kapelmesteren Dansk Kapelmesterforening fylder 75 år d. 21. december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapelmesteren Dansk Kapelmesterforening fylder 75 år d. 21. december"

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Kapelmesterforening kapelmesteren Dansk Kapelmesterforening fylder 75 år d. 21. december Det fejres med et festligt jule-jubilæumsarrangement fredag d. 21. december kl i Grilleriet København, Dampfærgevej 10 (Pakhus 12) 2100 København 5 minutters gang fra Østerport Station Når man træder ind i Grilleriet på Amerikakaj, hvorfra man i 1950 erne udvandrede til USA for at søge lykken, træder man ind i en bygning med sjæl. Den gamle atriumgård er blevet istandsat til et moderne multihus, men man mærker stadig et strejf af bygningens mangeårige historie, når man bevæger sig rundt blandt kampestenshvælvinger og hvidkalkede stenmure. På symbolsk vis er Grilleriets store køkken placeret i midten af atriumgården, for grillen er centrum i deres univers. Er der interesse for en demonstration af hvad køkkenet og de mange - virkelig mange - Webergrills kan præstere, er det muligt at få demonstreret, hvordan forretten tilberedes. Dette vil ske fra kl til Desværre er der kun plads til tyve kapelmestre! De første der tilmelder sig får pladserne. Den egentlige jule-jubilæumsfest starter dog først kl og varer til kl Kom og mød gode kolleger til hyggelig snak, musikunderholdning og lidt god bespisning. Du er velkommen til at tage ledsager med. Tilmelding til Bodil Heister senest onsdag d. 12. december: 52 November 2012

2 NYT om medlemmer NYT fra foreningen Nyheder ved Bodil Heister Læs i dette nummer Hæderspris til Jens Klüver Leder af Klüvers Big Band gennem 35 år Jens Klüver modtog Dansk Musiker Forbunds Hæderspris 17. juli i Ridehuset i Aarhus. Jens Klüver dirigerede sine fire afskedskoncerter i front for Aarhus Jazz Orchestra - tidligere Klüvers Big Band - i juli i Ridehuset under Aarhus Jazz Festival Jens Klüver er selvskrevet til at få DMF s hæderspris, udtalte Anders Laursen. I 35 år har Jens arbejdet for jazzmusikken og sine musikere i bigbandet. Han har skabt og ledet et professionelt bigband på højt niveau, har fostret nogle af landets bedste jazzmusikere og har sørget for at formidle jazzen til hele landet med Jylland og Aarhus som centrum. Det Danske Ungdomsharmoniorkester Jonas Viggo Pedersen er blevet ansat for en to-årig periode som dirigent for nyskabelsen Det Danske Ungdomsharmoniorkester (DUHO). Det er et harmoniorkester for talentfulde unge ml. 15 og 25 år fra hele landet, som mødes ved 3-4 årlige projekter. Organisatorisk hører orkestret under DAO, og Kunstrådets talentudviklingspulje støtter orkestret økonomisk. Chefdirigent x tre Giordano Bellincampi tiltrådte 1. september 2012 som Chefdirigent for Duisburger Philharmoniker. Det er et traditionsrigt tysk orkester bestående af ca. 100 musikere med omfattende egen koncertaktivitet foruden virke som operaorkester ved Deutsche Oper am Rhein. Ligeledes tiltrådte han 1. september som Chefdirigent for Orchestra dei Pomeriggi Musicali i Milano, ligeledes et traditionsrigt orkester med wienerklassisk besætning og hjemsted i et af byens ældste teatre, Teatro Dal Verme. Og alle gode gange tre tiltræder han 1. august 2013 stillingen som Chefdirigent for Kristiansand Symfoniorkester i Norge, et orkester i rivende udvikling med udvidelse til over 75 musikere efter indvielsen af byens nye kulturhus Kilden. Til gengæld fratræder han stillingen som Operachef på Den Jyske Opera efter 8 års ansættelse den 30. april Ny dirigent til DR PigeKoret Nenia Zenana er udnævnt til chefdirigent for DR PigeKoret. Nenia har i mange år dirigeret Akademisk Orkester og Kor og har stået for flere musikdramatiske forestillinger, blandt andet Det Kongelige Teaters opsætninger i Dyrehaven. Nenia er uddannet pianist og kropsterapeut og arbejder med begge fag ud over dirigentgerningen. Runde fødseldage 6. december Morten Grønvad 50 år 8. december Steen Lindholm 70 år 9. december Henrik Budde 30 år 3. januar Mogens Dahl 60 år 5. marts Jesper Juul 40 år 9. marts Casper Schreiber 40 år 11. marts Per Goldschmidt 70 år Dansk Kapelmesterforeningen ønsker hjertelig tillykke. Jubilæumsfest 2013 i Tivoli Kapelmesterforeningen fejrer sit 75 års jubilæum med opførelse af Emil Reesens Farinelli i Tivolis Koncertsal næste år d. 2. august kl Emil Reesen var foreningens stifter (1937) og første mangeårige formand. Medvirkende: Solister og Universitetskoret Lille MUKO. Tivolis Symfoniorkester bliver dirigeret af Jesper Nordin. Reserver dagen allerede nu. Mindeord om John Tchicai 28. april oktober 2012 John dukker ikke mere op på scenen og skaber magi. Ændrer det aftalte forløb - i kaos - til uforudsigelige eventyr. Tchicai var en sand kunstner indenfor den improviserede musik og med saxen dybt nede i jazzens rødder skabte han nye medrivende musikalske rejser. Med sit karismatiske og gådefulde væsen virkede John som en katalysator for den spontane musik. I mere end et halvt århundrede har han været en uvurderlig inspirator for improviserende musikere. Som underviser har han vist os nye veje og inspireret unge musikspirer til at springe ud i fri improvisation fra 13-meter vippen Han har åbnet vores ører og ændret vores opfattelse af det musikalske sprog. John lever videre i os - og vi vil ustandselig møde ham i musikken. Den inspiration han gav os er i vores - Body and Soul. Jeg mødte John i 1959 på Danmarks Musikskole på Strøget. På 5. sal stod der en neger (det sagde vi dengang) i matrostøj og spillede bebop - A Night in Tunesia og Monk s Dream. John var kommet i flåden ude på Holmen. Han var uddannet kok i Århus og aftjente sin værnepligt ved at lave 797 frikaller dagligt. Cirka 40 år senere kunne man høre ham, som en erfaren mester dirigere masterclasses på Det Rytmiske Musikkkonservatorium på Holmen. Ingen anden kunne som John synge en lang vedholdene tone - spille den på sin bambusfløjte, alt, sopran eller tenorsax, Eb- eller basklarinet - så vi i denne karakteristiske tchicaiske tone kunne høre englende synge både Sorrig og glæde. Vi vil savne John, både som menneske og som kunstner. Hans nærvær og spontanitet var skarpslebent. Peace and Love Pierre Mindeord om Erik Moseholm 13. maj oktober 2012 Erik var en sand livskunstner og musikmager, et sjældent levende og nærværende menneske, som har sat uvurderlige spor i musiklivet og blandt alle de mennesker, han har mødt i sit rige liv. Han var den første jazzmusiker, kunstner og kapelmester jeg mødte - en mandag morgen under det store træ til morgensang på Randersgades skole i sommeren Den 23-årige sanglærer blev af skoleinspektøren bedt om at synge for til en af de danske sange som havde flere melodier, og hr. Moseholm sang med klar stemme en anden melodi end den forventede. En ældre lærer tog over og istemte den rigtige melodi. Den unge lærer rødmede kraftigt. Året efter fik jeg Moses i sang og en ny verden åbenbarede sig for mig. Der var plads til det obligatoriske Kong Christian stod ved højen mast, og det jazzede Bøf med Løg, Chicago Blues og Sonny Rollins saxofon. Det blev et skelsættende møde for mig - at møde Eriks nærvær og entusiasme. Eleverne var vilde med skolelærer Moseholm, som lavede skolekor og opførte Bernhard Christensens jazzoratorier. Takket være ham, fik vi en jazzklub på skolen, hvor eleverne selv kunne spille, synge og danse. Han tog os med til koncerter og skærpede vores interesse for jazzen. Vi mødte Eriks seje basspil i Jørgen Rygs kvartet og senere med Eric Dolphy i Vingården. Han dukkede op overalt - hans trio blev spillet i morgenradioen. Og pludselig var han selv i radioen og dannede Radio Jazzgruppen og DR Big Band. Mange år senere mødte vi ham sprudlende sammen med Viggas fortællerkunst, hvor hans basspil fik en opblomstring. Et generøst menneske som inspirerede, dannede netværk, overhalede bilerne indenom på cykel, så han kunne nå at være til flere koncerter og arrangementer på samme dag. Altid med en seriøsitet, respekt, glæde og kærlighed til musikken og de mennesker han mødte på sin vej. Mange mødte Erik i fuldt vigør blot få dage før han sov ind. Derfor kom det som et chock. Vi vil savne ham, og jeg vil aldrig glemme ham. Uden ham var jeg aldrig blevet musikmager. Erik Moseholm var en livskunstner. Pierre Nyt om medlemmer...side 2 Mindeord...side 2-3 Nye medlemmer...side 4 Foredrag om El Sistema...side 5 Interview med Claes Antonsen, Vild med dans...side 6 Distance Learning og direktion...side 9 Kapelmesterens Klumme...side 10 Maestro artikler x tre...side 12 Klausul vedrørende rettigheder...side 15 Nye udgivelser...side 15 Nordisk Masterclass for dirigenter med Jorma Panula...side 16 Syddansk Universitets Symfoniorkester i Wien...side 18 Rejsebeskrivelse fra Brasilien og Zanzibar...side 19 Studietur til New York...side 20 Kjelds Klumme... side 21 Rejsebrev fra Los Angeles...side 22 Anekdotestafetten bagsiden Dansk Kapelmesterforenings hjemmeside: Dansk Kapelmesterforenings kontor: Sankt Hans Torv 26, 5., 2200 København N. NB! Breve til sekretæren (legatansøgninger m.m.) og kassereren bedes sendt direkte til deres adresser. Formand: Frans Rasmussen Skrænten 9, 3060 Espergærde Tlf.: Mobil: Næstformand: Jesper Grove Jørgensen Strandvejen 611 B, 2930 Klampenborg Tlf.: Kasserer: Peder Kragerup Gersonsvej 31, 2900 Hellerup Tlf.: Mobil: Sekretær og Redaktør: Bodil Heister Strandboulevarden 40, 3.th København Ø. Tlf.: Bestyrelsesmedlem: Jonas Johansen Dronningensgade 79, 4., 1420 København K Tlf.: Mobil: Suppleanter: Michael Bojesen og Henrik Vagn Christensen Næste blad udkommer Marts 2013 Deadline 15. januar 2013 Layout og produktion: Jennifer Hansen, TRYK 2100 ISSN: Oplag 275

