STUDIEPLAN Grundfaglighed med Profil i pædagogisk udvikling. Ved Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg

Transkript

1 STUDIEPLAN 2017 Grundfaglighed med Profil i pædagogisk udvikling Ved Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg 1

2 Indholdsfortegnelse STUDIEPLAN... 4 UDDANNELSENS KARAKTERISTIKA... 4 En teori- og metodestærk profil... 5 En profil med mange forpligtende og udviklende fællesskaber... 5 LÆRINGS- & ARBEJDSFORMER... 5 Læringskontrakt... 6 DELTAGELSE I INSTITUTIONERNES PRAKSIS OG PÅ UDDANNELSEN... 7 VEJLEDNING I PRAKSIS... 8 DEN DIGITALE PORTFOLIO... 8 STUDIEVEJLEDNING ARBEJDET I DET FAGLIGE TEAM... 9 GODKENDELSE AF MODULERNE... 9 GRUNDFAGLIGHEDENS OPBYGNING Moduler Pædagoguddannelsens moduler PRAKTIKUDDANNELSEN Deltagelse i den pædagogiske praksis - første praktik på Grundfagligheden Tilvejebringelse og tildeling af praksispladser EVALUERING Evaluering af den studerendes studieaktivitet og udbytte af modulerne Uddannelsesevaluering STUDIEVEJLEDNING & STUDIEMILJØ Studievejledning Studiemiljø PRØVER PÅ GRUNDFAGLIGHEDEN Prøve i grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1) og kompetencemål 3 (GK3) Prøve i kompetencemål 1 (GK1) Prøve i kompetencemål 3 (GK3) Prøve i kompetencemål 2 (GK2) FORMALIA

3 Optagelse på Profilen Afbrydelse af uddannelsesforløbet Særlige krav til behandling af digitale optagelser fra pædagogisk praksis Børne- og straffeattester Forsikring

4 STUDIEPLAN De overordnede rammer for Grundfagligheden med Profil i pædagogisk udvikling (PIPU) ved Pædagoguddannelsen Campus Carlsberg udgøres af: Bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Uddannelsesbekendtgørelsen) Studieordning for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Profil i pædagogisk udvikling følger den samme overordnede struktur, som den ordinære pædagoguddannelse; som udgangspunkt med de samme moduloverskrifter og læringsmål Studieplan for Fællesdelen (September 2016) for UCC s uddannelse til professionsbachelor som pædagog Denne Studieplan beskriver Profilens særlige uddannelsestænkning, og hvordan denne tænkning bliver udmøntet i konkret uddannelsestilrettelæggelse på Pædagoguddannelsens Grundfaglighed. UDDANNELSENS KARAKTERISTIKA Profil i pædagogisk udvikling er forankret i pædagogisk praksis. Det betyder, at uddannelsen foregår i en kontinuerlig udveksling med og i praksis, samt at den er kendetegnet ved et tæt samspil og løbende dialog mellem uddannelsessted og praksisfelt. Der tages, i undervisningen, konkret afsæt i de erfaringer, udfordringer, interesser og problemstillinger, de studerende møder i praksis. Disse undersøges nærmere og kvalificeres dels gennem teoretisk og metodisk fordybelse og dels gennem tiltag og handling i praksis. På Profilen er de studerende udøvende, undersøgende og udviklende i den pædagogiske praksis med henblik på kvalificering af såvel den studerende som praksisfeltet. Det særlige ved Profil i pædagogisk udvikling er, at der er et uddannelsesmæssigt fokus på, at den studerende kan: Deltage i og være initiativtager til konkrete, mindre projekter og aktiviteter med børn i institutionerne. Deltage i og være aktør i mindre forandringsprocesser og udviklingstiltag initieret af institutionerne og/eller den studerende. Det udøvende og undersøgende aspekt vægtes, idet at der lægges vægt på deltagelse i praksis, igangsættelse af aktiviteter, indhentning af relevant viden, dokumentation samt konkret erfaring med etablering af relationer og samspil. 4

5 Det undersøgende og udviklende aspekt understøttes via teoretiske studier og undersøgelser i praksis, og den studerende opnår på denne måde kompetencer til at planlægge og gennemføre mindre forandrings- og udviklingstiltag sammen med praksis. En teori- og metodestærk profil Profilen er undersøgende, problembaseret og eksperimenterende. Forståelse, anvendelse og mening skabes, når erfaringer fra praksis bringes i spil i forhold til relevante teorier og metoder. Uddannelsen tager udgangspunkt i en progression, hvor de studerende ser og registrerer, analyserer og handler, vurderer og udvikler. Spørgsmål, der fremkommer på baggrund af oplevelser og erfaringer, kvalificeres teoretisk og metodisk. Teoriers og metoders relevans vurderes i forhold til deres bidrag til forståelse af og perspektiver på den pædagogiske praksis. En tilgang, som sigter på at sætte de studerende i stand til at kunne handle professionsrettet og kompetent i det pædagogiske arbejde. En profil med mange forpligtende og udviklende fællesskaber Profilen baserer sig på forpligtende og udviklende fællesskaber. Disse fællesskaber udfolder sig i mange forskellige kontekster og mellem Profilens forskellige aktører: studerende - studerende; studerende - pædagogiske institutioner; studerende - uddannelsessted og studerende - pædagogiske institutioner - uddannelsessted. Alle fællesskaber har det formål at være den bedst mulige ramme om de studerendes læring og være tæt integreret i udvikling af den konkrete pædagogiske praksis. De studerende bliver sammen med institutionerne del af et videnskabende miljø, som resulterer i: Synliggørelse og beskrivelser af den pædagogiske praksis på baggrund af de studerendes dokumentation og arbejde. Indsigt og viden, som kan formidles, drøftes og sættes i spil i undervisningen og i praksis. Dette kan ske i form af aktiviteter, opgaver, på stuemøder, personalemøder og forældremøder. LÆRINGS- & ARBEJDSFORMER Profilen er tilrettelagt ud fra principper, der prioriterer aktive og varierede lærings- og arbejdsformer i flere forskellige læringsrum, som indebærer studiepraksis på uddannelsessted og i institution/kommunalt regi og pædagogisk praksis i den pædagogiske institution. Digitale kommunikationsformer indgår både som en del af de studerendes lærings- og arbejdsformer, men også som pædagogiske værktøjer til dokumentation af og udvikling i den pædagogiske praksis. Der anvendes differentierede undervisnings- og arbejdsmetoder. I de forskellige læringsrum arbejdes der i forskellige former for fællesskaber og på forskellige måder. De studerende deltager, udforsker, søger viden og bearbejder data i par, i klyngegrupper, på hold og med kollegaer i pædagogisk praksis. 5

6 Læringskontrakt For hvert modul udarbejdes der en læringskontrakt. Læringskontrakten er en aftale mellem den studerende, den konkrete institution og UCC om, hvad der skal ske og hvilke krav, der skal honoreres i perioden. Læringskontrakten omfatter det faglige fokus i modulet. Det vil sige, at læringskontrakten beskriver kompetencemål, videns-og færdighedsmål samt læringsmål for perioden; herunder de krav, der skal indfries samt hvilke muligheder, der er for dette i institutionen, klyngen/netværket. Læringskontrakten omfatter også beskrivelse af den studerende læringsudbytte og krav til godkendelse af modulet. Det vil sige, at kontrakten indeholder refleksion og vurdering af det obligatoriske portfolio arbejde, deltagelsen i praksis samt egen læring. Læringskontrakten er udformet som en skabelon, der består af: Modulernes mål, faglige indhold og krav De faglige muligheder i institutionen/klyngen/netværket - institutionens fokus, hverdagslivet, aktiviteter m.m. En møde- og undervisningsplan for modulet Refleksion over sammenhæng mellem egen læring og praksis/profession Vurdering af deltagelse i praksis og portfolio arbejdet i modulet 6

7 DELTAGELSE I INSTITUTIONERNES PRAKSIS OG PÅ UDDANNELSEN De studerende deltager i hverdagen på stuen/afdelingen/i institutionen. I samarbejde med de studerende planlægger stuen/afdelingen/institutionen, hvordan de studerende skal deltage i hverdagen, i aktiviteter, tiltag, rutiner m.m. Derudover indeholder Profilens moduler studie-elementer, hvor de studerende studerer alene eller sammen med andre studerende. Tidspunkter for dette er fastlagt i møde- og undervisningsplanen i læringskontrakten, og dette kan foregå på institutionen, på uddannelsesstedet eller andre relevante steder. Deltagelsen kan også bestå i deltagelse på møder og besøg. Disse aktiviteter kan ske på initiativ fra studerende, uddannelsesstedet, klyngens/netværkets institutioner, stuer eller afdelinger. Det kan f.eks. være møder med klynge-/netværksledere, pædagogiske ledere, personale med særlig viden, pædagogiske konsulenter eller institutioner, der arbejder med bestemte metoder, principper, har en særlig organisering m.m. Deltagelse på Profilen er organiseret på tre måder: Deltagelse i praksis og i undervisningsaktiviteter på UCC inde for den samme uge Deltagelse udelukkende i den pædagogiske praksis Deltagelse udelukkende i undervisningsaktiviteter på UCC Deltagelse i praksis og i undervisningsaktiviteter på UCC inde for den samme uge: De studerende er deltagende i institutionernes praksis to dage/uge. Deltagelsen udgør 15 timer/uge. Deltagelse i praksis placeres primært mandag og tirsdag, alternativt torsdage efter en plan udarbejdet i samarbejde mellem den studerende og institution. Derudover deltager de studerende to dage om ugen i undervisningsaktiviteter på UCC onsdag og fredag samt torsdage i de uger, hvor et modul afsluttes (ca. 3 gange pr. semester). Deltagelse udelukkende i den pædagogiske praksis: I forbindelse med intromodulet er de studerende 2 uger i institutionen for at skabe et godt fundament for den senere vekslen imellem pædagogisk praksis og undervisningsaktiviteter på UCC. De studerendes deltagelse udgør i disse tilfælde 27 timer/uge. Deltagelse udelukkende i undervisningsaktiviteter på UCC: I forbindelse med intromodulet og ved afholdelse af prøver er de studerende i perioder udelukkende på UCC, idet der introduceres til studiet, de studerende vejledes og der afholdes prøver. 7

8 VEJLEDNING I PRAKSIS Der er ingen tidsfastsat vejledningsforpligtelse, når de studerende er deltagende i praksis, men vejledning foregår som kontinuerlig dialog og faglig sparring. De studerende er i daglig dialog med stuens/afdelingens/institutionens personale om, hvad der sker, hvornår og hvordan. Derudover vil der være mulighed for løbende at få svar på undrende og afklarende spørgsmål. Det er en god ide løbende at planlægge et dialogforum med alle studerende på institutionen og/eller i klyngen/netværket. Ud over de studerende kan dette dialogforum bestå af den pædagogiske leder, en pædagog med særligt ansvar i forhold til de studerende eller en pædagog, der besidder en særlig viden. DEN DIGITALE PORTFOLIO På Profilen arbejdes der med afsæt i en digital portfolio. Den digitale portfolio er en digital platform, hvor de studerende kan samle deres portfolio-arbejder gennem hele uddannelsen. De studerendes arbejde med deres portfolio er en helt central del af pædagoguddannelsen - både som individuelt og som kollektivt læringsredskab i relation til undervisningen, deltagelsen, undersøgelsen og udviklingen af pædagogisk praksis. Portfolien er et vigtigt redskab i kommunikationen med undervisere, medstuderende, praksisfeltet og uddannelsespædagoger. I portfolien dokumenterer og beskriver den studerende sit arbejde (produkter m.m.) og sine arbejdsprocesser. Dette danner baggrund for den studerendes arbejde frem mod prøverne på uddannelsen. Endvidere indgår portfolien som direkte prøvegrundlag i afprøvning af Grundfaglighedens første og tredje kompetencemål. Den digitale portfolio ved pædagoguddannelsen i UCC består af tre rum: Et personligt rum. Det er alene den enkelte studerende, som har adgang til det materiale, de opgaver, refleksioner m.v., som opbevares i dette rum. Et arbejdsrum. Denne del af portfolien kan den studerende give medstuderende adgang til. I denne del af portfolien kan den studerende samle noter, cases og praksisfortællinger, refleksioner, arbejdspapirer mv. som den studerende samarbejder med andre studerende om. Et præsentationsrum. Her synliggør den studerende sine overvejelser, beskrivelser, analyser, dialoger, vurderinger, produkter mv. for den studerendes undervisere. Det er også her, den studerende opbevarer obligatoriske opgaver. Portfolien indgår i den studerendes dokumentation af studieaktivitet og indgår i arbejdet med den studerende læringskontrakt. 8

9 STUDIEVEJLEDNING ARBEJDET I DET FAGLIGE TEAM På Profilen er de studerende inddelt i faglige teams. Hvert fagligt team har tilknyttet en underviser. Det faglige team er et fagligt fællesskab og har følgende som omdrejningspunkt: Udveksling af praksiserfaring mellem studerende Afprøvning og drøftelse af forskellige supervisions- og vidensdelingsmetoder Kvalificering, drøftelse og godkendelse af læringskontrakten Det faglige team mødes ca. hver 14. dag i 2 lektioner. GODKENDELSE AF MODULERNE Læringskontrakten udfyldes af den studerende i dialog og samarbejde med praksisinstitutionen og UCC. Vurdering og godkendelse af den studerendes studieaktivitet foregår i det faglige team. Et modul godkendes i det faglige team af den pågældende underviser ved slutningen af hvert modul, hvor den studerende præsenterer sit arbejde med læringskontrakten for det faglige team. Dette udgør samtidig den studerendes dokumentation for aktiv deltagelse i studiet jf. punkt 18 om deltagelses- og mødepligt. Ved manglende godkendelse af læringskontrakten og dermed modulet tilbyder underviseren i det faglige team den studerende vejledning om, hvordan den studerende kan arbejde på at nå sine læringsmål inden prøven i det pågældende kompetencemål. 9

10 GRUNDFAGLIGHEDENS OPBYGNING Moduler Uddannelsen er opdelt i moduler af ca. 6 ugers varighed svarende til 10 ECTS point, og for hvert modul opstilles læringsmål og produktkrav, som danner ramme for de studerendes formulering af selvvalgte problemstillinger. Hvert modul indeholder tre forskellige elementer svarende til tre forskellige læringsrum: Institutions-elementer. De studerende er studerende i institutionens praksis. (Studieaktivitetsmodellens kvadrant 1, 2, 3 og 4) Undervisnings-elementer. De studerende modtager undervisning. (Studieaktivitetsmodellens kvadrant 1. Dette kan foregå på mange forskellige lokaliteter og evt. med deltagelse af det pædagogiske personale). Studie-elementer. De studerende arbejder/studerer i studiegrupper. (Studieaktivitetsmodellens kvadrant 2 og 3). 10

11 Pædagoguddannelsens moduler Grå = moduler på Grundfagligheden. Karry-farvet = moduler på specialiseringen. Grøn = praktik 1.studieår Intro At være og lære i praksis Modul B Udtryk, udfoldelse og erkendelse Modul C Køn, seksualitet og mangfoldighed Modul A Omsorg, udvikling og læring Modul D Teori og praksis Modul E Profession, velfærd og værdier 2.studieår Modul F Pædagogen som myndighedsperson Modul G Specialisering Omsorg, udvikling og læring 2. praktik Modul H Valgmodul Kreativitet, diversitet og potentialer 3.studieår Modul I Valgmodul Kreativitet, diversitet og potentialer Modul J Profession og samarbejde 3. praktik Modul K Individ, fællesskab og samfund 4.studieår Modul L Professionsviden og forskning Bachelorprojekt samt 4. praktik 11

12 PRAKTIKUDDANNELSEN En væsentlig del af pædagoguddannelsen foregår som praktikuddannelse. Praktikuddannelsen er tilrettelagt med fire praktikperioder, hvoraf den første praktik er placeret på Pædagoguddannelsens Grundfaglighed. Deltagelse i den pædagogiske praksis - første praktik på Grundfagligheden På Profilen er den første praktik en integreret del af Grundfaglighedens uddannelsestilrettelæggelse. Kompetencemålet for første praktik er, at: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. De studerende deltager i den pædagogiske hverdagspraksis i den samme institution/klynge/netværk svarende til 15 timer pr. uge og praktikkens kompetencemål indarbejdes i modulernes læringskontrakter. Den studerende prøves i praktikkens kompetencemål ved afslutningen af første studieår. Tilvejebringelse og tildeling af praksispladser Profilen gennemføres i samarbejde med Københavns Kommuner. Kommunen stiller et udvalg af institutioner/klynger/netværk til rådighed for uddannelsens praksisdeltagelse på Grundfagligheden. De studerendes deltagelse i den pædagogiske praksis foregår i udgangspunktet i den samme institution/klynge/netværk i hele perioden, men i særlige tilfælde kan den studerende flyttes i dialog med den studerende og institutionen/klyngen/netværket. Underviserne for de faglige teams er ansvarlige for fordelingen af de studerende på institutioner/klynger/netværk. Dette sker i løbet af uddannelsens første uger. EVALUERING Evaluering af den studerendes studieaktivitet og udbytte af modulerne Gennem alle Profilens moduler arbejder den studerende med en digital portfolio, der indeholder en række funktioner, som kan styrke den studerendes udbytte af sin læring. Den studerendes studieaktivitet og udbytte er forbundet med: 1) Deltagelse i aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen 2) Deltagelsespligt i praksis i perioden 3) Udfyldelse og godkendelse af læringskontrakten: Arbejde med institutionens fokus, hverdagslivet, aktiviteter m.m. Skema og mødeplan for modulet Refleksion over sammenhæng mellem egen læring og praksis/profession 12

13 Vurdering af deltagelse i praksis og portfolio-arbejdet i modulet 4) Læsning af litteratur, som er central for det pågældende modul 5) Aflevering og udførelse af opgaver som er centrale for det pågældende modul på UCC og i praksisfeltet Ved afslutningen af hvert modul evaluerer den studerende sin studieaktivitet og sit udbytte. Dette foregår via arbejdet med den studerendes portfolio og læringskontrakterne. Uddannelsesevaluering Jævnfør Studieordningen for Pædagoguddannelsen foregår der uddannelsesevaluering ved afslutningen af 1. studieår og i løbet af 7. semester. På Profilen afholdes møder mellem praksisfeltet, de deltagende institutioner/klynger/netværk og UCC. På møderne drøftes og evalueres erfaringer, og udfordringer drøftes og evalueres med henblik på forandring, forbedring og udvikling af Profilen. STUDIEVEJLEDNING & STUDIEMILJØ I løbet af 1. modul modtager de studerende en generel introduktion til studiet, herunder om studiefaciliteter, studievejledningsmuligheder, forventede studieaktiviteter, brug af portfolio, uddannelsens evalueringer og prøver. Studievejledning De studerende modtager vejledning i studieteknikker og -metoder. Dette indgår som en integreret del af undervisningen. Herudover kan studerende modtage individuel rådgivning og vejledning i forhold til personlige forhold, som vanskeliggør studiet. Denne vejledning kan gives af underviseren for det faglige team, som kan henvise den studerende videre til en studievejleder. Den studerende kan også selv opsøge uddannelsesstedets studievejledning. Studiemiljø Studiemiljøet skal understøtte en god uddannelse gennem trygge, udviklende, inspirerende og kreative samværsformer og rammer. Det er væsentligt, at de studerende er aktive i - og med til at skabe - forskellige studieaktiviteter udover de undervisningsaktiviteter, der etables af en underviser. Det er væsentligt, at studerende udnytter uddannelsesstedets rammer og faciliteter, og at de etablerer aktiviteter i form af f.eks. kreativ udfoldelse i æstetiske og musiske aktiviteter, cafeer, fredagsbar, idrætsaktiviteter, studiekredse, læsegrupper, oplæg ved gæster fra praksis, afholdelse af foredrag og debatmøder. Studerende kan også understøtte studiemiljøet ved at deltage som tutorer for nye studerende, ved studenterpolitisk arbejde, ved at hjælpe medstuderende og undervisere med at udvikle digitale færdigheder. 13

14 PRØVER PÅ GRUNDFAGLIGHEDEN På Grundfagligheden er der tre prøver: Prøve i kompetencemål 1- GK1, prøve i kompetencemål 2 - GK2 og prøve i kompetencemål 3 GK3. Der er følgende krav til adgang til grundfaglighedens tre prøver. Adgang til prøve i Kompetencemål 1 (GK1) Adgang til denne prøve forudsætter, at den studerende skal have bestået 40 ECTS. Adgang til prøve i Kompetencemål 2 (GK2) Adgang til denne prøve forudsætter, at prøven i henholdsvis Kompetencemål 1 og 3 er bestået. Minimumskravet er, at den studerende har bestået 60 ECTS. Adgang til prøve i Kompetencemål 3 (GK3) Adgang til denne prøve forudsætter, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten i praksis og har bestået 40 ECTS. Prøve i grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1) og kompetencemål 3 (GK3) Kompetencemål 1 (GK1): Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. Kompetencemål 3 (GK3): Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Arbejdet med kompetencemål 1 og 3 er fagligt sammenhængende, idet begge kompetencemål har fokus på kompetencen til at kunne etablere og gennemføre aktiviteter, at evaluere disse aktiviteter og evaluere det pædagogiske miljø. Arbejdet med at indfri begge kompetencemål omfatter viden om såvel teorier, begreber og metoder samt udførelse, dokumentation og vurdering af aktiviteter i den pædagogiske praksis. Prøven i grundfaglighedens kompetencemål 1 og kompetencemål 3 er tilrettelagt således, at der i prøven i kompetencemål 1 er fokus på det, man kan gøre; det vil sige, at omdrejningspunktet er indsamling af empiri med afsæt i undring i og over praksis samt pædagogiske refleksioner og bud på fagligt begrundede metoder. 14

15 Mens der i prøven i kompetencemål 3 er fokus på gøren og handlen i den pædagogiske praksis. Det vil sige, det at udføre og afprøve metoden(erne), dokumentere og evaluere egen praksis, samt overvejelser vedrørende egen læring. Der arbejdes med GK1 og GK3 opgaven i tilknytning til modul D. Prøve i kompetencemål 1 (GK1) Prøveform GK1 prøven er en intern skriftlig opgave, med karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 4 studerende. Den skriftlige opgaves indhold På baggrund af et interessefokus i praksis skal den/de studerende: Formulere en undring, udfordring eller problemfelt Indsamle relevant empiri (dokumentation) Redegøre for relevant teori og begreber Reflektere og give bud på metode(r) og pædagogiske overvejelser Prøvegrundlag for den skriftlige opgave En skriftlig opgave. Udarbejdes opgaven i grupper, skal det fremgå hvilken studerende, der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt. Indledning og konklusion og eventuelle overvejelser om metode og opgavens opbygning er fælles arbejde. Omfang: 1 studerende: max anslag 2 studerende: max anslag 3 studerende: max anslag 4 studerende: max anslag Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Bedømmelse Intern bedømmelse efter 7 trinsskalaen. 15

16 Prøve i kompetencemål 3 (GK3) Prøveform GK3 prøven er en individuel mundtlig prøve med afsæt i en præsentationsportfolio. Prøvens indhold Med afsæt i opgaven fra GK1 prøven skal den studerende alene eller sammen med andre tilrettelægge og gennemføre aktiviteter på baggrund af metode(r) og pædagogiske overvejelser. Den studerende skal dokumentere praksis, og dokumentationen danner afsæt for refleksion og vurdering af de involveredes udbytte samt refleksion og vurdering af den studerendes egen læring. Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper, der dokumenterer den studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med, samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Præsentationsportfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i relation til opnåelse af kompetencemålet. Derudover skal den studerende redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Prøvegrundlag Præsentationsportfolien indeholder både et skriftligt produkt, max anslag, og en eller flere produkttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max. 10 minutter at gennemse. Bedømmelsesgrundlag Mundtlig prøve og præsentationsportfolio. Tidsramme for mundtlig prøve 20 minutter til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tiden skal bruges på den studerendes præsentation. Bedømmelse Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen foretages af en pædagog fra praksis og en underviser udpeget af UCC. Begge bedømmere har kendskab til Profilen. Prøve i kompetencemål 2 (GK2) Kompetencemål 2 (GK2): Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. 16

17 Prøveform Kombinationsprøve der består af: Delprøve 1: Individuel Multiple Choice Questionaire (MCQ) Delprøve 2: Skriftligt produkt udarbejdet i grupper og mundtlig gruppeprøve. Det skriftlige produkt udarbejdes i grupper på 2-4 studerende. Prøvegrundlag for mundtlig prøve Skriftligt produkt der dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Det skal fremgå hvilken studerende, der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt. Indledning og konklusion og eventuelle overvejelser om metode og opgaven opbygning er fælles arbejde. Omfang: 2 studerende: max anslag 3 studerende: max anslag 4 studerende: max anslag Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Tidsramme for mundtlig prøve 2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse. 3 studerende: 35 min. til præsentation og drøftelse 4 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation. Bedømmelsesgrundlag MCQ test og helhedsvurdering af skriftligt produkt og mundtlig prøve. Bedømmelse Prøven kan kun bestås, hvis begge delprøver bestås. Delprøve 1 bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved delprøve 2 gives der en samlet karakter på 7-trinsskalaen for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve. 17

18 FORMALIA Optagelse på Profilen Profilen er et tilbud til alle studerende, som er optaget på vinteroptaget på Pædagoguddannelsen, UCC Campus Carlsberg. Alle ansøgere, som får tilbudt en studieplads på pædagoguddannelsen i UCC, får samtidig mulighed for at tilkendegive, om de ønsker at læse Pædagoguddannelsens Grundfaglighed med Profil i pædagogisk udvikling. Optagelsen på Profilen sker på baggrund af en motiveret ansøgning og en optagelsessamtale. Samtalen gennemføres af en gruppe af uddannelsens undervisere, og formålet er dels at sikre forventningsafstemning i forhold til Profilens særlige opbygning og krav til studieaktivitet, og at vurdere den studerendes egnethed i forhold til opfyldelse af disse krav. Den studerende får hurtigst muligt efter samtalen besked om, hvorvidt den studerende er optaget på Profilen. Får den studerende ikke tildelt en studieplads på Profilen, beholder den studerende den studieplads på den ordinære pædagoguddannelse, som vedkommende først fik tilbudt. En studerende, som har fået afslag på at starte på Profilen, kan klage over denne afgørelse til Uddannelsesleder Randi Bjørndal Jensen. Afbrydelse af uddannelsesforløbet Viser det sig, at Profilens uddannelsestilrettelæggelse ikke matcher den studerendes ønsker/kvalifikationer, eller at en studerende af andre grunde ønsker at afbryde Profilen, får den studerende mulighed for at blive flyttet til en studieplads på den ordinære pædagoguddannelse under forudsætning af, at der er ledige studiepladser på optaget. Sker dette, er der nogle særlige forhold, som der skal tages højde for. Der gives udførlig information og vejledning, hvis dette skulle blive aktuelt. Særlige krav til behandling af digitale optagelser fra pædagogisk praksis På Profilen arbejdes der aktivt med digitale medier, og de studerende samler og bearbejder iagttagelser, filmklip og lydoptagelser fra den pædagogiske praksis. Dette materiale er omfattet af krav om tavshedspligt og må derfor ikke offentliggøres eller distribueres til andre end studerende, undervisere og institutioner tilknyttet Profilen. Materialet opbevares på uddannelsesstedets intranet i et lukket forum. Overholder en studerende ikke kravene til tavshedspligt og for eksempel uploader fotos, film eller lignende på andre platforme eller sociale medier, vil dette medføre øjeblikkelig bortvisning fra Profilen. Afbryder den studerende Profilen, mister den studerende adgang til uddannelsens intranet og dermed også adgang til det lagrede materiale. Børne- og straffeattester For at de studerende kan deltage i den pædagogiske praksis, skal der indhentes Børne- og straffeattester. 18

19 Det er den enkelte kommune, der afgør, hvilken procedure, der anvendes i forbindelse med indhentning af Børne-og straffeattester. Indhentningen af Børne-og straffeattester foregår elektronisk, og det kræver, at den studerende informerer institutionen/klyngen/netværket om navn og cpr. nummer. Den studerende får derefter en meddelelse i sin e-boks, som skal godkendes. Viser der sig forhold på Børne- og straffeattesten, som medfører, at kommunen vurderer, at den studerende ikke kan deltage i institutionens/klyngens/netværkets praksis, så kan den studerende ikke fortsætte på Profilen. Da den studerende heller ikke vil have mulighed for at gennemføre praktikkerne på den ordinære pædagoguddannelse, rådes den studerende til at afbryde uddannelsen. Forsikring De studerende på Profilen deltager i institutionernes praksis på første studieår under de samme forsikringsvilkår, som gælder for andre pædagogstuderende i ulønnet praktik. 19