddannelsens 3. modul vil de studerende begynde at forberede sig til uddannelsens første praktik. Studiekonsulenter På Fællesdelen har hvert hold to studiekonsulenter, som understøtter de studerendes udbytte af uddannelsens læringsmiljøer og deres aktive deltagelse i udviklingen af disse miljøer. Desuden understøtter studiekonsulenten udviklingen af konstruktive gruppeprocesser og anvendelsen af portfolio som et lærings- og dokumentationsredskab. Studiekonsulenten er den centrale person i en lang række studieaktiviteter: Introduktion til uddannelsen Introduktion til brug af portfolio Understøttelse af gruppeprocesser Vejledningssamtaler med studerende, som ikke kan dokumentere et tilfredsstillende udbytte af modulerne Introduktion til første praktik, kontakt til praktikstedet og afholdelse af prøve i praktikken. Modulevalueringer Studievejledning De studerende modtager vejledning i studieteknikker og metoder. Dette indgår som en integreret del af undervisningen. Herudover kan studerende modtage individuel rådgivning og vejledning i forhold til personlige forhold, som vanskeliggør studiet. Denne vejledning kan gives af en studiekonsulent, som kan henvise den studerende videre til en studievejleder. Den studerende kan også selv opsøge uddannelsesstedets studievejleder. Frem til 2016 vil tilbud om studievejledning være organiseret forskelligt på de forskellige udbudssteder. Studiemiljø Studiemiljøet skal understøtte en god uddannelse gennem trygge, udviklende, inspirerende og kreative samværsformer og rammer. Det er væsentligt, at studerende er aktive i - og med til at skabe - forskellige studieaktiviteter udover de undervisningsaktiviteter, der etables af en underviser. Det er væsentligt, at studerende udnytter uddannelsesstedets rammer og faciliteter, og at de etablerer aktiviteter i form af fx kreativ udfoldelse i æstetiske og musiske aktiviteter, cafeer, fredagsbar, idrætsaktiviteter, studiekredse, læsegrupper, oplæg ved gæster fra praksis, afholdelse af foredrag og debatmøder. Studerende kan også understøtte studiemiljøet ved at deltage som tutorer for nye studerende, ved studenterpolitisk arbejde, ved at hjælpe medstuderende og undervisere med at udvikle digitale færdigheder. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 17

18 8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse Den studerende evaluerer sin studieaktivitet og sit udbytte af hvert modul gennem arbejdet med en studieportfolio, hvor følgende fem punkter indgår som faste elementer. 1) Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul. 2) Refleksioner over og præsentation af modulopgaven. 3) Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen. 4) Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession. 5) En præsentation af portfolio-uddrag i et oplæg for sit hold eller en gruppe og inddraget sit hold/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets læringsmål. De fem faste elementer er nærmere specificeret i undervisningsplanerne for de enkelte moduler. Modulopgaven er desuden beskrevet i studieplanen under de enkelte modulbeskrivelser. I bilag 3 findes en samlet oversigt over uddannelsens modulopgaver. Bruger den studerende ikke sin portfolio på en hensigtsmæssig måde, kan modulets undervisere henvise den studerende til samtale med en studiekonsulent med henblik på vejledning om, hvordan den studerende kan arbejde på at nå sine læringsmål inden prøven i det pågældende kompetencemål. 8.1 Modulgodkendelse Den studerende får godkendt sin studieaktivitet i et modul, når vedkommende har fået godkendt sin modulopgave. En godkendelse af forudgående moduler er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprøverne. Manglende godkendelse af moduler svarende til mere end 30 ECTS medfører, at den studerende betragtes som ikke-studieaktiv. I 5. modul (E eller F), hvor der ikke er en selvstændig modulopgave, bliver modulet godkendt ved en af følgende aktiviteter: 1) Præsentation af et eller flere portfolio-uddrag omhandlende faglige refleksioner og refleksioner over udbytte af studieaktiviteterne, eller 2) Præsentation af det foreløbige arbejde med den modulopgave, der er fælles for 5. og 6. modul, herunder refleksioner over læringsudbytte. Det fremgår af undervisernes modulplan, hvilken af de to muligheder, der kan anvendes som grundlag for godkendelsen. Kriterierne for godkendelse af modulopgaven Modulopgaven skal: 1. Være afleveret i den digitale portfolio 2. Have et omfang på minimum 4800 anslag inklusive mellemrum (for hver studerende). Studieplanen kan angive et andet omfang/produkt for det pågældende modul. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 18

