Kollapset tag havde stribevis af alvorlige fejl

Transkript

1 Oktober 2003 Debat om sikkerhed By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut Danish Building and Urban Research Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Telefon i byggeriet By og Byg Debatdag 2003 om sikkerhed i byggeriet 12. november kl. 13 til Skolebyggeri kan planlægges bedre To forskningsprojekter fra By og Redaktionen sluttet 6. oktober 2003 Ansvarshavende redaktør: Jesper Kirkeskov (jek@by-og-byg.dk) I redaktionen: Gusta Clasen (gsc@by-og-byg.dk) Pia Dyregaard (pkd@by-og-byg.dk) Design: Mollerup Designlab A/S Layout: Hanne Brix Tryk: Nørhaven Book Oplag: ISSN Det var en beregningsfejl der udløste kollapsen af Siemens Arena. FOTO: JØRGEN NIELSEN Byg har vist at der er store gevinster hvis kommunerne bliver bedre til at planlægge skolebyggerierne. 3 Bygninger med skimmelsvampe skal renoveres Et nyligt afsluttet forskningsprogram har skabt grundlaget for Gratis abonnement på FORSK kan bestilles via e-post til ebl@by-og-byg.dk. Oplys navn, stilling, virksomhed, postadresse, telefonnummer og e-post-adresse. By og Byg skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Sagen har vist at der er problemer med kvalitetssikringen i byggebranchen. Kollapset tag havde stribevis af alvorlige fejl at By og Byg nu kan give nogle konkrete råd om hvordan man renoverer bygninger der har skimmelsvampe. 4 Naturlig ventilation er en god løsning i tæt-lav-byggeri Taget over Siemens Arena i Ballerup som kollapsede 3. januar 2003, Både ud fra miljø-, driftsikker- havde ikke blot en enkelt, men en hel stribe af alvorlige fejl indbyg- heds- og indeklimamæssige get. Det står klart efter at syns- og skønsrapporten blev offentligt betragtninger kan tæt-lav-byg- tilgængelig 7. august. gerier med fordel anvende Seneste udgivelser Alternativ isolering Bolig og naturlig ventilation Boligers energiforbrug Dagslyskvalitet ved anvendelse af energiruder De syv første kvarterløft Erfaringer med planlægning af ombygning af tre skoler Helhedsorienteret byfornyelse og beskæftigelse Kvarterløft i Danmark Merværdi af dansk træ Oplukkelig glasfacade i ny etagebolig Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri Tætning af renserier Vinduesplaceringens betydning for dagslysforholdene i et rum Læs mere om udgivelserne på bagsiden»sagen med Siemens Arena illustrerer det jeg vil kalde en betænkelig fejlkultur. Ét er at der blev begået fejl af en enkelt person eller en snæver kreds af personer. Noget andet og i virkeligheden langt mere alvorligt er at fejlene ikke blev opfanget under den kvalitetssikring som altid indgår i projekteringen af større byggerier. Byggeriet blev kvalitetssikret, men uden at fejlene blev rettet«, siger forskningschef Jørgen Nielsen fra By og Byg. Taget over Siemens Arena var båret af lange, slanke og buede spær i limtræ. Det var en beregningsfejl i kombination med manglende analyse af tværsnittet i spærfoden som udløste kollapsen. Men derudover var der flere andre alvorlige fejl, bl.a. stabilitetsanalysen af den øverste bue i konstruktionen, brandanalysen samt konstruktionsdetaljer ved hjørnesamlingerne.»sagen drejer sig derfor ikke specielt om limtræskonstruktioner, men handler lige så meget om byggebranchens procedurer vedrørende kvalitetssikring af statiske beregninger i almindelighed«, pointerer Jørgen Nielsen. jek Mere om Siemens Arena på naturlig frem for mekanisk ventilation. 5 Kvarterløft virker Med en omfattende indsats for at rette op på nedslidte og socialt belastede byområder er det lykkedes at løfte en række kvarterer så de er blevet bedre at bo i. 6 Ozon får byggematerialer til at lugte værre Nogle byggematerialer reagerer kemisk med luftens ozon, og det er formentlig en del af årsagen til langvarige lugtgener. 7

2 K14-træ til konstruktionsformål Den gældende norm for trækonstruktioner giver mulighed for at anvende træ i styrkeklassen K14 til bærende konstruktioner. Tidligere udgaver af normen har krævet at konstruktionstræ skulle være af styrkeklassen K18 eller højere. By og Byg har på denne baggrund gennemført en undersøgelse af hvordan K14-træ i praksis kan anvendes til bygningskonstruktioner. De gennemførte afprøvninger og beregninger viser at K14-træ ved en passende forøgelse af tværsnit, højde eller tykkelse i langt de fleste tilfælde udmærket kan anvendes til bygningskonstruktioner i stedet for K18-træ. FOTO: SABINE SKOVFOGED ØSTERGAARD Mere om K14-træ til konstruktionsformål på Synliggørelse af kvalitet 2 Det ene af vinderprojekterne, Det hvide hus i det grønne landskab, er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen fra Århus. ILLUSTRATION: ARKITEKTERNE MAA SCHMIDT, HAMMER & LASSEN K/S Arkitektur med markante miljøkrav For første gang i Danmark er der gennemført en arkitektkonkurrence hvor der er stillet målbare miljøkrav til byggeriet. Det er boligforeningen Ringgården i Århus der står bag konkurrencen Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri. By og Byg har bidraget med miljøvurdering af varmebehov, materialeforbrug og friarealer for alle de indsendte forslag. Arkitektkonkurrencen gav mange gode bud på hvordan man kan forene vidtstrakte miljøhensyn med høj arkitektonisk kvalitet. De to vinderprojekter er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen fra Århus og Herzog + Partner fra München. Projektet har fået støttet fra Fonden Realdania. Mere om arkitektkonkurrencen på Det er forskelligt fra person til person hvad man tillægger betydning i bedømmelsen af et givent byggeris kvaliteter, og begreber som standard og kvalitet har hidtil været vanskelige at konkretisere. Dette ændrer imidlertid ikke ved at der er behov for nogle fælles parametre som gør det muligt for byggeriets parter at vurdere, evaluere og sammenligne kvaliteten af forskellige byggerier. By og Byg har gennemført en interviewundersøgelse blandt bygherrer, arkitekter og bygningsbrugere, med henblik på at afdække om der kan defineres et sæt kvalitetsparametre som trods alt nyder fælles tilslutning. Undersøgelsen viser at det for boligbyggeriet er muligt at definere et sådant sæt almene parametre, og at det vha. af disse kan lade sig gøre at synliggøre og prissætte kvaliteten af boligbyggeri. Undersøgelsen har dermed tilvejebragt grundlaget for en videre udvikling af planlægningsværktøjer der sammenholder pris og kvalitet i byggeriet. Mere om synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri på Debat om sikkerhed i byggeriet Hvordan kan vi hindre at flere bygninger kollapser? Siden januar har der været tre tilfælde hvor større bygningsdele pludselig er styrtet sammen på steder hvor der til daglig færdes mange mennesker. 12. november 2003 kl. 13 til holder By og Byg derfor, i samarbejde med Dansk Byggeri, Teknologisk Institut og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, en debatdag om sikkerhed i byggeriet. Yderligere information og tilmelding på

3 Skolebyggeri kan planlægges bedre Der er for alvor gang i skolebyggeriet landet over: Sidste år brugte kommunerne over tre milliarder kroner på skolebyggeri. Men planlægningen af byggeprocessen går ikke altid lige let. To forskningsprojekter hos By og Byg har vist at der er store gevinster at hente hvis de kommunale bygherrer bliver bedre til at planlægge skolebyggerierne ud fra en procestankegang. Netværk frem for hierarki»det er en kompliceret opgave at bygge eller renovere kommunale skoler. Der er mange aktører på banen med hver deres profession og faglighed, og det giver så godt som altid anledning til konflikter. Men når kommunen som bygherre sætter processen i fokus, bliver forløbet mere gnidningsfrit, og det færdige produkt, skolen, bliver bedre«, siger projektseniorforsker Karina Sehested fra By og Byg. På baggrund af et nyligt afsluttet forskningsprojekt peger hun på at byggeprocessen med fordel kan styres efter nogle andre principper end dem der ligger i den traditionelle, hierarkiske styringsform, der ytrer sig gennem love og regler og brug af ordregivning. Alternativet hedder netværksstyring og indebærer et ligeværdigt samarbejde i mange styringsnetværk mellem offentlige og private aktører. Samarbejdet skal være baseret på forhandling, dialog og tillid. Kommunens bygherrerolle går nu i retning af at være netværksleder med ansvar for at opstille klare mål for byggeriet og udvikle de redskaber der skal til for at kunne styre, organisere og tilrettelægge processer, dialog og samarbejde i byggeriet. Fordele ved tidligt samarbejde om planlægning I et andet forskningsprojekt har By og Byg evalueret planlægningen af tre konkrete skoleombygninger i Københavns Kommune. Som led i de tre ombygninger har man her forsøgsvist gennemført et tidligt planlægningssamarbejde som involverede både arkitekter, byggemyndigheder, brandtilsyn og pædagoger.»vores evaluering viser at der er store fordele ved et tidligt samarbejde. Selvom metoden medførte at mange personer blev involveret, vurderes det at alle parter i det lange løb sparede tid, og at metoden bidrog til at kvalificere og styrke belsutningsprocesserne«, siger seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, By og Byg. Under planlægningen af skolebyggerier har bygherren, såvel som de øvrige parter, brug for et redskab der sammenkæder de mange forskellige delelementer af projektet, ikke mindst for at kunne analysere hvilke følgevirkninger det har når man ændrer på et delelement. Til det formål er By og Byg i samarbejde med Statens Forsknings- og Undervisningsbygninger i gang med at udvikle en såkaldt blokmodel for prissætning og fastlæggelse af form, standard og brugerværdier. Blokmodellen sigter specifikt mod at forbedre dialogen mellem bygherre og de øvrige parter, heriblandt byggeriets kommende brugere. Udviklingen af blokmodellen sker bl.a. på baggrund af evalueringen af de tre skoleombygninger i Københavns Kommune, og det er planen at modellen i den kommende tid skal afprøves som led i ombygningen af en sidekorridorskole. pkd/jek Mere om planlægning af skolebyggeri på FOTO: MARTIN LEHMANN, POLFOTO 3

4 Bygninger med skimmelsvampe skal renoveres FOTO: STEEN KNUDSEN, ABVAC Fræsning af pudset væg med skimmelvækst. Der anvendes sug for at nedsætte støvgener og hindre spredning af svampesporer. Skimmelsvampe er både sundhedsskadelige og ildelugtende. Derfor skal skimmelsvampe i bygninger fjernes, og de byggetekniske problemer som har medført skimmelvæksten, skal udbedres, så skimmelsvampene ikke kommer igen. Hidtil har der manglet viden om hvad der bør gøres ved skimmelsvampe-problematikken. Men på baggrund af et nyligt afsluttet stort forskningsprogram om skimmelsvampe kan By og Byg nu give nogle konkrete råd til professionelle om hvordan man renoverer bygninger der har skimmelsvampevækst. Klarlæg årsagerne til skimmelproblemerne Skal skimmelrenoveringen blive en succes, er det vigtigt at begynde med en grundig tilstandsundersøgelse af bygningen, hvilket omfatter alle rum samt skjulte konstruktioner. Hvis man ikke er grundig nok, og blot fjerner skimmelvæksten uden at rette op på de bygningsmæssige forhold der er årsagen til problemerne (fx et utæt tag), så vil skimmelsvampene selvsagt hurtigt komme igen. Våde materialer og konstruktioner må udtørres til et niveau hvor skimmelsvampene ikke kan vokse, dvs. under 75 pct. relativ fugtighed i og på materialerne. Inden selve renoveringen er det også vigtigt at træffe sikkerhedsforanstaltninger som kan minimere sundhedsrisikoen for bygningens brugere og de fagfolk som gennemfører renoveringen. Undgå spredning af støv og skimmelsporer Der findes flere forskellige metoder til afrensning af skimmelvækst i bygninger. Valget af metode afhænger bl.a. af typen af materiale der skal afrenses, og hvilken tilstand det er i: Er der kun vækst på overfladen, eller går den dybere ned i materialet? I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at anvende en kombination af forskellige metoder. Flere af de anbefalede afrensningsmetoder er meget støvende. Derfor må man tage forholdsregler for at undgå at få spredt støv og svampesporer til resten af bygningen, fx ved at arbejde med støvskillevægge og sug. De udførende skal af hensyn til deres egen sikkerhed bl.a. bære støvtæt heldragt og friskluftudstyr, ud over almindeligt sikkerhedsudstyr. gsc Mere om renovering af bygninger med skimmelsvampevækst på Metoder til afrensning af skimmelvækst Dampafrensning med tør damp Effektiv og miljøvenlig metode som kan anvendes til mange forskellige typer materialer, dog ikke hvis der er skimmelvækst under overfladen. Mekanisk afrensning Fx sandblæsning, slibning, fræsning og afhøvling. Fjerner skimmelvækst et stykke ind i overfladen af materialet. Støver meget. Kemisk afrensning Kan anvendes på mindre områder med en jævn og vaskbar overflade. Ofte i kombination med andre metoder. De kemiske midler fjerner ikke i sig selv skimmelsvampene; der må også skrubbes. Afrensning af skimmelvækst med tør damp. Allergi over for skimmelsvampe I FORSK11 stod der at skimmelsvampe i bygninger kan give allergi. Dette er en sandhed med modifikationer. Det er kendt at personer der har allergi overfor skimmelsvampe, kan få anfald når de opholder sig i skimmelinficerede bygninger. Derimod er det ikke videnskabeligt bevist at man kan udvikle sygdommen allergi ved at opholde sig i sådanne bygninger. 4 FOTO: STEEN KNUDSEN, ABVAC

5 Naturlig ventilation er en god løsning i tæt-lav-byggeri Et nyt dansk forskningsprojekt viser at naturlig ventilation kan være en både miljørigtig, driftsikker og indeklimamæssigt god ventilationsløsning i tæt-lav-boligbyggeri. Forskningsprojektet er gennemført af By og Byg i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus og Instituttet for Bygningsteknik ved Aalborg Universitet.»Vores analyser viser at naturlig ventilation kan være fuldt ud tilstrækkelig som ventilationsform i f.eks. rækkehuse, hvis man vel at mærke integrerer boligens udformning og funktionalitet i en arkitektonisk helhed med henblik på at optimere den naturlige ventilation«, siger seniorforsker og arkitekt Rob Marsh. For at få gode ideer til hvordan man kan udforme fremtidens tæt-lav-byggeri med naturlig ventilation, har forskerne kortlagt den historiske udvikling af dansk boligventilation fra 1850 til i dag. Forskerne har også taget afsæt i erfaringer fra en række større kontorbyggerier. Det er sket med henblik på at vurdere hvilke principper der med fordel kan overføres til boligbyggeriet. Forskerne har bl.a. overvejet muligheden for at anvende dobbeltfacader og ventilationstårne, som man har gode erfaringer med i forbindelse med naturligt ventileret kontorbyggeri.»man må dog ikke ukritisk overføre disse principper til f.eks. rækkehuse, da boliger i modsætning til mange moderne kontorer er karakteriseret ved små, opdelte rum som kan besværliggøre den naturlige ventilation«, bemærker Rob Marsh. Den mest optimale løsning har vist sig at være et ensidigt rækkehus, dvs. et rækkehus hvor alle beboelsesrum er placeret på samme side af bygningen. Derved bliver ventilationen domineret af termisk opdrift, idet udeluften kommer ind gennem vinduerne til beboelsesrummene på sydsiden, og ud gennem et højt skorstenselement på nordsiden, som har aftræk fra køkken og bad. Det giver en mere stabil drift end tilfældet vil være i et tilsvarende tosidet rækkehus med opholdsrum på begge sider, hvor krydsventilation kan være et problem. Projektet har fået støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram gsc Læs mere om naturlig ventilation i boliger på Eksempel på skorstenselement fra byggeri i Watford, England. Den rumlige organisering er vigtig Bæk, Simonsen & Aaris Arkitekter, der har været involveret i projektet, har skitseret fire forslag til udformning af naturligt ventilerede rækkehuse i to plan med forskellig rumlig organisering. I samarbejde med forskerne har de i forslagene forsøgt at afveje de mange og ofte modstridende krav til godt indeklima, lavt energiforbrug og høj driftsikkerhed. Vigtige elementer ved naturlig ventilation Den rumlige organisering. Rummene skal placeres så man sikrer at luftbevægelsen går fra mindre forurenede rum (stuer og værelser) til mere forurenede rum (køkken og bad). Udelufttilførslen skal udformes og placeres så den sikrer tilstrækkelig og stabil tilførsel af udeluft gennem ventiler i klimaskærmen, og så man undgår varmetab og trækgener. Skorstenselementet skal formgives og integreres i bygningen, så der opnås tilstrækkelig termisk opdrift til at drive ventilationen. FOTO: ROB MARSH ILLUSTRATION: BÆK, SIMONSEN & AARIS ARKITEKTER I det ensidige rækkehus er alle beboelsesrum placeret mod syd. Bemærk hvordan facaden er opdelt rytmisk af de høje skorstenselementer. 5

6 Evaluering af de syv første kvarterløft viser at kvartererne er blevet mere attraktive og beboerne mere positive. Her er det Tøjhushaven i Randers, hvor der er skabt en attraktiv legeplads på et parkareal, der før var mørkt, sumpet og ubenyttet. FOTO: KAREN ATTWELL Kvarterløft virker Med en omfattende indsats for at rette op på nedslidte og socialt belastede byområder er det lykkedes at gøre kvartererne mere attraktive og beboerne mere positive. Det fremgår af en undersøgelse, hvor forskere fra By og Byg har undersøgt hvad der er kommet ud af indsatsen med de første syv kvarterløft, som man begyndte i 1997 i tre områder i København, et i Hvidovre og tre i jyske provinsbyer. Kvarterløft er en indsats der skal vende en negativ udvikling i et afgrænset byområde. Det gøres ved at forny boliger, byrum og grønne arealer, ved at rette op på beskæftigelsessituationen blandt beboerne, samt ved at forbedre de sociale og kulturelle forhold.»undersøgelsen viser at beboerne er tilfredse med kvarterløftindsatsen. Det skyldes særligt at der er færre synlige sociale problemer, så som misbrugere og kriminalitet, men også de fysiske forbedringer af huse, gader, pladser og grønne områder«, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen fra By og Byg. I den samlede kvarterløftindsats er der investeret mere end en milliard kroner. 64 pct. er statslige og kommunale midler, mens resten hovedsageligt stammer fra private fonde, EU-midler og beboerne. pkd Mere om evalueringen af de syv første kvarterløft på Færre elapparater gavner miljøet Når vi anskaffer nyt køleskab, ny vaskemaskine og elpærer til belysning, køber mange af os de mest energieffektive produkter til gavn for miljøet. Så langt så godt. Men i det store energiregnskab vil det gavne miljøet allermest hvis vi holder igen med at købe de mange elapparater, fx de apparater der ikke er strengt nødvendige i det daglige: Tørretumbler og nummer to eller tre fjernsyn, pc og stereoanlæg.»det er antallet af apparater og brugen af dem der gør en forskel. Og bare lidt færre apparater sammen med en mere bevidst brug af dem har stor betydning for reduktionen af det samlede energiforbrug«, siger seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen, By og Byg. Gennem en nyligt afsluttet undersøgelse af tekniske og sociale forklaringer på en række ens husstandes meget store forskelle i forbug af el og varme er hun stødt på en livsstil der viser at det godt kan lade sig gøre at leve et helt normalt hverdagsliv uden at omgive sig med en stor maskinpark i hjemmet. Livsstilen, der har modstået det samfundsmæssige pres om et øget forbrug, kan være begrundet dels i en opvækst uden den store komfort og luksus, som man så viderefører i sit voksne liv uden større refleksion, dels i en bevidst miljøvenlig adfærd.»med den viden vi har fået fra undersøgelsen kan fremtidige sparekampagner gå på at fremhæve et mere nøjsomt liv med et lavere forbrug. Det kan hjælpe de mennesker der allerede har en måske ubevidst spareadfærd til at fastholde den og samtidig være et forbillede for andre«, siger Kirsten Gram-Hanssen.»Udfordringen er på den ene side at opfordre til en begrænsning af elapparater i brug og på standby, og på den anden side ikke at være i konflikt med udviklingen af informationssamfundet«, slutter Kirsten Gram-Hanssen. pkd Mere om tekniske og sociale forklaringer på boligers forskellige energiforbrug på Renserier skal tætnes Miljøministeriet har udsendt en bekendtgørelse der skal forebygge forurening af indeklimaet i lejligheder over renserier. Dampe fra rensevæsker kan trænge gennem etageadskillelsen op i lejligheder over renseriet. Bekendtgørelsen indeholder en række krav til etablering og drift af renserier. For at lette arbejdet med at tætne renserierne har By og Byg i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet en kortfattet anvisning der beskriver hvordan tætningen bør udføres. FOTO: POLFOTO Det ville have en stor gavnlig effekt for miljøet, hvis vi lod være med at anskaffe flere elapparater end højst nødvendigt. 6 Mere om tætning af renserier på

7 Overvurderet kriminalitet i problemramte boligområder Ozon får byggematerialer til at lugte værre De såkaldte problemramte boligområder har bl.a. ry for at være hårdt ramt af kriminalitet. Dette ry har imidlertid ikke rod i virkeligheden. I 8 ud af 10 udvalgte boligområder ligger kriminaliteten under landsgennemsnittet, som er på 90 registrerede anmeldelser årligt for hver beboere. Det viser en undersøgelse som By og Byg og Det Kriminalpræventive Råd har foretaget af en række boligbebyggelser med særlige problemer. Undersøgelsen viser også at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem relativt få anmeldelser og høj grad af tryghed blandt beboerne.»utrygheden opstår hvis der er konflikter mellem forskellige grupper af beboere i området, hvis børn og unge har en støjende og truende adfærd, og når bebyggelsen har et dårligt omdømme«, siger seniorforsker Thorkild Ærø fra By og Byg. Men også tegn på kriminalitet gør beboerne utrygge. Det kan være skrællede cykler, ødelagt inventar på ude- og fællesarealer, graffiti og andet hærværk i opgange, på huse og stakitter. Sociale og fysiske indsatser skaber tryghed For at fjerne de forhold der giver anledning til utryghed, er der sat ind på mange fronter i forskelligt omfang og styrke. Det har fx været tilstedeværelse af en nærbetjent og ansættelse af en opsøgende medarbejder der kan hjælpe børn og unge med at løse problemer i opløbet. Andre effektfulde tiltag har bestået i at forbedre belysningen på stier, pladser og gangarealer, og at ændre friarealer, legepladser og indgangspartier så de gøres mere personlige og private. Og ikke mindst hjælper det at der gennemføres en renovering af bygningerne. Forskningsprojektet er udført med støtte fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. pkd Mere om kriminalitet og tryghed på Seniorforsker Henrik N. Knudsen har gennemført en del af sine undersøgelser af byggematerialers lugtafgivelse i By og Bygs luftkvalitetslaboratorium. Nogle byggematerialer bliver ved med at lugte ubehageligt selv efter lang tids brug og kan dermed forringe luftkvaliteten inden døre. To undersøgelser, der er gennemført af seniorforsker Henrik N. Knudsen fra By og Byg, har vist at problemerne bl.a. kan skyldes at materialerne reagerer kemisk med den ozon der er i indeluften. Ozon i indeluft stammer som regel fra udeluften og kun i begrænset omfang fra apparater, fx kopimaskiner. Henrik N. Knudsen har i By og Bygs luftkvalitetslaboratorium bl.a. gennemført en undersøgelse af en række forskellige byggematerialer. Her bedømte et panel med 40 personer den oplevede luftkvalitet fra to ens materialeprøver hhv. med og uden ozon. Undersøgelsen viste at ozon får nogle af de undersøgte materialer til at lugte værre. Laboratorieforsøget blev gennemført i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet og Teknologisk institut. Henrik N. Knudsen har også gennemført en feltundersøgelse i tre ens kontorer med linoleum på gulvene og vandbaseret maling på væggene. Også her viste det sig at luftkvaliteten blev oplevet som værende dårligere i de kontorer hvor der var det højeste ozonniveau. Dette forsøg blev gennemført i samarbejde med Chalmers Tekniske Universitet i Sverige og Sveriges Provningsoch Forskningsinstitut. FOTO: JØRGEN TRUE Præference (%) Ingen ozon 10 ppb ozon Ved ikke Op mod halvdelen af personerne i panelet foretrak luften fra et kunstfibergulvtæppe som ikke havde været udsat for ozon. Boligblokkens mørke og dystre indgang, facaden der er overmalet med graffiti, og uigennemsigtige plader for vinduerne skaber utryghed blandt beboere og besøgende. FOTO: PETER MARK Vælg materialer med omhu Problemer med lugtgener fra byggematerialer kan mindskes ved at vælge testede materialer, heriblandt materialer der er indeklimamærket. Er der først opstået et lugtproblem i et rum eller en bygning, kan det være nødvendigt at udskifte materialer der giver anledning til gener. Øget ventilation kan i nogle tilfælde være en løsning. Men kun ved at fjerne årsagen til problemet kan man opnå en god indeluftkvalitet og samtidig have et lavt energiforbrug til ventilation. gsc Mere om byggemateraler, ozon og luftkvalitet på 7

8 Hvis der er ændringer til ovenstående adresse, bedes henvendelse rettet til By og Byg på telefon eller e-post Seneste udgivelser Tag en fotokopi af denne annonce, afkryds dine bestillinger og indsend listen til Byggecentrum Boghandel, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, eller send den pr. fax til Husk at sørge for at dit navn står i adressefeltet ovenfor. Du kan også sende en e-post til bog@byggecentrum.dk eller bestille direkte på Alle priser er inkl. 25 pct. moms. Byggecentrum varetager salg og distribution af alle By og Bygs trykte udgivelser. Er din viden ajour? Vær sikker på løbende at få alle By og Bygs udgivelser inden for dit område, og spar samtidig penge: Tegn et By og Byg Abonnement. Læs mere på eller ring på telefon Tætning af renserier Anvisning i hvordan de nye lovkrav om tætning af renserier kan opfyldes i eksisterende renserier. Mange af de viste løsninger kan også anvendes ved nyetablering af renserier. By og Byg Anvisning 206: Tætning af renserier. Asta Nicolajsen. By og Byg sider. Kr. 80. Udsendes ikke i Oplukkelig glasfacade i ny etagebolig Beregninger af varmebehov og temperaturforhold i udvalgte lejligheder i et etagebyggeri med et nyudviklet multioplukkeligt facadeelement. By og Byg Resultater 030: Oplukkelig glasfacade i ny etagebolig Bogholder Allé 28-32, Vanløse. Kirsten Engelund Thomsen, Kim B. Wittchen og Niels Friis. By og Byg sider. Kr. 65. Indgår i By og Byg Abonnement Bygningsudformning A. Helhedsorienteret byfornyelse og beskæftigelse Evaluering af baggrunden for og intentionerne med byfornyelsesaktiviteterne i Søndervangskvarteret i Århus, med særlig fokus på beskæftigelsesområdet. By og Byg Dokumentation 042: Helhedsorienteret byfornyelse og beskæftigelse. Evaluering af et projekt i Søndervangskvarteret i Århus. Baggrund og intentioner. Kresten Storgaard, Maja Grubbe og Julie Jettesdatter Skoven. By og Byg sider. Kr Udsendes ikke i Vinduesplaceringens betydning for dagslysforholdene Resultater af edb-simuleringer af dagslysforholdene i rum med tre forskellige vinduestyper: Et almindeligt lodret facadevindue, et kvistvindue og et skråt tagvindue. By og Byg Documentation 047: Impact of three window configurations on daylight conditons - Simulations with Radiance. Marie-Claude Dubois, Karl Grau, Steen Traberg-Borup og Kjeld Johnsen. By og Byg sider. Kr. 87,50. Udsendes ikke i Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Anvisning i hvordan man udfører konstruktioner med alternative isoleringsmaterialer: Papir, træfiber, hør, hamp, halm og ekspanderet perlit. Endvidere beskrivelse af funktionskrav til disse materialer. By og Byg Anvisning 207: Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer. Carsten Pedersen, Ernst Jan de Place Hansen, Morten Hjorslev Hansen, Rob Marsh. By og Byg sider. Kr Indgår i By og Byg Abonnement Bygningsdele og materialer A og B. Kvarterløft i Danmark Detaljeret evaluering af de syv første kvarterløft frem til Rapporten udgør dokumentationen bag By og Byg Resultater 028: De syv første kvarterløft. By og Byg Dokumentation 040: Kvarterløft i Danmark. Integreret byfornyelse i syv danske bydele Jacob Norvig Larsen, Hans Skifter Andersen og Louise Kielgast. By og Byg sider. kr Udsendes ikke i Merværdi af dansk træ Dokumentation af hvordan træ i styrkeklasse K14 kan anvendes til bygningskonstruktioner, primært som grundlag for udarbejdelsen af fremtidige anvisninger og vejledninger om udførelse af trækonstruktioner. By og Byg Dokumentation 041: Merværdi af dansk træ Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14. Erik Brandt (red.). By og Byg sider. Kr Udsendes ikke i Bolig og naturlig ventilation Analyse af hvordan man kan integrere boligens udformning og funktionalitet i en arkitektonisk helhed med henblik på at optimere den naturlige ventilation i boliger. Bolig og naturlig ventilation. Indeklima energi driftssikkerhed. Rob Marsh og Michael Lauring (red.). Arkitektskolens Forlag sider. Kr. 160,00. Boligers energiforbrug Undersøgelse af en række bygningsmæssigt ensartede tæt-lav-boliger i Albertslund som fremviser store forskelle i energiforbrug. By og Byg Resultater 029: Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle. Kirsten Gram-Hanssen. By og Byg sider. Kr Indgår i By og Byg Abonnement Energiforbrug A. Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri Pilotundersøgelse blandt bygherrer, arkitekter og bygningsbrugere med henblik på at afdække disses opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet. By og Byg Dokumentation 043: Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet. Jesper Frøbert Nielsen og Anne Beim. By og Byg sider. Kr Udsendes ikke i Dagslyskvalitet ved anvendelse af energiruder Analyse af hvordan belægninger på energiruder og solafskærmende ruder påvirker dagslyskvaliteten. By og Byg Documentation 044: Impact of coated windows on visual perception A pilot study in scale models. Marie-Claude Dubois og Kjeld Johnsen. By og Byg sider. Kr. 77,50. Udsendes ikke i Erfaringer med planlægning af ombygning af tre skoler Evaluering af et pilotprojekt med tidligt samarbejde i planlægningsfasen. Anbefalinger til hvordan man kan forbedre planlægningen af skoleombygninger. By og Byg Dokumentation 045: Erfaringer med planlægning af ombygning af tre skoler i København Evaluering af et pilotprojekt udført for Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger og Københavns Kommune. Niels Haldor Bertelsen. By og Byg sider. Kr. 87,50. Udsendes ikke i De syv første kvarterløft Sammenfattende evaluering af de syv første kvarterløft, der har haft til formål at rette op på nedslidte og socialt belastede byområder. By og Byg Resultater 028. De syv første kvarterløft Sammenfattende evaluering af udviklingen Hans Skifter Andersen og Louise Kielgast. By og Byg sider. Kr Indgår i By og Byg Abonnement Byfornyelse A. Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anvisning i hvordan man planlægger og gennemfører en renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, samt hvilke midler og metoder der findes til at fjerne skimmelsvampevækst fra materialer, konstruktioner og inventar i en bygning. By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch og Peter A. Nielsen. By og Byg sider. Kr Indgår i By og Byg Abonnement Indeklimaforhold A og B.