Aarhus Kommune. Lokalplan nr Boligområde ved Ketting Parkvej i Harlev. Februar 2016

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr Boligområde ved Ketting Parkvej i Harlev Februar 2016

2

3 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 10. februar 2016 Side 1 af 2 Lokalplan nr Boligområde ved Ketting Parkvej i Harlev TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C Telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Aarhus Byråd har vedtaget en lokalplan for det viste lokalplanområde. Samtidig er tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013 vedtaget. Planen betyder Området må anvendes til lav boligbebyggelse med mulighed for opførelse af et varieret udbud af boligtyper. Fremtidig bebyggelse, udstykning eller ændret anvendelse skal være i overensstemmelse med planen. Planen og klagevejledning kan ses på nettet På Borgerservice, Hovedbiblioteket - Dokk1 og på aarhus.dk/annoncer fra onsdag den 10. februar Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger

4 herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. 10. februar 2016 Side 2 af 2 Klagevejledning Lokalplanen er vedtaget i henhold til lov om planlægning. Efter denne lov kan retlige spørgsmål i forbindelse med lokalplanen påklages af alle, der har retlig interesse i planen. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over planen, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over lokalplanens indhold. Er der i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en miljøvurdering, vil der kunne klages over retlige spørgsmål i forbindelse med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse. Klagemyndighed Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk. Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, byudviklingogmobilitet@aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefrist Klagen skal være modtaget af Aarhus Kommune inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra annoncens dato. Klagegebyr Det er en betingelse for nævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Domstolsprøvelse Hvis et spørgsmål ønskes prøvet ved domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder efter, at du modtager dette brev. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes fristen fra annoncens dato. Ophævelser Med denne lokalplans vedtagelse, ophæves del af Lokalplan nr. 602 plan-id nr Med venlig hilsen Planafdelingen

5 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr Boligområde ved Ketting Parkvej i Harlev Indeholder tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås ved Center for Miljø og Energi, Byggeri Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Tlf miljoeogenergi@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice og Hovedbiblioteket på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: LIFA Plan Søren Frichs Vej 40 G, 1. mf Åbyhøj Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr er vedtaget af Aarhus Byråd den 20. januar 2016 Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 10. februar 2016

7 AARHUS KOMMUNE LOKALPLAN NR Boligområde ved Ketting Parkvej i Harlev INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Terrænregulering Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende og skiltning Ubebyggede arealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 1007

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område beliggende syd for Ketting Parkvej og vest for Tåstrupvej i den sydlige udkant af Harlev. Lokalplanområdet, der er ca. 5,9 ha stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet og beliggende i landzone. På matrikelkortet - er vist ejer- og zoneforhold. Beskrivelse af området Lokalplanområdet ligger syd for et eksisterende boligområde adskilt af Ketting Parkvej. Mod øst grænser området op til Tåstrupvej. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af et beskyttet dige med levende hegn og åbent land og mod syd af åbent land. Lokalplanområdet er en del af et større område, der i kommuneplan 2013 er udpeget som område med særlig god landskabskarakter. Området har tidligere været anvendt til gartneri. Der er ved lokalplanens udarbejdelse nogle forfaldne drivhuse i området samt to eksisterende bygninger, som anvendes til boliger. Terrænet falder jævnt fra nord mod syd. Der er dog en større niveauforskel i den nordvestlige del af lokalplanområdet, hvor terrænet falder stejlt ned fra Ketting Parkvej. Mod diget i den vestlige del af planområdet er der ligeledes stor terrænforskel. Luftfoto med lokalplanafgrænsning. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1007

9 3 Området vejbetjenes fra Ketting Parkvej, der går fra Stillingvej i øst, forbi lokalplanområdet på sydsiden og ender ved Næshøjvej, hvor der ligger skole, lokalcenter og centerområde. Tåstrupvej øst for lokalplanområdet forbinder landsbyen Tåstrup med Harlev. Planens baggrund og mål Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra ejendommens ejere, som vil omdanne ejendommen til et attraktivt boligområde med åben/lav villabebyggelse og tæt/lav bebyggelse. Lokalplanens formål er at udlægge området til boligformål. Herunder skal lokalplanen fastlægge bebyggelsens omfang, placering og udseende samt sikre etablering af fælles opholdsarealer for områdets beboere, der skal varetages af en grundejerforening for lokalplanområdet. Planens hovedtræk Området inddeles i tre delområder: I delområde I kan der etableres åben/lav bebyggelse i form af fritliggende villaer samt dobbelthuse. I delområdet II kan der etableres tæt/lav bebyggelse i form af række-, kæde- og klyngehuse eller lignende. Delområde III udlægges til etablering af regnvandsbassin. Der udlægges areal til fælles opholdsarealer dels inde i bebyggelsen og dels i områdets nordøstlige del ud mod Tåstrupvej. Herunder indgår den eksisterende tennisbane som en del af fællesarealerne. Lokalplanen fastlægger områder for etablering af fælles opholdsarealer for åben/lav og tæt/lav bebyggelse i området. De trafikerede veje Ketting Parkvej og Stillingvej medfører en vis støjbelastning af lokalplanområdet. Derfor giver lokalplanen mulighed for, at der kan etableres støjværn mod disse veje i lokalplanens nordøstlige hjørne, som sikrer, at såvel boliggrunde som fælles opholdsarealer beskyttes mod støjpåvirkningen. Lokalplanens område indgår i arealer, der i Kommuneplan 2013 er udpeget med særlig god landskabskarakter. Som før nævnt har arealet hidtil været anvendt som gartneri og er ved planens udarbejdelse for en stor del optaget af bygninger og drivhuse fra gartneridriften. I lokalplanen er der ved placering af adgangsveje, opholdsarealer og stier gennem bebyggelsen særligt lagt vægt på, at tilgodese oplevelsen af landskabet såvel inde fra bebyggelsen som fra Ketting Parkvej. Områdets interne og eksterne stiforbindelser forbinder byen med landskabet syd for bebyggelsen. Ved fastlæggelse af bygningshøjderne og arkitektoniske tiltag i området tages der endvidere særligt hensyn til oplevelsen af landskabet, når man kigger ud over området fra nord og ind mod boligområdet fra det åbne land. Lokalplanområdet ligger i landzone og vil med lokalplanens endelige vedtagelse delvist blive overført til byzone. Den nordlige del af lokalplanen overføres til byzone, mens den sydlige del, som i fremtiden skal anvendes til regnvandsbassin, fortsat vil ligge i landzone. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1007

10 4 Bebyggelsens udseende For at tilgodese udsigten fra det eksisterende boligområde nord for Ketting Parkvej, kan bebyggelse i den nordlige del af lokalplanområdet opføres i en højde på op til 6 meter i højst to etager, mens boligbebyggelse i den sydlige del af området kan opføres i op til 8,5 meters højde og med højst to etager. Det skrånende terræn medfører, at de sydlige grunde ligger lavere og derfor kan have større højde uden at påvirke udsigten fra boligområdet mod nord. Boligbebyggelse til tæt/lav-bebyggelse skal i form, farve og materialer fremstå som en samlet helhed inden for hvert af delområderne IIa og IIb. For at begrænse gener med genskin har lokalplanen bestemmelser om, at der på bebyggelsen ikke må anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, som kan give gener for omgivelserne. Der kan dog anvendes glas i tag, på udestuer, drivhuse og lignende. For at sikre en samlet helhed i området og sammenhæng med boligområdet mod nord fastlægger lokalplanen, at tage skal udføres i sorte eller mørkegrå farver. Illustrationsplan: Planen viser et eksempel på, hvordan området kan bebygges, udstykkes og indrettes. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1007

11 5 Solcelleanlæg til indvinding af solenergi skal indgå som en integreret del af taget. Dette sikrer dels indpasning i bebyggelsen og understøtter den arkitektoniske oplevelse af bebyggelsen i landskabet set fra det åbne land og ådalen. Beplantning Lokalplanens afgrænsning mod vest defineres af et beskyttet dige med beplantning i form af et levende hegn. Beplantningen er på lokalplankortet udlagt som beskyttet sten- og jorddige. Diget er i øjeblikket beskyttet af museumsloven, og der stilles i lokalplanen krav til, at diget beskyttes og bevares som et vigtigt landskabselement, når området med lokalplanen overføres til byzone og museumslovens beskyttelse ikke længere er gældende. Veje og stier Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Ketting Parkvej. Internt i det nye boligområde etableres nye boligveje med vendepladser. Via interne stier forbindes boligvejene med en ny cykel- og gangsti langs Tåstrupvej, som ved lokalplanens udarbejdelse er under planlægning. Boligområdets interne veje skal etableres med fartdæmpning til en hastighed på højst 30 km/t. Lokalplanområdet set fra syd mod nord Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1007

12 6 Inden for lokalplanområdet er der udlagt stier, som sikrer gode forbindelser internt i området og en god sammenhæng med de øvrige stier uden for området. Langs lokalplanens østlige afgrænsning parallelt med Tåstrupvej udlægger lokalplanen derudover et areal til en ny dobbeltrettet cykelsti, som vil forbinde Tåstrup med Harlev. Centralt i området passerer stamvejen et fælles fri- og opholdsareal. Her tænkes vejen at forløbe over en hævet flade som et såkaldt shared space, hvor alle færdes og opholder sig på lige vilkår, og hvor de som opholder sig her giver plads for den langsomt kørende trafik. Arealet udgør således et mødested for området, hvor bilister, cyklister, gående og legende børn m.fl. mødes. Pladsen vil således understøtte boligområdets sociale liv. Ved udstykning af grunde og ved anlæg af veje skal der etableres oversigtsforhold i henhold til gældende vejregler. Udsigt mod syd fra Ketting Parkvejs østlige del. Beskyttet dige i områdets vestlige afgrænsning. Eksisterende bebyggelse fra det gamle gartneri i området. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 1007

13 7 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at at området anvendes til lav boligbebyggelse med mulighed for opførelse af et varieret udbud af boligtyper, boligområdet opdeles i mindre, overskuelige enheder, udstykningen udformes, så der sker en tilpasning til terrænet, bebyggelsens omfang og placering fastlægges, byggeri og anlæg udformes med særlig hensyntagen til landskabet, beliggenheden af fælles opholdsarealer for områdets beboere fastlægges, der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: dele af 15a og 7000n, Tåstrup by, Harlev samt alle parceller, der efter den 8. oktober 2014 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, IIa, IIb og III som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1. Med den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af planen er den nordlige del af lokalplanområdet, omfattende delområdene I, IIa og IIb, overført fra landzone til byzone. Se fodnote 2. Delområde III skal forblive i landzone. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. 2 Der er landbrugspligt på matr. nr. 15a, Tåstrup by, Harlev. Ejendommen skal drives landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler, indtil den tages i brug til det, planen bestemmer. Ophævelse af landbrugspligten sker ved erklæring fra landsinspektør i forbindelse med ejendommens udstykning. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

14 8 Matrikelkort mål 1:4.000 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

15 9 3. Anvendelse Stk. 1. Lokalplanområdet udlægges til boligformål med tilhørende fællesfaciliteter. Se fodnote 3. Delområde I Stk. 2. Stk. 3. Delområdet er udlagt til åben-lav-boligbebyggelse for helårsbeboelse i form af fritliggende enfamilieshuse eller som dobbelthuse. På hver grund må kun opføres eller indrettes én bolig. Dog kan der ved opførelse af dobbelthuse etableres to boliger pr. grund. Delområde II Stk. 4. Delområde IIa og IIb, er udlagt til tæt-lav-boligbebyggelse (helårsbeboelse) i form af række-, kæde, gård-, klyngehuse og lignende. Der må ikke etableres vandrette lejlighedsskel. Delområde III Stk. 5. Delområde III er udlagt til regnvandsbassin. Areal, som ikke optages af regnvandsbassin, tekniske anlæg og adgangsvej til bassinet skal henligge som naturområde. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 6. Der udlægges fælles fri- og opholdsarealer, i princippet som vist på lokalplankortet. Der kan på disse arealer opføres og opstilles legeredskaber, bænke, pavilloner o.l., som understøtter anvendelse til leg og ophold samt anlæg til affaldsøer/ genbrugspladser samt områdets tekniske forsyning jf. 3.stk. 7. Stk. 7. Der kan i området placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning dog ikke i delområde III. 4. Udstykning Delområde I Stk. 1. Udstykning skal i princippet ske som vist på lokalplankortet. 3 I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

16 10 Grunde, hvor vejadgang og udformning tillader opførelse af dobbelthus, kan dog opdeles i to ejendomme. Stk. 2. Ingen grund til åben/lav-bebyggelse må ved udstykning, arealoverførsel eller på anden måde udstykkes med en størrelse mindre end 700 m 2. En grund, hvorpå der er etableret dobbelthus, kan dog udstykkes i to separate ejendomme med en størrelse på mindst 350 m 2. Delområde II Stk. 3. Ingen grund må udstykkes med en mindre størrelse end 300 m 2. Stk. 4. Udstykning skal ske efter en samlet plan for henholdsvis delområde IIa og IIb. 5. Trafikforhold Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra en tilslutning til Ketting Parkvej i princippet som vist på lokalplankortet. Vejadgang til delområderne IIa og IIb skal ske fra vej C-D i princippet som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er med raster vist de arealer, der er udlagt til: Vej A B m bred Veje C D m bred Veje E - F og G H.. 8 m bred Vej I J.. 5 m bred Øvrige veje. 8 m bred Cykel- og gangstier a-b, c-d, e-f, g-h, i-j, k-l, m-n, o-p og q-r... 3 m bred Vendeplads, mrk. V for lastbiler, skraldevogne og flyttebiler o.l. Vendeplads, mrk. v for personbiler, varevogne o.l. i princippet som vist på lokalplankortet. Se fodnote 4 Stk. 4. Veje C-D, E-F og G-H skal af hensyn til oversigtsforhold, hastighed m.m. anlægges med fartdæmpning svarende til en hastighed på maksimalt 30 km/t jf. vejlovens bestemmelser. Se fodnote 5. Stk. 5 Veje og stier skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn. 4 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for private fællesveje og private fællesstier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse. 5 For disse veje skal der foreligge et af Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet i samråd med politiet godkendt projekt, før der udstedes tilladelser til byggeri på grunde, der har direkte adgang til vejen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

17 11 Stk. 6. Stk. 7. stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Vej I J skal tillige betjene matr. nr. 6a, Tåstrup By, Harlev uden for lokalplanområdet. Se fodnote 6. Veje og stier skal udføres med fast belægning. Veje, vendepladser og parkeringspladser skal etableres med tæt belægning, og afvanding fra disse skal føres til regnvandsbassin i delområde III. Inden for delområderne IIa og IIb skal der etableres vendemulighed for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.). Der skal på egen grund eller som fælles parkeringsplads reserveres areal til parkeringsformål i overensstemmelse med "Retningslinjer for anlæg af Parkeringsarealer i Aarhus Kommune": 2 p-pladser pr. bolig i åben/lav-bebyggelse 1½ p-plads pr. bolig i tæt/lav-bebyggelse Til vejene A - B og C - D må der ikke være direkte adgang fra de tilgrænsende grunde. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser jf Belysning af vej- og stiareal og fælles parkeringspladser skal ske med ensartede parkarmaturer med lyspunktshøjde på maks. 3,5 m og skal være afskærmet, så belysningen ikke generer omboende. 7. Terrænregulering Terrænregulering i byggemodningsfasen Stk. 1. Det er i forbindelse med byggemodning kun tilladt at terrænregulere indtil 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Se fodnote 8 Til udligning af eventuel terrænforskel mellem vej/sti og eksisterende terræn kan der dog reguleres med mere end 0,5 m, såfremt terrænet gives en jævn hældning på maks. 1:4. 6 Vejretten for de pågældende matrikler og matrikler udstykket herfra skal sikres ved tinglyst deklaration. 7 Såfremt byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk Ansøgning om at regulere terræn mere end 0,5 m skal indsendes samtidig med byggemodningsprojekt til Byggesagsafdelingen i Center for Miljø og Energi. Omfanget af terrænreguleringen skal fremgå af projektet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

18 12 Stk. 2. Stk. 3 Der kan foretages terrænregulering på mere end 0,5 m, hvis reguleringen er nødvendig til anlæg af regnvandsbassiner og støjvolde. Hvor der tidligere er foretaget afgravning til drivhusbyggeri langs det beskyttede dige, må der foretages opfyldning dog maksimalt således, at diget stadig fremstår som dige ind mod lokalplanområdet. Terrænregulering i forbindelse med byggeri Stk. 4. Der er kun tilladt en terrænregulering på indtil 0,5 m. Terrænregulering må ikke foretages nærmere skel end 0,5 m. I en afstand mellem 0,5 og 2,5 m fra skel skal terrænet ved regulering gives en jævn hældning. Stk. 5. På grunde med et terrænfald på 1,5 m eller derover i byggefeltet, må grunden ikke planeres for at tilpasse sig bebyggelsen, men bebyggelsen skal tilpasse sig det eksisterende terræn. 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Delområde I Stk. 1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30. Ejendommenes andel i fælles opholdsarealer, som vist på lokalplankortet, kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten. Se fodnote 9. Stk. 2. Bygninger må højst opføres i 2 etager foruden eventuel kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 8,50 m målt i forhold til terræn efter byggemodning eller til et i henhold til bygningslovgivningen fastsat niveauplan. Nord for den på lokalplankortet viste bygningslinje må der ikke bygges højere end 6 meter. Stk. 3. Ved opførelse af dobbelthuse kan disse sammenbygges i skel. Delområde II Stk. 4. Ny boligbebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Stk. 5. Der må indenfor delområde IIa og IIb ved en bebyggelsesprocent på 40 af ejendommens areal i én etage bygges: 9 Med denne bestemmelse er der gjort brug af den i Bygningsreglementet 2010, bilag 1, afsnit B.1.1.2, stk. 2, nr. 1 nævnte mulighed for at sikre, at andel i fælles friareal ikke medregnes i grundens areal. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

19 13 IIa opføres maksimalt m 2 etageareal IIb opføres maksimalt m 2 etageareal I alt maksimalt m 2 etageareal Der må indenfor delområde IIa og IIb ved en bebyggelsesprocent på 45 af ejendommens areal i 2 etager bygges: IIa opføres maksimalt m 2 etageareal IIb opføres maksimalt m 2 etageareal I alt maksimalt m 2 etageareal Se fodnote 10. Der kan herudover opføres 15 m 2 udhuse, småbygninger pr. bolig, enten som fritliggende bygninger efter bygningsreglementet, eller som sammenbyggede med boligen, eller som indbyrdes sammenbyggede bygninger. Stk. 6. Stk. 7. Boliger kan sammenbygges i skel og opføres som dobbelt-, kæde-, række- eller klyngehuse. Bygninger må højst opføres i 2 etager foruden eventuel kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 6 m målt i forhold til terræn efter byggemodning eller til et i henhold til bygningslovgivningen fastsat niveauplan. Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. På områder, der på lokalplankortet er markeret til fælles opholdsareal, kan der opføres legeredskaber, borde og bænke. Bebyggelse med tilhørende terrasser og indkørsel skal tilpasses terræn. Garager, carport, udhuse og lignende mindre bygninger må ikke opføres nærmere skel mod stier og fælles opholdsarealer end 0,50 m. Stk. 11. Fritstående radio og tv-antenner må ikke gives en større højde end 8,5 m, og må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m. 10 Det angivne etageareal svarer tilnærmelsesvist til en bebyggelsesprocent på 40 og 45 beregnet af delområdernes areal, og med bestemmelsen er der gjort brug af den i Bygningsreglementet 2010, bilag 1, afsnit B.1.1.2, stk. 2, nr. 1 nævnte mulighed for at sikre, at andel i eksterne fælles friarealer ikke medregnes i grundens areal. Opmærksomheden henledes på, at det maksimalt tilladte antal m 2 etageareal formentlig ikke vil kunne opføres ved byggeri alene i 1 etage. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

20 14 Stk. 12. Mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning (transformerstationer, VE-anlæg og lignende) må, ikke placeres i oversigtsarealer ved vej- og stitilslutninger eller i delområde III. 9. Bebyggelsens udseende og skiltning Stk. 1. Bebyggelse indenfor delområde IIa skal udføres i ens materialer og med ens taghældning. Bebyggelse indenfor delområde IIb skal udføres i ens materialer og med ens taghældning. Udestuer, udhuse og garager/carporte, som ikke indgår som en del af beboelsesbygningen, kan udføres i andre materialer og farver end boligen og med en anden taghældning. Dog skal alle bygninger i henholdsvis delområde IIa og IIb inden for hver bygningskategori skal have et ensartet præg. Stk. 2. Stk. 3. Tage skal udføres med tagmateriale i sorte eller mørkegrå farve. Til tagbeklædning og til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Dog må tage udføres med glas på udestuer, drivhuse og lignende. Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Anlæg til indvinding af solenergi på ny bebyggelse skal indgå som en integreret del af tagfladen eller bygningens arkitektur. Skiltning og reklamering må kun finde sted i forbindelse med de erhverv der i henhold til byggelovgivningen kan drives fra egen bolig, og skiltet må alene bestå af ét skilt med firmanavn og bomærke. Skiltet skal placeres enten ved indkørslen til boligen eller på boligens facade og må højst have en flade på 0,25 m 2. Der må ikke opsættes parabolantenner med en større diameter end 1,00 m. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner - herunder parabolantenner må, hvis de anbringes på bygninger, højst rage 1,00 m op over disses højeste punkt. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

21 Ubebyggede arealer, hegn og beplantning Stk. 1 Stk. 2. Fælles opholdsarealer skal i princippet placeres som vist på lokalplankortet. Disse skal fremstå som fælles for hele lokalplanområdet. Se fodnote 11. Støjafskærmning skal placeres langs Ketting Parkvej og Tåstrupvej, i princippet som vist på lokalplankortet. Støjafskærmning mod færdselsarealer skal placeres mindst 0,3 m fra skel inklusiv beplantning jf. nedenstående. Afskærmningen skal udføres som en jordvold, et dobbelt træplankeværk med isolering, hegn eller lignende. Afskærmningen skal i hele sin udstrækning være begrønnet med en stedsegrøn beplantning. Se fodnote 12. Stk. 3. Hegning langs den enkelte grunds skel mod vej, sti og fælles opholdsareal skal etableres som levende hegn. Hvis der etableres levende hegn mod færdselsarealer skal hegnet plantes 0,30 m inde på egen grund. I hegn mod det åbne lang, sti og fælles fri- og opholdsareal må der på hver grund være én, højst 1,3 m bred åbning. Stk. 4. Stk. 5. Levende hegn mod det åbne land mod syd, skal udføres med stedsegrøn beplantning. Diget og den eksisterende beplantning på diget langs den vestlige afgrænsning skal bevares som landskabselement i hele sin udstrækning. I tilfælde af syge eller døde planter skal der genplantes med tilsvarende egnstypiske løvfældende hegnsplanterarter. Se fodnote 13 Der må ikke etableres faste anlæg inden for en afstand på 5 meter fra diget. Det kan tillades, at der sker opfyldning langs diget i lokalplanområdets delområde I, syd for vej I J, hvor tidligere afgravning til drivhuse er foretaget - jf. 7, stk. 3. Diget skal dog fortsat fremstå som dige med digekrone ind mod lokalplanområdet. 11 De udlagte arealer sikrer opfyldelse af kommuneplanens krav om, at mindst 10 % af areal udlagt til tæt/lav bebyggelse og mindst 5 % af areal udlagt til åben/lav bebyggelse er reserveret som fælles opholdsareal for bebyggelsen. 12 Projekt til udformning af støjafskærmning skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, samtidig med ansøgning om byggetilladelse. Det skal ved beregning dokumenteres, at de i 11 nævnte støjkrav opfyldes, jf Vedligehold af beplantningen på diget skal ske i samråd med ejer af nabobebyggelse mod vest.diget vedligeholdes ved pleje f.eks. ved stævning hvert 10. år. I tilfælde af syge eller døde planter skal der genplantes med tilsvarende egnstypiske løvfældende hegnsplantearter. I forbindelse med vedligehold må der ikke fjernes stød (stubbe og rødder) i diget. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

22 16 Stk. 6. Stk. 7. Eventuelle affaldsøer og genbrugspladser skal afskærmes og begrønnes med stedsegrøn beplantning. Der skal etableres et regnvandsbassin i lokalplanens delområde III. Regnvandsbassinet skal udformes som et rekreativt landskabselement. Se fodnote Støjforhold Stk. 1. Ved opførelse af nyt byggeri skal det sikres, at det konstante udendørs støjniveau på bebyggelsen og opholdsarealer, ikke overstiger 58 db(a) på døgnbasis fra trafikstøj. 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Generelt gælder, at ny bebyggelse på den enkelte storparcel ikke må tages i brug før: Den i 10 nævnte støjafskærmning er anlagt. De i 10 nævnte fælles opholdsarealer ved planering, tilsåning med græs samt etablering af eventuel beplantning er færdiganlagt. Se fodnote 15. De i 5 nævnte veje, vendepladser og stier er anlagt. Se fodnote 15. Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. Se fodnote 16. Det i 3 nævnte regnvandsbassin er etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i 10. Se i øvrigt afsnit om Teknisk Forsyning. 13. Grundejerforening Stk. 1. Der skal stiftes en forening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalplanområdet. Se fodnote Der henvises til publikationen Regnvandsbassiner og Vandløb som findes på Aarhus Vand s hjemmeside og Aarhus Kommunes hjemmeside. 15 Såfremt anlæg af friarealer, beplantning, veje og vendepladser ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter konkret ansøgning og helhedsvurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun imod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne indenfor en rimelig tid. 16 Såfremt byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

23 17 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Grundejerforeningen skal efter krav fra Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Grundejerforeningen skal efter krav fra Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. Grundejerforeningen skal overtage og vedligeholde lokalplanområdets fællesarealer herunder dige med dige-beplantning, der er vist på lokalplankortet - samt lokalplanområdets veje og stier. 14. Ophævelse af ældre lokalplan Den under 16. marts 2005 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 602 for Aarhus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. 17 Supplerende bestemmelser om grundejerforening findes i deklarationen, der er udarbejdet for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 1007

24 18 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet lokalplanområdet ligger i landzone og ikke er omfattet af en kommuneplanramme. Lokalplanen kan derfor kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets godkendelse af et tillæg til kommuneplanen. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i nærværende lokalplan som Bilag. Eksisterende rammeområder Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

25 19 Lokalplanens område, som i dag omfatter overvejende et nedlagt gartneri, indgår i arealer, der i Kommuneplan 2013 er udpeget med særlig god landskabskarakter. Jf. kommuneplanens retningslinjer skal byggeri og anlæg udformes med særlig hensyntagen til landskabet, og det skal dokumenteres, hvordan bygge- og anlægsarbejdets visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer. Lokalplanen sikrer, at områdets særlige karakter kan opleves såvel inde fra området som når man ser ud over bebyggelsen fra byområdet mod nord. Samtidigt sikrer lokalplanens bestemmelser, at lokalplanområdet ikke dominerer det omkringliggende landskab visuelt. Overordnede vej- og stiforhold Vejbetjeningen af området skal ske via Ketting Parkvej. Alle boliger indenfor lokalplanområdet får vejadgang til nye veje anlagt inden for området. Langs Tåstrupvej anlægges en dobbeltrettet cykel og gangsti for at sikre de bløde trafikanter en sikker færdsel. Der vil fra boligområdet være direkte stiforbindelse til denne cykel- / gangsti. Tekniske anlæg Inden for området ligger en vandledning. Denne vandledning skal tåles og respekteres eller omlægges i forbindelse med byggemodningen. Vandledningen er omfattet servitut: , dok. Om vandforsyning mv. Naturbeskyttelsesinteresser Langs lokalplanens vestlige afgrænsning ligger et beskyttet dige. Diget bevares og beskyttes med lokalplanens bestemmelser, og der må ikke ske ændringer af tilstanden for diget og dets beplantning uden forudgående tilladelse fra Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Vandmiljø og Landbrug. Diget indgår i området som en del af de fælles friarealer, der er vist på lokalplankortet. Arkæologiske forhold Moesgård Museum anbefaler, at man i god tid forud for en byggemodning fjerner pløjejorden i en serie parallelle søgegrøfter tværs over arealet, for herved at se om der skulle være arkæologiske levn, som evt. kan kræve yderligere arkæologisk udgravning. Det kan forud for anlægsarbejde være hensigtsmæssigt, at lade Moesgård Museum udføre forundersøgelser af arealet for at forebygge en eventuel standsning af Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

26 20 bygge- og anlægsarbejde ved fund af fortidsminder jf. Museumslovens 25, 26 og 27. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme et jordfast arkæologisk levn som kulturlag, ildsteder, affaldsgruber, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27), Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til, om jordarbejdet kan fortsætte, eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Anmeldelse om arkæologiske fund skal ske til: Moesgård Museum Moesgård 8270 Højbjerg Landbrugsloven Der er landbrugspligt på følgende ejendomme: matr. nr. 15a, Tåstrup By, Harlev. Uanset lokalplanenes bestemmelser kræves det, at landbrugspligten ophæves ved en særskilt ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen, Jf. lov om landbrugsejendomme. Forureningsforhold - Jord Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord har pr.21. oktober 2015 oplysninger om, at Region Midtjylland pr. 9. januar 2015 har vurderet, at der ikke længere er kortlægningsgrundlag jf. lov om forurenet jord for matrikel nr. 15a Tåstrup By, Harlev. Der er dog efterladt en mindre forurening i fyldjorden svarende til let forurenet jord. Områdeklassificering Lokalplanområdet/matriklen ligger uden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er rent, og jorden kan håndteres som ren jord. Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Overskudsjord / byggeaffald På grund af de tidligere aktiviteter på matr. nr. 15a Tåstrup By, Harlev skal der forud for bortskaffelse af overskudsjord udtages repræsentative jordprøver. Jordflytningen anmeldes til Aarhus Kommune, Virksomheder og Jord. Jf. 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

27 21 Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Grundvand Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandet til almene vandforsyninger. Der er store drikkevandsinteresser i området og områdets grundvandsressource er vigtig for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning af Aarhus Kommune. Der er vedtaget en indsatsplan til beskyttelse af grundvandet, Åbo, for området. En konkret vurdering på det nuværende datagrundlag viser, at grundvandet indenfor lokalplanområdet er mindre sårbart overfor forurening, hvilket betyder, at risikoen for forurening af grundvandet ved den planlagte arealanvendelse er lille. Retningslinje 41 i statens vandplaner: Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der er udarbejdet en redegørelse for planlægningens hensyn til de særlige drikkevandsinteresser. Redegørelsen er udarbejdet som et selvstædigt dokument. Veje, vende- og parkeringspladser skal etableres med tætte belægninger, og afvanding fra disse skal føres til regnvandsbassin i delområde III. Regnvand i øvrigt må nedsive fra terræn, f.eks. via regnbede, grøfter og lignende. Øvrige vilkår stilles i forbindelse med nedsivningstilladelse se afsnit om Teknisk Forsyning. Der kan lokalt være geologiske forhold som betyder, at forurening af grundvandsforekomsten kan finde sted ved spild og uheld med miljøfremmede stoffer. Derfor bør der ikke anvendes pesticider eller forekomme anden form for forurening i området, som ved nedsivning kan forurene grundvandet. Beboerne bør desuden være opmærksomme på nedsivningsrisiko ved oplagring og håndtering af forurenende stoffer så som f.eks. opløsningsmidler, som er meget mobile i jord, og som selv i relativt små mængder udgør en væsentlig forureningsrisiko. Området forsynes af Harlev-Framlev vandforsyning. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

28 22 Støjmæssige forhold Der er den 2. maj 2013 udført en støjberegning af VM-Acoustics. De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Kortlægning af støj fra støjrapport Lokalplanområdet er primært belastet af støj fra Ketting Parkvej og Stillingvej. Støjberegningerne er udført efter Nord2000-metoden for vejstøj, som foreskrevet af Miljøstyrelsen. Vejtrafik Støjbelastning Lden i db Beregningspunkt 1 59,8 60 For at sikre at kommuneplanens støjbestemmelser kan overholdes, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om opsætning af støjafskærmning på hjørnet af Ketting Parkvej og Tåstrupvej, som vist på lokalplankortet. Støjafskærmningen skal have en højde på 1,8 m. Skærmen skal være tæt og have en fladevægt på mindst 20 kg/m². Støj fra skydebane Lokalplanområdet er periodevis belastet af støj fra flugtskydebanen i Tåstrup Mose, som ligger ca. 700 meter vest for området. Støjniveauet fra flugtskydebanen vil Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

29 23 dog ikke ligge over den maksimalt tilladelige støjgrænse, der er fastsat i miljøgodkendelsen af 8. september Miljøvurdering For lokalplaner og kommuneplantillæg, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, foretages en screening. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes et screeningsværkstøj i form af en tjekliste til vurdering af lokalplanens indvirkning på miljøet. Lokalplanen vurderes i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, lovens bilag 3 og 4 samt Aarhus Kommunes højhuspolitik. Her afgøres også, hvorvidt planen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet ud fra et bredt miljøbegreb. I afgørelsen indgår hensynet til kriterierne i lovens bilag 2 (bl.a. forhold vedrørende planens karakteristika samt kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt). I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet jf. lovens 3, stk. 2. Begrundelse for at planen ikke vurderes at få væsentlig indflydelse på miljøet: For Lokalplan 1007 er de væsentlige påvirkninger vurderet ud fra kriterierne i bilag 2. De vurderede påvirkninger berører emnerne Natura 2000, særlige landskabsinteresser, særlige terrænforhold, bynære landskaber, bevaringsværdige landskabselementer, overfladevand, regnvand, grundvand, jordforurening, virksomheder, trafik, arkitektoniske forhold, ressourcer og affald, befolkning og sundhed, socioøkonomi samt sikkerhed. Påvirkningerne er vurderet til ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet idet området tidligere har været anvendt til gartneri, hvorfor der stadig står drivhuse på grunden der ikke benyttes. Hovedpunkterne er at der ved opførsel af et boligområde etableres et regnvandsbassin, der kan håndtere overfladevand. Da området er beliggende i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og i indvindingsoplandet til almene vandforsyninger (Harlev-Framlev, Aarhus Vand, Åbo værket), er der vedtaget en indsatsplan, Åbo, til beskyttelse af grundvandet. En konkret geologisk vurdering af området viser, at grundvandet indenfor området ikke er sårbart overfor forurening ved den planlagte arealanvendelse ligesom lokalplanen understøtter dette med bestemmelser om tætte belægninger og at afvanding herfra føres til regnvandsbassin hvorfra der ikke sker nedsivning til OSD. Det bevaringsværdige landskabselement, jorddiget vest for området, bevares og beskyttes, de særlige landskabsmæssige forhold som terrænforhold og udsigt over dalen søges styrket og bevaret i videst muligt omfang. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

30 24 Trafikafviklingen i og efter anlægsfasen vurderes ikke at være problematisk. Det genererede trafik fra lokalplanområdet kan afvikles problemfrit på de omkringliggende veje. Eventuelle problemer med støj fra omkringliggende veje imødekommes med foranstaltninger. Trafikmængden fra området vil i relation til emissioner anses for at være beskedent. Derfor vurderes det uvæsentligt. Der sikres god og sikker adgang for lette trafikanter, herunder skolebørn. Trafiksikkerheden for biler vurderes at være god. Der er ikke vurderet at være kumulative påvirkninger i området sammenholdt med øvrige anvendelser til sammenligning med lokalområdet. Planlægningsmæssigt vurderes boligområdet med opholdsarealer, regnvandsbassin og interne boligveje at have en synergi effekt i forhold til det sociale liv i området. Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området af busruterne 11 på Ketting Parkvej og 35 på Tåstrupvej. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Næshøjskolens distrikt. Der gøres opmærksom på, at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Harlev Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Grønhøjvej 62 Næshøjvej 22 Rødlungvænget 35 Rødlungvænget 37 Sydbakken 6 Næshøjskolen med SFO på adressen: Gammel Stillingvej 424 Fritids- og ungdomsklub på følgende adresse: Næshøjvej 20 Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

31 25 Tilladelse fra andre myndigheder NaturErhvervsstyrelsen Uanset lokalplanenes bestemmelser kræves det, at landbrugspligten ophæves ved en særskilt ansøgning til NaturErhvervsstyrelsen, Jf. lov om landbrugsejendomme. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra:...aura Smedeskovvej Galten Vandforsyning sker fra: Harlev-Framlev Vandforsyning i/s Postbox Brabrand Varmeforsyning kan ske fra:. Aarhus Kommune AffaldVarme Bautavej Aarhus V affaldvarme@aarhus.dk Kloakforsyning sker ved:..aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V aarhusvand@aarhusvand.dk Regn- og spildevand Kloakering skal ske i henhold til gældende betalingsvedtægter for Aarhus Kommune, ved Aarhus Vand, Bautavej 1, 8210 Aarhus V. Området udlægges til planlagt separatkloakeret opland i forslag til Spildevandsplan Området skal separatkloakeres. Den eksisterende pumpestation skal nedlægges, og der skal etableres en ny pumpestation i den sydlige del af matrikel 15a, hvortil området skal aflede spildevandet. Det er nødvendigt, at der deklareres et areal på 5*5 meter samt en vejadgang, arealet kan ligge udenfor lokalplanområdet. Spildevandet pumpes til den nye pumpestation for Harlev by, hvorfra det ledes videre til Viby Renseanlæg. Regnvandet skal forsinkes i et vådt regnvandsbassin, og der bør som min. afsættes et areal svarende til 1560 m 2 til etablering af et vådt regnvandsbassin. Afledningen fra regnvandsbassinet begrænses til 1 l/s/hektar. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

32 26 Regnvandsmængden bør så vidt muligt begrænses eller tilbageholdes på matriklerne f. eks. ved at benytte grønne tage, åbne vandrender mv., således at arealerne, der bidrager til afledning af overfladevand begrænses. Tilslutningen skal ske efter aftale og nærmere anvisninger fra Aarhus Vand A/S, og i henhold til den gældende Betalingsvedtægt for Aarhus Vand. Tilslutningstilladelse meddeles af Aarhus Kommune, Byggeri, Center for Miljø og Energi, byggesag@mtm.aarhus.dk Ved etablering af anlæg med udledning og nedsivning af overfladevand må anlægsarbejdet ikke påbegyndes, før der er meddelt tilladelse hertil. Ansøgningen indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, miljoeogenergi@aarhus.dk Byggeri Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejudlæg i lokalplanområdet (lokalplanens 5, stk. 2) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 1007

33 27 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Lokalplanen indeholder i 2 bestemmelse om, at den på matrikelkortet markerede del overføres til byzone. Retsvirkningerne heraf fremgår af bl.a. af Lov om Planlægning 47 A. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 1007

34 28 Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 1007

35 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2013 Kommuneplantillægget omhandler et nyt rammeområde BO samt landzone arealer i det åbne land. Kommuneplantillægget har baggrund i en anmodning om at genanvende en bebygget struktur en nedlagt drivhusbebyggelse syd for Harlev. Arealet svarer til en række andre bebyggede arealer i randen af de eksisterende byområder, der blev medtaget i byudviklingen i forbindelse med Kommuneplan Ud fra en byplanmæssig vurdering vurderes det fornuftigt at give mulighed for en mindre afrunding af byen mod syd. Adskillelsen mellem Harlev og Tåstrup bliver opretholdt, da der mellem de to byer er ca. 700 m åbent land, som i kommuneplanforslaget er foreslået inddraget i den grønne hovedstruktur. For at muliggøre boligbebyggelse syd for Harlev skal kommuneplanen ændres, da området skal indgå i Kommuneplan 2013 som et BO område. Det nye rammeområde indgår i arealer, der i Kommuneplan 2013 er udpeget med særlig god landskabskarakter. Med lokalplanlægningen sikres det, at områdets særlige karakter og bevægelser kan opleves såvel inde fra området samt fra boligområdet nord for. Hermed tilgodeses kommuneplanens retningslinjer. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr overføres størstedelen af lokalplanområdet til byzone og udlægges til boligområde for blandet åben/lav- og tæt/lav- bebyggelse, den syd- østligste del af lokalplanområdet hvor regnvandsbassinet placeres forbliver dog i landzone. Kommuneplantillægget medtager således den sydlige del af Ketting Parkvej samt en del af matr. nr. 15a Tåstrup By, Harlev. En del af åbent land inddrages som rammeområde BO, der har følgende ordlyd: Rammeområde BO 1 Lav Bolig Anvendelse er fastsat til boligformål i form af lav boligbebyggelse.(se de generelle rammer) Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter. Bebyggelsesprocenten må for åben-lav bebyggelse ikke overstige 30, for den enkelte ejendom. Bebyggelsesprocenten for arealer til tæt lav bebyggelse som fx kæde-, klynge-, rækkehuse og lign. må ikke overstige 40 ved bebyggelse i én etage og 45 ved bebyggelse i to etager, for den enkelte ejendom. Tillæg til Kommuneplan 2013 Lokalplan nr. 1007