Forblad. Dansk træs anvendelse til husbygning. A. Oppermann. Tidsskrifter. Særtryk af "Dansk Skovforenings Tidsskrift"
|
|
- Agnete Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forblad Dansk træs anvendelse til husbygning A. Oppermann Tidsskrifter Særtryk af "Dansk Skovforenings Tidsskrift" 1922
2 "
3 215 DANSK TRlES ANVENDELSE TIL! HUS BYGNING. Af A. OPPER~IAN:\'. Naar Dansk Skovforening vil søge at vække de Herrer Arkitekters Interesse for Anvendelsen af dansk Træ til Husbygning'), da maa vi være forberedte paa at 'besvare en Række Spørgsmaal, man med Rette kan stille tilos. Hvilke Varer fører vi i vor Forretning? Hvor store Mængder kan vi levere? Hvilke Egenskaber har Varerne? Hvilke Salgsformer og Salgsvilkaar kan vi byde? Hvert af disse Spørgsmaal er meget omfattende, og Tiden tillader kun at give Svarenes Hovedtræk, saaledes at jeg med Hensyn til Enkeltheder maa henvise til en tidligere udgivet Lærebog"). Desværre har Tiden ikke tilladt mig at blive bekendt med Kunstakademiets og de tekniske ') Artikelen gengiver et Foredrag holdt i Dansk Skovforening 17. Marts ) A. OPPEIUIANN: Træ og andre Skovprodukter. en Fremstilling af Skovbrugets Vare- og Handelslære. Kbhv , 468 Sider. Skolers linden-isning i Træets Materiallære, i Læren om Tømmersvampe og i Danmarks Klimatologi. Før jeg gaar over til at behandle den vigtigste Varegruppe, Rødgran, maa jeg med et Par Ord omtale de andre Naaletræer og Løvtræerne. Af vor samlede Produktion, der under normale Forhold kan sættes til 1.2 a 1.4 l\lillioner Kubikmeter, giver Bøgen Halvdelen eller maaske noget mere; men heraf er kun godt en Fjerdedel Gavntræ. Anvendelsen til Husbygning er meget indskrænket og begrundes især ved Bøgens store Haardhed. Maaske vil vi i Fremtiden miste vor Levering af Smørpakningstræ, og der kunde da være Grund til at arbejde for Bøgens Anvendelse til Parketgulve og Trappetrin, selvom Skik og Brug her foreløbig gor nogen Modstand, og selvom vi som Følge af Udlandets Konkurrence ikke skulde opnaa mere end en god Brændepris. Af Eg producerer vi m", og heraf er m" Gavntræ. Vi bar en anselig Indførsel af Eg. Dansk Egetræ kan leveres i _gode Former og store Dimensioner; det gælder for at være haardt og varigt, niaaske noget mindre formbestandigt end det indførte»rnilde «Egetræ. Vi kan og bør levere firskaaret Tømmer af korte Længder, 1-4 Meter, 10 X '10-25 X 25 cm, til Bindingsværks Mure, til Opstandere i Stalde og andre Udhuse, til Plankeværker, Havehegn, Porte og Brøndkarme. Lejlighedsvis vel ogsaa til Kælderbjælker af lignende Tykkelser, men større Længder. Fremdeles firkantede eller sekskantede Broklodse til Stalde, Vognporte, Forstuer og flere Steder, cm,i Siden. Til Vinduer, Yderdøre, Porte, Trapper og Tærskler var det ønskeligt at anvende mere Eg end hidtil, og vi maa da levere Træsorten som Planker. Af andre Egetræs-Varer maa nævnes Tagspaan og Kragetræer.
4 == 216 Vor Produktion af Fyr er m". En stor Del er tarvelige Former, men vore Skove indeholder dog ogsaa første Klasses Fyr, f. Eks. de smukke gamle Træer i Nødebo Halt ved Esrom Sø og Bevoksningen paa Loddenbjerg ved Silkeborg. De Varer af Skovfyr, vi kan levere, omtales under Gran. Af Lærk har vi desværre alt for lidt, men til Gengæld en Vare der i Holdbarhed kan maale sig med Pitch pine, som den langt overgaar i Styrke og Skønhed. Nordsjællands Skove kan fremvise 150 Aar gamle velformede Lærketræer, med Højde indtil 35 m og Tykkelse i Brysthøjde (uden paa Barken) 79 Centimeter. Langtømmer kan vel kun leveres paa Bestilling, men Stolper og lignende kort Træ kan vi føre paa Lager sammen med tilsvarende Varer af Eg. I Skovens Huse findes fra gammel Tid Gulvbræder af Lærk, som har ligget i mangfoldige Aar. Naaletræerne dækker næsten lige saa stort et Areal som Løvtræerne. men den overvejende 'Del af vore Naaleskove er unge Plantager, som først efterhaanden giver Udbytte. Fra 1878 til 1913 er vor Produktion af Naaletræ firdoblet; pr. Hektar af det træbevoksede Areal indvandt vi 1878 paa Øerne 0.68, i Jylland 0.52 m"; i 1912 var de tilsvarende Tal 1.69 og 2.20; Produktionen stiger stadig. Vor aarlige Indførsel af mere eller mindre forarbejdet Naaletræ var m", Samtidig var vor egen Produktion m", hvoraf m" var rundt Gavntræ, svarende til m" af samme Bearbejdningsgrad som det indførte. Herefter skulde den hjemlige Gavntræproduktion kun dække en Sjettedel af Forbruget. Af Rødgran producerer vi vel c m", hvoraf m" rundt Gavntræ. Det er den eneste Sort Naaletræ, hvoraf vi kan levere større Mængder kurante Gavntrævarer. Vi vil derfor søge at besvare det tredje af de ovenfor fremsatte Spørgsmaal særlig med Granen for øje. En dansk Arkitekt, der iøvrigt har vist god Villie til at anvende vort Grantræ, har for faa Aar siden udtalt:»til 217 l ' ''O'11' IIOsbru o kan af danske Træsorter kun anyendes Gran,.J\n 1 men da b det b ikke i Styrke og Varighed staar paa Højde med Fyr 0<> det tillige ikke kan fremskaffes i store Di- b rnensioner, anyendes det ikke meget og i Regelen kun ved Smaabygninger.«Lad os først se paa Dimensionerne. I Pambule Skov ved Haderslever for nylig fældet en Gran, der maaite 34 Meter til Topspidsen, og hvis Diameter 15 m fra Roden var ~)O cm (med Bark). Har et saadant Træ ikke»store Dimensioner«? Ganske vist har man endnu langt større :\'aaletræer; allerede PLINIUS omtaler»en Bjælke af Lærk, 120 Fod lang, med en jævn Tykkelse af to Fod«; naar den romerske Fod sættes til 29.6 cm, bliver Bjælkens Længde altsaa 35 1 /2 Meter eller mere end hele Granen fra Pamhule Skov. Men vore Skove kan dog levere de største Bjælker, for hvilke man almindeligt har Brug, og Raadhusets Arkitekt satte da ogsaa store Bjælker af dansk Naaletræ ind i Bygningen, som Vidnesbyrd om hvad de danske Skove kan frembringe. Om Granen i Pamhule Skov skriver Skovrider VVELLEN DOHF, at det var»en ualmindelig smukt vokset Gran«. Direktør KORNERDP, der kender vore Skove som faa og Sveriges Skovforhold bedre end nogen anden Dansk, siger glos, at»saa smukke og slanke Grantræer som de, der endnu findes i Resterne af de 80 a 90 aarige nordsjællandske Bevoksninger..., hvor Stammetykkelsen kun aftager 1 Tomme paa 16 Fod, skal man vanskelig finde smukkere i Sveriges bedste Skovegne«, Ogsaa nu, i 1922, findes der ypperligt formede Graner rundt om i Landet, f. Eks. i Rold Skov; 1918 har Giesegaard paa Sjælland leveret 17 Alens Bjælker 9 X 9 eller 8 X 10 Tmr. til Det forstlige Forsøgsvæsens Bygninger ved Springforbi, og jeg tror, at dette Tømmer kan staa for enhver billig Kritik. Trykfastheden er for Rødgran omtrent som for Fyr; efter en dansk Undersøgelsesrække 384 mod 396 at, efter preussiske Forsøg 460 mod 480. Hos andre Forfattere
5 kan Forskellen være lidt større, men den er ganske underordnet i Sammenligning med Fugtighedens Indflydelse. En osterrigsk Undersøgelse gay saaledes for Fugtigbeds-Procent...,,,,, Trykfastheden,...,., Tørstofl'ets Vægtfylde var her 0.40; for middeltørt Træ (15 pct. Fugtighed) svinger Styrken paa følgende Maade med Vægtfylden: Vægtfylde af Tørstof...,,,,,., Trykfasthed (15 pct. Vand),, ;") ~) Hvis vort Grantræ har Ord for at være skørt, da er Grunden den, at man har sat nyfældet Træ ind i Bygningerne. Ved Bedømmelsen af de to Træsorters Bæreevne maa man tage Hensyn til, at Fyrrens Egenvægt er 20 pct. større end Granens, og at dens store Knaster formindsker Trækfastheden overordentlig stærkt. De barkkantede Stilladsbræder er som bekendt stærkere end kantskaarne knastede Bræder fra det indre af Stammen. I øvrigt gælder det vel, at»tagværks- og Bjælkedimensioner gør alle Bygmestre, hvad enten de er lærde eller ulærde, efter Skik og Brug, overensstemmende med Byggeloven- (P. V. JE:'\SE:\' KLI:\'T). I-hor megen Betydning man kan tillægge de gammeldags Undersøgelser over Træets Styrke, der fra amerikansk Side har mødt megen Kritik, er et Spørgsmaal, som her kun kan antydes. Bygningsloven af 12. April siger, at hvor Tværsnittet midt paa Længden ikke er firkantet, skal der gives et passende Tillæg i Tykkelsen af Tømmeret. Denne Bestemmelse skader Brugen af Gran, thi hos Granen sidder det bedste Træ sædvanlig yderst, medens Fyrren paa Grund af sin Kernedannelse er mest varig indvendig. Fyrresplint er lidet varig, og Splinten udgør en meget stor Del af det udenlandske Fyrretørnmer, der kommer almindeligt i Handelen. Mange Egne af Mellemeuropa kender ikke den overlroiske Frygt for Gran, som behersker Bygningsvæsenet i Danmark, hvor dygtige Importører har opreklameret Fyrren. Vore Granskaye er næsten alle frembragte ved Plantning paa stor Afstand, Meter. Heraf følger, at vi sjældent kan levere det knastefrie Træ, som er fineste San-are, Det faas fra Urskovens ældgamle Træer og fra tætte Saaningskulturer. Graner opvoksede i Blanding med Lystræer, som har tilladt Grangrenene at leve, men ikke at vokse stærkt i Tykkelsen, kan give gode Bræder med smaa, faste Knaster. Hvor vi har plantet tæt og har ført stærke Udhugninger i den midaldrende Skov, er der frembragt Træ med næsten konstant Aarringsbredde, og ofte er det vigtigere, at Træet er ensarlet, end at det er fin ringet. Borlset fra det fine Snedkertræ kan vore Granskove levere alle de Naaletræ-Varer, der bruges i almindelige Bygninger: Bjælker, Spær, Baand, Lægter, Indskuds- og Forskalingsbræder 111. m. Ved Gran er her underforstaaet : Rødgran. Vi har i de fleste Egne kun meget lidt Ædelgran. Denne Træsort overgaar Rødgranen i Størrelse og Jævnførhed ; Bæreevnen er niaaske ikke fuldt saa stor; Træerne har ofte brun Kerne; Veddet siges at tørre langsommere end Rødgranens. Vi staar her over for meget vigtige Spørgsmaal: Tilvirkning og Lagring af Skovbrugets Varer, samt Fældningstiden. Først og fremmest gælder det, at rundt Træ aldrig maa ligge længe i Skoven, naar det ikke er afbarket, oz o naar der er Varme i Luften, Dernæst: at man ikke kan komme ind i det store Forbrug uden at levere tilvirkede, sædvanlig savskaarne, Varer, sorterede efter Dimensioner. Endelig: at mange Kunder vil forlange lagret Træ, fordi
6 220 det grønne Træ svinder, kaster sig og er mindre modstandsdygtigt over for Svampe, Raad og Orm end det tørre Træ. Hertil vil nogle føje Kravet om, at Træet skal være vinterfældet. og enkelte vil forlange, at det skal være hugget ved tiltagende Maane. Lagring koster betydeligt, naar den skal strække sig ud over en kort Tid, nogle Maaneder. Men allerede en kortvarig Lagring medfører betydelig Udtørring og dermed Besparelser ved Transporten. Granbræder af nyskovet Træ vejer c. 750 kg pr. m", efter Lagring er Vægten kun 450 kg; Granlægter tabte paa 12 Uger i det fugtige Efteraar 25 pct. i Vægt; afbarket kløvet Granbrænde svandt fra Slutningen af September i 2 Maaneder 26 pct. ved almindelig Stabling, 44 pct. ved Krydsstabling. Vi maa hellere danne Lager af Eg og Gran, end vi maa forsømme Udhugningen, og, vi maa hellere gemme Træet som lagrede Varer end sælge det runde Træ til Spotpris. Hvis vi fælder Tømmeret i November-December og oparbejder det i Januar, da vil det være ganske godt udtørret paa Savværket og paa Byggepladsen, før det bliver afbundet og sat i Bygningen. Egestolper og -planker, saavel som Bræder til finere Brug, maa lagres længere og altsaa bringes paa Plads, men kan da ogsaa opnaa en højere Pris. Fældnings-Aaret kan stemples paa Varen. Vi maa her have Lov at fremhæve, at vore Lagerpladser er mere fri. for Tømmersvampe end mange af de Pladser, fra hvilke det indførte Træ forhandles. Hvad nytter det at brnge lagret svensk Fyr, dersom Varen er inficeret med Sporer eller endog Mycelium af Svampene og fører Smitten med sig ind i Huset? Særlig gælder dette, hvor Bygningen ikke kommer under Tag før om Efteraaret. Det er en Ulykke for os, at vi bygger for sent paa Aaret. Mellem de to Dele af Sommerhalvaaret er der stor Forskel; thi vi har gennemsnitlig i 221 Fugtighedsgrad, pct.. Skydække, pct.. Solskin, Timer. Nedbor, mm» Dage. Maj-Juli 76 -? ;) Aug.-Oktbr Naar Talen er om almindeligt landligt Byggeri, kan man udfore Jordarbejdet i Vintertidens Tøvejrsperioder, be O"vnde Fundering og Murerarbejde, saa snart Frosten er af b. J orden, have Taget rejst til 1. Juli og Huset under Tag til 1. August. - Salgsformen maa overvejende være "Takstsalg: Faste Priser, trykte Prislister. Salgsvilkaarene: Hurtig Levering; passende Kredit mod passende Sikkerhed; helst Varen frit leveret paa Plads. Af Eg vil man let kunne være assorteret med de faa kurante Varer. Vanskeligere er Sagen for Naaletræets Vedkommende, og her kræves vistnok, naar man ikke vil nøjes med at sælge til det nærmeste Opland, Samarbejde, saaledes at en central Myndighed forer Kontrol med Træets Tilvirkning og Lagring saavel som Beholdningslister, ligesom der maa være et vist Fællesskab i Priserne. For de gamle Skovegne maa vi vel have to saadanne Centraler: Dansk Skovforening og Direktoratet for Statsskovvæsenet; i Hedeegnene bør Opgaven maaske løses af Det danske Hedeselskab. Muligt er det ogsaa, at en mindre Kreds af Skovejere samles til en»hnlzentreprise«, af lignende Art som den, vi kender fra Brahetrolleborg Den virksornste Reklame for det danske Træ er Leveringen af gode Varer paa rimelige Vilkaar, samtidig med at Skovejerne selv bruger dansk Træ og giver Skovbrugerne Lejlighed til at fremvise det i Skovens Bygninger. Ved Montering af Ejerens Bolig og Bestyrerens Kontor bør man anvende Skovdistriktets smukkeste Træsorter. Naar vi søger at levere gode Varer og at imødekomme
7 222 Bygmestrenes Krav, da maa vi ogsaa have Ret til at spørge: Hvilken Kontrol øver De over for det udenlandske Træ? Hvorledes ser De, at det er vinterfældet, hvorledes faar De at vide, hvorfra det stammer, og hyilken Sikkerhed har De for, at det ikke er befængt med Tømmersvampe?
Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereForblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereDe Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereNytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJuledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereForblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte
Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereCopyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001
Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920
Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt
Læs mereKAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereForblad. Handel med Skovprodukter. Tidsskrifter. Særtryk af "Tidsskrift for Skovvæsen". Bd II. A.
Forblad Handel med Skovprodukter Tidsskrifter Særtryk af "Tidsskrift for Skovvæsen". Bd. A. 890 Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen Bd.. A" 890. Handel med Skovprodukter. (Eftertryk forbydes). 44. Københavnske
Læs mereEt Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereForblad. Murmaterialernes tilbringning og benyttelsen af murmaskinen. Tidsskrifter. Architekten, 2 jan 1904
Forblad Murmaterialernes tilbringning og benyttelsen af murmaskinen - Tidsskrifter Architekten, 2 jan 1904 1904 MURMA TERIALIERNES TILBRINGNING OG BENYTTELSEN AF MUREMASKINEN. Om dette Emne har Murermester
Læs mereForblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902
Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereElisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav
lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereJulens sande Evangelium er Daad
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereDer sker mærkelige Ting
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePinsen har Bud til os alle
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913
Læs mere3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereF. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET
F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereMere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merePoul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.
Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922
Læs mereAvisudklip fra Hadsund Folkeblad.
Avisudklip fra Hadsund Folkeblad. 30/5 1922. Rejs ud! Rejs ud, rejs ud! Thi Bøgen er saa køn en brud. Nu, da Pinsen staar for døren, vil jeg sige til enhver, saavel ung som gammel: Rejs ud, ud i den frie
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)
Læs mereForblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte
Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs merePRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord
PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk
Læs mereVeile Gasværk Vejle, den 27 November 1915
Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at
Læs mereForblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte
Forblad Malerarbejde i Dag Robert Rasmussen Tidsskrifter Arkitekten 1942, Ugehæfte 1942 Malerarbejde i Dag Af F01 manden foi De danske Maleres Forsøgsstation, Malermester Robe1 t Rasmussen Malerfaget er
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )
Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj
Læs mereForblad. Udtørring af nybygninger. A. Keller. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte
Forblad Udtørring af nybygninger A. Keller Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 UDTØRRING AF NYBYGNINGER BESVARELSERNE AF DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE ANMELDT AF INGENIØR. A. KELLER. Den tekniske
Læs mereAlle Mand i Gang med at dige
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereK r t r *» ;. < v > ' - ' y «^ - ' V,.' W M '.O. .>'. ' i ^ f ; r : ' ". "v, v. ' :;?1 "i *LJ'>< TLV'<!** : - r. ,vu _ / * ^.
130021576930 J K r t r *» ^ J1 i ^ C ' i i * *»' ' t '. 'jp I '.c f - 6 W W v.-.-5 k '^ -' * t;.;>>:«v ;. ^»,^.-.. >..- - - r ^ -. * - v ' Z \ -» o ^ ' > f - > ' ' _ 4«; ;. < v > ' - ' y «^ - ' V,.' W
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni
Læs mereTIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE
TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereHORSENS-UDSTILLINGEN.
ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mere