2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning."

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb: Frikadeller med kartofler og agurkesalat. Deltagende fag: Biologi og fysik. Varighed: ca. 16 moduler Indhold: 1. (Me)Morgenmad. Appetizer. Introduktion af forløbet og dets faglige mål. (lærerstyret) Klassedialog om elevernes og lærernes viden om tilberedning og indhold i mad: hævning, salt/ikke salt, kogetid, Energiindhold aflæst på indpakninger: Juice, rosiner, havregryn, mælk, æg, smør, brød fordelt på fedt, kulhydrater, proteiner, samt vitaminer, mineraler. 1. (Me)Ernæringslære: Hvad er det vi spiser? 2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning. 3. (Me)Ernæringslære: Opbygning af stofferne 4. Energien i en jordnød. Eksperiment: Brændværdi. Brænde jordnød under bæger med vand. Vands varmekapacitet, nyttevirkning. 5. (Me)Introduktion til kostprogram: WinFood. Elever skal veje al spist og drukket i et døgn. 6. (Me)Indtastning af elevdata i WinFood og individuel snak med hver elev om kostanalysen. 7. Nyttevirkning med kogekar, Trangia, specifik varmekapacitet af vand. 8. Energiens fordeling efter vægt% og efter energi% i fedt, kulhydrater og proteiner. Matematisk vægtning af kostdelene. 9. (Me)Osmose. Forsøg med eddikeafkalkede æg i destilleret vand, i isotonisk opløsning og i sirup. Masse som funktion af tid på grafer.

2 10. Hvem brænder fingrene først? Stål, sølv, træ, porcelænsske, aluminium eller plastik-ske? Varmeledningsevne, λ. 11. Eksperiment. Undersøgelse af varmeledningsevne for materialet polystyren(flamengo) med grøntsagskasse. Aflæst effekt, P, opmålt klimaskærmareal, A, målt tykkelse, L. Dataopsamling af temperaturforskel med LabPro og Loggerpro inde og ude. Beregning af specifik varmeledningsevne: P = λ * A/L * (ti-tu) λ = P *L/(A* (ti-tu)). Tabel for forskellige materialers varmeledningsevne. 12. Bygning af høkasse af 10 cm isoleringsplade til cylinderformet gryde. Måling af temperaturforløb inde i kartoffel og i vandet fra koldt til kogende og afkølende i høkasse og uden for høkasse. Hvor lang tid går der inden kartoflens indre er oppe på 100 grader? Stegning af frikadeller på pande og i ovn. Forklaring af forskel i frikadellernes indre temperaturer på grundlag af komfurpladens og luftens varmeledningsevne. Hvor lang tid inden frikadellens indre oppe på 100 grader eller måske kun 70 grader er nok? Reversible og irreversible processer. 13. (Me)Tilberedning af kartoffelmos uden salt og kogte kartofler med salt. Opskrift fra Jensen. Agurkesalat med lage og forklaring af agurkeskivernes tab af sprødhed. Opskrift fra Jensen. Tilberedning af frugtsalat. ( - ikke må ruste og oxidere med ilt) Citronsprøjt. Flødeskumsforklaring med luft. 14. (Me)Selve middagen. Ledet af toastmaster. De enkelte grupper giver relevante oplæg under middagen. Opsamling og rapportskrivning. 1. Modul Appetizer. Vi møder klassen første gang, de har tidligere haft NV med vores fagkollegaer i hhv. nat.geografi og kemi. Vi medbringer hjemmebagte boller, havregryn rosiner, æbler, juice mm. Vi skal i dette 1. modul (90 min) sætte dem ind i de samlede planer for forløbet (16 moduler) Frikadeller med kartofler og agurkesalat. Mens

