Forretningsplan Praktikcenter Silkeborg Detail. Forord

Transkript

1 Forord Silkeborg Business College er en stor og veldreven skole, som har den merkantile erhvervsuddannelse med EUD og EUX samt et handelsgymnasium. Dagligt har ca elever sin gang på skolen, som er centralt placeret både geografisk og kulturelt i uddannelsesbilledet i Silkeborg Kommune. Praktikcenter Silkeborg har eksisteret siden december 2011, hvor Silkeborg Business College (herefter benævnt SBC) startede skolepraktik inden for kontor med specialet administration. Primo 2014 er der indgået en samarbejdsaftale med Tradium i Randers vedrørende udlægning af specialet kontor generel. Fra august 2015 blev Praktikcenter Silkeborg udvidet med skolepraktik inden for detail efter indgåelse af en samarbejdsaftale med Mercantec i Viborg vedrørende udlægning af detailuddannelsen med specialet salgsassistent. Hans Justesen Vicedirektør Viggo Thinggaard Bestyrelsesformand BUTIKKEN 1

2 Indhold Forord Forretningsplan Anlægsfasen Økonomi Beliggenhed Lokaleforhold Butik & udstyr Undervisningsfaciliteter Undervisningsplan uddannelsesplan Praktikpladsopsøgning og -formidling Indsats over for elever Indsats over for virksomheder Interessentanalyse Samarbejdsaftaler med forskellige interessenter Aftaler med det lokale erhvervsliv Sammenhæng med AMU Økonomistyring Økonomistyringens formål og hovedopgaver Økonomistyringens organisering Kvalitetssystem Kvalitetssikring af skolepraktikken Fakta

3 1.0 Forretningsplan 1.1 Anlægsfasen SBC har i sommeren 2015 i samarbejde med Mercantec i Viborg oprettet et praktikcenter for detail i form af et komplet indrettet butikslokale med kasseapparater, varesortiment og udstillingsmoduler m.v. samt ansat en praktikvejleder med detailhandelserfaring og -kompetencer med det mål bl.a. at øge overgangsfrekvensen mellem grund- og hovedforløb inden for det merkantile område. Den geografiske afstand til en hovedforløbsskole har stor betydning for den markante andel af ikke-uddannede i små, private virksomheder i lokalområdet Økonomi Ved opstart af butikken var der nogle engangsinvesteringer, men da SBC ejer lokalerne, som siden 2007 har været indrettet som øvebutik for grundforløbseleverne, var starten for BUTIKKEN nem rent lokalemæssigt. Dog skulle der laves en række aftaler med det lokale erhvervsliv. Butikken skal ikke momsregistreres, da SBC som uddannelsessted ikke er forpligtet hertil. Målet er at indgå aftale om kommission af varer, dvs. at en virksomhed stiller produkter til rådighed for BUTIKKEN. Omsætningen afregnes månedligt efter salget i BUTIKKEN. Der kan være krav om mindste pris fra virksomhedens side, men forventningen er, at praktikcentret uden at være konkurrenceforvridende kan tjene lidt på salget. Overskuddet går ubeskåret til velgørenhed. SBC tilbyder shop-in-shop aftaler til medlemmer under Handel Silkeborg. Det betyder i praksis, at vi sælger for andre butikker, og vi har dermed ingen indflydelse på prisen, men vi tager 10 % af omsætningen for vores arbejde. 1.2 Beliggenhed Praktikcenter Silkeborg Detail ligger i Silkeborg midtby i bygninger tilhørende Silkeborg Business College tæt ved alle offentlige transportmidler. Praktikcentrets nærområde dækker primært Silkeborg Kommune med et samlet befolkningstal på ca indbyggere. Udover elever fra Silkeborg Kommune tiltrækker praktikcentret også elever fra nabokommunerne Favrskov og Skanderborg, da praktikcenteret er placeret centralt i midtbyen centralt for både busser og tog. Praktikcentret for detail har til huse i skolens butik, som har selvstændig adresse i nabohuset til Silkeborg Business College. Adresse: Møllegade 1, 8600 Silkeborg 1.3 Lokaleforhold BUTIKKEN er navnet på Praktikcenter Silkeborg Detail, hvor SBC gennemfører skolepraktik for grundforløbselever med specialet salgsassistent. Her er indrettet en moderne butik med et butiksareal på 230 m 2 inkl. tilhørende kontor, køkken, toilet og baglokale til personalet dvs. eleverne. Idet de fysiske faciliteter for eleverne i praktikcentret er en nyindrettet butik med både interiør og produktsortiment, foregår deres undervisning ikke i det almindelige undervisningsmiljø, men i et praksisnært undervisningsmiljø. Det virkelighedsnære miljø sikres endvidere ved, at eleverne i samarbejde med Handel Silkeborg tilbyder en shop in-shop løsning. Det betyder, at den lokale handelstandsforening Handel Silkeborg med ca. 200 medlemmer bruger BUTIKKEN som et ekstra salgsvindue for en periode alt 3

4 efter, hvor mange detailhandlere der ønsker at deltage, og der vil i den forbindelse være en del koordinering og kommunikation med disse detailhandlere. BUTIKKEN er naturligvis også medlem af Handel Silkeborg. Et af læringsmålene er, at eleverne deltager i indkøb og prisfastsættelse, hvor det er muligt, derfor er vi opsøgende for samarbejder om videresalg eller varer i kommission fra butikker eller handelsvirksomheder med for dem ukurante varer. BUTIKKEN er opbygget som en rigtig butik, således foregår undervisningen så tæt på praksis, som det overhovedet er muligt. Det er afgørende for BUTIKKEN, at arbejdsformer, kultur, regler og procedurer så vidt muligt er de samme som i en rigtig butik. BUTIKKEN følger også de åbningstider, som er gældende for Handel Silkeborgs medlemsbutikker med både søndagsåbent og Late Night. Vi har salg af varer fra et bredt sortiment fra ca. 25 forskellige leverandører. Praktikvejlederen fungerer som butikschef og har den daglige ledelse af eleverne. Eleverne udfylder deres elektroniske logbog i Elevplan og tilretter løbende deres personlige uddannelsesplan i Elevplan. Hver uge er der en systematisk opfølgning på praktikpladssøgningen og synlighed på praktikpladsen.dk. Desuden bruges der tid på en gang ugentligt at udforme praktikansøgninger og søge praktikpladser uopfordret såvel som opfordret på bl.a. Der bliver systematisk arbejdet med, at eleverne når deres læringsmål. Underviseren har en bred praktisk erfaring med sig fra erhvervslivet, og skolepraktikken opleves således ikke af eleverne som at være i skole i traditionel forstand. 1.4 Butik & udstyr I forhold til de læringsmål, som uddannelsen indeholder, har eleverne fuld adgang til de fornødne værktøjer, materialer, relevante opgaver m.m. for at løse de opgaver, der bliver stillet. Udstyrsliste: (det væsentligste udstyr ift. specialet) Mobilt butiksinventar Kasseterminal Tøj og brugskunst til udstilling Giner til eksponering af vinduespartier Computerskærme til reklamer og undervisning Prisskilte Nuværende kapacitet (antal elever de fysiske rammer kan rumme): Der er pt. 15 detailelever i praktikcentret Fremtidig kapacitet (antal elever de fysiske rammer vil kunne rumme): De nuværende fysiske rammer kan rumme op til 30 elever Undervisningsfaciliteter på skoleopholdene: Skoleopholdene afvikles på i skolens almindelige undervisningslokaler Hvordan virksomheder og kunder orienteres om BUTIKKEN: BUTIKKEN markedsfører sig selv internt på SBC på storskærme og eksternt på reklamesøjler, via elevservicecenteret og det lokale uddannelsesudvalgs (LUU) tætte kontakter til det lokale erhvervsliv. Derudover er BUTIKKEN meget synlig i de lokale medier i forbindelse med de events og arrangementer, som praktikcentret enten er arrangører eller medarrangører af. Eleverne skal endvidere stå for markedsføringen i form af flyvers, events, sociale medier og facadevinduerne. Samarbejdet med Handel Silkeborg bliver også en del heraf, og vi kan benytte os af deres samarbejdspartnere. Serviceydelser i BUTIKKEN: Salg af CD ere for lokale kunstnere 4

5 Salg af værker for lokale kunsthåndværkere Salg af produkter fra Silkeborg Produktionshøjskole Promovering af lokale aktiviteter, f.eks. Jysk Musikteater, BSV, SIF, Ny Hede Rytmer Events Handel internt på SBC 1.5 Undervisningsfaciliteter Praktikcenter Silkeborg Detail råder over alle de nødvendige faciliteter for at kunne gennemføre skolepraktik inden for detailuddannelsen uden profil. Således er undervisningsfaciliteterne indrettet som en butik. I forbindelse med mødelokalerne finder der løbende en teknologisk udbygning af konferencefaciliteterne sted f.eks. med elektroniske tavler og video. Undervisningsfaciliteterne understøtter på alle måder et fagligt bæredygtigt og kvalitativt forsvarligt uddannelsesmiljø. 1.6 Undervisningsplan uddannelsesplan Hver enkelt elev, som er tilknyttet Praktikcenter Silkeborg Detail, har en uddannelses-/oplæringsansvarlig = praktikvejlederen. Denne planlægger sammen med eleven forhold, der vedrører elevens samlede uddannelsesplan. Fire gange årligt gennemføres medarbejdersamtaler mellem elev og praktikvejleder, hvor uddannelsesplanen ajourføres, og elevens uddannelsesmål evalueres. Følgende vil som udgangspunkt være en generel uddannelsesplan for en elev, der begynder i Praktikcentret: Introduktionsdag med gennemgang af personalehåndbog, gennemgang af praktikplaner, underskrivelse af optagelsesaftale og eventuelt besøg fra en faglig organisation Der vil være særligt fokus på praktikpladssøgning, hvor erhvervskonsulenterne vil være behjælpelige med ansøgninger og opsøgende kontakt til detailhandlere Eleverne deltager i de obligatoriske skoleophold, laver fagprøve samt tilbydes mulighed for talentspor Erhvervskonsulenterne leverer over hele året en skærpet indsats for at skaffe ordinære uddannelsesaftaler, delaftaler eller kortaftaler Der tages udgangspunkt i de fire hovedområder: Koncept Salg Butiks og produkt Drift Desuden gennemføres i løbet af året forskellige aktiviteter, som har til hensigt at afdække følgende praktikmål i detailhandelsuddannelsen med specialer: Optimering af handlingsparametre, der øger salg og indtjening Markedsførings- og reklameindsats Prisfastsættelse af varer Praksis for vareregistrering og varemodtagelse Praksis for varebestilling Vurdering af trends Behandling af emballage 5

6 Eleverne skal udfylde deres elektroniske logbog i Elevplan og løbende tilrette deres personlige uddannelsesplan i Elevplan. Hver uge vil der være en systematisk opfølgning på praktikpladssøgningen og synlighed på praktikpladsen.dk. Desuden vil der en gang ugentligt blive brugt tid på at udforme praktikansøgninger og søge uopfordrede såvel som ledige praktikpladser på bl.a. Der vil systematisk blive arbejdet med, at eleverne når deres praktikmål. Når en elev opnår et restlæreforhold eller delaftale, inddrages de tilknyttede erhvervskonsulenter tillige i det videre arbejde. 1.7 Praktikpladsopsøgning og -formidling Skolens erhvervskonsulenter arbejder fortløbende på at besøge allerede godkendte virksomheder og nye virksomheder med henblik på at skaffe flere uddannelsesaftaler til vores elever. Desuden er arbejdet med at få virksomheder, som er godkendt til at have elever, men som de senere år ikke har genbesat ledige elevpladser, intensiveret ligeledes med henblik på at udnytte byens praktikpladspotentiale. Der udarbejdes løbende planer for besøg hos potentielle virksomheder, som er klar til at indgå uddannelsesaftaler med vores elever. Nedenstående link indeholder måltal for det opsøgende arbejde oplyst i skolens Handlingsplan for 2016: Det er fremadrettet et ønske, at Teknisk Skole Silkeborg, Learnmark Horsens og SBC vil koordinere indsatsen i forhold til det opsøgende praktikpladsarbejde. Desuden styrkes også samarbejdet med PIU (Praktik I Udlandet) med henblik på at finde praktikpladser i udlandet. Det bidrager til optimering af det opsøgende arbejde. En målrettet indsats for at skaffe så mange uddannelsesaftaler som muligt kræver, at der arbejdes på to fronter en rettet mod eleverne og deres viden og parathed og en rettet mod virksomhederne og deres lyst til og mulighed for at tage elever. Desuden vil samarbejdet med PIU blive styrket med henblik på at finde praktikpladser i udlandet Indsats over for elever Grundforløb Erhvervsfaget praktikpladssøgning gennemføres i samarbejde mellem faglærerene og erhvervskonsulenterne. Fagets timer er fordelt over grundforløbet, og de første timer ligger helt i starten af uddannelsen. Dette sikrer, at eleverne allerede her sætter fokus på at finde en læreplads. På den måde får eleverne tidligt sat ansigt på erhvervskonsulenterne, som formidler kontakten til virksomhederne. Faget fokuserer på at gøre eleven klar til at blive aktivt praktikpladssøgende. De kommer til at kende deres egne kompetencer, bliver klædt på til en mundtlig samtale, kan udarbejde en skriftlig ansøgning, kender eget uddannelsesvalg og konsekvensen deraf. I løbet af de sidste 14 dage af grundforløbet afholdes et informationsmøde for alle de elever, som forventes at afslutte grundforløbet. Formålet med informationsmødet er at informere eleverne om deres mulighed for praktik i Praktikcenter Silkeborg Detail, således at eleverne kan takke ja eller nej til den mulighed. Endelig afsluttes mødet med en EMMA-samtale, hvor det vurderes om elever, der ønsker praktik i praktikcentret, også lever op til kravene om Egnethed, faglig Mobilitet, geografisk Mobilitet og Aktivt søgende (EMMA). 6

7 Hovedforløb Elever, som optages i skolepraktik eller elever, som står som søgende får hjælp af elevservicecenteret til at søge praktikpladser. Dels har centret qua deres opsøgende arbejde kontakter til relevante virksomheder, dels kan centret hjælpe og vejlede i forhold til selve ansøgningsprocessen. For elever i skolepraktik foretages der løbende en egnethedsvurdering i samarbejde med praktikvejlederne Indsats over for virksomheder I sin nuværende form opererer erhvervskonsulenterne primært i Silkeborg området. I dette geografiske område er der stor vilje til vækst, idet Silkeborg Kommune ønsker at skabe 3000 nye arbejdspladser inden I perioden er der tilflyttet 932 nye virksomheder. Virksomhederne fordeler sig over mange forskellige brancher og områdets virksomhedsstruktur består af mange små virksomheder, enkelte mellemstore og få store virksomheder. Elevservicecenteret fungerer som én indgang for virksomhederne til hjælp, råd og vejledning i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler. Erhvervskonsulenterne, som er en del af elevservicecenteret, er opsøgende med det formål at motivere flere virksomheder til at tage elever. Det kan være virksomheder, der ikke tidligere har haft elever eller virksomheder, der kan motiveres til at tage flere elever. Hvis en virksomhed ønsker at blive godkendt til at tage elever, så assisterer Elevservicecenteret. Ligeledes hjælper centret med at udfylde papirer og supporterer, når der skal søges bonus og præmie. Vigtigst af alt hjælper Elevservicecenteret med at skabe kontakten mellem potentielle elever og virksomheder. Dette sker på baggrund af centrets kendskab til både virksomhed og elev. Planlægningen af det opsøgende arbejde struktureres efter virksomhedens status. Virksomheder, der tager elever Praktikcentret er virksomhedernes ene indgang til at få en elev. Praktikcentret er løbende i kontakt med disse virksomheder. Målet er at øge virksomhedernes tilfredshed, så de fortsætter med at tage elever og allerhelst øger antallet af elever Virksomheder, der er godkendt, men ikke udnytter godkendelsen Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til de virksomheder, som ikke udnytter deres godkendelse. Målet er at skabe flere praktikpladser. Indsatsen planlægges efter eventuelle sæsoner i uddannelsen, fx hvornår branchen typisk tager elever eller hvornår eleverne færdiggør grundforløbet Virksomheder, der ikke er godkendt Praktikcentret har mindst én gang årligt kontakt til relevante virksomheder, som ikke er godkendt til at tage elever. Målet er at udvide den virksomhedsbank, som centret kan trække på, når der skal findes elevpladser eller laves skoleaftaler med eleverne Ny-tilflyttede virksomheder Erhvervskonsulenterne kontakter disse virksomheder mhp. at byde velkommen til Silkeborg og præsentere Silkeborg Business College som en kommende samarbejdspartner 1.8 Interessentanalyse Praktikcentrets primære målgrupper vil være: Elever, som ikke har en uddannelsesaftale og elever med aftale, som ikke omfatter hele uddannelsen Elevservicecentret hjælper elever med at finde en læreplads. Dels ved at gøre dem klar til og bevidst, om hvordan man søger. Dels ved at være bindeled mellem virksomheder og elever, dvs. matcher elever og virksomheder. Virksomheder, der tager elever For virksomhederne fungerer Elevservicecentret som én indgang til at få en elev. Virksomhederne kan kontakte Elevservicecentret, som vejleder og hjælper med indgåelse af aftaler og evt. med at søge præmie og bonus. 7

8 Virksomheder, der er godkendt, men ikke udnytter godkendelsen Elevservicecentret har mindst én gang årligt kontakt til de virksomheder, som ikke udnytter deres godkendelse. Målet er at skabe flere praktikpladser. Virksomheder, der ikke er godkendt Elevservicecentret har mindst én gang årligt kontakt til relevante virksomheder, som ikke er godkendte til at tage elever. Målet er at udvide den virksomhedsbank, som centret kan trække på, når der skal findes elevpladser eller laves skoleaftaler med eleverne. Andre erhvervsskoler Skoler, som ikke er godkendt som praktikcentre Skoler, som modtager SBC-elever i deres praktikcentre Skoler, som underviser SBC-elever på hovedforløbet Derudover har praktikcentret følgende interessenter: Medarbejdere i Praktikcentret Praktikvejledere, konsulenter og administrative medarbejdere udgør Praktikcentret. Det er vigtigt for Praktikcentret succes at disse medarbejdere har et tydeligt billede af centret formål, strategi og værdier Praktikcenterudvalg SBC s lokale uddannelsesudvalg fungerer som praktikcenterudvalg. Udvalget refererer til skolens bestyrelse, og dets medlemmer og sammensætning kan ses på skolens hjemmeside: Det Lokale uddannelsesudvalg (LUU) skal rådgive og vejlede praktikcentret. LUU har fingeren på pulsen i forhold til deres respektive brancher. Dels ved de, hvad der er behov for i branchen. Dels er de en vigtig spiller i forhold til at gøre skolepraktikken så virkelighedsnær som mulig, da LUU sætter rammerne for, hvilket arbejde SKP-eleverne må udføre. Når der er spørgsmål af uddannelsesmæssig og faglig karakter, forelægges disse på møderne med det lokale uddannelsesudvalg. Hvis der er spørgsmål af uopsættelig karakter, indkaldes LUU ekstraordinært. Skulle der være sager, der ligger uden for medlemmernes videns kompetence, rettes der henvendelse til Uddannelsesnævnet eller UVM Medarbejdere på egen skole og samarbejdsskolerne Mange medarbejdere især undervisere på grund- og hovedforløb vil komme i kontakt med praktikcentret. Derfor er det vigtigt, at forventningerne er afstemt og dialogen er god. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Praktikcentret har tæt kontakt til UU og udveksler erfaringer omkring jobåbninger og praktikpladser. Dette optimerer både UU og praktikcentrets mulighed for at vejlede de unge til fag med uddannelses- og jobmuligheder. Jobcentrene Ligesom med UU er der en hyppig og givtig dialog mellem jobcentre og praktikcenter. Kommuner Kommunen er en vigtig spiller i områdets vækstplaner Erhverv Silkeborg og Handel Silkeborg Ligesom kommunerne er både Erhverv Silkeborg og Handel Silkeborg vigtige spillere i området vækstplaner. Praktikcentret er medlem for at kunne understøtte den ønskede udvikling ved at sikre faglærte kvalifikationer Lokale beskæftigelsesråd (LBR) Praktikcentret samarbejder med det lokale beskæftigelsesråd, der ligesom Erhverv Silkeborg og Handel Silkeborg er interesseret i, at udbuddet og kvalifikationerne på arbejdsmarkedet matcher behovene. 8

9 1.9 Samarbejdsaftaler med forskellige interessenter Praktikcenter Silkeborg på SBC har en hensigtserklæring om at ville indgå samarbejde med de skoler, der måtte være interesserede i det. Der er allerede indgået flere samarbejdsaftaler omkring Praktikcenter Silkeborg: 1. Siden januar 2012 har der været indgået en samarbejdsaftale mellem Teknisk Skole Silkeborg og SBC. Aftalen bygger på følgende: udvikling og brug af samme kvalitetskoncept fælles uddannelsesforløb for praktikvejledere samarbejde om fælles opsøgende arbejde fra 2018 indtænkes der en aftale med Teknisk Skole Silkeborg, således at nærværende praktikcenter inden for handelsuddannelsen med specialer placeres i Teknisk Skole Silkeborgs fagcenter for at varetage relevante opgaver i forhold til administration, lagerstyring m.m 2. Ledersamarbejde om fælles tiltag med Fagcenter Silkeborg (Teknisk Skole Silkeborg). Praktikcenter Silkeborg har et strategisk og driftsmæssigt samarbejde med praktikcentrene på Learnmark Horsens og Teknisk Skole Silkeborg. Samarbejdet består af: udvikling af Praktikcentrene kvalitetssikring og benchmarking udveksling af elever og sikring af, at eleverne kan gennemføre den ønskede uddannelse inden for en geografisk rimelig afstand fælles kompetenceudvikling af vejledere/instruktører for at sikre en ensartet kvalitet i undervisningen udviklingsprojekter til gensidig inspiration kvalitetsforbedring I samarbejde med Erhvervsskolerne: Mercantec, Viborg, Tradium, Randers, Skanderborg Odder Center for uddannelse, Learnmark Horsens og Århus Business College er der aftalt et forpligtende samarbejde i forbindelse med oprettelsen af Praktikcentre inden for det merkantile område (kontor, handel, detailhandel). Samarbejdet består af: udvikling, kvalitetssikring og benchmarking, udveksling af elever og en fælles kompetenceudvikling af vejledere/instruktører. En videreførelse af det samarbejde der siden 2010 har fundet sted mellem ErhvervSilkeborg, Teknisk Skole Silkeborg og SBC omkring kampagnen Silkeborg i front for praktikpladser. Aktiviteten har været støttet nationalt af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og lokalt af Det lokale Beskæftigelsesråd. Samarbejdet med ErhvervSilkeborg, som har 1000 medlemmer, og Det lokale Beskæftigelsesudvalg har været og vil fortsat være af stor betydning for fremskaffelse af praktikpladser i lokalområdet herunder også i forbindelse med restlæreforhold for vores SKP-elever. 3. I april 2013 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Teknisk Skole Silkeborg, LO Silkeborg- Farvskov, Erhverv Silkeborg samt SBC. Samarbejdsaftalen indeholder et forpligtende samarbejde angående jobskabelse, rekruttering, kompetenceløft og praktikpladser til unge. 4. Der er indgået samarbejde med følgende skoler om gensidig optagelse af skolepraktikelever: Mercantec, Viborg, Tradium, Randers, Learnmark Horsens og Århus Business College 9

10 5. Jobcenter Silkeborg indgår i Garantiskolen Silkeborg, hvor alle byens ungdomsuddannelsesinstitutioner og UU Silkeborg er repræsenteret. Arbejdet følger både den uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige udvikling i byen. Det etablerede samarbejde betyder derfor, at eventuelle jobåbninger hurtigt kan besættes af vores elever Aftaler med det lokale erhvervsliv SBC har igennem mange år oparbejdet et godt samarbejde med virksomheder i lokalområdet inden for alle brancher, som aftager merkantile elever. Skolen bruger disse virksomheder dels til indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler, restlæreforhold, delaftaler, evt. korte aftaler og dels virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Vi har siden etableringen af Praktikcenter Silkeborg udført administrative opgaver for foreningslivet i Silkeborg, og i samarbejde med Erhverv Silkeborg ønsker vi ligeledes at fastlægge rammer og retningslinjer for det fremtidige arbejde i Praktikcenter Silkeborg Handel - herunder ikke mindst hvilke arbejdsopgaver, der kan indgå i forløbet. Der er allerede i forbindelse med Praktikcenter Silkeborg Kontor og Detail indgået en række aftaler (se nedenstående). Disse aftaler forventes at blive udvidet til også at omfatte Praktikcenter Silkeborg Handel. Praktikcenter Silkeborg har indgået et samarbejde med Lynge Papir og Kontor, som stiller deres virksomhed til rådighed dels som faddervirksomhed dels som virksomhed, hvori skolepraktikeleverne kan hente inspiration, viden og materialer til deres arbejde med de kompetencer og praktikmål, der knytter sig til deres uddannelsesplan. Desuden vil der blive indgået aftaler med Pressalit, Ry og Jyske Bank, Silkeborg. Øvrigt samarbejde: Samarbejde med LUU: Det lokale uddannelsesudvalg bakker op omkring det gode samarbejde med det lokale erhvervsliv. Samarbejde med lokale virksomheder Der vil i forlængelse af de gode erfaringer fra Praktikcenter Silkeborg Kontor og Detail blive etableret et samarbejde med de lokale virksomheder. Hvilke resultater opnås? Det gode samarbejde med det lokale erhvervsliv vil være medvirkende til, at eleverne føler den fornødne stolthed over at have leveret et rigtigt produkt eller serviceydelse til en virkelig kunde - i en tilfredsstillende kvalitet. Praktikcenter Silkeborg Handel vil være med til at give nogle dygtige, kreative elever mulighed for at fordybe sig på en anden måde, end der er mulighed for i en virkelig praktik. Eleverne vil således få lejlighed til at lære ting, som de kun vanskeligt ville kunne lære i en rigtig praktik, og der vil i det hele taget være mere fokus på at lære end på at præstere. Praktikcenter Silkeborg Handel vil bestræbe sig på, at eleverne allerhøjst er et år i skolepraktik og mindst er ude et år sammenlagt i delaftaler, korte aftaler eller i ordinær praktik. Vores mål er, at alle elever i løbet af de to år ender i ordinær praktik. Der vil ikke være elever, der ikke har været ude i en virksomhed i én eller flere perioder. 10

11 1.11 Sammenhæng med AMU Silkeborg Business College har overordnet et stærkt merkantilt uddannelsesmiljø, hvor EUD/EUX og AMU i høj grad understøtter i hinanden. Kompetence Silkeborgs udbud af AMU kurser ligger fint i tråd med det brede merkantile uddannelsesudbud på EUD og EUX inden for økonomi, salg, ledelse, event og administration. EUD/EUX og AMU har gennem en længere periode haft et frugtbart samarbejde af mere eller mindre formel karakter på en række områder. På det formelle plan deles EUD/EUX og AMU om et mindre antal underviserer, som således underviser begge steder og dermed bidrager til at styrke det tværfaglige uddannelsesmiljø. Derudover er Kompetence Silkeborg fysisk flyttet ind i de samme bygninger, som EUD/EUX, hvilket i høj grad letter samarbejdet og vidensdelingen. Der er også tradition for, at vejledningsarbejdet inden for EUD/EUX bliver brugt på de relevante AMU kurser. Det drejer sig primært om vejledning om mulighed for realkompetencevurdering og EUV (erhvervsuddannelse for voksne) og ufaglært til faglært konceptet. På den måde fungerer AMU kurser som rekrutteringsgrundlag til EUD/EUX. Omvendt vejledes der også fra EUD/EUX til de kortere AMU kurser, i det omfang at borgere har de formelle kvalifikationer i orden, men har brug for en opdatering inden for specifikke merkantile områder. Inden for den virksomhedskontakt, som varetages af hhv. erhvervskonsulenter (EUD/EUX) og uddannelseskonsulenter (AMU), arbejdes der på at fortsætte og styrke det gensidige kendskab til hinandens tilbud, for derigennem at kunne levere den bedste service til områdets virksomheder og udnytte de potentielle synergieffekter. Konkret betyder det, at begge konsulenttyper kan levere gensidig information om og henvisning til hinandens tilbud og dermed øge det brede kendskab til såvel kompetenceforsyning som elevpladser samt mulighederne for gå fra ufaglært til faglært (RKV og EUV). Samlet set kan Silkeborg Business College præstere et stærkt merkantilt uddannelsesmiljø, som dækker både bredden og dybden inden for handel, kontor, detail og event, uanset om det drejer sig om pædagogisk og fagligt velfunderede grundforløb til unge og voksne, realkompetencevurdering, at skabe det perfekte match mellem elev og virksomhed eller kompetenceforsyning for erhvervslivet. 2.0 Økonomistyring Praktikcenter Silkeborg Details budget og regnskabsår følger kalenderåret. I forbindelse med bestyrelsesmødet i årets 1. kvartal aflægges regnskab for det forgangne år. Regnskabet vurderes og godkendes af skolens bestyrelse. 2.1 Økonomistyringens formål og hovedopgaver Den økonomiske styring af praktikcentret indlejres i den generelle økonomistyring på SBC. Hovedformålet med den økonomiske styring på SBC er at skabe og fastholde en sund økonomi, så kræfter og ressourcer kan koncentreres om skolens kernevirksomhed. Økonomistyringen skal således bidrage til, at der skabes økonomisk råderum til den daglige undervisningsaktivitet, herunder praktikcentrets løbende aktiviteter samt pædagogisk og faglig udvikling. En velfungerende og konsekvent økonomistyring sikrer, at skolen både har en sund driftsøkonomi og en tilfredsstillende likviditet. 11

12 I den forbindelse fokuserer økonomistyringen primært på at løse følgende opgaver: 1. Registrerings- og rapporteringsopgaven: SBC s registreringer skal opfylde de lovkrav, som skolen er underlagt. Samtidig skal de være anvendelige i den interne styring og danne grundlag for de rapporteringer, der anvendes af beslutningstagerne. 2. Prognoseopgaven: Ledelsen af EUD-afdelingen udarbejder et budget for det kommende år. Systemet skal sikre, at skolen til enhver tid ligger inde med en troværdig prognose for dens økonomiske resultater. 3. Løbende budgetstyring: Hvert måned udsendes opgørelser over indtægter og forbrug, som evalueres sammen med vicedirektøren med ansvar for skolens ressourcer. Den månedlige opfølgning skal sikre, at de budgetansvarlige har det nødvendige grundlag for at udføre deres økonomiske ledelsesopgave i henhold til skolens decentrale ledelsesprincipper. 4. Lønsomhedsvurderinger: Økonomistyringen skal levere et økonomisk beslutningsgrundlag i såvel den løbende budgetstyring som på ad hoc-basis. Dette med henblik på at vurdere de økonomiske konsekvenser af de kortsigtede, marginale beslutninger og de langsigtede mere vidtrækkende, strategiske beslutninger. 2.2 Økonomistyringens organisering Økonomistyringen er organisatorisk bygget op omkring skolens kernevirksomhed, som er undervisning organiseret i 2 store uddannelsesafdelinger og en række fælles støttefunktioner. Alle afdelinger er ledet af en eller flere uddannelsesledere med reference til en uddannelseschef, som sammen med skolens direktør udgør skolens direktion. Praktikcentret bidrager til skolens økonomi, idet praktikcentret har budgetansvar for en række indtægtsposter herunder taxametre i tilknytning til praktikcentret, AUB-midler (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), praktikpladspræmier, indtægter fra diverse projekter m.fl. 3.0 Kvalitetssystem Praktikcenter Silkeborg Detail på SBC indgår i skolens kvalitetssystem. Skolepraktikken er medtaget i hovedbekendtgørelsen for Erhvervsuddannelserne for at sikre kvaliteten: Se omtale af lovteksten her: For at imødekomme dette krav har skolen vedtaget et kvalitetssystem på området og fastlagt procedurer for disse. 3.1 Kvalitetssikring af skolepraktikken Arbejdsgangen 12

13 Hvert år i februar/marts måned udsender kvalitetslederen et link (@Ventures) til eleverne i praktikcentret. Den ansvarlige uddannelsesleder introducerer herefter elever og medarbejdere i praktikcenteret for evalueringen, og i umiddelbar forlængelse heraf gennemføres evalueringen via et link, som sendes per mail til eleverne, ud fra en for SBC fastlagt spørgeramme. Efter evalueringen sender kvalitetslederen rapporten for det enkelte område til den uddannelsesansvarlige. Præsentation: Resultatet fremlægges for uddannelseslederen samt medarbejdere på et afdelingsmøde i praktikcentret. Herefter findes indsatsområder. Resultatet femlægges på et efterfølgende møde i det lokale uddannelsesudvalg (LUU) og offentliggøres på skolens hjemmeside: Indsatsområderne er genstand for et fokusgruppemøde med inddragelse af alle elever i Praktikcenter Silkeborg Detail. Fokusområderne inklusiv opfølgningsplan med angivelse af ændringsbehov, operationelle mål, strategier samt tidsplan indskrives i Praktikcenter Silkeborg Detail strategi, kvalitet og resultater Dokumentering hvert år: Kvalitetslederen sætter dokumentation på i form af en skolepræsentation senest i løbet af maj måned. Derudover dokumenteres EUD-afdelingens forbedrings- og fastholdelsesindsatser i afdelingens årlige handlingsplan. Selvevaluering: SBC har en vision om, at vi vil være kendt og værdsat som en uddannelsesinstitution, der skaber succeser, fordi vi som skole bygger på dygtige, engagerede og idérige mennesker med lysten og viljen til at uddanne sig fagligt, personligt og socialt. Den valgte selvevalueringsstrategi er derfor, i naturlig forlængelse af skolens værdigrundlag, baseret på inddragelse af elever, ansatte og øvrige interessenter. Procedure for implementering af selvevaluering Selvevalueringen handler i denne sammenhæng især om organisatoriske, miljømæssige og trivselsmæssige forhold. Praktikcenteret indgår i erhvervsnetværket ESØ (Erhvervsskolerne i Østjylland), som bl.a. samarbejder om kvalitetssikringsarbejdet. I forbindelse med gennemførelsen af Elevundersøgelsen laves der en benchmarking med andre praktikcentre fra hele landet, som alle udbyder praktikuddannelsen inden for detail. Disse skoler har i 13

14 forhold til eleverne valgt en internetbaseret, anonymiseret selvevaluering leveret som foretages årligt, dog aftales tidspunktet for evalueringen i netværket. De indkomne resultater offentliggøres på skolens hjemmeside under punktet Kvalitet: Trivsels og undervisningsevaluering. Resultaterne af elevernes evaluering inddrages i medarbejdersamtalerne i henhold til skolens personalepolitik. Desuden anvendes evalueringerne som hjælpeværktøj for vejlederne i praktikcentret med henblik på udvikling/tilpasning af kvaliteten af praktikcentret herunder vejlederrollen, ligesom undersøgelserne benyttes i relation til skolens øvrige personalegrupper og funktioner. Opfølgningsplan Hvert år udarbejder skolen på grundlag af selvevalueringen en skriftlig opfølgningsplan, som er i overensstemmelse med lovgivningen og de økonomiske rammer, som uddannelsen realiseres indenfor. Opfølgningsplanen vil bygge på den dokumentation, som er fremkommet i forbindelse med selvevalueringen, og vil indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det vil endvidere fremgå af opfølgningsplanen, hvilke konkrete handlinger SBC vil iværksætte som led i opfølgningen, og inden for hvilken tidsplan handlingerne vil blive iværksat. Opfølgningsplanen vil blive til i en tæt dialog med skolens interessenter jvf. ovenfor. Opfølgningsplanen bliver lagt ud på skolens hjemmeside, således at elever og andre interessenter kan se, at der bliver fulgt op på de fokuspunkter, der er fremhævet i evalueringen. For at vurdere kvaliteten af skolens arbejde vil skolen fastlægge nogle succeskriterier - både for hvilket niveau, der opfattes som ideelt, og hvilket niveau, der opfattes som tilstrækkeligt. Det sker ved, at skolen konkretiserer og prioriterer sine mål. For at gøre disse målbare opstilles nogle indikatorer og proceskendetegn, som er konkrete og evaluerbare. Det er bl.a. statistiske indikatorer som elevfremmøde, gennemførsel, virksomhedsforlagt undervisning, samt interne evalueringer m.m.. Men også procesindikatorer som elev-engagement, arbejdsdisciplin, selvstændighed og samarbejdsklimaet i Praktikcenter Silkeborg Detail vil blive genstand for analyse og vurdering. I sammenhæng hermed tager skolen stilling til, om dokumentationsgrundlaget er i orden. 14

15 4.0 Fakta Praktikcenterudvalg: Praktikcenter: LUU-medlemmer: Bent Kristensen - Arbejdsgiver DI, Energimidt A/S Cliff Præstegaard - HK Østjylland Gert G. Torstensson - HK Handel Østjylland Pernille Olseth - HK Handel Østjylland Carina Sigaard Drachmann, HK Privat Østjylland Pernille Cecilie Kristensen - HG elevrådsformand Hans Christian Justesen, Vicedirektør Handelsskolen Kristian Stride Uddannelsesleder Handelsskolen Ruth Konnerup-Møller - Uddannelsesleder Handelsskolen Lene Tranborg - Erhvervskonsulent Handelsskolen Praktikvejleder detail: Uddannelsesleder: Kontaktpersoner/daglig leder: Erhvervskonsulenter/daglig leder: Klaus Klausen [email protected] Erhvervskonsulenter: Ruth Konnerup-Møller [email protected] Uddannelsesleder: Lene Tranborg [email protected] Kristian Stride [email protected] Kvalitet Hans Carøe [email protected] Kvalitetsleder: Ida Konggaard [email protected] 15