Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn med opholdssteder, bo- og dagtilbud 2010

Transkript

1 Oktober 2010 Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn med opholdssteder, bo- og dagtilbud 2010 Om opholdsstedet / botilbudet / dagtilbudet / behandlingstilbudet Tilbuddets navn Blå Kors Behandlingscenter Taastrup Adresse Jernbane Allé 11A, 2630 Taastrup Telefon TLF adresse / hjemmeside Lederens navn Helle Kjær Tilbuddets type Tilbuddet drives efter sundhedslovens 141. Blå Kors Behandlingscenter i Høje-Taastrup Kommune er en del af Landsorganisationen Blå Kors Danmark. Der tilbydes ambulant behandling samt dag- og døgnbehandling for voksne med et alkoholproblem samt familie og pårørende, herunder børn fra 15 år og opefter. Antal afdelinger / enheder Der er en døgnafdeling og en ambulant afdeling. Antal pladser Der er 6 intensive døgn- og 9 intensive dagbehandlingspladser. Der er i gennemsnit indskrevet 165 aktive ambulante brugere hvoraf ca. 85 personer møder hver mandag og torsdag. Om tilsynet Dato for tilsynsbesøg Den Start- og sluttidspunkt for tilsynsbesøg Kl

2 Deltagere i tilsynet Leder Helle Kjær To medarbejdere en sygeplejerske og en pædagog/gestaltterapeut To brugere af døgnbehandling Tilsynsførende: Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, Socialpædagog, Cand.Pæd) Maud Rosendahl (Konsulent, Cand.Scient.Soc.) Materiale, der er indgået i forberedelsen af tilsynet Sidste tilsynsrapport Kvalitetsstandarder Hjemmeside Tilbudsportalen Desuden besvarer ledelsen af tilbuddet følgende spørgsmål skriftligt inden tilsynet: Er der iværksat nye kvalitetsforbedrende tiltag siden sidste tilsynsbesøg? Har der været klager fra brugere, pårørende eller andre? Spørgsmål vedrørende brand og beredskab Spørgsmål vedr. rengøring på fællesarealer, boligerne, grupperum m.v. Samarbejde med myndighedsfunktion Spørgsmål vedrørende medicinhåndtering Har der været besøg fra fødevarekontrollen? Har Arbejdstilsynet foretaget screening? Og har de haft bemærkninger? Tilsynet har talt med beboerne om: Giver bygningerne mulighed for aktiviteter og privatliv for borgerne? Er der ud fra et alment borgersyn en god rengøringsstandard? Hvordan forholder borgerne sig generelt til rammerne for måltiderne? Oplever brugerne generelt at være inddraget i planlægning og levering af hjælpen? Oplever borgerne at blive informeret om generelle forhold på opholdsstedet / i botilbudet? Hvordan arbejdes der med brugernes ressourcer og udvikling? Medinddrages brugerne eksempelvis i tilrettelæggelsen af ydelserne? Bliver borgerne hørt, forstået og imødekommet i det daglige? Oplever borgerne generelt at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter i tilbuddene? Hvordan oplever borgerne, mulighederne for fysisk aktivitet og træning Hvilke planer og tanker gør medarbejdere, ledere og brugere sig om fremtiden? Status siden sidst 1. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Kort gennemgang af bemærkninger fra sidste tilsynsmøde Standard for medicinhåndtering Standarden er under udarbejdelse og næsten færdig. Arbejdet blev forsinket på grund af personaleudskiftning Forventning om afholdelse af brandøvelse inden november Brandøvelsen blev holdt 20. januar Det var svært at få brugerne til at tage det alvorligt. Det gav en god indsigt i hvorfor der skal laves brandøvelser. Mål om forløbsstudier af brugerne i drifts- og udviklingsaftalen Dette arbejde laves i samarbejde med Blå Kors forsknings- og innovationsafdeling. De har hjulpet med at lave et spørgeskema. 2

3 Man har indhentet samtykkeerklæringer fra alle brugere på, at Blå Kors må kontakte dem efter endt behandling. Man kan ikke måle effekten af behandlingsforløbet som sådan idet man ikke kan være sikker på, at der ikke også er andre grunde til et godt resultat, men man kan beskrive forløbet. De skal til at i gang med at lave telefoninterviews. Fokus på sygefravær Der er løbende fokus på sygefraværet og der er næsten ikke noget fravær. Terapeuter har generelt svært med at melde sig syge man har jo en aftale, og der er en eller flere der venter. Nedsættelse af røggener De har valgt at bygge en selvstændig vinterstue til rygerne. Det vil sige en isoleret pavillon i gården, hvor der må ryges. Det oplyses desuden, at nyere forskning viser at der er sammenhæng mellem rygning og alkohol.lidt forenklet vil det sige, at en begrænset rygning kan bidrage til at fastholde et ikke-misbrug. Kursus i comorbiditet Der har været nogle kursusdage i emnet med en psykolog. Det er en behandlingsmetode, hvor man tester/screener brugerne for, om der er flere problemstillinger. Så man kan sikre at der gives den rigtige behandling. Screening er fast for angst, ADHD og depression. Hvis man kan mærke, at der er noget mere, går man dybere i det med ny screening. Hvad er der sket siden sidste anmeldte tilsynsbesøg? Er der iværksat nye kvalitetsforbedrende tiltag siden sidste tilsynsbesøg? Påbud fra arbejdstilsynet i forhold til rygning. Dette er der som nævnt fulgt op på. Man har besluttet at alt røg nu skal ud fra huset. Cafeen blev røgfri i november og i maj blev Tv stuen røgfri der blev etableret en overdækket terrasse uden for stuen. Lige nu er der som sagt ved at blive bygget en vinterstue til rygerne. Man har talt om at tilbyde rygestop kurser. Der er udarbejdet en medicinhåndteringsprocedure. Der er udarbejdet en ny pjece til samarbejdsparter. Der er lavet et projekt omkring ambulatoriedriften en beskrivelse af hele arbejdsgangen omkring en bruger. Systemet skal sikre, at man får fokus på, hvad der skal gøres, hvis brugerne ikke dukker op. At der er kommet en procedure og fokus herpå betyder konkret, at de har fået fanget nogen ind, som var på randen til at falde fra i behandlingen. De arbejder kontinuerligt på at få nye varer på hylderne, så de kan imødekomme kommunernes meget forskellige krav og behov. I nogen kommuner vil man fx gerne betale for støttende samtaler til pårørende. Det vil man ikke i andre. De skal derfor hele tiden have styr på hvilke særaftaler, der er med hver kommune. Derfor holder de løbende samarbejdsmøder med kommunerne for at høre, hvad kommunerne gerne vil have og for at fortælle om, hvad stedet kan tilbyde. Der er en vifte af tilbud i den nye pjece, men deres ydelser er ikke statiske. Har der været klager fra brugere, pårørende eller andre? Nej Tilsynet vurderer at der er arbejdet relevant med anbefalinger og 3

4 bemærkninger fra sidste tilsynsrapport. Tilsynet bemærker, at de overvejer at tilbyde rygestopkurser. Fysiske rammer og samarbejde med myndigheden 2. Brand og beredskab Beredskabsplan Evakueringsplan Ja. Der er en skriftlig beredskab og evakueringsplan, som er indsendt i forbindelse med tilsynet og personalet er bekendt med den. Ja, se ovenfor Brandtilsyn 2. september Brandøvelse Sidste brandøvelse var 20. januar 2010 Førstehjælp Andet Eventuelle bemærkninger fra brandmyndigheder Alle medarbejdere var på førstehjælpskursus i 2006, siden er ansat tre nye medarbejdere, som alle er uddannet sygeplejersker. Nej Brandsynet gav ikke anledning til særlige bemærkninger. Tilsynet har ingen kommentarer. 3. Fysiske rammer / miljø Er miljøet, borgerne færdes, i tilfredsstillende? Tilsynet vises rundt på Blå Kors Behandlingscenter. Indretningen er imødekommende, lyst og venligt. Opleves fællesarealer rene og ryddelige? Lever bygningerne op til et passende niveau af tilgængelighed? Giver bygningerne mulighed for aktiviteter og privatliv for borgerne? (Særligt fokus på køkken, toilet og badeforhold) Alle fællesarealer opleves rene og ryddelige. Ja. Lige nu er der ikke så mange brugere, så der er god plads. Brugerne er tilfredse med indretningen og er bl.a. glade for, at der er to tv stuer, så man ikke nødvendigvis skal se det samme. Værelserne er også fine, man skal jo ikke være der så meget, siger brugerne, og der er hvad, der er brug for. Brugerne er endvidere glade for fitness rummet. Røgfrihed er ikke noget problem, oplever brugerne. Tværtimod opleves det godt med begrænsningen. Har Arbejdstilsynet foretaget screening? Og har de haft bemærkninger? Arbejdstilsynet har været på opfølgende tilsynsbesøg den 29. juni Arbejdstilsynet har oplyst på deres tilsynsbesøg at Behandlingscentret skal forhindre forurening fra rygerum i at sprede sig til øvrige lokaler. Arbejdstilsynet har den 23. oktober 2009 fremsendt følgende udkast påbud: Virksomheden påbydes at sikre at tilstrækkeligt luftskifte og en 4

5 passende luftkvalitet uden generende træk i rygerummene i Blå Kors Behandlingscenter. Påbuddet skal være efterkommet senest 1. marts Behandlingscentret har meddelt, at rygepolitikken allerede er blevet skærpet efter tilsynsbesøget bl.a. med røgfri brugercafé i stueetagen, så arbejds- og behandlerafsnit er helt røgfrit, ligesom der er iværksat andre tiltag, bl.a. bygget udendørs overdækning til brug for rygere samt igangsat etablering af udendørs, helårsisoleret rygepavillon. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer generelt er tilfredsstillende. 4. Rengøring på fællesarealer, boligerne, grupperum m.v. Hvem står for rengøringen? Der er ansat et firma til rengøring af grupperum/fællesarealer og kontorer. Rengøring i gangarealer, spisestue, opholdsstue og egne værelser samt to toiletter i underetagen står brugerne selv for. Praktisk frivillige udfører praktisk arbejde såsom at vande blomster, oprydning, opsætning af billeder, snerydning, rense vandhaner. Hvor ofte gøres der rent? Der er rengøring to gange ugentlig i grupperum/fællesarealer og kontorer. Brugenes områder er der lagt planer for. Toiletter rengøres hver dag. I Boliger/grupperum? På badeværelser/toiletter? Brugerne gør rent på eget værelse En gang daglig I fælles opholdsrum/mødelokaler? To gange ugentlig På gangarealer? I personale rum/toilet? Lever rengøringen op til standarden/ aftalerne? Dækker standarden og aftalerne behovet for rengøring? Er der ud fra et alment borgersyn en god rengøringsstandard? To gange ugentlig Toilet rengøres dagligt ja ja Ja Tilsynet vurderer, at der er en tilfredsstillende rengøringsstandard. 5

6 5. Samarbejde med myndighedsfunktion Er der opmærksomhedspunkter i forhold til Høje-Taastrup Kommune fungerer det eventuelle samarbejde? Ledelsen har fem gange årligt møde med Høje-Taastrup Kommune vedrørende økonomi og budget samt øvrigt samarbejde. Behandlingscentret oplever, at der måske ikke er samme opmærksomhed på de institutioner som kommunen har driftsaftaler med som på kommunens egne institutioner. Man kan som driftsaftaleinstitution godt have oplevelsen af at blive glemt. Tilsynet vurderer at der er et godt samarbejde med Høje Taastrup Kommune, men at der til tider kan være en brist i infomationsflow og kommunikationen. Tilsynet bemærker at Behandlingscenteret kan søge at gøre opmærksom på de problemer de oplever over for forvaltningen. Politikker / retningslinjer for opholdsstedet / botilbudet 6. Kost og ernæring Er der udarbejdet generelle retningslinjer, kostpolitik eller ligtivaon er det med til at genvinde glæden ved omsorgen for sin Ja. Sund mad er en vigtig del af det gode liv. Sammen med monende i tilbuddet? krop. Behandlingscentret har udarbejdet en række principper for den kost der serveres: Der er friskbagt brød til morgenmad Til frokost serveres buffet med kolde og lune småretter, hertil altid råkost og grøntsager Til aftensmaden serveres varieret kold mad, hvori der indgår kød, grøntsager, råkost eller salat Der er en økonoma, som lægger kostplanen for en måned. Tidligere gennemgik den administrative leder planen for at se, om der var ordinær kost nok. Nu er det inde i en god gænge. Der er åbenhed for forslag fra beboerne. Hvordan sikres/hvilke tiltag gøres for at sikre, at der er tale om fyldestgørende kost? Behandlingscentret lægger vægt på: At der laves mad fra bunden af friske råvarer Ingen færdigprodukter At stedet bager selv At maden er varieret og ernæringsmæssig rigtig At der ved hvert måltid kun serveres ét stivelsesprodukt (kartofler, ris, pasta) At der altid er grøntsager og råkost til måltidet (begge dele) At maden ser indbydende ud En del af brugerne har behov for en særlig diæt med fokus på mere fedt og proteinrig kost. Disse får særkost og bliver vejet ugentligt af sygeplejersker. Da maden betragtes som en væsentlig del af Centres helhedsbehandling, ændres den ikke bare på baggrund af brugerønsker. Centret ønsker selvfølgelig at høre brugernes mening, men Centret vil på den anden side også holde fast i de fastlagte principper, som på linje med den øvrige behandling kan begrundes fagligt. Deltager borgerne i madlavning? To af brugerne er med hver morgen, i en halv time til at snitte og hakke grøntsager, og ellers hjælper de med at dække bord og tage ud af bordet, samt opvask efter alle måltider. 6

7 Hvordan forholder borgerne sig generelt til rammerne for måltiderne? Brugerne virker ifølge leder tilfreds med kostpolitikken på Behandlingscentret. Brugerne giver udtryk for, at det uden tvivl er den rigtige form for kost, men at det kunne godt være mere fantasifuldt. Brugerne ved godt, at de selv kan komme med forslag. Der er rigeligt mad og det er af god kvalitet. I weekenderne laver brugerne selv mad. De får udleveret penge til maden og så bestemmer de helt selv, fortæller de. Kan borgerne frit tage drikkevarer, frugt mv.? Har borgerne indflydelse på, hvor de kan spise? Hvem står for menu og indkøb? Har der været besøg fra fødevarekontrollen? Og har det eventuelt givet anledning til bemærkninger? Ja. Der er opsat drikkevands automat, kaffe og the til fri afbenyttelse samt altid fremsat frisk frugt. Endvidere er der køleskab med rugbrød, pålæg mm til brugerne frie afbenyttelse. Ja. I weekenden får brugerne penge til indkøb, og de laver selv mad. Ellers er det økonomaen som står for indkøb og madlavning. Behandlingscentret fik tildelt en Elite Smiley ved besøget af fødevarekontrollen juli Denne fik de imidlertid frataget ved sidste besøg, da der var en ny konsulent, som lagde vægt på forhold som den tidligere konsulent ikke havde fundet anledning til at påpege. Det drejede sig bl.a. om afskalning af maling på elstander, og synlige søm på hjørne af bestikskuffe. Behandlingscentret har til dato fået renoveret og udbedret alt hvad fødevarekontrollen har påpeget. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund og fyldestgørende kost. Der er tilfredshed blandt brugerne, som dog påpeger, at det ind i mellem kan være lidt ensformigt. Brugerne foreslår selv at det kunne være en fast aftale, at køkkendamen kom med til morgenmøderne en gang om måneden, så brugerne kunne komme med idéer til kostplanen. Tilsynet anbefaler, at dette indføres forsøgsvis. 7. Værgemål, magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Er der borgere i tilbuddet, der har behov for værgemål? Og er der indgået værgemål? Hvilke tanker har I gjort jer omkring værgemål? Er der borgere i tilbudet, som har brug for særlige foranstaltninger i henhold til magtanvendelsesreglerne / selvbestemmelsesretten? Er der i bekræftende fald gjort foranstaltninger? Ikke relevant Ikke relevant Der foretages ingen magtanvendelser, men der kan forekomme trusler, som gør det nødvendigt at tilkalde politiet. Der sker også, at der er behov for at køre brugere til psykiatrisk skadestue. Der er generelt et meget tillidsfuldt forhold til terapeuterne, som betyder, at brugerne føler sig trygge. Hvis der opstår situationer sker det som regel i begyndelsen af de svære sager, hvor brugeren er udskrevet fra psykiatrisk afdeling for tidligt. 7

8 Man oplever generelt at brugerne er meget dårligere i dag end tidligere. Er der foretaget registreringer af magtanvendelse? Anvendes samtykkeerklæringer jf. lov om social service 124, stk. 3? Er der borgere, der oplever, at de bliver udsat for tvang? Er alle borgere for eksempel frit stillet til at forlade tilbuddet mv.? Forekommer der vold/seksuelle krænkelser blandt brugerne? Hvis ja hvordan registreres og forebygges det? Evt. anmeldelse til politiet? Er medarbejderne bekendt med lovgivning og Høje-Taastrup Kommunes vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten? Nej Nej Nej Nej Ja Tilsynet har ingen kommentarer. 8. Medicinhåndtering Er der en fast skriftlig procedure Proceduren for medicinadministration er næsten færdig. Sygeplejersken har arbejdet med det siden hendes ansættelse i marts. for medicinadministration og følges den? Der er blevet lavet en standard og et registreringsskema med lokale retningslinjer og instrukser/vejledninger for, hvordan de håndterer medicin. Det er lavet inden for hvert område, så det har været meget omfattende. Alle registreringer er elektroniske. I forhold til utilsigtede hændelser er sygeplejersken ansvarlig for ambulatoriefunktionen og for at den medicinske behandling bliver a jour ført i forhold til ordinationen og gennemførelsen af behandlingen. De indlagte og de frivillige kan få udleveret medicin. Alle andre får medicin gennem deres egen læge. Ved antabusudlevering er de øvrige medarbejdere blevet sidemandsoplærte af den tidligere sygeplejerske og de kan derfor udlevere antabus. Systemet er ret nyt. Der er udfordringer i forhold til registreringer fordi systemet ikke er opdateret. Den, som har hældt medicinen op kan ikke kvittere i systemet. Det foregår nu manuelt eller via journalsystemet. Har der været utilsigtede hændelser siden sidste tilsyn og er der sket en registrering af utilsigtede hændelser i forhold til medicinad- Se ovenstående 8

9 ministration? Er der iværksat korrigerende handlinger som følge af eventuelle utilsigtede hændelser? Er personalet bekendt med virkninger, bivirkninger af den medicin borgerne modtager, herunder håndkøbsmedicin? Er der overensstemmelse mellem den medicin, der er anført på medicinskemaet, og den medicin, der gives/udleveres til den enkelte borger? Se ovenstående Se ovenstående Al medicin optælling, dosering, udlevering foregår gennem sygeplejersker. De frivillige får medicinen en gang om ugen, de indlagte får det to gange om ugen. Tilsynet vurderer, at der er foretaget et flot og eksemplarisk stykke arbejde omkring udarbejdelse af medicinhåndteringsprocedurer og standarder. 9. Håndtering af borgernes økonomi Håndtering af borgerne økonomi, herunder om der er udarbejdet interne retningslinier til personalet for håndtering af beboernes økonomi i henhold til Høje- Taastrup Kommunes kasse- og regnskabsregulativ Der er ingen håndtering af brugernes økonomi. Det fungerer som på et sygehus, dvs. at brugerne kan opbevare penge på deres værelse. Ingen kommentarer. Inddragelse og indflydelse 10. Brugerindflydelse og inddragelse Er der etableret et brugerråd og fungerer det aktivt? Hvis ikke, hvordan er brugerindflydelsen så organiseret? Der er ikke krav om brugerråd. Det havde man tidligere, da de var i amtet, fordi der var mange brugere, som boede her i op til seks måneder. Nu visiteres brugerne højest til to måneder og derfor giver det ikke længere mening med et brugerråd. Er der etableret et bruger- og pårørenderåd og fungerer det aktivt? I stedet er brugerindflydelsen organiseret gennem de daglige morgenmøder. Her kan brugerne komme med forslag eller diskutere, hvis der er noget som opleves problematisk. Der er en fast dagsorden for møderne. Herunder uddelegering af pligter, som opvask, skrælle grønsager, rengøring, borddækning og aftagning. Morgenmøderne handler om at orientere brugerne og mødes og starte op på dagen. Hvis der er nogen som ikke møder op, tager man kontakt med dem for at høre hvor de bliver. Nej 9

10 Oplever brugerne generelt at være inddraget i planlægning og levering af hjælpen? Behandlingen har helt og holdent udgangspunkt i brugerne, oplever de. I behandlingen kan der også være lidt undervisning eller nogle diskussioner, men hovedparten af tiden er det brugerne selv som er på. Derud over er der et fast møde, som starter dagen, fortæller brugerne. Der gives faktuelle informationer og man kan få meget indflydelse. Der er meget stor åbenhed og medarbejderne lægger altid op til, at man kan sige alt, hvad man har lyst til. Det er væsentligt for, at man får det mest optimale ud af opholdet. Der kan også blive taget nogle ting op omkring fællesskabet, hvis der fx er en meget udadreagerende og forstyrrende bruger. Man roser også hinanden, hvis man bliver bedre til noget. Oplever borgerne at blive informeret om generelle forhold på opholdsstedet / i botilbudet? Se ovenstående. Tilsynet vurderer, at der er en meget høj grad af brugerindflydelse og medinddragelse både i forhold til fællesskabet og den enkeltes eget behandlingsforløb. 11. Inddragelse af pårørende Hvordan fungerer samarbejdet ml. Godt medarbejdere og de pårørende? Er de pårørende informeret om det daglige liv og på hvilken måde? Medinddrages de pårørende og på hvilke områder/niveau? Via brugerne Det er meget vigtigt, at man får de pårørende med i behandlingen. Se også under pædagogik. Er de pårørende orienteret om hvordan man kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejdere på opholdsstedet / i botilbuddet? Ja Ingen kommentarer Indhold og udvikling 12. Pædagogik / metode Fokusområde Hvilket værdigrundlag lægges til grund for arbejdet med målgruppen? Der arbejdes ud fra følgende værdiggrundlag: Blå Kors Danmarks arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn. Det er afgørende for deres syn på mennesket, og for deres syn på afhængigheden, og afgørende for det arbejde de udfører. Det kristne livs og menneskesyn betyder, at de betragter det enkelte menneske som unikt og derfor værdigfuldt i sig selv. Ethvert menneske har ret til at være ansvarligt for sit eget liv. 10

11 Det gode liv drejer sig om menneskelige relationer, til sig selv, til sine nærmeste og omgivelserne. Og i deres daglige arbejde især om de gensidige relationer mellem den alkoholafhængige og behandleren som medmenneske, med udgangspunkt i respekt og forståelse uden moraliseren. Er der udarbejdet kvalitetsstandarder og anvendes de? Hvilke pædagogiske tiltag ligger til grund for tilbuddet, og hvordan vurderer medarbejdere og ledere pædagogikkens omsættelighed i praksis? Der findes lokale kvalitetsstandarder for kommunikation, systematisk afdækning af brugerens forudsætning for kommunikation og vejledning i empatisk kommunikation og respektfuld kommunikation. Blå Kors Behandlingscenters alkoholbehandling tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2008 og den eksisterende MTV rapport på området. Behandlingscentret anvender de metoder, der anbefales, så som kognitive alkoholbehandling, struktureret tilbagefaldsforebyggelse m.v. ligesom Behandlingscentret konsekvent inddrager pårørende i behandlingsforløbet, fordi der er evidens for, at det ikke blot medvirker til øvet livskvalitet for både den alkoholafhængige og de pårørende, men også øget effekt af alkoholbehandlingen. Elementer i den psykoterapeutiske alkoholbehandling der bygger på 4 grundpiller: Borgerens psykiske behov Fysiske behov Sociale behov og Eksistentielle behov Der er tale om en helhedsbehandling med fokus på borgernes hele livssituation og relationelle aspekter, blandt andet med inddragelse af pårørende og netværk (også kaldet relationsorienteret alkoholbehandling). Der afholdes forsamtaler, hvor man afdækker misbruget. Der er et system, hvor man spørger om en række ting for, at man sikrer sig at få det hele med. Man ser både på misbruget og de konsekvenser, det har nu og her, og så tager man udgangspunkt i det i forhold til den videre visitering. Nogle har prøvet flere andre ambulante forløb, men det har vist sig, at det ikke har været nok. Nogen kommer med bestemte ønsker fx kun samtaler eller lign. Der gives støttende samtaler med brugeren i tiden mellem, at de kontakter behandlingscentret og til det bevilliges af kommunen. Der er ligeledes en aftengruppe, som folk kan komme på med det samme. Når folk får bevilliget intensiv behandling det er ca. 10 % som har brug for det kommer de i en gruppe, hvor man arbejder ud fra otte moduler. Brugerne skal selv sætte mål for behandlingen. Behandlingen handler om at afdække og synliggøre årsager til at vedkommende er nået til det sted i deres liv. Man inviterer altid pårørende ind til at deltage, såfremt brugeren giver tilladelse, fordi det er meget virkningsfuldt og motiverende. I nogen sammenhæng inviterer behandleren de pårørende, også selvom de ikke har haft kontakt i flere år. Nogen bliver overrasket over, at pårørende har lyst til at komme, til trods for en manglende og problematisk kontakt. Der arbejdes med relationsterapi og afdækning i forhold til misbruget ud fra en kognitiv metode. Man laver et overordnet billede 11

12 af personens liv på en række punkter. Personen skal beskrive deres alkoholhistorie, herunder hvornår det er begyndt. Man udfylder spørgsmål sammen med pårørende, fordi brugerne ofte ikke kan huske vigtige eller store dele af deres liv. Det kan være meget ubehageligt for dem, fordi de derigennem skal indse hvad de har gjort ved familien. Dette bekræftes af brugerne. Der udarbejdes et relationsbillede, og man søger at skabe bevidsthed om konsekvenserne for misbrugeren og for pårørende. Man analyserer spillet i familien og afdækker mønstrene både med og uden misbruget. Ud fra et spørgeskema afdækker man tilbagefaldsrisiko og risikosituationer det vil sig de situationer, hvor der er risiko for at genoptage misbruget. Man arbejder meget med motion, så man får kroppen med. Det giver stor glæde for mange. Alle får udarbejdet et træningsprogram og der måles kondital hver 14. dag. Generelt handler det om at afdække og indlære nye muligheder. Hvis folk kommer her, så er de motiverede og de konkrete metoder er med til at give dem håb om at det kan lykkes. Udvikling og anvendelse af kommunikation, metode, redskaber og hjælpemidler? Der kommer flere brugere, som har udpræget ADHD og dem er man blevet bedre til at hjælpe. Det opleves, at de brugere som kommer ind er mere ressourcesvage end tidligere. Fx er der behov for flere enesamtaler. De har behov for massivt mere støtte end andre. De kan ikke strukturere deres dag. Familieinddragelse i forhold til disse er ofte også meget kompliceret. Der er etableret en ASTA gruppe en gruppe for de mennesker, som er svære at rumme i en almindelig gruppe Det er en meget mere krævende brugergruppe der er nu. Medarbejderne oplever, at de er gode til at rumme personer med grænseoverskridende adfærd, men det skal balanceres nøje med de andres behov. Der er ikke døgndækning, så derfor kan man ikke tage ansvar for personer, som fx er selvmordstruende. Hvilke mål og prioriteringer har medarbejdere og ledere for arbejdet med brugerne? Se ovenstående Hvordan bruges handleplaner/pædagogiske planer i det daglige arbejde? Har alle brugere en handleplan/pædagogisk plan? Der udarbejdes en behandlingsplan ved afslutning af behandlingen, som beskriver hvad der skal foregå det næste halve år frem. Hvordan arbejdes der med brugernes ressourcer og udvikling? Medinddrages brugerne eksempelvis i tilrettelæggelsen af ydelserne? Leder oplever at opholdet for de fleste brugere er blevet meget forkortet. Borgerne får en måneds omsorg, og når så de begynder at komme sig lidt, skal de ud igen. Dem som også får efterbehandling klarer sig bedst, vurderer leder. Der mangler ofte et system i kommunerne som støtter op om brugerne, når de kommer hjem fra et intensivt døgnophold. Centret tager en del af brugerne ind i jobtræning/som frivillige, det kan give brugerne en sikkerhed. For nogen kommer det til at fungere som en overgang, for andre som en daglig beskæftigelse. 12

13 Der er masser af arbejdsgaver til de frivillige. Det kan være praktiske opgaver, rengøring, indkøb osv. Brugerne oplever at det giver meget at være sammen med andre og høre deres historier, som bl.a. er det døgnbehandlingen giver mulighed for. Når man træder ind gennem døren, har man truffet et valg. Behandlerne er gode til at visualisere hvad, det er man har påført sin familie og hvilke afsavn de har lidt. Man skal finde frem til selv og sit indre jeg og indse hvad, det var man gjorde. Der er altid to terapeuter tilstede i behandlingen. De er forskellige og supplerer hinanden, oplever brugerne. Behandlerne hjælper brugeren med at finde nogle redskaber, som kan styrke og støtte de valg man træffer. Familiekurser og deltagelse af pårørende er en del af behandlingen. Det er virkelig godt, men meget hårdt. Det ligger i god tråd med resten af behandlingen. Brugerne oplever også, at der stilles nogle gode opgaver til brugerne i mellem gruppesamtalerne, som handler om at se fortiden, nutiden og hvad man gerne vil opnå i fremtiden. Brugerne har oplevet, at andre behandlinger har haft fokus på at misbruget enten skyldtes arv eller sygdom. I centret er der en anden tilgang, som handler om, at man træffer et valg om at blive ædru. Det fungerer bedre for dem. Hvad gøres der, når en borger ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelse eller revision af sin handleplan/pædagogisk plan? Bliver borgerne hørt, forstået og imødekommet i det daglige? Ikke relevant Brugerne føler sig i høj grad forstået og imødekommet. Brugerne nævner også, at de frivillige, der tager imod, er meget dygtige til at læse ens behov og til at rose og give opbakning. Tilsynet vurderer, at der er et engageret personale, som brænder for deres opgave. Indsatsen er fagligt velfunderet og det forekommer tilsynet, at der arbejdes med virkeligt relevante og velafprøvede metoder. Det forekommer tilsynet, at inddragelsen af de pårørende i behandlingen stiller store krav til medarbejderne, men at de løfter opgaven på fin vis. 13. Medarbejdere Fokusområde Er der en klar ansvars- og opgavefordeling i organisationen? Hvordan kan samarbejdet i tilbuddet bedst karakteriseres? Medarbejderne oplever, at der er en klar ansvars- og opgavefordeling. Meget af det er beskrevet i stillingsbeskrivelsen. Alle ved hvem, der har hvilke ansvarsområder Ifølge leder er der lige blevet udarbejdet en APV og den var meget flot. Der er tryghed og venlighed. Medarbejderne oplever også, at der er et godt indbyrdes samarbejde. Alle er meget fleksible og hjælpsomme og har overskud til at give relevant feed back. Der er ligeledes et godt samarbejde 13

14 med ledelsen. Er der etableret et konfliktberedskab, ambulanceplan eller lignende? Er der sket udskiftning i den faste medarbejdergruppen siden sidste anmeldte tilsyn? Hvilke kompetencer bliver prioriteret ved nyansættelser? Afholdes der løbende medarbejdersamtaler? Hvad bruges samtalerne til? Der er etableret en aftale med Falck Healthcare, som benyttes, når der er behov herfor. En medarbejder har fået dette tilbud i forbindelse med stress og mistrivsel for et år siden og en anden i sommer i forbindelse med alvorlig sygdom. Ja, der er ansat to nye medarbejdere. De kompetencer, som er nødvendige for at udfylde stillingen, dvs. faglige kompetence, uddannelse og efteruddannelse afhængigt af stillingen. Ifølge leder har der været MUS ca. hvert halvandet år. Ifølge ledelsen er det en meget tæt og lille personalegruppe, så derfor er der ikke et yderligere behov. Ledelsen oplever at de er meget lydhøre over for medarbejderne, men at der ikke er så store mange penge at gøre godt med i forhold til uddannelse. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde på stedet. Der afholdes MUS hver 1½ år. Tilsynet anbefaler imidlertid, at der fremadrettet gennemføres MUS årligt. 14. Aktiviteter Hvordan understøttes borgernes brug af tilbud der ligger udenfor botilbudet (eks. beskyttede tilbud)? Den intensive behandling er så kortvarig at det er vigtigst at fokusere og være med i det der foregår på centret. Medinddrages brugerne generelt i tilrettelæggelse af aktiviteter? Der er både et dagsprogram og et ugeprogram over behandlingen både for de intensive og for de ambulante. Et fast punkt i programmet er motion. Generelt er fysisk aktivitet meget højt prioriteret. Se også under fysisk aktivitet. Oplever borgerne generelt at der er tilstrækkelige tilbud om aktiviteter i tilbuddene? Hvilke tiltag i botilbudet understøtter borgernes deltagelse i det omkringliggende samfund, udvikling og/eller fastholdelse af funktionsevne? Ja, se også under fysisk aktivitet. Når man laver handleplanen ved afslutningen af behandlingen, er der fokus på brug af andre tilbud. Det gøres meget konkret, så det kan følges op. Tilsynet vurderer, at der er relevante aktiviteter i tilbuddet, som i vid udstrækning handler om behandling og at brugerne finder sig selv. 15. Fysisk aktivitet og træning. Er der tiltag med hensyn til fysisk Ja, der er dagligt motion og træning indlagt i programmet. 14

15 træning i tilbuddet? Hvordan oplever borgerne, mulighederne for fysisk aktivitet og træning? Hvordan oplever ledere og medarbejdere kvaliteten af træningstilbuddene? Brugerne oplever, at der er mange gode muligheder for fysisk aktivitet og træning. De fortæller at de har arrangeret badmintonkampe mellem brugere og medarbejdere. De benytter sig af Tåstruphallerne, hvor de laver en masse fysiske aktiviteter. Der ud over er der en løberute og meditation en gang om ugen. Endvidere er der gratis adgang til svømmehallerne hver dag. Der er gode muligheder. Tilsynet vurderer, at der er mange muligheder for fysisk aktivitet og træning i tilbuddet og at det i vid udstrækning underbygger behandlingens delmål om at brugerne skal lære at drage omsorg om sig selv og deres krop og lære at mærke sig selv igen. 16. Drøftelse af den faglige udvikling på stedet, herunder supervision Hvordan er betingelserne for faglig udvikling, supervision m.v.? For ledelsen er der fælles sparring og det vurderer de selv, at de er gode til. Der er en god tone mellem lederne og de supplerer hinanden godt. Medarbejderne vurderer, at ledelsen er meget indstillet på at give kurser. Medarbejderne er selv opsøgende i forhold til ny viden. Hvilke tiltag sker der for at styrke den faglige udvikling, og hvilke tiltag burde igangsættes? Hvad gør tilbuddet selv for at kvalitetssikre ydelserne i tilbuddet? Kursusaktivitet mv. Beskrivelse af arbejdsgangen i ambulatoriedriften, se under punkt 1. Medicinhåndteringsprocedurer og standarder, se punkt 8. Tilsynet vurderer, at der er relevant fokus på den faglige udvikling. 17. Planer og tanker om fremtiden Hvilke planer og tanker gør medarbejdere, ledere og brugere sig om fremtiden? Ifølge leder overvejer de fortsat at lave en kvalitetshåndbog. I Blå Kors overordnet er man i gang med at lave en kvalitetsmodel med henblik på akkreditering. Brugerne kunne godt tænke sig mere information om nye brugere, hvis det kan lade sig gøre. Særligt at de forberedes på at der kommer en ny. Tilsynet bemærker at det overvejes at lave en kvalitetshåndbog og finder at det kan være en god måde at arbejde med at sikre kvaliteten fremadrettet. Tilsynet bemærker ligeledes at det kan være en god imødekom- 15

16 melse af beboerne at sikre, at de informeres et par dage i forvejen, når der kommer en ny bruger. 18. Generelle bemærkninger Generel vurdering Tilsynets generelle indtryk af Blå Kors Behandlingscenter er, at der er tale om et yderst velfungerende tilbud. Der er tale om god ledelse af personale, pædagogik og behandling samt kvalitetsudvikling. Tilsynet er imponeret af personalet høje faglighed og engagement i opgaven. Det vurderes, at den indsats som brugerne får tilbudt både i den ambulante og intensive behandling er fagligt velfunderet, effektfuld og velfungerende. Særligt forekommer det tilsynet at inddragelsen af de pårørende i behandlingen spiller en væsentlig rolle. Det er tilsynets vurdering, at der i den intensive behandling er et godt fokus på hele mennesket, således, at man ud over den kognitive og psykologiske behandling også tager højde for sund kost og fysiske aktiviteter, som kan være med til at underbygge delmål i behandlingen om, at brugerne skal lære at drage omsorg for sig selv og deres krop og lære at mærke sig selv igen. Tilsynet har følgende bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det overvejes at tilbyde rygestopkurser. 2. Tilsynet bemærker at Behandlingscenteret kan søge at gøre opmærksom på de problemer de oplever over for forvaltningen med hensyn til behovet for at styrke informationsflowet. 3. Tilsynet bemærker, at det overvejes at lave en kvalitetshåndbog og finder at det kan være en god måde at arbejde med at sikre kvaliteten fremadrettet. 4. Tilsynet bemærker, at det kan være en god imødekommelse af beboerne at sikre, at de informeres et par dage i forvejen, når der kommer en ny bruger. Tilsynet har følgende anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at det forsøgsvist indføres, at køkkendamen deltager til morgenmøderne en gang om måneden, så brugerne kunne komme med idéer til kostplanen. 2. Tilsynet anbefaler at der fremadrettet gennemføres MUS årligt. 16