3 vi spiser, spørger vi, hvordan man laver boller, får en snak om gærceller og betydning af salt i brød. Vi kommer ind på næringsstoffer i vores mad, vitaminer, mineraler, det sunde og usunde fedt, samt fiberrig kost. Eleverne har ikke læst lektier til dette første modul. Vi undersøger, hvad de ved om emnet i forvejen. Vi kigger så småt på energiens fordeling efter vægt % og efter energi % i fedt, kulhydrater og proteiner. Lektie til efterfølgende modul er s hentet fra bogen Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus Modul Ernæringslære. 2. modul starter med repetitionsspørgsmål fra forrige modul. NV spørgsmål og repetition. 1) Hvad er gær? 2) Hvad sker der ved en gæring? 3) Hvad er respiration? 4) Hvorfor skal gæren opløses i ca. 30 grader varmt vand? 5) Hvorfor hæver brødet? 6) Hvorfor er hævningen afhængig af temperaturen? 7) Hvad består brød primært af? 8) Hvad består kød primært af? 9) Hvad er et organiskstof? 10) Giv eksempler på uorganiske stoffer. 11) Hvad er energi? 12) Hvilket organisk stof er mest energi rigt? 13) Hvorfor blev de skrallede æbler brune?

4 14) Hvorfor blev æblerne ikke brune ved tilsætning af citronsaft? Herefter følger en gennemgang af den læste lektie på klassen. Modulet afsluttes med parvis gennemgang af kostens ABC på Lektie til 4. modul er s hentet fra bogen Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus Energi Kan jeg komme op ad trappen i boghuset for energien i en rosin? Når du hæver din krop skal der bruges energi. Det er hårdere og vi bliver mere forpustede når vi går op af et bjerg end når vi spadserer vandret. Med højden har vores kroppe mere potentiel energi eller beliggenhedsenergi. Sidder du på en cykel vil du tabe potentiel energi, når du kører nedad. Men energi er bevaret, så i stedet for at have potentiel energi så får du bevægelsesenergi eller kinetisk energi og du kører hurtigere og hurtigere, når du ikke bremser. Bremser du og holder farten på vej ned bliver den potentielle energi til en anden form for energi, nemlig indre energi i hjul og bremseklodser, dvs. varme. Her skal du finde vægten af din krop, m, og du skal måle trappens lodrette højde, h. Din potentielle energi ved øverste trin er E pot = m*g*h større end ved nederste trin, hvor g er tyngdeaccelerationen på 9,82N/kg. Udregn E pot =m*g*h= = Læs på posen med rosiner hvor stor energien pr 100 gram. Vej 10 rosiner og regn ud hvor mange Joule der er i en rosin. E rosin = = Joule. Når du spiser en rosin får du altså tilført energien E rosin = J og du kan se om du så får nok energi til at komme op ad trappen, kunne man tænke, men din krop skal bruge en masse energi for overhovedet at fungere. For eksempel skal hjertet slå og pumpe blod rundt. Vi kan regne med at kun 20-25% af den energi du spiser kan bruges til at gå op ad trappen, så din nyttevirkning er kun 20-25%. Hvor meget energi har du så fra rosinen? Er det nok til at komme op? Læse i ORBITC side 81-84

5 4. Modul Kulhydrater, proteiner og fedt Arbejdsspørgsmål til ernæring. 1) Hvorfor skal man spise frugt og mange grøntsager hver dag? 2) Hvorfor skal man ofte spise fisk? 3) Hvorfor skal vi have kulhydrater og hvad bruges de til i kroppen? 4) Giv eksempler på fødevarer med et højt stivelses indh. 5) Hvor mange KJ er der i 1 g kulhydrat? 6) Hvorfor skal vi spise fedt og hvad bruges fedtet til i kroppen? 7) Hvor mange KJ er der i 1 g fedt? 8) Giv eksempler på fødevarer med et højt indh. af protein. 9) Hvad bruges proteinerne til i kroppen? 10) Hvor mange aminosyrer findes i naturen? 11) Hvad menes med at 8 aminosyrer er essentielle? 12) Hvor meget energi er der i 1 g protein? 13) Giv eksempler på hvad vi skal bruge vitaminer og mineraler til. 14) Hvad er den anbefalede procentvise energifordeling af hhv kulhydrater, proteiner og fedt? Herefter følger en gennemgang af den læste lektie på klassen. Modulet afsluttes med en individuel test i de 8 kostråd på

6 5. Jordnøddekogeapparat Læs på pakken med jordnødder, hvor meget energi der er i 100 gram jordnødder. Du må gerne spise af nødderne. Flæk en jordnød og vej den. Du kan nu beregne den udviklede energi som E = B*m, hvor B er brændværdien. Læse ORBITC side 74. Sæt den på en nål og antænd den, men ikke lige nu. Vi skal først kigge på et apparat der kan modtage noget af energien. Apparatet er et lille bægerglas med vand. Vandets temperatur stiger, når vi brænder nøden af nedenunder. Vi kan beregne hvor mange Joule vandet modtager ved først at veje bægeret uden vand og dernæst vej det med vand og så trække bægeret masse fra. Vand har som andre materialer et mål for sin evne til at rumme energi. Den mængde energi vi skal tilføre for at et kilogram af materialet stiger en grad i temperatur kaldes den specifikke varmekapacitet. Vands er c v = 4186 Joule/(kg*grad). Så hvis du kender massen, m, og har målt temperaturstigningen, Δt, så kan vi finde størrelsen af den tilførte energi ved ΔE = m*c*δt. Læse i ORBITC side Når du har vejet bæger og bæger med vand, sætter du et termometer ned i vandet, rører rundt og aflæser temperaturen, t begynd. Så antænder du jordnødden nede under vandet, rører og af læser temperaturen hvert halve minut mens nøden brænder og et par gange efter den er slukket, t slut. Ud fra begyndelses- og sluttemperatur beregner du den tilførte energi i Joule. Du har beregnet energien fra jordnødden og du kan nu finde konstruktionens virkningsgrad, som den energi vandet har modtaget divideret med den energi jordnødden har udviklet. Læse ORBITC side Nyttevirkningen η = Evand/Enød = / = %.

7 Vi finder også ud af et fjeldkøkkens nyttevirkning. Her vejer du brænderen med sprit, vejer gryde uden og med vand. Tændt spritbrænderen, sæt gryden over og tag temperaturen. Når temperaturen er kommet op på ca. 60 grader, slukker du brænderen med et lille låg, rører i vandet og aflæser sluttemperaturen. Med sprits brændværdi og massen af den forbrugte sprit beregner du brænderens afgivne energi i Joule. Du finder den tilførte energi i vandet som ΔE = m * c * Δtemp. Nyttevirkningen af kogegrejet: η = ΔE vand /ΔE sprit = / = %. Hvorfor står whiskeyflasken på bordet? Hvad har den med sprit at gøre? Hvorfor skal du indtaste alkohol i kostanalyseprogrammet, Winfood?

8 6. Modul Introduktion til Winfood kostprogram. Modulet indledes med en snak om, energi. Hvad er energi? Hvad ved I nu om energi i rosiner og nødder? Hvad med energien i kulhydrat og fedt? Hvad er potentiel energi? Hvad er nyttevirkning? Herefter forklares hvorledes de skal forberede sig til næste modul ved at veje, måle nedskrive alt, hvad de spiser og drikker, samt deres grad af aktivitet i et udvalgt døgn. Lektie lav en detaljeret kostplan. 7. Modul. Kostprogram, journal og diskussionsspørgsmål. I fagprogrammer biologi på SG ligger kostprogrammet Winfood, dette modul indledes med en introduktion i anvendelse af programmet, hvorefter eleverne enkeltvis/parvis indtaster data fra medbragte kostplan, efterfulgt af beregning. Eleverne skriver journal, og arbejder parvis med diskussionsspørgsmål. Samtidig foregår individuel snak med hver elev om resultatet af deres kostanalyse. Lektie æg eksperimenter og hoppeæg. 10. Modul. Osmose med ægeksperimenter og hoppen æg. Indledningsvis en snak om Osmose. Dernæst en gennemgang af øvelsen og parvis opstilling af hypotese. Eksperimentelt arbejde se nedenstående, og udarbejdelse af journal. Ægsperiment: Et ægs skal består af kalk. for at fjerne skallen, lægger man ægget i eddikesyrer i 1-2 dage. Og vupti, så er skallen væk

9 Så putter vi et æg i hver væske, herunder: Æg A) Isotonisk vand (betyder samme spænding, dvs. vand der svarer til det vand der er inde i ægget) Osmose 1,5 gram kali (Saltet er ikke kommet i i denne analyse) 2,5 g. NaCl 50 g. sukker 1 L. vand Æg B) Demineraliseret (uden mineraler) Æg C) 3 gange stærkere væske end Isotonisk Tid M A d A m B d B m C D C Time Gram Cm Gram Cm Gram cm (massen) (diameter) 0 69,3 5,5 75,7 5,2 63,2 5,0 1/4 69,6 5,0 76,6 5,2 63,4 5,5 1/2 70,4 5,0 77,8 5,2 63,9 3/4 70,73 5,0 78,4 5,2 64,5 1 71,5 79,2 64,3 1 3/4 72,6 80,8 64,9 2 75,7 81,1 64,8 2 1/4 73,0 81,4 65,3 2 2/4 72,8 81,3 65,2 2 3/4 81,5 65,4 fejlkilde: der kan være vand på ægget, når det vejes. fejlkilde: KCl mangler Vi putter et æg i sukker (el. sirup, om man vil). Ægget krymper, fordi sukkeret trækker vand ud.

10 11. Hvilken ske brænder på fingrene først? Stål, sølv, træ, porcelæn, aluminium eller plastik? Det er et spørgsmål om varmeledningsevnen. Her kan du se tabeller for varmeledningsevne. Mange af stofferne kender du: Hvilke andre fysikvariable ville du tage hensyn til, hvis du skal vælge hvilket stof skeen skal være lavet af? - Lettest for dig at fremstille i en svensk skov, når den er brækket. - Mest energikrævende at fremstille. - Helst med i rygsækken på en lang vandretur. - Mest hygiejnisk. - Mest miljøvenlig at komme af med.

11 12. Modul. Varmeledningsevne. Formål: at finde materialet flamengos varmeledningsevne, som man har givet symbolet, λ. Den måles i W/(m*K). W er enhed for effekt, Watt, m er enhed for længde, meter, og K er enhed for temperatur, Kelvin. Vi bruger Celsius normalt, men når vi har en temperaturændring er 1 grad Celsius = 1 grad Kelvin. Opstilling: Inde i kassen hænger en lastbilpære og varmer luften op. Pærens effekt kommer fra strømforsyningen yderst til venstre og måles med effektmåleren. Vi opsamler data med en LabPro. Temperaturen inde og ude giver os temperaturforskellen, Δt. Her ses temperaturudviklingen i og uden for kassen. Vi skal bruge temperaturforskellen og lader programmet udregne den:

12 Temperaturforskellen er her blevet Δt = 32,8 0 C efter en halv times tid. Når temperaturen inde i kassen ikke stiger mere kan vi regne med at tabet af energi hvert sekund, effekten P tab, ud gennem kassens sider er lige så stor som den effekt vi tilfører med pæren, P pære. P pære aflæser vi i Watt på effektmåleren. Måler vi kassens højde, h, længde, l, og bredde, b, kan vi udregne overfladens areal i kvadratmeter, A = 2*h*l+2*h*b 2*l*b. Vi måler væggenes tykkelse, L, og så har vi alle størrelser til at finde den varmeledningsevnen med formlen: λ = P *L/(A* (ti-tu)) = 31 W * 0,025m /(1,15m 2 *32,8 0 C) = W/(m*K). Her kan du se tabeller for varmeledningsevne:

13 13.b Læreren bygger høkasse af polystyren sammen med særligt interesserede elever. Høkassen konstrueres af en polystyrenplade til gulve 60cm * 120cm * 10cm og skæres i tre dele med varm tråd. Med osteskærerstrenge af rustfri stål fås passende varmeskærer. Aluminiumsskinnerne er til almindeligt gardinophæng. Strømforsyningens strømbegrænser sættes på 2,5 3 Ampere. Med skæreapparat og centreringsakse skæres et hul svarende til kasserollen. Aksen skal være af ikke ledende materiale fx en tilsnittet spisepind af bambus.

14 I tre timer afprøves høkassen: LoggerPro-graf viser temperaturfald fra 88 til 70 grader på 180 minutter eller 3 timer: Kasserollen har stået på en komfurplade i 10 minutter med otte aspargeskartofler og er derefter nedsat i høkassen og LoggerPro er startet. Temperaturen ses at falde med 2 grader på 20 minutter. At holde temperaturen uden at bruge elektrisk energi til komfuret er en sparemulighed. Hvilke fordele kan der ellers være ved at bruge høkasse?

15 14. Modul. Vi laver mad. Vi afholder 14. og 15. modul mandag aften på skolen, hvor vi har 2 køkkener til vores rådighed. Eleverne opdeles i grupper der laver hhv. kartofler, kartoffelmos, kartofler i høkasse, agurkesalat, sovs og pandestegte frikadeller, frikadeller stegt i ovn, frugtsalat og håndpisket flødeskum. Der måles temperaturudvikling i frikadeller i ovn og på pande og forskellen skal tolkes ved brug af begrebet om varmeledningsevne for stål og for luft. Med begreb om osmose forklares Frøken Jensens opskrift: - Hvor længe skal en kartoffel være nedsænket i kogende vand for at opnå ca. 100 grader i midten? Du skal måle temperaturudviklingen i kartofler lagt i kogende vand og i kartofler færdigtilberedt i høkasse ved brug af LoggerPro. Kartoflernes tykkelse kan kontrolleres med fx et 40 mm afløbsrør. Et grillspid vil mindske risikoen for flækkede kartofler. Grøn graf er termometer direkte i det kogende vand. Blå graf er termometer i kartoffel med kendt diameter 2 cm. Rød graf er termometer i kartoffel med kendt diameter 2 cm, men med tendens til at løsne sig fra kartoffel. Orange graf er termometer i aspargeskartoffel med mindre diameter end 2 cm. Spørgsmål om variabelkontrol ses her i at aspargeskartoflen begynder ved lavere temperatur, men den overhaler de tykkere kartofler på grund af sin mindre diameter.

16 Gourmet-øvelse: Der undersøges forskellige arter kartofler. Der afprøves forskellige tider for kartofler i høkassen med henblik på at opnå den bedste smag og en bedste konsistens. Herunder undersøges det om kartoflerne skal ligge med eller uden vand i kasserollen i høkassen. Med flere høkasser kan forskellige kokke lade deres mad prøvesmage. Smagsdommere kan premiere. 15. Modul. Vi spiser og fremlægger resultater. Nu er der hyggelig fællesspisning. Mellem hovedret og dessert fremlægger de enkelte grupper deres fremgangsmåde og vigtigste resultater. En skriftlig sammenfatning fra de enkelte grupper lægges i fronter rum, og bliver således tilgængeligt for alle i forbindelse med efterfølgende rapportskrivning.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

1. Hvad er sundhed? Fysisk

1. Hvad er sundhed? Fysisk Kost og sundhed Program 1. Hvad er sundhed? 2. Konsekvenser af mangelfuld kost 3. Energi 4. De officielle kostråd 5. Vigtige vitaminer og mineraler 6. Væske 7. Mad før, under og efter træning - Hvad og

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

www.madogfro.dk Tips & Tricks

www.madogfro.dk Tips & Tricks www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere