S Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

Transkript

1 S Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 4274, som medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (UFG) har stillet til justitsministeren den 23. april Lene Espersen / Lars Hjortnæs Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 Spørgsmål nr. S 4274 fra medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (UFG): Vil ministeren bekræfte, at det i forbindelse med en straffesag mod fire forhenværende medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdoms hovedbestyrelse anno blev nægtet forsvaret at fremlægge en anseelig mængde dokumentation til støtte for forsvarets anbringender om, at der var tale om beføjede udsagn, da Dansk Folkepartis Ungdom udvirkede en plakat, med det budskab at et multietnisk samfund ville medføre vold, bandekriminalitet, massevoldtægter m.v., og i forlængelse heraf finder ministeren det ikke urimeligt, at man i sager om overtrædelse af straffelovens 266b end ikke har lov til at føre sandhedsbevis for de påstande, man søges dømt for? Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: Efter straffelovens 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Efter bestemmelsens 2. stykke skal det ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Om bestemmelsen fremgår det af Den kommenterede straffelov, 8. udg., s. 399, bl.a.: Kernen er udtalelser, der går ud på, at gruppen generelt mangler værdi som mennesker, herunder ligestilling af dem med dyr. Endvidere helt usaglige, generaliserende påstande om grov kriminalitet og umoral. Den kriminaliserede forhånelse eller nedværdigelse kan ske gennem udtryk for ringeagt, latterliggørelse etc. uden hensyn til, om påstanden er falsk eller sand. Videnskabeligt fremsatte teorier og udtalelser, der er led i en saglig debat, er straffri. 2

3 Ved besvarelsen af spørgsmålet har jeg forudsat, at den straffesag, som spørgeren henviser til, er straffesagen, som er endeligt afgjort ved Østre Landsrets dom af 9. maj 2003, og hvor fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom blev dømt for overtrædelse af straffelovens 266 b vedrørende en annonce og en plakat, der indgik i Dansk Folkepartis Ungdoms annoncekampagne i 2001, og som bl.a. ud over den i spørgsmålet nævnte tekst viste et billede af tre hætteklædte, blodplettede mænd, der fremviste koranen med underteksten Danmark om 10 år. Under sagens behandling i 1. instans ved Retten i Hvidovre anmodede den for to af de tiltalte beskikkede forsvarer retten om tilladelse til i medfør af retsplejelovens 877 (nu retsplejelovens 871) at fremlægge en række bilag med det formål at dokumentere, at de tiltalte havde haft et rimeligt belæg for at fremsætte deres udtalelser. Bilagene skulle dokumentere, at den forventelige følge af et multietnisk samfund ville være som beskrevet på den omtvistede plakat. Anklageren protesterede mod at bilagene fremlagdes i medfør af retsplejelovens 877, og det fremgår af retsbog af 22. august 2002 fra Hvidovre Ret, at retten herefter afsagde følgende kendelse om spørgsmålet: Det omhandlede materiale bortset fra valgplakaten fra partiet Venstre består af avisartikler og statistik vedrørende udlændinge, kriminalitet, islam m.m. Dette materiale findes efter sin beskaffenhed ikke at være dokumenter, der i medfør af retsplejelovens 877 kan kræves dokumenteret af hensyn til bevisførelsen. Materialet indeholder tillige som bilag Z en valgplakat fra partiet Venstre indrykket i Se og Hør den november På det foreliggende grundlag finder retten ikke, at det kan udelukkes, at udformningen af andre partiers valgplakater i tiden omkring og efter de tiltaltes udarbejdelse af den omtvistede plakat kan have betydning for bedømmelsen af den omtvistede plakat. Retten finder derfor, at det bør tillades, at bilag Z dokumenteres. Som følge af det anførte bestemmes: Bilag Z, partiet Venstres valgplakat indrykket i Se og Hør den november 2001, må dokumenteres. Anmodningen om dokumentation af det omhandlede materiale i øvrigt som led i bevisførelsen tages ikke til følge. Denne kendelse er ikke til hindrer for, at de tiltalte kan citere fra materialet som led i deres forklaring, og at de tiltalte samt forsvarerne kan citere fra materialet som led i proceduren. 3

4 Forsvareren kærede byrettens kendelse til Østre Landsret, der imidlertid afviste at behandle kæremålet, da der var tale om en kendelse afsagt under domsforhandlingen. Spørgsmålet om dokumentation af det omhandlede materiale ses ikke rejst under domsforhandlingen i Østre Landsret i ankesagen. Efter byrettens kendelse kunne det omhandlede materiale ikke dokumenteres i medfør af retsplejelovens 877. De tiltalte var imidlertid ikke afskåret fra at citere fra materialet som led i deres forklaring, ligesom de tiltalte samt forsvareren kunne citere fra materialet som led i proceduren. Byrettens afgørelse af spørgsmålet om dokumentation af det omhandlede materiale giver mig således ikke anledning til bemærkninger. Det bemærkes i øvrigt, at det som nævnt ovenfor i citatet fra Den kommenterede Straffelov ikke er afgørende for strafbarheden efter straffelovens 266 b af en forhånende eller nedværdigende udtalelse, om påstanden er falsk eller sand, mens videnskabeligt fremsatte teorier og udtalelser, der er led i en saglig debat, er straffri. 2. Jeg vil i anledning af det stillede spørgsmål generelt bemærke følgende: Jeg kan ikke gå ind for en ordning, hvorefter truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser, som ellers ville være omfattet af straffelovens 266 b, skulle være straffrie, hvis der kunne føres et sandhedsbevis. En sådan ordning ville ikke stemme med tankegangen bag 266 b, der netop ikke kriminaliserer bestemte opfattelser af faktiske forhold, men ytringers form. Det afgørende kan således ikke være, om en udtrykt opfattelse er sand eller falsk, men derimod om den pågældende offentlige udtalelse har været truende, forhånende eller nedværdigende over for en befolkningsgruppe på grund af f.eks. race eller tro. Hvis man indførte en ordning med straffrihed ved sandhedsbevis, ville det betyde, at sande opfattelser kunne udtrykkes på en måde, der er truende, forhånende eller nedværdigende, uden at der ville kunne gøres et strafansvar gældende. En sådan straffrihedsgrund ville efter Justitsministeriets opfattelse kunne rejse alvorlig tvivl om, hvorvidt Danmark overholder sine forpligtelser efter FN s racediskriminationskonvention. Det kan i den forbindelse nævnes, at det strafbare område for den nuværende 4

5 266 b indtil 1971 var begrænset til udspredelse af falske rygter eller beskyldninger. Det udvalg, der gennemgik den danske lovgivning med henblik på at vurdere forholdet til FN s racediskriminationskonvention, fandt imidlertid, at denne begrænsning i det strafbare område ikke kunne opretholdes. Udvalget pegede bl.a. også på, at der i givet fald ville blive mulighed for procesførelse om temaer, som ikke er egnede til bevisførelse. 5