Integration af flygtninge er en del af fremtiden. Spot on vækst og velstand i hele Danmark. Skal fremtidens byggeri printes?

Transkript

1 magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 Integration af flygtninge er en del af fremtiden Spot on vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge

2 Fleksibel leasing af firmabiler Hos Sydbank Leasing møder du troværdig, åben og imødekommende betjening. Vores leasingkonsulenter rådgiver indenfor alle områder af billeasing og får hurtigt aftalerne ført ud i livet. Se vores store udvalg af biler på sydbankleasing.dk/sydleasing/billeasing-til-erhverv. Søren Hjelmholm Leasingkonsulent tlf shj@sydbankleasing.dk Kontakt Søren Hjelmholm på og få mere at vide Nordbau 2016 Nordeuropas største byggemesse 7. til 11. september udstillere besøgende kvm ude med maskiner og materiel kvm inde med byggematerialer - kun 1 time syd for grænsen, eller 3½ time fra København Holstenhallen Neumünster GmbH Messeleitung NordBau Justus-von-Liebig-Straße Neumünster Mail og få en gæstepakke med adgangskort og billet til Treffpunkt Dänemark hvor der er lidt til ganen Skriv til jkh@nordbau.dk med antal og firma

3 18 6 LEDER 5 "Kloge investeringer" sat på formel Lars Storr-Hansen KORT OG GODT 25 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen BRANCHEN I FOKUS 8 Spot on vækst og velstand i hele Danmark Reportage fra Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde og efterfølgende årsdag 12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS i Hillerød driver ved siden af forretningen en erhvervsskole, som gør udsatte unge klar til at tage en håndværksuddannelse 14 Integration af flygtninge er en del af fremtiden CRH Concrete har flere flygtninge ansat i virksomhedspraktik en vej til at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft 16 Ny kampagne for Byg Garanti Se hvordan du bruger Byg Garantis nye markedsføringskampagne i din egen markedsføring til at få flere kunder og opgaver 18 Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger bliver en del af fremtiden. Men hvilke materialer, kan der printes med? Det er et dansk projekt i millionstørrelsen med til at afklare 20 Juul og Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen En virksomhed der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl FAGLIGT år med styr på stenene 30 Når tillid skaber resultater SERVICESTOF 31 Paragraffer 32 Klæd virksomheden på til en udfordrende hverdag 33 Hvordan skal tilbuddet bedømmes? 35 Kalender 36 Produktnyt INDKØBSNYT 37 Nyt om Dansk Byggeris rabataftaler 8indhold 22 Koordineret indsats for lærlinge 24 Slut med halve og hele mursten og tegl magasin for byggeri, anlæg og industri 14. årgang nr. 2 Juni 2016 JUNI 2016 Integration af flygtninge er en del af fremtiden Spot on vækst og velstand i hele Danmark Skal fremtidens byggeri printes? Koordineret indsats for lærlinge Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Mette Skovgaard Petersen (redaktør), Emil Sloth Andersen, Mogens Hjelm, Michael Riis Anette Sørensen, Nicolaj Bech Petersen, Nicolai Schou. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiverog interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Annette Beyerholm, Dansk Byggeri, 1358 København K, telefon , mobil , abh@danskbyggeri.dk Oplag 9.700, 4 gange årligt. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S, Essen 22, 6000 Kolding. Papir G-print: 90 gram indhold, 200 gram omslag. ISSN Elektronisk ISSN Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale. Forsidefoto CRH Concrete, Viby Sjælland. Fotograf: Nikolaj Bech Petersen 3

4 Tjen penge først, betal bagefter Likviditeten er ikke, hvad den har været. Sådan er det for rigtig mange virksomheder i byggebranchen, og det tager vi højde for hos os. Derfor betales arbejdsskades-, erhvervsansvarsog entreprise forsikringen kvartalsvis bagud hos os. Det giver dig mulighed for at tjene nogle penge hjem først. Prøv lige at foreslå dét til et hvilket som helst andet forsikringsselskab! Derfor vil du møde et forsikringsselskab, der gør sig ekstra umage: Vi tilbyder dig forsikringer med fordele, du ikke får andre steder Du betjenes af professionelle medarbej dere, der kender din hverdag og giver dig en hurtig og effektiv service. Ring nu på og hør mere om de bedste tyveridækninger eller læs mere på bygfs.dk Fordi vi kender din hverdag 4 Byggeriets forsikringsservice - en del af Gjensidige-gruppen A.C. Meyers Vænge København SV Tlf.: Fax:

5 Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, foto Ditte Brøndum leder "Kloge investeringer" sat på formel ansk Byggeri har ofte anvendt udtrykket "kloge investeringer". Med det mener vi investeringer med et så fordelagtigt samfundsmæssigt afkast, at det politisk er vanskeligt at forsvare ikke at foretage dem. Uanset om der er penge i kassen eller ej, så er det klogt at investere i tidssvarende institutioner og anlæg. Det er et afgørende grundvilkår for erhvervslivet, at der er veluddannet arbejdskraft til rådighed, og at såvel befolkning som varer nemt og effektivt kan transportere sig rundt i vores byer, mellem landsdelene og landene imellem. På den baggrund - og for at hjælpe politikerne med at prioritere - har Dansk Byggeri fået udarbejdet en oversigt over økonomien i de større trafikinvesteringer. Hvilke trafikanlæg er det klogest at få sat i gang hurtigst muligt, fordi de har et stort samfundsmæssige afkast? Vi taler her om anlægsinvesteringer, der må betegnes som en kæmpe fordel for vækst og udvikling, og Dansk Byggeris afdækning giver politikerne en god hjælp til prioritering. "For den danske bygge- og anlægsbranche vil det være sundt med en mere stabil investeringspolitik." - Lars Storr-Hansen Prioriteringslisten har også åbnet interessen hos private investorer, og Dansk Byggeri har meget håndfast fået de store pensionsselskaber til at udtrykke mere end blot potentiel interesse for at investere i trafikanlæg i Danmark. Således sidder den danske pensionssektor på en formue på henved mia. kr., og den er ikke skræmt over at investere "sølle" 73 mia. kr. med fornuftigt afkast i infrastruktur. Jeg håber og tror på, at Dansk Byggeri har været med til meget effektivt at vise behovet for "kloge investeringer" og synliggøre en mulig fornuftig rækkefølge, som politikerne kan bruge. Hvis det samtidig også er lykkedes at skabe et gennembrud for et samspil med private investorer, så vil det forhåbentlig bidrage til at sikre et mere jævnt forløb for investeringer. For den danske bygge- og anlægsbranche vil det være sundt med en mere stabil investeringspolitik, så vi ikke evindeligt skal bremse kloge investeringer, hver gang en finansminister skimter bunden af cigarkassen. Hertil kommer kommunerne, som heller ikke synes at kunne prioritere de "kloge investeringer" i bygninger, veje og anlæg, og som måske derfor bør overveje, om de på sigt er de rigtige ejere af "kommunale" bygninger og anlæg

6 Vi er alle direkte ansat hos Tscherning, og vi betaler vores skat NedrivNiNg MiljøsaNeriNg jord, kloak og beton TELEFON TSCH_195x87_RT.indd 1 13/02/ Tilbudsudregning af Murer- & Tømrer/Snedkerarbejder hc@hch-bs.dk 5772 Kværndrup (Fyn) Hans Christian: ole@ole-jakobsen.dk Tømrerberegner Murerberegner 5856 Ryslinge (Fyn) Ole: * Vi er 2 uafhængige beregnere som samarbejder fra sag til sag. Vi bruger Visual Kalkulation. Dokk1, Aarhus sep 2013 Dokk1, Aarhus feb 2015 LUFTFOTOGRAFERING Følg byggeriet fra oven med LUFTFOTOS - nye billeder hver 14. dag, fra start til slut dokumentation historik udvikling præsentation markedsføring byggemøder bevisførelse levering salg glæde og fornøjelse AARHUS LUFTFOTO Tlf.: sk@aarhusluftfoto.dk Byggepladstrapper i flere etager Brug for mere fritid? (Få hjælp til kalkulation) Byggeriets Beregnerservice ApS udfører beregningsopgaver på murer- og tømrerentrepriser til konkurrencedygtige priser. På individuelle grundlag, som aftales med dig Beregning udføres på Visual Kalkulation Leveres på mail som pdf-filer W O O D S T E P Ring på Charlotte Boye MURER-BEREGNER Tlf Michael Poulsen TØMRER-BEREGNER Tlf Jesper H. Hansen TØMRER-BEREGNER Tlf Hugo Møller TØMRER-BEREGNER Tlf AR W O O D S T E PAR Find nærmeste afdeling på Jylland, Fyn el. Sjælland Mørupvej 8 // 7400 Herning // info@bbas.dk //

7 Bliv set af dine kunder. Køb en Annonce i Byggeriet Kontakt Annette Beyerholm på mobil eller på beyerholmbyggeriet@gmail.com og få prisen på din annonce T Krak er en god start for at få flere købeklare kunder. Fra 599 kr/md Desktop og mobil Flere og flere bruger Krak. Nu over 2 millioner om måneden. Hvis du gerne vil have flere kunder, skal du markedsføre dig der, hvor de er. Og stadig flere er på Krak, hvor især de mobile tjenester er i vækst. Det er på Krak, danskerne leder efter lokale virksomheder, og du kan annoncere både online, på mobilen og i vores navigations-app. Se mere på Lad mig høre nærmere

8 Spot on vækst og velstand i hele Danmark Hvordan sikrer vi, at Danmark fortsat kan klare sig i den internationale konkurrence og være et godt land både at bo, leve og drive virksomhed i? Det var temaet ved Dansk Byggeris årsdag den 28. april i Tivoli Hotel & Congress Center i København Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy - Dansk erhvervsliv er blevet pålagt alt for mange byrder i form af regler, afgifter og papirarbejde. Det vil vi gøre op med, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale - Vores helt store fremtidige udfordring er at få skabt en mere lønsom branche, der samtidig er produktiv, og som kan medvirke til at skabe mere værdi for hele samfundet, sagde formand for Dansk Byggeri Claus Bering i sin tale på repræsentantskabsmødet 8

9 å det årlige repræsentantskabsmøde godkendte repræsentantskabet, at Dansk Beton fremover skal være et branchefællesskab på lige fod med Danske Anlægsentreprenører og Danske Byggematerialer. Det har længe været et ønske i de produktgrupper, der udgør den danske betonbranche, at styrke branchen som enhed og øge mulighederne for at skabe større gennemslagskraft. Herefter blev bestyrelsesmedlemmerne Jette Rohde, Jakob S. Knudsen, Lars M. Carlsen, Christian Dahl Pedersen og Mads Storgaard Mehlsen genvalgt til bestyrelsen, mens Stine Egsgaard fra J. Jensen Materieludlejning blev valgt ind. Hun afløser adm. direktør Flemming Skøtt fra Munck Forsyningsledninger A/S. Adm. direktør for CRH Concrete Claus Bering var ikke på valg og fortsætter som formand for Dansk Byggeri. København hovedstad eller udkant? Efter repræsentantskabsmødet fulgte en yderst velbesøgt årsdag med mere end 550 gæster. Statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde i sin åbningstale vægt på bygge- og anlægsbranchens betydning for væksten i Danmark. Herefter fulgte en livlig debat om, hvorvidt København er Skandinaviens hovedstad eller blot en lokalitet i udkanten af Europa. Og hvordan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Københavns overborgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region. Hvor og hvordan får vi vækst? Mere vækst i hele Danmark, var et af Dansk Byggeris budskaber på dagen på baggrund af en ny analyse. Men er det overhovedet muligt, og hvordan når vi derhen? Det diskuterede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), tidligere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen. Inger Støjberg roste Dansk Byggeri Efter en række åbne temamøder i løbet af eftermiddagen gav udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg sit syn på den nuværende flygtningesituation. I den forbindelse sendte hun en tak til Dansk Byggeri for at have spillet en afgørende rolle i at få trepartsforhandlingerne om integration af flygtninge på arbejdsmarkedet i hus. Hvad kan vi lære af filmindustrien? Som afslutning på dagen gik medstifter af filmselskabet Zentropa Peter Aalbæk Jensen også kendt som ålen på scenen og fik gode grin og klapsalver frem, da han gav sit bud på, hvad bygge- og anlægsbranchen kan lære af den danske filmindustris internationale succes. 2 aarsdag Statsminister Lars Løkke Rasmussen og adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen Hvordan ser fremtiden ud for vores hovedstad? Det diskuterede Københavns overborgmester Frank Jensen og Olle Zetterberg, CEO i Stockholms Business Region Tidligere minister Henrik Sass Larsen (S), Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) deltog i diskussionen om, hvordan vi får skabt vækst i hele Danmark Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg gav sit syn på den nuværende flygtningesituation 9

10 Fokus på de store udfordringer Vækst i dansk erhvervsliv, fremtidens arbejdskraft og København som en metropol udfordringer og muligheder. Det var omdrejningspunkterne ved årsdagens velbesøgte temamøder. Både branchefolk, eksperter og politikere sørgede for interessante og livlige debatter Temamøde 1: Hvad driver væksten i dansk erhvervsliv? Der var stor interesse for temamødet om, hvordan vi sikrer de bedste muligheder for at drive virksomhed i hele Danmark. Flere borgmestre kom med engagerede input til debatten Af Michael Riis, mri@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Planloven er ændret afgørende i form af øgede muligheder for kommunerne til selv at bestemme, hvor der skal kunne drives erhverv. Og der er nye toner på vej med hensyn til långivning i yderområderne. Regeringen har således lagt en strategi for at gøre yderområderne mere attraktive. Men vil det hjælpe? Og hvad skal der yderligere til for at skabe erhvervsaktivitet i hele landet? Erhvervsordfører for Venstre Torsten Schack Pedersen indledte debatten med at fortælle, at regeringen har lavet en flerstrenget strategi med den største udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde, bredbånd til hele landet, skatte- og afgiftslettelser og ny luftfartsstrategi. - Vi vil gerne give kommunerne øgede muligheder for at bestemme, og det er ikke det samme som, at der bliver tivoli og beton-projekter i hele landet, sagde han. Finansordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist mente, at iværksættere skal styrkes og unge skal inspireres til at skabe værdier for andre fx via crowd sourcing finansiering. - Vi skal styrke den grønne omstilling og sætte turbo på vindteknologi, afskaffe benzinbiler, satse på forskning og hjælpe de små iværksættere. Og vi bliver nødt til at have en central styring af planloven, for naturen er sårbar, sagde Rasmus Nordqvist. Boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh forklarede, at den finansielle sektor går ind for vækst, fordi de gerne vil tjene penge, og at de gerne vil gøre forretning i hele landet og give lån i hele landet. - Vi lever af at låne penge ud, men vi har ikke en pengetank, sagde han. Jørn Johansen, direktør i Jørn Johansen A/S lagde vægt på, at det skal være nemt at starte og drive en virksomhed. - For hver håndværker, der slår et søm i, sidder der én og er nødt til at administrere. Og det er efter min mening ikke en måde at drive forretning på. Flere af landets borgmestre var mødt op til temamødet og var med engagerede indlæg med til at gøre temamødet relevant og udbyggerigt. 2 $ Erhvervsordfører for Venstre Torsten Schack Pedersen, finansordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist og boligøkonom fra BRF Mikkel Høegh 10 % Journalist Pernille Steensgaard fra Weekendavisen styrede debatten, hvor flere borgmestre kom med engagerede indlæg

11 $ Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) er uddannet murer og har blandt andet skrevet bogen "Kloge hænder" Temamøde 2: Spot på arbejdskraft % Ordstyrer var Jacob Fuglsang, der til daglig er uddannelsesredaktør på Dagbladet Politiken Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er den arbejdskraft, branchen har brug for? Det diskuterede et veloplagt panel ved temamødet om arbejdskraft, og især de unge var i fokus Af Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Panelet, der bestod af Arkils adm. direktør Jesper Arkil, Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V), folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) og hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre Jens Haugaard var langt henad vejen enige. - De unge kender ikke erhvervsuddannelserne, de er bange for, at de ikke kan få en praktikplads og så er de nervøse for, at erhvervsuddannelserne er en endestation, sagde Mathias Tesfaye. Herlev var den første kommune, der indgik en partnerskabsaftale. Netop den type aftale sørger ifølge borgmester Thomas Gyldal Petersen for, at der er praktikpladser nok, og at flere unge ønsker at tage en erhvervsuddannelse. - Men vi har også en debat om prestige og fremtid, som vi bør gøre mere ved, mente Jakob Engel-Schmidt. Samme budskab lød fra Jesper Arkil, der noget mere bramfrit ønsker at gøre op med snobberi, da en håndværkeruddannelse giver en god karrieremulighed. - Her er det et problem, at folkeskolen, erhvervsskolerne og uddannelsesvejledningen arbejder for forskellige dagsordener, mente Jens Haugaard. 2 Temamøde 3: København som en metropol i Danmark udfordringer og muligheder Det er ikke nok at satse på København. Hele Danmark skal bindes bedre sammen, hvis hovedstaden skal blive en stor og kendt metropol, der kan konkurrere med Hamburg, Berlin og andre storbyer. Også Danmarks evne til at passe på miljøet er afgørende Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, foto Ricky John Molloy. Hvordan bliver København en metropol, som kineserne kender og ikke kan lade være med at besøge? Blandt andet dette spørgsmål blev belyst under debatten, hvor regionsdirektør for Danfoss A/S i Norden, Leif Fløjgaard, ikke var bange for at sige, at København endnu ikke er en rigtig metropol. - Når dialogen ude i verden går på Danmark, så dukker vores evne til at passe på miljøet og vindenergi op. Der er mange flere miljø- og energitiltag, som vi kan profilere os på, men vi skal passe på ikke hele tiden bare at snakke København, sagde han. Også Københavns Lufthavne mente, at København i sig selv ikke er stor nok til at kunne konkurrere med andre storbyer. - God infrastruktur med højhastighedstog rundt i Danmark og ud af Danmark er med til at tiltrække nye flyruter, og det øger eksporten. Vi skal binde hele Danmark sammen, forklarede adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye. Københavns Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabel forklarede, at han gerne vil satse endnu mere på, at byen skal være kendt for at være grøn. - Det skaber vækst og arbejdspladser. I september underskrev København en samarbejdsaftale med New York, fordi vi er de bedste i verden til klimatilpasning, og det betyder opgaver til mange milliarder, sagde han. Men København får kun grøn innovation og nye grønne produkter, hvis talenterne har lyst til at komme til Danmark. - Copenhagen Science City er med til sætte København på verdenskortet som nummer 35 på listen over verdens bedste universiteter, ligesom også renommeet efter Niels Bohr stadig tiltrækker gode fysikere, sagde Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet. 2 Ordstyrer Christian Schou fra P1 Debat, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet Thomas Bjørnholm og Teknik og Miljøborgmester i København Morten Kabel Adm. direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye og regionsdirektør for Danfoss i Norden Leif Fløjgaard 11

12 Tømrerfirma med et særligt fokus Conzept ApS fra Hillerød er en socialpædagogisk virksomhed, der ved siden af tømrervirksomheden driver erhvervsskole. Skolen skal gøre udsatte unge klar til at tage en håndværksuddannelse Tekst og foto Nicolai Schou, foto Oscar Haumann Tømrervirksomheden Conzept i Hillerød har valgt at give en hjælpende hånd til unge, der har svært ved at finde sig til rette i skolesystemet. Forskellen fra en teknisk skole er, at de unge her får et forløb, hvor de er tættere på lærerne og klasserne er mindre 12

13 PILOTPROJEKT n arbejdsdag som lærling handler om at være vågen, holde snuden i sporet og arbejde selvstændigt. Men det er ikke alle unge, der er klar til at tage springet fra folkeskole til teknisk skole og videre ud på arbejdsmarkedet. Det har tømrervirksomheden Conzept i Hillerød sat sig for at gøre noget ved. Virksomheden, der har ni tømrersvende og fire lærlinge, har lavet deres helt egen erhvervsskole for udsatte unge. På Conzepts erhvervsskole får unge med diagnoser, misbrug eller andre udfordringer mulighed for at tage det første grundforløb af tømreruddannelsen i rolige rammer, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte elevs behov. - Vi har ansat faglærere på vores skole, og derfor har vi mulighed for at tilbyde det første grundforløb til de unge. Forskellen på en teknisk skole og os er bare, at de unge hos os får et forløb, hvor de er tættere på lærerne, og klasserne er mindre, så vi bedre kan tage hensyn til den enkelte elev, siger ejer af Conzept, Jesper Kaag. En af de elever, der har haft gavn af at gå på Conzepts erhvervsskole, er 18-årige Mathias Dølner. Det blev efter folkeskolen vurderet, at han ikke kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og derfor tilbød hans kommune, at han kunne få en plads på Conzepts erhvervsskole. - Jeg kunne ikke finde ud af at lære, når jeg sad i en klasse med 25 elever. Her får jeg den hjælp, jeg godt vil have, og så får jeg lov til at bruge mine hænder i undervisningen. Det betyder rigtigt meget, for jeg har lært en masse, efter jeg er begyndt her, siger Mathias Dølner. Arbejdstøj giver identitet Conzepts erhvervsskole samarbejder med flere sjællandske kommuner, og det er UU-vejledere ude i kommunerne, der indstiller elever til at gå på skolen. De fleste elever, der går på Conzepts erhvervsskole samarbejder med flere sjællandske kommuner, og det er kommunernes UU-vejledere der indstiller elever til at gå på skolen Conzepts erhvervsskole tilbyder grundforløb på tømreruddannelsen for unge, der ikke er blevet godkendt til at tage en ungdomsuddannelse. Erhvervsskolen har i efteråret 2015 gennemført et pilotprojekt med en ny fagskole for flygtninge. Conzept er netop nu ved at søge om EUmidler til at lave et permanent forløb for flygtninge. Når en elev har gennemført grundforløbet på Conzepts erhvervsskole starter han på Teknisk Skole, hvor han skal følge den ordinære ungdomsuddannelse. KONTAKT Vil du samarbejde med Conzepts erhvervsskole og have en af deres elever i en kort praktikperiode? Så kontakt Frank Boas på telefon eller frank@conzept. org skolen, har nogle udfordringer, der gør, at de har indlæringsvanskeligheder, og derfor bliver det vurderet, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. - På vores erhvervsskole forsøger vi at lave en hverdag, hvor de unge kan se fremskridt, fordi de kommer til et sted, hvor de kan mærke, at deres mentor vil dem og ikke frastøder dem. Bare sådan en simpel ting som at de får noget arbejdstøj med et firmalogo, kan vi mærke, gør meget for de unge. Så går de fra at være en elev på de bagerste pladser i klasseværelset til at være en del af noget og får skabt deres egen identitet, siger ejer af Conzept, Frank Boas. Erhvervsskolen og tømrervirksomheden i Conzept fungerer som to forskellige afdelinger. Men når der er tid og mulighed for det, får nogle af de unge fra erhvervsskolen mulighed for at komme ud på en af de byggepladser, som tømrersvendene arbejder på. - Så kommer de ud på pladsen med en af vores faglærere og får en lille opgave på pladsen, hvor vi kan sikre, at kvaliteten er i orden. Hvis de laver fejl, samler vi dem op igen og støtter dem, så de ikke mister modet, siger adm. direktør i Conzept Jørgen Bandholtz og forklarer, at Conzepts erhvervsskole meget gerne vil samarbejde med andre håndværksvirksomheder om praktikmulighed for eleverne. - Hvis fx en enkeltmandsvirksomhed har brug for en ekstra mand i en periode, vil vi meget gerne samarbejde med andre håndværksvirksomheder om, at de kan få en elev med ud på byggepladsen. Det er jo nogle gode knægte, som brænder for at få noget at lave

14 Integration af flygtninge er en del af fremtiden Virksomheden CRH Concrete A/S har flere flygtninge ansat i virksomhedspraktik. En succes, melder virksomhedens administrerende direktør, der ser flygtninge som en del af fremtidens arbejdskraft i branchen Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk uldækmaskinen går i gang, lyden kastes mod loftet og giver et ekko i hele bygningen. Midt i det hele står fire mand rundt om en trillebør med hver deres skovl i hånden klar til at sikre, at betonelementet også denne gang får den rigtige kvalitet. Synet er ikke nyt her i Viby Sjælland. I virksomheden CRH Concrete har mange flittige medarbejdere gennem årene gjort deres for at sikre, at virksomheden har kunnet levere betonelementer til tiden. Men flere af virksomhedens medarbejdere kommer med noget andet i bagagen. De er i Danmark, fordi de er flygtet fra krig og ødelæggelser i hjemlandet Syrien. - Det er ikke altid lige let med det danske sprog, men jeg er glad for at være her og håber, at jeg kan blive fastansat, når min praktik udløber, siger 34-årige Ahmad Mahmoud Hammoud, der ligesom sine tre landsmænd er kommet i praktik hos CRH Concrete. Klar til flere tosprogede medarbejdere Noget kan tyde på, at der er et fast arbejde på vej. På trods af, at sproget kan give udfordringer og samtidig betyder, at virksom- "Alle de syriske praktikanter går så dedikeret til arbejdet, at vi ser indsatsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i fremtiden har den arbejdskraft, der er brug for." Claus Bering, Adm. direktør CRH Concrete A/S, heden af og til må give de syriske praktikanter lidt tidligere fri end normalt, så de har overskud til at passe sprogundervisningen om aftenen efter arbejde, er adm. direktør Claus Bering glad for, at CRH Concrete har fået flygtninge ind i medarbejderkorpset. - Indtil nu har vi nærmest kun gode erfaringer med de flygtninge, vi har haft i praktik, og planen er da også, at vi vil fastansætte i hvert fald seks af de otte flygtninge, vi har i praktik nu. De to sidste har været her for kort tid til, at vi kan bedømme deres indsats endnu, siger Claus Bering. Står det til ham, skal flere som Ahmad Mahmoud Hammoud have en chance i virksomheden. CRH Concrete har plads til 18 jobparate flygtninge, hvilket er 10 færre, end der lige nu er ansat. Og selv om betonproducenten har rettet henvendelse til relevante jobcentre, så er det ikke alle jobcentre, der taler samme sprog som virksomheden. - CRH Concrete har afdelinger flere steder i landet, men jobcentrene dækker hver enkelt kommune. Og indsatsen svinger noget. I nogle kommuner er det let at få løst tingene gennem en enkelt medarbejder, mens det er mere omstændigt i andre kommuner, forklarer Claus Bering. Afstemning af forventninger er vejen til succes En fredag i marts var Udlændinge, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg (V) mødt op i virksomhedens lokaler i Viby Sjælland ved Roskilde for at få ledelse og ansattes erfaringer med til den fremtidige integrationsindsats. - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i arbejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra ministeren. For CRH Concrete og Claus Bering er det ikke bare et spørgsmål om at ville være med til at løse en af samfundets åbenlyse udfordringer, i og med, at det lige nu anslås, at der alene i 2016 vil ankomme yderligere flygtninge i Danmark. - Alle de syriske praktikanter går så dedikeret til arbejdet, at vi ser indsatsen som en måde at sikre, at CRH Concrete også i fremtiden har den arbejdskraft, der er brug for, siger Claus Bering, der også tror på, at andre virksomheder i branchen kan gøre flygtninge til en gevinst. Ifølge ham, kan man komme ret 14

15 - Det kan ikke nytte noget, at flygtninge ikke kommer i arbejde og bidrager til samfundet, fordi bureaukrati står i vejen, når virksomhederne er klar til at ansætte, lød budskabet fra udlændinge, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), der i marts var på besøg hos CRH Concrete SAMMEN OM INTEGRATION Vil du bidrage til, at flygtninge, der har fået asyl i Danmark, kommer hurtigt ind på arbejdsmarkedet? Virksomheder, der indgår partnerskab om flygtninge, medvirker til at skabe synlighed om den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Jobservice Danmark har oprettet en hotline til virksomheder, der ønsker at indgå et partnerskab om virksomhedspraktik for flygtninge eller har spørgsmål om reglerne. DU KAN KONTAKTE JOBSERVICE DANMARK PÅ TLF ELLER PÅ MAIL JOBSERVI- CEDANMARK@STAR.DK langt, hvis man på forhånd har gjort sig klart, hvad der kan opstå af udfordringer. - Sørg for, at jobcenteret ved, hvad flygtningene kommer til at lave, så de ikke sender nogen ud, der ikke har kompetencerne. Og få en klar aftale om arbejdstider og sprogundervisning i stand, drop fordommene og lyt til dem, som man gør med enhver anden medarbejder, forklarer Claus Bering

16 Ny kampagne for Byg Garanti Dansk Byggeri har udviklet en ny landsdækkende kampagne for Byg Garanti. Du kan med fordel bruge Byg Garanti i din egen markedsføring det giver flere kunder og opgaver Af Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk ansk Byggeris nye markedsføringskampagne for Byg Garanti ruller over tv-skærmene hjemme hos forbrugerne af flere omgange i Næste runde kører i slutningen af august. Kampagnen er bygget op omkring det enkle budskab, at man altid skal vælge en håndværker med Byg Garanti, for så er ens hjem i trygge hænder. Tv-spottet viser et byggeprojekt hos en familie i en villa et sted i Danmark. Manden er en smule nervøs ved at efterlade sit hus til en gruppe af håndværkere med stort og farligt værktøj, SOM MEDLEM AF DANSK BYGGERI FÅR DU: 2 Gratis streamers til dine biler 2 Gratis Byg Garanti logo til fx arbejdstøj, hjemmeside, brevpapir, visitkort og skilte 2 Gratis foldere til dine kunder 2 Annoncering på Krak.dk 2 Brochure som hjælper dig med markedsføringen 2 Byggeriets Servicekoncept 2 Evalueringsskema til dine kunder 2 Rabataftale med Kailow Graphic 2 Rabataftale med Danaweb hjemmesideløsninger men håndværksmesteren forsikrer familien om, at vælger man en håndværker med Byg Garanti, så er huset i trygge hænder. Kampagnen kører på TV2 og en række andre tv-kanaler. I samme periode vil der køre radiospots i lokalradioer over hele landet samt annoncer i online medier. Når kampagnen går i luften, vil danskerne være ekstra opmærksomme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel reklamere med, at du er dækket af Byg Garanti netop nu det forstærker budskabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. 2 16

17 Byg Garanti_Medlemsfolder_enkelt.indd 1 18/04/ Brug Byg Garanti det betaler sig 80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti! Sådan får du fat i dem. Analyseinstituttet YouGov har netop undersøgt, hvor mange danske boligejere, der kender Byg Garanti, og hvor mange af boligejerne, der ville foretrække en håndværker med Byg Garanti. Og resultatet er særdeles positivt. 64 % af de danske boligejere kender Byg Garanti. Og 80 % af de adspurgte ville foretrække en håndværker med Byg Garanti. Med andre ord er der kunder og omsætning at hente ved at gøre potentielle kunder opmærksomme på, at din virksomhed er dækket af Byg Garanti. Dansk Byggeri kører hvert forår og igen efter sommerferien en landsdækkende kampagne for at gøre boligejerne opmærksomme på den ekstra sikkerhed, det giver at vælge en håndværker med Byg Garanti. Når kampagnen kører, vil danskerne være ekstra opmærksomme på Byg Garanti. Du kan derfor med fordel reklamere med, at du er dækket af Byg Garanti i forbindelse med, at kampagnen kører det forstærker budskabet og giver dig mulighed for at få flere kunder og opgaver. Som medlem af Dansk Byggeri har du mulighed for at downloade Byg Garanti logoer i forskellige farver til både web og tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Byg Garantis hjemmeside. På Byg Garantis hjemmeside kan du downloade eller bestille folderen "80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem", som fortæller, hvorfor det er en fordel at benytte Byg Garantis markedsføringsmuligheder samt forslag til, hvordan du kan markedsføre din virksomhed. Folderen er også vedlagt dette nummer af magasinet Byggeriet. 2 Med dette nummer af magasinet Byggeriet har du modtaget folderen "80 % af dine kunder vil have en håndværker med Byg Garanti - sådan får du fat i dem", som giver dig forslag til, hvordan du markedsfører din virksomhed med Byg Garanti Gratis streamers og forbrugerfolder. Hvis du endnu ikke har streamers med Byg Garanti logo på dine biler, kan du gratis bestille dem i Dansk Byggeris Servicebutik, hvor du også finder mange andre Byg Garanti materialer. Her kan du også gratis bestille Byg Garanti Forbrugerfolderen. Kontakt og yderligere information Byg Garanti er med i prisen Skulle du mod forventning blive utilfreds med det arbejde, du har fået udført, bliver du glad for at have valgt en håndværker, som er medlem af Dansk Byggeri. Så er arbejdet nemlig dækket af Byg Garanti. Scan koden til Dansk Byggeris BoligJob webside Scan koden til SKAT I Dansk Byggeris Servicebutik kan du gratis bestille streamers til din bil med Byg Garanti-logo NEMT OG ENKELT AT MARKEDSFØRE SIG MED BYG VIRKSOMHED GARANTI Byg Garanti Koster ikke ekstra Dækker arbejde udført for private kunder på deres private bolig Er din garanti for, at skader, fejl eller mangler udbedres hurtigst muligt Dækker op til kr. inkl. moms Gælder for dig, der har indgået aftalen med håndværkeren Du skal reklamere i rette tid, det vil sige, når du opdager fejlen, og inden din ret til at få udbedret fejlen forældes* Dansk Byggeri har en aftale med Kailow Tryk, der gør det nemt og enkelt for * For forbrugere er de gældende forældelsesregler tre år for synlige fejl og ti år for skjulte fejl dig og din virksomhed at bestille og Her finder du mere: designe grafiske materialer med jeres eget logo, egne billeder og egne budskaber sammen med logoet for Byg Garanti. Du kan læse mere om aftalen på www. danskbyggeri/rabat eller du kan finde et link via Byg Garantis Værktøjskasse. Dansk Byggeri 2 Nørre Voldgade København K 2 Telefon: Januar 2016 Det er en folder, som forklarer KONTAKT OG YDERLIGERE INFORMATION: forbrugerne om fordelene ved at vælge en håndværker, der er omfattet af Byg Garanti. Det kan være en god idé at vedlægge denne folder, Virksomhed når du sender skriftlige tilbud til dine kunder. Du kan også downloade Forbrugerfolderen som pdf, så du kan vedhæfte folderen til de tilbud, du sender via mail. Som medlem af Dansk Byggeri har du også mulighed for at downloade Byg Garanti logo i forskellige farver til både web og Byg Garanti er en del af Dansk Byggeri. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, er dækket af Byg Garanti. tryk på tøj, skilte, brevpapir og meget mere fra Værktøjskassen på Byg Garantis hjemmeside. Nørre Voldgade København K Telefon Har du glemt din adgangskode? På forsiden af Byg Garantis Værktøjskasse kan du med det samme få en ny adgangskode ved at indtaste din mailadresse. Adgangskoden gælder overalt på Dansk Byggeris hjemmeside og dermed også i Servicebutikken og Værktøjskassen. 2 Vælg altid en håndværker med Byg garanti. Så er dit hjem i trygge hænder. På kan du gratis bestille forbrugerfolderen Byg Garanti_haandvaerkerfolder_A5.indd 1 18/04/

18 Skal fremtidens byggeri printes? 3D-printede bygninger er fremtiden, mener håbefulde organisationer og universiteter over hele verden. Nu er et dansk projekt i millionstørrelsen skudt i gang, som først og fremmest skal afklare, hvilke materialer, der kan printes med Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk 016. Filippinerne. To mand har netop afsluttet byggeriet af et råhus på blot 10 dage. Et byggeri, der normalt ville tage 10 mand tre måneder at få på benene. Det er lykkedes ved at printe byggeriet ud med en 3D-printer, lyder forklaringen. En teknologi, som allerede har taget andre brancher med storm. I dag er det fx normalt, at høreapparater 3D-printes, mens professionelle racercykler indeholder 3D-printede dele for at holde vægten nede. Endnu er teknologien et stykke fra at erobre byggebranchen. Og i øvrigt vides det ikke, om det filippinske byggeri ville klare danske standarder. Men lige meget om man rejser til Asien, Europa eller USA, vil det være muligt at finde mennesker, der har dedikeret livet til at revolutionere bygge- og anlægsbranchen for altid med deres bud på 3D-printet byggeri. Hvilke materialer kan man printe? I København står det første officielle danske bidrag til 3Dprint i byggeriet. En beskeden testprinter på 1x1 meter, der først og fremmest skal bruges til at afdække, hvilke materialer, der kan printes med - og om det er muligt at genanvende nogle af de byggematerialer, der i dag kasseres eller bruges til mindre avancerede formål såsom grus og veje. Dermed rammer projektet også en grøn dagsorden. Bagmændene er NCC, 3D Printhuset, DTU, Gips Recyling og Force Technology, der har fået støtte på 2,6 mio. kr. af Grøn Omstillingsfond til projektet. - Vi skal have styr på materialerne og se, hvad der kan printes. Tryk- og trækstyrke, hvor meget flyder det ud og hvor hurtigt størkner det, er nogle af de spørgsmål, vi skal have svar på, siger Henrik Lund-Nielsen, direktør i Gips Recycling og forklarer videre: - Det er et øjenåbner-pro- Direktør i Gips Recycling Henrik Lund-Nielsen, direktør i 3D Printhuset Jim Larsen og NCC s Hans Blinkilde er med til at drive projektet 3D-print kan i dag bruges til meget. Her ses Jim Larsen fra 3D printhuset med en 3D-printet figurversion af sig selv 18

19 PARTNERSKABET 3D PRINTET BYGGERI Partnerskabet 3d Printet produktion samt ved salg af mark A/S virksomheder, arkitekter, Byggeri skal fremme for- printbare materialer (gerne På hjemmesiden 3dprin- studerende mv. angående ståelsen og udviklingen af genanvendte), printtekno- tetbyggeri.dk vil partner- 3D printet byggeri, kon- mulighederne inden for 3D logier og systemer relateret skabet i den kommende cepter, ideer mv. modtages printet byggeri i Danmark, hertil. Følgende virksomhe- tid opbygge en komplet gerne. På hjemmesiden kan så byggebranchen i Dan- der indgår i partnerskabet: videnportal om 3D Printet du også finde info om de to mark på sigt og ved yder- 2 3D Printhuset A/S Byggeri. Videnportalen er til konferencer, som holdes om ligere indsats på området 2 NCC Recycling A/S fri afbenyttelse for byg- projektet i Via dette kan realisere en stor om- 2 Force Technology ge- og anlægsbranchens link kan du tilmelde dig ny- sætning ved at anvende 3D print teknologi i byggeriets 2 Gips Recycling Danmark A/S 2 NCC Construction Dan- interessenter og vil løbende blive opdateret. Bidrag fra hedsbrev fra partnerskabet: jekt. Men tænk på, hvor mange fejl, der laves i dag i byggeriet. Både teknisk og sikkerhedsmæssigt. Derfor er der et stort økonomisk potentiale, da du med 3D-print kan bygge det hele på en og samme gang, hvis maskinen er indstillet til det. Hvorvidt 3D-printet byggeri er billigere end konventionelt byggeri vides endnu ikke med sikkerhed. I det hele taget er der begrænset med viden. Og den viden, der er, kommer fra organisationer og virksomheder, der har økonomisk interesse i at få teknologien promoveret. Derfor er de danske projektmagere heller ikke sikre på, at det er i byggeri af hele huse, at teknologien kommer til at slå igennem. - Til en start kan jeg sagtens forestille mig, at man printer visse dele og så laver resten konventionelt. Teknologien giver mulighed for at lave ting i fuldstændig frie former, som vil tiltale mange. Hvis du ser på, hvad det koster at lave specialfremstillede bygningsdele som trapper, søjler eller en fin håndlavet jacuzzi, så skal vi ikke langt ned i økonomi, før det kan blive et forretningsområde, forklarer NCC s repræsentant, Hans Blinkilde. Skal måske stå for Marsbyggeri Det er nok der, i det små, at det starter. Og skulle det ske, at der findes en formel for materialer og maskiner, der kan ændre byggeriet for altid, så vil det kræve uddannelse og derefter tryghed omkring metoden, før 3D-printet byggeri for alvor vinder indpas. Men troen er der. På verdensplan er der derfor også investeret omkring 1 mia. kr. i teknologien. Investeringer, der først og fremmest føres an af rumagenturer. Som mener, at 3D-printet byggeri kan være vejen til at bygge baser på andre planeter. Teknologien kommer altså måske ikke kun til at ændre byggebranchen, men også rumforskningen. 2 Projektet er i første omgang startet med en test-printer, der skal hjælpe med at klarlægge, hvilke materialer, der kan printes med 3D-print af facade 3D-print af et stykke cementvæg 19

20 Juul & Nielsen vil have telefonen i værktøjskassen Smartphones, tablets og andre digitale hjælpemidler skal bruges i arbejdet, mener Juul & Nielsen, der med it øjner hurtigere og billigere byggerier med færre fejl Tekst og foto Nikolaj Bech Petersen, nbp@danskbyggeri.dk, arkivfoto lokken er syv, og malermester Jensen møder vanen tro op på arbejde. Med elevator går turen til 15. etage på det byggeri, der i dag er på programmet. For ifølge planen er det her, han skal gå i gang. Problemet er bare, at tømreren endnu ikke er blevet færdig, så det er ikke muligt at komme til med malerpenslen. I stedet Juul & Nielsen blev tidligere på året kåret til Danmarks mest it-modne håndværksvirksomhed i kategorien Aflevering må han tage elevatoren ned til byggepladslederen for at høre, hvor hans effektive strejf kan komme til gavn. Efter omsider at have fundet rette person, kan han klokken 7.22 drage mod 13. etage, hvor loftet har brug for en kærlig hånd. Situationen er ikke ny på landets byggepladser. Om det er med elevator eller ej, så går mester og svende dagligt forgæves mange meter rundt på byggepladsen, fordi planen er skredet. Det koster både tid og penge. Men det skal og kan ændres, mener den Glostrup-baserede virksomhed Juul & Nielsen. Løsningen er for dem mere og bedre brug af digitale hjælpemidler, og derfor er tablets eller smartphones i stigende grad en del af sjakkets værktøjskasse. - Med telefonen kan malermesteren i fremtiden danne sig et overblik over, hvor der er brug for ham, allerede inden han møder ind på byggepladsen. Men det handler også om, at det er nemmere at justere byggeriet undervejs, så risikoen for fejl minimeres. Derudover vil vi kunne lagre alle vores projekter digitalt, så vi kan tage det frem igen til et andet byggeri og slippe for at opfinde den dybe tallerken hver gang, siger Tommy Nielsen, der er adm. direktør i Juul & Nielsen. Kultur er største barriere De vigtigste spor hedder tidsstyring, økonomi og afleveringsfasen. Her kan digitale hjælpemidler minimere fejl og skabe mere åbenhed. Endnu er der kun tale om den tidlige implementering. For selv om Juul & Nielsen har fået dygtige, it-stærke medarbejdere, der hjælper med at udvikle de rette platforme, er virksomheden for afhængige af omgivelserne håndværkere, byggeledere, ingeniører og arkitekter til at det kan gøres over en nat. - Vi sender lønsedler og vores nyhedsbrev til vores medarbejdere digitalt, ligesom vi er åbne omkring succeser og fiaskoer i tilbudsgivningen. Håbet er, at det langsomt rykker kulturen blandt medarbejderne, siger Tommy Nielsen. Derudover kræver Juul & Nielsen, at underleverandører skal samarbejde på de platforme, som virksomheden bruger. Juul & Nielsens it-stærke medarbejdere hjælper så til med undervisning og gode råd. - Og så prøver vi at fortælle historien videre, når underle- 20

21 JUUL & NIELSENS RÅD TIL ØGET DIGITAL- ISERING verandører har succes med at bruge vores digitale platforme. Hvis branchen kan se, at andre kan løse opgaverne hurtigere på den måde, er det lettere at få flere med, siger Tommy Nielsen. Ikke råd til at lade være Hvor det skal ende henne, ved ledelsen i Juul & Nielsen endnu ikke. Man har med vilje ikke sat sig et mål, da det går så stærkt med den digitale udvikling, at det, der er nyt og revolutionerende i dag, måske er blevet overhalet om et år. Det betyder også, at ledelsen i sammenspil med eksperterne skal kunne kigge ud i fremtiden for at forudsige, hvad der er brug for om fem år med de risici, der er. - Kravene til entreprenørerne er ændret. Byggeriet skal gå stærkt, der må ikke være fejl, bygningen skal holde i mange år, og så må det i øvrigt ikke koste noget. Samtidig anvender man mange flere materialer end før i tiden. Skal vi leve op til alle de nye krav og kunne tjene penge på det, så har vi ikke råd til at lade være, forklarer Tommy Nielsen Efteruddannelse: Medarbejderne skal kunne følge med 2 Hent eksperter: Teams har brug for flere eksperter og færre generalister 2 Ejerskab: Medarbejderne skal forstå, hvorfor de gør det og mærke fordelene 2 Egne løsninger: Det er svært at køre med et færdigt system - få hellere egne eksperter til at tilpasse systemet til virksomheden Juul & Nielsen kræver, at underleverandører skal samarbejde på de platforme, som virksomheden bruger. Juul & Nielsens it-stærke medarbejdere hjælper til med undervisning og gode råd 21

22 Koordineret indsats for lærlinge Entreprenørfirmaet CG Jensen har over 30 struktørlærlinge fordelt på opgaver i hele landet. For at sikre, at lærlingene har det godt på arbejdspladsen og ikke mindst lærer det, de skal, har CG Jensen lavet en lærlingegruppe, der skal hjælpe de unge godt på vej gennem det fireårige samarbejde Tekst og foto Nicolai Schou, redaktionen@danskbyggeri.dk lærlingetiden er for mange unge forbundet med usikkerhed, når man skal finde sig til rette på arbejdspladsen, mens man skal lære noget fagligt. For at gøre tiden som lærling til en god oplevelse har entreprenørvirksomheden CG Jensen gjort en af de ansatte til lærlingekoordinator. - Jeg fungerer som bindeled mellem CG Jensen, vores formænd og vores lærlinge. I starten af lærlingeforløbet hjælper jeg dem med at finde en plads at arbejde på, mens jeg i hele forløbet hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole med i forløbet, siger lærlingekoordinator i CG Jensen, Mette Bach Christensen. God oplevelse både fagligt og socialt Mette Bach Christensen er gennem sin funktion som lærlingekoordinator også en del af CG Jensens lærlingegruppe, som også består af to af firmaets formænd. Gruppen er etableret for at lave et målrettet stykke arbejde, så læretiden bliver en god oplevelse både fagligt og socialt for de unge. En del af fokus er, "Jeg hjælper dem, hvis de har problemer og holder øje med, at vi får alle krav fra deres skole." Mette Bach Christensen, lærlingekoordinator i CG Jensen at firmaets lærlinge skal føle sig trygge ved at tage kontakt til lærlingegruppen og fortælle om problemer på arbejdspladsen eller i privatlivet, hvis de har brug for det. - Vi har oplevet, at lærlinge har taget kontakt til en af os i lærlingegruppen, fordi de ikke arbejder godt sammen med deres formand. Vi er kun glade for, at de taler med os, for det er tegn på, at vores system virker. Det er jo ikke meningen, at alle skal kunne lige godt sammen. Hvis der er noget, tager vi en snak om det med begge parter og finder ud af, om lærlingen skal arbejde på en anden plads, eller hjælper dem til en bedre forståelse af hinanden, siger Mette Bach Christensen. Forventninger og fagligt fokus CG Jensen og lærlingegruppens store fokus på, at nye lærlinge skal falde godt til er dog ikke et arbejde, der kun går en vej. Den store indsats skaber også forventninger til, at lærlingene giver noget tilbage. - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlingens forventninger, for hvis vi skal have noget ud af et forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje. Når vi så har lært lærlingen lidt bedre at kende, sender vi ham ud på den plads, hvor vi ser et godt match mellem en formand og lærlingen, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Villadsen og fortsætter: - Vi fortæller vores nye lærlinge, at en læreplads er noget, de godt må forholde sig ydmyg overfor. Vi er både som firma og personer engagerede i de mennesker, der er lærlinge her hos os. Så vi forventer også at få noget engagement den anden vej, og at de som minimum møder til tiden og har en naturlig respekt for at indgå på holdet ude på pladsen, siger Johnny Villadsen. Plads til at stå på egne ben Når en ny lærling har fundet sig til rette på en af CG Jensens pladser, begynder lærlingegruppen i højere grad at fokusere på lærlingens faglige udvikling. Logbogen fra skolen bliver brugt til at sikre, at arbejdsopgaverne ligger i tråd med uddannelsen, og når tiden er til det, får lærlingen lov til at stå på egne ben. 22

23 - Når vi møder en lærling for første gang, er det vigtigt, at vi får en snak om vores og lærlingens forventninger, for hvis vi skal have noget ud af det forhold, der skal vare i næsten fire år, er det vigtigt, at forventningerne går begge veje, siger formand i CG Jensen og medlem af lærlingegruppen, Johnny Villadsen - Som firma får vi meget ud af at have lærlinge ansat, men det er også vigtigt, at de får noget den anden vej. Når tiden tillader det, tager vi lærlingene ud og laver nogle individuelle opgaver med dem, som kan ligne noget fra en svendeprøve, og så går vi det efter sammen med lærlingen. Det er vigtigt, at de i lærlingeforløbet får feedback på noget, de har lavet helt alene, og min oplevelse er, at de er glade for de individuelle opgaver, siger Johnny Villadsen og uddyber, at CG Jensen ser på arbejdet med lærlinge som en stor glæde. - En dag er mig og de andre erfarne jo døde og borte, men der skal jo stadig bygges. Når vi er en del af det her marked, så må vi også være med til at levere til fødekæden. Det beriger mig, når jeg arbejder med lærlinge, for de kommer med tynde arme og smalle skuldre, men når de er færdige, er der kommet kød på kroppen og skæg på kinderne, og det er en skøn udvikling at følge, siger Johnny Villadsen