GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE"

Transkript

1 IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER?

2 2 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE Mange kommuner har i de senere år implementeret en stor del af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Vi har i Center for Forebyggelse i praksis talt med syv af dem om, hvad der har haft betydning for, at de er lykkedes med opgaven. Følgende forhold går igen i interviewene med kommunerne: Forebyggelsespakkerne har givet legitimitet til de tværgående forebyggelsesopgaver Tværgående organisering har sikret koordinering og fremmet dialogen om fælles mål Politisk opbakning er en forudsætning for, at alle forvaltninger leverer Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Koordinatorer med de rette kompetencer driver processen fremad Tidlig inddragelse af medarbejderne og sikring af rette kompetencer er centralt Personlige relationer og netværk mellem kommuner har givet overblik og fremmet samarbejdet Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Forebyggelsespakkerne har givet legitimitet til de tværgående forebyggelsesopgaver Forebyggelsespakkerne omtales af samtlige 7 kommuner meget positivt og fremhæves som betydningsfulde både som faglige redskaber og som rammesættende for det forebyggende arbejde i kommunen. Samstemmende lyder det, at forebyggelsespakkerne har givet det forebyggende arbejde legitimitet både på tværs af de kommunale forvaltninger og i samarbejdet med eksterne aktører. Forebyggelsespakkerne benyttes af de fleste kommuner som ramme for en årlig status af indsatsen i kommunen og indgår i flere af de interviewede kommuners årshjul fx med afsæt i forskellige trafiklysmodeller. De fleste kommuner benytter også den årlige status til orientering af de politiske udvalg og efterfølgende prioritering af det kommende års indsatser. Der er generelt en oplevelse af at forebyggelsespakkerne understøtter kommunikationen om forebyggelse på tværs af kommunens forvaltninger, og pakkerne fremhæves af en kommune, som et redskab der giver mulighed for en faglig og præcis kommunikation om indsatserne. Flere beskriver også at forebyggelsespakkerne er hjælpsomme til at udarbejde enkle og præcise sagsfremstillinger, og en enkelt kommune fremhæver specifikt afsnittet om Tal om sundhed i kommunen som meget hjælpsomt i forhold til økonomiske konsekvenser. Pakkerne løfter den politiske drøftelse til ikke at tale om hvorfor vi skal arbejde med forebyggelse - men hvordan vi skal gøre det hos os. En anden kommune fremhæver at tidligere lavede vi små lukkede projekter nu giver pakkerne mulighed for at skabe en struktur for, hvordan en langsigtet strategi kan gribes an på tværs af kommunen.

3 Tværgående organisering har sikret koordinering og fremmet dialogen om fælles mål Graden af implementering af anbefalingerne og ejerskabet på tværs af forvaltningerne er ikke afhængig af en specifik organisering, og der ses forskellige organiseringsformer hos de 7 kommuner. En kommune fremhæver, at en årlig status på kortlægningen har givet både netværk og faglige drøftelser på tværs af forvaltningerne. Stort set alle fremhæver, at udarbejdelsen af årlige implementerings- eller handleplaner på baggrund af en tværgående sundhedspolitik har været væsentlige for samarbejdet på tværs af forvaltningerne. De fleste kommunerne, der har rykket sig mest i positiv retning, har etableret en form for tværgående styregruppe, implementeringsgruppe eller sundhedsfora, der har til opgave at følge implementeringsprocessen samt koordinere og prioritere de kommende indsatser. Til møderne drøftes enkelte pakker, status på implementering af indsatser, strategier og prioriteringer. En kommune beskriver at møderne bruges til at kommunikere, prioritere, give ansvar og fodre. De kommuner, der har direktører, der varetager mere end et forvaltningsområde fremhæver, at samarbejdet mellem disse områder ofte glider lettere i forhold til fx fælles indsatser, end hvis de implicerede forvaltninger har hver sin direktør. Samarbejdet med sundhedsplejen fremhæver de fleste kommuner som meget velfungerende, og samtidig oplever de at reformpresset gør, at det er sværere at få etableret et velfungerende samarbejde med både skoler og beskæftigelsesområdet. Styregrupperne er forskelligt bemandede, men typisk indgår centrale chefer og en række nøglepersoner fra forvaltningerne. Én kommune har 2 udvalgsformænd fra hhv. social- og sundhedsudvalget som medlemmer, og en anden kommune har en direktør som sekretær for styregruppen. I andre kommuner mødes konsulenter og ledere på tværs af forvaltninger om udvalgte indsatser. En kommune fremhæver, at det er godt at blive specifik og se relevansen af de enkelte anbefalinger i relation til den enkelte forvaltnings kerneopgaver. Andre beskriver, at møderne bruges til at lave et nødvendigt oversættelsesarbejde af forebyggelsespakkernes anbefalinger, så de lettere kan relateres til forvaltningernes retningsgivende dokumenter og øvrige indsatser og projekter. Sådan at de mange små skibe der blev sat i søen i starten, erstattes af enkelte større indsatser over tid Politisk opbakning er en forudsætning for, at alle forvaltninger leverer Kommunerne tilkendegiver, at der generelt er stor politisk opbakning til forebyggelsespakkerne, og alle de interviewede kommuner har en tværgående sundhedspolitik med tilhørende handleplaner, som udgør det politiske aftalegrundlag. Kommunerne benytter forskellige tilgange til at involvere og sikre politisk opbakning til implementering af forebyggelsespakkerne. Nogle får godkendt en handleplan en gang årligt, andre benytter løbende sagsfremstillinger til at skabe synlighed om indsatsen. Flere giver fagudvalget en årlig status på implementeringen af sundhedspolitikken og dermed en indirekte opfølgning på pakkerne. 3

4 4 I en af de interviewede kommuner har politikerne stort kendskab til forebyggelsespakkerne, fordi koordinatoren konsekvent indskriver anbefalinger fra forebyggelsespakkerne i sagsfremstillingen, når nye indsatser sættes i gang. Det er et meget effektfuldt redskab og medvirker til, at der løbende er fokus på forebyggelsespakkerne. I forhold til at sikre politisk opbakning på tværs af fagudvalg, benytter nogle kommuner muligheden for at lave fælles udvalgssager, så alle relevante udvalg er orienteret eller træffer beslutning om en anbefalet indsats. Det betyder at forebyggelsesområdet løbende er på dagsordenen, og at det tværgående samarbejde bliver synligt. Flere kommuner har erfaring med at lave temadrøftelser i kommunalbestyrelsen eller mellem fagudvalg, chefer og konsulenter i forbindelse med fx sundhedspolitik, strategi og prioritering af forebyggelsesindsatser. Erfaringen er, at temadrøftelser kan være med til give kommunalbestyrelsen eller det ansvarlige udvalg en status på implementeringen, og samtidig får sundhedsområdet lejlighed til at komme med begrundede forslag til nye indsatsområder. Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Det fremhæves af alle kommuner som vigtigt, at der etableres en fælles forståelse i forvaltningernes chefgrupper og direktion om de centrale mål og prioriteringer. De interviewede kommuner går forskellige veje for at sikre opbakning og involvering på tværs. Flere fortæller, at de går på besøg i andre fagområder, og her drøfter de fx, hvordan forebyggelsespakkernes anbefalinger kan understøtte den pågældende forvaltnings kerneydelse. Her fremhæves sundhedschefens rolle som central for at få de øvrige chefer i tale med henblik på at få afklaret rammer og afsat ressourcer til et kommende samarbejde. Alle fremhæver, at besøgene hos de respektive chefgrupper kræver god mødeforberedelse, en dialogorienteret tilgang og respekt for den kontekst, hvor anbefalingerne skal implementeres. Ledelsesopbakningen viser sig blandt andet ved, at flere kommuner via chefgruppen får aftalt prioritering, ansvar og ressourcer samt udpeger nøglepersoner i relevante forvaltningsområder, som fungerer som kontaktperson og/eller indgår i arbejds- og implementeringsgrupper. En kommune fortæller, at der har været positiv dialog hele vejen igennem alle centre. Centeraftaler, hvor det er skrevet sort på hvidt, giver et incitament til at gøre noget ved det. Centeraftalerne er besluttet i chefforum eller direktion og fulgt op. En gang om året er kommunen i dialog med centrene om, hvordan går det - hvad er gjort, og hvad skal stadig have fokus? Kommunerne fremhæver, at en stor del af implementeringsarbejdet desuden er afhængig af opbakning fra nærmeste daglige ledelse i de relevante forvaltningsområder. Flere interviewpersoner samarbejder med de daglige ledelser om planlægning af informationsaktiviteter for personalegrupper, der skal involveres i implementeringsprocessen. Flere kommuner har erfaret, at kompetenceudvikling og forandringsprocesser kræver meget kommunikation, tilstedeværelse og daglig støtte og sparring fra ledelse. Koordinatorer med de rette kompetencer driver processen fremad Flere af de interviewede kommuner lagde vægt på, at opgaverne stiller mange krav til de implementeringsansvarlige koordinatorers kompetencer. De skal kunne dagsordenssætte, politisk betjene, samarbejde og skabe ejerskab på tværs, samt drive implementeringsprocesser og projekter. Kommunerne beskriver, at en særlig vigtig opgave er at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltningsområder. Koordineringen skal understøtte, at den implementeringsansvarlige bevarer et overblik over den samlede indsats. Kendetegnende for interviewpersonerne er, at de har god kontakt med nøglepersoner i andre forvaltningsområder, som nemt kan kontaktes. En kommuner fremhæver, at det tværgående samarbejde kræver, at ledere og medarbejdere er i stand til at anerkende hinandens arbejde og dele æren. Tidlig inddragelse af medarbejderne og sikring af rette kompetencer er centralt Flere af de interviewede kommuner lægger vægt på at det er væsentligt at involvere medarbejderne i planlægning af kompetenceudvikling. Fx var der en kommune, hvor alle medarbejdere med relation til temaet seksuel sundhed blev inviteret til en sparringseftermiddag og fik mulighed for at fortælle, hvordan de gerne vil kompetenceudvikles. Samtidig har de interviewede koordinatorer respekt for, at medarbejdergrupperne har travlt med andre vigtige opgaver og ikke skal forstyrres unødigt fordi der ofte stilles krav om kompetenceudvikling inden for deres eget felt. Kommunerne beskriver, at det på flere områder ifm. implementeringen er nødvendigt at sikre kompetenceudvikling blandt medarbejdere med borgerkontakt, og at sundhedskoordinatoren eller tovholder/nøgleperson for implementeringen spiller en stor rolle også i den forbindelse. Eksempler på kompetenceudvikling er fx: bevægelse på daginstitutionsområdet, alkohol-forebyggelse- og behandling i socialservice, tobaksforebyggelse og rekruttering til tilbud, seksuel sundhed, forældreuddannelse m.v.

5 5 Personlige relationer og netværk mellem kommuner har givet overblik og fremmet samarbejdet Af interviewene fremgår det, at flere kommuner henter inspiration fra andre kommuner og gennem formelle netværk. Flere kommuner er medlem af Sund By netværket og bruger netværkets temagrupper til at dele viden og erfaringer for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og bruger samtidig netværket til at holde egne kompetencer ved lige. Et par af de interviewede kommuner fortæller, at de har glæde af at etablere personlige netværk og have uformelle kaffeaftaler med kollegaer med samme funktion i nabokommuner. Kommunerne tilkendegiver, at de har gode erfaringer med at deltage i Center for Forebyggelse i praksis temadage. En kommune fortæller om Center for Forebyggelse i praksis: Vi kommer til alt hvad i laver og andre har fortsat ønsker til at bruge centeret til både faglig og strategisk sparring. Kommunerne fremhæver god dialog og stærke relationer på tværs af forvaltningsområder som afgørende for vellykket implementering. Flere kommuner har gode erfaringer med at udpege nøglepersoner i relevante forvaltningsområder, med kendskab til forvaltningens kerneopgaver og som kan sprede ny viden og understøtte implementeringen. Der er ikke umiddelbar tegn på, at de økonomiske ressourcer alene spiller ind på kommunernes implementeringsindeks, men at det er den politiske og ledelsesmæssige opbakning, der er afgørende. Der er enighed om, at forebyggelsespakkerne i høj grad har været med til at skabe legitimitet og bidraget til, at det ikke længere er nødvendigt at tale om, hvorfor forebyggelse skal prioriteres - men hvordan indsatserne kan tilrettelægges med afsæt i kommunernes lokale kontekst og til gavn for borgerne. Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Der er stor variation i og hvordan ressourcerne fordeles på forebyggelsesområdet i de 7 kommuner. I nogle kommuner dækker budgettet primært medarbejderressourcer i sundhedsafdelingen, mens indsatserne skal forankres i relevante forvaltninger og finansieres inden for de eksisterende budgetter. Enkelte kommuner nævner, at de er afhængige af eksterne midler fx satspuljer, hvis der skal iværksættes indsatser. Andre kommuner har midler, der specifikt er øremærket implementering af forebyggelsespakkerne, mens andre løbende skal ansøge udvalget om midler til alle indsatser. En kommune fortæller, at de har en fast økonomisk ramme, inden for hvilken, de kan understøtte indsatser eller projekter uden at involvere det politiske udvalg. De kommuner, der skal ansøge udvalget om midler, ser generelt dette som en mulighed for løbende at skabe fokus på forebyggelsesområdet via sagsfremstillingerne. Konklusion De syv kommuner har meget forskellige betingelser og vilkår for at implementere forebyggelsespakkernes anbefalinger, alligevel har de alle styrket deres implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger i perioden En specifik organiseringen virker ikke afgørende for graden af implementering af anbefalingerne og ejerskabet på tværs af forvaltningerne, og der ses forskellige organiseringsformer hos de 7 kommuner. Derimod fremhæves det som væsentligt at der er en chefgruppe, der kan sikre koordinering og prioritering, og at både ledelse og nøglemedarbejdere tager ansvar for implementering af forebyggelsespakkerne. Alle syv kommuner har en god dialog og adgang til de politiske udvalg, men det forvaltes forskelligt. Nogen kommuner har løbende sagsfremstillinger og andre bruger den årlige status til at skærpe den politiske opmærksomhed på forebyggelsesområdet og endelig skaber kommuner politisk opbakning på tværs af udvalgene ved at fremlægge den samme sag i flere fagudvalg. Fakta: Telefoninterview om kommunernes implementeringsstrategier Center for Forebyggelse i praksis har i maj måned 2016 gennemført telefoninterview med 7 udvalgte kommuner, der har implementeret mange af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Nogle af kommunerne havde mange af de anbefalede indsatser allerede i 2013, mens andre havde færre i 2013 men implementeret mange i perioden fra 2013 til Kommunerne er udvalgt på baggrund af resultater fra Monitorering af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne Formålet med at kontakte de 7 kommuner var at afdække, om der kunne være et generelt mønster i deres implementeringsstrategier, som andre kommuner kunne have glæde af at kende til. Interviewene er gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide med kommunale koordinatorer eller ledere af forebyggelsesområdet. Kommunerne er udvalgt, så der er en fra hver region og så der er både små og større kommuner (befolkningstal på mellem ). De syv kommuners implementering varierer for de enkelte forebyggelsespakker. Vi har ikke spurgt konsekvent/specifikt til, hvad der særligt er lykkedes ift. de enkelte forebyggelsespakker.

6 6 Om Center for Forebyggelse i praksis Center for Forebyggelse i praksis, KL bidrager til at styrke folkesundheden ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. Centerets opgave er: At formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser. At understøtte implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser. At medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser. Centerets indsats for at understøtte kommunernes arbejde er baseret på kommunernes behov for ny viden og deres udfordringer i forbindelse med implementering. Aktiviteterne kan omfatte afholdelse af temadage og kurser, rådgivning samt koordinering og formidling af viden til beslutningstagere og andre interessenter og aktører på forebyggelsesområdet. Læs mere om centeret her Link: KL Weidekampsgade København S Tlf December 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS SEPTEMBER 2017 INSPIRATION UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER ERFARINGER FRA KOMMUNER OM HVAD POLITIKKERNE INDEHOLDER, OG HVORDAN DE BLIVER UDVIKLET OG IMPLEMENTERET 2 Center

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE

IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Implementering af forebyggelsespakkerne

Implementering af forebyggelsespakkerne Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1

Læs mere

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015

Sundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Sundhed på tværs - Når samarbejdet virker Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Lisbeth Holm Olsen, konsulent Center for forebyggelse i praksis 2016-2018 Center

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk

Læs mere

Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011:

Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011: Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011: Kapacitetsopbygning og Francke 2008: Implementeringsfaktorer MEDARBEJDERE

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner

Frokostordninger i daginstitutioner Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.

Læs mere

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED

FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket

Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?

Læs mere

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens

Læs mere

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre

Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre Program for temadag for koordinatorer og ledere af sundhedscentre 10. december 2015, Forebyggelsescenter Vanløse, Indertoften 10, 2720 Vanløse 9.00-9.30

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15. UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE Niels Sandø Projektleder Center for Forebyggelse 15. marts 2010 Baggrund Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne

Læs mere

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG

ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG . DEN 1. MARTS 2017 ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG -HVORDAN KAN KOMMUNEN STYRKE FOREBYGGELSEN? Silkeborg Kommune, den 1.3.2017 Karen Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis,

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler

Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3.

Læs mere

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK

LISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. marts 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 11/40589 Sundhedspolitik 'Sammen om

Læs mere

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

VELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS. Bygholm Park Horsens d

VELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS. Bygholm Park Horsens d VELKOMMEN TIL Bygholm Park Horsens d. 9.3.2016 Kursets formål Formålet med dagen er at styrke jeres forståelse for, hvordan I bedst kan arbejde for at fremme implementering af sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Borgerrettet forebyggelse går påtværs af forvaltningsenheder

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

Notat. Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 2013 til Center for Interventionsforskning

Notat. Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 2013 til Center for Interventionsforskning Center for Interventionsforskning Notat Opfølgning på succeskriterier for Center for Forebyggelse i praksis i perioden fra 13 til 15 Nanna Schneekloth Christiansen, Teresa Holmberg, Katia Keglberg Hærvig,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Folkesundhed Aarhus tilbyder private og offentlige arbejdspladser samt

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Centrets overordnede faglige områder, funktioner og formål er: Centrets faglige områder og funktioner er organiseret i forhold til Facility

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social

Læs mere

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune JOBPROFIL Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune 1. Indledning Hillerød Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny Ældre- og Sundhedschef. Jobprofilen er udarbejdet

Læs mere

Kortlægning. Center for Interventionsforskning

Kortlægning. Center for Interventionsforskning Center for Interventionsforskning Kortlægning Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Midtvejsrapport. 2014. Nanna Schneekloth Christiansen, Christian Hollemann

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere