Sommernummer august 2012 Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sommernummer august 2012 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Sommernummer august 2012 Indholdsfortegnelse Forord 3 Cui bono? Det strategiske rationale for et israelsk angreb på Iran, og dets konsekvenser 4 Martin Ammitsbøll Husted Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis Damien Degeorges Skønheden & Udyret: Naturen i et koalitionsmiljø på det operative niveau Lars Cramer-Larsen Operativ Ledelse Jakob Rømer Barfod En kavalkade over tre årtier i forskningens tjeneste i anledning af von Kármánmedaljen 2011 Ernst Krogager Carl X Gustafs fæstningslejr i Brønshøj Maria Hvid Kargaard Nyt fra bogfronten Anmeldelse af: The Royal Navy and the German Threat Admiralty Plans to Protect British Trade in a War Against Germany af Matthew S. Seligmann Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Anden Verdenskrig af Antony Beevor Anmeldt af generalløjtnant K. G. H. Hillingsø Vi slår ihjel og lever med det af Lars R. Møller Anmeldt af cand. mag. David Vestenskov Fællesanmeldelse af tre bøger med samme tema: På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen af Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested. Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret af Henrik Skov Kristensen Die Hilfsgemeinschaft auf Gegenseitigkeit (HIAG) Veteranen der Waffen-SS in der Bundesrepublik af Karsten Wilke Anmeldt af Niels Bo Poulsen Franco. Den store bedrager af Paul Preston Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Afgantsy. The Russians in Afghanistan af Rodric Braithwaite Anmeldt af cand. mag. David Vestenskov Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 2 - august 2012, s. 1-2

2 Indholdsfortegnelse Københavns befæstning Til Fædrelandets Forsvar af Jens Ole Christensen, Michael H. Clemmesen, Ole L. Frantzen, Michelle L. Hjortgaard, Martin Je- 71 spersen og Anders Thorkilsen Anmeldt af kommandør Poul Grooss Krestens breve og dagbøger. En dansker på vestfronten i Første Verdenskrig af Kresten Andresen. Redigeret af Claus Bundgård Christensen 72 Anmeldt af Niels Bo Poulsen The Russian Origins of the First World War af Sean McMeekin 74 Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Den tomme stat. Angst og ansvar i dansk politik af Hans 75 Vammen Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen 1864 i billeder af Tom Buk-Swienty 76 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Hvem er Nielsen? med undertitlen En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann af Morten Møller 77 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Sænket af tyskerne med undertitlen Danske krigssejlere i 2. verdenskrig 79 af Sven Arvid Birkeland Anmeldt af kommandør Poul Grooss Kamikaze af Albert Axell og Hideaki Kase 80 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Dannebrog. Kongeskib i 80 år af Tom Wismann 82 Anmeldt af kommandør Poul Grooss Beretning om Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed Skrivevejledning 91 Ledige legater 92 2

3 Forord Kære læsere Velkommen til Militært Tidsskrifts sommernummer (nr. 2, 2012). Nummeret indledes med artiklen Cui bono? Det strategiske rationale for et israelsk angreb på Iran og dets konsekvenser af Martin Ammitsbøll Husted, Adjunkt ved Århus Akademi. Heri analyseres effekten af et israelsk angreb på Irans atomprogram, og dets mulige forventelige militære konsekvenser drøftes. Martin Ammitsbøll Husted vurderer, at et israelsk eventuelt angreb og den derpå følgende konflikt mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden side ikke vil være formålstjenlig for førstnævnte parter. Nummerets næste artikel omhandler bærer titlen Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis. Bidraget er skrevet af Dr. Damien Degeorges fra det franske institut for strategisk forskning (IRSEM) og Grønlands universitet (Ilisimatusarfik). I artiklen undersøges de udfordringer det skaber for Danmark, Grønland og de øvrige arktiske aktører, hvis Grønlands vej mod selvstændighed fortættes. Fra sikkerhedspolitikkens og strategiens verden bevæger nummeret sig derpå i retning af det operative niveau. Artikel nummer tre er forfattet af Major Lars Cramer-Larsen, Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer. Under titlen Skønheden & Udyret: Naturen i et koalitionsmiljø på det operative niveau diskuteres udfordringerne ved koalitioner baseret på oplevelserne som dansk stabsofficer efter fem måneders udstationering ved US Central Command. Den næste artikel i nummeret forbliver i det operative spor. Major Jakob Rømer Barfod, master i organisationspsykologi, chef for Faggruppe Ledelse ved Hærens Officersskole ser i artiklen Operativ Ledelse på de erfaringer forsvaret de seneste år har indhøstet via ledelses- og lederudviklingsprojektet Ledelse med operativ effekt. Han slår til lyd for at der på en række områder bør arbejdes mere systematisk og målrettet med ledelse end i dag. I 2011 tildeltes Seniorforsker Ernst Krogager, civilingeniør, Dr.Techn., Forsvarets Materieltjeneste NATO RTO s von Kármán-medalje På redaktionens opfordring beskriver han i artiklen En kavalkade over tre årtier i forskningens tjeneste sin forskningskarriere. Han peger samtidig på behovet for at styrke teknologiforskningen i forsvaret. Sidste artikel i dette nummer er skrevet af Cand.Mag. Maria Hvid Kargaard. Der er tale om et stykke militærhistorie, idet emnet jf. titlen er Carl X Gustafs fæstningslejr i Brønshøj Gennem en bredt anlagt socialhistorisk undersøgelse af forholdene i og omkring Svenskelejren i Brønshøj peger hun på en række forhold, som kan have bidraget til at mindske den svenske kampkraft forud for stormen på København. Videre følger anmeldelsessektionen redigeret af Kommandør Poul Grooss. I dette nummer rundes af med Beretning om Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed Til beretningen er knyttet et par ord om den fremtidige kurs af selskabets formand Kontreadmiral Nils Wang. Alle artikelskribenter og anmeldere takkes varmt for deres skrive- og anmeldelseslyst. Niels Bo Poulsen, chefredaktør Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 2 - august 2012, s. 3

4 Cui bono? Det strategiske rationale for et israelsk angreb på Iran, og dets konsekvenser Martin Ammitsbøll Husted 1 Indledning Usikkerheden om eksistensen af et iransk atomvåbenprogram skaber tiltagende spændinger mellem Israel, USA og Iran. Tel Aviv stiller sig mildt sagt tvivlende over for Teherans insisteren på atomprogrammets udelukkende fredelige hensigter. Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu er klar i sin udmelding, der varsler et forebyggende angreb: "Vi har ventet på, at diplomati skulle virke. Vi har ventet på, at sanktioner skulle virke. Nu kan ingen af os vente meget længere. Som Israels premierminister vil jeg aldrig lade Israel leve i skyggen af udslettelse" 2. Den konfrontatoriske israelske linje har tvunget Præsident Obama til at understrege det amerikanske engagement, hvis Iran virkelig har en skjult a- våbens dagsorden: "I will not hesitate to use force when it's necessary to defend the United States and its interests" 3. Iran betoner på sin side atomprogrammets fredelige hensigter men understreger samtidig sin vilje til at slå hårdt igen mod angreb: "We do not have nuclear weapons and we will not build them but in the face of aggression from the enemies, whether from America or the Zionist regime, to defend ourselves we will attack on the same level as the enemies attack us" 4, udtaler Ayatollah Ali Khamenei. I lyset af den spændte storpolitiske situation diskuteres det strategiske rationale for et forebyggende israelsk luftangreb (Strategic Air Attack in Military Operations Other Than War (MOOTW)). Diskussionen retter sig ligeledes mod de mulige iranske militære modreaktioner som et angreb vil medføre, og hvilken rolle USA vil få i en konflikt 5. Det må bedømmes som værende af interesse fra et militæranalytisk synspunkt at få en vurdering af dels det strategiske rationale for et angreb på Iran samt de konfliktscenarier, der kan opstå som følge af et sådan angreb. Derom handler det følgende. Artiklens argument og opbygning Artiklen undersøger grundlæggende spørgsmålet: Hvad er effekten af et forebyggende israelsk angreb på Irans atomprogram, og hvad er de forventelige militære eftervirkninger? Konklusionen er et israelsk angreb og en efterfølgende konflikt mellem Israel og USA vs. Iran ikke vil gavne nogle af staterne. Helt specifikt vil Israel ikke kunne forvente et positivt udfald af et angreb på bare mellemlangt sigt, der vil resultere i større sikkerhed for 1 Martin Ammitsbøll Husted er cand. mag i Filosofi, Historie og Samfundsfag, adjunkt ved Århus Akademi. Har tidligere publiceret i Politica, marts 2011, Militært Tidsskrift, oktober 2011, Ræson 1/ "Netanyahu truer Iran med krig" Politiken Tilgængelig på: 3 "Obama says U.S. will use force vs. Iran if needed", CBC News Tilgængelig på: 4 "Iran will attack to defend itself: Khamenei", Reuters Tilgængelig på: 5 For debatten for et forebyggende angreb på Iran se f.eks. Raas & Long 2007, Debs & Monterio 2012, Kahl 2012, Kroenig For Irans reaktioner se Talmagde 2008, Shifrinson & Priebe For USA's rolle se f.eks. Lindsay & Takeyh 2010 Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 2 - august 2012, s. 4-16

5 Cui bono landet. Dertil kommer at Israel, USA og Iran i en efterfølgende konflikt vil indgå i en ond cirkel, der har negative konsekvenser for dem alle, og i sidste ende ikke løser problemstillingen men blot forværrer den yderligere. Artiklens argument udfoldes i følgende tre dele. For det første er det strategiske rationale for et israelsk angreb begrænset af landets faktiske luftmilitære kapabiliteter. Det betyder at effekten af et forebyggende angreb på Iran er relativ begrænset. Israel har i det sit mest massive angrebsscenarium kun kapabilitet til at angribe og effektivt ødelægge udvalgte flaskehalse i Irans atomprogram. Det vil afgjort betyde en forsinkelse af selve programmet og i dets potentielle evne til at udvikle a-våben. Det afgørende er dog, at et israelsk luftangreb - eller en serie af angreb - ikke i sig selv endegyldigt stopper Irans atomprogram. Den begrænsning er i sig selv en faktor for at undlade at angribe, og bør figurer i Tel Avivs bedømmelse af det strategiske rationale for et angreb. Anden del i artiklens argument retter sig mod konsekvensen af et angreb. Her undersøges tre konfliktscenarier. Overordnet set har Iran dog en række militære muligheder. De omfatter alle angreb fra Iran mod israelske eller vestlige interesser herunder: 1) Direkte iranske gengældsangreb på Israel, 2) Lukning af det strategiske Hormuz-stræde, 3) Missilangreb på den saudiske olieindustri- og infrastruktur, 4) Aktivering af Hizbollah og Hamas i en stedfortræderkrig mod Israel. Irans militære modreaktion baserer sig således på en trussel om intensivering af og udvidelse af konflikten. Konfliktscenarierne indeholder en intensivering af konflikten og det bedømmes som et uoverskueligt element. Netop faren for intensivering bedømmes i artiklen som endnu en begrænsning af det strategiske rationale for et forebyggende luftangreb. Tredje del af argumentationen retter sig mod USA's rolle i de efterfølgende konfliktscenarier. Det er klart, at USA på sin side pt. ikke ønsker israelsk enegang overfor Iran, da det sandsynligvis vil tvinge amerikanerne ud i en konfrontation med konventionelle iranske styrker. Det vil betyde endnu et amerikansk militært engagement i Mellemøsten. Et engagement, der må udføres primært med sø - og luftstyrker, og som vil få karakter af en glidebane, hvor amerikanerne vil blive stadigt mere inddraget militært. På den anden side har Iran også ringe interesse i en regulær militær konfrontation med supermagten USA. Det iranske militær vil sandsynligvis hurtigt blive sat år tilbage, hvis konflikten udvikler sig til en egentlig konfrontation mellem massive amerikanske sø-luftstyrker og konventionelle iranske styrker. Overordnet bedømmer artiklen derfor det strategiske rationale for et forebyggende angreb som begrænset. Spørgsmålet er simpelt: "Cui bono"; hvem gavner det? I sidste ende ingen. Hvis Israel angriber Iran, vil den positive effekt kun være kortsigtet for israelsk sikkerhed. Effekten overvejes dog af de militære modreaktioner og storpolitisk-diplomatiske eftervirkninger, der vil være uoverskuelige for Mellemøstens stabilitet som helhed. Artiklens analyse og argumentation baserer sig på åbne kilder. Det giver en begrænsning i og med at analysen ikke kan fastslå de egentlige politiske intentioner for et israelsk angreb eller en iransk modreaktion. Det kræver adgang til fortroligt materiale og en lukket politisk beslutningsproces i begge stater. Analysen kan derfor kun bedømme det overordnende strategiske rationale for et luftangreb og modreaktionerne herpå. Den bedømmelse baserer sig på en analyse af de faktiske militære kapabiliteter de implicerede stater råder over. Målet? Det iranske atomprogram og luftforsvar Det iranske atomprogram er af industriel størrelse og fremstilles i Kort 1. Det er spredt ud i hele landet på flere faciliteter, der ofte er skjult eller nedgravet i beskyttende bunkere og 5

6 Cui bono beskyttet af luftværn. Flere af anlæggene har overlappende funktioner, hvilket vanskeliggør en seriøs forstyrrelse af atomprogrammets fremskridt 6. Kort 1. Det iranske atomprogram. Kilde: Atomprogrammets primære faciliteter er 1) Tungtvandsanlægget ved Arak, 2) Letvandsrektoren ved Bushehr, 3) Uranminerne ved Gachin, Yazd og Saghand, 4) Uran omdannelsesanlægget og forskningsanlægget ved Isfahan, 5) Uranberigelsesanlæg ved Qum og Natanz samt 6) Det militære forskningsanlæg ved Parchin. Det er klart, at programmets størrelse og geografiske udbredelse ikke er tilfældigt men i stedet netop designet til at minimere effekten af et luftangreb. Et forebyggende israelsk angreb vil derfor ikke effektivt kunne nå alle mål i en angrebsbølge, men må koncentrere sig om visse flaskehalse. Det bedømmes som den eneste realistiske måde, hvorpå Israel kan forsinke atomprogrammet på via militære midler. Programmet har en række punkter, herunder særligt de faciliteter, der er direkte involveret i selve produktionen af atommaterialet, dvs. anlæggene ved hhv. Arak, Isfahan, Natanz og Qum er særlig interessante fra et israelsk synspunkt. En effektiv bombning af disse faciliteter vil være en seriøs forstyrrelse af atomprogrammets fremskridt pga. deres status som produktionsmæssige flaskehalse, hvis erstatning vil betyde nye massive og tidskrævende investeringer 7. Iran har forsøgt at maksimer det militære forsvar af sine atomfaciliteter og anlæg - dog med begrænset succes. Det iranske luftforsvar er sammensat af tre lag: Luftstyrker, jordluftmissiler (SAM) og luftværnartilleri (AAA). Den kvalitative status af det iranske luftvåben er overordnet ringe både i forhold til sine faktiske kapabiliteter og træningsniveau. Den effektive frontlinjestyrke består primært af forældede fly, ca. to dusin MIG-29, ca. 25 F-14 samt 24 8 F-7M 9. Denne luftstyrke bør ikke være en seriøs forhindring for det topmoderne israelske luftvåben. De iranske jord-luftmissiler kapabiliteter præsenter et mere broget billede. På den ene side mangler styrken en forenet kommando og kontrolorganisation, og store dele af dens bevæbning baserer sig på I-HAWK (Improved Homing All the Way Killer) MIM-23B missil- 6 Raas & Long 2007 p Ibid p Talmagde 2008 p En kinesisk opgradering af den russiske MIG-21. 6

7 Cui bono batterier. Systemet er som sådan effektivt nok men forældet i mødet med en højteknologisk modstander som f.eks. det israelske luftvåben. På den anden side besidder Iran en række højteknologiske russiskproduceret jord-luftmissiler f.eks. SA-15 Gauntlet og det forlyder, at man forsøger at bevæbne sig med SA-6 systemet. Tilkomsten af SA-6 systemet vil være en effektiv forstærkning af luftforsvaret, men det betvivles om Iran har fået leveret missilerne fra Rusland 10. Sidste lag i det iranske luftforsvar er et større assortiment af luftværnsartilleri, hvor den mest moderne våbenplatform er de ca. 100 ZSU-23-4 "Shilka" fra 1960erne. En mulig rolle for luftværnsartilleriet ligger i dets evne til at besværliggøre fjendtlig luftstyrkers angreb fra lav højde med oprettelsen af zoner af spærreild over visse kerneområder. Luftværnsartilleriet er dog en begrænset kapabilitet, der ikke nævneværdigt forøger Irans luftforsvar. Det iranske atomprograms bedste beskyttelse mod et forebyggende angreb er derfor dets industrielle størrelse, nedgravede faciliteter og geografiske udstrækning. Luftforsvarets evne til at danne en beskyttende paraply over atomprogrammets faciliteter er i bedste fald begrænset, særlig i mødet med en højteknologisk modstander. Hvis et israelsk angreb skal være succesfuldt må det rette sig mod ødelæggelsen af visse flaskehalse. Svaghederne i det strategiske rationale for et israelsk angreb Israels strategiske rationale for et forbyggende angreb på Iran afhænger ud fra en militær bedømmelse af, hvorvidt det er muligt at ødelægge tilstrækkelig dele af atomprogrammet. Som udgangspunkt for bedømmelsen kan israelerne medtage deres tidligere positive erfaringer: To gange har israelerne understreget, at de ikke vil tolerere udviklingen af a-våben i Mellemøsten. Første gang var den 7. juni 1981, hvor israelske jagerfly gennemførte et forebyggende angreb på Irak med Operation Opera: Angrebet mod Saddam Husseins atomreaktor ved Osirak, der destrueres 11. Anden gang var den 7. september 2007 mod Syrien. Her udførte Israel Operation Orchard: Bombningen af en syrisk militærinstallation, der i efterfølgende undersøgelser udført af FNs Atomagentur viste tydelige tegn på at som være skjulested for en hemmeligholdt syrisk atomreaktor 12. Begge angreb var indiskutabelt militære succeshistorier. Særlig interessant er operationen mod Osirak-reaktoren pga. angrebets størrelse og den operationelle udfordring i at nå uopdaget de ca km frem til målet. Angrebet blev gennemført af en strike package bestående af otte F-16 og otte F-15. De seksten jagerfly fulgte i lav højde en rute over det sydlige Jordan og dernæst det nordlige Saudi Arabien. Hverken det jordanske eller saudiske luftforsvar reagerede på den israelske krænkelse af deres luftrum. Ved målet gennemførte F-16 flyene selve angrebet imens F-15 flyene udførte combat air patrols. Målet blev ramt af mindst otte Mk-84 2,000 Ib bomber, og blev totalt destrueret. Derefter fulgte de israelske fly samme rute tilbage, og landede i Israel uden tab 13. Den historiske præcedens er dog vanskelig at overføre direkte på Irans atomprogram. For det første har iranerne tydeligvis lært af de irakiske og syriske fejltagelser, og har derfor udviklet et atomprogram af industriel størrelse og stor geografisk udstrækning. Det kræver et større antal fly. For det andet er operationens rækkevidde langt større end ved Osirak. De iranske mål ligger på en afstand af ca km fra nærmeste israelske 10 Talmagde 2008 p For detaljer om Operation Opera se: Claire 2004, Nakdimon For detajler om Operation Orchard se: "Israel admits air strike on Syria", BBC. Tilgængelig på: "IAEA suspects Syrian nuclear activity at bombed site" Reuters. Tilgængelig på 13 Claire

8 Cui bono base, hvilket kræver optakning i luften. For det tredje er flere af de iranske faciliteter nedgravet i beskyttende bunkers. Det kræver en specialiseret ammunition, der ikke var nødvendig ved Osirak. Alt andet lige står Israel således over for en langt større opgave, hvis et forebyggende angreb på Iran skal være effektivt. Ud fra en bedømmelse af det israelske luftvåbens faktiske kapabiliteter kan det ikke udelukkes at Israel kan rette et storangreb mod udvalgte dele af Irans atomprogram. Israel har investeret massivt i sine luftmilitære kapabiliteter og har f.eks. indkøbt 125 stk. F-15I og F-16I 14. Det øger markant slagkraften i den israelske luftstyrke. Det bedømmes som sandsynligt, at Israel gennem en maksimal anstrengelse af sin luftstyrkes kapabiliteter kan sammensætte en strike package på samlet ca. 50 jagerfly, f.eks. 25 F-15I og 25 F16I. Denne styrke vil kunne støttes af Israels tankerflåde, der udgøres af typerne KC-707 og KC-130H 15, og herigennem få den ønskede operationelle rækkevidde. Dertil har man investeret i "bunker busters"; missiler som BLU-113 Super Penetrator med sprængkraft til at gennemtrænge ca. 6 meter forstærket beton 16. En sådan styrke vil i eksperters bedømmelse kunne anrette seriøs skade på udvalgte dele af det iranske atomprogram 17. Styrken vil kunne følge tre mulige ruter, der fremgår af kort 2. Det problematiske for de israelske planlæggere er, at man med et angreb er nødsaget til at krænke enten tyrkisk, jordansk, irakisk eller saudisk luftrum. Reaktionerne fra de krænkede staters luftforsvar er alt andet lige uforudsigelige. Det øger stærkt usikkerheden for succesen af et angreb, hvis Israel ikke kan udelukke en aggressiv intervention fra eksempelvis det saudiske luftforsvar. Usikkerheden om nabostaternes reaktion spiller en vis rolle i vurderingen af det strategiske rationale for et angreb. Dog er hovedproblemet, at selvom Israel ved en maksimal anstrengelse kan rette seriøs skade på det iranske atomprogram, vil et angreb ikke endegyldigt stoppe det. Israel må acceptere, at dets luftmilitære kapabiliteter kun er tilstrækkelige til at forsinke atomprogrammet. Hertil kommer, at Israels mulighed for at rette gentagne serier af angreb mod Iran må bedømmes som minimal. Et storangreb bestående af ca. 50 fly og med krænkelse af flere nabostaters luftrum vil i sig selv være dybt destabiliserende for Mellemøsten. Flere angreb over eksempelvis en uge vil højst sandsynligt være ensbetydende med enten udbruddet af direkte krig eller i det mindste aggressive interventioner fra nabostater eksempelvis som følge af gentagne krænkelser af luftrum. Ud fra en realistisk bedømmelse har Israel kun én chance for at rette et angreb mod Irans atomprogram, og israelernes luftmilitære kapabilitet er ikke tilstrækkelig til at gennemføre en operation, der stopper programmet. Den erkendelse er den egentlige svaghed i det strategiske rationale for et israelsk angreb. 14 "Analysis: How Israel might strike at Iran" BBC, Tilgængelig på: 15 Raas & Long 2007 p. 24 samt The Institute for National Security Studies", entry "Israel", Tilgængelig på 16 Raas & Long 2007 p Se Ibid for en diskussion af det israelske angrebs muligheder. 8

9 Cui bono Kort 2. Mulige israelske angrebsruter. Kilde: Tre scenarier for Irans militær modreaktion Iran har gentagende gange truet med en militær modreaktion, hvis Israel udfører et forebyggende angreb. Det må bedømmes som et forsøg fra Teherans side på at afskrække israelernes angreb med en trussel rettet mod selve Israel, men også mod regionens og verdensøkonomiens stabilitet. Dog afhænger Irans evne til at opstille en militær modreaktion først og fremmest af landets faktiske militære kapabiliteter. For at få et overblik over disse kapabiliteter, og lave en vurdering af Irans muligheder opstiller analysen i det følgende tre forskellige, men stadig beslægtede hypotetiske konfliktscenarier. Alle tre scenerier antager, at Israel har angrebet Irans atomprogram, og har anrettet betydelig skade. Irans militære muligheder er nu: Scenarie 1: Den afdæmpede reaktion Irans militære strategi er i den afdæmpede reaktion afmålt efter den politiske maksimering af rollen som offer og fremstillingen af Israels som Mellemøstens paria og tilsidesætter af international lov. Den iranske militære strategi vil her højst sandsynligt begrænse sig til asymmetrisk krigsførelse mod Israel. Pointen udfoldes af Mark Fitzpatrick fra International Institute for Strategic Studies, London, der anser det som sandsynligt, at Iran vil bruge den libanesiske milts Hizbollah som militær stedfortræder 18. Hizbollah har siden sin konflikt med Israel i 2006 udbygget sit missilarsenal, og besidder nu ca missiler af alle typer 19. Størstedelen af missilerne bedømmes som værende af typen Katyusha og 18 "Analysis: How Israel might strike at Iran" BBC, Tilgængelig på: 19 "Haaretz WikiLeaks exclusive: 'Hezbollah expected to launch 100 missiles a day at Tel Aviv" Haaretz Tilgængelig på 'http://www.haaretz.com/news/haaretz-wikileaks- exclusive/haaretz-wikileaks-exclusive-hezbollah-expected-to-launch-100-missiles-a-day-at-tel-aviv

10 Cui bono udgør kun en seriøs trussel mod israelske civile i grænseområdet til Libanon. Rækkevidden fremgår af kort 3. Kort 3. Rækkevidden af Hizbollahs missilarsenal. Kilde: Fitzpatrick understreger dog, at Hizbollah også råder over et vist antal langtrækkende missiler: "These are [ ] Fahr-3, Fajr-5, Zelzal-2 and potentially Fateh-110 plus about 10 Scud-D missiles that can pack a 750kg (1,653lb) payload and hit all of Israel." 20. En konflikt mellem Hizbollah og Israel på baggrund af et israelsk angreb på Iran vil ligesom i 2006 trække israelske styrker ind i Libanon. Her vil Israel igen blive en del af den interne libanesiske magtkamp. Det vil være et dræn på israelsk militær, om end overkommelig. Den primære problemstilling for Israel i en stedfortræder med Hizbollah vil være at beskytte israelske civile, undgå et stort antal civile ofre i Libanon, og ikke blive trukket dybt ind i Libanon. Iran vil kunne fokusere på at forsyne Hizbollah, udstille Israel som paria og fremstille sig selv som regionens leder 21. En anden stedfortræder, der samtidig med et israelsk engagement i Libanon, ville kunne aktiveres af Teheran er Hamas i Gaza. En intensivering af Hamas terroristaktiviteter f.eks. massive misil - og morterangreb på Israel vil åbne en ny front, og måske inddrage israelske styrker i endnu en omgang af Gaza krigen fra Til dobbeltpresset fra Hizbollah og Hamas kan Iran supplere med en række skjulte efterretningsoperationer rettet mod israelske mål og interesser på et globalt plan. Det er en mulighed, Daniel Byman, antiterror ekspert ved Brookings Institution, Washington bedømmer som sandsynlig, særlig i Mellemøsten, hvor Hizbollah har en række celler, der hurtigt kan aktiveres 22. Irans militære muligheder i scenarie 1 betinges af de politiske overvejelser, der kun åbner for afdæmpede militære reaktioner. Disse må ikke udføres af konventionelle iranske styrker, men af allierede - helst ukonventionelle styrker. Hvis Iran i scenarie 1 overreagerer efter Israels angreb, så vil det true hele den regionale stabilitet, involvere USA og 20 "Analysis: How would Iran respond to an Israeli attack?" BBC, Tilgængelig på: 21 Ibid 22 Ibid 10

11 Cui bono undergrave Irans rolle som offer over for verdenssamfundet og Mellemøsten. En sådan begyndende overreaktion undersøges i scenarie 2. Scenarie 2: Den omfattende reaktion Irans militære strategi er i den omfattende reaktion bestemt af beslutningen om at forsvare sig ved at angribe en grundpille i verdensøkonomien: Olien. Associated Press rapporterede i juni 2006 hvad den øverste iranske leder Ayatollah Ali Khamenei anså som en sandsynlig konsekvens af et luftangreb på Iran: "definitely the shipment of energy from this region will be seriously jeopardized" 23. Det er særligt i Hormuz strædet, at Iran med få militære styrker og midler kan opnå en voldsom påvirkning af verdensøkonomien 24. Iran kontrollerer den nordlige del af det strategiske Hormuz stræde, strædet er 180 km langt, og på sin snævreste del kun 45 km bredt. Det er vitterligt et af verdens strategiske flaskehalse. Dagligt sejler ca. 14. tankskibe ud af Golfen via strædet - det bedømmes i en rapport fra Center for Strategic and International Studies, 2007 at der hverdag passerer ca. 17. millioner tønder olie gennem strædet - det svarer if. rapporten med et groft skøn til ca. 40 pct. af den handlede olie i verden 25. Det iranske militære besidder en række kapabiliteter, der i perioder kan forstyrre skibstrafikken, og har også historiske erfaringer med operationer i Den Persiske Golf under Iran-Irak krigen , hvor iranske flådeenheder med en vis succes angreb tankskibe 26. Irans kapabiliteter falder i tre kategorier. For det første har den iranske flåde opbygget en større styrke af lette og hurtige fartøjer, der er relativt primitivt bevæbnet raketstyr og automatvåben kan udføre angreb på skibstrafikken. Styrken vil allerede i timerne efter et israelsk luftangreb være i stand til at presse oliepriserne i vejret ved at rette primitive angreb mod olietankere i Den Persiske Golf og i Hormuz 27. Det er en form for asymmetrisk krigsførelse til søs, hvor Iran vil bruge "hit-and-run" taktik mod tankskibe, og derigennem gøre oliemarkedet nervøse 28. For det andet besidder flåden mere konventionelle enheder, hvis indsættelse vil gøre Den Persiske Golf til en regulær krigszone. Caitlin Talmadge fra Security Studies, MIT bedømmer, at en decideret lukning af Hormuz strædet vil være i centrum af en iransk flådestrategi med indsættelse af disse styrker. Udlægning af minefelter er en simpel løsning, der kan gennemføres med flådens overfladeenheder (tre fregatter og to korvetter) samt med Irans tre ubåde af Kilo-klassen. Talmadge bedømmer i 2008 ud fra åbne kilder, at Iran besidder ca miner, hvoraf ca. halvdelen er moderne af typen MDM-6. De iranske Kilo-klasse ubåde er sig selv en trussel mod skibstrafikken, og deres indsættelse vil være en seriøs eskalering af konflikten Ayatollah Warns West against Action, Associated Press, Se specielt Talmagde 2008 samt O Neil & Talmadge Anthony H. Cordesman. "Iran, Oil, and the Strait of Hormuz" Center for Strategic and International Studies. Se ligeledes "Strait of Hormuz". World Oil Transit Chokepoints. U.S. Energy Information Administration Tilgængelig på: 26 For mere om de såkaldte "Tanker Wars" se f.eks. Navias & Hooton Haghshenass "Analysis: How would Iran respond to an Israeli attack?" BBC, Tilgængelig på: 29 Talmagde 2008 p

