Børneliv og Læreplaner

Transkript

1 Børneliv og Læreplaner Opgaven er udført uden uretmæssig hjælp. Mona S. Qvistgaard Christensen Hv09008 Vejleder: Pernille Sams Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemstilling:... 4 Problemformulering:... 4 Emneafgrænsning:... 4 Metodeafsnit:... 5 Hvad menes der med det gode børneliv?... 6 Mihaily Csikszentmihaily flow... 6 Lev Vygotsky Leg og læring Daniel Stern relateringsdomæner:... 8 Axel Honneth anerkendelse:... 9 Hvordan kan de pædagogiske læreplaner støtte børns trivsel, udvikling og læring? Knud Illeris Bredt og snævert læringsbegreb Pædagogisk praksis Fremtidens pædagoger skal starte skolen i vuggestuen Konklusion: Litteraturliste:

3 Indledning: Jeg har valgt at have fokus på, hvordan det er muligt at virkeliggøre de pædagogiske læreplaner, så det gavner det gode børneliv, da jeg mener, at det gode børneliv er fundamental for børnenes udvikling og trivsel i institutionerne. Ifølge FN konventionen om barnets rettigheder forpligter vi os til at til at tage udgangspunkt i barnets bedste. Dette indebærer bl.a. at alle børn har ret til omsorg, udvikling og medbestemmelse. 1 Da børn tilbringer en stor del af deres tid i institutionerne, har dagtilbuddet fået en opdragelsefunktion, hvor det er vigtigt, at pædagogerne har nogle redskaber og muligheder for at skabe rammerne for det gode børneliv 2. I de senere år er der kommet mere fokus på, hvad børnene får ud af at gå i institutionerne, de skal lære meget mere end tidligere. I 2004 blev det vedtaget ved lov, at de pædagogiske læreplaner skulle implementeres i daginstitutionerne, denne lov blev vedtaget for at for at tilgodese børnenes udvikling og bryde den negative sociale arv. De pædagogiske læreplaner blev modtaget på mange forskellige måder, nogle pædagoger frygtede at de skulle til at opfinde ny pædagogik og lave en masse projekter. Mens andre så det, som en mulighed for at dokumentere og reflektere over egen praksis. De pædagogiske læreplaner blev vedtaget for at synliggøre det pædagogiske arbejde og sikre at børnene tilbydes en aldersvarende læring og udvikling på alle de områder, som er nødvendige for at give barnet de bedste forudsætninger, for at få et sundt selvværd og blive et helt menneske 3. Alt dette lyder rigtig godt, men desværre har jeg i mit arbejde som dagplejer og gennem mine praktikker erfaret, at der kan opstå forskellige problematikker i arbejde med de pædagogiske læreplaner. Som dagplejer hilste jeg læreplanerne velkommen, da dette medvirkede til at jeg blev mere bevist omkring min egen praksis, samt gav det mig mulighed for at fastholde og synliggøre den pædagogiske praksis, men en del af mine kollegaer syntes ikke om, at vi skulle til at evaluere og dokumentere, da de havde en forforståelse for at det var børnene der skulle måles og vejes, og ikke selve læreprocessen. Ligeledes har jeg gennem mine praktikker mødt pædagoger med meget forskellige holdninger til læreplanerne. Dette har medført at jeg har været i forskellige dilemmaer. Blandt andet har jeg været med til at udforme læreplan for de 3-årige, hvor vi havde fokus på emnet natur og naturfænomener. Vi planlagde ture ud af huset til nærliggende naturområder, samt lavede " lærerplaner i praksis"s IBIL s.10 3

4 planer for hvilke redskaber, vi ville tage med derud til forskellige aktiviteter. Men vi kom næsten ikke på nogen ture, da de blev aflyst af forskellige grunde. Ligeledes erfarede jeg, hvorledes et barns læring blev hæmmet ved at pædagogen brugte definitionsmagten, for at få barnet til noget i en aktivitet som barnet ikke havde lyst til og et andet barn hvis problemer med jævnaldrene ikke blev taget alvorligt, da der ikke blev handlet ud fra loven omkring læreplaner hvis fornemmeste mål er at sikre barnets naturlige udvikling, samt en skærpet indsats ved de børn, der af en eller anden grund har ringe vilkår. Problemstilling: Ifølge dagtilbudsloven 8." Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. 4 " For at kunne udarbejde og arbejde med læreplanerne, er det vigtigt at være bevidst omkring de dilemmaer, der kan opstå undervejs. Det kræver bl.a. at pædagogerne er reflekterende og bevidste omkring det pædagogiske arbejde i forhold til det gode børneliv. Da de pædagogiske læreplaner lægger op til leg og læring, skal der i institutionen skabes en fælles forståelse omkring, hvilke læringssyn det pædagogiske arbejde er baseret på, samt at stille sig kritisk overfor læringsfikseret pædagogik, da det kan hæmme børnenes trivsel, udvikling og læring. Problemformulering: Hvordan er det muligt at virkeliggøre de pædagogiske læreplaner så det gavner "det gode børneliv"? Emneafgrænsning: Fokusområdet i dette projekt er, hvordan det er muligt at virkeliggøre de pædagogiske læreplaner, så det gavner det gode børneliv i institutionerne. Hertil finder jeg det nødvendigt at begrænse mig, da der er mange aspekter omkring det gode børneliv. Jeg har valgt at redegøre for leg og læring, relateringsdomæne, selvfølelse, selvtillid og selvværd og anerkendelse. Da jeg mener, at det 4 4

5 grundlæggende for børnenes gode børneliv er gode relationer, hvor legen er medskaber til børnenes fysiske, psykiske, intellektuelle, sproglige og sociale udvikling, som er fokusområderne i læreplanerne. Ligeledes vil jeg redegøre for forskellen mellem et bredt og snævert læringssyn. Metodeafsnit: For at kunne redegøre for hvad der menes med det gode børneliv, har jeg valgt, at anvende relevant litteratur, ud fra min problemformulering, samt anvende empiri fra mit arbejde som dagplejer og mine praktikker i form af iagttagelser. Jeg vil starte opgaven med at redegøre for, hvad der menes med" det gode børneliv". Her har jeg benyttet bogen "Anvendelse af nyere pædagogik", da den indeholder erfarings- og videnskabeligbaseret viden. Hertil har jeg valgt at anvende forskellige teoretikere. Mihaily Csikszent teori omkring flow, som giver en forståelse for børnenes leg, da det er med til at understøtte legens betydning for det gode børneliv i udarbejdelsen af læreplanerne. Vygotsky teori omkring leg og læring, da han beskæftiger sig med børns leg og udvikling af begreber og sprog, samt tegneudvikling, Hans fokusområde er den menneskelige bevidsthed og dens udvikling gennem dannelse af højere psykologiske processer. Han ser mennesket som værende aktiv, handlende og søgende skabning, som kan udnytte egne potentialer. Jeg finder hans teori relevant i forhold til læreplanerne, da der i læreplanerne ligges op til læring og udvikling, og ved at anvende hans teori kan man have fokus på samspillet i læreprocessen. Daniel Stern teori bygger på den tidlige tilknytning, samt er teorien baseret på observationer og psykoanalytiske teorier, som fortæller noget om barnets udvikling i forhold til selvforståelsen. Ved anvendes af hans teori, kan pædagogerne have fokus på barnets alsidige udvikling, samt på barnets sociale kompetencer, da den tidlige tilknytning får betydning for hvorledes selvforståelsen og identitet udvikles, samt hvorledes barnet agere i interaktionen. Axel Honneth s kritiske teori omkring anerkendelse, som han har opdelt i 3 sfærer, hvor anerkendelse er nødvendig for udviklingen af selvopfattelse og identitet. Berit Bae s teori omkring anerkendelse, da hun betragter anerkendelse værende en proces, som via kommunikationen udvikler interaktionen mellem mennesker. Hvis pædagoger arbejder med en anerkendende tilgang, kommer det til udtryk i læreplanerne, ved at børnene for får med- og selvbestemmelse i hverdagen, som har betydning for det gode børneliv. 5

6 Knud Illeris teori omkring læring, da han mener at læringen finder sted som en integreret proces mellem samspil, indhold og drivkraft. Efterfølgende vil jeg redegøre for forskellen mellem et bredt og et snævert læringssyn, da dette vil have betydning for, hvorledes der prioriteres i det pædagogiske arbejde indenfor de seks læreplanstemaer. Jeg vil komme med et bud på en pædagogisk praksis, hvor det gode børneliv er i fokus i arbejdet med læreplaner og konkretisere dette i eksempler indenfor de 6 temaer. Sidst i opgaven vil jeg blande mig i den aktuelle debat på lige netop dette område. Regeringen har bevilget et meget stort beløb til Ny pædagoguddannelse for blandt andet at få mere læring i vuggestuen og d.13/ kunne man i Politikken læse en artikel med overskriften Fremtidens pædagoger skal starte skolen i vuggestuen. Hvad menes der med det gode børneliv? "Det er et godt børneliv, når man kan cykle hver dag, når far og mor elsker mig, når jeg leger med min lillebror, tegner, er i børnehaven og på ferie." Casper 4 år. 5 Børn kan kvalificeret fortælle om, hvad de anser som et godt børneliv. Det afgørende for barnet er således at være en del af et fællesskab. Dette fællesskab kan være med voksne eller legekammeraterne. I børnenes udsagn om det gode liv prioriteres legen højt. Legen opleves som en frivillig spontan aktivitet, hvor børnene er selvbestemmende og udviser stor glæde. Mihaily Csikszentmihaily flow Det er ifølge Mihaily Csikszentmihaily i velfungerende lege, at børn kan opleve flow, der er så berigende at de udfører denne leg for legens skyld. Flow beskrives som en udelt oplevelse, en tilstand af lykke. Oplevelsen koncentreres om et lille felt, så uvedkommende indtryk udelukkes. Børnene glemmer sig selv og føler ligeværdig. De har fuld kontrol over deres omgivelser, selv om der er forskellige udfordringer. Flow beskrives som en oplevelse proces hinsides angst og kedsomhed. For at børnene i institutionen kan opleve flow, skal der være ligevægt mellem krav og 5 " Anvendelse af nyere pædagogik" s 14 6

7 evner. Det er i denne tilstand at tid og sted forsvinder og børnene opnår tilfredshed og følelsesintensitet. 6 Flow handler således om nydelsesfulde læringsprocesser. 7 Adskillige teoretiker har gennem tiden beskæftiget sig med legens betydning for barnet udvikling, og selvom de kan have forskellige syn på legen, er de enige om, at legen har en grundlæggende betydning for børnene udvikling. I arbejdet med læreplanerne har legen en central rolle i samtlige seks læringstemaer, da børn lærer og udvikler forskellige kompetencer gennem legen. Jeg vælger altså i denne opgave at koncentrere mig om leg som et væsentligt aspekt i forhold til det gode børneliv. Lev Vygotsky Leg og læring. Ifølge Lev Vygotsky leger børnene for at tilfredsstille sine behov og motiver, hvor opfyldelse af motiverne er afgørende for legens udvikling. Spædbarnet er bundet til sanselege, hvor barnet stimuleres gennem kontakt, berøring, handling og lyde. Det er gennem egne sansninger og handlinger at barnet opnår mening. Lev Vygotsky mener, at barnets i takt med den biologiske udvikling lærer at skelne mellem det visuelle og det meningsfulde i deres lege, det er gennem legen at de undersøger verden, hvor de erhverver sig ny mening. De udvikler evne til at mester egne lege, det er denne form for leg Lev Vygotsky kalder "lade som om legen", i disse lege anvender børnene ofte forskellige redskaber som fantasiobjekter, da barnet har udviklet evnen til at skelne mellem oprindelige redskaber og fantasiobjekter. Dette er med til at udvikle verbal tænkning hos børnene, hermed menes der, at sprog og tænkning er uadskillelige. Til at begynde med er barnets tænkning nonverbalt, men efterhånden udvikler sproget og tænkningen sig til et. Hermed udvikles begrebsudviklingen, som er en aktiv del af de intellektuelle processer, der opstår gennem forståelse, problemløsning og kommunikation. Det vil sige, at ordene som redskaber er nødvendige for tænkning i begreber og begrebdannelse. 8 Den grundlæggende rolle er den sociale interaktion, da fællesskabet spiller en central rolle i "at skabe mening". Lev Vygotsky mener, at vi alle er født med biologiske funktioner, mens udviklingen af de kognitive funktioner sker i interaktion mellem de kulturelle og sociale vilkår. Relationer opstår mellem barnet og en mere kompetent person, hvorved rammen for den kognitive udvikling dannes. Det er her Lev Vygotsky taler om zonen for nærmeste udvikling, da han mener at der er forskellen på det, som barnet allerede ved, og hvad barnet behøver 6 Orden og kaos s Anvendelse af nyere pædagogik s 98 8 " Vygotsky i pædagogikken" s

8 hjælp til at udvikle. Det barnet får hjælp til i dag, vil barnet selvstændigt kunne efterfølgende 9. Han opdeler dem i 3 zoner. 10 Med udgangspunkt i Lev Vygotsky teori skal pædagogerne i arbejdet med læreplanerne skabe rum for læring, da børn forholder sig kreativt til sit miljø og anvender det som giver mening for det i dets egen udvikling. Eks. I mit udviklingsprojekt i tredje praktikperiode tog jeg udgangspunkt i læreplanstemaet "krop og bevægelse", hvor jeg planlagde og udførte forskellige aktiviteter i og ud af huset, hvori jeg ville skabe forskellige læringsmiljøer, hvor der var plads til både "store lege" og fordybelseslege, strukturerede og "fri lege". En af mine aktiviteter var at igangsætte svømning en gang om ugen, hvor jeg ville give plads til den "frie leg". Da det er igennem legen, at børnene blandt andet udvikler deres sociale kompetencer og danner venskaber. I svømmehallen blev jeg opmærksom på, at det ikke var alle der var helt trygge ved vandet, dem talte jeg opmuntrende og støttende til, hvorefter jeg ventede til de var klar til at komme i vandet. Da jeg er opmærksom på, at der kun kan ske en læring gennem samspillet hvis det giver mening for barnet. Ved at se på de andre og ved at jeg hele tiden var ved deres side gennem hele processen, turde børnene til sidst at hoppe i fra kanten, samt var de også med over i det dybe bassin. I aktiviteterne brugte jeg relationsmodellen som styringsredskab, og som dokumentation og evaluering for den pædagogiske praksis. Daniel Stern relateringsdomæner: Daniel Stern mener, at alle fødes som sociale væsner, som fra spæd indgår i nære relationer. Her kan barnet via sanselige ressourcer opleve og danne erfaringer, samt er barnet bevist omkring sin eksistens. Daniel Stern mener, at vi kan forstå mennesket i forhold til de relationer de indgår i, hvor det basal er behovet for tilknytning og for at udforske. Hans fokusområde er barnets bevidsthed, hvor sproget er primært, da man kan omsætte oplevelser til sprog. I den sproglige kommunikation kan der være en risiko for at blive misforstået. Daniel Stern deler teorien omkring selvoplevelse og relateringområdet op i 5 domæner Domæner skal ikke ses som faser, der erstatter hinanden, men derimod som fornemmelser, der bliver ved med at dannes og udvikles. Da disse fornemmelser vil være aktive hele livet, og have betydning for barnets selvopfattelse og identitet. 13 Ved at pædagogerne er bevidste herom, kan de 9 "udviklingspsykologiske teorier" s Bilag 1 11 "udviklingspsykologiske teorier" s Bilag 2 13 "udviklingspsykologiske teorier" s

9 arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling, ved at planlægge den pædagogiske praksis så den tilgodeser børnenes relationer, hvorved de får styrket de sociale kompetencer. I den pædagogiske praksis oplevede jeg en pige og dreng fra samme dagpleje starte i børnehaven. Drengen som mødte tidligere end pigen, spurgte mange gange i løbet at morgen, hvornår pigen ville kom, og var mange gange ude for at kikke efter hende. Han begyndte ikke at lege før hun kom. Vi prøvede, om vi ikke kunne få ham motiveret til at lave noget andet end at vente, men det lykkes aldrig fuldt ud. Efter et stykke tid hvor de var blevet mere trygge ved at komme i børnehaven, og havde lært pædagogerne og børnene bedre at kende, begyndte de at lege med andre børn og tale mere med pædagogerne. Dette mener jeg, er et godt eksempel på hvad det betyder at indgå i en interaktion, samt hvor børnene via deres ressourcer og erfaringer først forholder sig til det de kender, hvorefter de udvider deres relationer. Pædagogen skal ifølge Vygotsky tage udgangspunkt i det enkelte barn, men i praksis kan dette godt være svært, da børnene kan befinde sig i de forskellige domæner, men hvilke der kommer til udtryk, er meget afhængig af hvorledes barnet har det i den aktuelle situation. Axel Honneth anerkendelse: Axel Honneth deler hans teori omkring den anerkendende relation op i 3 sfære 14. Emotionelle anerkendelse (privat sfære); barnet møder anerkendelse i det nære sociale miljø i form af kærlighed, hvor barnet opnår den grundlæggende selvtillid. Hvis barnet ikke møder anerkendelse i denne sfære, vil barnet selvtillid blive skadet. retslige anerkendelse (retslige sfære);barnet opnår anerkendelse i samfundet, gennem lovsikrede rettigheder, som giver ret til med- og selvbestemmelse, her opbygges barnet selvrespekt, og følelsen af at blive inkluderet i det sociale samspil. Hvis barnet ikke opnår dette, vil barnet føle sig krænket og selvrespekten vil blive nedbrudt 15 Solidaritet(solidariske sfære);barnets anerkendelse i de forskellige fællesskaber, det værende privat, i institutionen og i fritidslivet, hvor barnet opbygger selvværd, som giver positive erfaringer. Opnår barnet ikke dette vil det medføre lavt selvværd, som kan give skade på selvopfattelsen. 14 "pædagog i en mangfoldig verden" 15 "Axel Honneth og en teori om anerkendelse" 9

10 Axel Honneth forståelse for anerkendelse, forudsætter at hele mennesket bliver anerkendt i sin fremmedhed i alle 3 sfærer, for at opnå selvagtelse, selvtillid og selvværd, som er en forudsætning for det gode liv. Han mener ikke, at anerkendelse kan tvinges frem hos den enkelte, men at anerkendelse skal foregå eget initiativ. 16 Berit Bae anerkendelse. Ifølge Berit Bae handler anerkendelse om relationer, hvor der ligges vægt på selvrefleksion og afgrænsethed, da hun mener at barnet selv er klogest sin egen virkelighed, samt løsninger på de problemer der kunne opstå. Pædagogen kan være med til at fremme barnet egen refleksion og problemløsningskompetence, ved at være lyttende og spørgende. I den pædagogiske praksis skal pædagogen være opmærksom på de forskellige kommunikationsmønstre der er i institutionen, da børn skal kunne mester at interagere med børn og voksne i institutionen. Berit Bae bruger begreberne snævre og rummelige mønster til at beskrive pædagogens kommunikationsmønster. Her er der tale om en ikke - anerkendende og anerkendende væremåde. Hvis pædagogen benytter de snævre mønster kan dette komme til udtryk ved blandt andet; at pædagogen ikke kan koncentrere sig om et barn eller to børn alene, stille for mange spørgsmål til barnet, men ikke lytte til svarene, ligeledes vil pædagogen ofte komme til at anvende definitionsmagten, da pædagogen vil være vurderende og definerende i kommunikationen. I det rummelige mønster vil pædagogen være opmærksom på ikke at misbruge definitionsmagt, samt være bevidst omkring sin afgrænsethed og selvrefleksion. Pædagogen vil udvise empati og behandle barnet ligeværdigt, være lyttende og spørge ind hvis der er noget der ikke er forstået. Ved rummelige mønstre vil pædagogen bekræfte barnet, hvor barnet vil føle sig anerkendt da bekræftelse handler om at spejle sig i barnets oplevelser. Er den pædagogiske praksis præget af et snævert mønster, vil børnene blive usikre, bange for at sige noget forkert, ikke føle sig forstået og ikke opleve den tætte kontakt med pædagogen. Der vil være risiko for at barnet udvikler lavt selvværd. I den pædagogiske praksis har jeg i mine praktikker arbejdet med den anerkendende relation, der igennem har jeg oplevet at jeg ikke selv har handlet anerkendende. Eks. 2 drenge er mødt ind om morgen og er meget støjende. Det ene øjeblik er de venner, næste øjeblik er de uvenner og slås. Efter et stykke tid, kan jeg høre at de er sammen ude på toilettet. På vej derud hører jeg den ene skrige højt, og jeg skynder mig hen og åbner døren, hvor jeg spørger: 16 %20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf 10

11 hvad der er galt. Drengen der skriger, fortæller at den anden dreng har tisset på ham. Jeg kikker på den anden dreng og fortæller, at dette ikke er ok, og at de ikke må gå på toilettet sammen. Drengen der havde tisset, fortæller at han ikke kunne styre den. Her er jeg ikke lydhør, men siger igen, at det ikke er ok, at gå på toilettet sammen. Efter episoden, siger jeg til drengene at vi skal ud. Dette vil drengene ikke, men jeg siger, det skal vi. Efter et par minutter kommer jeg til at reflektere over min handling, og fortryder at jeg har sagt at vi skal ud, når nu de ikke har lyst. Men på dette tidspunkt kommer en anden pædagog med andre børn, som trænger til at komme ud. Så jeg får drengene til at trække i tøjet ved at sige, at det skal de. Samtidig prøver jeg at komme med forslag til, hvad jeg vil lave med dem når vi kommer ud. Og vi bliver enige om fodbold. Her er et tydelig eksempel på at jeg ikke er anerkendende i min kommunikation. Jeg er ikke lyttende, og giver ikke børnene lov til med - og selvbestemmelse. Børnene bliver tvunget ud på legepladsen, for at der kan komme noget ro i institutionen. I denne episode er jeg den autoritære i et asymmetrisk forhold. Det bedste i denne situation ville være, hvis jeg havde handlet ud fra den komplementære relation med anerkendelse og forståelse, da drengene var på toilettet. Hvor jeg kunne have lyttet til, at det bare var et uheld, og hjulpet drengene med at håndtere konflikten derfra. Efterfølgende eller inden episoden burde jeg havde fundet ud af hvad der lå til grund for deres konflikter. Ved kritisk at reflektere over mine tænkemåder og handlemuligheder ud fra pædagogiske teorier, kan situationer som denne være med til, at jeg kan ændre mine handlemuligheder i fremtiden. Ud fra Axel Honneths teori har jeg ikke handlet anerkendende i den retslige sfære, hvilke kommer til udtryk ved at jeg ikke har handlet ud fra " Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 7 Stk. 2. skal dagtilbuddet i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst." 17 Ligeledes handlede jeg heller ikke anerkendende i den solidariske sfære som kommer til udtryk ved at jeg ikke anerkender børnene, for deres individuelle særegenhed, som et enestående og uerstatteligt individ 18. Ifølge Berit Bea handler jeg ud fra det snævre mønster, da jeg ikke lader børnene bruge deres problemløsningskompetence, men benytter mig af definitionsmagten d kl %20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf d kl

12 Hvordan kan de pædagogiske læreplaner støtte børns trivsel, udvikling og læring? Med indførelse af de pædagogiske læreplaner blev kravene skærpet i den pædagogiske praksis, da der skal opstilles mål for den konkrete læring, samt beskrive hvilke metoder og aktiviteter institutionen skal benytte for at dokumentere og evaluere læringsprocesserne. Dette indebærer at der er nu kommet udvikling og læring på dagsordren. 19 Bekendtgørelsen har opstillet 6 temaer, som skal danne rammerne for det pædagogiske arbejde. 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Det er op til den enkelte institution hvorledes der arbejdes med læreplanerne, ud fra hvilken kultur, værdigrundlag og pædagogisk målsætning de har i den enkelte institution. Da leg skal prioriteres højt i den pædagogiske praksis, er det således vigtigt, at pædagogerne støtter de børn som ikke leger, til at komme i gang med at lege. I den pædagogiske praksis vægtes således det gode børneliv og nydelsesfulde læringsprocesser 20. I udarbejdelse af læreplanerne, er det vigtigt at man tager udgangspunkt i en formulering af, hvad der er det gode børneliv, da der hermed dannes grundlag for en udviklingsorienteret pædagogik. Knud Illeris Ifølge Knud Illeris opfattes læring som en samspils- og tilegnelsesproces. Han opstiller en grafisk model i form af en læringstrekant, med en omkringværende cirkel, hvor læringens dimensioner udgør de tre poler. 21 Indholdsdimensionen udgør den kognitive del, som indeholder den erhvervede viden, tænkning, forståelse, erkendelse, overblik og sammenhæng. Altså det der har med fornuften at gøre "gode læringsmiljøer for børn" s Anvendelse af nyere pædagogik s læring s 38 12

13 Drivkraftsdimensionen som udgør den psykodynamiske, hvor der opbygges energien til selve læringsprocessen, som indeholder følelser, vilje og motivation. 23 Cirklen udgør den samfundsmæssige dimension, som indeholder samspilsprocessen mellem barnet og omverden, hvori der er et socialt niveau (institutionen) og et samfundsniveau. 24 For at der i samspillet skal ske en læring, er drivkraften hos barnet en forudsætning, ligeledes er læringen også betinget af de sociale og samfundsmæssige sammenhænge. 25 Bredt og snævert læringsbegreb I den pædagogiske praksis skal pædagoger ifølge dagtilbudsloven 7 Stk. 3. "... fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring." 26. Hermed ligger lovgivningen op til et bredt læringsbegreb, hvor læring og udvikling foregå gennem barnets egen handlinger. Dette betyder, at i udarbejdelsen af læreplanerne, at der er fokus på en trivsel- og udviklingsorienteret pædagogik, hvor barnets udvikling, trivsel og læring dynamisk hænger sammen med deres kropslige, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Det indebærer en dialektisk tænkemåde, hvori der medtænkes, hvorledes der bedst støttes op omkring det gode børneliv, ud fra hvad der kan iagttages og ikke iagttages. 27 Hvis der kun er fokus på det der kan iagttages, vil meget af børnenes læring blive ignoreret, da børn i deres lege udvikler forskellige kompetencer, som vi umiddelbart ikke kan se. 28 Bliver læringen fokusområdet for det pædagogiske arbejde, er der tale om et snævert læringssyn, hvor den læringsfikserede pædagogik ignorerer betingelserne for læringen 29, og der anvendes kun årsags-virknings-tænkemåde, hvor pædagogerne kun ser på børnenes handlinger, mens udviklingen af børnenes selvværd ignoreres. Hermed sker læringen på bekostning af det gode børneliv. 22 Læring s IBID s IBID s IBID s kap børneliv og læreplaner s anvendelse af nyere pædagogik s Børneliv og læreplaner s

14 Eks. Når jeg som dagplejer havde lagt flyverdragten på gulvet, hvorefter jeg holdte Emil i hænderne mens jeg talte vejledende til ham, hvorpå han kunne sætte sig og prøve at kravle i den. Først det ene ben, hvorefter det andet, så rejse han sig med hjælp fra mig, hvorefter vi sammen fik armene i og lynet den. Jeg var ved han side og hjalp til, men ikke så meget at jeg overtog processen, da jeg havde et ønske om at Emil skulle blive selvhjulpen, hvorved at han vil opnå en kompetence og dermed få styrket hans selvværd, samt arbejde ud fra den nærmeste udviklingszone. Havde jeg handlet ud fra den læringsfikserede pædagogik, havde selve læringen af at tage flyverdragten på været mit fokus område, hvorved jeg havde overset hvilke betingelser der var for udviklingen af selvfornemmelsen og selvværdet. Jeg ville i mit arbejde som dagplejer kun have øje for barnet ydre handlinger, og ikke have forståelse for at barnets udvikling og læringsmuligheder ligger i den anerkendende relation. 30 Pædagogisk praksis I børnehaven hvor jeg var den 2 praktikperiode betragtede de institutionen som 4 centrale læring zoner. - Det kreative værksted - Køkken/alrum - Balsal - Uderummet De sociale kompetencer og personlige udvikling var det fundamentale i børnehavens pædagogik. Hvor de øvrige temaer (sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier), sås som noget der udvikles i større eller mindre grad af de 2 temaer. I balsalen var god plads og rum for at lege, hvor hele kroppen kunne være i bevægelse. Her leges der med udklædningstøj, tæpper, puder og høres musik, samt var der mørklægningsgardiner og lyseffekter. Døren hertil var ofte lukket, så der er voksenfri leg. Men en gang om ugen igangsatte jeg forskellige sanglege, nogle de kendte og nogle nye. Min hensigt var først og fremmest, at det skulle være sjovt og tilfredsstillende. I aktiviteten var børnene medbestemmende, og der var mulighed for at gå til og fra legen. Jeg arbejdede ud fra den dialektiske relationsteori, så da jeg iagttog Mads, en sproglig tilbageholdende dreng, som tydeligvis gerne ville være med, gik jeg hen og talte opmuntrende til ham. I vores samtale fandt jeg ud af, at han gerne ville være med hvis vi 30 Børneliv og læreplaner s

15 sang En lille and med vinger. De efterfølgende gange startede vi med den sang, for at han kunne føle sig som en del af fællesskabet. Hermed handlede jeg ud fra et bredt læringsbegreb, hvor jeg støttede op omkring udvikling af de personlige og sociale kompetencer, hvorved også sproget blev styrket, i de forskellige sanglege. Konkretisere inden for de 6 læreplanstemaer: Personligudvikling: - Selvfølelse, selvtillid og selvværd - Mulighed for at deltage i aktivitet - Børnene fik mulighed for at dele erfaringer med de andre børn og mig. - Lærer at sige ja eller nej - Lærer at stå frem. Sociale kompetencer: Sprog: - Inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager - Øver sig i at agere socialt. - Modtage anerkendelse - Vente på tur - Oplever tryghed og tillid - Udvikling af sproglig kreativitet - Udvikle nysgerrighed for forskellige kommunikationsformer. Kulturelle udtryksformer og værdier: - Udtrykke sig gennem musik, sang og bevægelse - Opfordres til at bruge instrumenter. Natur og naturfænomener: - Sange omkring årstiderne 15

16 Krop og bevægelse: - Grundmotorik - Grov og fin motorik - Sanseintegration På denne måde havde institutionen udarbejdet et skema omkring de forskellige zoners udviklings og læringsmuligheder. Men ved at opdele læreplanstemaerne på denne måde reduceres læreplanen til dokumentation og evaluering af læringsmuligheder og det læringsmiljø, som institutionen kan tilbyde børnene, og ikke børnenes læringsprocesser. Fremtidens pædagoger skal starte skolen i vuggestuen. I debatindlægget omkring regeringen som vil reformere pædagoguddannelsen, så børn lærer fra vuggestuen, fremhæver uddannelsesminister Morten Østergaard(R), undervisningsminister Christine Antorini(S) og Karen Hækkerup(S) at en forbedret pædagoguddannelse, kan være med til at nedbryde den negative arv, så flere får en ungdomsuddannelse. På pædagoguddannelsen skal der være mere fokus på praksis og bedre praktikker. Jeg mener dette er relevant i forhold til min opgave da læreplanerne, som tidligere nævnt, blev vedtaget for at tilgodese børnenes udvikling og bryde den negative sociale arv. Hertil mener jeg, at det vil være en god ide at højne fagligheden og kvaliteten af praktikpladserne, men for at det skal have en direkte effekt, tror jeg at der skal være målrettet undervisning, ud fra erfarings- og videnskabelig baseret viden, om blandt andet pædagogrollen i forhold til de forskellige læringsprocesser. Den måde, pædagogen forstår sin profession og sin faglige identitet på, vil få direkte afsmittende virkning på den pædagogiske opgave og relation 31. Ligeledes har jeg via uddannelsen selv erfaret og hørt fra andre studerende at praktikpladserne ikke har været klædt nok på til at modtage en studerende, så derfor mener jeg at der skal mere fokus på at efteruddannelse, for at få opdateret den grundlæggende teori og ny viden for at der i den pædagogiske praksis kan opretholdes en professionalitet, som kan være med til at bryde den negative sociale arv. 31 Pædagog i en mangfoldig verden s

17 Hertil debatteres det hvordan læringen skal finde sted. Karen Hæggerup mener at leg og læring er vigtige, og at der ikke skal ske en skolificering, men arbejdes ud fra børnenes nysgerrighed. Når Karen Hækkerup udtaler sig således tolker jeg det som, at hun mener at der i den pædagogiske praksis skal arbejdes ud fra et bredt læringssyn, hvor der er fokus på en trivsels- og udviklingsorienteret pædagogik. Børns læring skal foregå i et dynamisk forhold mellem teori og praksis. At børn lærer bedst igennem leg, betyder ikke at deres udvikling altid ske automatisk gennem legen, derfor skal forældre og pædagogerne sørge for at børnene får mangfoldige indtryk og erfaringer. Endvidere mener jeg at pædagogerne opgave er at lege med børnene, selv om at pædagogerne aldrig helt kan lege som børn, kan pædagogerne give inspiration og give børnene noget at lege videre med. Der er enighed omkring at den negative arv skal nedbrydes, ligeledes mener to af ministrene, at skellet mellem lærer og pædagoger skal nedbrydes, og pædagogerne skal være en naturlig del af et team sammen med lærerne. Dette kan jeg kun støtte op omkring, da jeg ud fra mine praktikker periode blev bevidst omkring at der er meget lidt kontakt mellem børnehaven og skolen. Der er ofte et afleveringsmøde og en dag hvor børnehavebørnene besøger skolen. Jeg mener, for at håndtere de problemstillinger der er omkring den negative sociale arv, skal der ydes en tværprofessionel helhedsløsning, hvor fokus området er den anerkendende tilgang, hvormed pædagogerne skal være en naturlig del af teamet med lærerne. Konklusion: Jeg er i min opgave kommet frem til, at der er mange aspekter i det gode børneliv, og har derfor valgt at koncentrere mig om legen, som et væsentligt aspekt i forhold til det gode børneliv, da leg og fælleskab prioriteres højt i børns udsagn om det gode børneliv. Legen opleves som en frivillig spontan aktivitet og det er i velfungerende lege at børnene kan opleve flow, som er så berigende at de udfører legen for legens skyld. I arbejdet med læreplanerne har legen en central rolle i de seks læreplanstemaer, da børn udvikler forskellige kompetencer gennem deres lege. Det er i takt med den biologiske udvikling, at børnene lærer at skelne mellem det visuelle og det meningsfulde i deres lege, hvorved der dannes nye meninger i takt med de undersøger omverden. I denne proces udvikles barnets sprog og tænkningen sig efterhånden til en, samt opstår udviklingen af begrebsdannelse, som en intellektuel proces. For at barnet opnår at skabe mening spiller den 17

18 sociale interaktion en central rolle. Derfor mener jeg, at pædagogerne i arbejdet med læreplanerne skal skabe rum for læring, ved at indrette institutionen, så den indbyder til leg både inde og ude. Der skal være rige muligheder for, at børnene kan vælge mellem forskellige legetøj og materialer ud fra deres alder og udvikling. I legen udvikler børnene blandt andet deres sociale kompetencer og danner venskaber, som er medskaber for det gode børneliv. Hertil er vigtigt, at pædagogen er bevidst omkring barnets selvopfattelse, da dette har betydning for barnets relations dannelse og identitet. Ved at planlægge den pædagogiske praksis, så den til gode ser børnenes relationer, kan pædagogen styrke barnets alsidige personlige udvikling, samtidig med at barnet får styrket de sociale kompetencer. For at dette skal lykkes mener jeg, at pædagogen skal arbejde med den anerkende relation, da anerkendelse er med til at barnet opnår selvagtelse, selvtillid og selvværd. Da der i den anerkendende relation ligges vægt på selvrefleksion og afgrænset hed, er det vigtigt at pædagogen møder barnet på en anerkendende og bekræftende måde, så pædagogen kan støtte barnet i at udvikle de potentialer det har. Hertil skal pædagogen være opmærksom på de forskellige kommunikationsmønstre i institutionen, da de har betydning for interaktionen mellem barnet og pædagogen. Hvis pædagogen benytter de snæver kommunikations mønster vil dette medfører en risiko for at barnet udvikler lavt selvværd, da barnet vil blive usikkert og ikke føle sig forstået af pædagogen. Derfor mener, jeg at det er vigtigt at pædagogerne anvender de rummelige mønstre, da barnet er her vil blive bekræftet og føle sig anerkendt. Ligeledes mener jeg at for, at børnene kan se sig selv og opnå det gode børneliv er det en forudsætning at de bliver anerkendt i den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære, hvor de vil opnå selvagtelse, selvtillid og selvværd. Jeg tror dog ikke, at pædagogerne udelukkende kan benytte sig af de rummelige mønstre, men ved at pædagogerne er kritisk reflekterende over pædagogiske metoder og egen handlinger, kan pædagogen ændre sine handlemuligheder så børnene oplever det gode børneliv. I 2004 blev det vedtaget ved lov at de pædagogiske læreplaner skulle implementeres i daginstitutionerne, hvilke betød at der skal opstilles mål for den konkrete læring, ligeledes beskrives hvilke metoder og aktiviteter der benyttes i institutionen. Hertil er det op til den enkelte institution hvorledes der arbejdes med læreplanerne. I mine iagttagelser af den pædagogiske praksis prioriteres legen højt i arbejdet med læreplanerne, og pædagogerne støtter de børn som ikke leger, til at komme i gang med at lege. Dermed mener jeg at der skal tages udgangspunkt i en formulering af hvad der menes med det gode børneliv, da det danner grundlag for en udviklingsorienteret pædagogik, hvor 18

19 læring og udvikling foregår gennem barnets handlinger. Hvis pædagogerne arbejder ud fra en læringfikseret pædagogik vil det hæmme børnenes udvikling, da der vil være fokus på barnets handlinger og ikke på udviklingen af barnets selvfornemmelse og selvværd. I den pædagogiske praksis har jeg erfaret, hvorledes læreplanerne temaerne er beskrevet ud fra de forskellige læringsmiljøer i institutionen. Men ved at opdele dem på denne måde reduceres læreplanen til dokumentation og evaluering af læringsmuligheder og det læringsmiljø, som institutionen kan tilbyde børnene og ikke børnenes læringsprocesser. Jeg mener, at når der skal arbejdes med læreplanerne så det gavner børnenes trivsel og udvikling, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad det er der skal til, for at børnene leger og lærer, samt hvordan pædagogerne skal bære sig af med at fremskaffe de rigtige forudsætninger. Det er således pædagogens ansvar at fange, fastholde og forbinde læringsøjeblikket, ved at være bevidste omkring egen virkemidler i samspillet med børnene. Da dette er afgørende for børnenes læring. Regeringen lægger op til at højne fagligheden og kvaliteten af både uddannelse og praktikpladserne. Dette kan jeg støtte op omkring, da det afgørende for børnenes trivsel og udvikling, er at kvaliteten i institutionen er høj. Men jeg mener at for at det kan lykkes skal der mere målrettet undervisning til, om blandt andet pædagogens rolle, da den er afgørende for hvorledes pædagogen forstår sin profession og sin faglige identitet på, som har betydning for interaktionen med børnene. Ligeledes mener jeg, at det er vigtig at have fokus på pædagogerne læring som en forudsætning for at børnene lære og udvikler sig, da dette kan være med til at pædagogerne reflektere og evaluere i arbejdet med læreplanerne, så der planlægges realistiske arbejdsmetoder som er med til at skabe gode muligheder for at udvikle af fælles refleksion og dokumentation. Ligeledes skal der være påtvunget efteruddannelser, da det kan være med til at opretholde en professionalitet, som kan være med til at bryde den negative sociale arv. Da regeringen med læreplanerne lægger op til et bedt læringsbegreb, hvor der lægges vægt på leg og læring, skal der i pædagogisk praksis arbejdes ud fra trivsels- og udviklingsorienteret pædagogik, da det giver de bedste forudsætninger for børnene. Ligeledes mener jeg at det vil være en god ide at pædagogerne fungere, som en naturlig del af et team sammen med lærerne for at håndtere de problemstillinger der er omkring den negative sociale arv, da dette vil give mulighed for at ydes en tværprofessionel helhedsløsning. 19

20 Jeg mener at det er muligt at virkeliggøre de pædagogiske læreplaner så det gavner "det gode børneliv". Men for at det kan lade sig gøre, kræver det at pædagogerne er bevidste omkring de mange forskellige aspekter der er omkring det gode børneliv, og at pædagogerne formår at ser muligheder frem for begrænsninger, i en tid hvor daginstitutionerne er præg af nedskæringer, som medvirker til en reducering af de voksnes tid sammen med børnene, som er medvirkende til at pædagogerne står i et krydsfelt, hvor lovgivningen lægger op til at pædagogerne skal arbejde forebyggende mod den negative sociale arv, som kræver tid og ressourcer. 20

21 Litteraturliste: Bråten, Ivar (red.) "Vygotsky i pædagogikken" Frydenlund og forfatterne, 2006 ISBN: Clausen, Peter Børneliv og læreplaner Academica, Århus Udgave, 1. Oplag. ISBN: Clausen, Peter. Clausen, Sigrid Brogaard "Anvendelse af nyere pædagogik". Forfatterne og Acadermica, Århus. 1.udgave, 1oplag ISBN: Illeris Knud, Læring Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave, 4. oplag 2011 ISBN: Kragh-Müller, Grethe. Anderse. Frans Ørsted. Hvitved, Louise Veje "Gode læringsmiljøer for børn" Forfatterne og Hans Reizels forlag. 1udgave, 1oplag ISBN: Mors Nielsen og Idun Mørch Susanne "pædagog i en mangfoldig verden" ISBN-13: Rasmussen, Torben Hangaard Orden og kaos, Semiforlag. ISBN: En artikelsamling. "læreplaner i praksis" Dafolo forlag udgave, 1.oplag. ISBN: Netsider: s7 %20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf kl

22 22

23 Bilag 2. " 1. Det emergente selvfornemmelse (0-2 mdr.). Denne periode er følelsernes verden, hvor man udforsker omverden. Her er det grundlæggende at barnet føler sig tryg, og har faste holdepunkter i tilværelsen. 2. Fornemmelse af et kerneselv (2 til ca. 6 mdr.), som er knyttet til den nære sociale verden, begynder barnet at opdage sig selv og omverden. Kerneselvet udvikles og ændres i kraft af bekræftelse af det menneskelige interaktioner. 3. Fornemmelse af et subjektivt selv (7 til ca. 15 mdr.), første fornemmelse af det subjektive selv og siden også fornemmelsen af, at andre også har et indre liv. Det er her barnet får en forståelse for at andre også kan tænke og samspillet ændre sig. Barnet befinder sig i sindlandskabernes verden. 4. Fornemmelse af et verbalt selv (fra ca. 15 mdr.), barnet indtræder i ordenes verden. Siden udvides det til 5. Fornemmelse af et fortællende selv (omkring 3-årsalderen), knyttet til historiens verden " 32, det er her barnet via sproget erfarer sin eksistens. 32 Jerlang, Espen Udviklingspsykologiske teorier s