Side 1 af 76. Journalnr.: HOM 1268

Transkript

1 Beretning for udgravning af jernalderbebyggelse med kulturlag Sted: Kastanjeparken, Egebjerg Matr. nr.: 9a, delnr. 2 Ejerlav: Egebjerg By, Hansted Sb. nr.: Sogn: Hansted Herred: Voer Gl. Amt: Skanderborg HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 1268 År: Kuas. for RESUMÉ 2 FORHISTORIE 3 TOPOGRAFI OG TERRÆN OG UNDERGRUND 3 TIDSRUM OG DELTAGERE 4 VEJR OG METODE 4 DATA OG KOMMUNIKATION 5 FORLØB OG VIGTIGSTE IAGTTAGELSER 5 MÅLESYSTEM 6 HUSE 6 Side 1 af 76

2 LANGHUS A MINDRE HUS A STAKLADE A HUS A LANGHUS A ILDSTEDER 8 A A A A 17 8 A 27 9 A 87 9 STENLÆGNINGER 9 A 18 9 A 224, A 287, LAG A HOVEDPROFILET 11 FUND 12 KONKLUSIONER 13 ANLÆGSBESKRIVELSE 15 GENSTANDSBESKRIVELSE 51 TEGNINGSLISTE 61 FOTOLISTE 64 Resumé På lokaliteten er undersøgt godt 1000 m2 bebyggelse i kulturlag. Bebyggelsen stammer fra sen yngre førromersk jernalder og ældre romersk jernalder. Bebyggelsen er særpræget ved sin placering i en langstrakt, tør lavning og ved sine bevaringsforhold: området med kulturlag var dækket af et op til 60 cm tykt muldlag. Undersøgelsen er foretaget som en akut nødudgravning finansieret af KUAS efter at det i foråret 2004 måtte konstateres, at museets prøvegravning af grunden for 2 år siden havde været misvisende. Prøvegravningen i 2002 førte til at grunden blev frigivet uden yderligere undersøgelser. Under udgravningen fandtes et antal huse med forskellige strukturer, dels i form af ildsteder og stolpehuller dels et par steder i form af egentlige gulvlag. Trods det tykke, dækkende muldlag var det tydeligt at der mellem hver bebyggelsesfase er foregået er oprydning af udrømning og da bebyggelsen endeligt er forladt er den del af pladsen som lå vest for hovedbalken formentlig gået i dyrkning: ildstederne her manglede det ildpåvirkede bundlag af ler som ellers fandtes i bebyggelsen. Kun fundamentet af håndstore sten med (ikke ildpåvirket) ler imellem var bevaret her. En anden vigtig iagttagelse var fundet af et brolagt vejforløb, som er blevet anlagt over den østlige del af feltet, formentlig ret kort tid efter bebyggelsens ophør. Det udgravede areal er en del af et 2

3 kulturarvsareal udpeget i Kulturlaget rummede trods det tykke kulturlag kun et genstandsinventar som er standard for denne periodes pladser: keramik, knusesten, lidt flint, kværnsten, slibesten og blankslidte sten, formentlig fra stenlægninger ved døre og på gangarealer. Der var ikke bevaret knoglemateriale eller andet organisk materiale indenfor det udgravede område, i modsætning til dele af pladsen længere østover, på HOM 1790 Kastanjebakken (senere Baunehøjvej), lok. 1. Der er iagttaget områder med særlig højt indhold af forkullet korn, i gulvlaget omkring et husildsted. Der er udtaget en del jordprøver med henblik på analyse af makrofossiler, blandt andet af et karakteristisk udrømningslag. Forhistorie Sagen opstået i juni 2004, hvor museet erfarede at storparcellen, som er beliggende vest for HOM 1790 lokalitet 1, og som formentlig en del af det foreslåede kulturarvsareal på samme lokalitet, nyligt var solgt og stod foran udstykning. Parcellen er prøvegravet af museet i februar Der fandtes dengang hvad der tolkedes som enkelte gruber og eventuelt noget sekundært aflejret udsmidslag fra ældre romertid på kanten af en lavning. Det meste af storparcellen er lokaliseret i en langstrakt lavning ind under en bakke. På de højest beliggende dele af grunden fandtes der ingen spor af forhistorisk aktivitet og storparcellen blev frigivet uden udgravning. Efterfølgende har museet imidlertid foretaget udgravninger på HOM 1790 lokalitet 1, som ligger 70 meter øst for storparcellen. HOM 1790, lokalitet 1 er en meget speciel landsbybebyggelse fra sen førromersk og ældre romersk jernalder, som er kendetegnet ved netop at være placeret i den langstrakte, tørre lavning og i øvrigt bestå af et op til 60 cm tykt kulturlag med indlejrede huse i form af stolpehuller, gulvlag, ildsteder og stenlægninger. Kulturlagene var senere blevet dækket af et op til 80 cm tykt muldlag. Qua dette og ved sin beliggenhed i lavningen er pladsen bevaret til i dag. En mindre del af pladsen der blev undersøgt, mens den vigtigste del af pladsen i udstykningen blev lagt i grønt område: Vi skånede et vigtigt bopladsområde og kommunen sparede en dyr udgravning. Lokaliteten er udlagt som kulturarvsareal. På baggrund af den viden vi nu havde om området, besluttede museet at foretage en fornyet undersøgelse af storparcellen, da sagen kom op igen i juni måned Det viste sig ganske rigtigt at jernalderpladsen fortsatte over i det aktuelle område. Dog syntes kulturlaget her at være knapt så tykt som på pladsens østlige del. Det lykkedes også at finde pladsens vestlige afgrænsning og det areal, som måtte udgraves, var omkring 1000m2 stort. Museet rettede herefter henvendelse til KUAS, Sv. E. Albrethsen, hvor der var forståelse for vores situation. SEA havde året før været på besigtigelse under arbejdet med HOM 1790 lokalitet 1, og kendte de særprægede fundforhold og den specielle beliggenhed af pladsen. SEA vurderede, at vi ikke med rimelighed havde kunnet forvente at en jernalderlandsby skulle befinde sig i denne lavning. Eftersom storparcellen én gang var frigivet, blev det efter reglerne KUAS, som skulle afholde udgiften til udgravningen af de 1000 m2 og efter godkendt budget udførtes udgravningen i juni og juli måned, i alt 4 uger. Topografi og terræn og undergrund Grunden, en storparcel på 7000 m2, er beliggende ovenfor og nord for en nyere udstykning, som hedder Kastanjeparken. Området ligger på en ret stærkt hældende sydvendt skråning er tidligere prøvegravet med negativt resultat: her fandtes blot en enkelt kogegrube. Storparcellen dækker en del af en langstrakt, tør lavning ovenfor denne bakke. Lavningen er på dette sted afgrænset mod nord af en ret markant bakke, mod syd stiger terrænet en anelse inden det går over i omtalte ret skrånende, 3

4 sydvendte hældning. Mod vest er lavningen faldende og skråningen mod syd knapt så markant. Mod øst stiger terrænet en anelse. Dette areal ligger i grønt område (stadig kulturlag) og går længere mod øst over i vores HOM 1790 lokalitet 1, hvor det meste af kulturlaget er lagt i grønt område (3000m2),mens en anden, mindre del er udgravet. På dette sted drejer den tørre lavning en anelse mod nordøst og på sydsiden af det ligger nu en ret markant bakke, mens nordsiden flader lidt ud: hele landsbyen ligger faktisk i et landskab som er propelformet/vrider sig. Landsbyen Egebjerg ligger på sydsiden af en markant morænebakke, hvis videre forløb mod vest danner afgrænsningen af Store Hansted Ådal. Sydsiden af bakken har et terassepræget forløb ned mod Lille Hansted å. På de nederste 300 meter er der dog tale om en forholdsvis plan flade. Denne har på et tidspunkt været præget af et større vådområde, formentlig skabt ved et stort kildevæld som befinder sig på den nederste del af skråningen og som den dag i dag leverer vand til en virksomhed i området overskuddet ledes i Lille Hansted Å. Oplysningerne har betydning, idet det under udgravningen af både HOM 1790 og HOM 1268 har stået klart at der ikke er vand i jorden disse steder, dvs at der ikke har været mulighed for at få vand til folk og fæ på selve lokaliteten. Den store muldtransport, som er foregået i området skyldes dels faldet i terrænet, dels undergrundens beskaffenhed: primært ren silt, i mindre udstrækning siltet grovsand og grus. Denne muld er ekstrem flytbar: den skyller med regnvand og blæses rundt i tørt vejr. Den naturlige muldtransport medfører en stærkt øget nedpløjning på de højest beliggende dele og i det hele taget hvor undergrunden hæver sig lidt, og det har naturligvis også medført, at eksisterende strukturer som har ligget i lave sænkninger, er blevet dækket af disse muldaflejringer gennem tid. tidsrum og deltagere Undersøgelsen fandt sted i tidsrummet 7. juni 9. juli Foruden undertegnede, som var leder af udgravningen, deltog cand. phil. Rikke Isler, stud. mag erne Christopher Grønfeldt Petersen, Maria Rasmussen, kommunalt aktiveret Lars Bo Larsen og Jannie Nielsen. Amatørarkæologerne Egon Johansen og Else Egeskov gav også en værdifuld hjælpende hånd med gennem to uger. vejr og metode Maskinkraften leveredes af entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S, Østbirk. Gravemaskinen, som var på gummihjul blev ført af gravemester Torben Christensen. Der oprettedes en hovedbalk orienteret cirka nord-syd: vestsiden af balken dannedes af den østlige side af den ene af de søgegrøfter, som blev udlagt ved forundersøgelsen. Udgravningen foregik ved at vi med gravemaskine fjernede det tykke muldlag over kulturlagene. Vi stoppede, når der fremkom strukturer, typisk lag A 90 og ildsteder. Under den manuelle del af undersøgelsen blev der lagt et langt snit (snit I) tværs gennem kulturlagene på et strategisk sted, hvor vi ville få mest ud af profilen. Desuden er lagt et snit (snit II) gennem østfeltet cirka i retning N-S. Efter registrering og undersøgelse af den øverste overflade, foretoges endnu en afgravning med maskine på de centrale dele af felterne. Snit III og IV er anlagt for at opklare detaljer omkring iagttagelser i fladen. Tolkningen af profiler vanskeliggjordes af at kulturlagene, fra lag c`s overkant og nedefter, var stribede af ler-humus bælter. Disse bælter gennemskærer også anlæggene, og da disse jo lå i muld var det ofte vanskeligt at erkende dem. Undtagelserne var de store lyse sandende stolpehuller samt de anlæg som tilfældigt blev snittet (og erkendt) ved oprettelsen af profilerne, fordi de var gravet gennem både kulturlag og det gamle dyrkningslag d) ned i undergrunden. Da det var kulturlag der skulle undersøges var det af stor betydning at have nogenlunde tørt vejr, da der skulle foretages mange fladeafrensninger med ske og skovl. Det blev det stik modsatte vejr af det vi kunne ønske os: stort set hele perioden var præget af voldsomme, skybrudslignende byger og blæst. Blot en enkelt af dem om dagen kunne ordentligt spolere vores flader. 4

5 Der er udarbejdet 31 plan og profiltegninger, undersøgt godt 200 anlæg og der er indsamlet 185 fundnumre. Der er taget 247 dias- og S/H fotos og 193 digitale fotos. data og kommunikation Sagens administrative data, tegninger, opmålinger og fund opbevares på Horsens Museum. Sagens parter er primært KUAS ved Sv. E. Albrethsen og Horsens Museum ved Anders Horsbøl Nielsen. Bygherre, Murefirmaet Stidsen, Horsens og sælger, Horsens Kommune var kun perifert inddraget. Grunden var solgt og bygherre kom ikke til at betale noget, om end han har søgt at få kommunen til at yde ham erstatning for, hvad han mener, er en forsinkelse af hans byggeri. forløb og vigtigste iagttagelser På grund af husenes placering i et kulturlag kunne langt fra alle stolper lokaliseres. Ud fra antallet og placeringen af hus-ildsteder vurderes det, at der har været flere faser i denne del af landsbyen, måske op til fire. Det lykkedes at eftervise tre huse ved deres stolpehuller, to langhuse og et mindre hus, hvor der fandtes et in situ placeret lerkar, formentlig et forrådskar. Der fandtes flere steder mindre, plane stenlægninger ofte af 4-6 større sten. Det kunne kun i et enkelt tilfælde sandsynliggøres, at der var tale om indgangsbrolægninger, nemlig A 224 ved sydsiden af hus A 120. I andre tilfælde viste brolægningen sig at ligge lige over et ældre, stort tagbærende stolpehul og det er muligt at stenene er lagt for at fundere over dette bløde sted ved opførelsen af næste hus på stedet (A 287). Langhusene er 4-6 sæts huse, det lille hus havde kun to sæt tagbærende stolper, men var rektangulært. Der etableredes ved den første afgravning en profilbalk tværs over hele lavningen og desuden lagdes et langt snit gennem kulturlagene på et strategisk sted, hvor vi skønnede at få udbytte af det. Herigennem lykkedes det at påvise to gulvlag, det ene indeholdende en stor mængde forkullet korn. De tilhørende ildsteder fandtes også. Disse var rektangulære og opbygget af et lag af håndstore sten, hvorpå var klasket et lag ler, som har dannet arnens bund. Ildstederne fremstod som mere eller mindre rektangulære områder med rødbrændt ler. Til trods for at bopladsområdet var dækket af omkring cm muld var ildstederne ret ødelagte og der var kun bunden tilbage. På vestsiden af hovedbalken var også det rødbrændte ler væk: kun de fint lagte håndstore sten med spor af ikke varmepåvirket eller kun let varmepåvirket ler var tilbage. Det betyder formentlig at pladsen, da den blev opgivet er blevet ryddet særdeles grundigt. Formentlig er den vestlige del udlagt til ager og dermed er ildstederne blevet pløjet op. På den østlige del af hovedbalken, hvor der var bedre bevaringsforhold fandt vi en fint brolagt vej, som formentlig er anlagt ikke lang tid efter bebyggelsens ophør: i hvert fald var der blandt de anvendte sten mange, som var tildannede på forskellig vis: kværnsten, slibesten og bare slidte sten, som formentlig har ligget i mindre brolægninger på pladsen. Der fandtes intet som kunne antyde en yngre datering af vejen, men det kan selvfølgelig ikke siges med sikkerhed, hvor gammel vejen er. Da der på stedet ikke er sten i undergrunden i nævneværdig grad, har det formentlig ligget lige for at anvende de sten som givetvis lå her i forvejen, til etablering af vejen. Og at et hjulspor på dette sted hurtigt ville få behov for en fastere fundering turde være klart: muldlagets tykkelse har gjort sænkningen til et noget blødt punkt at passere, også selv om den ikke på nogen måde fra naturens side var våd, endsige fugtig. Et andet resultat af udgravningen blev at vi kunne fastlægge et større område med en ret karakteristisk fyld i op til 10 cm s tykkelse, A 90. Her var der et meget stort indhold af brændt lerklining. Området var omkring 20 x 9 meter stort og da det lå ovenover et af langhusene turde det være en mulighed, at man har revet huset ned, genbrugt alt der kunne genbruges og derefter brændt resterne af for eksempel fletværksvæggene og måske en del af tagbeklædningen. Heraf den brændte 5

6 lerklining. Laget havde ikke noget stort indhold af trækul, hvilket forklares med at alt tømmer er fjernet først. Efterfølgende har man så jævnet tomten ud og har kunnet bygge igen. Gulvlag er observeret et enkelt sted, nemlig i forbindelse med ildstedet A 104 (A 169/168). målesystem Der oprettedes et lokalt målesystem, som dog ligger som en fortsættelse af målesystemet anvendt på HOM 1790 lokalitet 1(2 og 3). Det blev med DGPS afsat fem målepunkter (i system 34). Herimellem udlagdes målelinier og opmålingen er foregået manuelt. Der er nivelleret undervejs, fixpunkterne er afsat med GPS. Der målt i DNN. Groft sammentegnet plan over de væsentligste strukturer på pladsen. huse fem huse kan med sikkerhed bestemmes: to langhuse, heraf et med fire-fem sæt tagbærende stolper, A 120, og et med seks sæt A 300. Desuden et mindre hus med kun to sæt tagbærende stolper, A 125. Herudover en mulig staklade A 350 og et langhus A 250, hvoraf kun vestenden ligger indenfor skel, alternativt er der tale om et mindre hus med kun tre sæt tagbærende stolper. langhus A 120: hus bestående af fire sæt tagbærende stolper, to dørstolper i nordsiden og formentlig også to i sydsiden, den ene eventuelt delvist skjult af en indgangsbrolægning (som evt. er skredet ud) A 56, A 224. De tagbærende stolper er følgende: A 15, 16, 53, 54, 241/242, 133, 246 og en enkelt manglende stolpe i sydsiden. A43 og 46 er dørstolper i nordsiden. Huset har endvidere haft ildsted i vestenden, det viste sig ved en cirkulær-kvadratisk samling af håndstore sten under et tyndt, grågult lerlag, hvor den øverste rødbrændte del formentlig er fjernet ved dyrkning allerede i jernalderen. De tagbærende stolper står med cirka 2,5 meter mellem stolperne i det enkelte sæt. Der er 2,5 meter mellem stolperne i de to vestlige sæt og 3,5 meter mellem både andet og tredie, og 6

7 tredie og fjerde sæt. Huset har formentlig været 5-5,5 meter bredt (der er 5 meter mellem dørstolperne). mindre hus A 125: et mindre hus bestående af to sæt tagbærende stolper nemlig A 33, 119, 26 og 115. Der er 2 meter mellem de enkelte stolper i sættet, mens der er et spænd på 5,25 meter mellem de to sæt. Det er meget, men formentlig ikke umuligt: der er tale om en mere spinkel bygning som tilmed muligvis har kilet sig lidt ind i bakken mod nord. Der fandtes ud mod husets nordlige væglinie (huset er orienteret SV-NØ) et helt sammenmast lerkar, som ganske givet ligger in situ i huset. Huset har næppe været mere end 4 meter bredt. Omkring husets østlige ende kunne iagttages et udflydende fyldskifte A 22 med en fyld af mest sort -gråt spættet muld med indhold af spredt keramik og trækul. Laget er formentlig dannet ved at dyr har stået på stedet, er nedtrampet. Der kunne altså være tale om en form for shelter hvor dyrene kunne gå ind: dog modsiges dette af at der i huset fandtes bunden af et ildsted, A 27, der som A 17 også kun havde bevaret det allernederste lag ler, som var næsten upåvirket af varme, kun let farvet. A 125 kan godt have stået på samme tid som A 120 udhuset mod nord. staklade A 350: mulig staklade, alternativt en del af et langhus som ikke er fundet helt. Består af tre kraftige stolpehuller, nemlig A 121, 35 og 105. Den fjerde stolpe kan være gravet væk under muldafrømning selv om det ikke er videre sandsynligt. hus A 250: et hus som ikke er afdækket fuldt ud, idet husets stolpehuller ikke er fundet i ret stort omfang. Huset har kun2 erkendte, tagbærende stolper, som tolkes som sådan ud deres position i forhold til ildstedet og et tilhørende gulvlag, A 169/175 som ligger herom. Husets ildsted er A 104. De erkendte tagbærende stolper kom i de to snit-grøfter Snit I og Snit II, og er A 180 og 197. Stolpehullerne er ikke så kraftige som hos husets forgænger A 300. Da ildstedet formodes at ligge i husets vestende er det klart, at ikke hele huset ligger inden for udgravningsfeltet, men derimod ligger uden for skel. Husets stolper bør ifølge tolkningen af A 90 skære dette lag, hvilket de to fundne stolper da også gør, det ene endda med meget brændt lerklining i fylden. Huset overlejret A 300 og er dermed yngre end dette. langhus A 300: Langhus med 6 sæt tagbærende stolper, af hvilke kun en ikke er fundet under udgravning. Huset kaldtes i daglig tale "det hvide hus", idet de tagbærende stolper fremstod med indhold af hvidligt sand i det muldede kulturlag. Det brandprægede lag A 90 lå hen over det meste af dette hus, og et stykke syd herfor, og stammer givetvis fra nedlæggelsen af huset og den efterfølgende forberedelse af området til genbebyggelse. Huset har været anslået 16 meter langt og 5 meter bredt. De tagbærende stolpehuller er alle af den store type med diametere på omkring cm. De har også en anseelig dybde, op til 80 cm. Stolperne står i 2 gange 3 sæt, midterrummet er 4 meter bredt. Der er 2,5 meter fra midte til midte i det enkelte sæt. Der er ikke fundet et ildsted til huset, det formodes at være fjernet ved udrømningen af huset eller ligge i et dybere niveau end vi nåede til under udgravningen? De tagbærende stolper er følgende: A 328/320, 285/304, mangler/2556, 187/191, 294/296. Huset er det ældste på feltet. Der er desuden ifølge hus-ildstedernes antal flere huse/faser, som ikke har kunnet erkendes. 7

8 ildsteder Ildsted A 104 efter oprensning, bemærk den hårde brune kant bag målepinden: del af den oprindelige kant af arnen. A 104: Ildstedet er liggende i kulturlaget med topniveau i 160 (fix 1,21 over 43,63). Det fremstod i fladen som et tilnærmelsesvist rektangulært fyldskifte af rødbrændt ler og enkelte synlige sten. Der er ingen tvivl om at der er tale om et hus-ildsted. Under etablering af profilgrøft/snit II gravedes med ske på det sted, hvor grøften passerede ildstedet og her fremkom under det brændte lerlag tætlagte, nævestore sten. Ildstedet sås at ligge i eller omgivet af lagene A 169/175, som er forholdsvist tynde horisonter med et stærkt spættet udseende, blandt andet også med ret store mængder forkullet korn. Lagene tolkes som gulvlag. Om gulvlagene er opstået på samme tid som ildstedet har været i brug eller om de tilhører en ældre fase er ikke helt afgjort : formentlig hører ildsted A 104 og gulvlagene A 169/175 dog sammen. a): rødbrændt ler med enkelte sten der stikker frem. Niveauspringet mod vest skyldes maskinen ved muldafrømningen. Laget må være ildstedets bund, uden en oprindelige overflade. b) heterogent gråbrunt muldet sand spættet med gulbrunt ildpåvirket ler, trækulsnister og brændt korn. laget er kanten eller laget lige unde selve ildstedskonstruktionen. c) som b), men med større indhold af brændt/ildpåvirket ler. det ildpåvirkede ler er forholdsvist massivt og må være bunden af bunden. d) brunt-rødbrunt ler, brændt. Mod øst er den oprindelige flade forstyrret af maskine. Laget er den oprindelige flade i ildstedets bund. e) let heterogent gråbrunt sandet muld med nister af trækul, brændt ler og brændt korn. Laget må være fladen lige under ildstedskonstruktionen. f) som c). g) som b), men ikke så meget ildpåvirket ler og flere nister af brændt ler. en del brændt korn. A 325: Bunden af en hus-arne: dækkende et rektangulært område på 77 x 125 cm sås rød- og brunbrændt ler, sammen med tre mindre sten. Ildstedet fremstod med gult ler pletvist i kanten. Der sås håndstore sten i den vestlige del, mens der muligvis var en forstyrrelse i nordsiden. Ildstedet fremkom i forbindelse med at et ikke gravet stykke langs hovedprofilens nordside skulle fjernes, i forbindelse med at profilen skulle registreres. Hvilket hus dette idlsted har tilhørt kan ikke afgøres umiddelbart. A 337: Fylden er heterogent gul og rødbrændt ler opblandet med gråbrunt sand. Ca. 20 cm tykt. Lodret afgrænset mod syd, lidt mere diffus i nordsiden. Lokaliseret i hovedprofilen lige over A 328, tagbærende stolpehul til huset A 300. A 17: Sten af håndstore og lidt større sten, ildstedet er 85 cm i diam., stenene ses i søgegrøften op i profilsiden i østside, nævestore, ikke brændte. Efter muldafrømning sås kun et ganske tyndt lag ler at ligge stedvis ovenpå og mellem stenene. Ildstedet oprenses og fotograferes, hvorefter det snittes. Der ikke noget tilbage af den ildpåvirkede overflade. Den er, som det gjaldt for A 27-ildstedet, grundigt ødelagt formentlig allerede i jernalderen. Ildstedet ligger i den østlige ende af huset A 125. Tegnet, snittet og fotograferet. 8

9 A 27: jævn bund med let afrundede sider. Fylden i a): lerkappe/dække: gult ler pletvis med dyregange af mellembrun fin siltet sandmuld. Enkelte orange brændte lernister. Stenene er 3x7-10x10, 6x12 cm store, fine og grove bjergarter, de grove let smuldrende; lerkarskår. b) heterogent mellem - mørkbrun sandmuld, dyregange i lyst sand, enkelte lerkarskår. Tegnet, fotograferet og snittet. A 87: Tegnet i M 1: 20. Ildstedet fremstod som en rødlig pålamage. Ved oprensning fremkom et uregelmæssigt rundet-oval fyldskifte med en del håndstore sten stikkende op gennem den rødbrændte ler. Der var ingen oprindelig overflade tilbage. Den er ellerede fjernet i jernalderen - intet er fjernet med maskinen. Ildstedet tegnes og snittes med ske så stenene kommer frem: dette tegnes og fotograferes. Det lerede materiale er gult og rødbrændt, men der er kun få rester tiilbage. Den anden halvdel af ildstedet afdækkes ikke, men at dømme ud fra den udgravede del har der ligget en regelmæssig stenlægning af håndstore sten i en stort set cirkulær form. Ildstedet ligger ganske nær ildstedet A 325 og de to ildsteder og for den sags skyld også ildstedet A 104 kan ikke have eksisteret samtidigt. Ud fra ildstedernes placering har der været i hvert fald tre byggefaser på dette sted på pladsen stenlægninger A 18 Stenene er alle af bjergart og forholdsvis uens i størrelsen fra 8-45 cm i diameter. I den nordlige del er der noget der kunne være et hjulspor. Hjulsporet er en ca. 35 cm bred forsænkning i belægningen, der strækker sig over ca. 1,20 m i den vestlige side. Der er i hele stenlægningens udstrækning ingen tegn på tydelige kanter eller afgrænsninger i form af kantsten eller lignende, men forløbet er meget retlinet og der kan ikke være tvivl om stenlægningens funktion som vej. I fylden mellem og over stenene var der en del keramik. Fylden mellem og over stenene er let heterogent mørk gråbrunt sandet muld med spredte trækulsnister. Der er hjemtaget en del kultursten fra den nordlige del af vejen, blandt andet to meget store skubbekværne og et antal mindre samme samt nogle slibesten. At der ikke var kultursten i den sydlige tredjedel af vejen kan være forkert iagttaget, idet der undervejs er iagttaget adskillige sten med tydelige glatslidninger: altså ikke kværn- eller slibesten, men derimod "træde- eller tærskelsten". En del af disse sten er ikke hjemtaget. 9

10 Det sammentegnede felt nu med vejen, A 18. A 224, A 287, 320. Af andre stenlægninger sås tre, som var af ens type, nemlig cirka kvadratiske og lagt af 4-6 sten med ret gode flader opad. Det kunne ikke afgøres med sikkerhed om stenene er lagt i forbindelse med døråbninger, hvilket ellers ville give mening. Stenlægning A 320, uvis funktion. 10

11 Stenlægningen A 287 set fra SV. I baggrunden en rest af stenlægningen A 18 (vej stratigrafisk yngre end bebyggelsen) I ét tilfælde fandtes under stenlægningen (A 287) et af de store tagbærende stolpehuller fra hus A 300 fra den ældste fase. Det kan være, at der her efter den ældste fase har været et dørparti, men det kunne vel også tænkes at stenene er lagt netop for at fundere det nyopfyldte, sløjfede stolpehul? Det kan muligvis udredes, hvis der bruges mere tid på det. lag A 90 et område på omkring 9x20 meter, cirka øst-vest orienteret, som fremkom allerede under prøvegravningen. Laget adskiller sig fra det øvrige kulturlag derved at det indeholder meget store mængder brændt lerklining. Lerkliningen er hovedsageligt i meget små stykker, fra 1-2 cm og nedefter til nistestørrelse. Den brændte lerklining medfører, at laget får et decideret rødt skær, som det dog var svært at fastholde fotografisk. Mulden er ellers her af sædvanlig mørkebrun type med indhold af trækulsnister og lerkarskår. I den vestlige ende af laget, i en del kaldet A 83 fandtes en kniv af jern liggende. Da laget dukkede op overvejedes det om der kunne være tale om en brandtomt af et hus, men den ide måtte snart opgives, idet der jo ikke er trækul i nævneværdig grad i laget. Det som i stedet kan være sket er at man på stedet har brudt et ældre hus ned, fjernet alt genbrugeligt materiale i form af tømmer m.v og derefter brændt det tiloversblevne materiale af. Det ville efterlade et materiale svarende til det A 90 indeholder. Vi ved at der under laget er i hvert fald én fase (huset med de lyse stolpehuller) og også at der over laget ses en husfase (ildsteder og gulvlag A 169/175). Laget ses i både vest- og østfelt og er derfor også registreret i hovedprofilen. hovedprofilet Hovedprofilet er fotograferet, tegnet og beskrevet. Profilet udgøres af østsiden af en 22 meter lang profilbalk tværs gennem bebyggelsens kulturlag i retning cirka NV-SØ. Balken var omkring 80 cm bred. Profiltegningerne er ikke rentegnede eller digitaliserede og gengives ikke her. Profilet havde en maksimal højde på 176 cm, gennemsnitligt mellem 140 og 160 cm. De øverste cm bestod af pløjelag a). Herunder lag b) cm tykt lag af sandmuld opstået ved erosion/pløjning ned fra bakken mod nord og fra områderne mod øst, hvor terrænet er svagt stigende: næsten homogent brunt muldet sand med få spredte trækulsnister og enkelte skår. Få kulturspor, men karakteristisk at der er lidt skår i laget. Herunder ses lag c) som er den øverste del af det egentlige kulturlag: laget er cm tykt og heterogent i farven, men fast og homogen i strukturen. Farven veksler over de 22 meter og er på den nordlige halvdel af profilet opsplittet i flere adskillelige lag, blandt andet A 90 (afrømningslag) og A 172, samme samt eventuelt gulvlag, som afviger i farve fra c) generelt. Mørkt brungråt til mørkbrunt sandet og siltet muld med mørkere nuancer til sortbrun og brunsort med 11

12 trækulsnister, nister af brændt ler, lysere partier med mere sand og ret få sten. Undtaget selvfølgelig egentlige stenlægninger som dette lag også rummer, indhold af spredt keramik når vi er uden for det bebyggede område, meget mere keramik, når vi er på de steder hvor husene har ligget. Det er karakteristisk at der stort set ikke findes varmepåvirkede sten i kulturlaget. Afledt af udgravningerne på HOM 1790 lokalitet 1, kan det med stor sandsynlighed siges, at ildaffaldet (brændte sten og aske) er transporteret ud af den centrale bebyggelse og ned i det tilsandede vandhul øst for bebyggelsen ( eller i et alternativt, ikke fundet hul nærmere den vestlige del af bebyggelsen). Under kulturlaget c) findes et cm tykt lag, kaldet det grå lag : gråt sandet og siltet muld med med talrige vandret bugtende humusbælter af op til 4 cm s tykkelse NØ-profil set fra NV. Bemærk de talrige ler- humusbælter i den nederste del af profilet. Hovedprofil set fra sydøst, fulde længde. fund 12

13 Der er opsamlet i alt 185 fund, primært keramik, som alt sammen er fra yngre førromersk jernalder/ældre romersk jernalder. Der er registreret et ret stort antal skubbekværne (liggere), knusesten og mange glatslidte sten lå i vejbelægningen i A 18 og der er fundet en enkelt jernkniv liggende i den vestlige del af A 90. I huset A 125 fandtes et knust lerkar som lå in situ. Der har også været aktivitet på stedet i neolitikum: nogle få anlæg og et enkeltfund af nakkeenden af en senneolitisk stridsøkse viser dette. Lerkarret fra hus A 125. jernkniven in situ konklusioner Med udgravningen fik vi undersøgt og afgrænset jernalderlandsbyen, som vi nu ved har ligget i denne langstrakte lavning. Landsbyen har bestået af én lang række gårde, formentlig 6-7 stykker, i den østvest gående sænkning. Der er godt 200 meter fra den ene ende til den anden. Hvorvidt alle gårde har eksisteret på samme tid kan ikke afgøres med 100 % sikkerhed, men der er i den østlige del af bebyggelsen et indslag af keramik fra sen ældre førromersk jernalder og dette er tilsyneladende ikke tilfældet i den vestlige del. Noget kunne derfor tyde på at landsbyen er vokset mod vest. Af vigtige nye resultater kan nævnes iagttagelserne omkring landsbyens bortskaffelse af ildaffald: det er tydeligt at man helt konsekvent har holdt området fri for denne type affald ved at transportere det til en central dump. Her må altså ligge en fælles beslutning eller konvention. Også 13

14 iatttagelserne vedrørende udrømningslaget A 90 er vigtige idet de fortæller os noget om processen med nedrivning og opførelse af huse. Af manglende resultater kan nævnes at det ikke lykkedes at påvise husenes vægge, hverken i form af stolper eller grøfter eller andre konstruktionsspor, hvilket er overraskende, idet det på HOM 1790 lok. 1 var nogen af de spor som syntes tydelige, evt. fordi der her var brændte huse. I forhold til bearbejdningen af resultaterne fra udgravingen bør der foretages en digitalisering af tegningerne, idet der jo er tegnet flere lag. Digitaliseringen kunne ikke rummes indenfor nærværende budget. Horsens

15 anlægsbeskrivelse anlægstype Anlægsnummer overordnet anlægsnummer bredde (cm) dybde (cm) form og indhold x. nr tegnings nummer initialer tegning 9 Stolpehul med brændte sten i fylden Nedgravning i nordende af grøft. Fylden er Homogen mørkebrunt sandmuld med brændte ildskørnede sten. Hullet er med rette sider og plan bund. Har tagbærende format, men kan ikke knyttes til et hus. 10 Ej snittet 11 Ej snittet 12 Ej snittet 13 Fyldskifte min Snittet støder op mod grøften, hvorfor hele fyldskiftets udstrækning ikke er kendt. Ujævn fladbundet med en let afrundet side. Fylden i a): gulligt sand opblandet med lidt muldet materiale. Under dette et mørkere homogent bælte samme som A 46, dørstolpe i hus A tagbærende stolpehul med stolpespor 16 Stolpehul, med tydeligt stolpespor Ujævn fladbundet med lige sider. Står i fladen som et trækulssværtet fyldskifte. Fylden i a): mørkebrun homogen muld med tk nister, dele af den nordlige side er stolpespor. Sås under snitning i fladen, kun nordkanten kan ses tydeligt i profilen; b) er lysere end a) let gråligt Ujævn bund med næsten lige, svagt buende sider. Tydelig stolpe, der er gravet 20 cm af toppen akkurat gravet gennem lag? ) i dyrkningslaget. Kulturlag c) er formodentlig ovenover afgravningsniveauet. 4819, , MR, AMK MR, AMK Side 15 af 76

16 17 ildsted Sten af håndstore og lidt større sten, ildstedet er 85 cm i dam., stenene ses i søgegrøften op i profilsiden i østside, nævestore, ikke brændte. Efter muldafrømning sås kun et ganske tyndt lag ler at ligge stedvis ovenpå og mellem stenene. Ildstedet oprenses og fotograferes, hvorefter det snittes. Der ikke noget tilbage af den ildpåvirkede overflade. Den er, som det gjaldt for A 27 ildstedet, grundigt ødelagt formentlig allerede i jernalderen. Ildstedet ligger i den østlige ende af huset A brolagt vej En lettere uregelmæssig stenlægning, som nærmest består af tre dele: en sydlig del, som består af tre let adskilte koncentrationer af sten. Alle tre dele er forholdsvis uregelmæssige. Stenene i del 1 er cm i diam. Natursten, bjergart. Stenene i del 2 er ml cm i diam. alle er af bjergart, ingen kultursten. Stenene i del 3 er mellem 8 12 cm i diam. alle bjergart ingen kultursten. Midterste del: meget regelmæssig og forholdsvis jævn stenlægning. De fleste sten er mellem (?) cm i diam. enkelte cm. Alle er af bjergart, tilsyneladende kultursten to stk. Nordligste del af vejen: Den vestlige del er forholdsvis regelmæssig, i midten er der kun få sten, i øst er der bevaret kanten? af stenlægningen, men denne er ret uregelmæssig. Fladen er ikke særlig jævn, dog forholdsvis jævn i den nordligste del. Der er desuden en del kultursten i den nordlige del, kværnsten og slibesten. 13, 34, 40, 41, 162, 163, , , AMK MR, AMK(?) 16

17 18 Stenene er alle af bjergart og forholdsvis uens i størrelsen fra 8 45 cm i diameter. I den nordlige del er der noget der kunne være et hjulspor. Hjulsporet er en ca. 35 cm bred forsænkning i belægningen, der strækker sig over ca. 1,20 m i den vestlige del af belægningen. Der er i hele stenlægningens udstrækning ingen tegn på tydelige kanter eller afgrænsninger i form af kantsten eller lignende. I fylden mellem og over stenene var der en del keramik. Fylden mellem og over stenene er let heterogent mørk gråbrunt sandet muld med spredte tk nister 18 Der er hjemtaget en del kultursten fra den nordlige del af vejen, blandt andet to meget store skubbekværne og et antal mindre samme samt nogle slibesten. At der ikke var kultursten i den sydlige tredjedel af vejen kan være forkert iagttaget idet der undervejs er iagttaget adskillige sten med tydelige glatslidninger: altså ikke kværn eller slibesten, men derimod ʺtrædeeller tærskelstenʺ. Disse sten er ikke hjemtaget. 19 Nedgravning? med stolpehuller 210 a:33, b:31, c:14 c) kan være opfyldslag i nedgravning til stolpehullerne a) og b). c) har en lige næsten udfladet bund. Den stratigrafiske relation mellem c) og a) og b) kan har ikke kunnet erkendes i snittet. a) er fladbundet med lige sider, stolpen har været skråtstillet; b) er fladbundet med let afrundede lige sider, stolpen har været skråtstillet. Fylden i: a) stærkt heterogent, gråligt sand med spredte tk nister, let diffus; b) heterogent gråt sand med spredte tk nister; c) heterogent gråbrunt sand, kanterne diffuse i fladen med spredte tk nister med flest omkring x , MR

18 20 Stolpehul Fladbundet med en skrå side og en ujævn 4819 MR udadbuet. Fylden er homogen mørkegråt sandet muld. 21 Udgår 4919 AMK 22 Nedtramp enten inde i stald eller umiddelbart udenfor mod vest max. 11 Meget ujævn bund; a) med en afrundet og en udadskrånende side, skærer b). b) har en meget uregelmæssig bund, forstyrres ca. midtpå af dyregange, skæres af a). Diffus afslutning længst mod vest. Fylden i a): homogent mørkebrunt meget muldet sand, med sten på 8 cm; b): heterogent spættet lystgråt og lystbrunt sand, forstyrret af dyregange. 23 Stolpehul Fladbundet med en buet og en let afrundet side. Fylden er Homogent mørkegråt sand. Stolpehullet ligger i A Muligt stolpehul Fladt afrundet med en ujævn og en let buet side. Fylden i a): homogent lystbrunt let muldet sand; b) heterogent lyst gult sand til lyst gråbrunt muldet sand. 26 Stolpehul Fladbundet med let udadskrånende sider. Er meget gråt og udvasket. Fylden i a): gråsort let muldet sand med trækul; b) lys gråbrun homogen let muldet sand og rødbrændte lernister; c)? undergrund blandet med siltet materiale med lidt gråligmuld, spættet. med gule nister 19, 127, 128, 129, , MR, MR AMK AMK MR. AMK 4819 MR 18

19 27 Ildsted Ujævn bund med let afrundede sider. Fylden i a): lerkappe/dække: gult let pletvis med dyregange af mellembrun fin siltet sandmuld. Enkelte orange brændte lernister. Stenene er 3x7 10x10, 6x12 cm store, fine og grove bjergarter, de grove let smuldrende; lerkarskår. b) heterogent mellem mørkbrun sandmuld, dyregange i lyst sand, enkelte lerkarskår. Undergrund af gulbrunt sand. 28 Grube 76? Diffust afgrænset. Fylden er består af heterogent gråt sand med sten (10 15cm). Der er stort set kun stenspor tilbage 29 Stolpehul/ grube Fladbundet med en skrå og en afrundet side. Fylden er heterogen mørkegråt gråt muldet sand med enkelte nister af brændt ler og tk 30 Stolpehul Fladbundet med en lige og en udadskrånende side. Fylden er heterogent næsten spættet gråt sand 31 Stolpehul Lige sider med fald afrundet bund. Fylden er heterogent gråt sand med trækulsstykker og nister 32 Stolpehul Lige sider med fald afrundet bund. Fylden er let heterogent lystgråt siltet sand med enkelte tknister 33 Stolpehul Spidst afrundet. Fylden er heterogen gråt sand med spredte tk nister 35 Muligt stolpehul En lige og en udadskrånende side med plan bund. Fylden er homogent gråbrunt sand. Keramik i overfladen. 36 Lille stolpehul Fladbundet med lige sider. Fylden er homogen mørk gråbrun sand, nedgravningen står skarpt i sandet AMK (?) MR 4819 MR 4819 MR MR 28, 29, MR 4819 MR 4819 MR 4819 MR 19

20 39 Muligt stolpehul Lige sider med let skrånende plan bund. Fylden er heterogen spættet lyst gult og mellembrunt sand. Stolpehullet står ret uklart i sandet og kan være dyregange 4819 MR 40 Stolpehul Afrundet. Fylden er stærkt heterogen gulgråt 4819 MR sandet muld. 41 Udgår 4819 MR 42 Stolpehul Ujævn bund med en lige og en afrundet side. Fylden er heterogent gråbrunt sandet muld med tk nister og Keramik 43 dørstolpe Afrundet bund. Fylden i a) let heterogen 4819 MR gråbrunt let muldet sand, b) lidt lysere. Stratigrafi mellem A 105 og A 43 er meget usikker. Muligvis stolpespor. 44 Udgår 4819 MR 45 Stolpehul??? Afrundet. Fylden er heterogent gråbrunt sandet muld med enkelte spredte nister af tk og brændt ler. Kan evt. bare være en variation i kulturlag c MR 46 dørstolpe Lige sider med let afrundet bund. Fylden er 4819 MR heterogent gråbrunt med enkelte spredte tknister. 47 Udgår 4819 MR 48 Udgår 4819 MR 49 Udgår 4819 MR 50 Stolpehul Fladbundet med lige afrundede sider. Fylden er homogen mørkegråt sandet muld med tk nister. Skærer lag d men når ikke undergrund MR 51 Stolpehul Fladbundet med en lige og en skrå side. Fylden 4819 MR er heterogen gråbrun sandet med spredte tknister 52 Udgår 4819 MR , 4819 MR

21 53 Stolpehul tagbærende stolpe med stolpespor (a) 54 Stolpehul med stolpespor (a) tagbærende a), stolpespor, rundbundet med lige sider, skærer b; b) nedgravning, med en lige side flad bund, der afgrænses af en stor sten, skæres af a. Fylden i a) homogent mørkt brun/gråt sandet muld med tk nister. b) homogent brunt/gråt sandet muld med tk nister og keramik. stolpehullet er gravet ned gennem lag c og d Fladbundet med lige sider. Dog er bunden brudt af en større sten. Fylden i a) stolpespor let heterogent spættet brunt og mørkt sandet muld med tk nister og keramik. b) let heterogent mellembrunt og brunt sandet muld med tknister. Stolpehullet skærer lag c og d MR 76, MR 54 Udgår 4719 MR 56 Stolpehul med RI/ AMK stolpespor 46/26 22/10 Stolpehullet (b) er svagt afrundet mod bunden med udadskrånende sider. Stolpesporet (a) er fladbundet med en lige og en udadskrånende side. Fylden i a): er heterogent mørkebrunt til sort sandet muld; b) homogent lystbrunt sandet muld med enkelte brændte lernister. 61 Udgår 4718 MR 64 Anlæg med to Ujævn fladbundet med stolpespor, med en let 4818 MR stolpehuller skrånende side og en let ujævn side. Fylden er homogen gråbrun sandet muld. I toppen er fylden trækulsholdig og indeholder keramik og nister af brændt ler. De to stolpehuller lader sig kun udskille i bunden af anlægget. 65 Stolpehul Plan bund med let afrundede sider. Fylden er let heterogen mørkbrunt sandet muld med keramik. Stolpehullet skærer lag c og d og når ned til undergrundsmateriale MR 119, 120, 121, 122,

22 66 Anlægget udgår da det kun kunne observeres i 4818 MR fladen og ikke i snittet. Der er gravet 40 cm ned før der kom undergrund fylden er mørkt gråbrunt muldet sand 67 Samme som A MR 67 Markeret som stolpehul, men anlægget kan ikke observeres i snittet, der er gravet ned til undergrunden 43 cm nede. Fylden i snittet er mørk gråbrunt muldet sand, som mod nord bliver mørkere. 82, MR 68 Samme som A MR 68 Markeret som stolpehul, men anlægget kan ikke observeres i snittet, der er gravet ned til undergrunden 45 cm nede. Fylden i snittet er mørk gråbrunt muldet sand med keramik MR 69 Stolpehul Lige sider med afrundet bund. Fylden er let MR heterogen gråbrunt muldet sand, meget svær at skelne fra kulturlag c. med sten i toppen (5 12cm) og keramik 70 Samme som A MR 71 Samme som A MR 72 Kan ses i fladen ej i snit. Ligger i kulturlag c, 4818 MR antageligt en variation i dette 73 Anlæg? I fladen kunne anlægget tydeligt udskilles men i snit kan det ej erkendes. I fladen er der sten ca. i midten, ligger i kulturlag c MR 74 Stolpehul Spidsbundet med lige sider. Fylden er homogen mørkebrunt muldet sand med lidt tk nister og lernister. Med 1 skår RI/ AMK 22

23 78 tagbærende stolpe? Let afrundet bund med let rundede sider. Fylden i a): mørk gråbrun, få nister af rødbrændt ler, en klump brændt lerklining (ej hjemtaget), nister af trækul. Mellem kompakt struktur; b) har stort set samme farve, lidt løsere og uden rødbrændte nister, sandet muld. 79 fyldskifte A x80 4 cm en afrundet rektangulær plamage med en del materiale af sintret silt og sand men ellers ikke spor af ildsted. Det lå en del større sten over laget. Det lyse materiale er smuldrende og ligger i det mørkebrune kulturlag. 81 Stolpehul Afrundet. Fylden er homogent gråt let muldet sand med tk nister 83 Fyldskifte Fylden er næsten homogent brunt muldet sand. I den ene ende af A83 (syd) findelt trækul. Er antageligt en variation af A90 87 ildsted Tegnet i M 1: 20. Ildstedet fremstod som en rødlig plamage. Ved oprensning fremkom en uregelmæssigt rundet oval fyldskifte med en del håndstore sten stikkende op gennem den rødbrændte ler. Der var ingen oprindelig overflade tilbage. Den er ellerede fjernet i jernalderen intet er fjernet med maskinen. Ildstedet tegnes og snittes med ske så stenene kommer frem: dette tegnes og fotograferes. Det lerede materiale er gult og rødbrændt, men der er kun få rester tiilbage. Den anden halvdel af ildstedet afdækkes ikke, men at dømme ud fra den udgravede del har der ligget en regelmæssig stenlægning af håndstore sten i en stort set cirkulær form , , MR Anne Mette Kristianse n 4818 MR MR 4818, og RI 23

24 90 Lag tilhørende hus A300. Fylden er let heterogen brunt muldet sand med tk nister og store mængder brændt lerklining. Samt enkelte brændt korn. Mod NØ en del sten (bjergart) 5 15 cm i diam. A90 ligger under A , 54, 55, 62, 152, 172, 176, 177, 181, , 4917, , MR/ AMK 93 Udgår 4818 MR 94 Udgår 4818 MR 95 Udgår 4818 MR 96 Udgår 4818 MR 101 Udgår 4918, stenrække mulig stenrække/smal grøft med sten i/væggrøft?? Der viste sig i et bestemt niveau en nogenlunde regelmæssig omend med spredte sten sat stenrække som løber SSV NNØ. Om de hører til huset med de store lyse tagbærende stolper kan ikke afgøres med sikkerhed. Fylden til dels lys (snit I). MR/ AMK(?) 24

25 104 Ildsted Hus 250 Ildstedet er liggende i kulturlaget med topniveau i 160 (fix 121 over 43,63). Det fremstod i fladen som et tilnærmelsesvist rektangulært fyldskifte af rødbrændt ler og enkelte synlige sten. Der er ingen tvivl om at der er tale om et hus ildsted. Under etablering af profilgrøft/snit II gravedes med ske på det sted hvor den passerede ildstedet og her fremkom under det brændte lerlag tætlagte, nævestore sten. Ildstedet sås at ligge i eller omgivet af lagene A 169/175, som er forholdsvist tynde horisonter med et stærkt spættet udseende, blandt andet også med ret store mængder forkullet korn. Lagene tolkes som gulvlag. Om gulvlagene er opstået på samme tid som ildstedet har været i brug eller om de tilhører en ældre fase er ikke helt afgjort : formentlig hører ildsted A 104 og gulvlagene A 169/175 dog sammen. 4918, MR/? 25

26 104 (fortsat). Lag a): rødbrændt ler med enkelte sten der stikker frem. Niveauspringet mod vest skyldes maskinen ved muldafrømningen. Laget må være ildstedets bund, uden en oprindelige overflade. b) heterogent gråbrunt muldet sand spættet med gulbrunt ildpåvirket ler, trækulsnister og brændt korn. laget er kanten eller laget lige unde selve ildstedskonstruktionen. c) som b), men med større indhold af brændt/ildpåvirket ler. Det ildpåvirkede ler er forholdsvist massivt og må være bunden af bunden. d) brunt rødbrunt ler, brændt. Mod øst er den oprindelige flade forstyrret af maskine. Laget er den oprindelige flade i ildstedets bund. e) let heterogent gråbrunt sandet muld med nister af trækul, brændt ler og brændt korn. Laget må være fladen lige under ildstedskonstruktionen. f) som c). g) som b), men ikke så meget ildpåvirket ler og flere nister af brændt ler. en del brændt korn. 26

27 Ildstedet tilhører huset A 250, hvoraf kun haves (ildstedet), gulvlagene A 169/175 samt få stolpehuller, hvoraf A 197, 187 og A 195 er de eneste erkendte tagbærende stolper 105 Stolpehul Storstolpe, må være tagbærende i et hus, sammen med A 35, A 121, muligvis tre stolper i en staklade som ikke har stået samtidig med nogen af husene A 120 og A En lige og en let buet side med let rundet bund. Fylden i a) heterogent mørk gråt med mørkere og lysere partier, samt spredte stykker af tk. b) lidt lysere. Kan kun anes i overfladen, stratigrafien mellem A 105 og A 43 kan ikke ses MR 27

28 107 Stolpehul Fladbundet med afrundede sider. Fylden består af heterogent gråbrunt sandet muld med tknister og keramik 4819 MR 110 Udgår 4819 MR 111 Udgår 4819 MR 112 Stolpehul Spidstafrundet. Fylden består af let heterogent 4819 MR gråbrunt muldet sand med tk nister 113 Udgår 4819 MR 114 Grøft/rende Spidsbundet. Fylden let heterogent mørkegråt og brunt sandet muld med tk nister. Skærer lag d men når ikke undergrund 4819 MR 115 Stolpehul med stolpespor Fladbundet med en lige og en afrundet side. Fylden i a) er heterogen gråbrunt muldet sand med spredte tk nister + afslag; b) heterogen lyst gråt sand. Minder meget om A MR 116 Udgår 4819 MR 118 Pælehul/dyregang Spidsbundet med en lige og en let 4819 MR udadskrånende side. Fylden er som i A51 men mod bunden mørkere 119 Stolpehul Ligesidet med plan bund. Fylden a) er homogent mørk gråt sand mørkest i bunden. Fylden b) er homogent mellemgråt sand med tk nister og keramik MR 28

29 120 langhus hus bestående af fire sæt tagbærende stolper, to dørstolper i nordsiden og formentlig også to i sydsiden, den ene eventuelt delvist skjult af en indgangsbrolægning (som evt. er skredet ud) A 56, A 224. De tagbærende stolper er følgende: A 15, 16, 53, 54, 241/242, 133, 246 og en enkelt manglende stolpe i sydsiden. A43 og 46 er dørstolper i nordsiden. Huset har endvidere haft ildsted i vestenden, det viste sig ved en cirkulær kvadratisk samling af håndstore sten under et tyndt grågult lerlag, hvor den øverste rødbrændte del formentlig er fjernet ved dyrkning allerede i jernalderen. De tagbærende stolper står med cirka 2,5 meter mellem stolperne i det enkelte sæt. Der er 2,5 meter mellem stolperne i de to vestlige sæt og 3,5 meter mellem både andet og tredie, og tredie og fjerde sæt. Huset har formentlig været 5 5,5 meter bredt (der er 5 meter mellem dørstolperne). 121 tagbærende stolpe i mulig staklade Rundbundet med en lige og en let buet side. Fylden er homogen mellemgråt sand med tknister. I bunden lå tre sten på ca. 10 cm. Skærer lag d 122 tagbærende stolpe Stolpehullet har skrå sider, selve stolpesporet er ujævn fladbundet med lige sider, dog ret diffus mod toppen. Fylden er homogent mørkegråt sand. I bunden et lidt mørkere stolpespor. Stolpehullet ligger i A Stolpehul med stolpespor Fladbundet med let buede sider. Fylden i a) gråt homogent sand, b) stolpe, homogent mørkegråt sand, c) gråt homogent sand (samme som a?) 4819 MR 4818 MR 4717 AMK 29

30 124 Stolpehul Let fladbundet med afrundede sider. Fylden er stærk heterogen gråbrunt muldet sand med spredte tk nister, vanskeligt at skelne fra undergrund. 125 mindre hus 125 et mindre hus bestående af to sæt tagbærende stolper nemlig A 33, 119, 26 og 115. Der er 2 meter mellem de enkelte stolper i sættet, mens der er et spænd på 5,25 meter mellem de to sæt. Det er meget, men formentlig ikke umuligt: der er tale om en mere spinkel bygning som tilmed muligvis har kilet sig lidt ind i bakken mod nord. Der fandtes ud mod husets nordlige væglinie (huset er orienteret SV NØ) et helt sammenmast lerkar, som ganske givet ligger in situ i huset. Huset har næppe været mere end 4 meter bredt. Omkring husets østlige ende kunne iagttages et udflydende fyldskifte A 22 med en fyld af mest sort gråt spættet muld med indhold af spredt keramik og trækul. Laget er formentlig dannet ved at dyr har stået på stedet, er nedtrampet. Der kunne altså være tale om en form for shelter hvor dyrene kunne gå ind: dog modsiges dette af at der i huset fandtes bunden af et ildsted, A 27, der som A 17 også kun havde bevaret det allernederste lag ler, som var næsten upåvirket af varme, kun let farvet. 125 (fortsat) I husets nordlige væglinie, hvor lerkarret fandtes, sås et fyldskifte som snittedes på den lange led, A 19: her sås to skråtstillede stolpehuller (lænet mod hinanden). Der må være tale om vægstolper, som har stået i en speciel konstruktion. Lerkarret lå delvist hen over det ene stolpehul, men det kan jo være sket, da man trak stolpen op AMK