2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning."

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforløb: Frikadeller med kartofler og agurkesalat. Deltagende fag: Biologi og fysik. Varighed: ca. 16 moduler Indhold: 1. (Me)Morgenmad. Appetizer. Introduktion af forløbet og dets faglige mål. (lærerstyret) Klassedialog om elevernes og lærernes viden om tilberedning og indhold i mad: hævning, salt/ikke salt, kogetid, Energiindhold aflæst på indpakninger: Juice, rosiner, havregryn, mælk, æg, smør, brød fordelt på fedt, kulhydrater, proteiner, samt vitaminer, mineraler. 1. (Me)Ernæringslære: Hvad er det vi spiser? 2. Potentiel energi, hvor højt kan du gå på energien i en rosin? Nyttevirkning. 3. (Me)Ernæringslære: Opbygning af stofferne 4. Energien i en jordnød. Eksperiment: Brændværdi. Brænde jordnød under bæger med vand. Vands varmekapacitet, nyttevirkning. 5. (Me)Introduktion til kostprogram: WinFood. Elever skal veje al spist og drukket i et døgn. 6. (Me)Indtastning af elevdata i WinFood og individuel snak med hver elev om kostanalysen. 7. Nyttevirkning med kogekar, Trangia, specifik varmekapacitet af vand. 8. Energiens fordeling efter vægt% og efter energi% i fedt, kulhydrater og proteiner. Matematisk vægtning af kostdelene. 9. (Me)Osmose. Forsøg med eddikeafkalkede æg i destilleret vand, i isotonisk opløsning og i sirup. Masse som funktion af tid på grafer.

2 10. Hvem brænder fingrene først? Stål, sølv, træ, porcelænsske, aluminium eller plastik-ske? Varmeledningsevne, λ. 11. Eksperiment. Undersøgelse af varmeledningsevne for materialet polystyren(flamengo) med grøntsagskasse. Aflæst effekt, P, opmålt klimaskærmareal, A, målt tykkelse, L. Dataopsamling af temperaturforskel med LabPro og Loggerpro inde og ude. Beregning af specifik varmeledningsevne: P = λ * A/L * (ti-tu) λ = P *L/(A* (ti-tu)). Tabel for forskellige materialers varmeledningsevne. 12. Bygning af høkasse af 10 cm isoleringsplade til cylinderformet gryde. Måling af temperaturforløb inde i kartoffel og i vandet fra koldt til kogende og afkølende i høkasse og uden for høkasse. Hvor lang tid går der inden kartoflens indre er oppe på 100 grader? Stegning af frikadeller på pande og i ovn. Forklaring af forskel i frikadellernes indre temperaturer på grundlag af komfurpladens og luftens varmeledningsevne. Hvor lang tid inden frikadellens indre oppe på 100 grader eller måske kun 70 grader er nok? Reversible og irreversible processer. 13. (Me)Tilberedning af kartoffelmos uden salt og kogte kartofler med salt. Opskrift fra Jensen. Agurkesalat med lage og forklaring af agurkeskivernes tab af sprødhed. Opskrift fra Jensen. Tilberedning af frugtsalat. ( - ikke må ruste og oxidere med ilt) Citronsprøjt. Flødeskumsforklaring med luft. 14. (Me)Selve middagen. Ledet af toastmaster. De enkelte grupper giver relevante oplæg under middagen. Opsamling og rapportskrivning. 1. Modul Appetizer. Vi møder klassen første gang, de har tidligere haft NV med vores fagkollegaer i hhv. nat.geografi og kemi. Vi medbringer hjemmebagte boller, havregryn rosiner, æbler, juice mm. Vi skal i dette 1. modul (90 min) sætte dem ind i de samlede planer for forløbet (16 moduler) Frikadeller med kartofler og agurkesalat. Mens

3 vi spiser, spørger vi, hvordan man laver boller, får en snak om gærceller og betydning af salt i brød. Vi kommer ind på næringsstoffer i vores mad, vitaminer, mineraler, det sunde og usunde fedt, samt fiberrig kost. Eleverne har ikke læst lektier til dette første modul. Vi undersøger, hvad de ved om emnet i forvejen. Vi kigger så småt på energiens fordeling efter vægt % og efter energi % i fedt, kulhydrater og proteiner. Lektie til efterfølgende modul er s hentet fra bogen Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus Modul Ernæringslære. 2. modul starter med repetitionsspørgsmål fra forrige modul. NV spørgsmål og repetition. 1) Hvad er gær? 2) Hvad sker der ved en gæring? 3) Hvad er respiration? 4) Hvorfor skal gæren opløses i ca. 30 grader varmt vand? 5) Hvorfor hæver brødet? 6) Hvorfor er hævningen afhængig af temperaturen? 7) Hvad består brød primært af? 8) Hvad består kød primært af? 9) Hvad er et organiskstof? 10) Giv eksempler på uorganiske stoffer. 11) Hvad er energi? 12) Hvilket organisk stof er mest energi rigt? 13) Hvorfor blev de skrallede æbler brune?

4 14) Hvorfor blev æblerne ikke brune ved tilsætning af citronsaft? Herefter følger en gennemgang af den læste lektie på klassen. Modulet afsluttes med parvis gennemgang af kostens ABC på Lektie til 4. modul er s hentet fra bogen Biologi til tiden, Lone Als Egebo m.fl., Nucleus Energi Kan jeg komme op ad trappen i boghuset for energien i en rosin? Når du hæver din krop skal der bruges energi. Det er hårdere og vi bliver mere forpustede når vi går op af et bjerg end når vi spadserer vandret. Med højden har vores kroppe mere potentiel energi eller beliggenhedsenergi. Sidder du på en cykel vil du tabe potentiel energi, når du kører nedad. Men energi er bevaret, så i stedet for at have potentiel energi så får du bevægelsesenergi eller kinetisk energi og du kører hurtigere og hurtigere, når du ikke bremser. Bremser du og holder farten på vej ned bliver den potentielle energi til en anden form for energi, nemlig indre energi i hjul og bremseklodser, dvs. varme. Her skal du finde vægten af din krop, m, og du skal måle trappens lodrette højde, h. Din potentielle energi ved øverste trin er E pot = m*g*h større end ved nederste trin, hvor g er tyngdeaccelerationen på 9,82N/kg. Udregn E pot =m*g*h= = Læs på posen med rosiner hvor stor energien pr 100 gram. Vej 10 rosiner og regn ud hvor mange Joule der er i en rosin. E rosin = = Joule. Når du spiser en rosin får du altså tilført energien E rosin = J og du kan se om du så får nok energi til at komme op ad trappen, kunne man tænke, men din krop skal bruge en masse energi for overhovedet at fungere. For eksempel skal hjertet slå og pumpe blod rundt. Vi kan regne med at kun 20-25% af den energi du spiser kan bruges til at gå op ad trappen, så din nyttevirkning er kun 20-25%. Hvor meget energi har du så fra rosinen? Er det nok til at komme op? Læse i ORBITC side 81-84

5 4. Modul Kulhydrater, proteiner og fedt Arbejdsspørgsmål til ernæring. 1) Hvorfor skal man spise frugt og mange grøntsager hver dag? 2) Hvorfor skal man ofte spise fisk? 3) Hvorfor skal vi have kulhydrater og hvad bruges de til i kroppen? 4) Giv eksempler på fødevarer med et højt stivelses indh. 5) Hvor mange KJ er der i 1 g kulhydrat? 6) Hvorfor skal vi spise fedt og hvad bruges fedtet til i kroppen? 7) Hvor mange KJ er der i 1 g fedt? 8) Giv eksempler på fødevarer med et højt indh. af protein. 9) Hvad bruges proteinerne til i kroppen? 10) Hvor mange aminosyrer findes i naturen? 11) Hvad menes med at 8 aminosyrer er essentielle? 12) Hvor meget energi er der i 1 g protein? 13) Giv eksempler på hvad vi skal bruge vitaminer og mineraler til. 14) Hvad er den anbefalede procentvise energifordeling af hhv kulhydrater, proteiner og fedt? Herefter følger en gennemgang af den læste lektie på klassen. Modulet afsluttes med en individuel test i de 8 kostråd på

6 5. Jordnøddekogeapparat Læs på pakken med jordnødder, hvor meget energi der er i 100 gram jordnødder. Du må gerne spise af nødderne. Flæk en jordnød og vej den. Du kan nu beregne den udviklede energi som E = B*m, hvor B er brændværdien. Læse ORBITC side 74. Sæt den på en nål og antænd den, men ikke lige nu. Vi skal først kigge på et apparat der kan modtage noget af energien. Apparatet er et lille bægerglas med vand. Vandets temperatur stiger, når vi brænder nøden af nedenunder. Vi kan beregne hvor mange Joule vandet modtager ved først at veje bægeret uden vand og dernæst vej det med vand og så trække bægeret masse fra. Vand har som andre materialer et mål for sin evne til at rumme energi. Den mængde energi vi skal tilføre for at et kilogram af materialet stiger en grad i temperatur kaldes den specifikke varmekapacitet. Vands er c v = 4186 Joule/(kg*grad). Så hvis du kender massen, m, og har målt temperaturstigningen, Δt, så kan vi finde størrelsen af den tilførte energi ved ΔE = m*c*δt. Læse i ORBITC side Når du har vejet bæger og bæger med vand, sætter du et termometer ned i vandet, rører rundt og aflæser temperaturen, t begynd. Så antænder du jordnødden nede under vandet, rører og af læser temperaturen hvert halve minut mens nøden brænder og et par gange efter den er slukket, t slut. Ud fra begyndelses- og sluttemperatur beregner du den tilførte energi i Joule. Du har beregnet energien fra jordnødden og du kan nu finde konstruktionens virkningsgrad, som den energi vandet har modtaget divideret med den energi jordnødden har udviklet. Læse ORBITC side Nyttevirkningen η = Evand/Enød = / = %.

7 Vi finder også ud af et fjeldkøkkens nyttevirkning. Her vejer du brænderen med sprit, vejer gryde uden og med vand. Tændt spritbrænderen, sæt gryden over og tag temperaturen. Når temperaturen er kommet op på ca. 60 grader, slukker du brænderen med et lille låg, rører i vandet og aflæser sluttemperaturen. Med sprits brændværdi og massen af den forbrugte sprit beregner du brænderens afgivne energi i Joule. Du finder den tilførte energi i vandet som ΔE = m * c * Δtemp. Nyttevirkningen af kogegrejet: η = ΔE vand /ΔE sprit = / = %. Hvorfor står whiskeyflasken på bordet? Hvad har den med sprit at gøre? Hvorfor skal du indtaste alkohol i kostanalyseprogrammet, Winfood?

8 6. Modul Introduktion til Winfood kostprogram. Modulet indledes med en snak om, energi. Hvad er energi? Hvad ved I nu om energi i rosiner og nødder? Hvad med energien i kulhydrat og fedt? Hvad er potentiel energi? Hvad er nyttevirkning? Herefter forklares hvorledes de skal forberede sig til næste modul ved at veje, måle nedskrive alt, hvad de spiser og drikker, samt deres grad af aktivitet i et udvalgt døgn. Lektie lav en detaljeret kostplan. 7. Modul. Kostprogram, journal og diskussionsspørgsmål. I fagprogrammer biologi på SG ligger kostprogrammet Winfood, dette modul indledes med en introduktion i anvendelse af programmet, hvorefter eleverne enkeltvis/parvis indtaster data fra medbragte kostplan, efterfulgt af beregning. Eleverne skriver journal, og arbejder parvis med diskussionsspørgsmål. Samtidig foregår individuel snak med hver elev om resultatet af deres kostanalyse. Lektie æg eksperimenter og hoppeæg. 10. Modul. Osmose med ægeksperimenter og hoppen æg. Indledningsvis en snak om Osmose. Dernæst en gennemgang af øvelsen og parvis opstilling af hypotese. Eksperimentelt arbejde se nedenstående, og udarbejdelse af journal. Ægsperiment: Et ægs skal består af kalk. for at fjerne skallen, lægger man ægget i eddikesyrer i 1-2 dage. Og vupti, så er skallen væk

9 Så putter vi et æg i hver væske, herunder: Æg A) Isotonisk vand (betyder samme spænding, dvs. vand der svarer til det vand der er inde i ægget) Osmose 1,5 gram kali (Saltet er ikke kommet i i denne analyse) 2,5 g. NaCl 50 g. sukker 1 L. vand Æg B) Demineraliseret (uden mineraler) Æg C) 3 gange stærkere væske end Isotonisk Tid M A d A m B d B m C D C Time Gram Cm Gram Cm Gram cm (massen) (diameter) 0 69,3 5,5 75,7 5,2 63,2 5,0 1/4 69,6 5,0 76,6 5,2 63,4 5,5 1/2 70,4 5,0 77,8 5,2 63,9 3/4 70,73 5,0 78,4 5,2 64,5 1 71,5 79,2 64,3 1 3/4 72,6 80,8 64,9 2 75,7 81,1 64,8 2 1/4 73,0 81,4 65,3 2 2/4 72,8 81,3 65,2 2 3/4 81,5 65,4 fejlkilde: der kan være vand på ægget, når det vejes. fejlkilde: KCl mangler Vi putter et æg i sukker (el. sirup, om man vil). Ægget krymper, fordi sukkeret trækker vand ud.

10 11. Hvilken ske brænder på fingrene først? Stål, sølv, træ, porcelæn, aluminium eller plastik? Det er et spørgsmål om varmeledningsevnen. Her kan du se tabeller for varmeledningsevne. Mange af stofferne kender du: Hvilke andre fysikvariable ville du tage hensyn til, hvis du skal vælge hvilket stof skeen skal være lavet af? - Lettest for dig at fremstille i en svensk skov, når den er brækket. - Mest energikrævende at fremstille. - Helst med i rygsækken på en lang vandretur. - Mest hygiejnisk. - Mest miljøvenlig at komme af med.

11 12. Modul. Varmeledningsevne. Formål: at finde materialet flamengos varmeledningsevne, som man har givet symbolet, λ. Den måles i W/(m*K). W er enhed for effekt, Watt, m er enhed for længde, meter, og K er enhed for temperatur, Kelvin. Vi bruger Celsius normalt, men når vi har en temperaturændring er 1 grad Celsius = 1 grad Kelvin. Opstilling: Inde i kassen hænger en lastbilpære og varmer luften op. Pærens effekt kommer fra strømforsyningen yderst til venstre og måles med effektmåleren. Vi opsamler data med en LabPro. Temperaturen inde og ude giver os temperaturforskellen, Δt. Her ses temperaturudviklingen i og uden for kassen. Vi skal bruge temperaturforskellen og lader programmet udregne den:

12 Temperaturforskellen er her blevet Δt = 32,8 0 C efter en halv times tid. Når temperaturen inde i kassen ikke stiger mere kan vi regne med at tabet af energi hvert sekund, effekten P tab, ud gennem kassens sider er lige så stor som den effekt vi tilfører med pæren, P pære. P pære aflæser vi i Watt på effektmåleren. Måler vi kassens højde, h, længde, l, og bredde, b, kan vi udregne overfladens areal i kvadratmeter, A = 2*h*l+2*h*b 2*l*b. Vi måler væggenes tykkelse, L, og så har vi alle størrelser til at finde den varmeledningsevnen med formlen: λ = P *L/(A* (ti-tu)) = 31 W * 0,025m /(1,15m 2 *32,8 0 C) = W/(m*K). Her kan du se tabeller for varmeledningsevne:

13 13.b Læreren bygger høkasse af polystyren sammen med særligt interesserede elever. Høkassen konstrueres af en polystyrenplade til gulve 60cm * 120cm * 10cm og skæres i tre dele med varm tråd. Med osteskærerstrenge af rustfri stål fås passende varmeskærer. Aluminiumsskinnerne er til almindeligt gardinophæng. Strømforsyningens strømbegrænser sættes på 2,5 3 Ampere. Med skæreapparat og centreringsakse skæres et hul svarende til kasserollen. Aksen skal være af ikke ledende materiale fx en tilsnittet spisepind af bambus.

14 I tre timer afprøves høkassen: LoggerPro-graf viser temperaturfald fra 88 til 70 grader på 180 minutter eller 3 timer: Kasserollen har stået på en komfurplade i 10 minutter med otte aspargeskartofler og er derefter nedsat i høkassen og LoggerPro er startet. Temperaturen ses at falde med 2 grader på 20 minutter. At holde temperaturen uden at bruge elektrisk energi til komfuret er en sparemulighed. Hvilke fordele kan der ellers være ved at bruge høkasse?

15 14. Modul. Vi laver mad. Vi afholder 14. og 15. modul mandag aften på skolen, hvor vi har 2 køkkener til vores rådighed. Eleverne opdeles i grupper der laver hhv. kartofler, kartoffelmos, kartofler i høkasse, agurkesalat, sovs og pandestegte frikadeller, frikadeller stegt i ovn, frugtsalat og håndpisket flødeskum. Der måles temperaturudvikling i frikadeller i ovn og på pande og forskellen skal tolkes ved brug af begrebet om varmeledningsevne for stål og for luft. Med begreb om osmose forklares Frøken Jensens opskrift: - Hvor længe skal en kartoffel være nedsænket i kogende vand for at opnå ca. 100 grader i midten? Du skal måle temperaturudviklingen i kartofler lagt i kogende vand og i kartofler færdigtilberedt i høkasse ved brug af LoggerPro. Kartoflernes tykkelse kan kontrolleres med fx et 40 mm afløbsrør. Et grillspid vil mindske risikoen for flækkede kartofler. Grøn graf er termometer direkte i det kogende vand. Blå graf er termometer i kartoffel med kendt diameter 2 cm. Rød graf er termometer i kartoffel med kendt diameter 2 cm, men med tendens til at løsne sig fra kartoffel. Orange graf er termometer i aspargeskartoffel med mindre diameter end 2 cm. Spørgsmål om variabelkontrol ses her i at aspargeskartoflen begynder ved lavere temperatur, men den overhaler de tykkere kartofler på grund af sin mindre diameter.

16 Gourmet-øvelse: Der undersøges forskellige arter kartofler. Der afprøves forskellige tider for kartofler i høkassen med henblik på at opnå den bedste smag og en bedste konsistens. Herunder undersøges det om kartoflerne skal ligge med eller uden vand i kasserollen i høkassen. Med flere høkasser kan forskellige kokke lade deres mad prøvesmage. Smagsdommere kan premiere. 15. Modul. Vi spiser og fremlægger resultater. Nu er der hyggelig fællesspisning. Mellem hovedret og dessert fremlægger de enkelte grupper deres fremgangsmåde og vigtigste resultater. En skriftlig sammenfatning fra de enkelte grupper lægges i fronter rum, og bliver således tilgængeligt for alle i forbindelse med efterfølgende rapportskrivning.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør

Jule menu Stegte sild i eddikelage. Karrysalat / æggesalat (Til sildemaden) Ingredienser: Forklaring: 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Jule menu 2013 Stegte sild i eddikelage 5 Sildefilet Rugmel, groft Smør Lage: 4 dl. Eddike 1 dl. Vand 150 gram Sukker 4 laurbærblade 12 Peberkorn, sorte * 1 Løg Vask sildefileterne godt og lad dem dryppe

Læs mere

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)

Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9

VIdEn VÆKST BalancE. BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. BaSISarK 1/9 VIdEn VÆKST BalancE BaSiSark MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD BaSISarK 1/9 Indhold Hakkebøf 2 Bøf 3 Svinekotelet 4 Skinkeschnitzel 5 Skinkemignon 6 Frikadeller 7 HUSK de 8 stegeråd 8 2/9 Hakkebøf 1

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (

Hjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen ( Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Æblekage med rugbrød.

Æblekage med rugbrød. Æblekage med rugbrød. Ingredienser: 150 g rugbrød 75 g smør 75 g farin 1 æg 75 g mel 1 tsk bagepulver 1 tsk stødt kanel 3/4 dl mælk 2-3 æbler 1 spsk kanelsukker Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200 grader.

Læs mere

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle!

Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! Nem glutenfri opskrift fra Doves Farm på lagkagebunde. Kan nydes af alle! 150 g smør* 150 g sukker 2 dråber vaniljeekstrakt 2 æg** 150 g glutenfrit selvhævende hvidt mel fra Doves Farm (Self-raising White

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper

Opskrifter. Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad. Supper Opskrifter Supper Saucer Tilbehør Desserter Varme og kolde drikke Babymad Supper Grøntsagssuppe af rå grøntsager 1 kogt kartoffel 1 gulerod, 1 tomat En lille smule peber Selleri, agurk osv. efter smag

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Steroler Voksagtige fedtstoffer fx kolesterol og forstadie af D- vitamin. Findes navnlig blandt kød, mælk, æg og smør.

Steroler Voksagtige fedtstoffer fx kolesterol og forstadie af D- vitamin. Findes navnlig blandt kød, mælk, æg og smør. Kroppen A f J o h a n P h u a i - K r a t h o k B e c k e r, J ó h a n T e i t u r S v e i n s s o n T h o m s e n, L o u i s e H o l m J ø r g e n s e n & T o m m i H j o r t h Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN Her kan du få en masse gode ideer af Økobanden til hvordan du kan gøre din fødselsdag sund, sjov og økologisk. BEMÆRK: Fødselsdagsopskrifterne er til 10 børn. MENU 1 Æbleorm af

Læs mere

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack

Eriks Mad og Musik. 11. 02. 2012 Tema: DDR-mad Østtysk mad. Gurkenjoghurt-Cocktail. Spreewald-agurke snack Spreewald-agurke snack Eriks Mad og Musik. 0. 0 Tema: DDR-mad Østtysk mad Gurkenjoghurt-Cocktail Syltede agurker lille bæger creme fraiche. spsk flydende honning. Rør honningen godt ud i creme fraichen.

Læs mere

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt

DUD 2011 Vestlimfjord Distrikt Boller 20 g gær 4 ss. mælk 40 g smør 20 g sukker ¼ ts. salt 1 æg 200 g mel (3½dl) Mælk, smør, sukker og salt smeltes, afkøles til lillefinger temperatur Gær opløses heri Æg og mel tilsættes, og det hele

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun

Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Vindermenuen fra Kartoffelprisen 2013 Af: Erik Kroun Forret Boullionkogt Gul Vandel med kartoffel dildcreme på Royal, stuvede Rød Vandel og muslinge sauce med dild akvavit Boullionkogt Gul Vandel Kom den

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry

Æblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere