Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Transkript

1 Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

2 Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens Morgenkaffe Velkomst Forskellige implementeringsstrategier til forskellige anbefalinger v/ Tine Curtis, Center for forebyggelse i praksis Frokost Planlægning, procesledelse og involvering på den gode måde v/henrik Bachmann, IMPLEMENT Consulting Group Kommunens styringssystemer som et redskab i implementeringen v Morten Vestergaard, KLK Tid til at hvile, gå tur, løbe eller Middag Aftendebat

3 Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 21. November 2014, hotel Scandic Horsens Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens Morgenmotion og morgenmad Rollen som koordinator og highlights fra i går Netværk og partnerskaber i det samarbejdende velfærdssamfund v/ Holger Højlund CBS Refleksioner og det fortsatte arbejde Frokost

4 Kort interview Navn Hvor i organisationen arbejder du? Hvad er dine typiske arbejdsopgaver/roller? Hvad glæder du dig mest til i forhold til dages program?

5 Udvikling af implementeringsstragier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

6 Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne Rådgiver og sparrer med kommuner, afholder temadage og holder oplæg om det faglige indhold i pakkerne og om implementeringsprocesser etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

7 Monitoreringen af kommunernes implementering af anbefalingerne Følge udviklingen i implementeringen antal anbefalinger og kvalitet Belyse implementeringsprocessen samt anvendelse af pakkerne som redskab i den samlede forebyggelsesindsats Gennemføres af Center for Interventionsforskning, SIF/SDU Spørgeskema sommer 2013 og kort skema 2014 samt kvalitative interview i udvalgte kommuner

8 Pakkerne og den brændende platform Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

9 Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden Formål: at understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne 11 pakker anbefalinger på grundniveau En stor - næsten overvældende opgave

10 Positivt modtaget af de fleste Fordi det er nødvendigt at styrke forebyggelsen For at forbedre indsatsen, forebygge indlæggelser og håndtere hurtige udskrivninger for dem, der allerede er blevet syge For at at undgå, at der fremover bliver stadig flere med kronisk sygdom Og fordi trivsel og sundhed er en forudsætning for at lære, arbejde og fungere i dagligdagen

11 Og fordi vi har savnet viden om, hvordan forebyggelsesopgaverne bedst løses Anbefalingerne handler om, hvordan vi bedst kan: 1) skabe sunde rammer for borgernes hverdag 2) arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne 3) etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

12 Og fordi vi har brug for at sætte fokus på, at forebyggelse er en tværgående opgave Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle forvaltninger Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle forvaltninger Børnenes indlæringsparathed og trivsel, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje, lediges arbejdsmarkedsparathed mv.

13 Pakkernes opbygning tydeliggør opgaven og vidensniveauet Indsatser ift: Rammer Tilbud Information/undervisning Tidlig opsporing Grund- og udviklingsniveau Forebyggelse er mere end tilbud Indsatser på grundniveau virker og skal dokumenteres men ikke evalueres

14 Prioritering mellem pakker og anbefalinger Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

15 Sundhedsprofilen som baggrund for prioritering og målretning af forebyggelsen de vigtigste sundhedsproblemer og de væsentligste risikofaktorer for borgernes sygelighed grupper af borgere med særlige udfordringer - og syge med særlig behov for forebyggelsesindsatser mulige arenaer for forebyggelse i kommunen og lokalmiljø i øvrigt - ungdomsuddannelser, beskæftigelsesområdet, ældre- og frivilligcentre mv. Og: Sundhedsprofilen som baggrund for at skabe opmærksomhed hos politikere, i kommunen og hos borgerne

16 Hvad gør danskerne syge? Usund livsstil: KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser

17 Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

18 De nationale mål for danskernes sundhed Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit liv Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mål 6: Færre børn skal være overvægtige Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

19 KLs budgetvejledning 2015 Alle kommuner bør på nuværende tidspunkt have gennemgået deres eksisterende borgerrettede forebyggelsesindsatser med udgangspunkt i de udsendte forebyggelsespakker og have udarbejdet en strategi og handleplan for den videre implementering af anbefalingerne KL anbefaler, at alle kommuner i løbet af 2015 har implementeret en betydelig del af anbefalingerne på grundniveau

20 Kommunale politikker og målsætninger Varde Kommune lever op til alle anbefalingerne på grundniveau i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke om Fysisk Aktivitet samt flest mulige anbefalinger på udviklingsniveau

21 Sundhedsprofilerne, kommunale og nationale målsætninger og sundhedsprofilerne En samling af de indsatser vi med den aktuelle viden - ved virker ift. at fremme sundhed og forebygge sygdom blandt borgerne Et fagligt redskab til, når vi kender borgernes sundhedstilstand, at sætte mål og iværksætte den bedst mulige indsats i kommunen

22 Priorit ering ift. im plemen tering skapac itet McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer kl.dk/forebyggelseipraksis

23 McLean: Kapacitetsopbygning Francke et al. 2008: Implementeringsfaktorer kl.dk/forebyggelseipraksis

24 Status for implementeringen og de største implementeringsudfordringer Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

25 Implementering Hvad handler det om? De handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis fra beslutningen er taget til daglig praksis er vedvarende ændret Karakteristika ved selve indsatsen Organisatoriske faktorer Medarbejdernes rolle Ledelsens rolle Inddragelse af målgruppen Nøjagtighed versus tilpasning Dokumentation og evaluering Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, SST 2011

26 Implementering af forebyggelsespakkerne ved baseline, august 2013 Samlet score for implementering af anbefalinger på grundniveau i de første 9 pakker (0-204). Gennemsnit 109 (36-158) Analyser baseret på kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Center for Interventionsforskning, SIF

27 Betydningen af implementeringskapacitet for implementering 1-5 er grupperne for implementeringskapacitet, mens søjlerne viser gennemsnittet for samlet implementering på grundniveau Analyser baseret på kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Center for Interventionsforskning, SIF, august 2013

28 Implementeringsprocessen hvad gør I? 1. Gør status for eksisterende indsats - ofte ved dialog på tværs af forvaltningsområder 2. Søger politisk og ledelsesmæssig opbakning og målsætning 3. Benytter pakkerne som fagligt redskab og prioriteringsværktøj, ifm. evt. revision af sundhedspolitik og som udgangspunkt for handleplaner 4. Undersøger muligheder for at integrere anbefalingerne i eksisterende indsatser eller udvikle nye indsatser De fleste kommuner er nået til ca. punkt 3.

29 Implementeringsudfordringer 1. At de anbefalede indsatser forudsætter involvering på tværs i kommunen 2. At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne

30 Involvering på tværs Kendskab til forebyggelsespakkerne blandt kommunalpolitikkere, i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

31 Kendskab blandt ledere, i høj grad eller i nogen grad. Procent Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

32 Organisering og sundhed på tværs Klare (fælles) mål: Samarbejdet på tværs lettes, når alle kan se en klar interesse, og der er fælles mål Tværgående styregruppe: Chefgruppe som kan prioritere og tage beslutning om indsatser i hele kommunen og følge op på implementeringen samt sikre ledelsesopbakning til det tværgående arbejde i en travl hverdag Udviklingskraft på tværs: Dedikeret projektgruppe som kan identificere huller og fremlægge forslag om nye indsatser til styregruppen

33 Implementeringsopgaver for en eventuel styregruppe 1. Udvikle samlet implementeringsstrategi, der bedst udnytter kommunens kapacitet, og bidrage til at sikre sundhed på tværs 2. Placere ansvar for implementering af konkrete indsatser i relevante forvaltninger og afdelinger og understøtte kapacitetsopbygning, hvor det er nødvendigt 3. Sikre implementering i egen forvaltning og afdelinger og følge op

34 Ændring af praksis blandt frontmedarbejderne

35 Ny praksis hos frontmedarbejderen Forstå hvorfor Vide hvordan og kunne det Give mening Ny praksis y Opbakning fra ledelse Arbejdsbyrde Kultur for forandring Understøttende rammer

36 Frontmedarbejdernes vigtige rolle Hvordan skabes mening hos dem, der skal udføre forandringen? Er der strukturelle eller kulturelle barrierer? Hvem har interesse i den ny praksis og hvem betaler prisen? (større indsats, konflikter, pres, nye arbejdsvaner, prioritering, tilsidesættelse af andre opgaver etc.)? Har medarbejderne den nødvendige viden og kompetencer? Forandringsledelse

37 Implementeringsfaser Meyers & Durlak Am J Community Psychol 2012; Egen oversættelse

38 Anbefalingerne er forskellige - Hvem har ansvaret og skal involveres? Hvor veldefineret og konkret er indsatsen? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

39 Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik

40 Fysisk aktivitet er en integreret del af indsatsen i socialfaglige botilbud og i bostøtten

41 Tilbud om fysisk aktivitet rettet mod ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer

42 Kvalificeret seksual- og sundhedsundervisning i grundskolen

43 Samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud

44 Systematisk tidlig opsporing af alkoholstorforbrug og alkoholproblemer ved frontpersonale Socialområdet, jobcenter, tandpleje, hjemmepleje, skole og SFO

45 Forskellige anbefalinger - forskellige implementeringsstrategier Den samlede opgave 1. Indsatser hvor ejerskabet er i eget område el. afdeling 1a som kan løses indenfor eksisterende ramme 1b som forudsætter ekstra ressourcer, særligt mandat el.andet 2. Indsatser hvor ejerskabet er (bør være) i andet område 2a som kan løses indenfor eksisterende ramme 2b som forudsætter ekstra ressourcer, særligt mandat el.andet 3. Tværgående kompleks indsats

46 Anbefalinger med forskellig kompleksitet

47 Hvorfor sortering ift. ansvar og kompleksitet? Udvikling af strategier for grupper af anbefalinger Prioritering indenfor samme gruppe Klarhed over egne roller Placering af ansvar

48 Dialogværktøj på vej mod implementering Skemaeksempel: Småbørn - institutionsområdet Anbefaling Handleplaner for mad & måltider og FA Opsporing af børn i familier med alkoholproblemer Gode rammer for fysisk aktivitet Totalt røgfrie miljøer Sammenhængende indsats SSDsamarbejde Lærer børnene om håndhygiejne Informerer forældre om rygning og alkohol samt kommunens tilbud Arbejder iht. Socialstyrelsens program ift børnenes mentale sundhed Grøn Gul Rød Klarer selv i 2015 Barrierer/udfordringer

49 Implementering af komplekse tværgående indsatser Forudsætter forankring på direktionsniveau og specifik tværgående projektorganisering Oftest tilførsel af ressourcer, både til udvikling og implementering Prioritering, fordi det er begrænset, hvor mange af disse projekter, der kan implementeres samtidig

50 Implementering af specifik indsats Ofte oversættelse fra anbefaling til konkret indsats Tilpasning til meningsfuld praksis i egen organisation Udvikling af implementeringsplan (projektplan) og etablering af projektgruppe og/eller implementeringsteam Forberede involverede medarbejdere og samarbejdspartnere Evt. kompetenceudvikling Løbende ledelsesopbakning

51 Implementering af forebyggelsespakkerne Karakteristika ved selve indsatsen Anbefalingernes kompleksitet Organisatoriske faktorer Implementeringskapacitet Medarbejdernes rolle Organisering af implementeringen Ledelsens rolle Prioritering pba. mål Inddragelse af målgruppen Forandringsledelse Nøjagtighed versus tilpasning Tilpasning til praksis Dokumentation og evaluering Dokumentation

52 Implementering af anbefalingerne - en opgave på flere niveauer 1. Implementering af pakkerne samlet = sundhed på tværs 2. Implementering af flere indsatser, som ofte har fælles mål og har indbyrdes sammenhænge og må implementeres koordineret, eks. anbefalinger på et givent fagområde 3. Implementering af en anbefalet indsats med defineret mål, afgrænset indhold og fastlagt i tid Hvilke roller har du?

53 Tak for opmærksomheden

54 Tidsplan 9:45-10:10 Pakkerne opgaven prioritering og kapacitetsopbygning Pause 10:25-10:35 Status for implementering og udfordringer 10:35-11 Plenumøvelse forskellige anbefalinger 11:00-11:30 Bordøvelse fordele kort 11:30-11:40 Implementeringsstrategier og roller 11:40 Refleksionsskema

55

56 Styregruppens opgaver Formulere overordnede målsætninger Udvikle samlet implementeringsstrategi og etablere tværgående projektorganisering Vurdere og behandle implementeringsudfordringer (politisk behandling, sikre ressourcer, kompetenceudvikling mv.) Løbende bakke op om implementeringsprocessen centralt og decentralt Følge op på implementering af indsatser

57 Velkommen til dag 2 i implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Tak for en god dag i går!

58 Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 21. November 2014, hotel Scandic Horsens Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens Morgenmotion og morgenmad Rollen som koordinator og highlights fra i går Netværk og partnerskaber i det samarbejdende velfærdssamfund v/ Holger Højlund CBS Refleksioner og det fortsatte arbejde Frokost

59 Hvad hæfter du dig særligt ved fra i går?