3 nye medlemmer ved Bodil Heister Christian Schmiedescamp, 39 år, København, er uddannet basunist fra DJM og DKDM med bifag i ensembleledelse, og han er aktiv musiker på en lang række forskellige områder. Det meste af sit arbejdsliv tilbringer han som basunist i Sjællands Symfoniorkester. Derudover underviser han på forskellige af landsdelens MGK er, og som noget nyt også i basun-pædagogik og ensembleinstruktion på konservatoriet. For en del år siden fik han interesse for dirigentfaget og har slået sine folder med DSB-orkesteret i Århus og Lyngby-Taarbæk Brass Band, ligesom projekter med Amatørsymfonikerne og Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester og for ungdomssymfoniorkestret DUSIKA. I sommer var han på Askov Højskole, hvor han glæder sig meget over den umiddelbare kærlighed til musikken, som hersker på DAOS sommerstævne på tværs af alder, jobs og instrumental kunnen. Det giver ham ikke bare troen på den klassiske musiks fremtid, men også en klar fornemmelse af, hvad mennesker kan udrette i fællesskab, hvis de brænder for det samme mål. Christian er ved at male sit køkken grønt inspireret af et langt interview med Per Kirkeby og hans særlige forhold til farven grøn! Steen Rasmussen, 44 år, København er pianist, komponist, orkesterleder og uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i Som musiker har han spillet i mange musikalske sammenhænge inden for pop, jazz og latin, især med Danseorkestret, DR Bigband, Søs Fenger, Lis Sørensen, Marie Carmen Koppel, Silvana Malta, Airto Moreira og Toninho Horta. Steen var i 2002 kapelmester for musicalen Evita med Sanne Salomonsen i hovedrollen. Han har desuden i en årrække været studielektor ved Rytmisk Musikkonservatorium i København. Siden 2007 har han haft sit eget orkester, som spiller brasiliansk inspireret musik. Det seneste album blev indspillet i São Paulo i forbindelse med at orkestret var på turne i Brasilien, og på dette album medvirker to brasilianske sangere Marcia Lopes og Fabio Cadore. Her i 2012 har han slået sig sammen med den brasilianske sanger, guitarist og sangskriver Leo Minax, med hvem han spiller koncerter rundt i Danmark. Når han ikke er ude at spille, prøver han at finde tid til at sejle i familiens lille 22 fods sejlbåd, som han elsker at klargøre hvert forår. Ole Faurschou, 42 år, Holstebro, debuterede som kordirigent fra DKDM i 2003 og er uddannet orkesterdirigent fra Universität für Musik und darstellende Kunst Wien. Ole er bosat på Orkester-efterskolen i Holstebro, er dirigent for skolens symfoniorkester og vokalensemble og arbejder fast med Akademisk Kor Århus. Han har desuden stået bag en lang række opførelser at passioner og messer af bl.a. Mozart, Bach og Händel. Han har dirigeret orkestre i Ukraine med musik af Carl Nielsen, og turneret med ensembler over det meste af Europa i Kina og USA. Han har vundet flere førstepriser og guldmedaljer i korkonkurrencer, og bl.a. prisen som Bedste dirigent ved 8. Internationale Korfestival i Beijing. Ole har været chef for Ensemble Midt Vest. Han er også meget aktiv i arbejdet med børn og unge, og har været med til at starte Holstebro Musikklasser, Midt- og Vestjyllands Ungdomssymfoniorkester, som han er fast dirigent for. Ole har skrevet flere artikler om musik og musikpædagogik, og er desuden i bestyrelsen for Danske Korledere. Hans store hobby er madlavning - navnlig brødbagning er en særlig passion til familiens begejstring, der består af Charlotte og to børn på 15 og 11 år. Søren Runge, 40 år, Espergærde, er pianist/keyboardspiller, kapelmester og producer. Han har det sidste år været kapelmester på TV-2 Programmet Voice - Danmarks Største Stemme og er igang med at producere sæson to. Søren har siden 1992 turneret med flere danske solister, dog fast med Sanne Salomonsen, Thomas Helmig og i mange Claes Antonsen-orkestre. Han har spillet og været kapelmester i forskellige fredags-underholdnings-tvorkestre på DR, TV2 og TV3. I 1994 byggede Søren Runge selv studie, og derefter igen et nyt studie, og så endelig et studie mere derhjemme. Her har han produceret en masse dejlig musik bl.a. med firkløveret Claes Antonsen, Lars Danielsson, Jens Runge og ham selv - mest kendt som ZindyKukuBoogaloo. Søren har senere produceret alene for artister som Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Sebastian, Morten Remar, Tamra Rosanes, Zindy Laursen og senest børnemusik med Hr. skæg. Han har en vildbasse af en dreng, som nu er 1 år, og det bruger han al sin fritid på! Ellers kan Søren køre vildt godt på ethjulet cykel! Han er medlem af artistforbundet af samme grund. Maria Badstue, 30 år, København studerer på masteruddannelsen for dirigenter ved Norges Musikhøgskole. Hun har dirigereret koncerter med Odense og Sønderjyllands symfoniorkestre samt Hämeenlinna City Orchestra. I 2012 debuterede hun som operadirigent og uropførte Lars Klits opera ANGELO i København. Den kommende tid byder på koncerter med Kristiansand og Storstrøms symfoniorkestre samt debutkoncert fra Norges Musikhøgskole med Tivolis Symfoniorkester. I 2011 fungerede hun som assistent for Jorma Panula ved to koncerter i Finland med musik af Mahler og Sibelius. Maria Badstue startede med at dirigere allerede som 17-årig, og fik chancen som 20-årig for at dirigere en koncert med Randers Kammerorkester. Hun har de sidste fem år studeret privat hos Jorma Panula og ved mange af hans masterclasses i Europa. Desuden vigtig indflydelse fra Henrik Vagn Christensen. Maria er uddannet trompetist fra Det Fynske Musikkonservatorium og har spillet med Odense Symfoniorkester. I fritiden dyrker hun alle former for udendørs svømning og er netop begyndt at spille cello. El Sistema nu også i Rødovre! DK inviterer til spændende foredrag og film samt prøve på nytårskoncert mandag den 3. december kl Kom og oplev den berømte og rørende El Sistema film, samt YoungCare s danske svar herpå, og overvær Danmarks første El Sistema-orkester holde prøve på nytårskoncert. Tid: Mandag d. 3. december kl til ca Sted: Valhøj skoles festsal, Rødager Allé 102, 2610 Rødovre El Sistema er et Venezuelansk undervisningssystem, som oprindelig (for ca 40 år siden) udelukkende var tænkt som et socialt projekt til at hjælpe udsatte gadebørn i Venezuela. El Sistema er startet af en entusiastisk musiker/musikpædagog/dirigent ved navn Antonio Abreu. El Sistema har vokset sig stort nu, og alene i Venezuela er ca 1/2 million børn igang med at dyrke klassisk musik og korsang. Der er knyttet omkring 7000 personer til administrativt at drive dette enestående projekt. Man har ydermere omkring straffefanger tilknyttet, som i fængslerne dyrker en eller anden form for musik!!! Venlig hilsen Jørgen Misser Jensen Se mere på: Læs artiklen i sidste blad 52 side (bladene kan læses på vores hjemmeside). Alle er velkomne, men tilmeld Jer gerne til sekretær Bodil Heister Side 4 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 5

4 Interview med verdens bedste Vild med dans-kapelmester Claes Antonsen af Bodil Heister På loftet i sin mors og fars hus fandt Claes for nylig en gammel kasse. En kasse med et billede af et trommesæt og en lille dreng på 12 år. Det var Claes - kapelmester for sin første børnerockgruppe Cornflakes. Han byggede selv sit trommesæt op lidt efter lidt, der var ikke råd til det hele på en gang. Logoet til bandet og frontskiltet til stortrommen designede han selv. Han var meget optaget af, hvordan ungdomsbandet så ud udadtil og gik i den grad op i, at det var det rigtige tøj gruppen havde på. Claes fandt også en sætliste fra dengang over de numre, de spillede. Og det er det samme, jeg laver nu. Det er dét, jeg lever af i dag, er det ikke utroligt?, fortæller Claes, som nu er tæt på 50 år og fortsat laver sætlister og har på 9. sæson udfoldet sig med sit The Antonelli Orchestra i Vild med dans. Han er stadig optaget af, hvordan han selv og musikerne er klædt. De der sko dur ikke til det her tøj, kommenterer han til en musiker. Dit slips sidder ikke ordentligt!, og så går han rundt og retter på dem, inden de skal på scenen i Vild med dans. Vi skal se fede ud, og det er enormt vigtigt, at vi har det rigtige tøj og de korrekte sko på, fortæller Claes begejstret. Logoet til The Antonelli Orchestra har han også selv designet. Ja, de har ligefrem et våbenskjold, hvor der er et hjerte og et piratskib og et dyr - en kamæleon, fordi orkestret antager så mange former og farver i alle genrer. Navnet har Master Fatman fundet på. Først foreslog han Claudi Antonelli - altså Claes Antonsen på italiensk, fordi Claes ligner en italiener, det er han nu ikke! - men så blev det hurtigt til The Antonelli Orchestra. Vi skal mødes på Café Bomhuset kl ved siden af Skovriderkroen. Jeg er stort set lige stået op for et par timer siden. Claes ankommer 9.57, ekstremt veloplagt og i fuld sving med at træffe aftaler på sin mobiltelefon. Han har været oppe i fem timer fra kl i morges, hvor han har været igang med at klippe et af de mange musiknumre til en af udsendelserne af Vild med dans. Vi bestiller kaffe og juice, og jeg er glad for, at jeg har sat min iphone lydoptager til, ellers ville jeg umuligt kunne nå at følge med i hans beskrivelse af de tusindvis af spillejobs med alle mulige forskellige bands med kendte solister flere forskellige steder i landet. Tilmed snakker han i dobbelttempo, for at vi kan nå det hele. Han skal nemlig øve kl og lave lydprøve med et af de mange orkestre han spiller i, nemlig Danseorkestret, som han har været trommeslager med de sidste otte år. De skal spille i aften kl på Skovriderkroen. Som om det ikke skulle være nok for i dag, så har han endnu en prøve i eftermiddag og et midnats-party-job med Vild med dans-bandet The Antonelli Orchestra på DTU kl i nat. Claes har medvirket i så mange TV-udsendelser, at det var nærliggende at tilbyde ham jobbet som kapelmester på Vild med dans. Udover at være trommeslager i Thomas Helmig Band, som er hans første prioriterer frem for alt - Thomas er hans gamle ungdomsven fra Århus - så har han medvirket i TV-programmet Toppen af poppen, Al stars, Her er dit liv, Den store klassefest, Husk lige tandbørsten og Venner for livet. De kender mig på TV, og ved at jeg laver et ordentligt forarbejde, og at jeg kan mine ting, når jeg møder op. Og så er jeg kompromisløs. De værdsætter også, at der er noget kant i musikken, fortæller han. Der skal være bid i, og orkestret spiller meget percussivt, og det passer jo perfekt til kropsbevægelse. Og jeg ser ikke kun musikken, men helheden, og jeg tænker meget visuelt. Jeg ser billeder og jeg ser hele den scene, der bliver sat. Verdens bedste Vild med dans orkester Også BBC er vilde med The Antonelli Orchestra. De har kåret orkestret til det bedst spillende i hele verden, og det var endda ved en af de første sæsoner. Vild med dans-konceptet startede i BBC i 1949 med et almindeligt danseprogram der hed Come Dancing, hvor britere lærte at danse via TV. Det kørte over skrærmen i hele 50 år. Så trængte man også til at booste udsendelsen lidt, og man fandt på at lade en kendt person hoppe ind i programmet. Sådan opstod Vild med dans. Og det blev et af de mest sete programmer i hele verden. Det handler om kærlighed, fortæller Claes. Det handler om at få en kendt person til at gøre noget de ikke er vant til, og når folk gør noget de ikke er vant til, viser de deres følelser, og så kommer der noget andet frem, og du ser hvem personen er. Dans er jo kærlighed, det er det, det handler om. Og det er det, vi sælger! Ligesom med X-Factor skal du i Vild med dans også sakse et kendt hit ned til halvandet minut. Hvordan kan I gøre det og samtidig bevare numrenes identitet? Jeg føler mig også som manden med leen. Jeg skal ødelægge et nummer, der er født til tre minutter, og som skal klippes ned til minut. Det er et kæmpe kæmpe arbejde. Jeg står som regel op klokken 6 om morgenen, og inden jeg vækker børnene, går jeg i gang med at arrangere og klippe de numre vi skal bruge. Det er meget vigtigt at musikken bevarer sin identitet. Introen skal med, det er ikke nok, at man bare tager fra andet omkvæd og ud... Der skal være naturlige overgange. Det tager en krig at klippe, for jeg er så følelsesmæssig og forfængelig, og jeg har en stor respekt for komponistens værk. Melodien og musikken skal have en helhed - en historie. Nogle musiknumre ændrer tempo undervejs, og så må jeg manuelt gå ind og rette det til, så min endelige version bliver en samlet helhed. Hvert nummer skal være ligesom en rejse - og jeg vil gerne have hele forhistorien med. Jeg skriver ikke noder ud, men klipper simpelthen hver enkelt nummer sammen på min laptop, sådan som de skal være, så danserne har det at øve til, inden de møder orkestret på selve dagen. Jeg får en nodeskriver til at notere stemmer til melodiinstrumenterne. Selve optagedagen - Legestue på speed Vild med dans er en kæmpe maskine med omkring mennesker i produktionen, og der er møder konstant. Der er et kolossalt forarbejde inden hver udsendelse. På selve dagen, hvor Vild med dans går i luften, møder orkestret ved 8-tiden om morgenen og øver mellem klokken De skal nå 8-15 numre på to - tre timer. Danserne kommer til prøve klokken 11.30, og de når at træne med orkestret et kvarter pr. dans, hvor der også skal være plads til at ændre nogle småting. Der kan godt opstå konflikter, fordi danserne er vant til at lytte til originalmusikken. De har nogle uger forinden fået Claes klippede korte version af original-nummeret at arbejde ud fra. Når Antonelli-orkestret så tager over, lyder det naturligvis forskelligt fra originalversionen, og så kan danserne godt flippe ud. De hører jo først orkestret spille musiknummeret på selve dagen. Hvis de for eksempel har øvet til Tango Jalousi med 20 strygere, så virker det helt anderledes for dem, at danse til Claes orkester med 10 musikere og med en helt anden besætning. Det er klart, men det er vigtigt at musikken skal lyde som os, det skal lyde som The Antonelli Orchestra, fastslår Claes og fortsætter: Jeg har det sådan, at hvis mit orkester øver for meget, så dør det, man kan prøve sig ihjel. Min holdning er, at det skal være lige på kanten af at man kan det - at det hele er med nød og næppe. Så er alle på stikkerne - om man så må sige - fordi det ikke er overøvet. Alle får den der gejst der skal til, alle mand peaker samtidig, og det kommer der det bedste ud af. fortsættes på næste side... Side 6 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 7

5 fortsat fra forrige side... Selvom vi kun øver lige til kanten, så må der på den anden side heller ikke opstå en eneste fejl i en takt eller taktslag, så ryger deres dans. Og det skal under alle omstændigheder være en fest! Der må ikke forekomme angst, fejlene kommer netop af angst. Når vi spiller, skal det være en legestue, hvor alle musikerne kan boltre sig, der skal være kærlighed og glæde, så spiller man bedst, og så laver man ingen fejl. I kontrast til at hver enkelt dans skal være ultrapræcis i takter og tempo, så er det decideret ikke tilrettelagt, når orkestret spiller danserne ud, efter at de har fået deres karakterer af dommerpanelet. Udgangsmusikken som orkestret spiller er ren cowboy-tv. Jeg råber bare! Og så opstår der noget improviseret på sekundet. Det er død-sjovt, og det er ikke planlagt. Danserne og dommerne er overraskede, og vi blir det også selv. Jeg råber: Blues, eller Sidste fire takter eller noget helt andet, så sker der noget spontant, og det lyder altid supergodt og ikke mindst sjovt. Det er ren legestue. Men det smitter, og der kommer en god stemning ud af det, som er perfekt at fortsætte den næste dans på. Grunden til det hele kører og svinger så godt er, at jeg har hyret de rigtige og de bedste musikere fra starten, og allerede fra den første dag lød det utrolig godt. Holdet arbejder stort set uden pauser dagen igennem. Om eftermiddagen er der generalprøver. Jeg selv er i adrenalinchok, fortæller Claes. Folk tror jeg er på speed. Det kører ud i et fra klokken 8 om morgenen. Hvis der er kriser, så er det mig, der skal ind at overtage. Hvis nogen flipper ud eller der er konflikter, er det mig, der skal redde trådene ud. Jeg er meget følelsesopmærksom, og ser og hører alt. Der kan ikke undgå at opstå konflikter og småproblemer, men jeg er heldigvis god til at løse konflikter. Ikke i mit privatliv, men som kapelmester er jeg super god til det, griner Claes. Før hver dans, sætter jeg metronomen til i god tid, inden jeg tæller for i et nummer. Og altid et metronomtal, der er en anelse lavere end tempoet skal være, fordi man uvægerligt løber i tempo. Jeg sidder ofte et minut inden, så jeg får beatet ind i kroppen og mærker pulsen i maven. Hvad forstår du ved en kapelmester? Det er en band-psykolog. Det er ham, der går rundt med smørekanden! Jeg er født leder, det er noget man har i sig, at tage ansvaret. Jeg råber højt, men jeg sørger også for, at alle har det godt med hinanden, så spiller de også godt sammen. Jeg løser konflikter, så det hele kan rulle. Jeg kan lide at bestemme, men jeg dikterer ikke hvad folk skal spille, det bryder jeg mig ikke om. Og så har jeg det privilegium, at jeg kan hyre de folk, jeg kan lide at spille sammen med. Jeg kan få folk til at gå med mig, fordi jeg taler til følelserne, man kan komme meget langt på den måde. Jeg stoler på mine fornemmelser, og jeg har et orkester, der forstår hvad jeg siger. Man skal ikke tryne sine musikere, man skal lade folk selv komme med deres bud. Hvis man giver folk tillid, får man tillid tilbage. Og så er det vigtigt for mig, at jeg selv spiller som musiker, når jeg er kapelmester. Der er mange kapelmestre, der har så travlt med at multitaske og med at styre alle mulige ting på en gang, men jeg føler, at jeg må være fuldstændig til stede under showet, og spille ordentligt som musiker. Den bedste uddannelse jeg har fået, er at have været med i Vild med dans. Når klokken er falder hammeren, så kan du ikke stikke af. Jeg havde aldrig spillet en tango, pasodoble eller latinmusik, da jeg startede udsendelserne, men det har jeg lært nu, takket være Vild med dans og ikke mindst Jakob Andersen, der har lært mig om mange claverytmer og latinfigurer, han er Europas ubetingede bedste percussionist. Og så elsker Claes at blive spurgt om han vil spille trommer - bare trommer - uden at være kapelmester. Så slapper han så Distance Learning og direktion af Jørgen Fuglebæk For ca. tre år siden begyndte vi på DKDM at undersøge mulighederne for at blive en del af en ny måde at undervise i musik på. Internettet og de elektroniske medier har i en lang årrække været en del af hverdagen indenfor erhvervsliv og politik med fx TV-interviews, hvor man taler sammen via to skærme. Møder har kunnet etableres vha. tilsvarende opkoblinger, hvor deltagerne har kunnet høre og se hinanden. I mindst ti år har man arbejdet på at anvende denne mulighed indenfor musikundervisning på højniveau, og her har USA endnu engang ligget langt fremme. Tanken om at undervise i musik via nettet er i sig selv revolutionerende. Det rejser en mængde spørgsmål, men afføder også megen skepsis. På DKDM gik vi på med krum hals. Vi deltog i konferencer, var selv værter ved konferencer med deltagere fra konservatorier spredt ud over hele kloden. Såvel lærere som it-teknikere var dybt engagerede i udfordringen og i at løfte opgaven. Og hvad går det så ud på? Kort sagt betyder det, at man underviser via nettet med både billede og lyd til et andet konservatorium Distance Learning ( DL ) muliggør undervisning og i sin yderste konsekvens afholdelse af masterclasses med gæstelærere uden deres fysiske tilstedeværelse. Det betyder udveksling af lærere konservatorierne imellem uden store tidsmæssige og økonomiske omkostninger. Det forudsætter tilstedeværelsen af det rette tekniske udstyr på begge institutioner samt en klar aftale om tidspunkt, hvilket godt kan medføre lidt pudsige undervisningstider det ene af stederne pga. af tidsforskellen, men det er til at leve med. En solomusiker eller et kammerensemble kan spille i fx Australien og blive undervist af en lærer på DKDM eller omvendt. Man ser hinanden på en stor skærm og læreren lytter og kommenterer på normal vis og har også mulighed for evt. at demonstrere på eget instrument. Altså en helt alm. undervisningstime dog med den væsentlige undtagelse, at man mangler det fysiske nærvær, som ellers er en vigtig del af kontakten mellem lærer og elev i kunstnerisk udøvede fag som vore, der på samme tid er stærkt fysisk og mentalt udfordrende. Selve lydgengivelsen ifm. DL er gennem de senere år udviklet meget og fremstår i de fleste tilfælde særdeles tilfredsstillende dog afhængigt af udstyrets kvalitet, som til stadighed udvikles. De akustiske forhold har været underkastet stor debat og her deler vandene sig lidt. Nogle steder fx på Manhattan School of Music i New York foretrækker man, at de udøvende spiller i et meget tørt rum, medens man andre steder tager udgangspunkt i lidt mere rumklang. Et andet problem, som endnu ikke er løst helt, er forsinkelsen af signalet pga. de store afstande. Det betyder, at modtageren både hører og ser det hele med små to sekunders forsinkelse. Der er dog synkronisering mellem billede og lyd. Derfor kan underviseren ikke synge eller spille med eller med ord og gestus påvirke forløbet så længe musikken spiller. Man er ganske enkelt nødt til at afbryde for at kommentere og evt. selv demonstrere hvorledes, man foreslår musikken udført. Alle disse forhold, påvirker selvsagt den pædagogiske metode og man må som lærer finde en måde at tilpasse sig mediet på, så de studerende føler sig trygge i situationen og hele seancen kommer til at virke naturlig. I begyndelsen kan man godt få lidt science fiction-fornemmelser, men her tror jeg, at de studerende er mindre fordomsfulde over for den ny teknologi end vi mere modne lærere. Selv har jeg indtil videre kun haft fornøjelsen af at afprøve den fagre ny undervisnings-verden to gange. I februar besøgte jeg Manhattan School of Music i New York, et af de konservatorier i USA, som har arbejdet længst med DL og derfor har stor erfaring med det. Jeg havde kontaktet dem på forhånd og aftalt et tidspunkt for hvornår, jeg kunne prøve at undervise mine studerende hjemme i København fra New York. Det skulle vise sig at være en ren rutinesag for folkene derovre, som har mange års erfaring med DL. På det aftalte tidspunkt kom deres tekniker og oprettede forbindelsen mellem DLstudiet på Manhattan School of Music og vores DL-lokale på DKDM, og så var det bare at gå i gang. Hjemme sad to musiklederstuderende samt en blæseroktet i vores DL-lokale. Det er faktisk en ganske sjov fornemmelse fra det ene øjeblik til det andet at være nærmest i lokale med kendte ansigter på den anden side af kloden. Der blev spillet og dirigeret og jeg korrigerede fra New York. I begyndelse var alle nok en smule anspændte over den uvante situation, men faktisk vænnede vi os ret hurtigt til det og så fløj tiden af sted. Trods den før omtalte forsinkelse kunne jeg ikke dy mig for at prøve at dirigere ensemblet selv de kunne jo se mig på deres skærm. Visse ting kan man godt gøre, fx sætte en begyndelsesakkord fortsættes på næste side... Side 8 Blad 52 November2012 November 2012 Blad 52 Side 9

6 fortsat fra forrige side... an, slå af o. lign., men da jeg forsøgte at dirigere en hurtig rondo i 2/4 og modtog takt et fra København, da jeg selv var i takt fire, gik det selvfølgelig galt til stor morskab for alle. Men prøves skulle det altså. Vi er vant til orkestre som spiller efter slaget, men det er intet i forhold til fire takter. Så ved I det! En måned senere besøgte jeg konservatoriet i Tromsø som gæstelærer og da de også havde DL-udstyr om end ikke så avanceret som i New York skulle det naturligvis prøves igen denne gang med en strygekvartet. Her blev jeg bekræftet i det, alle havde sagt om at vænne sig til at undervise på denne måde. Såvel de studerende som jeg mødte med andre forventninger og alt virkede straks enklere. DL vil utvivlsomt få og har allerede nogle steder stor betydning for mere afsides liggende konservatorier, som måske tilmed har færre økonomiske midler til rådighed. De vil således kunne få besøg af spændende kapaciteter og lave masterclass-lignende forløb. Dog er jeg overbevist om, at det vil være lettere at etablere en god menneskelig kontakt via nettet, hvis lærer og elev har mødt hinanden personligt forinden. Jeg underviste trods alt mine egne elever hjemme i København. Undervisning i orkesterdirektion med deltagelse af et stort orkester kompliceres naturligvis af, at der kræves en stor sal og et mere udbygget teknisk udstyr. Derfor lavede vi mine to pilot-projekter med mindre ensembler. Nogle steder i USA er man efter sigende kommet længere fx med undervisning i korledelse. Så dagen kommer uden tvivl, hvor man vil kunne etablere DL-undervisning i direktion med deltagelse af store orkestre, og så begynder det for alvor at blive spændende for os. En interessant betragtning er, at mange af mine kolleger på DKDM og jeg selv gik ind til projektet med en vis skepsis lidt konservativ er man vel altid men da først det hele åbenbaredes og den lydlige kvalitet blev demonstreret blev tvivlen til begejstring. Som vores slagtøjsprofessor Gert Mortensen ved at af møderne på sin lune facon sagde med julelys i øjnene og jeg citerer: vil det sige, at jeg kan sidde hele året i mit hus nede på Sicilien og undervise? Ja, mulighederne er mange, og vi står foran et nybrud i musikundervisning. Man er allerede godt i gang rundt om i verden og vi er faktisk ved at være godt med. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer. Professor Tim Frederiksen underviser Kapelmesterens Klumme af Michael Schønwandt Dirigenten står ikke i partituret... Med disse ord præsenterede en af mine gode venner og kolleger sig på plakater som chefdirigent for et af Tysklands store, hæderværdige orkestre. Det kan lyde som et provokerende udsagn, men han har jo ret: komponisterne har ikke skrevet os dirigenter ind i partituret. Jeg tror, vi alle har haft den erfaring, at egentlig kunne musikerne, vi står foran, sagtens spille musikken uden os. De skal sættes i gang på en eller anden måde, og med det høje niveau, vor tids musikere har teknisk og musikalsk, vil de utvivlsomt kunne spille langt de fleste værker uden os. Eller? Jo længere tid, jeg beskæftiger mig med musikudøvelse gennem vores medie, gennem det at dirigere, des mere er det mig klart, at grunden til vi står der, er for at formidle mellem musikken og tilhørerne. Være den, der videregiver musikken. Vores udfordring er først og fremmest at formidle, hvorfor den musik, der klinger i dette øjeblik, er nødvendig. Vi skal skabe den kommunikation, som musikken åbner mellem mennesker gennem toner. Alt for ofte kan vi opleve, at vi dirigenter bliver optaget af de mere praktiske spørgsmål hvordan skal en bestemt passage udføres? Hvilken nuance ønsker du på dette sted? Er vi sammen eller ikke? Min erfaring er, at hvis vi kan skabe en enklang i den grundlæggende holdning til, hvad vi ønsker at fortælle med den musik, vi leder, hvorfor musikken spilles, løser en meget stor del af de andre spørgsmål, spørgsmålene om hvordan sig af sig selv. fortsættes på næste side... fortsat fra forrige side... Og dette spørgsmål om nødvendigheden af musikken er altafgørende netop i denne tid. Det har den selvfølgelig altid været - det er forudsætningen for ethvert kunstnerisk udtryk - men i dag bombarderes alle vores sanser af så meget musik, at man iblandt må kæmpe for at forsvare sig mod musik. Jeg har netop dirigeret en opførelse af Brahms 4. symfoni, og i umiddelbar tilslutning til koncerten var der et arrangement for publikum og musikere. En glimrende idé til at nedbryde den barriere, nogle mennesker kan føle i den traditionelle koncertoplevelse. Da jeg kom til arrangementet - kaldet chill-out for at ramme tidens jargon - sad der en trio bestående af akkordeon, bas og trommer og spillede hyggelig baggrundsmusik. Jeg er ved Gud ingen fagidiot og holder meget af og lytter til alle musikgenrer, men mine sanser kunne ganske enkelt ikke klare det. Jeg måtte gå efter få minutter - og det kunne de tre musikere, der sad og spillede ikke gøre for. Kontrasten mellem at have forsøgt at formidle de yderste følelser, som Brahms musik indeholder for mig, og den uforpligtende baggrundslyd var for skinger for mig - og mon ikke også for de mennesker, som har oplevet mødet med Brahms også den aften? Men jeg føler, vores forpligtelse til som musikledere at formidle rækker langt videre. Vi må og skal vise, hvor nødvendigt et sprog musikken er i kommunikationen mellem mennesker - uanset genre. I en tid, hvor vi bombarderes med lydindtryk, er det helt nødvendigt at være med til at åbne for bevidstheden om det, der virkelig er værd at lytte til. Så når Maestro løber over skærmen igen, vil vi atter høre om, hvordan værkerne skal dirigeres. Det bliver skønt at nå til det punkt, at indholdet - budskabet - træder i forgrunden. Når kandidaterne mon derhen? Finanslovsforslag finder penge til musikken Musikhandlingsplanen En musikscene - mange genrer har sat sit aftryk på finanslovsudspillet. Den mest iøjnefaldende forbedring kom allerede i forårets musikudspil og styrker bl.a. talentudviklingen på musikskolerne og de regionale spillesteder med ekstra penge. Bevillingerne i musikhandlingsplanen - En musikscene - mange genrer - tegner sig i finansloven for 7,2 mio. kr. årligt til honorarstøtte og 7,0 mio. kr. om året til de regionale spillesteder frem til Støtten til de rytmiske spillesteder ligger dermed % højere end niveauet under den tidligere musikhandlingsplan. Musikhandlingsplanen En musikscene - mange genrer optræder i FL2013 således: Beløbet for perioden er samlet på 102 mio. kr. og fordelt således: Mio. kr Statens Kunstfond rytmisk musik 1,0 1,0 1,0 1,0 Statens Kunstråd - transportstøtte 4,5 4,5 4,5 4,5 Musikskoler - talentudvikling 5,8 5,8 5,8 5,8 Honorarstøtte 7,2 7,2 7,2 7,2 Regionale spillesteder 7,0 7,0 7,0 7,0 I alt 25,5 25,5 25,5 25,5 Regionale spillesteder er udpeget for Statens Kunstråds Musikudvalg har udvalgt de spillesteder, der skal fungere som regionale spillesteder i Blandt de 19 udvalgte er to nyvalgte spillesteder, nemlig Klaverfabrikken i Hillerød og Tobakken i Esbjerg. Copenhagen JazzHouse, Københavns Kommune Culture Box, Københavns Kommune Det Musiske Hus, Frederikshavn Kommune Fermaten, Herning Kommune Gimle, Roskilde Kommune Global Copenhagen, Københavns Kommune Godset (regional), Kolding Kommune, Vejle Kommune og Fredericia Kommune Klaverfabrikken, Hillerød Kommune Loppen, Københavns Kommune Musikhuzet Bornholm, Bornholms Regionskommune Posten/Dexter, Odense Kommune Radar, Århus Kommune Stars, Vordingborg Kommune Studenterhuset, Aalborg Kommune Sønderborghus, Sønderborg Kommune Tobakken, Esbjerg Kommune Train, Århus Kommune Vega, Københavns Kommune VoxHall/Atlas, Århus Kommune De kommende regionale spillesteder vil tilsammen udgøre et netværk af musikalske kraftcentre, der vil fungere som spydspidser for den rytmiske musik i Danmark, udtaler Erik Bach, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg. Kulturministeriet har afsat 7 millioner kroner ekstra til de regionale spillesteder og det samlede årlige statslige tilskud udgør altså ca. 32,2 mio. kr. Side 10 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 11

7 Maestro - en indgang til den klassiske musik af Michael Bojesen Bertel får ballettræning og lærer karate for at blive en god dirigent af Bodil Heister Så er 2. sæson af DRs Maestro begyndt at rulle hen over danskernes skærme. De 5 programmer er placeret lørdag aften umiddelbart efter at godt en million danskere har genset Matador. Det er vist hvad man kalde Primetime! For et år siden fulgte jeg med stor interesse de mange tilkendegivelser der kom på baggrund af disse programmer ikke mindst de kommentarer mine egne dirigentkolleger kom med her i Kapelmesterbladet. En del af disse udtalelser var nærmest vrede og indignerede over programmerne, og det overraskede mig en hel del. For 3 år siden blev jeg i DR præsenteret for Maestro konceptet fra BBC. Jeg så alle de udsendelser BBC havde produceret, som i øvrigt endte med, at vinderen en kvindelig stand-up-komiker dirigerede 1. Sats af Beethovens 5. symfoni som del af Last Night of the Proms. Jeg havde sjældent set et program der formidlede den klassiske musik så fornemt og ligefremt, og var meget overrasket da jeg blev klar over, at programmerne var blevet produceret med særlig henblik på BBC4 BBC s meget smalle kulturkanal noget smallere og mere elitær end vores hjemlige DR K. Sverige, Finland og Norge tog ligesom Danmark konceptet til sig, og behandlede det meget forskelligt. Sverige valgte f.eks at bringe det mandag aftener uden nogle særlige underholdende elementer endsige publikum ved optagelserne. DR kunne have valgt at bevare BBCs oprindelige, smalle format og udsende programmet til seere på DR K, men valgte i stedet at gøre programmet mere bredt (læs: folkeligt), og udsende det primetime lørdag aften på moderkanalen, DR 1. Det havde selvfølgelig betydning for længden af musikværkerne, og gav et anderledes fokus på det underholdende element. Programmerne blev set af gennemsnitligt danskere, mens finalen sneg sig op på næsten en million seere. DR fik utrolig positive tilbagemeldinger fra mange forskellige kanter ikke mindst kom der mange tilkendegivelser fra danskere der intet forhold havde til klassisk musik, som nu for første gang i deres liv havde købt billet til enten en klassisk koncert eller opera. Der var imidlertid også en del kritik undervejs og efterfølgende overraskende nok fra det klassiske musikliv der bl.a. gik på, at når nu DR for en gang skyld sendte klassisk musik, så skulle det foregå på denne forfladende og underholdende facon. Til det må man sige, at DR på sin DR K kanal som er tilgængelig for de fleste danskere rent faktisk transmitterer klassiske koncerter ofte på et tidspunkt hvor de fleste danskere ser fjernsyn, nemlig søndag aften kl Og sagen var, at netop disse Maestro-programmer formentlig sendte en del seere over til DR K, der så her kunne se og høre rigtige koncerter. I maj måned fandt Malko konkurrencen sted som omtalt i tidligere nummer af Kapelmesterbladet. Hver aften på DR K kunne man følge et lille sammendrag af dagens konkurrence ligesom selve konkurrencen blev streamet live. Igen oplevede man en overraskende interesse fra danskerne, og selvom det er svært at gøre præcist op, er jeg sikker på, at det faktisk er Maestro-programmerne fra efteråret, der har været med til at generere denne interesse både fra DRs egen side, og fra seernes. Vi må konstatere, at situationen i Danmark for tiden er, at mange danskere aldrig er blevet introduceret for klassisk musik på noget tidspunkt i deres liv. Vi der har set lyset har en stor opgave og ansvar - for at formidle vores musik, og til at række ud til folk hvor de er. På den led har Maestro en stor funktion, om end det er lørdagsunderholdning snarere end et klassisk musikprogram. Bertel Haarders tipoldefar var vestjysk spillemand, så han har ikke sin musikalitet fra fremmede. Bertel har sunget i kor siden ungdommen og har været underkastet vidt forskellige dirigenter; han havde blandt andre Peter Ernst Lassen som dirigent for De Sønderjyske Gymnasiekor. De opførte Fynsk Forår og det var i 1963, året før han blev student. Da han kom til USA for at studere, sang han i collegekor. Men sikken oplevelse at få lov at stå at dirigere et symfoniorkester. Jeg glædede mig og syntes det var herligt, og jeg var ikke spor nervøs. Jeg var også mere autentisk første gang. Det var træningen, der gjorde mig nervøs, fordi så opdager man alt det, man ikke kan. De næste gange følte jeg mig en smule mere tillært og indstuderet, fortæller Bertel. Det var langt sværere, end jeg havde forestillet mig. Jeg dirigerede på min måde, men det var ikke musikernes måde. Jeg var ikke klar over, hvor vigtigt det var at markere 1-slaget så meget, altså at 1-slaget er benhårdt. Og så var jeg hele tiden foran orkestret - altså med vilje - som jeg har set andre dirigenter gøre, men dommerne fortalte, at jeg skulle spille lige på beatet. Men hvordan sætter man så tempoet op?. Bertel har haft timer hos en kunstmaler, fordi han skulle dirigere Bach s Air, og der skulle han med venstre hånd male og forme musikken for strygerne. Men under koncerten mistede jeg orienteringen midt i stykket, jeg fik et granatchok - vi bliver alle på skift ramt af granatchok! - og så begyndte jeg at dirigere med begge hænder. Armene skal jo arbejde uafhængigt af hinanden. Det ærgrer mig, og jeg har sikkert skuffet min lærer, fortæller Bertel og griner. Han har også haft timer hos en balletdanser for at få balance i kroppen. Han lærte at få brystet frem og maven ind, og en vigtig ting, af få den nederste del af rygsøjlen spændt. Sådan har jeg gået lige siden, jeg lærte det, og Bertel rejser sig op for at demonstrere, hvordan han har lært at stå og gå, og fortsætter: Balletlæreren smed et ben op i baren, og så gjorde jeg det også. Så bukkede danseren hovedet ned på skinnebenet, og jeg gjorde det samme. Jeg er meget smidig, siger Bertel glad. I et buddhistisk tempel på Frederiksberg har han haft timer hos Svenn Skipper i karate, hvor han har lært at slå et kampslag. Jeg skulle dirigere et musikstykke, der startede med et kraftigt slag, og i stedet for at slå ud efter orkestret i ophidselse, så skal man på en eller anden måde trække orkestret op. Jeg skal starte med et brag, og så viser Bertel med hele sin lange krop, hvordan sådan et slag ser ud. Problemet er, om jeg også magter det, når jeg pludselig står der med en solist sammen med det herlige, men frygtindgydende symfoniorkester. Det er sjovt med de her kurser, vi får, udover timerne hos vores coach. Jeg lærer virkelig meget. Vi har 10 timers undervisning om ugen ialt, og så er der cirka 10 timers egen øvetid. Jeg skal for eksempel lære en tekst på fransk udenad, fordi jeg skal dirigere en sanger, der skal synge Carmen. Men det bevirker, at jeg overhovedet ingen fritid har, og det er svært at koordinere, når man har et job samtidig. Måske træner jeg for meget, og for mange forskellige ting, som jeg ikke får glæde af alligevel. Vi får vores opgave om mandagen sammen med en lille mp3 afspiller, og så har vi til lørdag morgen, så skal vi være klar. Jeg ville helst dirigere uden pind og forme musikken med hænderne. Pinden beslaglægger fingrene, synes jeg. Men jeg tror, at pinden er vigtig for musikerne - det der vip pinden laver, er nok sådan det skal være; det skal jeg bare lære! Jeg tror bestemt, Maestro må styrke interessen for klassisk musik og give nogle mennesker lidt begreb om, hvad det består af. At høre noget musik, der lyder som smør, det må påvirke alle, og publikum kan se, hvor vanskeligt det er, at holde sammen på et orkester. Udsendelsen er en blanding af underholdning og et kraftigt stænk seriøsitet. Og orkestret er mere grebet af det i år. Sidste år, tror jeg, at de syntes, det var lidt noget pjat. Når vi er færdige efter lørdagens udsendelse, så er vi sammen med orkestret til et par drinks, og man får mange gode råd, og vi taler sammen; det er næsten ikke til at komme hjem. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde! Og hvis jeg ikke vinder, vil jeg gerne i finalen, så jeg også får prøvet at dirigere kor. Men under alle omstændigheder har det været en kæmpe oplevelse at have været med. I mit næste liv vil jeg dirigere uden pind, og så vil jeg være kordirigent!, fastslår Bertel. Side 12 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 13

8 Hvad kan en dirigent lære af en politiker om at dirigere? af Bodil Heister Den første dag dirigentkandidaterne ankommer bliver de lukket ind i hver deres rum i tre timer med en stok og en node. Fuldstændig uden forudsætninger eller nogen form for hjælp og undervisning inden de bliver stillet over for et stort symfoniorkester. Det vil svare til, at jeg får nøglen til et F16 fly og ikke ved, hvor startknappen sidder, fortæller Martin Åkerwall, der er coach for Bertel Haarder og Gitte Nielsen i DR udsendelsen Maestro. De seks deltagere bliver kastet for løverne. De er paralyserede, og de er ved at dø af skræk. De dirigerer fuldstændig på instinktet, og de er helt nøgne, fortæller Martin og fortsætter: Mange af dem har intet forhold til klassisk musik; men det er virkelig interessant at se, hvordan deltagerne kan ændre sig hen ad vejen. Der skal ryddes op i deres attituder; mange af dem spiller for meget fra galleriet. De skal øve sig i at tage maskerne af og være sig selv. Hvad kan DU lære af en politiker om at dirigere? Jeg lærer meget af det... man får mindet sig selv om, hvad det er, der foregår, når man dirigerer. Man bliver påmindet om, hvordan det virker, at man står med kroppen som man gør. Mange af deltagerne ser akavede ud, måske er albuerne for tæt på kroppen, måske er der noget med armene og benene, der skal korrigeres. Deltagerne har selvsagt ikke den differensiering i slaget og bevidsthed i kroppen, som vi - der er vant til det - har. Det man skal som coach er at formulere det, man normalt bare gør automatisk. Hvordan sætter man orkestret igang? Hvordan dirigerer man en optakt? Hvordan forholder man sig til en fermat? Med hensyn til Bertel, så er han en sjov troldmand, han vil gerne have det på sin måde. Han er vant til at stå foran en forsamling. Han er hårhudet, han har elefanthud og er upåvirkelig, når han fejler. Han er stædig og har en ufattelig vilje, og han er uhyre vellidt og har overtalelsesevner. Man kan godt mærke, at han plejer at være leder. Han er vant til at lede, mere end han er vant til at blive ledet. Men her er det mig, der er lærer for ham, og han skal kunne lytte, og han bliver nødvendigvis nødt til at respektere det, jeg siger. Hver elev får i undervisningsforløbet en gæst, og Bertel fik besøg af en kunstmaler, der skulle træne ham i sanseligt nærvær. Kunstmaleren lod Bertel dyppe en pensel i en vandskål, og han skulle så mærke det her vand og penslen, der strøg mod papiret. En dirigent skal have sanseligt nærvær og have følelserne med indefra - og er muligvis mere introvert end en politiker normalt virker. Bertel har elefanthud og gode overtalelsesevner, og det er måske noget, man kan lære af ham. I moderne lederskab taler man meget om autensitet. Man skal turde være autentisk, og det arbejder vi med i vores dirigentfag. Hvad kan man overhovedet på fem uger nå at lære aspiranterne, som aldrig i deres liv har dirigeret før, og heller aldrig kommer til det igen. Hvad prioriterer du højest? Uha... det er jo individuelt, i forhold til deres niveau. Men som udgangspunkt arbejder jeg med forståelse for pulsformidling, kropsholdning og elementær forståelse for at 1 er ned, næstsidste slag er ud og sidste slag altid er op, og en vis tydelighed i og 4 taktskema. Det har været svært at få deltagerne til at forstå, hvorfor og hvornår et slag skal gå op ned; og hvad forskel der er på et et-slag og et fire-slag. Og hvor skal man ramme med slaget i forhold til det, man hører? Vi arbejder naturligvis også med indsatser og nuancer, og med hvad man kan beskrive med sin venstre hånd. Deltagerne i Maestro dirigerede uværgerligt melodiens rytme i stedet for musikkens puls, og bare det at skulle holde en dirigentstok i hånden, var vanskeligt. Tror du denne udsendelse kan få nogen indvirkning på folks forhold til klassisk musik? Ja, helt bestemt. Vi ser nogle kendte mennesker, der ingen forudsætninger har for at dirigere. Det er godt TV. Som seer lærer du noget, vi lærer alle noget. Det bliver sendt lørdag aften i den bedste sendetid lige efter Matador. Det er en seriøs redaktion der tilrettelægger udsendelsen, og man er meget bevidst om, hvad man vil med den. Dramatiseringen er skærpet væsentligt i forhold til sidste år. Orkestret er uhyre positivt overfor Maestro, der er mange komiske situationer, men de kan se formålet med det. Seerne får indsigt i, hvordan den klassiske musik er bygget op, og hvilken psykologisk råstyrke en dirigent skal besidde for at lede et orkester sikkert gennem en koncert. Jeg tror der er en Pavarotti-effekt i det, ligesom operaen har fået en renæssance på grund af de tre tenorer, så tror jeg disse udsendelser kan skabe en naturlig interesse for den klassiske musiks kultur. Maestro er ren underholdning, og det må ikke være et pædagogisk program. Det skal være en selskabsleg! Og publikum vil forhåbentlig få en lille ide om, hvad det vil sige at styre en så stor maskine, og et indblik i hvor hundesvært det er. De får ikke regningen at vide - altså otte års intensive studier! Det er vigtigt, at vi ikke tænker for elitært, vi skal få folk til at lytte til klassisk musik - vi skal have flere med i klubben, afslutter Martin Åkerwall. Klausul vedrørende rettigheder ved Pernille Backhausen, Advokat Hermed teksten til en klausul, som vi mener, at I bør være opmærksomme på og sørge for at få indsat i aftaler, hvor I overdrager rettigheder til en anden. Vederlæggelse fra den pågældende, eksempelvis i en tv-kontrakt, vil dække forholdet mellem den pågældende og jer. Imidlertid er det vigtigt, at I med denne klausul får præciseret, at når en tredjemand fx et kabelanlæg eller en tv-distributør bruger materialet, så har I ikke fået vederlæggelse i henhold til kontrakten, men først når Copydan opkræver vederlaget og fordeler pengene. Denne såkaldte Copydan-klausul sikrer, at ved andres anvendelse af rettighederne kan I kræve vederlæggelse i det sædvanlige kollektive system, altså Copydan og Dansk Kapelmesterforening. Der går ikke noget fra dem, I laver kontrakten med, fx en tv-producent, så der burde ikke være problemer med at få dem til at tage klausulen med i kontrakten. Ny musiktænketank Fem mennesker med stærke meninger om musikundervisningen i Danmark - eller manglen på samme - har dannet en tænketank som skal kortlægge hvordan vi bruger de ressourcer der er sat af til musikundervisning, og om vi eventuelt kunne gøre det bedre. I frustration over, at musikundervisningen halter så mange steder i folkeskolen, at man risikerer at tabe ikke bare den klassiske musikuddannelse på gulvet, men også borgernes forståelse for musik, har fem Bestyrelsen anbefaler derfor, at I anvender klausulen. Uanset overdragelsen af rettigheder i denne kontrakt bevarer kapelmesteren/dirigenten retten til vederlag i henhold til ophavsretslovens 13, 17, stk. 4, 30 a, 35 og 50, stk. 2, samt tilsvarende nationale, udenlandske eller internationale bestemmelser, herunder regler og vederlagsordninger, der senere måtte supplere eller afløse disse bestemmelser. Kapelmesteren/ dirigenten bevarer tilsvarende retten til vederlag i henhold til andre vederlagsordninger, der varetages af Copydan eller andre danske eller udenlandske organisationer, der administrerer kollektive vederlagsordninger, hvad enten vederlagsordningen findes i dag eller fremkommer i fremtiden, og hvad enten der er tale om en dansk, udenlandsk eller international vederlagsordning. Denne klausul indebærer, at vederlæggelse for tredjemands udnyttelse af rettigheder, der omfattes af klausulen, sker gennem den pågældende kollektive forvaltningsorganisation, ikke gennem denne kontrakt. Vederlæggelse for privatkopiering i henhold til ophavsretslovens 39 sker gennem Copydan KulturPlus og tilsvarende udenlandske organisationer for så vidt angår lande, der har en tilsvarende ordning. Retten til dette vederlag for privatkopiering er således ikke overdraget i medfør af denne kontrakt. privatpersoner dannet Musiktænketanken. Vores udgangspunkt er, at alle mennesker har krav på at få del i musikken. Og det eneste sted, man når alle, er i folkeskolen. Og ligesom man ikke lærer at holde af bøger uden at lære at læse, er det også nødvendigt at lære noget om musik for at holde af den. Herunder klassisk musik, der er en væsentlig del af vores kulturarv. Musik er ikke bare et rekreativt fag, siger næstformand i Musiktænketanken, Mikael Bojesen. Nye udgivelser Viggo Steincke - ny cd ViraVirus Medvirkende: Ib Buchholtz, Michael Friis, Mia Kamla Marie Bluhm, Marianne Christensen, Michael Friis, Malthe Nielsen, Peter Søvad, Kim Hedemann og Viggo Steincke. ViraVirus henvender sig til børn i alderen fem til otte år. Historiens implicitte morale er at skolen er et fedt sted at være og leg og læring gerne må forveksles. Hvis man oversætter det til en person som mig, der forlængst er ovre studentertiden, må det hedde at arbejdet gerne må være sjovt. Udkommet på Steincke Records - August 2012 Casper Schreiber - ny cd Sange fra Aftenland Ny Nørgård cd. Medvirkende: Ad hoc ensemble med musikere fra DR Symfoniorkestret, Det kgl Kapel og Sjællands Symfoniorkester. En vidunderlig samling musikere med Helene Gjerris udforsker Nørgårdværker for mezzosopran og mindre ensemble. Tidlige værker genopdages eller belyses gennem nykomponerede versioner og instrumentationer. Varmeste anbefalinger! Udkommet på DaCapo Records - Oktober 2012 Musiktænketankens medlemmer Formand Inge Marstal, professor i musikpædagogik, Næstformand Mikael Bojesen, direktør, Copenhagen Opera Festival. Annette Faaborg, tidl. direktør for Dansk Musik Informations Center. Søren Bojer Nielsen, direktør for Det Obelske Familiefond. Peter Augustinus, tidligere direktør Augustinus Fonden, næstformand i Louisianas bestyrelse. Læst i Optakt Side 14 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 15

9 Indtryk fra Nordisk Mesterklasse for dirigenter med Jorma Panula og Sønderjyllands Symfoniorkester af Jonas Viggo Pedersen fotos Alex Bach Andersen I august blev der for første gang i Danmark holdt en masterclass for dirigenter udenfor konservatoriernes regi. Det var Sønderjyllands Symfoniorkester, der stod til rådighed for kurset, og læreren var den gamle mester, Jorma Panula. Det hele foregik i den smukke bygning Alsion, på nogle flotte sensommerdage hvor Sønderborg viste sig fra sin bedste side. Kursisterne var valgt ud på baggrund af indsendte videoer, og det var Panula selv i samarbejde med Ole Kristian Ruud, dirigentprofessor på Oslo Musikkhøgskole, der havde set videoerne igennem. Kurset var udbudt til danske, norske, svenske samt finske dirigenter, og det var oprindeligt meningen, at der skulle optages to fra hvert land samt en ekstra dansker, og der kom ganske rigtigt også tre med fra Danmark: Christian Hørbov-Meier, Jan Scheerer og Maria Badstue. Der var to fra Norge med, og der havde slet ikke meldt sig nogen fra Sverige. Derfor blev der i de sidste dage fyldt op med finske studerende. Desuden var vi en gruppe af passive deltagere, som fulgte med så aktivt det kunne lade sig gøre. Selv blev jeg sat til at være officiel tidtager, som sørgede for at de aktive kursister fik lige mange minutter på podiet. Ud over de tre danske dirigenter var det lidt af en øjenåbner at se den kun 16-årige Klaus Mäkelä fra Finland være så kompetent og tydelig og den norske Kai Grinde Myrann, som ellers er komponiststuderende på Oslo Musikhøgskole havde også et meget sikkert greb om tingene. Meget inspirerende! Men i det hele taget var kurset et livgivende pust: Husk hele tiden at stramme op om din egen formåen på podiet vær hele tiden sikker på at lede og inspirere orkestret uden at stå i vejen for dem! Jan Scheerer dirigerer strygekvintet + klaver på kursets første dag Kursets officielle del lå tirsdag til torsdag, men allerede om mandagen var der en minisession med en strygekvintet fra orkestret, og så måtte kursusdeltagerne spille resten på de to flygeler, der var på scenen. En god måde lige at få testet de værste nerver eller skal jeg slå i 2 eller 4 på dette sted? inden man står foran hele orkestret. Så kom de egentlige orkesterdage. Hver dag begyndte med orkesterpraktik fra kl. 10 til kl. 14: minutter foran orkestret til hver deltager, og derefter videogennemgang i plenum (dvs. aktive og passive deltagere) med Panula. Undervejs, mens dirigenterne stod foran orkestret, sad Panula og kommenterede så småt, og de nærmeste kunne suge til sig af gode guldkorn ikke altid formuleret i tale, ligeså tit i gestus eller brummen, men med fokus på musikken hele tiden. Orkestret havde valgt at invitere publikum indenfor i noget af tiden, og det var et eksperiment. Jeg talte med nogle af orkestrets medlemmer, som fandt det lidt pinagtigt at være udstillet sådan. Søren Rønsbo Madsen (basbasun): Vi vil hellere arbejde frem mod en koncert, hvor man så kunne vise nogle af dirigenternes resultater, og Louise Mose Christensen (1. violin): Eller også skulle man have tydeligere undervisning undervejs hvor Panulas råd blev forsøgt udført med det Aktiv og passive deltager med Jorma Panula samme, så man kunne se læreprocessen. Birgit Bauer (også 1. violin): Jeg var meget overrasket over både det meget høje niveau hos nogle af deltagerne, og også den store spredning i niveauet. Vi har tidligere arbejdet med konservatorieelever som dirigenter, og det har været mere ens. Dette her er helt anderledes, og ganske lærerigt for os. De danske deltagere fik med kurset lejlighed til at blive set og prøvet af i et dansk orkester, og Christian Hørbov- Meier opnåede også at komme i TV! TV2- Syd bragte nemlig en lille reportage fra masterclassen, og i løbet af klippet så man Christian foran orkestret under prøven på Carl Nielsens Violinkoncert (solist: Niklas Walentin Jensen). Christian fortæller: Jeg synes det vigtigste udbytte af kurset var muligheden for at arbejde med et velvilligt orkester, der gjorde hvad de kunne for at følge hver enkelt dirigent. Så er det de få men meget præcise kommentarer fra Jorma Panula under videosessions, der har vægt nu, hvor man er hjemme igen. Ligeledes er det at observere når de andre arbejder en vigtig del af processen. Man kan lære lige så meget af at definere hvad de andre er gode til, som man kan ved at få sine egne kommentarer, nogle gange mere. Og Jan Scheerer nød den fantastiske kombination af to ting: dels et meget imødekommende og frisk spillende orkester, der gav en direkte feedback både klangligt og verbalt, hvad der fungerede og hvad der ikke fungerede godt til trods at dirigenterne kom fra meget forskellige skoler og dirigerede meget forskelligt. Dels en instruktør, som med en kolossal erfaring og et utroligt detaljeret kendskab til orkesterverdenen i almindelighed og det aktuelle repertoire i særdeleshed, med præcise nålestik kunne pege på kritiske steder. Det finske stortalent Klaus Mäkelä fortalte om dette kursus i forhold til Panulas kurser i Kuopio og Vaasa: Selvom formen på kurserne er ens, er der alligevel stor forskel pga. orkestret. Sønderjyllands Symfoniorkester stiller flere musikere til rådighed, og så kan man spille de store værker (f.eks. Stravinsky: Ildfuglen, Sibelius: Symf. 2, Nielsen: Violinkoncert). Og så er det meget dejligt at mærke den entusiasme, orkestret her møder dirigenterne med det er ikke altid, man modtages med smil af orkestrene. Dette støttedes af Jorma Panulas egne ord: Orkestret spiller godt, og er opmærksomme. Det ville dog være bedre, hvis orkestermusikerne gav feedback til dirigenterne med det samme dette virker ikke, må vi få en tydelig indsats osv., men det sker ikke. Hvorfor? Mener du her, i forbindelse med master class en, eller generelt? Generelt. Hver dag, i alle orkestre. Man lærer også af mesterens kommentarer, når andre dirigerer. Anne Cathrine Kielland Lund (passiv deltager) med partitur og kaffe Kurset var kun støttet af Augustinusfonden, selvom der var søgt vidt og bredt, og det fik deltagerprisen til at ende på 900 excl. transport, ophold og forplejning. Det er selvfølgelig ikke dyrt for 65 minutters praktiktid foran et fuldt besat professionelt orkester + talrige videosessions osv., men jeg håber inderligt, at et mesterkursus en anden gang vil kunne opnå mere støtte, f.eks. fra vores forening. Så kan der måske også blive plads til flere danskere på kurset? Side 16 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 17

10 Syddansk Universitets Symfoniorkester i Musikverein i Wien af Adam Korczynski, bratschist i orkestret I juni 2012 satte 68 unge sig ned i Odense og i Århus for at indstudere et program bestående af danskkomponeret musik, musik af dyb seriøs karakter og tangomusik med sydamerikanske rytmer. Orkesteret hedder Syddansk Universitets Symfoniorkester og består af musikstuderende, unge professionelle musikere og dygtige amatørmusikere fra Region Syddanmark, og det ledes af argentinske Saul Zaks, som har turneret over hele verden med orkesteret, og som egenhændigt administrerer orkesterets musikere og søger støtte til orkesterturneer m.m. I juli i år var målet det samme for samtlige af de 68 engagerede musikere, Paulo Russo Orkesterets bandoneon-solist og Saul Zaks: deltagelse i Summa Cum Laude Festival 2012 i Wien. Summa Cum Laude er den største europæiske musikfestival og -konkurrence for ensembler og kor fra hele verden, som foregår i samarbejde med den Wienske Filmharmoni. Selve konkurrencen finder sted i en af verdens bedste sale lydmæssigt og samtidigt en af verdens smukkeste. Det er salen, hvor Wiener Filharmonikerne spiller koncerter året rundt, og salen som de fleste kender som den, hvor de velkendte nytårskoncerter udfoldes. Fredag d. 6. juli tog Syddansk Symfoniorkester til Wien for at starte festivallen, og søndag skulle det vise dets værd til konkurrencen i den smukke sal i Wiener Filharmonien. Repertoiret bestod af det obligatoriske værk, den formidable Egmont Overture af Beethoven, Hanedans fra operaen Maskarade af Carl Nielsen, Tolv med Posten af Knudåge Riisager og tangoen Corrientes y Callao af Paolo Russo, som selv figurerede som solist for værket. Efter opførelsen af hele programmet foran juryen, der viste sin glæde ved det argentinske værk ved afslappende hovednikkende bevægelser under musikken, takkede juryen orkesteret for dets Enthusiastic performance. Samme aften, efter at have spillet en open-air koncert i Bad Tatzmannsdorf lidt udenfor Wiens centrum, kom resultatet til orkesterets dirigent: Orkesteret havde sikret sig en 3. plads ved konkurrencen med tilføjelsen Outstanding success. Fra Savassi til Jahazi En kort rejsebeskrivelse fra Brasilien og Zanzibar af Simon Spang-Hanssen Savassi Jazz Festival har fundet sted i de sidste ti år i Belo Horizonte i Brasilien, hovedstad i delstaten Minas Gérais, som har en rig musikkultur f.eks. Milton Nascimento og Toninho Horta. Vi optrådte med min Grupo med Mariane Bitran på fløjte, Irio Junior på piano, Enéias Xavier på bas og André Queiroz på trommer. I 2010 indspillede bandet cd en Bird in Space sammesteds. Det er en spændende proces at se hvordan undertegnedes kompositioner bliver farvede af brasiliansk rytmik, som er utroligt varieret. Første koncert var en slags opvarmning i klubben A Casa, en tætpakket og stemningsfuld klub. Dagen efter var det så hovedkoncerten; flere gader i Savassi-kvarteret - som både er forretnings og kunstner-kvarteret - var afspærrede og der var bygget 4 scener hvor vi optrådte på Rua Alagoas; fine sceneforhold og et stort publikum. Festivalen var særdeles velorganiseret samtidig med, at der var fest og farver; udover selv at spille fik vi hørt en masse spændende musik: Hermeto Pascoal, Kenny Werner med det lokale symfoniorkester, Chico Amaral og gadesamba. Et par dage efter optrådte vi på Jazz nos Fundos, en vigtig klub i Sao Paolo; endnu engang et talstærkt og i øvrigt ungdommeligt publikum. Globalt en meget inspirerende og positiv oplevelse, stor venlighed og entusiasme omkring musikken. Jahazi Jazz & Literary Festival er ganske ny (andet år) og finder sted på Zanzibar, en mindre ø ud for Tanzania s kyst. Historisk er øen vigtig som handel-station mellem Indien, Øst-Afrika og de Arabiske Emirater, hvilket tydeligt kan ses på arkitekturen og høres i den lokale musik (taarab). Vi optrådte med min gruppe Rainbow Spirit med Dawda Jobarteh på kora, Thomas Fonnesbæk på bas og Niclas Campagnol på trommer. Et spændende projekt hvor jeg som komponist må tage højde for at koraen ikke er kromatisk, men stemt i en dur-skala; harmonisk variation er vanskelig, men der er masser af mulighed med rytme, melodi etc. Vi spillede to koncerter på Livingstone, en fantastisk klub på stranden i Stonetown, et historiske kvarter i Zanzibar City, og en på taget af Maru Maru hotel, også her for et stort og lydhørt publikum. Ud over de regulære koncerter fandt flere mindeværdige jams sted, hvor jeg også havde fornøjelsen at spille med bl.a. Jakob Dinesen, Yasser Pino, Carl Winther, Ivars Junjans og lytte til spændende bands fra Tanzania og Kenya. Selvom Zanzibar geografisk er en smule tættere på DK end det sydøstlige Brasilien er det umiddelbart mere fremmedartet, samtidig oplevede jeg igen en super positiv stemning og masser af energi. Vi havde også en masterclass på den lokale musikskole, deltagerne var særdeles opmærksomme; det er meningen at vi, i samarbejde med skolens leder Adel Dabo, laver et længere forløb næste år. En stor tak til foreningen for at hjælpe med at gøre disse musikalske møder mulige! Big Band Battle For 3. år i træk afholdt kulturhuset Galaksen i Værløse DM i Big Band Battle i samarbejde med Horsens Ny Teater. 11 bands fra Fyn og Sjælland dystede om titlen som Danmarksmester der endte med at gå til King Size Big Band, der også løb med æren sidste år. Dommerkomiteen bestod af Nikolaj Bentzon og Hanne Boel, der sup-plerede hinanden fint og gav alle bands noget med hjem til øvelokalet. Som noget nyt, skulle hvert deltagende band spille nummeret Hun er Hip skrevet til specielt til lejligheden af Nikolaj Bentzon. Fra at være et lille lokalt arrangement, har Big Band Battle spredt sig til hele landet og arrangørerne arbejder på at gøre interessen endnu større de kommende år. Side 18 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 19

11 Studietur til New York februar 2012 Kjelds Klumme af Kjeld Lauritsen Koncertafvikling set fra en dirigent/orkesterleders synsvinkel af Steen N. Hansen, DRBB Lørdag d. 18/ gik turen via Paris til New York. Jeg havde min kone med som sparringspartner. Vi havde lejet en lejlighed hos en ven i Brooklyn. En fin disposition, da man i en by som New York godt kan have brug for at komme lidt væk fra biler og travlhed. På forhånd havde jeg bestilt billetter til Bluenote søndag aften: En koncert med David Sanborn, som jeg med DRBB har turneret med flere gange og derfor kender personligt, og hans trio med bl.a. den formidable organist, Joey de Franscesco, som jeg også havde hørt andre steder før. En fantastisk trio, der swingede igennem Sanborn var orkesterleder, og stod for den verbale kommunikation med publikum: Præsentation af orkester, numre og ikke mindst entertainerrollen. Han fortalte små historier og anekdoter, og lagde i det hele taget en meget afslappet stemning for koncerten. I den form for orkester er der ikke nogen direkte dirigentrolle. Allerhøjest fortælling til numrene, og det er lige så tit en anden i gruppen, som varetager det f.eks trommeslageren. Senere inviterede han en af sine elever, den kun 19-årige meget talentfulde saxofonist fra Boston Grace Kelly på scenen. Hun fik så lov at spille med på de sidste par numre. På klubberne i New York er det almindeligt, at en koncert er et sæt på ca minutter. Så kan man nå 2 koncerter på en aften, med 2 forskellige publikummer Efter sættet var vi i hans garderobe og hilse på. Meget hyggeligt, men jetlag en gjorde også sit indtog. Mandag aften havde jeg købt billetter til the Village Vanguard, hvor vi hørte the Vanguard Orchestra. Det er det orkester Thad jones i slutningen af 60 erne startede sammen med trommeslageren Mel Lewis. Thad Jones kom senere til DR Big Bandet og havde (og har stadig) meget stor indflydelse på orkestret. Selvom der her er tale om et større okester, bigband, er er der ikke nogen egentlig orkesterleder. Men annoncering m.m. foretages af basunisten, John Mosca en af veteranerne i orkestret. Til gengæld er det saxofonisten Dick Oatts, der styrer den musikalske gang. Han giver tegn til baggrunde, temposkift og afslag på numrene. Altså en fordeling mellem flere personer af lederrollen. De spiller også mest numre de kender godt, og sjældent med mange tempo- eller taktartsskift. Efter koncerten hilste vi på musikerne i bandet, ikke mindst min gode ven, Dick Oatts, som jeg har spillet en del med. Vi blev også tilbudt, at høre andet sæt som hans gæster - gratis. Tirsdag spiste vi frokost med DRBB s tidligere Chefdirigent, Jim McNeely. Vi udvekslede erfaringer med rækkefølge på numre og tempi, og snakkede om hvor meget eller lidt speak der var nødvendigt. Jim er PT chefdirigent i Big Band des Heßischer Rundfunk i Frankfurt A.M. Især snakkede vi opstart på andet sæt - i Europa spiller to sæt for samme publikum - og evt ekstranummer. En spændende og frugtbar dialog om de forskellige overvejelser man kan gøre sig, når man lægger program, og afvikler en koncert af den type. Onsdag aften tog vi på Broadway og så et show: Sister Act (Halløj i Klostret) med musik af Alan Menken, kendt komponist til flere Disneyfilm bl.a. Skønheden og Udyret. Her var et orkester på næsten 30 mand, med både strygere, blæsere og slagtøj. Musikken var 70 er agtig, men også andre stilarter var indover. Det var tydeligt, at her var brug for rigtig direktion for at holde sammen på det hele. Alene det faktum, at orkestret sad under scenen og derfor ikke havde visuel kontakt med solisterne, gjorde, at dirigenten havde en afgørende rolle. Forestillingen har vist kørt i flere år, så orkestret havde mest brug for Timekeeping. Musikalsk formning var sket for længst og kørte automatisk Torsdag stod den på New York Philharmonics i Avery Fischer Hall i Lincoln Center under ledelse af chefdirigent Alan Gilbert. Programmet spændte fra et nyere stykke af amerikaneren John Sykes over Berlioz for strygere og sopran til Mussorskijs Udstillingsbilleder. Klassisk musik med det helt store udtræk. Her er dirigentens rolle en anden. Der skal ikke speakes, der er fortrykte programmer. Orkestret sidder på plads og rejser sig når dirigenten kommer ind, og han går ud mellem numrene. I det moderne stykke af Sykes, var det tydeligt, at taktslagene var det vigtigste. Det skiftede hele tiden taktart og tempo, og dirigentrollen var nærmest at være metronom Berlioz-stykket var mere formende. Smukke strygerklange, en dramatisk sopran og lidt træblæsere. Mere formende og mindre metronomisk direktion. I Udstillingsbilleder var der lidt af det hele plus ikke mindst rollen som indpisker i specielt de helt store steder. Musik der giver kuldegysninger til publikum og sved på panden til dirigenten. Meget fysisk krævende Onsdag havde jeg fået en mail fra en ven og kollega, Jesper Busck Sørensen, der er basunist i Berliner Philharmonikerne, om at de også var i New York og spillede i Carnegie Hall. Tre dage med tre forskellige programmer, alt sammen under ledelse af deres chefdirigent Sir Simon Rattle (modtager af Sonningprisen 2013). Jesper spurgte om ikke vi havde lyst til at overvære et par prøver om formiddagen. Sådan et tilbud siger man naturligvis ikke nej til. Det var fantastisk at høre dette fremragende orkester, måske verdens bedste symfoniorkester i de smukke historiske omgivelser, som Carnegie Hall jo er. Vi hørte prøver på dels Bruckners 9. Symfoni og Mahlers 2. Spændende at opleve en af verdens største dirigenter tæt på. Hvordan han behandlede musikerne med respekt og humor, talte både tysk og engelsk (han er jo englænder) og havde en meget klar mening om klang, dynamik og musikken. I det hele taget havde jeg meget stort udbytte af denne studietur. Jeg fik set mange forskellige koncertsituationer og afviklingsformer, som jeg helt sikkert kan bruge i mit virke som musiker og ikke mindst dirigent for DR Bigbandet i fremtiden. Stor tak til Dansk Kapelmesterforening. Jamsession - kapelmesterens ultimative udfordring Set udefra er en jazz-jamsession bare så hyggelig. Musikere kommer og går på scenen i en afslappet atmosfære, på jazzspillestedet La Fontaine i København, hvis traditionsrige søndagsjam har været springbrædt for mange talenter. Musikkens kvalitet veksler selvfølgelig efter hvem der er på scenen, men set udefra er det ren idyl. Intet kunne være mere forkert. En jamsession er et spørgsmål om liv eller død for unge talenter. Hvis de kommer på scenen med en elendig trommeslager vil de mange øvetimer ikke komme til sin ret. Og omvendt - hvis en dygtig trommeslager skal akkompagnere en rystende usikker sanger er muligheden for at brillere minimal. Og de jobs, man kunne have scoret ved at vise sig frem for nye kolleger, er tabt på gulvet. Så hvis det ligner et anarkistisk paradis, er det på grund af den effektive styring af en dygtig jamvært. Den dårlige jamsession Hvis en jamsession mangler styring går det galt. Numrene varer en evighed, og efterlader rytmegruppe og publikum temmelig udmattede. En særlig kategori udgør saxofonister og andre blæsere, der føler sig berettiget til at sidde kampklare ved deres borde med instrumenterne pakket ud, så de kan hoppe op på scenen når musikken swinger bedst. Den gode jamsession Den gode jamvært tillader ikke at en jamsession løber af sporet. Selv foretrækker jeg at der kun er 4 musikere på scenen ad gangen, og sangere akkompagnerer jeg selv, så jeg er sikker på at de kommer frelst igennem. At være jamvært er en svær kapelmesteropgave, men når man ser talenterne udvikle sig fra gang til gang, er det det hele værd. Fik jeg nævnt at publikum vælter ind på La Fontaine hver søndag? Side 20 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 21

12 Rejsebrev fra en tur i Los Angeles Advarsel der kommer en del nørderi! af Frans Bak For 20 år siden fik jeg et rejselegat fra Dansk Kapelmesterforening. Det brugte jeg til en rejse til Los Angeles, hvor jeg både fik besøgt et universitet og set hvordan de underviste i filmmusik, og fik snakket med en masse forskellige mennesker. Mest spændende var det da jeg sad 3 timer med Hans Zimmer, og udvekslede tanker om filmmusik. Jeg havde jo en dagsorden og ville spørge ham om alt muligt, men alt hvad jeg spurgte ham om var noget han selv stillede spørgsmålstegn ved. Dengang brugte jeg Cubase og havde en sampler han brugte Cubase og havde 20 samplere + et antal assistenter og et hav af jobs. Det var i tiden lige før han lavede Lion King. Vi spillede musik for hinanden, og havde nøjagtig den samme nysgerrighed og glæde ved musik, det var en stor inspiration for mig. Den rejse betød enormt meget for mig, og jeg har arbejdet med filmmusik lige siden. Men jeg fik dælme aldrig nogen sinde givet et feedback til bladet, og det har martret mig lige siden. Jeg tænkte at jeg således i stedet vil komme med et lille stemningsbillede af hvad jeg har lavet i denne uge, 20 år efter. Jeg er i Los Angeles for at være med til at starte 2. sæson af TV-serien The Killing op (produceret af FOX for TV-Stationen AMC). Jeg lavede også musik til første sæson på 13 afsnit. The Killing er et remake af den danske serie Forbrydelsen, som jeg har lavet musik til. Da de skulle lave den, fik jeg lov til at komme med til en audition sammen med 4 andre amerikanske komponister. Den vandt jeg og fik jobbet. De synes det var et problem at jeg ikke boede I USA, men efter en del snak frem og tilbage besluttede de sig for at tage chancen, og det påstår de, at de ikke har fortrudt. Jeg tog til LA 2 gange i det forløb og ellers klarede vi det over nettet og det er gået meget fint. Nu er jeg som sagt i LA igen i forbindelse med 2. sæson, og ville lige give et indblik i arbejdsmetoden herovre. Vi holdt spottingsession (musik gennemgang) på 1. afsnit med klipperen Elizabeth Kling og Post Producenten Shana Fischer Huber, musiceditoren Craig Pettigrew og mig. Elizabeth havde sammen med sin assistent lagt en masse musik på, en del fra det jeg havde lavet til 1. sæson og en hel del nyt fra forskellige helt nye film. De har en masse musik, og det de ikke har kan music editoren finde frem til dem. Jeg havde set afsnittet inden og havde en del forslag, og vi sidder så og snakker det hele igennem i klipperummet, bid for bid og beslutter, hvor der skal være musik og hvilken slags osv. Til en sådan session plejer der at være en EP (Executive producer) men sådan er det ikke på dette show. Efter den session laver musiceditoren spotting notes som sendes til mig og Shana, det er nu vores bibel. Jeg har så ca en uge til at lave den musik, som indebærer at jeg skal lave 16 helt nye stykker musik. I løbet af den uge spotter vi også 2. afsnit, som skal mixes et par dage efter 1. afsnit, så der er en del overlap. Jeg laver musikken færdig og afleverer den til Craig, der lægger det hele sammen med den musik der skulle bruges fra 1. sæson. Vi laver en playback (show and tell) for Veena Sud der er hovedforfatter og showrunner på The Killing. Hun har en del kommentarer ganske naturligt da jeg har afprøvet en del nye ting. Den foregår mandag kl 18 og bagefter laver Craig reviderede musicnotes, og jeg går straks i gang igen. Jeg laver 8-10 revideringer i løbet af natten og sender mp3 er til Craig, der sender Quicktime filer til Veena, der svarer tilbage i løbet af formiddagen, så jeg kan lave det hele færdigt og mixe i stems (musikken opdelt i forskellige instrumentgrupper). Craig får alle stems tirsdag aften, og onsdag morgen kl 8 starter mix i Tecnicolor bygningen i Paramount studierne. Når mixen starter er alt ADR (eftersynck) lavet som regel i Canada hvor de optager serien. Alt foley og FX (effekter) er klar, og musikken er klar i stems. Til Mix sidder de faste folk fra Paramount der kører denne serie (også første sæson) Lead mixer, der også kører dialogen (Pete Elia) og Fx Mixer (Kevin Roache) og en recordist (Laura Schmadel Wiest) hvis job er at sørge for at alt det tekniske fungerer. Udover dem kommer så udefra Shana der styrer sessionen, Marla McGuire der er supervising soundeditor og Craig som står for musikken. Pete og Kevin ved intet om den aktuelle episode, de mixer hver dag og starter fra scratch. De har fået dialog, foley og fx tilsendt af dem, der laver det, og det ligger hvor det skal i sessionen når de starter. De arbejder sig stille og roligt igennem. Der er en meget positiv og rolig stemning alle er koncentrerede og der bliver talt utroligt lavt. Pete og Kevin er begge opkoblede til sessionen, og hvis der lige skal laves en ændring, sidder Pete og venter, hvis det er en større ting går Kevin offline og ordner det med høretelefoner. Når der skal ændres lidt i musikken, laver Craig det med høretelefoner og når det er klart går han i et rum bagved han har, hvor han går online til sessionen og loader det op. De er alle sammen sindssygt dygtige og hurtige, og jeg oplever på intet tidspunkt at noget teknik driller. Der sidder jo også hele tiden en klar, hvis der skulle opstå det mindste. I løbet af første dag er mixen stort set klar, og den store åbningsscene bliver sendt til AMC der er network (TV-station) hver Benjamin Davis (fra AMC) har en meget stor note på musikken. Det er en meget svær note at dechifrere, men der er meget action i scenen, så jeg har givet den en over nakken, og justeret en del efter Veenas noter han vil have den spiller mere imod scenen. Jeg sidder på det tidspunkt i mit studie i gang med 2. afsnit og prøver at finde ud af hvordan den kan skrues sammen, da jeg får en mail fra Craig der mener, han kan fixe det ud fra mine stems. Jeg mødes med ham (vi bor sammen) og ser hvad han vil gøre. Vi gør det færdigt og sender en Quicktime fil til Veena og Shana der synes det er fedt. Den ryger straks videre til Ben der er meget tilfreds. Næste morgen torsdag bliver 1. mix klar og der laves en playback for dem der er der og folk har noter mest Shana selvfølgelig. Alle disse noter bliver lavet, mens alle er der og så indkaldes Veena Sud, og fra Fox kommer Alicia Hirsch og Nancy Cotton. Benjamin Davis fra AMC burde også være der, men er forhindret. Efter playback har Veena en masse noter, Alicia og Nancy supplerer også og går efter noterne er givet. Der arbejdes alle noter igennem mens Veena er der og godkender. Craig går bagved han har ca 10 musiknoter han skal gøre noget ved. Et sted er der for meget action i musikken, et sted er der nogle forstyrrende elementer i musikken, et sted markerer musikken noget som virker forkert nu noget skal forkortes, forlænges osv osv. Alle Craigs editeringer synes hun er gode. En enkelt ordner Pete med noget EQ for at fjerne en hvislende lyd jeg havde lagt på et instrument, som nu ikke fungerer i sammenhængen. Da Veenas noter er færdige, går vi i Craigs rum og laver en Show and Tell for Veena for 2. afsnit, som skal mixes på mandag, derefter pakker vi sammen, og har således afsluttet mix af 201 af The Killing (2. sæson, 1. afsnit) på 2 x 10 timer incl 2 frokost pauser + 2 playbacks, og alle de ændringer der er kommet derefter. Så mangler der layback (overspilning til det format der skal sendes i) eller hvad det nu er det er. Det gøres ikke i studiet. For en dansker som mig, er det fantastisk at overvære. Men for dem er det hverdag, Craig, som jeg bor sammen med, er music -editor på 3 shows og Pete og Kevin mixer 2-3 shows om ugen. De der kæmpe store Studio Lots man ser i filmene de er der altså i virkeligheden på Paramount er der 3 restauranter et hav af studier og mix faciliteter på et kæmpe område. Og der er flere af de Lots i byen. Hele talk to my agent buzzen er der også alle har agenter og alle forventer at man arbejder på andre projekter også end det man er i gang med. Arbejdsugen er 48,6 timer om ugen for de filmarbejdere jeg kender, og nogen gange 60 timer, inden der kommer overtid. Jeg er helt svedt ved tanken om at når Craig kommer hjem efter 10 timers mix (med 45 min transport hver vej ekstra) går han i gang med at forberede det næste show. Han har altså kone og 2 børn. Der produceres uendelig mange tv-shows og film, og der er kamp om at komme ind i varmen. Alle er helt fremme i skoen, og har deres ting klar og uploader og responderer nærmest hele døgnet. Selvfølgelig skal kvaliteten være i orden med det man laver, men det forventes også at man kan levere i en fart. Nu er jeg jo herovre mens dette skrives, og er lidt høj af lige at have været til en mix, så dette kunne lyde som en lovprisning af livet herovre. Det er det egentlig ikke tænkt som. Jeg havde bare lyst til at dele alt dette med nogen, og det blev så jer hvis I ellers er kommet så langt i dette rejsebrev. Lige nu glæder jeg mig til at komme hjem, og få en ordentlig rugbrødsmad! Og så 1000 tak for det rejselegat for 20 år siden! Side 22 Blad 52 November 2012 November 2012 Blad 52 Side 23

13 KapelmesterAnekdoteStafetten ved Bodil Heister Denne historie er oplevet af Arne Balk Møller, som har modtaget stafetten fra Carsten Seyer- Hansen. Arne sender stafetten videre til en anden kollega, som skal levere sin anekdote til næste blad. Carstens vittige beskrivelse af publikumsopvarmning bringer mine tanker hen til en regnfuld septembersøndag i 90 ernes begyndelse, hvor jeg som medlem af Den Danske Kvartet var blevet engageret til en eftermiddagskoncert på Spøttrup Slot nær Nykøbing Mors. Det var før ens tid, så der havde foregået en ikke helt beskeden brevveksling om alle de nødvendige detaljer omkring koncertens afholdelse i den fantastiske borg. Detaljer som pegede i retning af, at koncerten ville blive lidt af en begivenhed i området. Koncerten nærmede sig, og vi var efter lang tids intens øvning i temmelig god form. Vi skulle bruge den som opvarmning til en vigtig koncert i London kort tid efter, så det var ikke bare en af de normale søndagskoncert, så der var stress og nervøsitet at spore. To dage før koncerten brød min ellers nogenlunde pålidelige Volvo sammen. Den kunne kun køre i 2. og 3. gear. Bratchisten i kvartetten blev manden som skulle skaffe en ny lejebil, idet han havde fået et tip om, at ude i Albertslund var der et sted, hvor man kunne leje fine store biler til få penge. Der blev indgået aftale om at afhente bilen tidligt søndag morgen. Nøglen ville ligge ovenpå højre fordæk. Hvis man engang har lejet en bil hos Lej et Lig ved man, at det er biler der er lige på grænsen af det kriminelle. Synet af vores lejebil fra Albertslund overgik imidlertid enhver fantasi, og fik Lej et lig til at fremstå som den rene luksus. Den var et festfyrværkeri af farver idet ikke en af dørene eller karmene var i samme farve, gaffatape var brugt til at holde det meste sammen. Den havde vist nok været sort engang, men nu var den mere over i rød... rustrød! Knapt er vi kommet ud af byporten, før der starter en sand symfoni af blinkende advarselslamper på instrumentbrættet, og bilen ryster som et espeløv. Der bliver en kort rådslagning. Vi beslutter at sætte livet på spil og fortsætte. Vil vil ikke bringe arrangøren i bekneb med en aflysning i sidste time. Vi ankommer forsinket, forslået og med en begyndende tinitus. En kort generalprøve kan lige nå at afholdes, hvis vi dropper frokosten. Festivalchefen viser frem til den skønne Riddersal og han hører på, imens vi sætter an. Mere er der ikke tid til, da vi jo også skal i det fine tøj. 10 min. i koncertstart kigger jeg ind i riddersalen. Mennesketomt! 5 min i koncertstart... tomt. Vi lister ud på slotstrappen, men der er ikke skyggen af et levende menneske. Vi konstaterer sammen med chefen, at chancen for at der skal komme nogen nu, nok ikke er så stor. Vi syntes det var lidt synd efter alle disse besværligheder, så vi tilbyder ham, at vi gerne vil spille programmet igennem for ham, hvis han havde lyst til det. Uha nej, det passede ham svært dårligt, idet han skulle hjem nu med det samme... konen havde lavet varm mad - og væk var han. Vi sætter os ned og spiller lidt af Schuberts Døden og pigen. Det er jo ikke hver dag, man får lov og penge for at spille for nul publikum. Efter 1. sats opgiver vi og lister ned til den rustrøde skrotbunke, som bringer os til Albertslund igen. Albertslund-København i min egen Volvo i 2. gear var en ren ferietur. Så med afsæt i Carstens beskrivelser om opvarmning kan jeg konstatere, at selv om man varmer publikum op ved generalprøven, er det ikke sikkert at der er nogen til koncerten! Jeg giver stafetten videre til Esther Bobrova Arne Balk Møller

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47

KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 KIRKEBLAD FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE NR. 2 Marts, april, maj Årg. 47 Beklager Det er næsten blevet et mantra i den moderne verden, at man siger undskyld og trækker ting tilbage, man har sagt. Det er ofte

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

EFTERÅR 2013 KURSER. for fest- & underholdningsmusikere og for de små afdelinger

EFTERÅR 2013 KURSER. for fest- & underholdningsmusikere og for de små afdelinger EFTERÅR 2013 KURSER for fest- & underholdningsmusikere og for de små afdelinger 3 TEMAFTEN FOR FEST- OG UNDERHOLDNINGSMUSIKERE TIL TEMAAFTEN EFTERÅR 2013 FÅR DU EN SMAGSPRØVE PÅ FØLGENDE TRE KURSER: >

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15:

DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: Kasper Beck Hemmingsen (Korleder Basis) Kasper Beck Hemmingsen arbejder hver uge med kor på flere forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 23. årgang Marts 2015 Nummer 1 Harmonika koncert i Høje Taastrup Kirke Så er det forår! Forårsmatiné Harmonikakoncert Generalforsamling Spil Op Café Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

S K O L E K O N C E R T E R

S K O L E K O N C E R T E R SKOLEKONCERTER VI PRÆSENTERER... Kort om Basix: Basix har eksisteret som vokalsekstet siden 1999 og er i dag et af Europas bedste a cappella-bands. Gruppen blev i 2001 nummer to ved Det Danske Melodi Grand

Læs mere

Dans Film. Teater Design

Dans Film. Teater Design Forsi Dans Film Musik Lyd & LyS Teater Design Indhold En skole - En scene - En Fremtid Varme Værdier Cool Performance Dans Film Musik Lyd & Lys Teater Design Hvorfor Musik Og Teater? De Boglige Fag Studietur

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Praktiske oplysninger: Tid: Lørdag 24. august kl. 13.00 15.00 Sted: Galgebakkens Beboerhus Deltagere: 30 børn og unge fra ca. 10 ca. 20 år. Pris: Gratis

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Husk: Nød i Præstegården

Husk: Nød i Præstegården NR. 118 NOVEMBER 2004 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe www.sag-teater.dk Husk: Nød i Præstegården 1 Medlemsnyt. Indmeldelser: Udmeldelser: Anne-Birgitte Helbo Rosenlunden 20 5471 Søndersø

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby

Fredagscaféer. januar - marts 2014. Svendborgvej 319 Højby Fredagscaféer januar - marts 2014 Svendborgvej 319 Højby 2014 Godt nytår! 2013 var året, hvor vi kunne fejre vort 25 års jubilæum, og året har været et år med mange gode og velbesøgte arrangementer. Ikke

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt.

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt. 13. januar 2010 Til medlemmerne af Statens Kunstråds Musikudvalg Referat af møde nr. 12 i 2009 i Musikudvalget tirsdag den 15. december fra kl. 10.00 til 15.00 i Musikcentrets mødelokale på H.C. Andersens

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever.

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever. GMnyt 2 Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10 Kære forældre og elever. Jeg håber I er kommet godt i gang med sæsonen i Musikskolen, og at I trives hos os. GMnyt er vores nyhedsbrev, som vi

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Brøruphus, den 20. februar 2015 NYHEDSBREV Kære forældre! Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Skolerejsen

Læs mere

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. TRE GODE GRUNDE I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum. Vi spurgte: Vi vil gerne høre, om du herunder i tråden vil nævne de tre

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS.

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS - engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS udkom med uregelmæssige mellemrum og berettede om hvad der var foregået, fx anmeldelser (dem

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Blæser- og slagtøjskursus

Blæser- og slagtøjskursus Blæser- og slagtøjskursus 28. juni - 4. juli 2015 Arrangeret i samarbejde mellem Den Rytmiske Højskole og og AOF Gladsaxe. Kære sommerkursist Dette skrives i den kolde vintertid, men det luner når jeg

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Hvad er DAB? Flere kanaler - døgnet rundt. Nem betjening. Slut med FM knas

Hvad er DAB? Flere kanaler - døgnet rundt. Nem betjening. Slut med FM knas Hvad er DAB? Danmark har fået en ny type radio - den hedder DAB. I modsætning til FM sender DAB digitalt, så for at kunne lytte med skal du anskaffe dig en DABradio. De fås mange steder i Danmark. Se hvor

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Gymnastiksæsonen 2009/2010 V/H mix starter uger 37 Øvrige hold starter uge 38

Gymnastiksæsonen 2009/2010 V/H mix starter uger 37 Øvrige hold starter uge 38 Gymnastiksæsonen 2009/2010 V/H mix starter uger 37 Øvrige hold starter uge 38 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 16.30 17.30 Krudtuglerne 16.00 17.00 2. kl. + 3. kl. 17.00 18.00 0. kl. + 1. kl. 17.30

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Fredagsbrev den 30. januar 2015

Fredagsbrev den 30. januar 2015 Uge 6: Musical 9. og 10.kl. Emneuge 0.-8.kl. Onsdag den 4.2. kl. 19 Torsdag den 5.2. kl. 19 Uge 7: interferie Musical, billetter købes ved indgangen Musical, billetter købes ved indgangen, alle er velkomne!

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere