Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen VIA University College i Aarhus

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen VIA University College i Aarhus Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen VIA University 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Aarhus. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Aarhus lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på rette niveau, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte, hvilket kommer til udtryk både gennem de prøver og eksaminer, de studerende gennemfører, og gennem deres opnåelse af læringsudbytte. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels udviklingsbaseret i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere er velkvalificerede og engagerede. Ledelsen prioriterer, at der skal være ressourcer til, at underviserne løbende holder sig opdaterede gennem fx konferencer om den nyeste viden inden for deres fagområder. Udbudsstedet sikrer uddannelsens relevans gennem inddragelsen af aftagere og dimittender, hvilket fx kommer til udtryk gennem dimittendernes høje beskæftigelseskvotient. Udbudsstedet arbejder systematisk med uddannelsens kvalitet gennem evaluering af uddannelsens centrale elementer, som følges op af handlingsplaner fra ledelsen og drøftes med relevante interne og eksterne interessenter. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) 4

5 Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Aarhus. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af bioanalytikeruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, BEK nr. 652 af 29. juni Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birgitte Hanel, dr.med., hospitalslaborant. Leder af bioanalytikergruppen på Børne Respirationsfysiologisk Laboratorium, Rigshospitalet. Tidligere underviser på Bioanalytikerskolen i København. Forfatter til en række videnskabelige artikler og andre faglige publikationer inden for respirationsteori og reviewer på flere faglige tidskrifter. Derudover bestyrelsesmedlem i Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond samt vejleder for studerende på bachelorog ph.d.-niveau. Grethe Rønn, mastergrad i professionsudvikling og uddannelse, instruktionslaborant, hospitalslaborant, derudover gennemført flere semestre i pædagogik ved Københavns Universitet, merkonom inden for it. Tidligere uddannelseschef ved bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden samt uddannelseskoordinator ved KAS Herlev og bioanalytikerunderviser på klinisk biokemisk afdelinger. Tidligere censorformand og medlem af flere faglige udvalg vedrørende udvikling og kvalitetssikring af bioanalytikeruddannelsen samt af styregrupper vedrørende udarbejdelse af ny studieordning. Mette Erichsen, bioanalytikerstuderende på University College Lillebælt. Medlem af uddannelsesudvalget på University College Lillebælt samt Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere. Herudover repræsentant for Danske Bioanalytikere i FTF's studiepolitiske netværk. Toni Vittrup, mastergrad i læreprocesser med specialisering i arbejdsmiljø og forandringsprocesser, merkonom i personaleadministration, diplomuddannelse med speciale i klinisk immunologi. Ledende bioanalytiker i Klinisk Biokemisk Afdeling ved Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. Tidligere uddannelseskoordinator i Hovedstadens Sygehusfællesskab samt bioanalytikerunderviser på klinisk biokemisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Tidligere medlem af flere styregrupper inden for udvikling af hospitalslaborantuddannelsen samt diplomuddannelsen for bioanalytikere, herunder arbejde med studieordning og studieplaner. Medlem af censorkorpset samt lektorbedømmelsesudvalget for mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Morten Brock fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra november 2011, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Bemærk, at praktik kaldes klinisk undervisning på bioanalytikeruddannelsen. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Bioanalytikeruddannelsen Aarhus Hedeager Aarhus N Studiets struktur Uddannelsen er normeret til 3 ½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Moduler indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. Moduloversigt: Modul 1: Bioanalytikerpraksis Modul 2: Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse Modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse Modul 4: bioanalytisk kvalitetssikring Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modul 6: Udvidet humanbiologi og bioanalyse Modul 7: Udvidet biokemi og bioanalyse Modul 8: Molekylærbiologiske og genetiske analyser Modul 9: Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Modul 10: Immunkemiske analyser Modul 11: Klinisk modul Modul 12: Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring Modul 13: Valgmodul, bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden De centrale fagområder Bioanalytikeruddannelsens faglige grundlag er baseret på teoretiske og kliniske kundskaber fra det biomedicinske og laboratorieteknologiske videns- og erfaringsområde i samspil med kundskaber fra de sundheds-, natur- og samfundsvidenskabelige områder samt humaniora. ECTS-fordeling på fagområder: Biomedicinsk laboratorieanalyse: 125 ECTS Natur- og sundhedsvidenskabelige fag: 60 ECTS Samfundsvidenskabelige fag: 20 ECTS Humanistiske fag: 5 ECTS 10

11 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 355 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1. marts oktober marts oktober marts oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 49 Antal årsværk 22,66 De centrale praktiksteder Den kliniske undervisning/praktikforløbene afvikles på en af uddannelsesinstitutionen godkendt laboratoriemedicinsk afdeling. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 9 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, baseret på data Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, og at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet i tilfredsstillende grad sikrer sig viden fra et aftagerfelt, som er dækkende for udbuddet. Dette sker gennem både den daglige kontakt til de laboratoriemedicinske afdelinger på hospitaler og sygehuse og den formaliserede kontakt til aftagerne gennem bl.a. samarbejde i uddannelsesudvalg, undervisningsforum, koordineringsudvalg og ad hocgrupper. 95 % af udbudsstedets aftagere udgøres af de laboratoriemedicinske afdelinger, mens de resterende 5 % udgøres af praksissektoren, forskningsafdelinger, fertilitetsafdelinger m.fl. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad indhenter viden fra dimittender. Den formaliserede kontakt til dimittenderne består i en dimittendundersøgelse, som gennemføres, tre måneder efter at de studerende dimitterer. Dimittendundersøgelsen fra 2010 gav viden om dimittendernes beskæftigelse, herunder ansættelsestyper og deres geografiske afstand til jobbet. Dimittendundersøgelsen fra 2011 giver ifølge ekspertpanelet mere detaljeret viden end dimittendundersøgelsen fra 2010, da undersøgelsen fra 2011 også giver viden om dimittendernes udbytte af uddannelsen i relation til deres nuværende beskæftigelse. Udbudsstedet får herudover viden fra dimittenderne, fx når de som færdiguddannede ansættes som kliniske vejledere på de kliniske uddannelsessteder, underviser i uddannelsens teoridel eller holder oplæg om særlige karriereforløb. Udbudsstedets formelle kontakt med aftagerne foregår på møder med intervaller på to-fire gange om året i forskellige samarbejdsfora, hvor der deltager ledelsesrepræsentanter og undervisere fra såvel udbudsstedet som aftagerfeltet. Bl.a. holdes der femtimers stormøder hvert andet år mellem ledelse, undervisere, bioanalytikere og ledende bioanalytikere, som drøfter udviklingen af professionen og uddannelsen og udveksler erfaringer. Desuden holdes der møder i et undervisningsforum to gange årligt mellem de kliniske undervisere og underviserne fra udbudsstedet, hvor fokus er på udvikling af undervisningen og kompetenceudvikling af underviserne. Desuden holdes der møder i et samarbejdsforum to gange årligt mellem repræsentanter for Region Midtjylland og Region Nordjylland, en repræsentant for bioanalytikerunderviserne, ledelsen fra udbudsstedet samt en repræsentant for udbudsstedets undervisere. Møderne i samarbejdsforummet fokuserer bl.a. på at sikre sammenhæng mellem uddannelsens indhold og professionens behov. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets ledelse anvender viden fra aftagerne til at sikre den fortsatte relevans af udbudsstedet, fx har ledelsen på baggrund af de afholdte møder i samarbejdsforummet igangsat udviklingsprojekter om fx redidaktisering af laboratorieøvelser, innovation i bioanalytikeruddannelsen, et fleksibelt tilrettelagt uddannelsesforløb for laboranter 13

14 samt den ordinære netuddannelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning jan 2011 Bilag 2: Kommissorium Internationalt Udvalg i SFH Bilag 3: Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser Bilag 12: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bilag 13: Opgørelse fra Danmarks statistik vedrørende dimittender for perioden Bilag 14: Mødeforumoversigt - samarbejde med kliniske udd. steder Bilag 15: Uddannelsesudvalgets medlemmer, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Bilag 16: Beskrivelse og retningslinier for PBP på M-uddannelsen Bilag 17: Kommissorium_uddannelsesudvalg_SFH Bilag 18: Kommissorium for samarbejdsforum Bilag 19: Kommissorium for stormøde Bilag 20: Kommissorium mødeforum mellem institutionens ledelse og uddannelseskoordinatorerne Bilag 21: Kommissorium for Koordineringsgruppe ved VIA UC Bioanalytikeruddannelsen Bilag 24: Dagsorden stormøde, nov Bilag 50: Mødeindkaldelse underviserforum Bilag 51: Referat koordineringsgruppen Bilag 52: Modulbeskrivelse modul 2 - E2010 til studiedokumenter Bilag 53: Uddannelsesdidaktisk eftersyn af bioanalytikeruddannelsen Rapport Bilag 58: Redidaktisering af dele af laboratorieundervisningen Bilag 59: Projekt Innovation i Bioanalytikeruddannelsen Bilag 60: Fleksibelt tilrettelagt uddannelsesforløb for laboranter i arbejde 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet får ny viden om centrale tendenser inden for bioanalytikerprofessionen bl.a. gennem undervisernes ophold på de kliniske uddannelsessteder og deres deltagelse i relevante kurser og konferencer. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at alle undervisere anvender fem dage om året på de kliniske uddannelsessteder for at blive opdateret om nye analyser og arbejdsfunktioner. Disse ophold skal give underviserne ny viden og dermed bidrage til at sikre sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på uddannelsesinstitutionen og den kliniske undervisning samt til at sikre professionsbasering i den teoretiske undervisning. Herudover prioriterer udbudsstedet, at alle underviserne skal deltage hyppigt i kurser, konferencer og temadage om nye tendenser inden for bioanalytikerprofessionen, fx deltager nogle undervisere i histologisk forenings histologiske temadag for bioanalytikere, som holdes årligt på Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital. I 2011 har nogle undervisere også deltaget i brugermøder i Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren (DEKS) samt kongresser holdt af Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere. Viden fra disse kurser og konferencer har i flere tilfælde direkte relevans for undervisningen på uddannelsens moduler, fx har viden fra DEKS bidraget til opbygningen af modul 5, i forbindelse med hvilken de studerende udfærdiger en mindre medicinsk teknologivurdering (MTV) om point-of-care-testingudstyr (POCT-udstyr). Udbudsstedet tilegner sig også professionsrelevant viden gennem undervisernes undervisningsog vejledningsaktiviteter i efter- og videreuddannelsesregi, fx når underviserne vejleder i afgangsprojekter på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Herudover samarbejder alle udbuddets undervisere med undervisere fra de kliniske uddannelsessteder om tilrettelæggelse af undervisningen, fx gennem udarbejdelse af cases med inddragelse af aktuelle og relevante præparater. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5 og følgende bilag: Bilag 3: Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser Bilag 5: Beskrivelse af rehabiliteringsprojekt Bilag 11: Eksempler på diplomafgangsprojekter

16 Bilag 15: Uddannelsesudvalgets medlemmer, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Bilag 48: Bioanalytikeres kernefaglighed og professesionsidentitet Bilag 68: Individuelle studieplaner på modul 13 Bilag 75: Samlet analyse af fremtidens krav UVM Muusmann 16

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig ny viden om forsøgsog udviklingsarbejde, som kvalificerer det faglige miljø og undervisningen. Dette sker bl.a. gennem vejledning af sundhedsfaglige diplomafgangsprojekter og professionsbachelorprojekter, undervisning i efter- og videreuddannelsesregi samt deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter. Underviserne opnår viden om udviklingsarbejde fra deres vejledning af professionsbachelorprojekter og diplomafgangsprojekter, idet disse projekter inddrager den nyeste viden om implementering af teknologier inden for forskellige specialer og afdelinger. Institutionen giver syv eksempler på, hvordan ny viden er blevet anvendt og har haft betydning for uddannelsen på udbudsstedet. Eksempelvis har en underviser deltaget i udviklingen og implementeringen af en ny screeningsanalyse, som blev indført på regionernes primære sygehuse. Den opnåede viden har medført udviklingen af et undervisningsforløb og undervisningsmaterialer til modul 8. Et andet eksempel er et projekt om bioanalytikere i akutmodtagelsen, hvor bioanalytikere på klinisk biokemisk afdeling via organisationsændringer og opgaveglidninger skal indgå som diagnostiske samarbejdspartnere på en akutmodtageafdeling. Viden og erfaringer fra dette projekt er blevet anvendt på modul 5 om tværprofessionel virksomhed. Et tredje eksempel er projektet Bioanalytiker-wiki bringer teori tættere på praksis. Dette projekt havde til formål at udvikle en såkaldt bioanalytiker-wiki og har givet et tidssvarende redskab til formidling af specialviden om aktuelle bioanalyser, procedurer og apparaturer, som endnu ikke er beskrevet samlet i lærebøger eller er tilgængelige andre steder. Viden herfra anvendes i den teoretiske undervisning på valgmodul 11. Et fjerde eksempel er projektet Væksthus Aarhus N, hvis formål er at skabe en fælles forsknings- og udviklingsplatform mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universitetshospital og VIA University College. Platformen skal fremme ny forskning og udvikling rettet mod sundhedssektoren samt understøtte og styrke samspillet mellem de involverede parter og professionen omkring udvikling og implementering af nye løsninger og produkter. Endvidere vil ny viden kunne føres direkte ind i undervisningen af professionsbachelorer og i efteruddannelsen af sundhedspersonale, fx er nye mikrobiologiske laboratorieøvelser blevet indført efter en undervisers besøg på en mikrobiologisk afdeling. Det blev desuden bekræftet på institutionsbesøget i interviewene med ledelsen, underviserne og de studerende, at underviserne er aktive i forhold til at indhente viden og videndele om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. 17

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøg, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 7: Projektansøgninger 2010 SFH-wiki Bilag 11: Eksempler på diplomafgangsprojekter Bilag 73: Modul 2 Cases Fordøjelsessystemet Marts udgave med forside Bilag 74: Eksempler på PBP-problemfelter Bilag 106: Projektbeskrivelse 18

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der i tilstrækkelig grad tilgår udbudsstedet ny relevant forskningsviden gennem undervisernes deltagelse i konferencer, litteratursøgning og deltagelse i forskningsprojekter. Institutionen redegør for undervisernes deltagelse i nationale og internationale konferencer og seminarer, fx konferencer afholdt af Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere, som tilfører ny forskningsviden inden for klinisk kemi og laboratoriemedicin. Underviserne deltager også i Sundhedsstyrelsens nationale konferencer om medicinsk teknologivurdering (MTV), hvilket ekspertpanelet vurderer som positivt, da der bliver præsenteret mange relevante forskningsprojekter i dette forum. Det blev bekræftet under institutionsbesøget af både undervisere og ledelse, at konferencerne er en vigtig kilde til ny relevant viden, og at ledelsen afsætter ressourcer til, at underviserne kan deltage i de konferencer, som er relevante for deres fag. Institutionen redegør også for, at underviserne får ny relevant viden, når de udvælger litteratur til undervisningen. Underviserne anvender især databasen PubMed til løbende at søge national og international forskningslitteratur, som indgår i undervisningen, fx i MTV i modul 5 og modul 9 samt i undervisningen inden for onkologi på modul 9 og modul 8 i molekylærbiologiske og genetiske analyser. Det blev desuden bekræftet i interviewet med underviserne, ledelsen og de studerende under institutionsbesøget, at underviserne holder sig orienteret om ny forskningslitteratur og anvender den i undervisningen og til løbende at revidere pensum. Herudover deltager underviserne i forskningsprojekter, fx det tværgående forskningsprojekt Fysisk træning i hjerterehabilitering effekt på karinflammation hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Underviserne deltager også i forskellige projekter, som giver relevant viden inden for både forskning og forsøgs- og udviklingsviden, jf. kriterium 4. I undervisningen indgår der desuden ny forskningsviden i form af eksterne oplæg. Fx underviser en overlæge og forsker i MTV i forbindelse med modul 9. Denne viden bruges af de studerende, når de efterfølgende skal udarbejde en mindre MTV-rapport ved hjælp af forskningsartikler i forskningsdatabasen PubMed. 19

20 Ekspertpanelet vurderer samlet set, at ny relevant forskningsviden tilgår udbudsstedet løbende og kan siges at indgå i uddannelsens videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøg, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5: Beskrivelse af rehabiliteringsprojekt Bilag 6: Læseplan modul 6 E2011 Bilag 8: Opgaveformulering Wiki modul 11 Bilag 77: Kompetenceprofil 20

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for professionsbacheloruddannelsen til bioanalytiker, som er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse fra 2009 (BEK nr. 652 af ), sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de 14 moduler, som alle udbud af uddannelsen består af, og som fremgår af den nationale studieordning. Studieordningen beskriver modulernes læringsmål og indholdet og vægtningen af de centrale fagområder, udtrykt i ECTS-point, for hhv. teoretisk og klinisk undervisning. De 14 moduler har hvert et omfang af 15 ECTS-point med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang af hhv. 10 ECTS-point og 20 ECTSpoint. De teoretiske undervisningselementer har tilsammen et omfang af 135 ECTS-point, mens de kliniske elementer har et omfang af 75 ECTS-point. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår biomedicinsk laboratorieanalyse med 125 ECTS-point, sundhedsvidenskabelige fag med 30 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 30 ECTS-point, samfundsvidenskabelige fag med 20 ECTS-point og humanistiske fag med 5 ECTS-point. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning jan 2011 Bilag 4: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse retsinformation.dk Bilag 79: Ansøgning om modul 13 Bilag 80: Procedurer for særlige M13 forløb 21

22 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsen har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de enkelte modulers læringsmål. Uddannelsen består af de fire fagområder: biomedicinsk laboratorieanalyse, natur- og sundhedsfag, samfundsvidenskab og humaniora, som ekspertpanelet vurderer er fordelt passende på uddannelsens 14 moduler, så de enkelte fag integreres i hvert fagområde. Institutionen redegør for følgende fire centrale fag og deres indhold og undervisningsformer: biokemi og bioanalyser; histologi, cytologi og patoanatomi; statistik og kvalitetssikring og endelig de metodefaglige forløb MTV på modul 5 og 9 samt professionsbachelorprojektet på modul 12 og 14. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilfredsstillende for, at modulernes metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at undervisnings- og arbejdsformerne er hensigtsmæssige i forhold til at styrke de studerendes mulighed for at realisere uddannelsens læringsmål. Underviserne benytter varierede undervisningsformer, fx forelæsning, dialogbaseret undervisning, selvstudium, øvelser, vejledning, casearbejde, artikellæsning, skriftlige opgaver, demonstration og øvelser. Det blev også bekræftet under institutionsbesøget i interviewene med hhv. undervisere og studerende, at der anvendes varierede undervisningsformer, og at de studerende oplever undervisningens tilrettelæggelse som hensigtsmæssig, bl.a. fordi undervisningen i høj grad støtter de studerende i starten af uddannelsen og lægger mere vægt på selvstændighed i slutningen af uddannelsen. Institutionen redegør desuden for, at en arbejdsgruppe på udbudsstedet i 2011 har gennemført et uddannelsesdidaktisk eftersyn for at sikre, at curriculum er i overensstemmelse med studieordningens anvisninger. Eftersynet konkluderede, at der var generel overensstemmelse mellem studieordningen og curriculum i forhold til de enkelte modulers læseplaner, den faglige progression, undervisnings- og arbejdsformerne samt den pædagogiske progression. Dog blev det konkluderet i eftersynet, at det var muligt at forbedre uddannelsens formalia, herunder den information de studerende modtager ved uddannelsens begyndelse om obligatoriske krav m.m. På baggrund af eftersynets resultater er der igangsat aktiviteter i de relevante modulteam med henblik på at udarbejde fyldestgørende beskrivelser af læringsmålene. Herudover er der igangsat et projekt med henblik på at implementere undervisningsforløb og -aktiviteter, som udvikler de studerendes in- 22

23 novative kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tydelig progression og faglig sammenhæng mellem fagmodulerne i uddannelsen, og at tilrettelæggelsen på udbudsstedet understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Det forventes som udgangspunkt, at modulerne gennemføres i kronologisk rækkefølge, da der er indlagt en faglig progression heri, jf. studieordningen. Dog kan modul 3 afvikles før modul 2, modul 7 før modul 6, modul 10 før modul 8, og modul 11 før modul 9. Den faglige progression kommer bl.a. til udtryk i nogle af fagmodulernes overskrifter, fx hedder modul 2 grundlæggende humanbiologi og bioanalyse, mens modul 6 hedder udvidet humanbiologi og bioanalyse. Noget tilsvarende gør sig gældende for grundlæggende biokemi og bioanalyse i modul 3 og udvidet biokemi og bioanalyse i modul 7. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 1: Studieordning jan 2011 Bilag 4: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse retsinformation.dk Bilag 6: Læseplan modul 6 E2011 Bilag 8: Opgaveformulering Wiki modul 11 Bilag 9: M11 E2011 Hold Læseplan klinisk biokemi Bilag 10: Individuel studieplan M6, Bilag 11: Eksempler på diplomafgangsprojekter Bilag 12: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bilag 13: Opgørelse fra Danmarks statistik vedrørende dimittender for perioden Bilag 14: Mødeforumoversigt - samarbejde med kliniske udd. steder Bilag 15: Uddannelsesudvalgets medlemmer, VIAUC Bioanalytikeruddannelsen Bilag 16: Beskrivelse og retningslinier for PBP på M-uddannelsen Bilag 17: Kommissorium_uddannelsesudvalg_SFH Bilag 53: Uddannelsesdidaktisk eftersyn af bioanalytikeruddannelsen Rapport Bilag 55: Lektionsplan M3-biokemi F 2011 Bilag 56: Lektionsplan M4-biokemi F2011 Bilag 57: Lektionsplan M7-biokemi E 2011 Bilag 59: Projekt Innovation i Bioanalytikeruddannelsen Bilag 62: Læseplaner modul 1-12 Bilag 63: Uvplan_modul5_tværprofessionel del Bilag 64: Modul 11 E2011 Læseplan Patologisk Anatomi Bilag 67: Screening_gravide_indvandrere_net_final Bilag 69: Undervisningsplan M2e Hold 18 E2011 version 2 Bilag 70: Undervisningsplan M6e hold10 Bilag 71: Lektionsplan 4x E2010 hold 10 Bilag 72: Undervisningsplan_onkologi_hold_9 Bilag 76: Modul 6_oevelser i relation til patoanatomi Bilag 78: Litteraturlister for modul 2 og 6 Bilag 81: Fordeling af ECTS på fag, fagområder- teori og praktik 23

24 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set opfylder de formelle krav til kvalifikationer og kompetencer, der gælder for bioanalytikeruddannelsen. Der er 24 fastansatte undervisere og 5 timelærere tilknyttet udbudsstedet. Der er 3 fastansatte undervisere med en bioanalytikeruddannelse. De resterende fastansatte undervisere har relevante naturvidenskabelige uddannelsesbaggrunde på minimum kandidatniveau fx kandidatuddannelser med hovedfag i biologi og kemi-bioteknologi. Herudover har 8 af underviserne en ph.d.-grad, og 7 af disse undervisere er fastansatte. Alle underviserne har desuden pædagogisk efteruddannelse, hvoraf en del er på diplomniveau. To undervisere har en masteruddannelse i IKT og læring. Ekspertpanelet bemærker, at udbudsstedet har ansat relativt få undervisere med en bioanalytikeruddannelse, men det fremgik under institutionsbesøget af interviewet med ledelsen, at ledelsen er opmærksom på at sikre de professionsmæssige kompetencer, bl.a. ved at sørge for, at undervisernes samlede kompetenceprofil i væsentligt omfang er sammenfaldende med bioanalytikerens professionsmæssige kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppens samlede kvalifikationer og kompetencer er tilstrækkelige til også at sikre en bioanalytisk professionsfaglighed. Hertil kommer, at udbudsstedet råder over to timelærere og tre fastansatte bioanalytikere, og at underviserne har et tæt samarbejde med bl.a. de kliniske vejledere, hvilket desuden fremgår af kriterium 3. Ekspertpanelet vurderer, at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen, og dermed er dækkende i forhold til målene for læringsudbytte. Fx underviser en cand.scient. i biologi i fagene cellebiologi, histologi, anatomi og fysiologi, patoanatomi, immunologi, molekylærbiologi og genetik. En cand.scient. i kemi og bioteknologi underviser i fagene kemi, biokemi, patofysiologi, anatomi og fysiologi. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne har tilstrækkelige forudsætninger til at varetage undervisningen i de moduler, som de underviser i. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling er ajourført med den nyeste viden inden for profession og forskning. 24

25 15 % af undervisernes samlede arbejdstid er afsat til at deltage i konferencer, kongresser, pædagogiske dage og udviklingsprojekter. Alle undervisere tilbringer minimum fem dage om året på de kliniske uddannelsessteder. Herudover holder underviserne sig ajour via tidsskrifter, fx gennem PubMed, og gennem deltagelse i kurser samt nationale og internationale konferencer. Det fremgik af interviewet med underviserne og ledelsen, at underviserne har gode muligheder for at prioritere deltagelse i relevante konferencer og dermed løbende indhente ny relevant viden herfra. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøg, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 24: Dagsorden stormøde, nov Bilag 43: Organisering af netuddannelsen Bilag 44: Publikationer netbaseret undervisning Bilag 46: Implementering af it baseret undervisningselementer Bilag 47: It i VIA - underviserne Bilag 48: Bioanalytikeres kernefaglighed og professesionsidentitet Bilag 49: Masterafhandling samspil mellem bioanalytikerprofessionens udvikling og bioanalytikeruddannelsen Bilag 77: Kompetenceprofil Bilag 83: Afrapportering 2010 akutprojekt lkra bioanalytikeruddannelsen Bilag 84: MIL09MasterGrA_2605 til print (2) 25

26 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at den kliniske undervisnings omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for den kliniske undervisning. Studieordningen definerer placeringen og længden af de kliniske undervisningsperioder i uddannelsen, og det fremgår heraf, at den kliniske undervisning udgør 75 ECTS-point af den samlede uddannelse. De kliniske ECTS-point fordeler sig på modulerne 1, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13 og 14. De indholdsmæssige krav til de kliniske undervisningsforløb fremgår af studieordningens modulbeskrivelser for hvert modul. Ifølge studieordningen skal den studerende deltage i samt gennemgå undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske bioanalytiske analyser og arbejdsområder. Den kliniske undervisning skal varetages af kliniske undervisere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere. Ekspertpanelet vurderer, at der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer, som understøtter de studerendes læring. De studerende forberedes på deres første kliniske undervisningsperiode bl.a. ved at blive præsenteret for de forskellige typer af kliniske uddannelsessteder i den første uge af uddannelsen. Desuden bliver de studerende i modul 1 undervist i basale praktiske laboratoriefærdigheder, herunder regler for tavshedspligt, arbejdsmiljø, håndhygiejne og god hygiejne på et sygehus. Udbudsstedet lægger stor vægt på, at samtlige moduler skal forberede den studerende fagligt til den kliniske undervisning, ligesom de studerendes erfaringer fra den kliniske undervisning inddrages i den teoretiske undervisning på udbudsstedet, fx ved at der udarbejdes læseplaner og individuelle studieplaner. De studerendes læseplaner for de forskellige moduler er tilgængelige på studienettet, så bioanalytikerunderviserne på de kliniske uddannelsessteder kan danne sig overblik over, hvilken viden den studerende har inden for specialet. Bioanalytikerunderviserne benytter desuden samme bøger, som de studerende anvender på fra udbudsstedet, hvilket også bidrager til at integrere den kliniske undervisning i det samlede udbud. Derudover er der flere moduler, i forbindelse med hvilke den studerende vender tilbage til det samme kliniske undervisningssted, hvilket giver mulighed for at bygge oven på den viden, som den studerende har tilegnet sig på et tidligere modul. Institutionen har desuden specificeret, hvilke læringsmål der varetages i den kliniske undervisning, og hvilke læringsmål der varetages i den teoretiske undervisning på udbudsstedet, hvilket tydeliggør, hvor de forskellige dele af uddannelsens læringsmål skal nås. På institutionsbesøget blev det desuden bekræftet af både undervisere og studerende, at der er en hensigtsmæssig kobling mellem uddan- 26

27 nelsens teoretiske og kliniske elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, interview med underviserne og studerende under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 9: M11 E2011 Hold Læseplan klinisk biokemi Bilag 10: Individuel studieplan M6, Bilag 18: Kommissorium for samarbejdsforum Bilag 22: Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Bilag 25: Fordelingsprincipper for Region Nordjylland og Region Midtjylland Bilag 26: Overordnet procedure for fordeling af uddannelsesforløb i den kliniske undervisning- E2011 Bilag 65: Individuelle studieplaner på modul 13 Bilag 68: Individuelle studieplaner på modul 13 Bilag 52: Modulbeskrivelse modul 2 - E2010 til studiedokumenter 27

28 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til de kliniske uddannelsessteder er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og at udbudsstedet løbende og systematisk sikrer, at de kliniske uddannelsessteder lever op til de krav, der stilles. Institutionen har indgået en skriftlig aftale om antallet af kliniske uddannelsespladser med Nord- og Midtjyllands laboratoriemedicinske afdelinger. Afdelingsledelserne udarbejder en redegørelse for de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold og bioanalytikerfaglige opgaver samt udviklings- og forskningsområder. Denne redegørelse sendes til en faglig pædagogisk leder på udbudsstedet, som vurderer, om kvalitetskravene er opfyldt, jf. studieordningens retningslinjer. Udbudsstedet godkender alle kliniske uddannelsessteder, og godkendelsen gælder for en periode på tre år, hvorefter der skal ansøges om en fornyet godkendelse. Aftalen kan opsiges med et års varsel. Godkendelsen skal sikre, at laboratorierne på de kliniske uddannelsessteder er opdaterede, samt at der afsættes de nødvendige ressourcer til uddannelse på de kliniske uddannelsessteder. Ved hvert af modulernes begyndelse udarbejdes en individuel studieplan for hver studerende. Studieplanen udarbejdes af bioanalytikerunderviseren fra det kliniske uddannelsessted i samarbejde med den studerende og skal konkretisere, hvordan læringsmålene skal opfyldes gennem det kliniske undervisningsforløb. Den studerende underskriver studieplanen ved modulets afslutning, hvorefter studieplanen lægges på intranettet, så også underviserne fra udbudsstedet kan se, hvilke laboratorieøvelser den studerende har gennemgået i løbet af modulet. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem institutionen og det kliniske uddannelsessted sikrer, at der er klarhed om opgavefordelingen og en hensigtsmæssig videndeling. Kontakten mellem udbudsstedet og det kliniske uddannelsessted sker på to niveauer: Ledelsen på hhv. udbudssted og klinisk uddannelsessted mødes i uddannelsesudvalget, i samarbejdsforummet, på stormøder samt til møder mellem uddannelseskoordinatorerne og ledelserne. Underviserne på hhv. udbudssted og klinisk uddannelsessted mødes i koordineringsgruppen, i undervisningsforummet samt til ad hoc-arbejdsmøder. Ekspertpanelet vurderer, at evalueringen af den kliniske undervisning sker løbende og inddrager relevante parter. De studerende evaluerer ved hjælp af et rulleskema, sådan at hvert modul bliver evalueret en gang om året. Evalueringen foregår elektronisk og gennemføres ved modulets afslutning. Resultatet af evalueringerne offentliggøres, og udbudsstedets ledelse udarbejder overordnede handlingsplaner for samtlige evalueringer. Den overordnede handlingsplan indeholder ledelsens konklusion på evalueringen og en fremadrettet handlingsplan med forbedringstiltag. Handlingsplanerne behandles i samarbejdsforum. Evalueringen vedrørende sammenhængen mellem undervisningen på udbudsstedet og på det kliniske uddannelsessted behandles på de fire 28