Det kollektive overenskomstsystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kollektive overenskomstsystem"

Transkript

1 D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001

2 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal København K Telefon: Telefax: ISBN Tryk: Grafiske løsninger a/s Design: Bysted Hovedkvarteret A/S

3 Forord I Danmark har vi en lang tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter i de kollektive overenskomster. Arbejdsmarkedets parter spiller derfor en central og i øvrigt meget positiv rolle på det danske arbejdsmarked, som er et af verdens fredeligste. Arbejdsmarkedets parter har et stort ansvar i forbindelse med indgåelse af overenskomsterne, og har kort sagt en tradition for, at de stoler på hinanden, og at de kan tale sammen, selvom de har modstridende interesser. Det kollektive overenskomstsystem er en vigtig del af det danske arbejdsmarkeds system, også kaldet den danske model, som bl.a. bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, hvor staten blander sig mindst muligt i reguleringen af løn- og arbejdsvilkårene, sålænge parterne er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde. Den danske model forudsætter i øvrigt også stærke organisationer, samarbejdsaftaler, at parterne udviser ansvarlighed overfor de aftaler de indgår o.s.v. Lovgivningen på området begrænser sig til nogle få love, hvoraf en del er blevet til som følge af lovgivning fra EU. En række af de arbejdsretlige love viger tilbage for overenskomstmæssige bestemmelser, såfremt disse som minimum svarer til beskyttelsesniveauet i lovgivningen. Denne pjece beskriver de væsentligste faktorer i det kollektive overenskomstsystem. Hertil kommer en kort gennemgang af de arbejdsretlige love. 1

4 Høj organisationsprocent er i Danmark som i de øvrige nordiske lande en væsentlig baggrund for overenskomstsystemet. Op mod 80 procent af alle danske lønmodtagere er organiseret. Det danske arbejdsmarked er i højere grad end i andre EU-lande reguleret af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Derfor er der kun få love på arbejdsmarkedsområdet. Flere af de danske love, som regulerer forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, er blevet til som følge af EU-lovgivning. 2

5 Det arbejdsretlige system bygger i vidt omfang på aftaler mellem arbejdstagere og arbejdsgivere: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) blev grundlagt i Landsorganisationen af samvirkende fagforbund (LO) blev oprettet i En større arbejdskonflikt sluttede i 1899 med et forlig mellem disse to store organisationer på arbejdsmarkedet, det såkaldte septemberforlig. Forliget var enestående, fordi det betød, at de to parter reelt anerkendte hinandens ret til at eksistere. Forliget indeholder de grundlæggende gensidige rettigheder og pligter, som det danske system også i dag bygger på, dvs.: retten til at organisere sig arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, lockout og andre former for aktioner samt et meget vigtigt element: fredspligten. Fredspligten betyder, at når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan der ikke lovligt finde arbejdsstandsninger sted, så længe overenskomsten løber. Disse grundregler om forholdet mellem parterne er indeholdt i Hovedaftalen mellem LO og DA. Hovedaftalen indeholder desuden regler om: tillidsrepræsentanter (dvs. særlig beskyttelse af disse og regler om, at de enkelte overenskomster så vidt muligt skal indeholde regler om tillidsrepræsentanter) afskedigelsesregler for arbejdstagere og tillidsrepræsentanter 3

6 overenskomstens varighed og opsigelse brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten. LO og DA indgik allerede i 1908 en aftale om bilæggelse af faglig strid. Hvis striden skyldes uenighed om, hvordan den gældende overenskomst skal fortolkes, findes reglerne i Norm for regler for behandling af faglig strid. Vedtagelsen af Normen var indledningen til, at den arbejdsretlige regulering i videst muligt omfang er overladt til arbejdsmarkedets parter selv. Den særegne udvikling har stort set siden kendetegnet dansk arbejdsret. I 1947 indgik LO og DA Samarbejdsaftalen. Aftalen har gjort det alment anerkendt, at information og godt samarbejde imellem arbejdsgivere og ansatte forbedrer virksomhedens produktion og konkurrenceevne samt øger arbejdstilfredsheden og trygheden hos de ansatte. Samarbejdsaftalerne sikrer i et vist omfang lønmodtagerne medindflydelse på og kendskab til arbejdsgiverens ledelse af virksomheden. Ifølge Samarbejdsaftalen skal der være samarbejdsudvalg på alle virksomheder med mere end 35 ansatte, hvis enten arbejdstager- eller arbejdsgiversiden ønsker det. Samarbejdsudvalget får information om virksomhedens drift, og medlemmerene udveksler synspunkter om mange andre forhold på arbejdspladsen. De øvrige samarbejdsaftaler på det danske arbejdsmarked bygger på de samme principper. De arbejdsretlige regler er i meget vidt omfang parternes egen regulering. Når der alligevel findes lovgivning, skyldes det bl.a., at man har villet bistå arbejdsmarkedets parter med institutioner, der skal sikre et fredeligt og dermed mere effektivt arbejdsmarked. 4

7 Foreningsfrihed eller retten til frit at organisere sig er et andet grundlæggende element for organiseringen på det danske arbejdsmarked. Det er op til arbejdsmarkedets parter at regulere arbejdsmarkedets organisering uden indblanding fra myndighederne. Organisationsfriheden omfatter såvel retten til at være medlem af en bestemt organisation som retten til ikke at være det. Foreningsfriheden er sikret i foreningsfrihedsloven af Loven er oprindelig gennemført for at sikre, at forpligtelser i henhold til Den europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes. Arbejdstagere, der afskediges uberettiget, dvs. i strid med loven, har ret til genansættelse. I den offentlige sektor skal genansættelse ske ubetinget. I den private sektor kan lønmodtageren i særlige tilfælde, når genansættelse anses for umulig, i stedet tilkendes en godtgørelse. Det er ikke i strid med loven, hvis der på en virksomhed indgås en såkaldt eksklusivaftale. En sådan aftale forpligter arbejdsgiveren til kun at ansætte medarbejdere, der er eller lige efter ansættelsen bliver medlemmer af en bestemt organisation. En sådan aftale skal dog overholde foreningsfrihedsloven og kan kun få virkning for ansættelser, efter at aftalen blev indgået. Virksomheder, som er medlem af DA, har i henhold til DA s vedtægter ikke ret til at indgå eksklusivaftaler. Derfor har eksklusivaftalerne en begrænset udbredelse. Eksklusivaftaler må ikke benyttes i den offentlige sektor. 5

8 Overenskomstdækningen er ikke fuldstændig kortlagt. Dækningsområdet er altid defineret i en overenskomst, nemlig som en beskrivelse af arbejdet og uddannelsen, ikke i forhold til bestemte personer. Overenskomstdækningen ligger nogenlunde konstant på op mod 80 procent med variationer fra fag til fag. På det offentlige område er overenskomstdækningen næsten 100 procent. Hvis en arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, indgås overenskomsten mellem arbejdstagerorganisationen og den enkelte arbejdsgiver. Sådanne overenskomster indgås oftest som tiltrædelsesoverenskomster, som henviser til den overenskomst, der normalt gælder i den pågældende branche. Tiltrædelsesoverenskomsterne indeholder ofte en eksklusivaftale. De danske arbejdsretlige regler for, hvornår der kan tages kollektive kampskridt, er ganske liberale. Fx er der ikke et absolut krav om, at det pågældende forbund har medlemmer beskæftiget på virksomheden. Det er tilstrækkeligt, at forbundet typisk har overenskomst på området. Der er også forholdsvis vide rammer for at iværksætte sympatikonflikter. Det er i det hele taget så godt som altid muligt for et forbund at etablere overenskomst. 6

9 Arbejdsmarkedets struktur er kendetegnet ved organisering efter fag i landsdækkende forbund. De enkelte faglige organisationer er tillige sammenkoblet i store paraplyorganisationer (hovedorganisationer) på flere niveauer. De største hovedorganisationer er på arbejdstagerside: Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC); på arbejdsgiverside Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Sammenslutningen af Arbejdsgivere i Landbruget (SALA). LO og DA har indgået overenskomster på overordnet niveau. Det er bl.a. Hovedaftalen og Samarbejdsaftalen. Samtidig rådgiver LO og DA de enkelte organisationer om alle forhold af betydning for arbejdsmarkedet og optræder på medlemsorganisationernes vegne ved sager i Arbejdsretten. De store hovedorganisationer indgår ikke selv egentlige overenskomster, men har en koordinerende funktion i overenskomstforhandlingerne. På det offentlige område findes koordinationsudvalg mellem på den ene side arbejdsgiverne (Finansministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening) og på den anden side arbejdstagerne (Centralorganisationens Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Staten og kommunerne forhandler hver for sig og indgår brede forlig, der skal forhandles og udmøntes konkret i de enkelte overenskomster. I de senere år har man set en tendens til at organisationer fusionerer i større karteller og forbund på det private såvel som på det offentlige område. 7

10 Kollektive overenskomster indgås efter en form for arbejdsdeling mellem de centrale og decentrale niveauer. LO og DA aftaler traditionelt de egentlige retningslinier for forhandlingerne, de såkaldte køreplaner. De indgår bl.a. aftaler om, hvornår der skal udveksles krav og hvor specifikke de skal være. Køreplanerne er i vid udstrækning retningsgivende for det øvrige private arbejdsmarked. De egentlige overenskomster indgås mellem medlemsorganisationerne af LO og DA. På det offentlige område indgås overenskomsterne mellem de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagernes organisationer for offentligt ansatte. Spørgsmålet om centrale kontra decentrale forhandlinger har været et tilbagevendende tema for overenskomstforhandlingernes struktur. I de seneste 20 år er udviklingen gået i retning af stadigt mere decentrale forhandlinger og lokal løndannelse. Overenskomstforhandlingerne foregår ofte på flere niveauer samtidig, idet grundlønnen og rammerne aftales på centralt niveau, mens mere specielle spørgsmål forhandles lokalt. Ofte forhandler man på virksomheden om personlige og overenskomstmæssige tillæg og den enkelte virksomheds arbejdsforhold. Selv om DA s medlemmer beskæftiger mindre end en tredjedel af alle privatansatte lønmodtagere, har LO/DA-området traditionelt været retningsgivende for lønudviklingen på resten af det private arbejdsmarked, hvor en stor del af overenskomsterne udformes som tiltrædelsesoverenskomster. 8

11 Rettigheder og pligter for aktørerne på arbejdsmarkedet er i vidt omfang fastsat i overenskomster. Tillidsrepræsentanten er de ansattes talsmand og medlem af Samarbejdsudvalget. Han eller hun giver råd og vejledning til de ansatte og hjælper med at løse problemer i forhold til arbejdsgiveren. Som organisationsrepræsentant er det tillidsmandens pligt at modvirke overenskomststridige handlinger på arbejdspladsen. Lønmodtagere, der ikke er medlemmer af en faglig organisation, har ikke selv nogle rettigheder i forhold til overenskomsten. Som udgangspunkt er overenskomstparterne bærere af rettigheder og pligter i henhold til overenskomsterne. De enkelte arbejdstageres rettigheder og pligter er afledt af forbundets rettigheder og pligter. Søgsmålskompetencen ligger hos det enkelte forbund. Hvis fx en lønmodtager føler sine rettigheder krænket, er det forbundet, der skal forfølge sagen. Forbundene har desuden gennem overenskomsten krav på, at arbejdsgiveren ikke ansætter uorganiseret arbejdskraft til en lavere løn end den overenskomstmæssige. 9

