Natur/teknik, case: Broer

Transkript

1 Natur/teknik, case: Broer Klokken er 11.50, og 5.a skal have natur/teknik. Eleverne er blevet færdige med deres arbejde med at konstruere deres broer og skal fremlægge for hinanden. Scienceafdelingen, hvor N/T undervisningen normalt foregår, er i anledning af fremlæggelserne blevet skiftet ud med to normale klasselokaler. Klasselokalerne skal bruges til præsentation af elevernes broer. Alle eleverne starter i det ene klasselokale med intro af klasselæreren, lærer A. Der er 18 elever i klassen i dag. Fordelt omkring 5 borde: 2 borde med 3 elever, 2 borde med 4 elever og et bord med 5 elever. 5-mandsbordet er rent drenge, 4- mandsbordene rent pigeborde, mens 3-mandsbordene er blandede. I klasselokalet er der opsat digitalt smartboards og en alm. tavle. Ved fremlæggelserne fordeles Bordgrupperne i to klasselokaler. Hver gruppe skal indbyrdes skiftes med enten at være presenter eller interesserede spørgende. Her afprøver eleverne deres faglige forståelse af begreberne tryk og træk mht. det at konstruere broer. Lærer A har brugt læremateriale fra den gratis hjemmeside Naturfagsdiplom.dk, hvor der kan hentes færdige undervisningsforløb. Forløbene er opbygget, så der sikres en eksperimenterende arbejdsform med fokus på faglige begreber. Forløbet er overvejende kørt efter vejledningen i materialet. Noget af materialet syntes lærer A var for teksttungt, og det er taget fra. Noget af det teksttunge som lærer A synes skulle med er blevet taget fælles på klassen, så han har haft mulighed for at uddybe og forklare nogle af tingene/begreberne. Lærer A har fordelt eleverne i 3 grupper, en stor mellemgruppe og 2 mindre grupper, en med usikre og en med sikre elever. Lærer A har sat grupperne sammen således at der var en sikker og en fra mellemgruppen eller en usikker og en fra mellemgruppen. Lærer A har i tankerne haft de usikre og sikre elever med i sin planlægning, men har ikke udleveret forskelligt materiale til de forskellige grupper! Eleverne har igennem forløbet arbejdet med at styrke deres naturfaglige arbejdsmåder og tankegange. Således har lærer A målrettet arbejdet med, at eleverne har lavet deres egen hypotese for, hvorledes de gerne vil konstruere deres bro. Eleverne har afprøvet deres ideer, fået nye ideer som er blevet afprøvet osv. Elevernes modelleringskompetence er blevet styrket, og man kan derfor forvente en fremlæggelse med brug af flere relevante, faglige begreber en normalt. Eleverne er engageret i fremlæggelserne og bruger fagtermerne tryk og træk på en fagligt tilfredsstillende måde i relation til deres bromodeller. Således kan de fleste pege meget nøjagtigt på, hvor der er træk og tryk i/på deres model! Klokken Lektionen starter med almindelig munterhed, og der fnises og laves grin under præsentationen af elever, lærere og os besøgende. Enkelte madkasser og drikkedunke står stadig fremme, en mælk og en madkasse ligger henkastet på et af bordene.

2 På den grønne tavle står der glædelig jul, og der er tegnet lys og gran med farvekridt. Lektier står skrevet i felter til højre. Kridttavlen bruges til mere varige informationer, der skal blive stående, mens den interaktive tavle bruges til dagsaktuelle informationer: dagens program og organisering Dagens program består af fem faser: velkomst, forberedelse, fremlæggelse, oprydning og afrunding. Program og organisering er samlet i en håndskrevet matrix, så alle ved, hvad de skal gøre, og hvornår den enkelte i gruppen enten skal præsentere eller cirkulerer. Organiseringen forklares med konkrete eksempler, Elev N, når du går på besøg, skal du det skal alle grupper. Efter et kvarter stoppes fremlæggelsen og så byttes der. Skal alle gå rundt, spørger en af eleverne. Hvad hvis man ikke kommer rundt til alle, spørger en anden. Læreren svarer og forklarer en mulig systematik. Klokken Opbrud: alle henter deres konstruktioner, der er lavet af papirruller. Elevspg.: Hvad var det, der skulle måles, var det tryk og træk? Læreren viser og anskueliggør vha. af et papir, hvad tryk og træk er. Lærer går hen til en ny gruppe og konkretiserer, hvad tryk og træk er, og spørger eleven, hvad der sker. De papirkonstruerede broer stilles op, så de er spændt ud mellem bordene. En enkelt gruppe anvender plastickasser som støtte. Eleverne i denne gruppe skal læse opgaven for at komme sporet. Læreren viser konkret, hvordan tryk på broen skaber et træk i snorene. En pige begynder at lægge magnet på broen. Hun fordeler dem sirligt ud over papirfladen. Så tegner hun striber på vejbanen hele vejen hen over broen. En dreng henter et halvstort kalenderlys og bruger det som tyngde. Andre grupper prøver sig også frem med magnet eller står og leger lidt med magneter i ventetiden inden fremlæggelse. Klokken Fremlæggelsen bliver sat i gang i de to klasser. Læreren må gentage, at man skal læse om organiseringen på tavlen. Elev Y1 er mest optaget af at pjatte, to andre piger i en gruppe diskuterer. En spørger: Hvorfor kalder man det en hængebro. En anden svarer: Fordi den hænger i snore. Lærer A bliver kaldt til elev Y1 s gruppe.

3 Elev Y1: Lærer A jeg synes selv vores bro ser smuk ud. Lærer A: Hvad hedder jeres bro? Elev Y1: Den hedder hængebro. Lærer A: En hængebro! Hvorfor kalder man den det? Hvor er der træk og tryk? Elev Y1: Jeg ved det, altså der er træk her (peger på toppen af pylonen, efterfølgende tages i snorene!) Lærer A: Er der træk i snorene? Elev Y1: Ja (viser det) Lærer A: Når jeg nu trækker i snorene (på hver side af pylonen), hvad sker der så? Er pylonen udsat for træk eller tryk? Elev Y1: Tryk Lærer A: Hvordan kan du se det? Elev Y1: Den ville krølle sammen, hvis den ikke kunne holde. Lærer A: Ja, det er rigtigt. Lærer A går videre og en ny besøgende kommer på besøg hos elev Y1 s gruppe. Elevspg.: Er det en bro? Hvor er der træk henne? Elev Y1: det ved vi ikke (stort grin! Elev Y1 laver sjov!) Elevspg.: Hvorfor tror I, at den er så stabil? Elev Y1: (meget grinende og svarer ikke) Den spørgende elev går videre til næste gruppe. Andre elever spørger: Hvornår går vi i gang. Læreren svarer overbærende: Vi er gået i gang. Ikke alle ved, hvordan man fremlægger. Nogle af eleverne bliver nødt til at forklare det til andre. Læreren spørger skiftevis forskellige elever ved deres demonstrationsmodeller. Der er ventetid rundt omkring. To andre drenge kommer på besøg i en gruppe længst overe i hjørnet. En dreng læser op. Broen er konstrueret med trekanter, der stiver. I den anden er der træk. En ny elev kommer. Han kommer til at stille det samme spørgsmål flere gange. Ham der skal fremlægge, griner. Det har du spurgt om. Der bliver læst op lettere mekanisk. En anden elev spørger: Hvad er det for en bro? Svar: det er en gitterbro Drengen går videre til nye besøg, og tænker højt: Når jeg går over til Besøg hos elev X: Elevspg.: Er den stabil? Elev X: Ja (Elev X tager nogle batterier!) Elevspg.: Prøv at sætte dine batterier på broen? Elev X: (siger ikke noget, men lægger batterierne på broen! Elev X kigger meget rundt til de andre grupper, virker ukoncentreret). Elev X sidder alene og prøver sin bro af. Han forsøger sig med at vende broen på hovedet og opdager, at den faktisk er mere stabil på denne måde!!

4 Klokken Læreren kalder til samling på gangen. Lærer A giver eleverne en lille opsang. Lærer A: Der, hvor det virker bedst, er der hvor man virker mest seriøs. Fx så jeg elev K1, som havde en fantastisk fremlæggelse. En god fremlæggelse betyder altså at man ikke står og fjanter og griner og laver alt muligt sjovt, fis og ballade. Så mister man det gode, alt det I faktisk gerne vil sige, I har lavet! Og det synes jeg, I skal prøve at huske. Vi har talt om det før, men det er et stykke tid siden, så derfor vil jeg lige repeterer det. Og det betyder også elev B, at når man går rundt og besøger nogle borde, så er man ikke en god gæst, hvis man begynder at stå og fjolle. (Elev B mener ikke at det var ham!). Slutter med et ok er det forstået? Løst ja svar fra eleverne! Lærer A: Den næste som skal fremlægge går ind og gør sig klar nu! Eleverne fordeler sig i de to klasseværelser og gør klar til næste fremlæggelses omgang. Nu mere seriøs tilgang: hej hvad hedder jeres bro, hvorfor, hvor er der træk og tryk Spændende, grin ja, det er spændende Spørgende elev sætter sig, benene kører, når man skal sidde stille Ventetid: fremlæger sidder eller står, mens de venter på nogen at fremlægge, Elev X gør sig umage med at læse, når han går rundt. Han spørger ikke alle steder. Der trækkes og undersøge ved hængebroen. Eleverne holder fast i en rimelig seriøs dialog og et engagement flere steder, Ved gitterbroen illustreres, hvorfor man har måttet konstruere på en bestemt måde, fordi en rulle papir ikke kan nå hele vejen på tværs, Lærer A: Hvad kan du fortælle mig om jeres bro? Elev: Denne her bro er en gitterbro, så der er træk her og tryk her og her (peger på forskellige steder på broen) Lærer A: (tager et stykke papir) Prøv lige at vise mig noget her, nu vil jeg gerne have at du holder fast i dette stykke papir, hold så meget fast så din hånd ikke kommer ned (så presser lærer A hans hånd ned på papiret og spørger) skal du trække eller trykke? Elev: jeg skal trække.. Lærer A: hvad sker der så nede på papiret hernede (på kørebanen)? Elev og lærer A bliver enige om at der er træk! Lærer A: Hvad med tryk, fx øverst på broen? Elev: (forsigtigt svarende) tryk! Lærer A: ja der kommer tryk, det bliver mast sammen. Lærer A: så hvor siger du der er tryk og træk hende? Elev: Der er tryk her (for oven, peger på toppen af broen) og træk her (peger på kørebanen). Lærer A gentager tryk for oven og træk for neden. Lærer A: hvorfor har I bygget den trekantet? Elev: Fordi det er det mest stabile Lærer A: hvad betyder det? Elev: at det er bedre end at være firkantet

5 Lærer A: ja hvorfor er det bedre Elev: fordi Lærer A: nu udfordre jeg dig lidt! Elev:!!!! (kan ikke rigtig svare, forsøger med noget med tapen som bruges som lim.) Der er meget ventetid ved demonstration tættest på døren. Mange elever bruger gestikulation til at understrege det forklarede indhold. Hænder der følger broernes konstruktioner, rør, snore og flader for at illustrere træk og tryk. Til sammenligning bruger elev Y1 gestikulation til at lave sjov Pigen i hjørnet noterer noget på papir, mens der er ventetid Retter i beskrivelsen, eksperimenterer videre, når der ikke er besøg så er der besøg. Forklarer om en understøttende konstruktion, der gjorde, at biler og lastbiler kan køre på papirfladen Tæt på døren læreren forklarer, så kan eleven bagefter kan forklare spørger til, hvad stabilitet er, der kommer en forklaring om trekantes Nu går læreren til hjørnet, hvor elev M klarer sig ret godt og får ros det var en flot forklaring. Klokken Læreren konstaterer at alle er færdige og kalder til samling Elev Y2 skal have det at vide flere gange. Det er vanskeligt at lade magneterne ligge. Lærer A: Jeg har et spørgsmål (på klassen): Hvorfor er der flest, 7 grupper ud af 8, der har valgt at bygge gitterbroer? Hvordan kan det være at man lige har valgt gitterbroer? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om? Mange elever rækker fingeren op og er interesseret i at svare! Elev A: Fordi, at sådan en bro (peger på hængebroen), kan man ikke lave så mange trekanter, som man kan i en gitterbro (peger på sin egen bro). Lærer A: Så du synes den er mere stabil? Er det derfor? Elev A: Ja - det var også en god ide. Lærer A: Hvad mente du med trekanter? Elev A: Trekanter er jo mere stabile og man kan ikke lave så mange trekanter, hvis man laver sådan en bro (hængebro). Lærer A: Ja, der er i hvert fald nogle andre principper, som gør sig gældende. Lærer A på klassen: Hvad for nogle andre broer kunne man også have lavet? Kan I huske det? Elev I: Hængebro. Elev M: Buebroer. Var lidt svære at lave! Lærer A spørger på klassen om elevernes oplevelse mht. fremlæggelsesmåden, som de ikke har prøvet før. Elev K2: Sjovt og irriterede. Lærer A: Det bliver du nød til at uddybe. Elev K2: Sjovt at høre om de andre broer, irriterende at min bro knækkende, hver gang man lagde et batteri på!! Lærer A: Det er jo træls du nåede ikke at blive helt færdig med din bro!

6 Elev K3: Det var sjovt fordi vi samarbejde om det og det blev lidt nemmere. Elev S: Det var kreativt. Lærer A: Hvordan det? Elev S: Altså, det var kreativt, at vi skulle prøve selv at bygge en bro. Lærer A: Ja og I skulle lige gøre jer nogle tanker om hvordan broen skulle se ud! Andre elevers synspunkter: - Det var spændende, at man ved noget om broer - Det var sjov at fremlægge kan ikke sætte ord på, fordi - Jeg kan godt lide det på den måde, fordi der er ikke er så mange der kigger på en - Sjov og irriterede, fordi man hele tiden skulle det samme - Spændende at lære om træk og tryk.. - Det var kreativt, at vi skulle lave broer - Det bekræftes at flere godt kan lide, at alle ikke kigger på en: Man prøver sig frem, en naturvidenskabelig metode (try and error). Hvad var godt ved, at en bro ikke virkede svar: at så man kunne lære noget af forskellen. Lærer A fremhæver det positive ved, at dem der fremlægger blev bedre for hver gang. Spørge til eksisterende broer: Lillebæltsbro, gammel gitterbro og nyere hængebro Hvor er der stolpebro? Storebælt det er sjovt at køre under vandet Lærer: så er vi færdige hurtigere end jeg havde regnet med. Det er godt, så kan vi nå lidt mere Fordeling af fejning, skaber lidt morskab og spænding Elev J havde et fantastisk forslag mht. elevernes broer. En udstilling nede på biblioteket Almindelig oprydning, der synges lidt imens Klokken Lærer A: Jeg har udvalgt to, til at blive interviewet, elev Y1 og elev X Lærer A: Jeg vil gerne fortælle lidt om efter jul. Vi skal snakke om mennesker der bygger. Hvad er det man bygger, og hvad er det man tænker på, når man bygger. Det skal vi afslutte med efter jul. På smartboard viser lærer A planen, eleverne skal bruge Alinea s Natur til teknik om konstruktioner. I matematik fortsætter vi med brøkker efter ferien. Nogen har allerede afleveret, dem der ikke har, husk nu at få lavet noget hver dag. Lærer A: Ros, I har arbejdet rigtigt godt med de broer, og det har fungeret godt med at I har arbejdet to og to sammen. Beskriver det de har lavet og roser hele indsatsen anden lærer har fortalt, at det var en fornøjelse at have dem som vikar en dreng: det er bare så smukt J

7 Læremidlet: Naturfagsdiplom.dk. Lærer A har brugt læremateriale fra den gratis hjemmeside Naturfagsdiplom.dk, hvor der kan hentes færdige undervisningsforløb. Forløbene er opbygget, så der sikres en eksperimenterende arbejdsform med fokus på faglige begreber. Materialet er produceret af Skolevisioner med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler og Nordea-fonden. Lærer A har brugt forløbet om broer for mellemtrinnet. Materialet består af: elevkompendium (12 sider), video og powerpoint om naturvidenskabelig metode, lærermateriale og lærervejledning. Lærervejledning og elevkompendium ligger meget op til eksperimenterende arbejde og arbejder med naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange. Begreberne tryk og træk bliver gennemgået med eksemplar fra forskellige broer, som eleverne kender fra deres hverdag. Eleverne skal lave forskellige træningsopgaver, hvor de bliver udfordret i at tænke eksperimenterende. Gennem elevernes forskellige fremlæggelser kan man tydelig se at de har eksperimenteret en del med deres broer og ved dette lært begreberne. Så de både kan bygge deres egen bro, vise den frem og også spørge ind til de andres elevers konstruktioner! Planlægning af forløbet. Generelt tager lærer A ikke primært udgangspunkt i et lærebogssystem, men samler selv materialerne fra lærebøger, eget materiale, naturfagsdiplom m.m. Udgangspunktet er hvilke fagbegreber lærerne gerne vil have at eleverne lærer. Så bliver planlægningen af undervisningen sammensat ud fra dette, så begreberne bliver belyst på en sådan måde at eleverne får læring om dem. Forløbet med broer er overvejende kørt efter vejledningen i materialet. Eleverne har fuldt meget det der stod i materialet. Noget af materialet syntes lærer A var for teksttungt, og det er taget fra. Noget af det teksttunge, som lærer A synes skulle med, er blevet taget fælles på klassen, så han har haft mulighed for at uddybe og forklare nogle af tingene/begreberne. Lærer A har gennemgået en del af ordene på smartboardet, specielt så de to-sprogede elever kunne få sat nogle billeder og begreber på. Hvad er det vi mener med det og hvad er det det betyder. Især det med tryk og træk har de arbejdet meget med. Lærer A forklarer: Vi har startet med at lave de her indledende øvelser, som materialet ligger op til. Og så er de gået i gang med processen, at konstruerer denne her bro. Der har de skulle gøre sig nogle tanker om, hvordan bygger vi en holdbar bro. Hvilken slags broer kan vi vælge at bygge og hvilke ting gør sig gældende hvis vi bygger den ene eller anden slags bro. Og så har de skulle sætte nogle ord på det og så har de skulle tegne det de kunne forestille sig det de ville bygge. Og det er så svært at bygge det man har forestillet sig. De tegner det smadder flot og det er svært bygge. Når de så har lavet deres forslag, blevet enige i gruppen, skal de kunne argumentere for dette forslag. Så går de i gang med den endelige konstruktion. Desværre var der ikke tid i forløbet til at gå tilbage processen og afprøve nye forslag (hypoteser) pga. tidspres.

8 Lærer A forklarer om brug af multimodale tekster: de har faktisk næsten ikke læst så meget, men prøvet en masse og eksperimenteret og afprøvet tingene selv. Eleverne viste et meget stort engagement og snakken om deres konstruktioner bagefter, så få mange elever en aha oplevelse bagefter. Lærer A forklarer hvad han gjorde i undervisningen mht. den usikre og den sikre elev: Sammensætningen af gruppen gør at de usikre og sikre elever søger mindre hjælp hos lærer A end før. En del af spørgsmålet bliver faktisk taget i gruppen. Lærer A regner med, at han bagefter et oplæg tager sig af de usikre elever og lige hjælper dem i gang. Lærer A ved godt at der er nogen som skal have lidt ekstra hjælp. Lærer A påpeger at han fik lidt mere tid til at hjælpe pga. hans organisering af grupperne. Opmærksomhed og selvhjulpen hed gik godt pga. organiseringen i gruppen. Grupperne ville gerne have lidt ros når de havde lavet deres arbejde. I forløbet optil fremlæggelserne er der kørt efter Naturfagsdiplom.dk og efter jul arbejder eleverne videre i Alinea s Natur til teknik om konstruktioner. Lærer A s evaluering mht. fremlæggelserne er at det gjorde de godt, specielt var de gode til at fortælle om de vigtige begreber tryk og træk, samt også det med den stabile trekant.