19 3. Omhandle et tema eller en problemstilling, som relaterer sig til modulets læringsmål 4. Være produceret inden for rammerne af den opgavebeskrivelse, der er angivet i studieplanen for hver af uddannelsens forskellige modulopgaver samt de rammer, der eventuelt er præciseret i den specifikke modulplan. 5. Indeholde den studerendes overvejelser over udbyttet af at arbejde med opgaven. Godkendelsesprocedure Opgaven godkendes af en af modulets undervisere. Modulopgaven skal være afleveret senest ved modulets afslutning. Modulets undervisere angiver det præcise tidspunkt for afleveringen. Ved manglende godkendelse henvises den studerende til en studiekonsulent for vejledning med henblik på det fortsatte studieforløb, herunder aftaler og frister for ny aflevering. Som udgangspunkt vil denne frist være på to uger. 9. Tildeling af specialisering I Fællesdelen sidste del får de studerende tildelt en specialisering. Tildelingen af specialisering vil ske på baggrund af en nærmere introduktion til de tre specialiseringsområder samt individuelle samtaler. På merituddannelsen sker tildelingen under hensyn til erhvervserfaring og ansættelsessted. 10. Evaluering Ved afslutningen af hvert modul foretager de studerende en elektronisk evaluering af modulets indhold, metoder og niveau samt omfanget af deres arbejdsmængde. Resultatet er tilgængeligt umiddelbart efter evalueringen og vil blive fulgt op af en uddybende samtale mellem studerende og en underviser. 11. Prøver i Fællesdelen Prøverne uddannelsens Fælledel er er justeret fra januar 2016 som følge af ændrede regler, der gælder for for alle professionshøjskolers pædagoguddannelse Prøve i 1. kompetencemål I Fællesdelens (grundfaglighedens) 4. modul afprøves den studerende i første kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Prøveform: Mundtlig, individuel prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 19

20 Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Prøvegrundlag: Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max anslag, og en eller flere produkttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse. Bedømmelsesgrundlag: Mundtlig prøve og præsentationsportfolio. Tidsramme for mundtlig prøve: 20 minutter til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tiden skal bruges på den studerendes præsentation. Bedømmelse: Intern bedømmelse efter 7 trinsskalaen. Prøve i 2. kompetencemål I fællesdelens 6. modul afprøves den studerende i andet kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Prøveform: Kombinationsprøve der består af: Delprøve 1: 5) Individuel Multiple Choice Questionaire (MCQ) Delprøve 2: 6) Skriftligt produkt udarbejdet i grupper og mundtlig gruppeprøve. Formen på det skriftlige produkt fremgår af den institutionelle studieordning og det skriftlige produkt udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. Prøvegrundlag for mundtlig prøve: Skriftligt produkt der dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Det skal fremgå hvilken studerende, der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt. Omfang: 7) 2 studerende: max anslag Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 20

21 8) 3 studerende: max anslag 9) 4 studerende: max anslag Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Tidsramme for mundtlig prøve: 10) 2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse. 11) 3 studerende: 35 min. til præsentation og drøftelse 12) 4 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation. Bedømmelsesgrundlag: MCQ test og helhedsvurdering af skriftligt produkt og mundtlig prøve. Bedømmelse: Prøven kan kun bestås hvis begge delprøver bestås. Delprøve 1 bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved delprøve 2 gives der en samlet karakter på 7-trinsskalaen for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve. Prøve i 3. kompetencemål (Prøve i første praktik) Første praktikperiode afsluttes med en prøve, hvor den studerende afprøves i Fællesdelens tredje kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Prøvenformen er beskrevet i afsnittet om prøver i uddannelsens Fællesdel. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Prøvegrundlag: Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max anslag, og en eller flere produkttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse. Bedømmelsesgrundlag: Mundtlig prøve og præsentationsportfolio. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 21

22 Tidsramme for mundtlig prøve: 20 min. til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på den studerendes præsentation. Bedømmelse: Prøven bedømmes bestået/ikke bestået af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover været til stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden. Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den studerende om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilbydes at gå praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 12. Overgangsordning Studerende som begynder på 2014-uddannelsen på 2. semester, følger den foreliggende studieplan. Indhold i 4. og 5. modul og eventuelt praktikforløb samt prøveformer i praktik og i første kompetencemål vil dog blive tilrettelagt under hensyn til disse studerendes forløb på 1. semester, som har været tilrettelagt ud fra de studieplaner, der er gældende for 2007-uddannelsen. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 22

23 Bilag 1: Uddannelsestænkning Uddannelsestænkningen, som meget kort er præsenteret ovenfor i studieplanens punkt 2, afspejler pædagogprogrammets forståelse af de funktioner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til, samt vores grundlæggende antagelser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestilbud, som giver de studerende gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer. Studieplanens korte præsentation i punkt 2 bygger på følgende præmisser, antagelser, værdier og principper: Det pædagogiske arbejde Pædagogstuderende uddanner sig til et bredt og omskifteligt arbejdsmarked og til pædagogisk arbejde i meget forskellige og komplekse kontekster, hvor de selvstændigt og i samarbejde med andre varetager mangeartede funktioner, opgaver og ansvarsområder i forhold til børn, unge og voksne med meget forskellige vilkår, forudsætninger, forventninger og behov. Pædagoger indgår på afgørende måder i menneskelige relationer og i andre menneskers hverdagsliv, hvor de skal magte en professionel balance mellem engageret involvering og respektfuld distance i menneskelige relationer, ligesom de skal være bevidste om både personlige og professionelle værdier og interesser som en forudsætning for at magte de komplekse krav i en moderne, professionaliseret velfærdspraksis. Pædagoger udfører deres opgaver i samarbejde med en række andre faggrupper og professioner, hvor de skal kunne bidrage tydeligt og konstruktivt i tværprofessionelle såvel som tværsektorielle funktioner og opgaver. Pædagoger indgår i forskellige kulturelle og internationale sammenhænge og udvikler nye pædagogiske praksisformer under hensyn til forandringer i samfundet, herunder den tiltagende globalisering, som influerer på velfærdssamfundets institutioner. Læring Pædagogstuderende har en vigtig bagage af livshistorisk viden, erfaringer, færdigheder, holdninger, forventninger mv. Ved at inddrage denne bagage samtidig med, at man udfordrer deres faglige, sociale, kulturelle og etiske forforståelser kan man støtte deres læring og motivation til kontinuerlig faglige og personlig udvikling. Læring foregår i komplicerede ikke-lineære processer og i et spændingsfelt mellem formelle og uformelle læringsrum (mellem den institutionaliserede uddannelse og den enkelte studerendes medbragte erfaringer og aktuelle sociale realitet). Dette betyder, at læring foregår gennem et filter af den enkelte studerendes mere eller mindre bevidste forståelse af og reaktion på udefra kommende krav og forandringer, og uddannelse vil naturligvis medføre forskellige resultater for forskellige studerende og i forskelligt tempo. Læring gennem forskellige pålagte studieaktiviteter og arbejdsformer er et frugtbart supplement til individuelle foretrukne læringsstile og metoder. Variation i aktiviteter og metoder giver de studerende forskellige erfaringer med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med metoder, der er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen og for det professionelle pædagogiske arbejde. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 23

24 Uddannelse Med 2014-uddannelsen uddanner vi pædagoger inden for tre specialiseringer. De vil opnå en fælles grundfaglighed, og gennem deltagelse i forskellige tværgående uddannelseselementer vil de også fremover blive uddannet med kendskab til hele det pædagogiske arbejdsområde. Pædagoguddannelsen i UCC afspejler det grundlæggende synspunkt, at pædagogisk arbejde handler om behov, interesser og problemer, som er generelle for mennesker, og at mennesker altid skal ses som andet og mere end som medlem af en målgruppe. Vi tilstræber derfor at uddanne pædagoger, som har blik for det enkelte menneske som et unikt individ, og som kombinerer det almene i pædagogisk arbejde med det specielle i forskellige menneskers og målgruppers behov og vilkår. Uddannelsen er både praksis- og professionsrettet. Derfor lægger vi vægt på, at vore studerende er i samspil med praksisfeltet gennem hele uddannelsen, og at uddannelsen sætter fokus på pædagogprofessionens faglige- såvel som tværprofessionelle og tværsektorielle udfordringer. Viden fra praksis og studerendes erfaringer fra praktikperioderne anvendes aktivt i undervisningen, og vore studerende får mulighed for at blive fortrolige med undersøgelses- og udviklingsopgaver, der udføres i samarbejde med den praksis, de uddanner sig til. Uddannelsen skal handle om det, der er aktuelt og vigtigt i det pædagogiske arbejde og for vores samfund. Derfor er den er også problemorienteret, idet den sætter fokus på reelle problemstillinger og dilemmaer i det pædagogiske arbejde og støtter de studerende i kritisk-konstruktive refleksioner og handlinger i forhold til uddannelse såvel som praksis. Uddannelsen skal ruste de studerende til at indgå i faglige fællesskaber, såvel som tværprofessionelle og - sektorielle sammenhænge, hvor de i handling såvel som i mundtlig og skriftlig kommunikation kan vise og formidle betydningen af professionelt pædagogisk arbejde. Derfor skal uddannelsen give studerende mulighed for at udvikle professionel autoritet og identitet i tilknytning til stærke kommunikations- og samarbejdskompetencer. Dette sker gennem en undervisning, hvor studerende får erfaringer med forskellige former for faglige og tværfaglige studieaktiviteter, forpligtende samarbejder og opgaver, som både medtænker og udfordrer studerendes livserfaringer og mere eller mindre bevidste sociale og kulturelle forståelser. Studerende udvikler sig fagligt og personligt på forskellige måder og i forskelligt tempo, og inden for de enkelte semestre vil de møde uddannelsens indhold i en relativt vilkårlig rækkefølge. Derfor vil progression gennem uddannelsen hovedsageligt være planlagt som en metodisk progression. Det vil sige, at studerende kontinuerligt bliver præsenteret for stadigt mere komplekse krav, hvad angår refleksion og abstraktion og beherskelse af forskellige praksisformer såvel som studie- og undersøgelsesmetoder. Kort sagt skal de studerende bevæge sig fra at kunne udføre relativt enkle praksisformer og demonstrere enkle studie- og undersøgelsesmetoder til at vise, at de forstår og magter komplekse opgaver og sammenhænge og behersker relativt komplekse undersøgelsesdesign. Studerende er forskellige, har forskellige interesser og tilegner sig kompetencer på forskellige måder. Derfor, og fordi vi ønsker at uddanne en mangfoldighed af pædagoger, lægger vi vægt på at give studerende valgmuligheder og mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder. Vi prioriterer at give studerende mulighed for at tilegne sig en dyberegående indsigt i problemstillinger, som er centrale for pædagogprofessionen, såvel som viden og færdigheder, der har kvalitet i skiftende og Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 24

25 komplekse sammenhænge, og som giver et godt grundlag for videre, livslang læring og udvikling. Vi bestræber os på at forberede de studerende både fagligt og etisk til at værne om og innovativt udvikle den bedst mulige praksis inden for deres kommende arbejdsområde og mere generelt i forhold til velfærdssamfundets udfordringer. Derfor lægger vi vægt på, at undervisningen prioriterer eksemplariske indholdsvalg og -metoder, og at undervisningen understøtter studerendes forståelse af grundlæggende samfundsmæssige mekanismer og sammenhænge, herunder egen samfundsmæssige indlejring. Pædagoguddannelsen skal favne en bred vifte af kompetenceområder. Vi anerkender disse forskellige kompetenceområder som ligeværdige, komplementære kvaliteter. Vi betragter professionel pædagogisk indsigt og handlekompetence som et udtryk for en helhed af sådanne komplementære erkendeformer og kompetencer, og vi ser dette som noget særegent og værdifuldt ved pædagoguddannelsen. Derfor lægger vi vægt på, at der er ligeværdighed og samklang mellem læringsmål, som retter sig mod henholdsvis praktiske, teoretiske, analytiske og sociale kompetencer såvel som kropslige og æstetisk-musiske kompetencer i bred forstand. Vi forventer, at studerende tager et medansvar for studiemiljø og undervisning. Dette indebærer, at de deltager aktivt i tiltag, der er arrangeret af uddannelsen såvel som i selvstændigt initierede tiltag inden for fire kategorier af studieaktiviteter: undervisertilrettelagte aktiviteter, hvor undervisere og studerende er sammen om aktiviteten, aktiviteter, som undervisere ikke deltager direkte i, men initierer for studerende, aktiviteter, som studerende initierer for sig selv og andre studerende og endelig aktiviteter, som studerende initierer for både studerende og undervisere. Vi forventer endvidere, at vore studerende tager medansvar for en kontinuerlig justering og udvikling af uddannelsen ved at bidrage til evalueringer; dels fordi der er brug for deres erfaringer, dels fordi de gennem deltagelse i evalueringer opbygger kompetencer, som er væsentlige i alle arbejdsmæssige sammenhænge, hvor man vil forholde sig kritisk og udviklende til den praksis, man er en del af. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 25

26 A. Omsorg, læring og udvikling B. Udtryk, udfoldelse og erkendelse C. Køn, seksualitet og mangfoldighed Bilag 2: Ovesigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen Videns- og færdighedsmål i Fællesdelen (koder i parentes angiver kompetencemål (K) samt vidensmålnr.) Modul Modulets vidensmål - den studerende viden om: Modulets færdighedsmål - den studerende kan: Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis (K1/2). Børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling (K1/3). Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber. Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis. Udvikling af sprog og kommunikation, herunder ved brug af IT (K1/4). Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence. Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter (introdel) (K1/1). Natur og miljø samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder (K1/7). Idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/8). Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogiskdidaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/9). Kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer samt pædagogiske-didaktiske aktiviteter inden for disse områder (K1/10). Hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring (K1/5). Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere musik-æstetiske forløb. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere kunstneriske og håndværksmæssige forløb. Differentiere omsorg og pædagogiske indsatser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse. Kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer (K1/6). Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 26

27 D. Pædagogisk teori og praksis E. Profession, velfærd og værdier F. Pædagogen som myndighedsperson Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter (opfølgning fra modul b) (K1/1). med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis. Videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder, og hvordan disse kan anvendes i praksis (K1/11). Velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati (K2/1). Grundlæggende træk ved pædagogprofessionens udvikling samt om forandringer i pædagogiske paradigmer over tid (K2/2). Pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed (K2/3). Professionsetik og værdier (K2/4). Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området (k2/5). Risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne (K2/6). Den studerende har viden om professionel kommunikation (K2/7). Den studerende har viden om politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde (K2/8) Redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis. Varetage pædagogiske aktiviteter med henblik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse. Analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i samfundet. Bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner. Analysere og vurdere værdier og etiske dilemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde. Identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil. Identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis. Indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder. Identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 27

28 Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen) Modulopgavernes metodiske fokuspunkter, underviser- og studenteraktiviteter samt opgavernes relation til lærings- og kompetencemål, herunder prøver. Modulopgave A A1: Modulopgaven Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal indeholde en analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret til modulets læringsmål. Omfang max. 3 sider. A2: Metodisk fokus Formulering og analyse af enkle, praksisorienterede problemstillinger. Casestudier A3: Underviser- og studenteraktiviteter Modulopgave A er en gruppeopgave. Underviserne introducerer til analysemetoder og en case, (som vælges af undervisere) samt metode(r) i casestudier. Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio. A4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Arbejdet med modulopgaven giver den studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer, samt tilegne sig fagbegreber og analytiske færdigheder, som er forudsætninger for at kunne redegøre for faglige vurderinger og valg i relation til pædagogiske miljøer og aktiviteter jf. første kompetencemål. I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebeskrivelsen i studieplanen. Modulopgave B B1: Modulopgaven Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstilling, og inddrager en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillingen præsenteres for medstuderende. Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modulplanen. B2: Metodisk fokus Kreativt produkt og performance/formidling. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 28

29 B3: Underviser- og studenteraktiviteter Modulopgave B er en gruppeopgave, der indgår som en integreret del af modulets undervisning. Arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio. B4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og første praktikperiode samt til første kompetencemål. Modulopgaven giver studerende mulighed for at øve sig i færdigheder, der er nødvendige for arbejde med at etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter i første praktik. I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebeskrivelsen i studieplanen. Modulopgave C C1: Modulopgaven Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil, videoklip eller lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en skriftlig case-analyse, som indeholder: 1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner 2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis De studerende opponerer på hindanden. C2: Metodisk fokus Performance. Skriftlig analyse af case (jf. UCC s formater) og opponentfunktion. C3: Underviser- og studenteraktiviteter Modulopgave C er en gruppeopgave. Underviserne præsenterer en case relateret til modulets læringsmål og introducerer til metoder i case-analyse og fremstillinger fx rollespil, hvor der er fokus på de to punkter i opgaven: en beskrivelse af aktørpositioner samt dilemmaer i pædagogisk praksis. Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. De studerende udarbejder skriftlige analyser. Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio. C4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og dermed første kompetencemål. Opgaven giver studerende mulighed for blandt andet at øve sig i at formulere og formidle faglige begrundelser, vurdering og evaluering af pædagogiske miljøer og pædagogisk praksis. Den peger ligeledes frem mod prøven i andet kompetencemål, hvor de studerende fagligt skal kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål, jf. prøvebeskrivelsen i studieplanen. Modulopgave D Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 29

30 D1: Modulopgaven Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål, inddrager iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund af dette udarbejder den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med problemstilingen samt den udarbejdede problemformulering. Omfang max 3 sider. D2: Metodisk fokus Formulering af problemstilling. Iagttagelse og analyse samt udarbejdelse af problemformulering D3: Underviser- og studenteraktiviteter Modulopgave D er en individuel opgave. Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Undervisningen i tilknytning til modulopgaven vil knytte an til/følge op på undervisningen på studiedage i praktikken og omfatte metoder i at arbejde med iagttagelser fra praktikperioden. Undervisningen sikrer også, at studerende har kendskab til at arbejde med udarbejdelse af problemformuleringer. Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio. D4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål. Arbejdet med modulopgaven giver studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer, samt i at forbinde praksisviden med teoretisk viden gennem bearbejdningen af iagttagelser el. lignende fra første praktikperiode, hvilket er forudsætninger for at mestre første kompetencemål. Modul D er altid 4. modul, som indeholder prøve i 1. kompetencemål: en mundtlig, individuel prøve med afsæt i præsentationsportfolio. Modulopgaven fungerer som en øvelse i at udarbejde en præsentationstekst, og i lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebeskrivelsen i studieplanen. Modulopgave E og F EF1: modulopgaven Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemorienteret miniprojekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af de konkrete modulplaner. EF2: Metodisk fokus Casestudier og problemorienteret projektmetode. EF3: Underviser- og studenteraktiviteter Modulopgave E og F er en gruppeopgave. Undervisningen i tilknytning til modulopgaven omhandler metoder i casestudier og metoder i problemorienterede projekter. Der er tale om et mini-projekt, der foregår som en integreret del af modulernes undervisning henover de to moduler, og arbejdet bør omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen. Studerende kan fremlægge deres projekter og give hinanden respons. Underviserne kan give vejledning og respons. Da produkterne ikke udgør et bedømmelsesgrundlag i den forestående kompetencemålsprøve, som er mundtlig, kan undervisernes respons indeholde en vurdering af produkterne. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 30

31 EF4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve Mini-projektet skal relatere sig til dele af læringsmålene i de to moduler og derved til andet kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Prøven i andet kompetencemål finder altid sted i 6. modul. Udover en MCQ-test er der tale om en mundtlig prøve med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4 studerende. Som en hovedregel udgør modulopgaven det produkt (evt. i form af en synopsis), der ligger til grund for den mundtlige prøve. Bedømmelsesgrundlaget i denne delprøve er de studerendes mundtlige præstationer. Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 31

32 Bilag 4: Studieretningen Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Fællesdelen Studieretningen i socialt arbejde og socialpædagogik foregår i samarbejde med Metropols socialrådgiveruddannelse. At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til planlægning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den rækkefølge, der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland. Uddannelsens struktur i Fællesdelen: 1.semester og 2.semester Modul A Modul B Modul C Modul E Første praktikperiode Modul D Uddannelsens struktur i Specialiseringsdelen: 3. semester Modul F Modul G Praktik 4. semester Praktik Modul H 5. semester Modul J Modul I Praktik 6.semester Praktik Modul K 7.semester Modul L Praktik Modul M Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 32

33 Bilag 5: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov Følgende afsnit er ændret i forhold til studieplanens version november 2014 Afsnit 4: Modulopgave B: tilføjelse af sætning vedrørende modulopgave B ( Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modulplanen. ) Afsnit 5: Tilføjelse af en henvisning til praktikhåndbogen. Afsnit 8: Tilføjelse af afsnit 8.1 om modulgodkendelser. Tilføjelse af bilag 5 om profiluddannelsen i socialt arbejde og socialpædagogik Retningslinjer for prøver er ændret januar Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 33