GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE
|
|
- Marcus Winther
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMPLEMENTERING CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS DECEMBER 2016 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE HVAD KAN VI LÆRE AF DE KOMMUNER, DER HAR RYKKET SIG MEST I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER?
2 2 GODE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKERNE Mange kommuner har i de senere år implementeret en stor del af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Vi har i Center for Forebyggelse i praksis talt med syv af dem om, hvad der har haft betydning for, at de er lykkedes med opgaven. Følgende forhold går igen i interviewene med kommunerne: Forebyggelsespakkerne har givet legitimitet til de tværgående forebyggelsesopgaver Tværgående organisering har sikret koordinering og fremmet dialogen om fælles mål Politisk opbakning er en forudsætning for, at alle forvaltninger leverer Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Koordinatorer med de rette kompetencer driver processen fremad Tidlig inddragelse af medarbejderne og sikring af rette kompetencer er centralt Personlige relationer og netværk mellem kommuner har givet overblik og fremmet samarbejdet Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Forebyggelsespakkerne har givet legitimitet til de tværgående forebyggelsesopgaver Forebyggelsespakkerne omtales af samtlige 7 kommuner meget positivt og fremhæves som betydningsfulde både som faglige redskaber og som rammesættende for det forebyggende arbejde i kommunen. Samstemmende lyder det, at forebyggelsespakkerne har givet det forebyggende arbejde legitimitet både på tværs af de kommunale forvaltninger og i samarbejdet med eksterne aktører. Forebyggelsespakkerne benyttes af de fleste kommuner som ramme for en årlig status af indsatsen i kommunen og indgår i flere af de interviewede kommuners årshjul fx med afsæt i forskellige trafiklysmodeller. De fleste kommuner benytter også den årlige status til orientering af de politiske udvalg og efterfølgende prioritering af det kommende års indsatser. Der er generelt en oplevelse af at forebyggelsespakkerne understøtter kommunikationen om forebyggelse på tværs af kommunens forvaltninger, og pakkerne fremhæves af en kommune, som et redskab der giver mulighed for en faglig og præcis kommunikation om indsatserne. Flere beskriver også at forebyggelsespakkerne er hjælpsomme til at udarbejde enkle og præcise sagsfremstillinger, og en enkelt kommune fremhæver specifikt afsnittet om Tal om sundhed i kommunen som meget hjælpsomt i forhold til økonomiske konsekvenser. Pakkerne løfter den politiske drøftelse til ikke at tale om hvorfor vi skal arbejde med forebyggelse - men hvordan vi skal gøre det hos os. En anden kommune fremhæver at tidligere lavede vi små lukkede projekter nu giver pakkerne mulighed for at skabe en struktur for, hvordan en langsigtet strategi kan gribes an på tværs af kommunen.
3 Tværgående organisering har sikret koordinering og fremmet dialogen om fælles mål Graden af implementering af anbefalingerne og ejerskabet på tværs af forvaltningerne er ikke afhængig af en specifik organisering, og der ses forskellige organiseringsformer hos de 7 kommuner. En kommune fremhæver, at en årlig status på kortlægningen har givet både netværk og faglige drøftelser på tværs af forvaltningerne. Stort set alle fremhæver, at udarbejdelsen af årlige implementerings- eller handleplaner på baggrund af en tværgående sundhedspolitik har været væsentlige for samarbejdet på tværs af forvaltningerne. De fleste kommunerne, der har rykket sig mest i positiv retning, har etableret en form for tværgående styregruppe, implementeringsgruppe eller sundhedsfora, der har til opgave at følge implementeringsprocessen samt koordinere og prioritere de kommende indsatser. Til møderne drøftes enkelte pakker, status på implementering af indsatser, strategier og prioriteringer. En kommune beskriver at møderne bruges til at kommunikere, prioritere, give ansvar og fodre. De kommuner, der har direktører, der varetager mere end et forvaltningsområde fremhæver, at samarbejdet mellem disse områder ofte glider lettere i forhold til fx fælles indsatser, end hvis de implicerede forvaltninger har hver sin direktør. Samarbejdet med sundhedsplejen fremhæver de fleste kommuner som meget velfungerende, og samtidig oplever de at reformpresset gør, at det er sværere at få etableret et velfungerende samarbejde med både skoler og beskæftigelsesområdet. Styregrupperne er forskelligt bemandede, men typisk indgår centrale chefer og en række nøglepersoner fra forvaltningerne. Én kommune har 2 udvalgsformænd fra hhv. social- og sundhedsudvalget som medlemmer, og en anden kommune har en direktør som sekretær for styregruppen. I andre kommuner mødes konsulenter og ledere på tværs af forvaltninger om udvalgte indsatser. En kommune fremhæver, at det er godt at blive specifik og se relevansen af de enkelte anbefalinger i relation til den enkelte forvaltnings kerneopgaver. Andre beskriver, at møderne bruges til at lave et nødvendigt oversættelsesarbejde af forebyggelsespakkernes anbefalinger, så de lettere kan relateres til forvaltningernes retningsgivende dokumenter og øvrige indsatser og projekter. Sådan at de mange små skibe der blev sat i søen i starten, erstattes af enkelte større indsatser over tid Politisk opbakning er en forudsætning for, at alle forvaltninger leverer Kommunerne tilkendegiver, at der generelt er stor politisk opbakning til forebyggelsespakkerne, og alle de interviewede kommuner har en tværgående sundhedspolitik med tilhørende handleplaner, som udgør det politiske aftalegrundlag. Kommunerne benytter forskellige tilgange til at involvere og sikre politisk opbakning til implementering af forebyggelsespakkerne. Nogle får godkendt en handleplan en gang årligt, andre benytter løbende sagsfremstillinger til at skabe synlighed om indsatsen. Flere giver fagudvalget en årlig status på implementeringen af sundhedspolitikken og dermed en indirekte opfølgning på pakkerne. 3
4 4 I en af de interviewede kommuner har politikerne stort kendskab til forebyggelsespakkerne, fordi koordinatoren konsekvent indskriver anbefalinger fra forebyggelsespakkerne i sagsfremstillingen, når nye indsatser sættes i gang. Det er et meget effektfuldt redskab og medvirker til, at der løbende er fokus på forebyggelsespakkerne. I forhold til at sikre politisk opbakning på tværs af fagudvalg, benytter nogle kommuner muligheden for at lave fælles udvalgssager, så alle relevante udvalg er orienteret eller træffer beslutning om en anbefalet indsats. Det betyder at forebyggelsesområdet løbende er på dagsordenen, og at det tværgående samarbejde bliver synligt. Flere kommuner har erfaring med at lave temadrøftelser i kommunalbestyrelsen eller mellem fagudvalg, chefer og konsulenter i forbindelse med fx sundhedspolitik, strategi og prioritering af forebyggelsesindsatser. Erfaringen er, at temadrøftelser kan være med til give kommunalbestyrelsen eller det ansvarlige udvalg en status på implementeringen, og samtidig får sundhedsområdet lejlighed til at komme med begrundede forslag til nye indsatsområder. Ledelsesopbakning skaber retning og hjælp til at håndtere udfordringer Det fremhæves af alle kommuner som vigtigt, at der etableres en fælles forståelse i forvaltningernes chefgrupper og direktion om de centrale mål og prioriteringer. De interviewede kommuner går forskellige veje for at sikre opbakning og involvering på tværs. Flere fortæller, at de går på besøg i andre fagområder, og her drøfter de fx, hvordan forebyggelsespakkernes anbefalinger kan understøtte den pågældende forvaltnings kerneydelse. Her fremhæves sundhedschefens rolle som central for at få de øvrige chefer i tale med henblik på at få afklaret rammer og afsat ressourcer til et kommende samarbejde. Alle fremhæver, at besøgene hos de respektive chefgrupper kræver god mødeforberedelse, en dialogorienteret tilgang og respekt for den kontekst, hvor anbefalingerne skal implementeres. Ledelsesopbakningen viser sig blandt andet ved, at flere kommuner via chefgruppen får aftalt prioritering, ansvar og ressourcer samt udpeger nøglepersoner i relevante forvaltningsområder, som fungerer som kontaktperson og/eller indgår i arbejds- og implementeringsgrupper. En kommune fortæller, at der har været positiv dialog hele vejen igennem alle centre. Centeraftaler, hvor det er skrevet sort på hvidt, giver et incitament til at gøre noget ved det. Centeraftalerne er besluttet i chefforum eller direktion og fulgt op. En gang om året er kommunen i dialog med centrene om, hvordan går det - hvad er gjort, og hvad skal stadig have fokus? Kommunerne fremhæver, at en stor del af implementeringsarbejdet desuden er afhængig af opbakning fra nærmeste daglige ledelse i de relevante forvaltningsområder. Flere interviewpersoner samarbejder med de daglige ledelser om planlægning af informationsaktiviteter for personalegrupper, der skal involveres i implementeringsprocessen. Flere kommuner har erfaret, at kompetenceudvikling og forandringsprocesser kræver meget kommunikation, tilstedeværelse og daglig støtte og sparring fra ledelse. Koordinatorer med de rette kompetencer driver processen fremad Flere af de interviewede kommuner lagde vægt på, at opgaverne stiller mange krav til de implementeringsansvarlige koordinatorers kompetencer. De skal kunne dagsordenssætte, politisk betjene, samarbejde og skabe ejerskab på tværs, samt drive implementeringsprocesser og projekter. Kommunerne beskriver, at en særlig vigtig opgave er at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltningsområder. Koordineringen skal understøtte, at den implementeringsansvarlige bevarer et overblik over den samlede indsats. Kendetegnende for interviewpersonerne er, at de har god kontakt med nøglepersoner i andre forvaltningsområder, som nemt kan kontaktes. En kommuner fremhæver, at det tværgående samarbejde kræver, at ledere og medarbejdere er i stand til at anerkende hinandens arbejde og dele æren. Tidlig inddragelse af medarbejderne og sikring af rette kompetencer er centralt Flere af de interviewede kommuner lægger vægt på at det er væsentligt at involvere medarbejderne i planlægning af kompetenceudvikling. Fx var der en kommune, hvor alle medarbejdere med relation til temaet seksuel sundhed blev inviteret til en sparringseftermiddag og fik mulighed for at fortælle, hvordan de gerne vil kompetenceudvikles. Samtidig har de interviewede koordinatorer respekt for, at medarbejdergrupperne har travlt med andre vigtige opgaver og ikke skal forstyrres unødigt fordi der ofte stilles krav om kompetenceudvikling inden for deres eget felt. Kommunerne beskriver, at det på flere områder ifm. implementeringen er nødvendigt at sikre kompetenceudvikling blandt medarbejdere med borgerkontakt, og at sundhedskoordinatoren eller tovholder/nøgleperson for implementeringen spiller en stor rolle også i den forbindelse. Eksempler på kompetenceudvikling er fx: bevægelse på daginstitutionsområdet, alkohol-forebyggelse- og behandling i socialservice, tobaksforebyggelse og rekruttering til tilbud, seksuel sundhed, forældreuddannelse m.v.
5 5 Personlige relationer og netværk mellem kommuner har givet overblik og fremmet samarbejdet Af interviewene fremgår det, at flere kommuner henter inspiration fra andre kommuner og gennem formelle netværk. Flere kommuner er medlem af Sund By netværket og bruger netværkets temagrupper til at dele viden og erfaringer for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og bruger samtidig netværket til at holde egne kompetencer ved lige. Et par af de interviewede kommuner fortæller, at de har glæde af at etablere personlige netværk og have uformelle kaffeaftaler med kollegaer med samme funktion i nabokommuner. Kommunerne tilkendegiver, at de har gode erfaringer med at deltage i Center for Forebyggelse i praksis temadage. En kommune fortæller om Center for Forebyggelse i praksis: Vi kommer til alt hvad i laver og andre har fortsat ønsker til at bruge centeret til både faglig og strategisk sparring. Kommunerne fremhæver god dialog og stærke relationer på tværs af forvaltningsområder som afgørende for vellykket implementering. Flere kommuner har gode erfaringer med at udpege nøglepersoner i relevante forvaltningsområder, med kendskab til forvaltningens kerneopgaver og som kan sprede ny viden og understøtte implementeringen. Der er ikke umiddelbar tegn på, at de økonomiske ressourcer alene spiller ind på kommunernes implementeringsindeks, men at det er den politiske og ledelsesmæssige opbakning, der er afgørende. Der er enighed om, at forebyggelsespakkerne i høj grad har været med til at skabe legitimitet og bidraget til, at det ikke længere er nødvendigt at tale om, hvorfor forebyggelse skal prioriteres - men hvordan indsatserne kan tilrettelægges med afsæt i kommunernes lokale kontekst og til gavn for borgerne. Implementering handler i høj grad om at bruge eksisterende ressourcer bedst muligt Der er stor variation i og hvordan ressourcerne fordeles på forebyggelsesområdet i de 7 kommuner. I nogle kommuner dækker budgettet primært medarbejderressourcer i sundhedsafdelingen, mens indsatserne skal forankres i relevante forvaltninger og finansieres inden for de eksisterende budgetter. Enkelte kommuner nævner, at de er afhængige af eksterne midler fx satspuljer, hvis der skal iværksættes indsatser. Andre kommuner har midler, der specifikt er øremærket implementering af forebyggelsespakkerne, mens andre løbende skal ansøge udvalget om midler til alle indsatser. En kommune fortæller, at de har en fast økonomisk ramme, inden for hvilken, de kan understøtte indsatser eller projekter uden at involvere det politiske udvalg. De kommuner, der skal ansøge udvalget om midler, ser generelt dette som en mulighed for løbende at skabe fokus på forebyggelsesområdet via sagsfremstillingerne. Konklusion De syv kommuner har meget forskellige betingelser og vilkår for at implementere forebyggelsespakkernes anbefalinger, alligevel har de alle styrket deres implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger i perioden En specifik organiseringen virker ikke afgørende for graden af implementering af anbefalingerne og ejerskabet på tværs af forvaltningerne, og der ses forskellige organiseringsformer hos de 7 kommuner. Derimod fremhæves det som væsentligt at der er en chefgruppe, der kan sikre koordinering og prioritering, og at både ledelse og nøglemedarbejdere tager ansvar for implementering af forebyggelsespakkerne. Alle syv kommuner har en god dialog og adgang til de politiske udvalg, men det forvaltes forskelligt. Nogen kommuner har løbende sagsfremstillinger og andre bruger den årlige status til at skærpe den politiske opmærksomhed på forebyggelsesområdet og endelig skaber kommuner politisk opbakning på tværs af udvalgene ved at fremlægge den samme sag i flere fagudvalg. Fakta: Telefoninterview om kommunernes implementeringsstrategier Center for Forebyggelse i praksis har i maj måned 2016 gennemført telefoninterview med 7 udvalgte kommuner, der har implementeret mange af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Nogle af kommunerne havde mange af de anbefalede indsatser allerede i 2013, mens andre havde færre i 2013 men implementeret mange i perioden fra 2013 til Kommunerne er udvalgt på baggrund af resultater fra Monitorering af kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne Formålet med at kontakte de 7 kommuner var at afdække, om der kunne være et generelt mønster i deres implementeringsstrategier, som andre kommuner kunne have glæde af at kende til. Interviewene er gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide med kommunale koordinatorer eller ledere af forebyggelsesområdet. Kommunerne er udvalgt, så der er en fra hver region og så der er både små og større kommuner (befolkningstal på mellem ). De syv kommuners implementering varierer for de enkelte forebyggelsespakker. Vi har ikke spurgt konsekvent/specifikt til, hvad der særligt er lykkedes ift. de enkelte forebyggelsespakker.
6 6 Om Center for Forebyggelse i praksis Center for Forebyggelse i praksis, KL bidrager til at styrke folkesundheden ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen. Centerets opgave er: At formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser. At understøtte implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser. At medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser. Centerets indsats for at understøtte kommunernes arbejde er baseret på kommunernes behov for ny viden og deres udfordringer i forbindelse med implementering. Aktiviteterne kan omfatte afholdelse af temadage og kurser, rådgivning samt koordinering og formidling af viden til beslutningstagere og andre interessenter og aktører på forebyggelsesområdet. Læs mere om centeret her Link: KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk December 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereUDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS SEPTEMBER 2017 INSPIRATION UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER ERFARINGER FRA KOMMUNER OM HVAD POLITIKKERNE INDEHOLDER, OG HVORDAN DE BLIVER UDVIKLET OG IMPLEMENTERET 2 Center
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereSundhed på tværs. - Når samarbejdet virker. Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015
Sundhed på tværs - Når samarbejdet virker Workshop på National Konference om seksuel sundhed, Nyborg Strand, 3. november 2015 Lisbeth Holm Olsen, konsulent Center for forebyggelse i praksis 2016-2018 Center
Læs mereImplementering af forebyggelsespakkerne
Implementering af forebyggelsespakkerne Behov for prioritering Betingelser for implementering Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i Praksis, KL Formål med Center for Forebyggelse i praksis 1/1
Læs mereEr der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER
Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema
Læs mereUdarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011:
Udarbejdet af Center for Forebyggelse i praksis med inspiration fra Sundhedsstyrelsen 2011: Inspiration til implementering, McLean 2011: Kapacitetsopbygning og Francke 2008: Implementeringsfaktorer MEDARBEJDERE
Læs mereSundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket
Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereFRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED
FRA ANBEFALINGER TIL VIRKELIGHED National Alkoholkonference 19. januar 2016 Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis og adj. professor Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereVelkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer
Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens
Læs mereUdvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Center for Forebyggelse i praksis Understøtter kommunernes arbejde med at
Læs mereIntroduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker
Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereGodkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken
Punkt 7. Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken 2019-22 2018-011957 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender forvaltningens
Læs mereSundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6
Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereVærktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig
Læs mereBegge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.
Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Læs mereDe kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet
Læs mereVelkommen til temadag for ledere af sundhedscentre
Velkommen til temadag for ledere af sundhedscentre Program for temadag for koordinatorer og ledere af sundhedscentre 10. december 2015, Forebyggelsescenter Vanløse, Indertoften 10, 2720 Vanløse 9.00-9.30
Læs mereSESSION 2 IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL
IMPLEMTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL National Alkoholkonference, 19.januar.2016 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereMuligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet
Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Implementering Hvad handler det om?
Læs mereHvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?
Kommunernes behandling af KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner Kommune Sønderborg Esbjerg Fanø Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen? KKR Syddanmarks sundhedspolitiske
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereHandlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen
Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt
Læs mereUDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.
UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE Niels Sandø Projektleder Center for Forebyggelse 15. marts 2010 Baggrund Projekt om strukturel forebyggelse på tværs af kommunale forvaltninger
Læs mereÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG
. DEN 1. MARTS 2017 ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG -HVORDAN KAN KOMMUNEN STYRKE FOREBYGGELSEN? Silkeborg Kommune, den 1.3.2017 Karen Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis,
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereJOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt
Læs mereÅrsplan Center for Politik og Organisation
Årsplan 2019 Center for Politik og Organisation Kort opsummering af jeres drøftelse: Nærhed til borgeren Center for Politik og Organisation har som stabsfunktion færre opgaver med direkte borgerkontakt,
Læs mereLISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereHvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014
Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereCENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre
København juni 2018 Job- og personprofil CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE GENITOR APS LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 35524258
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereVelkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed
Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereEvaluering af MED-aftalen / MED-sekretariatet
Evaluering af MED-aftalen 2018 / MED-sekretariatet FORMÅL MED EVALUERINGEN Det overordnede formål med evalueringen af MED-aftalen er at evaluere implementering og virkning af MED-aftalen hvor langt er
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereMinikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler
Minikonference 1 Hvordan sætter vi forebyggelse på dagsordenen hos politikere og topledelse? Moderator: Lene Dørfler Væsentlige implementeringsudfordringer fremadrettet 1. At få tilstrækkeligt fokus på
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mere1. Godkendelse af dagsorden
Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. marts 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 11/40589 Sundhedspolitik 'Sammen om
Læs mereVELKOMMEN TIL IMPLEMENTERING I PRAKSIS. Bygholm Park Horsens d
VELKOMMEN TIL Bygholm Park Horsens d. 9.3.2016 Kursets formål Formålet med dagen er at styrke jeres forståelse for, hvordan I bedst kan arbejde for at fremme implementering af sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereStrategisk ledelse i HTK
Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereStrategi for lederudvikling i Odder Kommune
Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Afsættet for det strategiske arbejde med lederudvikling i Odder Kommune skal hentes i ledelses- og organisationsgrundlaget (LOG). Heraf fremgår det om lederudvikling:
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereSundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen
Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:
Læs mereGodkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016
Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016 2016-040894 Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik 2015-2018, ultimo 2016. Mads
Læs mereImplementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune
Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3.
Læs mereKommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs mereEt beskæftigelsesperspektiv for alle
BESKÆFTIGELSESOMRÅDET / REKVIREREDE KURSER Et beskæftigelsesperspektiv for alle Hvis der skal skabes bæredygtige resultater og effekter af det tværgående samarbejde, er der er behov for at skabe et rum
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereKortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra
Resumé Sundhedsstyrelsen har i perioden fra juni 2012 til december 2013 udgivet i alt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Formålet med
Læs mereHandleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre
Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse
Læs mereKoordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1
Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det
Læs mereDigitalisering af vidensdeling
Digitalisering af vidensdeling Baggrund Frederikshavn Kommune ønskede en bedre integration mellem intranettet og det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, så det blev nemmere at vidensdele og
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mere