Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Transkript

1 Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

2 Implementering i kommuner 1. implementering af indsatser, retningslinjer og programmer, der har vist effekt fra forskning 2. implementering af særlige indsatser ifm. deltagelse i forskningsprojekter 3. implementering af lovgivning, reformer, satspuljeprojekter og egne forbedringstiltag og projekter Kan der i højere grad kobles forskning til disse tiltag og projekter?

3 Igangværende store implementeringsopgaver i kommunerne på sundhedsområdet I sikre hænder (Patientsikker Kommune) Akuttilbud Fælles Medicinkort Fælles Sprog og Dokumentation af sygeplejeydelser Velfærdsteknologi og Telemedicin Værktøjer til tidlig opsporing - ÆMP Træning før pleje - Hverdagsrehabilitering Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Og andre.

4 Forudsætning for brug af ny viden I Kendskab

5 Forudsætning for brug af ny viden II Relevant og tilgængelig forskning Relevans og tilgængelighed af forskning kan øges gennem samarbejde mellem forskning og praksis ved: Både formelle, langsigtede aftaler og kombinationsstillinger mv. Platforme hvor praktikere og forskere kan mødes og udveksle viden Et tidsskrift eller anden kanal, der i let tilgængelig form formidler ny viden

6 Forudsætning for brug af ny viden III Beslutning om at gøre det Det skal opleves som bedre end det, der allerede gøres for borgerne, medarbejderne eller økonomien Der skal være ressourcer til det både til implementering og på lang sigt Det skal på dagsordenen: Passe med politiske mål, ikke møde modstand i den offentlige debat, løse et presserende problem

7 Den brede dagsorden i kommunerne Forebyggelse og tidlig indsats Styrket inddragelse og deltagelse af borgere og pårørende, rehabilitering Styrket sammenhæng på tværs i kommunen, mellem kommuner, mellem kommuner og det regionale sundhedsvæsen, med frivillige, foreninger, erhvervsliv osv. Fokus på kvalitet og evidensbaserede indsatser

8 Forudsætninger for implementering: En relevant indsats, formidling der skaber kendskab og beslutning om at gøre det Ogden, Amlund-Hagen, Christensen & Askeland, 2009

9 Implementering De handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis fra beslutningen er taget til daglig praksis er vedvarende ændret Karakteristika ved selve indsatsen Organisatoriske faktorer Nøjagtighed versus tilpasning Medarbejdernes rolle Ledelsens rolle Inddragelse af målgruppen Dokumentation og evaluering Sundhedsstyrelsen. Implementeringsforskning om forebyggelse, 2010 og Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser, 2011; Fixsen et al. Implementation Research: A Synthesis of the Literature, 2005

10 Overførbarhed af indsatser Hverdagsrehabilitering med målrettet træning i eget hjem har vist gode resultater: borgerne blev selvhjulpne og fald i forbruget af kommunale ydelser Alle kommuner har nu indført hverdagsrehabilitering men lidt forskelligt ift.: Organisering, hyppighed, målfastsættelse, kompetenceudvikling mv. Aalborg Kommune: Træning før pleje version 2 Fokus på inddragelse, sundhedsfremme, samarbejde med foreninger, frivillige og aktivitetscentre mhp at skabe og udvikle netværk og sociale relationer Vil indsatsen have effekt, når den tilpasses lokale forhold og mål?

11 Nøjagtighed vs. tilpasning Ikke sikkerhed for effekt, når indsatsen ikke gennemføres præcis som ved evalueringen Tilpasninger af indsats til den lokale kontekst fremmer implementering og kan være nødvendig, eks. hvis: Målgruppen er en anden Organisationen er en anden Ressourcerne ikke er tilstede Er det muligt at tilpasse den lokale kontekst? i stedet for omvendt Forudsætter, at den oprindelige indsats er relevant og anvendelig for praksis?

12 Effekten af at bruge ny viden afhænger (også) af implementeringen Ikke mindst af: I hvilken udstrækning elementerne i indsatsen blev givet og modtaget Hvorvidt der var den tilstræbte kvalitet i indholdet, der blev givet, og den måde hvorpå det blev givet på Hvorvidt indsatsen nåede den rette målgruppe, og hvorvidt målgruppen modtog indsatsen som forventet Durlak & DuPre. Implementation matters, 2008; Saunders et al. Developing a processevaluation plan for assessing health promotion program implementation, 2005

13 Evaluering af implementering af kliniske retningslinjer i 9 kommuner Medarbejderne oplevede retningslinjen som anvendelig, når den supplerede og passede med eksisterende arbejdsgange og indsatser Implementeringsprocessen blev bla. påvirket af: Ledelsesmæssigt engagement og løbende opfølgning Stadig information til og kommunikation med alle medarbejdere om hvorfor og hvordan Forudgående undervisning, træning og sidemandsoplæring Samtænkning med andre nye samtidige initiativer og tilpasning ift. eksisterende rutiner og praksis Center for Interventionsforskning, SIF/SDU, 2014 Projekt: KL og SHK

14 Implementeringsprocessen Meyers & Durlak Am J Community Psychol 2012; Egen oversættelse

15 Viden om implementeringsprocesser Sundhedsstyrelsens elektroniske implementeringshåndbog Udviklet ifm. arbejdet om nationale kliniske retningslinjer men kan anvendes generelt Håndbogen er et inspirationskatalog med reference til mængder af viden og masser af konkrete værktøjer Brug efter behov

16 Implementering af vidensbaserede anbefalinger Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Faglige anbefalinger, der kan understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet Samler den aktuelt bedste viden Anbefalinger om indsatser ift: Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer

17 Anbefalede indsatser ift. tobak Røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes Undervisning om tobak og rygning til elever i folkeskolen Opsøgende rekruttering og rygestoptilbud målrettet forskellige grupper af borgere Eksempel på indsatsområde, hvor vi har relativ sikker viden om metoder Indsatser i mange forvaltningsområder

18 Dagtilbud har øget fokus på at stimulere børnenes motorik Eksempel på mindre veldefineret anbefalet indsats, som forudsætter oversættelse til konkret praksis

19 Systematisk tidlig opsporing af alkoholstorforbrug og alkoholproblemer ved frontpersonale Socialområdet, jobcenter, tandpleje, hjemmepleje, daginstitution og skole En af mange anbefalede indsatser, der indebærer, at frontpersonalet ændrer praksis

20 Implementeringsudfordringer Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker 1. At de anbefalede indsatser forudsætter involvering og ejerskab på tværs i kommunen 2. At indsatserne ofte forudsætter oversættelse til konkret praksis 3. At mange indsatser forudsætter ændring af praksis blandt frontmedarbejderne

21 Model for vejen fra forskningsbaseret ny indsats til forbedret praksis Ogden, Amlund-Hagen, Christensen & Askeland, 2009

22 Veje til øget implementering af evidensbaseret viden i praksis Øget samarbejdet mellem forskning og praksis for at sikre: mere og mere praksisrelevant forskning bedre forståelse af forskning i kommunerne Større forskningsmæssigt fokus på implementering, så betydningen for effekt og muligheder for overførbarhed lokalt kan vurderes Relevant ny viden skal samles og videreformidles i let tilgængelig form Kommunerne skal opbygge øget implementeringskapacitet og understøttes i arbejdet med at oversætte viden til praksis

23 Tak for opmærksomheden