Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Transkript

1 Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik på at styrke kvaliteten i undervisningen og udviklingen af ZBC generelt. De forskellige evalueringer og trivselsundersøgelser bidrager med viden til ledere og læreres refleksioner omkring skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Kvalitetskonceptet skal medvirke til sikre, at der er en rød tråd i kvalitetsarbejdet på ZBC, dvs. en sammenhæng mellem kvalitetsarbejdet inden for de enkelte uddannelsesområder og i udviklingen af skolen som helhed. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Udgangspunkt Som uddannelsesinstitution er vi underlagt flere udefrakommende krav til kvalitetsarbejdet. Fra politisk side er der et øget fokus på kvalitet og resultatmål, bl.a. fremsat i forbindelse med EUD-reformen. De politisk fremsatte klare mål og de tilknyttede hovedindikatorer findes i bilag 1. Kravene til skolernes kvalitetsarbejde er ligeledes beskrevet i en række love og bekendtgørelser. En oversigt over disse findes i bilag 2. Kvalitetsarbejdet tager samtidig udgangspunkt i skolens egen strategi med særlig vægt på de strategiske pejlemærker og mål. ZBCs otte strategiske mål er relateret til: 1. Optagelsestal og antal årselever 2. Fuldførelse 3. Overgangsfrekvenser 4. Eleverne skal blive så dygtige som de kan 5. Mere tid med eleverne 6. Aftagervirksomhedstilfredshed 7. Elevtrivsel 8. Medarbejdertrivsel Principperne for kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet på ZBC er inspireret af kvalitetscirklen (PDSA-cirklen). Gennem kontinuerlig og systematisk evaluering af resultater og opfølgning herpå, sikrer vi den størst mulige effekt. På baggrund af evalueringer og trivselsundersøgelser planlægges nye tiltag, som beskrives i opfølgningsplaner. Efterfølgende afprøves og vurderes tiltagene for til sidst at blive justeret. 1

2 Act Study Plan Do Plan: Planlægning af de tiltag, der skal til for at nå målene. Do: Afprøvning af de tiltag, der skal til for at nå målene. Study: Undersøgelse af om målene er nået. Act: Justering af tiltag på baggrund af undersøgelsen. Kvalitetsafrapportering Arbejdet med kvalitet er en fortløbende proces, hvor vi hele tiden bygger videre på den viden, vi opnår gennem evalueringer og trivselsundersøgelser og følger op på dem. Resultaterne i forbindelse med kvalitetsarbejdet afrapporteres løbende til direktionen og de uddannelsesansvarlige med henblik på at sikre hurtig opfølgning. Resultaterne afrapporteres kvartalsvist til bestyrelsen. I bilag 3 findes en oversigt over, hvornår de forskellige resultater afrapporteres til bestyrelsen. Desuden præsenteres og drøftes resultaterne af kvalitetsarbejdet en gang om året (efter auditmøderne) i det fælles elevråd og/eller i de enkelte elevråd. Forankring og opfølgning Kvalitetsarbejdet er forankret hos kvalitetslederen. Med henblik på engagement og ejerskab i afdelingerne følger kvalitetslederen og den ansvarlige direktør årligt op på uddannelsernes resultater ved auditmøder i dialog med lederne i afdelingerne. Herudover følger de ansvarlige direktører løbende op på afdelingernes resultater på ledermøder på henholdsvis eud og det gymnasiale område. Bestyrelsen følger udviklingen og drøfter opfølgningen i forbindelse med afrapporteringen af resultaterne af kvalitetsarbejdet og de strategiske mål. 2

3 Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet I nedenstående årshjul fremgår de elementer der indgår i skolens kvalitetsarbejde og hvornår de gennemføres. På de følgende sider beskrives indholdet af kvalitetsarbejdet mere uddybende, mens konkrete procedurebeskrivelser vil blive udarbejdet løbende. Årshjul for kvalitetsarbejdet på ZBC Elevtrivselsundersøgelse Medarbejdertrivselsundersøgelse/APV Undervisningsevaluering gym + eud Handlingsplan for øget gennemførelse Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hovedforløb evaluering ved afslutning AMU evalueringer og audit Socioøkonomisk reference løfteevne Overgangsfrekvenser gym+eud Evaluering af strategien Selvevaluering med opfølgningsplaner Audit på ungdomsuddannelserne Hovedforløb evaluering ved afslutning AMU evalueringer og audit Tilmeldingstal Frafaldsregistrering Fuldførelse - eud Andel elever med højere niveauer - eud Socioøkonomisk reference Mere tid med eleverne - eud 4. kvartal 1. kvartal 3. kvartal 2. kvartal Opfølgning på strategien Evaluering af Pædagogik på EUD Hovedforløb evaluering ved afslutning AMU evalueringer og audit Fuldførelse - gym+eud Frafaldsregistrering - gym+eud Opstartstal og antal årselever Antal elever direkte fra 9. og 10. kl. eud Antal eleverne med højere niveauer eud Mere tid med eleverne - eud+gym Undervisningsevaluering eud Hovedforløb evaluering ved afslutning AMU evalueringer og audit Karakterer eksamensgennemsnit - gym Undervisningsevalueringer Der gennemføres målrettede undervisningsevalueringer på alle uddannelser. Inden gennemførelsen præsenteres evalueringsskemaet af lederen for lærerne på et afdelingsmøde med orientering om kvalitetskonceptet og baggrunden for gennemførelsen. Resultaterne af undervisningsevalueringen følges op af læreren i en dialog med klassen. Desuden indgår resultaterne i lærernes fælles fremadrettede dialog om undervisningen og i lederens dialog med den enkelte lærer om dennes undervisning, bl.a. ved MUS samtalerne. 3

4 Undervisningsevalueringer gennemføres en gang om året på de gymnasiale uddannelser, to gange om året på erhvervsuddannelsernes grundforløb og i skolepraktikken og efter hver skoleperiode på hovedforløb og AMU Herudover evaluerer lærerne individuelt deres undervisning i forhold til om eleverne når lektionens/forløbets faglige mål, om undervisningstilrettelæggesen fungerer mht. progression, variation og arbejdsformer samt hvordan de kan justere og forbedre tilrettelæggelsen af næste lektion/forløb. På det gymnasiale område evalueres alle flerfaglige forløb og alle studieretningsforløb. Lederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og gennemføres en evaluering efter hvert flerfaglige forløb. Samt at der følges op på evalueringen. Overværelse af undervisningen Én gang om året overværer lederne lærernes undervisning. Sammen med resultaterne af undervisningsevalueringerne indgår betragtningerne fra undervisningen i lærernes årlige MUS samtaler. Elevtrivselsundersøgelser (ETU) Elevernes trivsel er vigtig for deres læring. Elevtrivsel er et vigtigt strategisk mål på ZBC, som skolen årligt følger op på. Elevtrivselsundersøgelserne gennemføres i november på alle skolens uddannelser og følges op med handleplaner (se afsnittet om opfølgningsplaner). En del af spørgsmålene på eud er obligatoriske, givet af ministeriet. Ved elevtrivselsundersøgelsen benchmarker vi vores resultater internt på tværs af uddannelsessteder og eksternt med andre sammenlignelige skoler. Hermed har vi et godt grundlag i forhold til at vurdere, hvor vi gør det godt og hvor der er behov for en indsats. Medarbejdertrivselsundersøgelser (MTU) og arbejdspladsvurdering (APV) God medarbejdertrivsel er afgørende for kvaliteten og produktiviteten i løsningen af skolens kerneopgave og for succes med skolens strategi. For at styrke det gode arbejdsmiljø på ZBC følger vi årligt op på medarbejdertrivslen. Hvert andet år (i ulige år) gennemføres en APV som en del af medarbejdertrivselsundersøgelsen. Virksomhedstilfredshedsundersøgelser (VTU) Vi måler aftagervirksomhedernes tilfredshed for at sikre, at aftagerne af skolens elever er tilfredse med det produkt vi leverer. På erhvervsuddannelserne evalueres virksomhedstilfredsheden årligt. På AMU evalueres virksomhedernes tilfredshed kvartalsvist. IV aktiviteter evalueres efter endt forløb i samarbejde med kunden. Selvevaluering Det er et krav til skolerne, at de skal gennemføre selvevaluering, hvor de går i dybden med et (eller flere) uddannelsesområder - hvor lærere, elever og aftagere inddrages. Selvevaluering er en del af skolens kvalitetsarbejde, men er samtidig tydeligt afgrænset som en selvstændig proces fra det øvrige kvalitetsarbejde. Selvevaluering er kendetegnet ved at relevante evalueringsresultater fra kvalitetsarbejdet 4

5 gøres til genstand for fælles refleksion. Selvevalueringen er handlingsrettet og fører til beskrivelse af løsningsforslag i opfølgningsplaner (se nedenfor). Følgende procedure for selvevaluering gennemføres hvert år på EUD og hvert tredje år på det gymnasiale område (næste gang foråret 2016): På baggrund af skolens strategi, resultater af kvalitetsarbejdet og auditmøder (se nedenfor) udvælges uddannelsesområder og fokusområder til selvevaluering Der afholdes evalueringsmøde med elever samt evaluerings- og refleksionsmøde med et udvalg af relevante lærere Resultaterne af ovenstående fremlægges for hhv. LUU og Advisory Board med henblik på refleksion og tilbagemeldinger fra aftagernes side. Der udarbejdes en opfølgningsplan med konkrete løsningsforslag, kvalitetsmål og tidsplan, som lægges på hjemmesiden Auditmøder Med udgangspunkt i resultaterne af kvalitetsarbejdet gennemføres auditmøder i hver afdeling på ungdomsuddannelserne i 1. kvartal. Møderne gennemføres som dialogmøder med fokus på kvalitetssikring med baggrund i en drøftelse og refleksion over resultaterne. I møderne deltager direktøren for området, kvalitetslederen og afdelingens leder(e). Efter auditmøderne fremlægger lederen resultaterne af kvalitetsarbejdet for lærerne i afdelingen som udgangspunkt for en fælles kritisk drøftelse og refleksion over tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse og undervisning. På AMU afholdes auditmøder hvert kvartal. Opfølgningsplaner Det er et krav til skolerne, at der på baggrund af selvevalueringen udarbejdes opfølgningsplaner som lægges på skolens hjemmeside. Opfølgningsplanerne indeholder ændringsbehov, konkrete løsningsforslag, kvalitetsmål og tidsplan. Kvalitetskonceptet er godkendt i bestyrelsen d. 25. juni

6 Bilag 1: Klare mål og hovedindikatorer Klare mål - Erhvervsuddannelserne Skolernes kvalitetsarbejde og kvalitetstilsynet tager udgangspunkt i syv hovedindikatorer for de klare mål: Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse H1: Antallet af elever, der søger ind på den enkelte skole direkte fra 9. eller 10. klasse Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse H2: Andel elever, som gennemfører grundforløbet og får en uddannelsesaftale H3: Socioøkonomisk referencemodel skolernes løfteevne Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre eleverne, så de bliver så dygtige, de kan H4: Andel elever med fag på højere niveau end det obligatoriske H5: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes H6: Elevtrivsel H7: Aftagertilfredshed Klare mål Det gymnasiale område: Gymnasierne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. Skolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater. Der er ved at blive udviklet indikatorer (KPI er) for det gymnasiale område. 6

7 Bilag 2: Love og bekendtgørelser vedrørende kvalitetsarbejdet Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Ifølge Undervisningsmiljøloven (LOV nr. 166 af 14/03/2001) skal skolen udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolen. Denne undervisningsmiljøvurdering skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Lov om gennemsigtighed I henhold til Lov om gennemsigtighed (LBK nr. 880 af 19/09/2005) skal skolen sikre at oplysninger om bl.a. karaktergivning, frafald og evalueringer af kvaliteten af vores undervisning er tilgængelige på skolens hjemmeside. Uddannelsesbekendtgørelser/-love Kvalitetsarbejdet på de enkelte uddannelser reguleres af de love og bekendtgørelser, der er på de pågældende uddannelser, som f.eks.: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014): Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr 23 af 11/01/2005). Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til hhx og htx (LBK nr 1074 af 04/09/2013): 18 løbende undervisningsevaluering 35 system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser (BEK nr 724 af 21/06/2013): Kapitel 7 - Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg 7

8 Bilag 3: Kvalitetsafrapportering Afrapportering af kvalitetsresultater til bestyrelsen 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Foreløbige tilmeldingstal Resultater ETU, VTU, MTU/APV Frafald ungdomsuddannelserne Fuldførelse eud Socioøkonomisk reference Andel elever med højere niveauer eud Mere tid med eleverne Evaluering af strategien Strategisk pejlemærke 4 Opdaterede tilmeldingstal Strategisk pejlemærke 1 Opstartstal og årselever Antal elever direkte fra 9. og 10. kl. Fuldførelse og frafald på ungdomsuddannelserne Socioøkonomisk reference løfteevne Karakterer eksamensgennemsnit gym Antal elever med højere niveauer Mere tid med eleverne Strategisk pejlemærke 2 Overgangsfrekvenser (uddannelsesaftaler og videregående uddannelse) Handlingsplan for øget gennemførelse Strategisk pejlemærke 3 8