Sociale mål for 5. årgang

Transkript

1 Vi i teamet lægger vægt på et tæt samarbejde omkring alle opgaver i relation til undervisningen af børnene på 5. årgang. Vi vægter højt, at børnene trives og har det godt med hinanden, både i de enkelte klasser og på tværs af årgangen. Derfor foregår der løbende igennem hele skoleåret mange aktiviteter på tværs af klasserne, både af faglig og social karakter. Det er et vigtigt mål for os, at der er et højt fagligt niveau i undervisningen, og at alle børnene udvikler sig godt, bl.a. ved brug af undervisningsdifferentiering. Vi forventer ansvarlighed og engagement af hinanden. Det samme vægtes i forhold til børnene. Derfor udtrykker vi klare forventninger til børnene og forældre med hensyn til lektielæsning. Vi har godt gang i både forældre- og elevintra. Status Der er 70 elever på femte årgang. Det er en årgang med mange resursestærke børn, som ingen problemer har med hensyn til at honorere de faglige krav der stilles. De fagligt svage elever tilgodeses også ved brug af undervisningsdifferentiering, holdundervisning, værkstedsundervisning og tre dage om ugen, er der morgenlæsning på årgangen fra Årgangens resursetimer bruges til sidstnævnte formål. Vi har meget fokus på motion/løb på årgangen. Derfor skal børnene være ude i frikvartererne og løb og andre bevægelsesaktiviteter prioriteres, også i de åbne uger. For at styrke fællesskabsfølelsen vil lege og andre aktiviteter, der fremmer dette formål, blive prioriteret i dette skoleår.

2 Sociale mål for 5. årgang Status: 3 velfungerende klasser, hvor der leges og arbejdes på tværs af klasserne Børnene er generelt præget af god social forståelse Ansvarlighed overfor fællesarbejder i fællesrummet Eleverne har været gode til selv at lave klasseregler Nogle elever glemmer at lave lektier og have bøgerne med Fællesrummet fungerer ikke optimalt der er for meget støj fra andre årgange som passerer igennem og indretningen er ikke funktionel nok. Mål: Eleverne skal fortsat respektere og behandle hinanden ordentligt Vi skal arbejde videre på, at alle elever føler sig som en helhed Klassereglerne skal justeres vigtigt at alle har et tilhørsforhold til dem Eleverne skal blive bedre til at ha` styr på lektier og bøger. Elevintra skulle gerne blive et godt supplement til lektiebogen. Der skal stadig passes på tingene Fælles årgangsregler. Indretningen af fællesrummet skal tilgodese de forskellige læringsstile. Fællesrummet skal være et arbejdsrum, hvilket skal respekteres af både egne og andre elever. Tegn: At ingen mopper eller bliver holdt udenfor At klassereglerne og fællesreglerne overholdes At vi har glade og positive børn på årgangen At vi stadig har en ryddelig og inspirerende afdeling At fællesrummet bliver en integreret del af arbejdsmiljøet Tiltag: At skabe fælles oplevelser og undervisningssituationer for årgangen At ændre klasseregler og årgangsregler efter behov i samarbejde med børnene At bruge lektiebogen og elevintra At arbejde videre med fortællekreds og klassemøder Fortsat lave planer for oprydning af fællesrum. At udnytte den gode omgangstone, der er børnene imellem, som basis for holddannelser på tværs af klasserne Trivselsundersøgelse Evaluering: Elevernes sociale kompetencer vurderes jævnligt på teammøderne Løbende evaluering i fortællekreds eller på klassemøder

3 Stormøder afholdes efter behov Årgangsregler revurderes Elevsamtaler Årsplan for dansk 5. årgang Arbejdet med dansk vil fortsat være en vekselvirkning mellem danskfaglige aktiviteter og mere tværfaglige forløb. Danskfaget er i høj grad et dannelsesfag gennem mødet med fælles historie, litteratur og kultur udvikles og formes det enkelte barn i et fællesskab med andre. Litteraturarbejde, hvor indholdet af teksten er det væsentlige, fylder mere og mere i faget. Litteraturen tager ofte centrale temaer op, som kan støtte børnene i deres personlige og sociale udvikling. I 5. klasse vil vi i tekstarbejdet koncentrere os om udvalgte bøger (se årsplanen for dansk). Arbejdet vil dels bestå af en fælles bog tekstarbejde dels af forskellige aktiviteter læse, skrive, dramatisere, tegne etc. Der skal arbejdes videre med fagbetegnelser (tekstelementer) som person - og miljøbeskrivelser, fortællersynsvinkel, sprogbrug og genre.. Vi vil også i år arbejde med individuel og fælles oplevelseslæsning uden, at alle bøger skal gennemanalyseres. Disciplinen boganmeldelser fortsætter i år. I løbet af skoleåret vil der blive arbejdet med faglig læsning, hvor eleverne lærer at læse bevidst og med et bestemt formål. Der vil blive trænet forskellige læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og undervises i læsning af billeder og billedtekster etc. Undervisning i faglig læsning bliver et fællesanliggende for hele lærerteamet. Vi vil bruge materialet Læs med, der fokuserer på forskellige læsestrategier. I 4. klasse fik mange af eleverne et godt skub fremad i læsehastighed og læseforståelse. Dette arbejde skal videreføres og videreudvikles. Mål for læsning i 5. klasse At eleven bevarer lyst og interesse for at læse. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag. At eleven opnår en hurtig og flydende læsning med god indholdsforståelse af skønlitterære tekster. At eleven anvender sin læsefærdighed på relevante faglige tekster. Der arbejdes fortsat med stavning, grammatik og sproglære. Der vil blive arbejdet med stavetræning både i fri skriftlig formulering, gennem diktater og forskellige opgaver. Vi bruger bl.a. engangsmaterialet Stav 5. I jan./ feb. laver vi et stave/grammatikkursus for årgangen. Hver elev har også i år fået udleveret en retskrivningsordbog. Den skal være i klassen, så eleverne hurtigt har mulighed for at benytte den. Gennem forsatte opslagsøvelser skulle den gerne blive et brugbart redskab.

4 Skrivning i 5. klasse I løbet af 5. klasse skal de lære at skrive lidt mere komplekse tekster. De skal arbejde med: Fiktion og nonfiktion Skrive om oplevelser, erfaring, fantasi og følelser Skrive i forskellige genrer: referat, at beskrive og berette Skrive kronologisk ud fra indsamlet stof Skrive logbog Skrive fristile Skrive boganmeldelse Det er fortsat et krav, at eleverne skriver en sammenbundet skrift. Kendskabet til computeren skal udbygges: tekstbehandling, hente og bruge billeder, layout, informationssøgning på nettet etc. Det talte sprog i 5. klasse Eleverne skal arbejde med at gøre deres talesprog rigt og varieret. Det foregår via samtaler, samarbejde, diskussioner og fremlæggelser. De skal lære at udtrykke sig i mange forskellige genrer: referater, kommentarer, fortælling, oplæsning, interview og drama. Samtidig er det vigtigt, at de lærer at lytte aktivt og stille opklarende spørgsmål. Se mere på: http: / / Evaluering: Evaluering foregår løbende både mundtligt og skriftligt, dels som tilbagemeldinger på opgaver og præsentationer, dels som elevernes egne refleksioner i logbog og produkter der samles i deres porteføljemappe. I forhold til porteføljemappen sættes der fokus på, at eleverne reflekterer over deres læreproces og det, der sættes i mappen. Hvorfor har jeg valgt dette produkt? Hvad har jeg lært af dette? Hvad er jeg særlig glad for, eller hvad kunne have været bedre/anderledes? Tværfaglige forløb 09/10 Læsø lejrskole: dansk, historie, N/T, billedkunst. Døden ( dec./jan.): dansk, kristendom, historie, billedkunst, inddrage den lokale præst og besøge Grundfør kirke.

5 Heksefeber ( november): dansk, kristendom, historie. Hungerbarnet ( april ): dansk, historie, billedkunst. Uge Emne Indhold Mål Troldtinden. Romanlæsning Gennemgang af romanen og lave opgaver. Udvælge vigtige passager i bogen. Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. 37 Læsø Lejrskole til Læsø Få kendskab til Læsøs natur, seværdigheder og kultur. Eleverne skal løbende skrive logbog Læsø og værksteder Læs med læsestrategier og læsning i alle fag. ST-4 - staveprøve Evaluering af Læsø og intro til værkstedsarbejde Trumf. 41 Åben uge Fit and fun Eleverne skal arbejde med forskellige læringsstile, og skal blive i stand til selvstændigt at arbejde med materialet. Mål i forbindelse med læsning: Søge relevant information, kende til forskellige læsestrategier. 42 Efterårsferie Hekse Romanlæsning 48 Klima Åben uge Døden og UEA uddannelse, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Gennemgang af romanen Heksefeber af Leif Espersen Klima-uge fælles på skolen i forbindelse med Klima-topmødet i København Introduktion til UEA, i forbindelse med valg af retning indenfor uddannelse og erhverv. Læse romanen: Husker du Eleverne skal træne at læse og forstå en tekst. Derudover skal de øve sig i at lave referat og derigennem kunne gengive teksten. Eleverne skal bl.a. få indsigt i hvilken betydning vores levevis har på klimaet. Eleverne skal have kendskab til muligheder indenfor valg af uddannelse. Eleverne skal bl.a. få kendskab til begreberne sorg og

6 52-53 Juleferie 1-6 Døden Romanlæsning smagen af brombær? Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren. Læse uddrag af romanen på svensk. tabu i forbindelse med emnet døden. Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Derudover skal de have kendskab til Astrid Lindgrens forfatterskab. Læse og forstå svensk tekst. 7 Vinterferie 8-12 Novellelæsning Nordlys for femte Eleverne skal kende til genren novelle bl.a. hvilke kendetegn der er for novellen. 13 Påskeferie Hungerbarnet - Romanlæsning Læs 5 - læseprøve Gennemgang af romanen Hungerbarnet af Cecil Bødker. Se filmen Tinke 17 Åben uge Fælles uge og skolefest Fortsat romanlæsning Hungerbarnet. Hungerbarnet af Cecil Bødker Projekt-klar Projektarbejde. Arbejdet tager afsæt i bogen Projekt-klar 23 Åben uge afdelingsuge Eleverne skal arbejde på tværs af årgangene. Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Få indsigt i danskernes levevis i 1800-tallet. Eleverne skal trænes i at læse, forstå og gengive en tekst. Få indsigt i danskernes levevis i 1800-tallet. Eleverne skal få kendskab til arbejdet med projekt: opsætte mål, udarbejde handleplaner og informationssøgning Mini-projekt Projektarbejde Eleverne skal træne at fremlægge deres arbejde for hinanden. '

7 Der arbejdes sideløbende med: Stav 5 Diktat Stil Frilæsning Boganmeldelse Skrivning 1 ugentligt biblioteksbesøg Værksteder Trumf Porteføljemappe Vores arbejde tager udgangspunkt i fællesmålene for dansk. Årsplan for matematik 5. årgang Mål Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i Fælles Mål (se nedenstående skema). Vi vil arbejde med klassernes faglige mål, elevernes forskellige læringsstile, ansvarlighed og målfastsættelse for den enkelte elev. Tværfagligt arbejde I løbet af skoleåret vil matematik indgå i tværfaglige sammenhænge med en række andre fag. I starten af skoleåret vil der blive arbejde på tværs om Læsø, da vi I uge 37 skal dertil på lejrskole. I forbindelse med naturfagsmaratonen, der ligger i foråret vil matematik her indgå sammen med N/T og sløjd Materialer Grundbog: Fællesbog Faktor i femte af Silla Balzer Petersen og Arne Mogensen. Arbejdsbog: Rema 5 af Bent Nielsen Derudover vil der blive suppleret med andre materialer. For at anskueliggøre problemer og inspirere til løsninger vil vi i klassen arbejde med forskellige konkrete materialer som centicubes, spil, vinkler, lommeregnere, målebånd, geometriske figurer m.m. Undervisningens organisation For at eleverne får et fælles udgangspunkt, en fælles viden samt oplever klassen som et fællesskab, vil timerne næsten altid starte med en fælles aktivitet. Det kan være repetition af lært stof, en leg eller et spil, regne fælles på tavlen, gennemgang af nyt stof m.m. Herefter vil eleverne arbejde i grupper eller individuelt. Der lægges vægt på, at hver enkel elev får opgaver, der er udfordrende og rammer det niveau, som eleven er på men inden for det fælles emne. Derfor vil alle elever i klassen ikke altid arbejde med samme opgave. Den enkelte elev får mulighed for at bruge og videreudvikle egne algoritmer, og der arbejdes fortsat meget grundigt med den dybere forståelse for matematik, da den er grundlæggende for den videre begrebsdannelse. Computeren skal løbende have en central rolle i arbejdet med træning, problemløsning, statistik samt eksperimenterende og undersøgende matematik.

8 Lektier Eleverne vil have lektier for i matematik, men mængden vil variere. Det vil primært være træningsopgaver, som eleverne enten laver i hæftet eller på kopiark. Også her kan både mængde og opgave variere fra elev til elev. Eleverne vil opleve at mængden af lektier vil blive øget i løbet af året. Dette er en nødvendighed, da der kun er fire ugentlige matematiktimer. Der vil også gennem hele året blive stillet større hjemmeregningsopgaver, som skal afleveres. Evaluering Efter hvert afsnit i grundbogen er der evalueringsopgaver : Siden sidst som børnene arbejder med individuelt. Vi vil desuden fortsætte med elevernes formelsamlinger og bruge portefølje. Årets gang Nedenstående ses indhold og mål for de enkelte forløb i løbet af skoleåret. Vi har beskrevet målene for hvert emne. Med forbehold for ændringer: Tværfagligt arbejde i forbindelse med Læsø, herunder areal, geometri, benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse koordinatsystem og omregning af længdemål, kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet Kurver og diagrammer, anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Division, arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter Decimaltal, kende til de hele tal, decimaltal og brøker, regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning Naturfagsmaraton, arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse, vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge, kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer, opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer, undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Gamle talsystemer og negative tal, kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter Funktioner, kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner Brøker og procent, kende til de hele tal, decimaltal og brøker, kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer, regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge, arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb Areal og rumfang, benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre, måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer,

9 Årsplan for natur/teknik 5. årgang Mål Vores formål med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Evaluering Det er tanken, at der for hvert emne sættes et produkt i elevmappen. Det kan være en hjemmeopgave, et billede fra undervisningen, beskrivelse af et forsøg eller andet relevant. Desuden bruges portefølje, begrebskort, tegneserier, sandt/falske udsagn mm vil kunne bruges som evaluering. Uge Læsø (Tværfagligt med alle fag) Årgangen skal til Læsø i uge 37. Forinden vil vi i natur/teknik arbejde med øens geologiske oprindelse, plante og dyreliv samt saltsydning. Aktiviteter: Inddampning af saltvand Krystaller Uge Fra jord til bord Eleverne skal erfare: _ at der er flere måder at dyrke afgrøder på (økologi og konventionel) og at det handler om hvordan man forholder sig til skadedyr og gødning. _ at mange af vores madvarer kommer fra udlandet _ at der er forskel på hvordan dyrene behandles (dyreetik) _ at forskellige steder på jorden giver forskellige betingelser for forskellige planter (klimabælter) Aktiviteter: _ Undersøge tilsætningsstoffer i maden _ Fra oliven til olie _ Fra kakao til chokolade _ Forsøg med gødning af planter _ Spille spillet Fra farm til tarm Litteratur: Natek Det gror på markerne Side Elevbogen side 110 Uge Mig selv (med fokus på den indre krop) Eleverne skal erfare: _ Hvordan muskler og scener arbejder sammen med skelettet

10 _ at man kan inddele mad i kulhydrater, fedt, protein _ at det har en betydning for vores liv hvad vi putter i munden _ at vi gennem fordøjelsen kan udnytte maden _ at vi ved hjælp af blodkredsløbet kan sende energi, ilt og kuldioxid rundt i kroppen _ at vores krop udvikler sig gennem hele livet, men specielt i den periode de snart går ind i (pubertet) Aktiviteter: _ Forsøg med fedtstof i maden _ Forsøg med stivelse i maden _ Se på varedeklarationer. _ Tilsætningsstoffer i maden hvad gør de ved vores krop _ Besøge et fitnesscenter eller få besøg af fysioterapeut eller skolens sundhedspersonale (evt. uge 6) Litteratur: Den levende verden s Uge Livets udvikling (tværfagligt med kristendom) Eleverne skal erfare: _ hvordan det hele startede _ At livet startede i havet og udviklede sig derfra til de dyr vi kender i dag _ At vi bl.a. henter vores viden fra forsteninger _ Desuden skal eleverne tilegne sig en begyndende forståelse for fotosyntesen Aktiviteter: _ Lave tidslinie fra bigbang til nu _ Skrive fagbog om selvvalgt emne indenfor temaet Litteratur: Den levende verden s Uge 51 Klimauge Uge Teknik (tværfagligt med sløjd og matematik) Årgangen er tilmeldt Naturfagsmaraton Uge Affald og nedbrydning Eleverne skal erfare: _ at affald håndteres forskelligt afhængig af et lands kultur, historie og geografi _ at svampe og bakterier indgår som et vigtigt led i nedbrydningen _ at de selv har et ansvar i forhold til affaldshåndtering(diskussion på klassen) _ at der er fordele og ulemper ved forskellige emballagetyper Aktiviteter: _ Besøg på genbrugsstation og forbrændingsanlæg _ Lave et rensningsanlæg _ Forsøg med nedbrydning Uge Skoven Eleverne skal erfare: _ at visse dyr lever af at spise dødt organisk materiale, og at en lille del af eksempelvis et blad kan indgå i andre organismer efter at være blevet spist (kredsløbstanken) _ at skoven er en ressource for både mennesker og dyr _ at skoven har forskellige anvendelsesperspektiver(rekreativt, hjem for dyr, industri) _ at vi mennesker kan påvirke skovene gennem vores adfærd i og udenfor skovene _ at der er store forskelle på en dansk skov og eksempelvis en regnskov

11 Aktiviteter: _ lave lukkede økosystemer i glaskolber _ Indhente oplysninger om regnskoven og lav en sammenligning af en dansk skov og regnskoven Litteratur: Den levende verden b, s Årsplan for kristendom 5. årgang Undervisningen vil tage udgangspunkt i de hensigter og retningslinjer, der er opstillet for faget (Nye Fælles Mål 2009) Der arbejdes bl.a. med følgende emner og problemstillinger: Munke og klostre Hvornår er man lykkelig? Lignelser Hjælp/at hjælpe Døden Livets mening Følgende materialer vil danne grundlag for undervisningen: Liv og religion 5 Os og kristendommen 5 At mobbe At lyve At stjæle Salmer Arbejds- og undervisningsmetoder: Klassesamtaler Individuelt arbejde Pararbejde og gruppearbejde Kreative opgaver Skriftlige opgaver Hvor det er muligt, vil faget indgå tværfagligt. Der vil blive arbejdet periodevis med faget. Der evalueres ved hjælp af porteføljemappen

12 Årsplan for engelsk 5. årgang Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse (Faghæfte 2 engelsk fælles mål). Materialer I løbet af skoleåret vil vi primært arbejde ud fra vores bogsystemer: Abracadabra 2 textbook Bluecat Storybook + arbejdsbog Derudover inddrages følgende materialer: Team Topics - miniprojektarbejde Grammatikark Lege til indøvning af gloser/grammatik/og for at grine sammen Musik lytte, læse, oversætte og forstå Værksteder, fx: Kopiark/opgaveark 5 min on your own frilæsning skriftlige opgaver spil Rollespil/drama Engelske sange, herunder elevernes egne cd er læse engelske noveller og små romaner diverse Den daglige undervisning: I undervisningen vil de hørte, sete og læste tekster være udgangspunkt for samtalen på engelsk, hvor der både vil blive talt om teksternes indhold og de associationer, som tekster og snakken giver. Det skriftlige arbejde vil for en stor dels vedkommende udspringe af de temaer, der arbejdes med, så det skriftlige arbejde opleves som en integreret og støttende del i forhold til det mundtlige arbejde. Der vil også indgå elementer af rollespil, videredigtning og sangaktiviteter i det sproglige arbejde. Værkstedsarbejde vil blive brugt til pararbejde og individuelle forløb. Undervisningssprog: Generelt vil vi i undervisningen tilstræbe, at en god del af kommunikationen i klassen foregår på engelsk. F.eks. betyder det, at vores henvendelser til hinanden i stor udstrækning skal ske på engelsk. Børnene skal have en oplevelse af, at kommunikationen på et fremmedsprog i høj grad kan lykkes, hvis man på en frimodig og kreativ måde bruger det sprog, man har. Arbejdsformer: Arbejdsformerne vil veksle mellem fælles-, gruppe- og individuelt arbejde.

13 Mål: Ud fra Fælles mål læseplanen for klasse har vi udvalgt følgende: 1. Kommunikative færdigheder: o Lytte, bl.a. til forskellige varianter af det engelske sprog o Tale engelsk gennem bl.a. rollespil, par- og gruppeaktiviteter o Mundtlig fremstilling, fx referater o Uddrage information fra forskellige billeder o Træne læsefærdighed vha. forskellige teksttyper fx, sangtekster o Skrive i form af breve, beskrivelser og meddelelser 2. Sprog og sprogbrug: o Elevernes nysgerrighed er udgangspunkt for arbejdet med sproglig opmærksomhed. o Udbygning af ordforråd o Ord og vendinger o Udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik har stor betydning for at kommunikationen lykkes. o Forholdet mellem sprogets form og dets funktion. 3. Sprogtilegnelse: o Eleverne skal arbejde med at: o Anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation o Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning o Anvende læsestrategier o Anvende computeren til kommunikation o Anvende ordbøger og andre hjælpemidler 4. Grammatiske færdigheder: o få kendskab til: Udsagnsordene i nutid / datid / førnutid. Regelmæssig og uregelmæssig bøjning. Omskrivning med to do. Sammentrækninger. Tillægsord og gradbøjning af disse. Forholdsord. Stedord. Uregelmæssige navneord. There is / there are. 5. Kulturkendskab o vide noget om levevilkår, dagligliv og normer i fx. Storbritannien og USA Evaluering Evaluering af arbejdet i engelsk vil i vid udstrækning foregå i den daglige undervisning i samtalen med den enkelte elev. Gennem iagttagelser, tests og samtaler, ved brug af målcirkler, kan-kan næsten-kan ikke -skemaer og elevmappen skal eleverne bevidstgøres om deres udvikling, og om i hvilket omfang klassen og den enkelte elev har bevæget sig mod de opstillede mål. LE/MB/JD August 2009

14 Årsplan for musik 5. årgang Udgangspunktet for musikundervisningen er glæde, lyst og modet til at kaste sig ud i noget, man ikke kan på forhånd. Det kræver disciplin og engagement og undervisningen vil blive tilrettelagt under strukturelle rammer i et åbent lokale. Vi arbejder løbende med sammenspilsnumre, som vi vil forsøge at få opført til skolens diverse arrangementer, det skal dog siges, at ingen tvinges til at optræde, hvis man ikke har lysten. Vi tager udgangspunkt i det ukendte musiklandskab, såvel som i elevernes egen bevidsthed og vil komme omkring vidt forskellige genrer, for at åbne øjnene for musikkens mangfoldighed. Musikudøvelse. Vi dyrker god fællessang i danske engelske, svenske og norske sange. Synger i mikrofon alene og i kor. Øver flerstemmig sang og f.eks talekor og rap. Spiller på instrumenter efter evne og lyst. Spiller melodi og akkompagnement. Øver i at holde rytme og toneforløb i sammenspil. Musikalsk skaben. Laver lyd til tekster og tekster med lyd. Improviserer indenfor faste rammer Laver små melodier eller musikstykker Arrangerer musikalske forløb. Musikforståelse. Omsætte musik til billeder eller bevægelser.( f. eks dans) Lytte til musik og kunne forklare hvad der gør den til det den er. Blive opmærksom på sammenhæng mellem tekst og melodi. Lære noder Blive bedre kendt med forskellige instrumenter. Eleverne skal nu kunne bruge stemmer og instrumenter, så der kan vises noget frem ved forskellige lejligheder. Venlig hilsen Brian Andersen og Jesper Hother Årsplan for historie 5. årgang Uge Emne Indhold Mål Læsø Læsøs historie. Museumsgården og rønnerne. Kende til Læsøs historie og relationer til det øvrige DK. 37 Læsø Ind i historien kap. Vi ville få et chok Eleverne skal få et

15 6 kan man forestille sig fortiden? 41 Åben uge Fit and fun 42 Efterårsferie Udstødt af samfundet Hekse og middelalderen - DK i 1800-tallet 48 Åben uge Klima-uge indblik i hvordan man levede i fortiden fakta om hverdag og liv for alm. mennesker. Kendskab til menneskets angst for det ukendte og hvordan man udstødte anderledes tænkende folk. Drage paralleller til nutiden Identitet + Ind i historien kap.7 Stamtræ, et menneskes navn og historie. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Kende til sin egen historie og forståelse for hvorfor man er den man er Juleferie 1-6 Krigsherrer + Ind i historien kap. 4 Skuespil. Opføre en historisk begivenhed. Sætte sig ind i historiske problemstillinger 7 Vinterferie 8-12 Projektforløb Danske konger Fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark. 13 Påskeferie Samfund og levevilkår i DK i 1800-tallet Ind i historien Tværfagligt med dansk Hungerbarnet. 17 Åben uge Fælles og med skolefest Kende til danske levevilkår i 1800 tallet og trække linier op til i dag Opdagelsesrejsende Fortælle om mødet mellem eurpæerne og andre folk og forklare magtforholdene Opdagelsesrejsende 23 Åben uge afdelingsuge Ind i historien kap. Det gjorde ondt. Få kendskab til

16 5 medicinen og lægevidenskabens udvikling Evaluering: Vi vili løbet af året gøre brug af forskellige evalueringsformer. Vi vil anvende mundtlige præsentationer, portefølje, skuespil. Årsplan for sløjd 5. årgang Sløjd i 5. Klasse tager udgangspunkt i at lære de basale værktøjer i sløjdlokalet at kende og vide i hvilke sammenhænge de bruges og hvordan de omgås. Det gælder såvel værktøj som selve sløjdlokalet. De kommer til at stifte bekendtskab med forskellige materialer, som forskellige træsorter, deri frisk træ, forskelligt metal, cement, hår, sten, ben, perler og andre natur materialer. Desuden forskellige måder at overfladebehandle på. Der arbejdes altid ud fra et fælles emne. Der kan både være faste opgaver, hvor en arbejdsproces med arbejdstegninger følges eller mere designbaserede opgaver med fokus på den skabende proces. De forskellige emner lægger altid op til undervisningsdifferentiering og medbestemmelse, gennem fokus på et færdigt individuelt udtryk/produkt. I sløjd evalueres ofte løbende gennem processen. Det er en vekslen mellem mesterlæring og learning by doing. Dvs. at eleven oplever en direkte erfaring, når noget f.eks. ikke fungerer med det værktøj de bruger. Derfor sker der en på stedet refleksion og i samspil med læreren en evaluering. Der laves små konkurrencer/test om værktøjskendskab og kendskab til forskellige træsorter. Derudover tages der billeder af arbejdsprocesserne og elevernes færdige produkt, som sættes ind i elevmappen. Uge Beskrivelse Mål Gennemgang af regler i sløjd. Både ift. værktøj, lokalerne og hinanden. Grundig gennemgang af oprydning. Brug af tjeklisten der hænger i lokalet. Nøglering med navn i forskellige træsorter. Guldregn, mahogni, eg, bøg. Save en selvbestemt form. Pudse op og brænde sit navn. Overfladebehandle med olie Grøn sløjd. Skov/have alfer. Forskellige friske danske træsorter. At få en fornuftig undervisning trods mange elever At sikkerheden hele tiden er i fokus. Et fælles ansvar for lokalet og dets inventar. Opnå glæden ved selv at fremstille et lille meget fin Håndtere og bruge en hånddekupørsav. Pudse med sandpapir. Kende til kornstørrelse 80, 1 Kende til forskellige træsorter. Kende madolie som et overfladebehandlingsmidde Mærke forskellen ved at arbejde i frisk træ, frem fo Kende til forskellige danske træsorter. Kunne bruge en kniv. Dvs. Snitte, skære og bore.

17 Arbejde udendørs Grøn sløjd fortsat.. Saltskåle. Arbejde indendørs Julegaver: Saltskåle, drillepinde, spil, juletræslyseholdere, lysestager som ekstra selvvalgte opgaver. Den store julekonkurrence (husk seddel med hjem om kasserede juletræer) 1-5 Julen varer længe -genbrug et juletræ! Knager og smykkeholdere 8-12 Designopgave?? Alting går i fisk... Eller udsmykning/blikfang til Appetitten Skåle i lind. Hugning og bugthøvl Vinden spiller Vindspil i forskellige materialer. Finurlige lyde ud af forskellige rør. Plastik, metal, træ, grene mm. Pudse og overfladebehandle med olie. Fordybe sig og opnå en tilstand af flow. Glæden ved at sidde hele klassen sammen og væ Arbejde i frisk træ med et andet værktøj. Bruge økse til at flække træ. Huljern og kølle. Få kendskab til andre materialer, som sodavandsd beton, ben og metaltråd. En fælles julekonkurrence for hele årgangen. Brug din og naturens fantasi. Afbarke dele af et brugt juletræ med kniv. (som sta Pudse Overfladebehandle med olie. Under udvikling.. Kende til huljern, både i forhold til hugning og skær Kende til svanehals. Kende til bugthøvl som værktøj til konvekse buer. Projekt der ligger op af den fri fantaserende virksom Designprojekt. Udarbejdet af Marie, Jesper Ø og Jakob Årsplan for håndarbejde 5. årgang Da jeg har hele klassen i lokalet, er det vigtigt at tænke i organisering, så jeg vil derfor gøre følgende: Starte timerne med fælles opsamling og instruktion Hænge syanvisninger og eksempler op Opfordre eleverne til at søge hjælp hos hinanden og evt. arbejde i makkerpar Lægge vægt på rolig adfærd og stemmeføring samt opmærksomhed på at behandle tingene med respekt. Indskærpe at oprydning er alles ansvar Uge Produkt Teknik og mål Materialer 33- Hørpose med Maskinsyning af pose Hørstof, stoftrykfarve,

18 36 tryk og broderi til Læsøsalt 37 Åben uge Tryk og maling af stof Kendskab til broderi og forskellige typer af sting Dekoration med broderisting Tråde nåle, lave knuder Drømmefangere Viden om tekstil kulturarv Kombinere natur og kultur i tekstile produkter Evaluering: Udstille produkterne i fællesrum og klasselokaler Penalhuse At kombinere æstetik og funktion i et produkt Dekorere med forskellige teknikker Sy lynlås i 5-6 Tværfagligt projekt Brødrene Løvehjerte Sy efter mønster Billeder med udgangspunkt i bogen Udnytte kendskabet til forskellige materialer og bruge dem hensigtsmæssigt Evaluering: Tage billeder til elevmappe 8-12 Builder Bear Designe egen bamse Arbejde med farve og komposition 48 Åben uge Juleting Dekorere med forskellige teknikker 1-4 Huer og Fremstilling af pandebånd funktionel produkt Forklæde Fremstilling af funktionel produkt skal have hjemkundskab næste år Følge et mønster 17 Åben uge Selvvalgt projekt bolde, tasker, filtdyr Anvende det, man har lært broderigarn, bomuldsgarn og sytråd. Ståltråd, garn, store perler, fjer Cowboystor i flere farver, lynlåse 25 cm. Filt, broderigarn, perler, bånd Fleece, tråd, stofrester Forskellige slags stof, vliseline Forskellige stoffer, knapper, bånd Rester, bånd Alt

19 o.l. Selv lave mønstre og følge dem Evaluering: Produkterne fotograferes til elevmappen Opsamling og evaluering Årsplan for idræt 5. årgang Uge Emne Indhold Mål Slagbold ude (Stratego, rundbold roterer ml. de to aktiviteter), cricket, finsk rundbold, M- bold Kendskab til forskellige slagboldtyper. Indsigt i idrætsgrene fra andre kulturer. Kendskab til betydningen af fairplay. 37 Læsø Løb Orienteringsløb og træning til motionsdag 41 Åben uge Fit and fun 42 Efterårsferie Slagbold inde Hockey, badminton og skum-tennis 48 Åben uge Klima-uge Færdes ved hjælp af kort i kendt terræn. Konditionstræning, kende til puls- og intervaltræning. Kendskab til teknikker indenfor forskellige slagboldspil Spilhjulet Skab dit eget spil Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede spil Juleferie 1-2 Gymnastik og bevægelse Redskabsgymnastik, akrobatik og gøgl Anvende trin, hop, spring, drejning, sving og bøjning. Arbejde med spænding og

20 afspænding, samarbejde og koordination. 3-6 Boldspil Basketball Træning til fælleskommunalt basketstævne. Kende til reglerne i basket og kendskab til forskellige teknikker som afsluttende skud, dribling, afleveringer og lay-up m.m. Kendskab til betydningen af fairplay. 7 Vinterferie 8 Boldspil Basketball 9-12 Kontakt-sport Sumo, inde-rugby, gulerødder, div. kamplege 13 Påskeferie Boldbasis- og spil Træne kast, gribe, drible, finter m.m. 17 Åben uge Skovaktiviteter Asfaltlege Stratego, fang fanen, frikvarterslege Atletik Længdespring, højedespring, spydkast, kuglestød, boldkast, korte sprint, hækkeløb, diskos. 23 Åben uge Afdelingsuge Kende og afprøve idrætsaktiviteter fra andre idrætskulturer. Arbejde med kropskontakt. Styrke og smidighed. Deltage i regelbaserede holdidrætter og små mini-spil. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed til idrætslige aktiviteter. Indgå i og skabe idrætslige lege med andre i naturen. Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse. Beherske flere former for løb, spring og kast. Afprøve forskellige former for atletikdiscipliner Klassekampe Eleverne er Arbejde med