12 Cui bono Kort 4. Hormuz strædet. Kilde: For det tredje vil Iran kunne supplerer sine minefelter og flådeenheder i Hormuz med opstillingen af antiskibsmissiler på sin side af strædet. Her råder Iran over flere hundrede missiler af varierende kvalitet: Fra mere moderne kinesisk produceret Raad, C-801 Sardine og C-802 Saccade til forældede modeller som CSS-N-2 Silkworm og CSS-N-3 Seesucker. Alle typerne kan dog anrette relativ voldsom skade på skibstrafikken, særlig dens frie bevægelighed 30. Antiskibsmissiler vil etablere endnu et lag i lukningen af strædet. Dertil har det iranske luftvåben en vis luftstyrke med offensive kapabiliteter (f.eks. ca. 24 stk. MIG 29 og 25 F-14) til sin rådighed, der enten vil kunne rette direkte angreb mod skibe i området eller beskytte de iranske flådestyrker eller missilbatterier. Samtidig med et forsøg på at lukke Hormuz strædet vil Iran højst sandsynligt gøre sit for at optimerer beskyttelsen af sine militære kapabiliteter. Flåde- og luftbaser, minefelter og antiskibsmissilerne vil alle være beskyttet til en vis grad af luftværnskanoner - og missiler. 30 Ibid p

13 Cui bono Heraf besidder Iran en vis kapabilitet f.eks. de 150 batterier udrustet med I-HAWK missiler samt sit større assortiment af luftværn 31. Scenarie 2 indeholder med sin omfattende iranske reaktion på et israelsk angreb en stærk eskalation af konflikten. Konventionelle styrker er nu tydeligt indblandet, og Iran har taget verdensøkonomien som gidsel i sit forsvar af atomprogrammet. Det bedømmes, at det iranske militære har en vis mulighed for at lukke Hormuz strædet i perioder, og gøre på mellemlang sigt gøre sejlads i Den Persiske Golf yderst farlig. Scenarie 3: Den totale reaktion 32 Irans militære strategi og muligheder i den totale reaktion antager, at den politisk-militære elite i Teheran i timerne efter et israelsk angreb anser landet som truet på sin eksistens. Antagelsen beror for det første på, at eliten er overbevist om, at det israelske angreb er starten på proces, der resulterer i regimeskifte. For det andet antages det i eliten, at USA's intervention kun er et spørgsmål om tid, og at Irans militære kapabiliteter således kun vil være til rådighed i en begrænset tidsperiode før USA nedkæmper dem. Den totale reaktion er således designet til at gøre processen "regimeskift" så omkostningsfuld, at den stoppes. Det antages endvidere, at det iranske militær ligeledes gør brug af de i scenarie 1 og 2 beskrevne militære muligheder. En første mulighed i den totale rektions forsøg på at opnå konfliktudvidelse er en iransk missiloffensiv mod Saudi Arabiens olieindustri og infrastruktur 33. Det vil dels lægge et ekstra pres på oliepriserne, der supplerer operationen i Hormuz, og evt. inddrage saudiske styrker i en konflikt med iranske. Spørgsmålet er, om Irans mulighed for en missilkampagne mod saudiske oliemål er realistisk. Forskningen antyder, at Irans mulighed for effektivt at ramme specifikke mål i den saudiske oliesektor eksempelvis faciliteterne i Abqaiq, der stabilisere olien til eksport, er yderst begrænset 34. Det bedømmes at iranske missilbatterier skal affyre ca Shahab-1 missiler for at ødelægge 75 pct. af faciliteterne i Abqaiq 35. Den faktiske beholdning af iranske Shahab-1 missiler bedømmes i 2011 konservativt som værende på mellem stk. 36. Konklusionen er derfor, at den iranske missilkapabilitet både er for lille, deres træfsikkerhed for usikker, og den saudiske olieindustri og infrastruktur er for stor. Dog er de sikkerhedspolitiske konsekvenser ved en iransk missiloffensiv mod Saudi Arabien uoverskuelige. Selvom Iran ikke effektivt kan lamme olieindustrien, vil en iransk missilkampagne mod Saudi Arabien fremprovokere en voldsom reaktion og true med konflikteskalation - det er netop målet for den iranske politisk-militære elite i Scenarium 3. Her vil USA sandsynligvis blive inddraget i forsøget på at nedkæmpe Irans missilbatterier. Det kan kun forventes, at Saudi Arabien også vil angribe iranske mål som gengældelse, og risikoen for konflikteskalation er derfor endnu engang tydelig. En anden mulighed for konfliktudvidelse er et direkte iransk angreb på Israel gennem flystyrker og langtrækkende missiler 37. Målet kunne være Tel Aviv eller andre storbyer, våbnene kunne være konventionelle eller endda kemiske eller bakteriologisk. Det er klart, 31 Ibid p Scenarie 3 må anses som højst usandsynligt, men medtages, idet det indeholder interessante indsigter i Irans militære muligheder 33 Shifrinson & Priebe Ibid p Ibid p Ibid p "Analysis: How would Iran respond to an Israeli attack?" BBC, Tilgængelig på: 13

14 Cui bono at et konventionelt angreb vil blive besvaret af Israel, men med mindre styrke end et kemiske eller bakteriologisk angreb, hvis israelske besvarelse er uoverskuelige. Effekten af et konventionelt angreb vil være at vise omverdenen, hvordan Iran kan besvare Israels angreb. Teherans kalkulering for effekten af et sådan angreb vil bero på, at landets militære kapabiliteter vil være meget udsatte så snart USA vil engagerer sig fuldstændigt. Derfor er det bedre at bruge dem offensivt, end at vente på deres nedkæmpelse. Dog bedømmer Mark Fitzpatrick fra Institute for Strategic Studies, at Irans evne til at angribe selve Israel er relativt begrænset. Irans "antiquated air force is totally outclassed by the Israelis and it has only a limited number of ballistic missiles that could reach Israel." 38 Fitzpatrick anser et iransk angreb som udelukkende symbolsk, men stadigvæk med underliggende potentiale for konflikteskalation. Israel vil være ekstremt bekymret over iranske ballistiske missiler, og deres potentielle ukonventionelle sprænghoveder. Tel Aviv vil enten kræve en troværdig amerikansk intervention, der nedkæmper truslen eller selv forsøge at gøre det. En israelsk enegang vil dog blotlægge svagheden i Israels militære kapabilitet: Israel kan ikke opretholde en længerevarende luftkrig over Iran - det kan kun USA. USA's mulige rolle i konflikten Det er ganske givet, at enten den omfattende eller totale iranske reaktion som beskrevet i scenarie 2 og 3 vil medføre intervention fra det amerikanske militær. USA anser lukningen af Hormuz strædet som en rød linje, der ikke uden indgreb fra supermagten overskrides. Direkte adspurgt om Irans evne til at lukke Hormuz i en periode anerkendte General Martin Dempsey, Chairman of the Joint Chiefs of Staff i januar 2012 at: The simple answer is yes, they can block it, Men Dempsey understregede videre at USA i den situation vil: take action and reopen the strait 39. Dempseys udtalelse skal ses i lyset af den massive tilstedeværelse af den amerikanske flåde i Den Persiske Golf: The Fifth Fleet var pr. januar 2012 tilstede med to hangarskibsgrupper (USS Abraham Lincoln og USS Carl Vinson, begge af Nimitz klassen) samt i alt otte minestrygere i området 40. En konfrontation mellem Iran og USA i Den Persiske Golf som følge af et israelsk luftangreb vil ikke være usandsynlig. Spørgsmålet er dog i hvilken grad og intensitet konflikten vil udspille sig? Bedømmelsen er, at initiativet er på Irans side. Hvis iranerne holder sig til asymmetrisk krigsførelse til søs, og laver nålestiksoperationer på tankskibe mv., så bedømmes det af eksperter at USA vil udvise en vis tilbageholdenhed 41. Men hvis Iran tydeligt indsætter konventionelle styrker, herunder brug af miner, ubåde eller antiskibsmissiler, vil konflikten uundværligt udvikle sig. USA vil være nødt til at rydde minerne i Hormuz strædet, og vil her indsætte flåde - og luftenheder til beskyttelse og nedkæmpelse af iranske beskyttelsesforanstaltninger, der truer minerydningen. Her er en tydelige fare for konflikteskalation. Hvis Iran vælger at beskytte sine minefelter, og eksempelvis beskyde amerikanske minestrygere med antiskibsmissiler, vil en amerikansk reaktion være at nedkæmpe disse missiler, deres målfindingsudstyr, og deres kommando og kontrolorganisation. Det vil sætte amerikanske luftstyrker op mod iranske antiluftværnskapabiliteter, der igen vil blive angrebet af US styrker "Analysis: How would Iran respond to an Israeli attack?" BBC, Tilgængelig på: 39 "U.S. Sends Top Iranian Leader a Warning on Strait Threat" New York Times, U.S Navy, "Ships". Tilgængelig på: 41 Se f.eks. Talmagde Ibid p

15 Cui bono En konfrontation mellem USA's og Irans respektive militærmagt i området omkring Hormuz strædet er en ulige konkurrence på mellemlangt sigt. USA besidder sammenlignet med Iran en så hypermoderne militærmaskine, at iranerne kun kan forvente at lukke Hormuz fuldstændigt i en kort periode, og derefter kun sporadisk true skibstrafikken. Irans militær vil i en konfrontation med USA hurtig opleve en dramatisk nedgradering af sine kapabiliteter, idet amerikanerne højst sandsynligt vil udvide deres luftoperationer til at omfatte hele det iranske militær; særlig kommando og kontrol, luftstyrker, missilenheder og enheder fra Revolutions Garden. Det vil sætte iranske politikere over for et ubehageligt valg: Enten at nedtrappe konflikten, og redde landets militærmagt fra at blive sat år tilbage. Eller eskaler konflikten til egentlig krig, som undersøgt i scenarie 3. Den sidste mulighed vil dog højst sandsynligt føre til samme resultat, om end bare mere massivt, da nabostaterne muligvis vil intervenere mod Iran. Men USA's forsikring om intervention, hvis Iran krydser bestemte røde linjer og eksempelvis forsøger at lukke Hormuz, er en usikker vej for Amerika. Den åbner for endnu konflikteskalation, og endnu større amerikansk engagement. Endnu et amerikansk engagement i Mellemøsten ønsker ingen i Washington. Det ved Washington, og det ved Teheran. Derfor vil Washington gå meget langt for at undgå israelsk enegang. Den egentlige effekt af et angreb på atomprogrammet er for lille, og de større militære konfliktscenarier er for uoverskuelige. Derfor bør Israel ikke angribe Iran. Problemet er, at Israel ikke har tiden eller tålmodigheden til at vente på sanktionernes effekt. Et atombevæbnet Iran er utænkeligt for Tel Aviv. Konklusion Artiklen har på baggrund af åbne kilder undersøgt det strategiske rationale for et israelsk angreb på det iranske atomprogram, og tre hypotetiske konfliktscenarier for en iransk militær modreaktion. Analysen har først fokuseret på, om der grundlæggende kan identificeres et strategisk rationale for et israelsk angreb på Iran bedømt ud fra de militære kapabiliteter Israel råder over. Hertil er svaret nej. Israel kan kun forsinke atomprogrammet, og vil derfor ikke opnå varig sikkerhed ved gennemførelsen af et luftangreb. Analysen har dernæst inddraget Irans militær muligheder, hvis det angribes af Israel. På baggrund af analysens konklusioner er det klart, at Iran på kort sigt har en række muligheder, men at enhver konflikteskalation fra iransk side f.eks. minering af Hormuz uundværligt vil blive besvaret med overvældende amerikansk militærmagt. Den efterfølgende konfrontation vil højst sandsynligt ødelægge så store dele af det iranske militær at enhver gevinst for Teheran vil være minimal. Det bedømmes at USA's rolle er afventende og grundlæggende afvisende over for en militær løsning på problemet om Irans fortsatte atomprogram. USA ønsker ikke at blive engageret i en konflikt med Iran, men accepterer dog det faktum, at amerikanske styrker uundværligt vil spille en hovedrolle, hvis Israel angriber, og Iran slår igen ved at lukke Hormuz. Ingen af de implicerede stater kan forvente egentlige gevinster af en militær konfrontation. Derfor bør beslutningstagerne atter spørger sig selv: Quo bono? Litteraturliste Debs & Monterio (2012) "The Flawed Logic of Striking Iran" Foreign Affairs. Tilgængelig på adressen: Claire, Rodger W. (2004) Raid on the Sun: Inside Israel s Secret Campaign That Denied Saddam the Bomb. Broadway Books, New York. 15

16 Cui bono Haghshenass, Fariborz (2008). "Iran's Asymmetric Naval Warfare". Policy Focus/Washington Institute for Near East Policy. Washington, D.C. Kahl, Colin H (2012) "Not Time to Attack Iran" Foreign Affairs. Tilgængelig på adressen: Kroenig, Matthew Kroenig (2012) "Time to Attack Iran" Foreign Affairs Vol. 91, Nr. 1. Lindsay, James M. & Takeyh, Ray (2010) "After Iran Gets the Bomb" Foreign Affairs Tilgængelig på adressen: Nakdimon, Shelomoh (1987) First Strike: The Exclusive Story of How Israel Foiled Iraq s Attempt to Get the Bomb, Summit Books. New York. Navias, Martin S & Hooton, E.R (1996) Tanker Wars: The Assault on Merchant Shipping during the Iran-Iraq Crisis, I.B Tauris, New York. O Neil, William D & Talmadge, Caitlin (2009) "Correspondence: Costs and Difficulties of Blocking the Strait of Hormuz" International Security, Vol. 33, No. 3, p Raas, Whitney & Long, Austin (2007), "Osirak Redux? Assessing Israeli Capabilities to Destroy Iranian Nuclear Facilities" International Security, Vol. 31, No. 4. p Shifrinson, Joshua, R. Itzkowitz & Priebe, Miranda (2011) "A Crude Threat: The Limits of an Iranian Missile Campaign against Saudi Arabian Oil" International Security, Vol. 36, No 1. p Talmagde, Caitlin (2008) "Closing Time: Assessing the Iranian Threat to the Strait of Hormuz " International Security, Vol. 33, No. 1. p

17 Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis Dr. Damien Degeorges 1 Klimaændringernes konsekvenser rejser udfordringer og åbner nye muligheder i Arktis. Rigsfællesskabet bliver hovedaktør i en region, hvor den globale interesse er stigende. Lande så langt som Australien ser på udviklingen i Arktis, ligesom store ikke-arktiske magter som Kina. Arktis bliver et nyt og vigtigt kort for Rigsfællesskabet i udenrigspolitikken. Udlandsbesøg i Danmark fra f.eks. USA, Rusland, Kina eller Sydkorea er nu præget af Arktis. Et centralt emne skal dog ikke glemmes: Rigsfællesskabet er arktisk gennem Grønland, som er i fuld gang med at danne sig som en stat. Selv om Danmark og Grønland har deres egne udenrigspolitiske interesser, er det i begge partneres interesse at samarbejde om arktiske spørgsmål. Rigets arktiske del Grønland kan ikke føre sin egen Arktis-politik på det internationale niveau, mens staten Danmark ikke kan være arktisk uden Grønland. Et dansk-grønlandsk dilemma kan opstå med tiden, da Grønland vil nærme sig en evt. selvstændighed når Arktis bliver endnu vigtigere. Rigsfællesskabets arktiske strategi viser, at samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland kan føre til et godt resultat. Rigsfællesskabet har muligheden for at øge sin internationale indflydelse gennem Arktis. Promoveringen af dets arktiske interesse i fremtiden vil delvis være afhængig af den politisk ansvarlige i Danmark (udenrigsminister) og Grønland (Formand for Naalakkersuisut). Interessen for Arktis kan variere fra en dansk udenrigsminister til en anden, ligesom den internationale erfaring kan være anderledes fra en grønlandsk landsstyreformand til en anden. Hvilke udfordringer rejser Grønlands statsdannelse for udviklingen i Arktis? Hvordan kan Danmark og Grønland fortsætte samarbejdet efter en evt. grønlandsk selvstændighed? Et stærkt Grønland Grønland har alt, der skal til for at tiltrække alle: strategisk placering i en af verdens nye geopolitiske centre, et enormt råstof-potentiale (olie, gas, mineraler) samt vandreserver, osv. Samtidig skal Grønland passe på at ikke blive en»billig«adgangsbillet til Arktis. Hvad betyder»selvstændighed«i dagens verden? En del af Grønlands befolkning er opvokset med indtrykket at selvstændigheden svarer til Danmarks status som stat. Men i dagens verden kan stater, som Danmark, vælge at give en del af deres suverænitet til et delvist supranationalt samarbejde som f.eks. Den Europæiske Union (EU). Med andre ord er det ikke fordi man er en selvstændig stat, at man har styr på alt. Når Grønland vil have overtaget alle ansvarsområder, som står i selvstyreloven, vil Grønland stort set ligne en selvstændig stat, uden at være formelt en sådan. Med den voldsomme udvikling i Arktis ser man Grønland dukke hurtigt op på den artiske og internationale arena. Indførelsen af selvstyret har sat Grønland endnu mere på verdenskortet, men den internationale interesse for landet er især steget enormt siden Grønland overtog råstofområdet i Dette viser, at en international anerkendelse først og fremmest handler om råstoffer, som er nøglen til økonomien, og at en formel selvstændighed bliver nærmest en detalje. Alligevel bliver den måde Grønland ønsker at blive selv- 1 Dr. Damien Degeorges er associeret forsker ved det franske institut for strategisk forskning (IRSEM) og Grønlands universitet (Ilisimatusarfik). Han skrev en ph.d.-afhandling i statskundskab om Grønlands rolle i Arktis. Militært Tidsskrift, 141. årgang - nr. 2 - august 2012, s

18 Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis stændigt på hurtigt eller pragmatisk helt afgørende for landets fremtid og holdbarhed, udviklingen i Arktis samt den globale energisikkerhed. Vil den hurtige geopolitiske udvikling i Arktis, som endnu ikke var så klar, da Grønland overvejede selvstyre som den mulige sidste etape før selvstændighed, tvinge Grønland til at tænke en ekstra gang over den måde landet kan bedst sikre sig en stærk selvstændighed, det vil sige uden at tabe nogen indflydelse og kontrol over sin egen fremtid? Den stigende interesse fra lande som Kina for Grønland og området gør dette nødvendigt. For at en evt. selvstændighed kan lykkes, skal Grønland være mere end klar over, hvad realiteterne er i dagens verden. Med alle de strategiske fordele som Grønland har, er landet nødt til at være pragmatisk og at undgå nationalistiske følelser, som kun vil kunne føre til mere afhængighed, hvis Grønland alt for hurtigt skulle blive en selvstændig stat. I lyset af sine strategiske fordele vil et selvstændigt Grønland have brug for et økonomisk sikkerhedsnet. Så længe Grønland er et selvstyrende område hedder sikkerhedsnettet staten Danmark. Hvis og når selvstændighed bliver en realitet vil sikkerhedsnettet kunne være et delvist supranationalt samarbejde, enten i Nordamerika eller i Europa. EU har pr ingen tilsvarende pendant i Nordamerika, da North American Free Trade Association (NAFTA) kun handler om frihandel. Et sådant sikkerhedsnet vil være i Grønlands interesse samt til fordel for de arktiske stater og den globale energisikkerhed: det vil kunne gøre konsekvenserne af en eventuel udenlandsk økonomisk hjælp mindre, hvis økonomien i et selvstændigt Grønland fejler. Mellem Amerika, Europa og nu Asien Mens oliekronerne fortsat udestod i 2012, var kinesiske Yuans klar til at strømme ind. Statsbesøget i Danmark fra den kinesiske præsident i 2012 og forhandlingerne mellem Kina og Grønland om mulige kinesiske investeringer indenfor infrastruktur i Grønland var endnu et klart signal om de hurtige forandringer som Grønland skal være parat til at have styr på. Strategiske investeringer (i infrastruktur, råstoffer, osv.) handler ikke kun om lokalpolitik og landets udvikling: de skal ses i lyset af den globale politik, hvor Kina en dag forventes at blive den største aktør. Det er meget vigtigt for Grønland at forstå den verden, landet kan forventes at være en selvstændig del af, i dybden. Derfor burde debatten i Grønland flytte sig langt fra lokalpolitik til globalpolitik. De (meget) få ansvarsområder som Grønland ikke kan overtage gennem selvstyreloven, som f.eks. forsvar, er områder som et selvstændigt Grønland aldrig vil kunne have styr på. Det kan illustreres, hvis man ser på Island, som ikke har sit eget forsvar, selv om landet er langt mindre i størrelsen og langt mere beboet end Grønland. Et selvstændigt land kan ikke nødvendigvis have styr på alt, men et forsvar af Grønland ved et fremmed land vil betyde, at Grønland ikke vil være 100 % selvstændigt. Spørgsmålet er: hvor meget vil Grønland være selvstændigt? At være et mødepunkt mellem Amerika, Europa og i stigende grad Asien vil tvinge Grønland og den elite, som skal styre en eventuelt selvstændig stat til at være (meget) opmærksom på de alliancer, som indgås, ligesom kommende investeringer skal orienteres i den rette retning. Dette for at undgå at forstyrre den skrøbelige balance i Arktis. Lav risiko i området er i investorernes interesse og dermed i Grønlands interesse. Dette også for ikke at gøre landets attraktivitet mindre. Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist vil i løbet af få måneders i 2012 have mødt ikke mindre end den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, EU-kommissionens formand José Manuel Barroso, den kinesiske minister for råstof Xu Shaoshi (og være blevet inviteret til statsbanketten for den kinesiske præsident Hu Jintao under hans besøg i Danmark), de 27 EU-ambassadører (COREPER II), flere EU-kommissærer, m.fl. Med andre 18

19 Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis ord vil han have mødt en række af de vigtigste personer i USA, EU og Kina. Hvilken statsleder i verden får sådanne muligheder? Og Grønland er ikke en stat:»bare«et halv kontinent i størrelse med mindre end indbyggere. Men Grønland har alt for at tiltrække alle. Udfordringen for et evt. selvstændigt Grønland vil så være at have styr på alt det fornødne. Kina i Grønland Kinas interesse for Grønland er ikke ny. Ser man på besøget af daværende landsstyreformand Hans Enoksen i Kina i 2005 var der få udenlandske magter som interesserede sig for Grønland på det tidspunkt. Interessen fra kinesisk side er siden da steget voldsomt, og den er blevet bekræftet, da Grønlands minister for råstof Ove Karl Berthelsen besøgte Kina i 2011: han blev modtaget af Kinas kommende øverste leder, Li Keqiang. Dette er et mere end betydeligt signal fra Kina i lyset af Grønland ikke er en stat, selv om landet er blevet ansvarligt for råstofområdet. Besøget af Kinas premierminister Wen Jiabao i Island i 2012 var en bekræftelse af både Kinas interesse i Arktis, men også af de stærkere bånd mellem Kina og Island efter finanskrisen. Da Kinas minister for råstof Xu Shaoshi ledede en delegation på ni personer i Grønland i 2012 var det endnu en bekræftelse på det højeste niveau af Kinas interesse for Grønland. At få kineserne til at interesse sig for Grønland kan være en fordel hvis Grønland som Australien har den rygrad som kræves. Investeringerne kan komme fra hvor som helst i verden: Grønland skal bare være klar over at kunne sige nej til nogle i sin egen interesse for at forblive stærkt på længere sigt. Der hvor Grønland kan spille en ledende rolle på verdensplan er f.eks. klimaforskning: at involvere verdens største CO2-udleder (Kina) i polarforskning gennem internationalt samarbejde på indlandsisen vil gavne verdens klima, samfund og økonomi, da de bedste data mht. klimaændringer og dermed bedste muligheder for at foretage klimatilpasning findes i polarområderne. Ved at involvere Kina i internationalt samarbejde på indlandsisen vil Grønland kunne bidrage til at løse menneskehedens største udfordring i fremtiden: at bevare Antarktis som et sted for videnskab og internationalt samarbejde og undgå, at verdens sidste grænse udnyttes for mineproduktion og bidrager til endnu større havstigninger. Udfordringen for Rigsfællesskabet er at finde balancen mellem et stærkt forhold til USA og samtidig med at der knyttes stigende bånd til Kina. Grønland vil i fremtiden kun forstærke sin rolle som nyt mødested for amerikanske, europæiske og kinesiske interesser hvis ikke mere i fremtiden, når 2 nultolerancen omkring udvinding af radioaktive elementer ophæves, da lande som Rusland er interesseret i uran. Udfordringen er at få den stærkeste position for Grønland som overhovedet muligt, hvis og når landet skulle blive selvstændigt. Uddannelse nøglen for fremtidens Grønland Uddannelse er en af Grønlands helt centrale udfordringer på vej mod en evt. selvstændighed. En udfordring som er af store betydning både internt og eksternt. Den politiske elite i Grønland, som i 2012 kun svarede til 44 personer (ministre, parlamentarikere og borgmestre), skal skabe fremtiden for Grønland og er samtidig adgangsdøren for udlandet til Grønland og til landets strategiske fordele. At udøve lobbyarbejde overfor ca. 25 personer (dvs. 2 Spørgsmålet er hellere når end hvis, da et flertal i Inatsisartut (Grønlands parlament) ser ud til at være enig om ophævelsen. Den nuværende regeringskoalition er ikke nået til enighed om emnet, pga. oppositionen fra Grønlands største parti, Inuit Ataqatigiit. 19

20 Konsekvenserne af Grønlands statsdannelse i Arktis halvdelen af parlamentarikere samt nøgle ministre og borgmestre) er ingenting for stater eller internationale firmaer, som ønsker at få adgang til Grønland. Den kommende elite skal vide endnu mere om den store verden: fremtidens Grønland kræver som aldrig før en kompetent og veluddannet elite, der f.eks. skal kunne være klar over forholdet mellem råstoffer og international politik. Et emne, som sjældent er på dagsorden i den grønlandske debat, men som er af allerstørste betydning for fremtidens Grønland. Får den kommende grønlandske elite f.eks. lejlighed til at studere, hvordan et andet mineland som Australien håndterer sin største handelspartner (Kina) indenfor råstoffer, vil det skabe forståelse for, at det af hensyn til den nationale sikkerhed kan være nødvendigt at sige nej til en investering. En direkte eller indirekte kinesisk overtagelse af Grønlands potentiale indenfor de sjældne jordarter vil f.eks. have betydning for både Grønland og den globale energisikkerhed, især for grøn vækst. I denne situation vil Grønland også tabe en del af sin enorme attraktiopnsværdi. Derfor skal Grønland ikke kun tænke på at få indkomster hurtigt, men også på at kunne forblive stærkt på langsigt. *** Grønlands rolle i Arktis er endnu ikke afklaret, da landet fortsat befinder sig i en statsdannelsesproces. Et stærkt Grønland er afgørende for udviklingen i Arktis og for den globale energisikkerhed, hvis og når landet skulle blive selvstændigt. En usund økonomi vil kunne føre til, at Grønland bliver en nem»adgangsbillet«til Arktis, hvis landet bliver afhænigt af udenlandsk hjælp. Det kan få store konsekvenser for Grønland selv, men også for udviklingen i Arktis samt for den globale energisikkerhed. For at fastholde en status quo, som ikke vil forstyrre den skrøbelige balance i området, hvor Grønland bliver en nøgleaktør, vil et forsvarssamarbejde mellem et selvstændigt Grønland og Danmark kunne gavne begge partnere og ses som et voksent forhold mellem to lande, som har meget til fælles. Det allerede meget udviklede forhold mellem Danmark og dets tidligere koloni har givet grønlænderne mulighed for at være det mest magtfulde oprindelige folk i verden uden at have en egen stat. Udfordringen for Grønland vil være at forblive så magtfuld hvis og når landet skulle blive en selvstændig stat. 20

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

NYHEDSBREV AUGUST 2010

NYHEDSBREV AUGUST 2010 På trods af et allerede højt prisniveau, indikerer en række faktorer stor risiko for at olieprisen tager yderligere et hop senere i år. Det vurderer finanshuset Societe Generale i en ny analyse af oliemarkedet.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter 2013 Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter NextStop er for dig der vil bagom facaden Praktiske oplysninger Som Next Stop er rejser du med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06

Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06 Kort om olieforsyning og energipolitik anno 2006 Klaus Illum 29.3.06 Vi kan håbe på en snarlig nedtrapning af den årlige globale olieproduktion, så den globale opvarmning dæmpes, og verdensøkonomien ikke

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Eksportrådet, USA. Carsten Rosendahl Director, Sales & Marketing TC USA

Eksportrådet, USA. Carsten Rosendahl Director, Sales & Marketing TC USA Eksportrådet, USA Carsten Rosendahl Director, Sales & Marketing TC USA Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder:

Målet For at vinde krigen skal du opnå følgende: De Allierede skal indtage både Berlin og Tokyo for at vinde krigen. Aksemagterne har to muligheder: Danske regler til Axis & Allies Det er foråret 1942 og verden er midt i 2. Verdenskrig. Fem verdensmagter kæmper om overherredømme. Du og dine modstandere behersker den militære og økonomiske skæbne for

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Ifølge en artikel i amerikanske Journal of Corporate Leadership som K2 Search har taget del i vedrørende forandringer for rekrutteringsbranchen

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere