fokus: SUNDT INDEKLIMA ENERGI NYT

Transkript

1 fokus: SUNDT INDEKLIMA ENERGI NYT NOVEMBER 2007

2 INDHOLD KOLOFON LEDER Dårligt klima 2 INDEKLIMA OG KOMFORT Myndighederne forrest 4 Komfort i højden 8 Termografi 9 FORBRUGERGUIDE Boligjagt: Hvor sundt er huset? 6 NYT FRA FOLK OG FORENINGER Penge haves - idéer søges 10 KALENDER Kurser og arrangementer 11 BAGSIDE Træfestival i Odder 12 Ansvarshavende: Jakob Worm Redaktør, layout: Rikke Schak Toustrup-Jensen Miljøvenligt tryk: Lavpris-Trykkeriet, Axel Kiers Vej 40, Postboks 1835, 8270 Højbjerg. EnergiNYT er trykt på CyclusPrint som er tildelt miljømærkerne: Den Nordiske Svane, Den Blå Engel samt EU Blomsten. Udgiver: Energitjenesten Midt- og Østjylland c/o FEMMØ, Bautavej 1A, 8210 Århus V Tlf.: Mail: jsk@energitjenesten.dk Udgivelsen sker i samarbejde med Energi- og Miljøforeningerne i Midt- og Østjylland, Bakkelandet og Vestjylland. Forsidefoto: Skulptur på Træfestival i Odder Fotograf: Rikke Schak Toustrup-Jensen Indlæg: Indlæg til bladet modtages gerne pr. mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det tilsendte. Næste nummer: Udkommer februar 2008 Deadline for indlæg: 14. januar 2008 Dårligt klima LEDER AF: Jakob Worm jw@energitjenesten.dk Mens dette skrives er valgkampen stadig i fuld gang. Heldigvis er de globale klimaproblemer blevet et af de store temaer, for klimaeksperternes meldinger er nemlig, at situationen bliver værre og værre. Er der slet ingen lyspunkter er i denne sag? For over et år siden annoncerede regeringen, at nu skulle der arbejdes for uafhængighed af kul, olie og gas. Men månederne gik, energiforhandlingerne i Folketinget blev udsat gang på gang, og nu hvor der er udskrevet valg, skal de til at begynde forfra. Næsten alle partier har dog meldt ud, at der skal ske noget alvorligt på klima og energi-området, og der er blevet meldt vekslende procentsatser ud for andelen af vedvarende energi i fremtiden. Vi må se i øjnene, at uden realistiske virkemidler kommer udviklingen ikke til at ske. Blandt andet kræver det, at der afsættes tilstrækkelige midler til at investere i energibesparelser. Hvis vi stiler mod et samfund med mange vindmøller, solvarme- og biogas- 2

3 DANSK ENERGI VIDEN TIL USA Energitjenesten har været vært for en gruppe amerikanere på energi-studietur til Danmark. I fire intense dage er bl.a. Energistyrelsen, Vestas, LM Glasfiber, Risø og Rambøll blevet besøgt, for at høre om danske erfaringer på et område, hvor USA først nu er ved at starte op. Turen gik desuden forbi vindmøllerne på Middelgrunden. Interesserede kan læse mere på KORT NYT GRØN BUTIK TIL HELE SKANDERBORG KOMMUNE Ry var den første by i Region Midtjylland. Nu kommer Skanderborg, Hørning og Galten med i løbet af 2007 og Derved bliver Skanderborg den første kommune i regionen med Grøn Butik. Dette er resultatet af et bredt samarbejde mellem kommunens Agenda 21 afdeling, Renosyd, Lokalenergi, Skanderborg Fjernvarme, Detailforeningen og Energitjenesten. Grøn Butik mærket sidder allerede på mange butiksdøre i Ry. Nu kommer butikkerne i Skanderborg, Hørning og Galten med. anlæg mv., kræver det investeringer i opstarten, men til gengæld er anlæggene billige i drift, når de først er etableret. Hidtil har investeringsbehovet ikke haft den store anerkendelse i Folketinget tvært imod er der blevet trådt på den økonomiske bremse. Så jeg håber på et godt forhandlingsklima med den kommende regering, hvor vi kan få sat handling bag de grønne ønsker. Vi kan for eksempel lade os inspirere af, hvordan de tyske myndigheder går forrest ved blandt andet at give tilskud og lav rente til vedvarende energiprojekter. I dette Energi NYT kan du læse eksemplet fra Hamburg Hafencity på side 4. Dette blad handler også om klima på det nære plan, da indeklimaet i mange boliger er dårligt. For meget fugt i luften giver problemer for astma- og allergi-udsatte, og fugten nærer både husstøvmider og dannelsen af svamp og råd i huset. Hvis der er mange utætheder og kuldebroer i dit hus, kan fugten sætte sig i træværk og blive til råd. På side 6 finder du en række gode råd til, hvordan du selv undersøger husets indeklima. I nogen tilfælde er det dog bedst at lade eksperterne undersøge dit hus. En af metoderne er termografering, som du kan læse mere om på side 9. Det kan betale sig at forebygge husets indeklimaproblemer, for det er dyrt at rette op på, hvis huset først er blevet beskadiget. Det ved forsikringsselskaber og byggeskadefonden alt om. Så du bør passe på dig selv og dine kæreste (og dit kære hus). Sørg for, at den varme fugtige luft ikke forlader stuerne gennem de forkerte sprækker, men kun når du lufter ud i fem minutter et par gange om dagen. Eller anskaf dig et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Så sørges der automatisk for udluftningen, uden at det går ud over varmeregningen. Et godt indeklima går nemlig fint i hånd med vore bestræbelser for energibesparelser og et bedre ydre klima.

4 Myndighederne Underrubrik er nødt til at gå forrest, hvis Danmarks energibesparelser skal nytte. Det viser erfaringer fra Tyskland. Myndighederne forrest I Hamburg Hafencity bygges der på livet løs. Solenergi til opvarmning og varmt vand var et krav i den indledende licitationsrunde. Alligevel glemte arkitektfirmaet bag det vindende bud at inkludere solenergi i projektet. Lokale kræfters vedholdenhed sikrede dog, at kravet om solenergi blev overholdt. Der opsættes i alt m 3 solfangere på taget af højhusene. 4 Det er moderne at tale om energi i øjeblikket. Politikere kappes om at udtale sig om Danmarks førertrøje på området. Især med klimatopmødet i 2009 på trapperne. Men faktisk er vi bagud på flere fronter specielt når blikket rettes mod Tyskland. Her viser erfaringerne, at for at energibesparelser virkelig skal batte noget, er myndighederne nødt til at gå forrest med det gode eksempel. Tilskud og lav rente I Tyskland giver den statslige investeringsbank, Kreditanstalt für Wiederaufbau, favorable lån til energibesparende husprojekter, hvis de sparer mere end 40 kg CO 2 pr. m2 pr. år. Da vedvarende energianlæg typisk er dyre at anskaffe, fås lånene til en lav rente, der skal sikre at projektet er rentabelt. Herhjemme er det kun ganske få banker, der har særligt fokus på lån til energirigtige projekter. Samtidig er der i Tyskland mulighed for tilskud til solvarme og biomasse. Et fem m 2 anlæg, der dækker en familie på fires forbrug, vil få godt 4000 kr. i anlægstilskud; biomassevarme får tilskud på 450 kr. pr. kwh varme, såfremt effektiviteten er 88 %. Herhjemme er der ingen tilskud til den slags fra myndighederne. Også på solcelleområdet haster Tyskland fremad med 800 MV solcellekapacitet, som er over ¾ af den samlede kapacitet i EU. Interessen fra forbrugerne er i kraftig vækst, ikke mindst på grund af de gunstige afregningsregler, hvor private kan tjene ca. fire kr. pr. kwh for strøm fra solceller over en 20-årig periode. Desuden kræver en ny lov, at alle olie- og gaskedelanlæg, der er ældre end 1978, skal udskiftes inden Ikke mindst på grund af denne lov er vækstraten for solenergianlæg på 83,5 % pr. år ifølge firmaet EWS (Energie aus Wind und Sonne). Firmaet er del af en branche, der modsat den generelle tendens i det afmattede tyske erhvervsliv, har et umådeligt positivt syn på fremtiden. I dag er der beskæftigede inden for vedvarende energi. Visionen er beskæftigede inden for branchen i Det er høje tal, men den nordtyske branche har noget at have påstanden i. De er godt hjulpet på vej af myndighederne. Energirigtige tyske lokalplaner I 30 år har det tyske økonomiministerium finansieret Verbraucherzentrale, en forbrugerrådgivning, der på mange punkter er en pendant til Energitjenesten herhjemme. De

5 TEKST: RIKKE SCHAK TOUSTRUP-JENSEN FOTO: MIKKEL SØLYST JØRGENSEN yder rådgivning til private om energi. Modsat Danmark er den tyske energirådgivning ikke udelukkende gratis. Det til trods har de telefoniske konsultationer og personlige konsultationer årligt. I 1991 blev Energieagentur Schleswig- Holstein oprettet. Agenturet arbejder med at fremme energieffektivitet hos kommuner, virksomheder, beboergrupper og andre organiserede. De to instanser henvender sig til to forskellige målgrupper, men indsatsen har vist sig at bære frugt. Private har i større grad fokus på energirigtigt byggeri, og kommunerne stiller flere energirigtige krav i lokalplanene. Et eksempel er Sonnenpark Himmernmoos i Harrislee ved den danske grænse. Her var kommunens krav, at et nybyggerområde skulle være miljøvenligt. Et større antal af husene er derfor lavenergibyggeri af miljøvenlige materialer. Seks af husene er passivhuse, hvor rumvarmeforbruget kun er 15 kwh/m 2 pr.år. Der er planlagt flere lavenergihuse i området, og Harrislee er langt fra den eneste kommune i området, der satser på lavenergi. Danske kommuner er forsigtige Herhjemme har kommunerne lagt forsigtigt ud med krav om lavenergi i nybyggerområder. Udover Fremtidens Parcelhuse i Herfølge og Skibet i Vejle, har de færreste kommuner specifikke lokalplaner, der tilgodeser lavenergibyggeri. Håbet er, at de kommune, der gerne vil brandes som grønne, f.eks. Frederikshavn, Stenløse, Middelfart og Sønderborg følger trop. Sidstnævntes vision er f.eks. at være Europas første 100 % CO 2 -neutrale vækstområde i I Tyskland slås energibyggeriet større op, og der ageres her og nu, fremfor at have en vision, der rækker mange år frem i tiden. I Hamborg er et 60 ha stort område på den tidligere industrihavn ved at blive omlagt til beboelse. En tendens vi også kender fra Danmark. I Hamborg stillede bystyret en række miljømæssige krav til byggerierne bl.a. om miljøvenlig varmeforsyning. Derfor skal der opstilles m 3 solfangere på taget af højhusene. I Tyskland går myndighederne forrest på både nationalt og regionalt plan ved at bane vejen for energirigtige projekter i større stil end herhjemme, hvor udviklingen stadig er på begynderplanet for mange instanser. Ved at kigge ind over grænsen kan danske kommuner, staten, politikere og erhvervslivet lære meget af de tyske erfaringer. På firmaet EWS lagerbygning i Schleswig-Holstein fortaber lange baner af solceller sig i skyerne på regionens største anlæg. Hele Tyskland har nu over 800 MV solcellekapacitet, hvilket svarer til mere end 3/4 af den samlede kapacitet i EU. Hos passivhusene i Harrislee har arkitekten valgt at lade tagets solceller og solfangere være en del af bygningens synlige facade. Solenergianlægget tjener på den måde også som solafskærmning på svalegangen. Links: Tak til Gunnar B. Olesen fra INFORSE-Europe for faktuelle oplysninger om Tyskland

6 Huskeliste til boligjagten: Tilstandsrapport/ energimærke Lommelygte Lille kniv Strikkepind Kedeldragt Fugt indvendigt på termoruder er tegn på for lidt ventilation i huset. En smule fugt nederst på soveværelsesvinduet er ok, hvis det forsvinder igen i løbet af dagen. Boligjagt: Hvor sundt er huset? Du kan undgå ærgrelser ved at være godt forberedt til at tjekke husets sundhedstilstand. Loftrummet skal være tørt og ventileret via riste i gavlen eller gennem tagudhænget. Tjek om der er fugt på bagsiden af tagsten eller tagplader, tjek også om lægter og spær er sunde og uden råd. Når du går på jagt efter en ny bolig, bør du ikke kun se på pris og beliggenhed. Husets sundhedstilstand er mindst lige så vigtig. Hvis du ikke har de kritiske øjne med dig allerede, når du kigger efter din nye bolig, kan den vise sig at blive endnu dyrere end forventet. I en salgssituation er der ofte mere fokus på samtalekøkkenet end på indeklimaet. Et sundt og godt indeklima er ikke lige så synligt eller brugbart, som det nye komfur er. Ikke desto mindre er indeklimaet afgørende for din komfort og sundhed. Kulde og fugt giver store problemer i en bolig. Både materialer og mennesker tager skade af langvarig påvirkning af fugt. En familie producerer ca. 10 liter vand i døgnet, der fordamper fra vask, madlavning, bad og udånding. For at undgå fugtgener skal luften udskiftes jævnligt gennem ventiler, vinduer eller ved mekanisk ventilation. Desuden er fugt og svampeangreb i boligen ofte årsag til astma eller allergi. Ved at møde godt forberedt op til boligfremvisningen, kan du undgå at købe et problemhus. Sådan tjekker du boligen Bed om at få en time til at tjekke boligen. Også gerne uden at ejendomsmægleren eller ejeren er med dig. Du skal have arbejdsro til at tjekke boligen grundigt. Så her er du nødt til at være kontant. Det er ikke sikkert, du får lov til at lave samtlige tjek, men spørg ind og vær kritisk. Det er en god ide at være to om opgaven. Hvis der er en tilstandsrapport og et energimærke, så hav det læst hjemmefra, så du kender alle de ømme punkter på forhånd. En ting er at læse rapporterne, noget andet er at have set mest muligt med egne øjne, inden der skrives under. Hav værktøjet i orden Tag ikke dit pæneste tøj på lige i dag, så kommer du nemlig ikke helt op på loftet eller ind krybekælderen. Medbring en lommelygte,

7 Kedeldrageten skal i brug i krybekælderen, så isoleringens tykkelse og tilstand op mod gulvene i stueplan kan tjekkes. Dårlig isolering giver kolde gulve, hvilket er et typisk problem i ældre huse. Tjek alle bjælker for råd. Og tjek om der er ventilationsriste jævnt fordelt i soklen. TEKST: NIELS HØRBY JØRGENSEN nhj@energitjenesten.dk FOTO: MIKKEL SØLYST JØRGENSEN msj@energitjenesten.dk en lille kniv, en tommestok og en strikkepind, så du kan tjekke tykkelsen af isoleringen. Du skal ikke være alt for forsigtig, tag fat på tingene og tramp i gulvene, så du ved om huset er solidt. Selvfølgelig uden at ødelægge noget. Tag sanserne i brug i kælderen Hop i kedeldragten og tag turen ind i krybekælderen. Besværet er godt givet ud. Tag samtidig dine sanser i brug. Snus ind og tjek om rummet virker fugtigt og om der er lugtgener. Kom rundt i alle hjørner, da det oftest er her, fugtproblemerne opstår. Mærk på væggene, om de virker fugtige. Hvor meget isolering er her? Hvilken stand er den i? Er den tætsluttende? Brug en kniv til at tjekke om bjælker, der ser fugtige ud, er bløde pga råd. Ydervæggens isolering er den sværeste at tjekke. Hvad står der i Energimærket? I et hus fra ca til 1970 kan der være indblæst isolering efterfølgende. De typiske udvendige tegn er, at der har været taget mursten ud med ca. en meters mellemrum øverst på muren. Måske kan du med strikkepinden mærke om der er isolering i hulmuren. Tjek gerne flere steder, hvor der er hul i en fuge i murværket. Hvis du stadig er usikker, kan du bede om, at der bliver taget en eller et par mursten ud, så der kan kikkes ind i hulmuren. Så ved du med sikkerhed, hvordan der er isoleret. Luft på loftet Gør en indsats for at komme helt op på øverste loft. Lad være med at nøjes med at stikke hovedet op gennem loftslemmen. Kravl helt derop og kom ud i alle hjørner. Isoleringstykkelsen bør være 250 mm. Allervigtigst er det, at taget er tæt, og at der ikke er fugt på bagsiden af tagfladen. Loftsrummet skal være ventileret med frisk luft udefra. Spær og lægter skal være tørre og uden skader fra borebiller eller råd. Hvis der er skunkrum, så husk også at kikke herind. Indersiden skal være i orden Hvordan bliver huset i øvrigt ventileret? Er der naturlig eller mekanisk ventilation? Er systemerne tilstrækkelige, og fungerer de? Der bør være en ventilationsrist eller aftræk i hvert rum. Åbn et par vinduer og tjek om tætningslisterne er tætsluttende og i god stand. Fugt indvendigt på termoruder er tegn på, at der er for fugtigt i huset. Er vinduer og døre i god stand, eller er der for stort varmetab? Med de nye glastyper i moderne vinduer er der et minimalt varmetab. Kik i hushjørnerne og ryk evt. en seng eller et skab lidt ud fra væggen. Se om væggen virker fugtig, eller der er mørke pletter af skimmelsvamp. Hvis du har mistanke om, at boligen er for fugtig, kan du købe en fugtmåler (hygrometer). Indendørs skal fugtigheden i luften helst være under procent om sommeren, hvis det er muligt, og gerne under procent om vinteren. Ved at være grundig inden du skriver under, kan du undgå at flytte ind i et hus med indeklimaproblemer. Links: Find fakta om isolering fugt kulde kondens energimærkning osv. på 7

8 Selvom der også skal kæmpes for at få lov til at bygge passivhusetageboliger i Tyskland, er det stadig langt mere udbredt at bygge passivhuse i Tyskland end i Danmark. Komfort i højden TEKST: RIKKE SCHAK, rsl@energitjenesten.dk FOTO: MIKKEL SØLYST JØRGENSEN, msj@energitjenesten.dk Den buede facade på Pinnasberg 27 i Hamburg har solceller, der hænger i lodrette bånd mellem altanerne. Inde fra lejligheden lægger man ikke specielt meget mærke til de markante solceller, der er med til at gøre facaden til så utraditionelt et syn på havnen. Passivhusets sennepsgule facade, lyser op blandt grå betonhuse på Hamborgs havnefront. Det utraditionelle hus afspejler til fulde de unikke mennesker, der bebor det. 8 Det tog en tysk borgergruppe seks års tovtrækkeri med myndighederne, før de fik lov til at bygge deres otte etager høje passivhus på industrihavnen i Hamborg. Bygningen på Pinnasberg 27 stod færdig i 2002 som Tysklands højeste, men ikke eneste, passivhus etagebyggeri. Borgergruppen, der nu bor i højhuset deler gerne deres erfaringer og viser rundt. Der er en særlig stemning i opgangen, da jeg bevæger mig op for et kig ind i en af lejlighederne. Dørene er dekoreret med collager af statements, tegninger og klistermærker, der fortæller en historie om beboerne. Opgangen bruges tydeligvis som fællesareal med sofaer og borde stillet op på hvert repos. Inde i lejligheden er der lyst og højt til loftet. Der er gulv til loft vinduer, som samtidig er lydisolerende mod havnens arbejdslyde og de energiske rytmer fra Red Light District. Social bevidsthed og god komfort Beboerne lægger vægt på at bo i et hus, der kobler et godt indeklima og en god komfort med mere abstrakte værdier som social bevidsthed. Huslejen er fastsat på baggrund af indkomst i stedet for kvadratmeterpris. Da jeg spørger beboerne om, hvordan de bliver enige om defordeling, kigger de uforstående tilbage. Fra deres synspunkt er det en selvfølge, at dem, der tjener mest, også spytter mest i kassen, men et præcist beløb kan jeg ikke få lokket ud af dem. De har tænkt over sagerne på Pinnasberg, ikke kun på området for bløde værdier, men også på husets tekniske område. Indeklimaet styres af et ventilationssystem, der løber i to skakter gennem hele bygningen. Lejlighederne deles tre og tre om et lille naturgasfyr, der leverer varme udover lufttil-luft varmeveksleren. Beboernes drøm er solfangere på taget, så fyret kan bruges endnu mindre. Danmark på barnestadiet Til forskel fra Tyskland er der kun et enkelt passivhus-etagebyggeri i Danmark, i Lystrup ved Århus. Da Boligforeningen bag byggeriet fik tildelt en miljøpris for projektet, kom direktøren med et hjertesuk: - At bygge sunde miljø- og energivenlige boliger er ikke nogen dans på roser. Det koster tid og mange kræfter, fordi der skal gøres op med vanetænkning og fastgroede procedurer. Det er mit håb, at andre bygherrer i Danmark vil slå ind på den smalle sti, som vi har banet. Stien skulle gerne blive til en bred bæredygtig vej. Men endnu er passivhus byggeriet på barnestadiet i Danmark.

9 Termografering afslører mange årsager til dårligt indeklima og manglende komfort i dit hus Et almindeligt foto og et termofoto af samme vindue viser præcist, hvor problemerne er hos et A/B-mærket markedstilgængeligt dansk træalu vindue anno 2006/07. Her er både kondens, skimmel og kuldebro. Termografering TEKST: CARSTEN VEJBORG cav@energitjenesten.dk FOTO: CHRISTIAN OXENVAD cox@energitjenesten.dk Er sofaen nødt til at stå en halv meter fra væggen pga. træk? Er der fodkoldt i børneværelset? Er der kondens i bunden af det (næsten) nye vindue? Med et termografikamera kan du på en kold vinterdag få lokaliseret årsagerne til disse problemer. Men det er et job for en fagmand, da det kræver øvelse og kendskab til bygninger at kunne sætte fingeren præcis på det ømme sted. Og så er de specielle kameraer frygteligt dyre. En sjette sans Med et termografikamera ser man ikke lys og skygge eller farver i traditionel forstand, men man ser temperaturen på overfladen af de ting, som kameraet rettes mod. Derved kan man let afsløre, hvis der er områder, som er særligt varme eller kolde i forhold til omgivelserne. Med kameraet bliver man så at sige udstyret med en sjette sans. I kameraet oversættes temperaturerne til forskellige farver på billedet, hvor rød betyder varm og blå betyder kold. Nyt er ikke nødvendigvis godt Husets ydermure kan termograferes udefra, blot der ikke står sol på, eller har stået sol på de seneste timer. Områder, hvor hulmursisoleringen er sunket sammen, vil fremstå som gule felter på den blå mur. Kuldebroer ved sokkel og bærede konstruktioner bliver også tydelige. Kuldebroer er lig med træk inde i huset. Vinduerne er altid tydelige. Opmærksomheden retter sig ikke kun mod glasset, men i høj grad også mod karm og ramme. Hvis der er kraftige gule eller røde streger på billedet, kan det både skyldes kuldebroer og utætheder i og omkring vinduet. En efterfølgende nærmere undersøgelse af vinduerne kan så klarlægge, om problemet evt. kan løses med nye tætningslister, eller om det er nødvendigt med mere omfattende ændringer. Med termografikameraet afsløres også, at ikke alle nye vinduer er lige gode. I mange vinduer består skinnen mellem de to glas af aluminium. Dette er en meget almindelig kuldebro og hyppig årsag til kondens. En tur rundt i huset kan afsløre andre årsager til fodkolde rum eller kuldenedfald langs væggene. Måske er isoleringen ned mod krybekælderen eller ud mod skunken ikke længere intakt, og måske er problemet i virkeligheden lige så gammelt som selve huset. Test dit hus om vinteren Termografering kræver, at der er tilstrækkelig forskel på ude- og indetemperatur, helst mere end 10 C. Frostvejr er allerbedst. Termografering er derfor sæsonarbejde. Og vi nærmer os hastigt højsæsonen. Hvor bruges termografering? I ældre huse hvor der er fodkulde, træk og kolde vægge, kan termografering vise, hvor problemet er uden ødelæggende indgreb. I nybyggeri kan termografering være en fordel, f.eks. i forbindelse med en tæthedsprøve (Blower Door test) af huset. Hos Energitjenesten er prisen 550 kr. pr. time ex. moms og transport. Huset gennemgåes i fællesskab med ejeren. En rapport med forslag til yderligere forbedringer af huset, kan udarbejdes ifølge aftale. Læs mere på 9

10 Husk lige Bliv medlem Et medlemskab af en energi- og miljøforening gør en stor forskel. Foreningerne arbejder for at informere om vedvarende energi og arrangerer events, der inspirerer dig til at skabe miljøvenlig forandring i din hverdag. Et personligt medlemskab koster 250 kr årligt og for virksomheder 450 kr. Giro: Mail navn og adresse til jsk@energitjenesten.dk. Læs om alle fordelene på Nyt fra folk & foreningerne Penge haves - grønne idéer søges Fonden er stiftet af Lars Pilegaard, for at få opprioriteret nye tiltag inden for energi og miljø. Har du en grøn idé, men mangler penge til at føre den ud i livet? Så er redningen at ansøge Energi- og Miljøfonden af 2005 om tilskud. Uanset om du er privatperson eller afsenderen er en virksomhed eller organisation, kan fonden ansøges. Fonden giver tilskud til lokale informationsaktiviteter, der handler om vedvarende energi og miljø. Der gives også tilskud til produktudvikling, hvis produktet vel og mærke er nyskabende. Fonden er stiftet af Lars Pilegaard i 2005: - Gennem mit arbejde inden for energi og miljø har jeg i flere år set, hvordan næsten alle former for nye tiltag i miljø- og energisektoren, er blevet nedprioriteret af de forskellige regeringer. Det er mit håb, at fonden vil råde bod herpå. Der kan ansøges om leje af lokaler, honorarer til foredragsholdere, annoncering, transport, porto, plancher, ekskursioner og tryk til max kr. Desuden støttes små iværksætters produktudvikling eller markedsmodning med max kr årligt. Der kan godt ydes tilskud til samme projekt flere år i træk. En af dem, der har fået tilskud til et arrangement er Energi- og Miljøfonden er Øko-Net Midtjylland, der viste Al Gore s filn En Ubekvem Sandhed med efterfølgende debat på Gyngen i Århus. Her blev der givet tilskud til PR, vingaver og filmvisningsafgift. En anden ansøger, der har fået tilskud er Himmerlands Energi- og Miljøkontor, til en informations- og debataften om solfangeranlæg. Også EMMØ (Energi- og Miljøforeningen i Midtog Østjylland) har fået tilskud flere gange, bl.a. til debatarrangementer og annoncering. Søg online Du kan søge direkte på nettet via en online formular. Ansøgninger på mindre beløb behandles normalt inden for tre uger. Ansøgninger på større beløb vurderes hvert kvartal. Læs mere: Hvis du er i tvivl om, hvad der er godt og skidt at fyre med i brændeovnen, kan du holde dig til disse enkle råd: Brug rent og tørt træ Sørg for rigelig luft Fyr lidt ad gangen Gå ud og tjek - røgen bør være næsten usynlig Find fakta her:

11 På Stambord er der foredrag og uformel debat. Bliv klogere på emner inden for energi og miljø den første tirsdag i hver måned. Kursus i Blower Door er blot et af flere tilbud i kalenderen de kommende måneder Kalender, kurser & arrangementer Klimadebatmøde om bæredygtigt byggeri 8. november, kl Foredrag om bæredygtigt byggeri og energibesparelser. Herefter debatmøde med fire politikere. Randers HF & VUC Nålemagervej 110, 8900 Randers v/arkitekt Hans Jakob Jakobsen Gratis Arr.: Byøkologisk Forum Inspirationstur til Skive Rådhus 15. november, kl Skive Rådhus er præmieret som energirigtigt byggeri. Det m2 store rådhus og bibliotek har et energiforbrug som et lille parcelhus. Skive Rådhus Torvegade Skive Gratis Arr.: EMMØ og Energitjenesten Midt- og Østjylland Kursus: Energiregler og energiberegninger 22. november, kl Lær hvordan energireglerne er skruet sammen. Både bygningsreglementerne, BR07 og energimærkning. Lær at beregne i Be06. Stambord: Værd at vide om varmepumper 4. december, kl Hvad kan en varmepumpe gøre for dit hus, indeklima og energiregning? Vi ser på forskellige varmepumper og du får gode råd med på vejen. Kursus: Blower Door 13. december Lavenergihuset i Løjt som eksempel på fordele ved at bygge tæt. Demonstration af Blower Door udstyr og gennemgang af BE06. Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A, 8210 Århus V v/ Niels Hørby Jørgensen, Energitjenesten Vestjylland Det Grønne Kontorhus Dannebrogsgade 8A, 8000 Århus C v/ Peter Larsen, Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A, 8210 Århus V v/hans Dollerup, LØB samt Steen Krog Regel, Rockwoll Pris: kr. + moms, inkl. forplejning Arr.: Energitjenesten Gratis Arr.: EMMØ og Energitjenesten Midt- og Østjylland Kursus: Energirigtige pumpeløsninger vand/varme 5. december, kl Kursus om driftsbesparelser på varmeanlæggets cirkulationspumper samt pumper til brugsvand. For varmemestre, pedeller m.fl. Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A, 8210 Århus V Oplæg v/ Anders Nielsen, Grundfos Pris: 750 kr. + moms, inkl. forplejning Tilmelding: Arr.: Energitjenesten Pris: kr. + moms, inkl. forplejning Tilmelding: eller på jsk@energitjenesten.dk Stambord: Hustest med termografi og blowerdoor 8. januar, kl Kom med når en privatbolig testes for kuldebroer og utætheder ved hjælp af et termografikamera og blowerdoor. Mødested hos Ejvin Beuse, Skejbytoften 53, 8200 Århus N Demonstration v/ Hans Dollerup Gratis Arr.: EMMØ og Energitjenesten Midt- og Østjylland Tilmelding: eller på jsk@energitjenesten.dk max: 15 tilmeldte 11

12 TRÆFESTIVAL I ODDER Festivalen blev afholdt i slutningen af september og handlede om træ til enhver anledning. Energitjenesten Midt- og Østjylland var med for at oplyse om energi- og miljørigtig fyring i brændeovnen. Blikfanget hos Energitjenestens stand var godt/skidt-kasserne. Mange undrede sig over hvorfor birkeknuden lå i skidt-kassen. Svaret er: Den er for våd, og en kløvning ville desuden give en bedre brændværdi. Snitteværkstedet blev hurtigt en populær aktivitet blandt børnene 6 Snobrød går aldrig af mode Træfestivalen bød på mange forskellige arbejdende værksteder Afsender: Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V