Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme

Transkript

1 Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme Studieplan for uddannelsen til Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling December 2014 Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Lovgrundlag s. 3 Uddannelsens formål og varighed s.3 Uddannelsens elementer s. 4 Uddannelsens struktur s. 5 Uddannelsens læringsmål og fag s. 7 Fagene på Håndarbejdets Fremme s. 8 Tekstildesign og -håndværk: Beklædningsformgivning s. 9 Tekstildesign og -håndværk: Broderiformgivning s. 10 Tekstildesign og -håndværk: Tekstiltryk s. 11 Tekstildesign og -håndværk: Design s. 12 Tekstildesign og -håndværk: Tekstillære s. 12 Kulturfag s. 13 Formidlingsfag s. 14 Tværprofessionelt element s. 15 De bundne studieretninger s. 16 Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst s. 16 Undervisning i tekstildesign og -håndværk s. 17 Studieretningernes moduler s. 18 Valgfrit emne s. 21 Uddannelsens læringsformer s. 22 Praktikbestemmelser s. 23 Prøve i studieretningspraktikken s. 24 Eksamensbestemmelser s. 27 De enkelte prøver på Håndarbejdets Fremme s. 29 Prøve efter 1. år, Tekstilprøve s. 29 Prøve i Tværprofessionelt element s. 30 Prøve i Formidlingsfag s. 30 Prøve i Studieretningspraktikken s. 31 Prøve i Kulturfag s. 31 Professionsbachelorprojektet s. 32 Andre bestemmelser Deltagelsespligt s. 36 Orlov s. 37 Regler ved studieskift og merit s. 37 Adgangskrav og optagelsesprøve s. 37 Økonomi s. 38 Overgangsregler s. 38 Dispensation s. 38 Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 2

3 Indledning Professionshøjskolen UCC, Håndarbejdets Fremme er udbyder af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Uddannelsens bekendtgørelse, Bek. nr. 667 af 20. juni 2011, og uddannelsens studieordning fra september 2011, der er fastsat i et samarbejde med VIA University College, Teko, danner grundlag for denne studieplan. Bekendtgørelsens og studieordningens overordnede bestemmelser omsættes her til en studieplan for uddannelsen med hensyn til struktur, fag, praktik og prøver. Lovgrundlag Studieordningen er udformet i henhold til følgende bestemmelser: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bek. nr. 636 af 29/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Bek. nr. 87 af 7. marts 2011 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bek. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksaminer i erhvervsrettede uddannelser Bek. nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bek. nr. 667 af 20. juni 2011 om uddannelse til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling Uddannelsens formål og varighed Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, planlægge og gennemføre opgaver i relation til design og udførelse af tekstile produkter samt at bevare, udvikle og formidle de tekstile håndværksfag og deres kulturtraditioner. Uddannelsen retter sig mod kulturinstitutioner og offentlige samt private virksomheder, der beskæftiger sig med design og tekstile håndværk. Desuden retter uddannelsen sig mod undervisnings- og formidlingserhverv. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen varer således 3 ½ år. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Den engelske titel er Bachelor of Textile Design, Handicraft, and Communication. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 3

4 Uddannelsens elementer Uddannelsen består af: 1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for de studerende, herunder et tværprofessionelt element på 8 ECTS-point. De obligatoriske uddannelseselementer tilrettelægges inden for kerneområderne Tekstildesign og -håndværk Formidlingsfag Kulturfag 2. To bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 40 ECTS-point, hvoraf den studerende vælger én: Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst Undervisning i tekstildesign og -håndværk Studieretningen inden for formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Tekstildesign og -håndværk Kommunikationsteori Æstetik og designteori Oplevelsesøkonomi og projektledelse Kreativitetsteori og teori om innovation og iværksætteri. Studieretningen inden for undervisning i tekstildesign og -håndværk tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Tekstildesign og -håndværk Pædagogiske og psykologiske teorier samt didaktik Uddannelsessociologi Æstetiske læreprocesser Innovation i undervisning. 3. Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point 4. Valgfrit emne på 5 ECTS-point 5. Bachelorprojekt på 20 ECTS-point Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 4

5 Uddannelsens struktur I løbet af uddannelsens fire første semestre opnår den studerende grundlæggende viden, færdigheder og kompetence inden for de obligatoriske uddannelseselementer og disses faglige kerneområder: tekstildesign og -håndværk, kulturfag og formidlingsfag. Den studerende modtager undervisning og gennemfører opgaver og projekter inden for fag og emner, der relaterer sig til de faglige kerneområder. Der er eksamen i tekstildesign og -håndværk efter studiets første år. På 3. semester gennemføres den korte praktik, observationspraktikken På 4.semester gennemføres et modul i tværprofessionel kompetenceudvikling. Der er eksamen i formidlingsfag efter studiets andet år. På 5., 6. og 7. semester følger den studerende den valgte studieretning. Den lange praktik, studieretningspraktikken, er placeret på 5. semester og afsluttes med eksamen. På 6. og 7. semester vælger den studerende forskellige moduler, der relaterer sig til den valgte studieretning, og den studerende gennemfører det valgfri emne i den selvstændige studieperiode. Ved afslutningen af 6. semester er der eksamen i kulturfag. På 7. semester gennemfører den studerende sit bachelorprojekt, der afsluttes med eksamen. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 5

6 Struktur for uddannelsen på Håndarbejdets Fremme Semester Uddannelseselementer Eksamen 1. semester september januar 2. semester februar juni 3. semester august januar 4. semester februar juni 5. semester august januar 6. semester februar juni 7. semester august januar *Undervisning, opgaver og projekter (30 ECTS) inden for Tekstildesign og -håndværk Formidlingsfag Kulturfag *Undervisning, opgaver og projekter (24 ECTS) inden for Tekstildesign og -håndværk Formidlingsfag Kulturfag *Undervisning, opgaver og projekter (25 ECTS) inden for Tekstildesign og -håndværk Formidlingsfag Kulturfag *Observationspraktik 3 uger (bedømmes med godkendt/ikke godkendt) (5 ECTS) *Undervisning, opgaver og projekter (17 ECTS) inden for Tekstildesign og -håndværk Formidlingsfag Kulturfag *Modul i tværprofessionel kompetenceudvikling (8 ECTS inkl. eksamen) Valg af studieretning (40 ECTS): Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst eller Undervisning i tekstildesign og -håndværk *Studieretningspraktik 17 uger (25 ECTS inkl. eksamen) *Modulundervisning. Den studerende vælger moduler, der relaterer sig til den valgte studieretning (27 ECTS) *Valgfrit emne i den selvstændige studieperiode (5 ECTS) *Modulundervisning. Den studerende vælger moduler, der relaterer sig til den valgte studieretning (10 ECTS) *Eksamen inden for tekstildesign og - håndværk i slutningen af semesteret (6 ECTS) *Intern eksamen i tværmodul, bedømmelse bestået/ikke bestået *Ekstern eksamen inden for formidlingsfag i slutningen af semesteret (5 ECTS) *Intern eksamen i studieretningspraktikken. Bedømmelse bestået/ikke bestået *Ekstern eksamen i Kulturfag i slutningen af semesteret (3 ECTS) *Professionsbachelorprojekt(20 ECTS inkl. eksamen) *Ekstern eksamen i professionsbachelorprojektet i januar måned Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 6

7 Uddannelsens læringsmål og fag Studieordningen for uddannelsen fastsætter de overordnede læringsmål for de forskellige uddannelseselementer og de faglige kerneområder, som uddannelsen bygger på. Håndarbejdets Fremmes studieplan uddyber disse bestemmelser med hensyn til, hvilke fag der undervises i, og hvilke læringsmål der gælder for de enkelte fag. Studieplanen tager derfor udgangspunkt i studieordningens overordnede bestemmelser, som gengives ved indledningen til de enkelte uddannelseselementer. Obligatoriske uddannelseselementer (115 ECTS-point) (Studieordningens bestemmelser) Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om videnskabsteori relateret til professionen, herunder anvendelse af generelle videnskabelige metoder de tekstile fags arbejdsteknikker og -metoder, materialer og redskaber, herunder forståelse af de håndværksmæssige, kunstneriske og kommunikative aspekter i forskellige kulturelle sammenhænge tekstiler og de tekstile fags udvikling og betydning i kulturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng teorier om æstetik og æstetiske læreprocesser og kan reflektere over anvendelsen heraf i den tekstile undervisning og formidling anvendte teorier om etik og samspil mellem forskellige kulturformer og kan forstå disses betydning i forbindelse med integration og kulturmøde miljømæssige problemstillinger i relation til tekstile materialers livscyklus og bæredygtighedsaspektet it som redskab og informationskilde i professionsudøvelsen. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre design, fremstilling og formidling af tekstile produkter medanvendelse af tekstilfaglige teknikker, arbejdsmetoder og redskaber samt relevant it-teknologi analysere og vurdere tekstilfaglige problemstillinger på baggrund af teori og praksis inden for området samt vælge, begrunde og formidle relevante og bæredygtige løsninger dokumentere og evaluere arbejdsprocesser og produkter inden for tekstildesign og -håndværk efter bevidste æstetiske og etiske kriterier formidle resultatet til fagfolk og samarbejdspartnere. Kompetence Den studerende opnår kompetence i at håndtere komplekse og udviklingsorienterede tekstilfaglige opgaver og anvende kendt viden innovativt med henblik på at skabe fornyelse og udvikling inden for professionen indgå selvstændigt i fagligt, tværprofessionelt og tværkulturelt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for processer og produkter identificere egne læringsbehov og selvstændigt opstille mål for og strukturere egen læring og udvikling i forskellige arbejdssammenhænge. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 7

8 Fagene på Håndarbejdets Fremme Håndarbejdets Fremme udbyder undervisning i følgende fag inden for de faglige kerneområder: Tekstildesign og -håndværk: Beklædningsformgivning Broderiformgivning Tekstiltryk Design Tekstillære med strik Formidlingsfag Kulturfag Der udbydes undervisning i de faglige kerneområder på alle uddannelsens semestre. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 8

9 Tekstildesign og -håndværk: Beklædningsformgivning Læringmål Viden Den studerende opnår viden om metoder og teknikker i forhold til forarbejdning af beklædning tekstile materialers egenskaber i forhold til forarbejdning af beklædning kroppens form og proportioner i forhold til beklædningsdesign, materiale og beklædningens funktion Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at håndtere fagets metoder, teknikker og de tekstile materialers egenskaber i forhold til forarbejdning af beklædning konstruere personlige grundforme og tilpasse standardgrundforme, herunder tilretning af pasform, primært rettet mod damebeklædning anvende traditionelle og eksperimenterende fremgangsmåder inden for tilskæring, drapering og syteknik udføre tilskæringsvariationer inden for forskellige beklædningsemner, primært rettet mod damebeklædning anvende syteknikker relateret til de anvendte materialer og beklædningsdesign analysere kroppens form og proportioner i forhold til beklædningsdesign, materiale og funktion og vurdere farver i forhold til udtryk i beklædningen gennemføre en designproces inden for formgivning af beklædning med broderi og tekstiltryk forestå faglig formidling i form af skriftlige opgaver og mundtlig og visuel kommunikation Kompetence Den studerende opnår kompetence i at udforme tekstiler i forhold til kroppen og kombinere fagene beklædningsformgivning, tekstiltryk og broderiformgivning Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 9

10 Tekstildesign og -håndværk: Broderiformgivning Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om broderiets udvikling og betydning historisk, kulturelt og samfundsmæssigt udtryksmuligheder inden for broderi broderiteknikker, materialer, redskaber og arbejdsprocesser Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at beherske forskellige broderiteknikker og i at eksperimentere med forskellige teknikker og materialer analysere broderede genstande og forstå, hvordan de er fremstillet vurdere samspillet mellem form, dekoration, farve og materiale i forhold til broderi på beklædning Kompetence Den studerende opnår kompetence i at arbejde eksperimenterende og kombinere sin viden og færdigheder på en måde, der er nyskabende og dermed udviklende for broderiets formsprog identificere fremstilling, brug, værdi af eksisterende broderier formidle sin viden og sine færdigheder inden for broderi Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 10

11 Tekstildesign og -håndværk: Tekstiltryk Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om fagområdets værksted, redskaber, maskiner og andet udstyr herunder viden om miljø og sikkerhed fagets udvikling historisk, kulturelt og samfundsmæssigt tekstiltrykmetoder og teknikker udvalgte specialteknikker forskellige farvestofgrupper tekstile materialer/fibre i forhold til tekstiltryk til beklædning arbejdsmetoder til løsning af designprocesser Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at overføre mønster til trykramme - manuelt og fotografisk - som redskab til praktisk udførelse af tryk på tekstiler anvende og eksperimentere med trykteknikker/metoder med henblik på at udvikle tekstiltrykkets formsprog anvende kritiske og analytiske metoder til at løse designprocesser og skabe helhedsløsninger Kompetence Den studerende opnår kompetence i at vurdere samspillet mellem form, dekoration, farve og materiale med henblik på tekstiltrykkets anvendelse på beklædning udvikle selvstændige designs formidle sin viden med visualisering af designproces og færdige, trykte/malede tekstiler til beklædning Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 11

12 Tekstildesign og -håndværk: Design Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om designprocesser designanalyse kompositionsbegreber og formbegreber design af mønstre/ornamenter til broderi og tekstiltryk farvelære: elementær farvelære, farvekontraster, farvefænomener, farvers virkninger og udtryksmuligheder Færdigheder Den studerende opnår på baggrund af form-, farve- og proportionssans færdigheder i at arbejde med en designproces fra ide til færdigt produkt visualisere - via beklædnings- og arbejdstegning - ideer inden for tekstile fag analysere og vurdere egne og andres ideer og formgivning på brugerniveau anvende forskellige computerprogrammer til billedbearbejdning og layout Kompetence Den studerende opnår kompetence i at ideudvikle ud fra en given inspiration eller problemformulering og udvikle egne æstetiske udtryk anvende sin viden og færdigheder analytisk i tværfaglige sammenhænge Tekstildesign og -håndværk: Tekstillære Læringmål Viden Den studerende opnår viden om tekstile råmaterialers oprindelse og forarbejdning tekstile materialers opbygning og brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse fremstillingsformer fra fiber til færdigt produkt (garn og metervare) Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 12

13 produktionsformer, vedligeholdelse, miljøbelastning og bæredygtighed, økonomi, teknologisk udvikling, forbrug og markedsmekanismer Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at analysere, identificere og vurdere tekstile materialer med henblik på brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse afprøve, udforske og eksperimenter med tekstile materialer med henblik på at forstå og vurdere deres egenskaber Kompetence Den studerende opnår kompetence i at vurdere tekstile materialers egenskaber, egnethed og kvalitet i forbindelse med fremstilling, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse formidle, vejlede og rådgive om tekstiler, inddrage overvejelser om forbrug, etiske spørgsmål m.v. udvælge og begrunde valg af materialer i forbindelse med en designproces (evt. med henblik på en efterfølgende produktion). Kulturfag Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om dragt- og tekstilhistorie, herunder modens mekanismer, stiludtryk og skiftende betydninger tekstile traditioner i et kulturelt og historisk perspektiv, herunder ikke-europæiske traditioner, materialer og teknikker tekstiler som udtryk, der kan kommunikerer klasse, køn, etnicitet, religion mv., og hvordan sådanne æstetiske udtryk konstant er under forandring/ til forhandling teori og metoder til at beskrive, analysere og vurdere tekstile genstande i en kulturel kontekst, f.eks. kulturteorier, modeteori, designteori, kommunikationsteori mv. Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at analysere tekstiler indsamle data om tekstile genstande på biblioteker, museer, udstillinger og i det omgivende samfund i øvrigt fortolke tekstiler og data ved anvendelse af forskellige metoder og teorier formidle sin viden Kompetence Den studerende opnår kompetence i at udvælge og anvende teorier om fx mode, køn, kultur og æstetik indenfor det tekstile felt analysere og vurdere ud fra forskellige teoretiske perspektiver vurdere og reflektere over fremstillingsformer og brug af tekstiler i en kulturel kontekst identificere, diskutere/reflektere og formidle relevante problemstillinger og analyseresultater. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 13

14 Formidlingsfag Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om videnskabsteori samfundsmæssige og sociale vilkår for kommunikation og formidling psykologi i forhold til målgruppers læreprocesser og identitetsdannelse, motivation og kreativitet kommunikationsteori i forhold til sproglige og visuelle kommunikationsformer almen pædagogik og voksenpædagogik forskellige opdragelses-, oplysnings- og uddannelsesformer og deres idegrundlag og problematikker med særlig vægt på deres betydning for håndværksmæssig og æstetisk dannelse institutionelle, lovmæssige og økonomiske rammer for formidlingsopgaver inden for tekstildesign og -håndværk didaktik i forhold til tilrettelæggelse af formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturelle, folkeoplysende og faglige sammenhænge projektledelse evaluering af formidlingsprocesser Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at anvende forskellige (sproglige og visuelle) udtryksformer til pædagogisk og inspirerende formidling i kulturelle, oplysende og faglige sammenhænge planlægge, gennemføre og vurdere undervisning og anden formidling i tekstile håndværksfag i forskellige kulturelle sammenhænge og ved løsning af tekstilfaglige opgaver på arbejdsmarkedet lede og gennemføre projekter i forskellige kulturelle sammenhænge og ved løsning af tekstilfaglige opgaver på arbejdsmarkedet Kompetence Den studerende opnår kompetence i at forholde sig kritisk og reflekteret til og gennemføre formidlingsopgaver vedrørende tekstildesign og -håndværk inden for undervisning og andre kulturelle sammenhænge på det private og offentlige arbejdsmarked Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 14

15 Tværprofessionelt element (8 ECTS) Professionshøjskolen UCC udbyder moduler i tværprofessionel kompetenceudvikling. Den studerende ved Håndarbejdets Fremme vælger på 4. semester ét af de udbudte tværmoduler. Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for tværprofessionel opgaveløsning forskellige professionelle tilgange til det enkelte menneske eller grupper af mennesker og til forskelle i livsopfattelser og livsvilkår forskellige professionelle tilgange til løsning af tekstilfaglige problemstillinger i forskellige kulturelle og undervisningsmæssige sammenhænge Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at indgå i tværprofessionelt samarbejde og kommunikere tværprofessionelt kvalificere og nytænke egen tværprofessionel indsats Kompetence Den studerende opnår kompetence i at håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver i tværprofessionelt samarbejde påtage sig professionelt ansvar for processer og produkter i tværprofessionelt samarbejde Den studerende afslutter det valgte tværmodul med en skriftlig rapport på 5 8 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (1 normalside = 2400 anslag inkl. mellemrum), der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af modulet. Prøven er intern og bedømmes af modulets undervisere med bestået/ikke bestået. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 15

16 De bundne studieretninger(40 ECTS) Efter uddannelsens 4. semester vælger den studerende enten studieretningen Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst eller studieretningen Undervisning i tekstildesign og -håndværk. Studieretningen: Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om og forståelse af teorier om æstetik, design og kreativitet og disses anvendelse indenfor professionen. viden om emner indenfor projektledelse og oplevelsesøkonomi, herunder innovation og iværksætteri viden om anvendte teorier om og metoder inden for kommunikation, herunder visuel kommunikation, og kan reflektere over disses anvendelse i forskellige kulturelle sammenhænge viden om anvendte teorier om og metoder til evaluering og vurdering af kulturprojekter inden for tekstildesign og -håndværk Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre design, fremstilling og formidling af tekstile produkter med anvendelse af tekstilfaglige teknikker, arbejdsmetoder og redskaber samt relevant itteknologi analysere og vurdere tekstilfaglige problemstillinger på baggrund af teori og praksis inden for området samt vælge, begrunde og formidle relevante og bæredygtige løsninger dokumentere og evaluere arbejdsprocesser og produkter inden for tekstildesign og -håndværk efter bevidste æstetiske og etiske kriterier og formidle resultatet til fagfolk og samarbejdspartnere Kompetence Den studerende opnår kompetence i at håndtere komplekse og udviklingsorienterede kulturprojekter og opgaver inden for kulturel formidling indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde om etablering af kulturprojekter i relation til forskellige målgruppers behov og kultur Indhold Studieretningen inden for Formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst tilrettelægges inden for følgende kerneområder: tekstildesign og -håndværk kommunikationsteori æstetik og designteori oplevelsesøkonomi og projektledelse kreativitetsteori og teori om innovation og iværksætteri Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 16

17 Studieretningen: Undervisning i tekstildesign og -håndværk Læringsmål Viden Den studerende opnår viden om og forståelse af teorier om æstetik og æstetiske læreprocesser og disses anvendelse inden for professionen viden om psykologiske og uddannelsessociologiske emner og om innovation i undervisning viden om anvendte teorier og metoder inden for pædagogik og fagdidaktik og kan reflektere over disses anvendelse ved tilrettelæggelse af undervisningsforløb og læreprocesser inden for tekstildesign og -håndværk viden om anvendte teorier og metoder til evaluering og vurdering af undervisningsforløb inden for tekstildesign og -håndværk Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre undervisning, vejledning og rådgivning i tekstildesign og -håndværk i forhold til forskellige målgrupper og institutionelle rammer forestå undervisning i tekstildesign og -håndværk på et relevant teoretisk grundlag dokumentere og evaluere læreprocesser efter bevidste kvalitetskriterier Kompetence Den studerende opnår kompetence i at håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver inden for undervisning i tekstildesign og -håndværk indgå selvstændigt i fagligt eller tværfagligt samarbejde om etablering af læringsforløb i relation til forskellige målgruppers behov, kultur og forståelse Indhold Studieretningen inden for Undervisning i tekstildesign og -håndværk tilrettelægges inden for følgende kerneområder: tekstildesign og -håndværk pædagogiske og psykologiske teorier samt didaktik uddannelsessociologi æstetiske læreprocesser innovation i undervisning Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 17

18 Studieretningernes moduler Håndarbejdets Fremme tilrettelægger studieretningernes undervisning og studier i moduler inden for forskellige emner, der relaterer til og samler ovenstående kerneområder. Den studerende vælger blandt de udbudte moduler i forhold til den valgte studieretning. Moduler i formidlingsfag: Der udbydes 6 moduler inden for formidlingsfag, hvoraf den studerende skal vælge 4. På baggrund af de valgte moduler skal den studerende blive i stand til selvstændigt at løse formidlingsopgaver i forskellige kontekster. Modulernes emner er: a) Selvstændig virksomhed b) Oplevelsesøkonomi med henblik på museer og andre kulturinstitutioner c) Oplevelsesøkonomi med henblik på teater og film d) Markedsføring e) Didaktik f) Læringsteori g) Faglig artikelskrivning. Studerende med studieretningen Tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst skal vælge 2 blandt modulerne a), b), c) og d). Studerende med studieretningen Undervisning i tekstildesign og -håndværk skal vælge modul d) og e). Modul g) er obligatorisk for alle. Den studerende skal vælge yderligere 1 modul. Såfremt der er plads, kan de studerende vælge flere af de udbudte moduler. Moduler i Tekstildesign og -håndværk: Beklædningsformgivning På baggrund af undervisningen i modulerne inden for beklædningsformgivning skal den studerende blive i stand til at arbejde selvstændigt og eksperimenterende med design og konstruktion af beklædning i relation til den valgte studieretning og det senere bachelorprojekt. Der udbydes 6 moduler, hvoraf den studerende skal vælge et fra 6. semesters udbud og ét fra 7. semesters udbud. Tilrettelæggelsen af modulerne giver dog mulighed for at vælge mellem flere udbudte temaer, da det enkelte modul er tilrettelagt, så der er opstart to gange i forløbet. I starten og halvvejs i forløbet. Den studerende kan således vælge at følge hele modulet og arbejde mere i dybden med temaet eller vælge at skifte tema midtvejs for at starte op på et andet modul med et andet tema. Modulernes indhold er: Materialer: fra grundlæggende teknikker til eksperimenterende arbejde i f.eks. skind, denim, silke, bomuld, plast, uld Konstruktion: fra grundlæggende til eksperimenterende Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 18

19 Syteknik: fra grundlæggende til eksperimenterende Visualisering af designprocesser Modulernes temaer kan f.eks.være: Kollektionsopbygning: fra inspiration til færdig kollektion til børn, kvinder eller mænd i en virksomhedskontekst Kostumer: konstruktion og opsyning Korset og corsage med konstruktion og syning Skulpturel konstruktion og opsyning af modeller Materialeeksperimenter rettet mod beklædning Herretøj: konstruktion og opsyning af modeller Børnetøj: konstruktion og opsyning af modeller Dametøj: konstruktion og opsyning af modeller Der udbydes max. tre temaer på 6.semester og max. tre temaer på 7.semester. På 7.semester udbydes et til tre temaer, så de har sammenhæng med temaerne på 6.semester. Den studerende har således igen både mulighed for at arbejde videre indenfor samme tema eller for at veksle mellem temaer. Moduler i Tekstildesign og -håndværk: Tekstiltryk, Broderi, Strik mv. På baggrund af undervisningen i modulerne inden for Tekstiltryk, Broderi, Strik m.v. skal den studerende blive i stand til at arbejde selvstændigt og eksperimenterende inden for tekstilfaglige områder i relation til den valgte studieretning og det senere bachelorprojekt. På 6. semester udbydes 2 modulforløb, som hver rummer 3 emner indenfor henholdsvis Tryk, Broderi og Strik.. Den studerende skal vælge 1 emne fra det første modulforløb og 1 emne fra andet modulforløb. På 7. semester udbydes 1 modulforløb, som rummer 3 emner indenfor henholdsvis tryk, broderi og strik. Den studerende skal vælge 1 af emnerne. Den studerende angiver ved valg en 1. og en 2. prioritet. Opfyldes 1. prioritet ikke i 1. modulforløb, er den studerende garanteret, at hendes 1. prioritet i 2. modulforløb opnås. Der kan maksimalt være 18 studerende pr. emne. Modulernes emner er f.eks. 1. modulforløb: a) Indfarvning og enkle former for reservering af stof inden indfarvning herunder tryk på uld b) Etniske broderier og eksperimenter med materialer og 3D-udtryk c) Strikning, evt. hækling. Eksperimenter med fokus på overfladens mønster, struktur og egenskaber. F.eks. mønstre i ret og vrang, snoninger, huller, valkning osv. 2. modulforløb: d) Flerfarvede trykte el. malede mønstre eksempelvis farveætse e) Blonder og transparente udtryk i broderi Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 19

20 f) Strikning, evt. hækling. Eksperimenter med fokus på samspillet mellem overfladen og beklædningsdelens form og fashionering 3. modulforløb: g) Tryk h) Broderi i) Strik Modul inden for Kulturfag Der udbydes 1 modul inden for Kulturfag, som er obligatorisk for alle studerende Modulets emne er: Mode- og kommunikationsteori med henblik på tekstil genstandsanalyse. Modulet leder frem til eksamen i Kulturfag ved slutningen af 6. semester. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 20

21 Valgfrit emne Den selvstændige studieperiode på 6. semester(5 ECTS) På studiets 6. semester er der placeret en selvstændig periode af ca. 3 ugers varighed. Læringsmål Viden Den studerende opnår uddybende viden inden for et eller flere fagområder Færdigheder Den studerende opnår færdigheder i at selvstændigt fordybe sig i et fagligt område anvende selvvalgte arbejdsformer selvstændigt tilrettelægge en studieperiode anvende sine selvstudier til at søge inspiration og information i forhold til det afsluttende bachelorprojekt Kompetence Den studerende opnår kompetence i selvstændigt at afgrænse undersøgelsesområder og problemstillinger selvstændigt at planlægge og gennemføre undersøgelsesprocessen Indhold Den studerende skal som mål for perioden gennemføre en undersøgelse af et eller flere emner efter eget valg. Den studerende opstiller selv et eller flere arbejdsspørgsmål, som er styrende for undersøgelsesprocessen, og den studerende vælger selv, på hvilken måde undersøgelserne skal gennemføres. Der kan være tale om eksperimenter med tekstile materialer og teknikker, som gennemføres i Håndarbejdets Fremmes eller eget værksted studiebesøg i udlandet eller i Danmark, hvor den studerende aftaler og gennemfører besøg på institutioner, virksomheder, museer og lignende teoretiske studier, hvor den studerende fordyber sig i relevant dansk og udenlandsk litteratur gennemførelse af kvalitative interviews, som kan belyse det valgte emne gennemførelse af forsøg eller øvelser, f.eks. undervisning, udstilling, deltagelse i et kulturprojekt og lignende Den studerende kan vælge at fordybe sig i ét emne, én institution, én undersøgelsesform eller vælge flere i en kombination. Den studerende kan arbejde individuelt eller i gruppe med andre. Vejledning og evaluering Den studerende afleverer, senest en uge før den selvstændige periode starter, en beskrivelse af det/de valgte undersøgelsesemne(r), den valgte undersøgelsesform og de retningsgivende ar- Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 21

22 bejdsspørgsmål. Den studerende har i denne sammenhæng mulighed for vejledning hos en lærer. Beskrivelsen skal godkendes af vejleder inden start. Den studerende fører en logbog over sine studier og indhøstede resultater. Informationer, erfaringer og resultater fastholdes i tekst, fotos, skitser, prøver m.v. Logbogen betragtes som en dokumentation. Perioden afsluttes med en mundtlig fremlæggelse og visualisering af, hvad den studerende har arbejdet med, hvordan den studerende har arbejdet og med hvilket resultat. I det omfang resultatet lægger op til en problemformulering for bachelorprojektet, skal den studerende tillige redegøre for dette. Hvis den studerende er syg ved den mundtlige fremlæggelse, skal der i stedet afleveres en skriftlig rapport over den selvstændige periode, som skal beskrive, hvad den studerende har arbejdet med, hvordan den studerende har arbejdet og med hvilket resultat. I det omfang resultatet lægger op til en problemformulering for bachelorprojektet, skal den studerende tillige redegøre for dette. Uddannelsens læringsformer Håndarbejdets Fremme rammesætter de studerendes læreprocesser med følgende undervisnings- og læringsformer faglige oplæg, foredrag øvelser løsning af opgaver faglige projekter, individuelle eller i grupper med aflevering af skriftlige opgaver og mundtlige fremlæggelser tværfaglige projekter, individuelle eller i grupper med aflevering af skriftlige opgaver og mundtlige fremlæggelser vejledning, individuelt eller i grupper selvstændige studieforløb Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 22

23 Praktikbestemmelser Praktik på 3. semester. Observationspraktik (5 ECTS) Der indgår en kort observationspraktik af et omfang på 5ECTS på 2. studieår (3. semester). Praktikken foregår på praktiksteder - i Danmark eller i udlandet med relevans for uddannelsens fagområder. Målet med observationspraktikken er, at den studerende opnår indblik i praktikstedets forskellige aktiviteter. Praktikstederne skal på forhånd godkendes af Håndarbejdets Fremme. Praktikstedet skal forud for praktikperioden udarbejde en praktikaftale for forløbet. Praktikaftalen godkendes af Håndarbejdets Fremme. Praktikken må gerne afholdes i grupper på ét praktiksted med max. 4 studerende. Den studerende skal aflægge mundtlig og skriftlig rapport om praktikforløbet og aflevere underskrevet dokumentation. Det samlede praktikforløb bliver vurderet af Håndarbejdets Fremme, og der gives bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Den studerende kan ikke indstilles til eksamen i formidlingsfag på 4. semester, hvis ikke praktikperioden er gennemført, rapporteret, dokumenteret og godkendt. Praktik på 5. semester. Studieretningspraktikken (25 ECTS) Målet med studieretningspraktikken er at skabe sammenhæng mellem den valgte studieretning og den teoretiske og praktiske kundskab og dermed sikre en professionsbasering. Via praktikken skal den studerende udvikle sin professionelle kompetence som underviser i tekstildesign og - håndværk eller som formidler af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst. Praktikperioden udgør 25 ECTS. Praktikken på 17 uger gennemføres enten samlet på ét sted eller på to forskellige steder. Opdeles praktikken i to perioder, skal den mindste periode være på min. 8 uger. Praktikstedet, som skal have relation til det tekstile område, vælges med henblik på den studieretning, den studerende har valgt. De studerende orienteres inden praktikforløbet om vilkårene for praktikken, men skal selv være opsøgende i forhold til at skaffe en praktikplads. Praktikken foregår på praktiksteder - i Danmark eller i udlandet -, der er godkendt af Håndarbejdets Fremme. Praktikken må gerne afholdes i en gruppe på ét praktiksted med max. 2 studerende. Der skal, inden praktikperioden begynder, foreligge en godkendt skriftlig og underskrevet praktikaftale med praktikstedet om, hvordan praktikken skal forløbe, og hvilke individuelle læringsmål den studerende vil arbejde med. Den Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 23

24 studerende er forpligtet til i praktikken at deltage i de opgaver, som arbejdspladsen tilrettelægger, og som er beskrevet i praktikaftalen. Praktikstedet skal dokumentere den studerendes deltagelse efter endt praktik. Prøve i studieretningspraktikken Efter praktikperiodens gennemførelse afholdes en intern prøve (jvf. 17 i Bek. nr. 636 af 29/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser). Prøven skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Den interne prøve består af fire elementer: en 1.dels-praktik-rapport, der skal afleveres senest en uge før praktikstart gennemførelse af de min. 17 ugers praktik og aflevering af underskrevet dokumentation en 2.dels-praktik-rapport, der afleveres efter endt praktik 15 minutters formidling/præsentation af praktikken. Ved 2 personer afsættes der 25 minutter til formidling/præsentation. Praktikken skal formidles til studerende på egen årgang og årgangen under. Har den studerende været i praktik to steder, skal der kun eksamineres i det ene. Den studerende meddeler ved afleveringen af 2. delspraktikrapporterne, hvilket af de to steder den studerende vil til prøve i. Alle fire elementer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Den studerende kan ikke indstille sig til det afsluttende bachelorprojekt, hvis observationspraktikperioden ikke er godkendt og prøven i studieretningspraktikken ikke bestået. Krav til de skriftlige rapporter Målet med praktikrapporterne er, at den studerende forholder sig til indfrielsen af egne læringsmål fastholder og reflekterer over sine erfaringer, da disse skal inddrages i bachelorprojektet formidler oplysninger om sit praktiksted til andre studerende Formalia Oplysningerne i rapporten skal indeholde flest mulige svar på nedenstående, skal være maskinskrevne og skal være udarbejdet i A4 format. Den samlede rapport skal have en forside med den/de studerendes navn, efternavn og klasse, praktikkens periode med start- og slutdato, årstal og praktikstedets navn, adresse, telefonnummer og adresse. Der må gerne være billede/illustration på forsiden. Antal anslag skal angives sidst i henholdsvis 1.dels-rapporten og 2.dels-rapporten. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 24

25 Der må ikke være billeder/illustrationer i 1.dels-rapporten. Der må gerne være billeder/illustrationer i 2.dels-rapporten. Hvis den/de studerende har det samme praktiksted alle 17 uger, så gælder der følgende om rapporternes omfang: 1.dels-rapporten skal være på min. 1,5, max. 2 normalsider (1 normalside er 2400 anslag). Er 2 studerende sammen er kravet min. 2, max. 2,5 normalsider. 2.dels-rapporten skal være på min. 3, max. 4 normalsider. Er 2 studerende sammen er kravet min. 4, max. 4,5 normalsider Hvis den/de studerende har to praktiksteder, så gælder der: Hver af 1.dels-rapporterne skal være på min. 1, max. 2 normalsider. Er 2 studerende sammen er kravet min. 1,5, max. 2,5 normalsider for hver rapport. Hver af 2.dels-rapporterne skal være min. 2,5, max. 3 normalsider. Er 2 studerende sammen er kravet min. 3, max. 3,5 normalsider for hver af rapporterne. Ved to praktiksteder og valg af tomandsgruppe er det ikke nødvendigt at begge praktiksteder er i gruppe. Det anbefales, at den studerende fører logbog under praktikopholdet, da det vil gøre rapportskrivningen lettere. 1.dels-rapporten skal rumme oplysninger om følgende 3 områder: 1. Beskrivelse af det godkendte praktiksted Hvad er det for en type arbejdsplads? Hvad er virksomhedens/institutionens historie? Hvad er virksomhedens/institutionens formål? Hvad er dens produkt/undervisningsområde? Hvem er brugere, deltagere eller kunder? Hvordan er virksomhedens/institutionens økonomiske organisering? (Ejerforhold, finansiering, selskabsform.) Hvordan ledes virksomheden/organisationen? (Bestyrelse, ledet af indehaveren, leder ansat af kommunen.) Hvor mange ansatte er der i virksomheden/institutionen? Hvad er de ansattes uddannelse, og hvad er deres funktion i virksomheden/institutionen? Befinder virksomheden/institutionen sig på et felt, hvor der er mulighed for ekspansion og fremgang? 2. Beskrivelse af den/de studerendes læringsmål ud fra den underskrevne praktikaftale. Tydelig beskrivelse af den/de studerendes læringsmål, hvorfor den/de studerende har valgt dem, og hvordan den/de studerende forestiller sig at kunne opnå dem. 3. En redegørelse for de aftalte arbejdsopgaver, praktikværtens forventninger til den/de studerende, møder, besøg mm. i praktikperioden Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 25

26 2.dels-rapporten skal rumme følgende: 1. Beskrivelse af selve praktikforløbet og den/de studerendes erfaringer fra praktikken Var der forhold på praktikstedet, der var anderledes end beskrivelsen i 1.delsrapporten? Hvordan var arbejdsfordelingen på stedet? Hvem var de ansatte? Funktion, uddannelse mm. Hvilke arbejdsopgaver havde den/de studerende, og hvordan blev de løst? På hvilken måde har den/de studerende kunnet inddrage fagene fra uddannelsen? Hvilke muligheder ser den/de studerende i de kompetencer, der er opnået fra uddannelsens fag i forhold til at være på det pågældende praktiksted? Hvordan vurderer den/de studerende sine/deres samarbejdsevner i forhold til praktikstedet? Kan den/de studerende som professionsbachelorstuderende se muligheder for at kunne tage medansvar for virksomhedens/institutionens udvikling? Har den/de studerende oplevet komplekse situationer, hvor der har været mulighed for at bidrage med idéer til løsning? Hvilke erfaringer gjorde den/de studerende i øvrigt som professionsbachelorstuderende i tekstildesign, -håndværk og formidling? 2. Redegørelse for i hvilken grad den/de studerende har fået indfriet sine/deres læringsmål. 3. Udarbejdelse af problemstillinger Under praktikopholdet vil den/de studerende sikkert støde på spørgsmål og problemstillinger af faglig karakter, som undrer eller vækker nysgerrighed. Den/de studerende skal gengive to eller flere af disse problemstillinger og de tanker, der er gjort omkring dem. 4. Konklusion Hvordan vil den/de studerende samlet vurdere praktikopholdet? Krav til de 15/25 minutters formidling/præsentation af praktikken En præsentation af fakta om praktikstedet sammen med En reflekteret bearbejdelse af indholdet i praktikken, praktikaftalen og de opstillede, individuelle læringsmål En samlet evaluering af forløbet. Der vil yderligere være 5 minutter afsat til spørgsmål. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 26

27 Eksamensbestemmelser Bek. nr af om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Generelle bestemmelser Prøver i forbindelse med uddannelsen er interne eller eksterne. Ved interne prøver anvendes intern censur ved Håndarbejdets Fremmes eller UCC s egne lærere, ved eksterne prøver deltager en ekstern censor. Interne prøver bedømmes med bestået/ikke bestået. Eksterne prøver bedømmes med 7-trinsskalaen (Bek. nr. 262 af 20/3/2007 om karakterskala og anden bedømmelse). Tilmelding. Ved indskrivning på uddannelsen er den studerende samtidig tilmeldt alle de tilhørende eksaminer. Men det er en forudsætning for deltagelse i en prøve, at den studerende opfylder deltagelsespligten og har afleveret opgaver og projekter i forbindelse med den udbudte undervisning. Beslutning om, at en studerende ikke kan deltage i en prøve, fordi deltagelsespligten ikke er opfyldt, træffes af uddannelsesledelsen på baggrund af indstilling fra underviserne. Antal forsøg. Den studerende kan i alt indstille sig tre gange til en ikke-bestået prøve. Beståede prøver kan ikke tages om. Alle prøver i løbet af studiet skal være bestået, før den studerende kan afslutte sit bachelorprojekt. Omprøver afholdes inden for samme eksamenstermin, eller senest når den pågældende prøve afholdes igen. Afmelding. Den studerende kan framelde sig en prøve. Afmelding skal ske senest 4 uger før den fastsatte afleveringsfrist for det skriftlige produkt, der hører til eksamen. Hvis den studerende uden rettidig afmelding ikke afleverer det skriftlige produkt - og dette ikke skyldes sygdom - betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange for påbegyndt. Sygdom. Bliver en studerende syg i forbindelse med en prøve, arrangerer Håndarbejdets Fremme en sygeeksamen inden for samme eksamenstermin eller i næstfølgende eksamenstermin. Ved sygdom i et eksamensforløb skal den studerende aflevere en lægeerklæring, der dokumenterer sygdomsperiodens længde. På den baggrund forlænger Håndarbejdets Fremme den fastsatte eksamensperiode med en periode af tilsvarende længde. Hvis sygdomsperioden er så lang, at eksamen ikke kan finde sted inden for den aktuelle eksamenstermin, tilbydes den studerende eksamen i den næstfølgende termin. Sygemelding i forbindelse med en prøve betragtes ikke som brug af en prøvegang. Re-eksamination. Ved de prøver, hvor Håndarbejdets Fremme stiller opgaven, medfører sygeeksamen og omprøve, at den studerende får stillet en ny opgave. Ved prøver, hvor den studerende selv har valgt emne, kan det valgte emne anvendes igen ved sygeeksamen og omprøve. Sprog. Prøverne aflægges på dansk. Ved bedømmelsen af de skriftlige produkter lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes formulerings- og staveevne, dog vægtes det faglige indhold tungest. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk. Tillæg af tid. Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og studerende med et andet modersmål end dansk kan få tillæg af tid i forhold til aflevering af en skriftlig eksamens- Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 27

28 opgave. Den studerende skal senest 8 uger før afleveringsfristen søge uddannelsesledelsen herom. Bedømmelsen er altid individuel. Arbejder to eller flere studerende sammen om en skriftlig eksamensopgave, skal det af det skriftlige oplæg fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af teksten, i hvad der svarer til mindst halvdelen af opgaven. Ved mundtlig gruppeprøve, hvor to eller flere studerende eksamineres sammen, er bedømmelsen ligeledes individuel. Antal ved gruppeprøve. Det maksimale antal studerende ved gruppeprøve se under bestemmelserne for de enkelte prøver. Ved skriftlige opgaver, hvor der angives et omfang i antal normalsider, skal 1 normalside forstås som 2400 anslag i maskinskreven tekst. Alle anslag, bogstaver, tegn og mellemrum tælles med. Ved opgørelse af en opgaves antal anslag tælles forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag ikke med. Noter tæller med. Tekst, der hører til visualiseringer tæller med. Antal anslag oplyses på opgavens forside. Visualisering sidestilles med tekst i forhold til anvendelse og kildeangivelse. Hensigten med visualisering i opgaver er dokumentation; en visualisering skal derfor relateres til det, problemformuleringen lægger op til. Der kræves ikke kildeangivelse, hvis det drejer sig om moodboards eller andet inspirationsmateriale, men arbejdes der videre med et eksakt billede, skal kilden angives. Det vil i bestemmelserne for de enkelte prøver fremgå, hvilke krav der er til visualiseringens omfang. Skriftlige eksamensopgaver er hjemmeopgaver, som udarbejdes af den studerende - individuelt eller flere sammen. Håndarbejdets Fremme stiller sit håndbogsbibliotek til de studerendes rådighed, men den studerende skal selv skaffe information og litteratur og har selv ansvaret for skriveværktøj og kopiering af det skriftlige produkt. Den studerende får tilbudt vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver. Regler om adfærd i forbindelse med eksamen De studerende har efter aftale med uddannelsesledelsen adgang til at bruge Håndarbejdets Fremmes værksteder og redskaber i eksamensperioderne. De studerende får anvist, hvilke lokaler de kan arbejde i, og det er en betingelse, at de studerende flytter ud af lokalerne, såfremt der skal foregå anden undervisning eller eksamen, ligesom det er en betingelse, at de studerende rydder op efter sig. Fra og med dagen før de mundtlige prøver begynder, har de studerende ikke længere tilladelse til at arbejde i Håndarbejdets Fremmes lokaler. Lyd- og/eller billedoptagelser af den mundtlige prøve er ikke tilladt. Under eksaminators og censors votering ved mundtlig prøve må den studerende og tilhørere ikke være til stede i lokalet. Den studerende må ikke efterlade mobiltelefon eller andet udstyr, der kan optage voteringen. Under voteringen skal den studerende og tilhørere opholde sig så langt fra eksamenslokalet, at voteringen ikke kan høres. Håndarbejdets Fremme anviser, hvor den studerende og tilhørere skal opholde sig. Respekterer den studerende ikke disse vilkår, kan det give anledning til bortvisning fra prøven. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 28

29 De enkelte prøver på Håndarbejdets Fremme Der er placeret prøver på studiets 2., 4., 6. og 7. semester. Undervisning og vejledning i de forskellige fag vil derfor knytte tæt an til eksamensperioderne, og i de tilfælde, hvor eksamensopgaven stilles af Håndarbejdets Fremme, vil opgaveformuleringens tage afsæt i de temaer og emner, som har indgået i studieforløbet. Prøve efter 1. år. Tekstil prøve (6 ECTS) Første studieår afsluttes med en ekstern prøve i tekstilfag med inddragelse af elementer fra uddannelsens øvrige fagområder. Prøven skal dokumentere, at den studerende har erhvervet sig grundlæggende kvalifikationer i forhold til det første studieårs obligatoriske elementer. Konkret skal prøven vise den studerendes formgivningsmæssige kompetence i designprocesser og håndværksmæssige færdigheder inden for beklædning i kombination med tekstiltryk eller broderi perspektiveret i forhold til emner gennemgået i tekstillære, kulturfag og formidlingsfag. Prøven består af: en synopsis på max. 5 normalsider, som omfatter redegørelse for ideen til produkt, procesbeskrivelse, visualisering af denne og perspektivering i forhold til emner gennemgået i tekstillære, kulturfag og formidlingsfag et tekstilt produkt en mundtlig fremlæggelse Prøven er individuel. Prøveforløbet strækker sig over 4 uger. Håndarbejdets Fremme vælger, hvilke emner fra Tekstillære, Kulturfag og Formidlingsfag der skal inddrages som perspektivering. Der gives vejledning i første halvdel af prøveforløbet. Derpå arbejder den studerende selvstændigt med færdiggørelse af synopsis og produkt og forberedelse af mundtlig præsentation. Den skriftlige synopsis afleveres ca. 1 uge før den mundtlige prøve. Det tekstile produkt skal fremstå som et resultat af designprocessen, og der skal være sammenhæng mellem indholdet i synopsen og produktets udtryk, hvor anvendelse af teknikker og materialebrug bygger på begrundede valg. Den mundtlige fremlæggelse varer 30 minutter (inkl. votering). Den studerendes mundtlige oplæg må ikke vare mere end halvdelen af eksaminationstiden. Resten skal bruges til uddybende spørgsmål og diskussion. Alle tre dele synopsis, produkt og mundtlig fremlæggelse med visualisering af projektet - vurderes som en helhed. Prøven vurderes af en ekstern censor og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Studerende, der ikke består prøven, får mulighed for reeksamination, men kan i øvrigt fortsætte uddannelsen. Prøven skal være bestået inden udgangen af andet studieår, for at den studerende herefter kan fortsætte uddannelsen. Professionshøjskolen UCC. Håndarbejdets Fremme. December 2014 Side 29