12 Kollektive konflikter og løsningen heraf er baseret på en sondring mellem interessekonflikter og retskonflikter. Interessekonflikter vedrører områder, hvor der ikke er nogen kollektiv overenskomst. Enten er der aldrig blevet indgået nogen kollektiv overenskomst, eller den kollektive overenskomst er udløbet, uden at parterne har kunnet opnå enighed om at forny den. Hovedregelen er, at der lovligt kan iværksættes konflikt i disse tilfælde. Med henblik på at bistå parterne med at indgå acceptable overenskomster, uden at de er nødt til at iværksætte konflikt, har Folketinget vedtaget en lov om mægling i arbejdsstridigheder, som populært kaldes Forligsmandsloven. Det er forligsmandens opgave at prøve at få de to parter til at indgå forlig, og han eller hun har meget vidtgående beføjelser i den forbindelse. Forligsmanden kan fremsætte forslag til et forlig, som de to parter så må sende ud til urafstemning hos deres medlemmer. Hvis der er afgivet varsel om strejke eller andre former for aktioner, kan sådanne skridt udsættes, så længe der stadig foregår forhandlinger. Retskonflikter vedrører uenighed om spørgsmål, der reguleres af en kollektiv overenskomst. I sådanne tilfælde er det ikke tilladt at tage kollektive kampskridt. Arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at løse alle sådanne spørgsmål gennem forhandlinger. De nærmere regler herom er indeholdt i en aftale, der fastlægger regler om mægling i faglige tvister. Hvis der opstår en tvist i en virksomhed, bør tillidsmanden og ledelsen i første omgang forsøge at løse den gennem forhandlinger. Hvis der ikke kan opnås enighed, må sagen forhandles på organisationsniveau, og om nødvendigt gennem organisationerne på centralt niveau. 10

13 Sagen kan afgøres endeligt på alle niveauerne. Hvis det viser sig umuligt at løse konflikten gennem forhandlinger mellem de to parter, må konflikten henvises til voldgift til endelig afgørelse eller forelægges Arbejdsretten, afhængig af sagens karakter. Hvis tvisten vedrører fortolkning af en kollektiv overenskomst afgøres den ved voldgift. Hvis det drejer sig om brud på en kollektiv overenskomst, fx en overenskomststridig arbejdsstandsning, behandles sagen af Arbejdsretten. I voldgiftssager er Voldgiftspanelet typisk sammensat af personer, der er udpeget af de to parter og en neutral opmand, som parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at udpege en opmand, udpeges vedkommende af formanden for Arbejdsretten. Filosofien er naturligvis, at parterne bedst selv kan finde ud af, hvordan deres kollektive overenskomst skal fortolkes. Hvis der ikke kan opnås enighed, afgør den neutrale opmand sagen. Arbejdsretten er en domstol med speciel kompetence, og dens virke er reguleret i arbejdsretsloven. Arbejdsretten behandler sager med påstand om brud på kollektive overenskomster. Arbejdsretten består ikke alene af juridiske dommere, men også af lægdommere, der er udpeget af arbejdsmarkedets parter. Arbejdsretten har stor betydning, fordi parterne er aktivt inddraget i at løse konflikterne. Hvis en part ikke har tilknytning til de organisationer, som udpeger lægdommere, kan sagen kræves behandlet og afgjort, uden at lægdommere medvirker. 11

14 Arbejdsretten kan idømme en bod. Bodens størrelse fastsættes i den enkelte sag og kan betragtes som en blanding af en straffesanktion (dvs. en slags straf) og skadeserstatning (dvs. erstatning for det lidte tab). I tilfælde af en arbejdsstandsning i strid med den kollektive overenskomst vil den bod, de strejkende arbejdstagere idømmes, typisk blive fastsat som et vist beløb pr. strejketime. Både Arbejdsrettens afgørelse og voldgiftskendelserne er endelige. Der er ikke mulighed for appel. 12

15 De vigtigste love Lov om arbejdsretten der fastsætter reglerne for at indbringe sager for retten. Arbejdsretten tager sig først og fremmest af sager om brud på kollektive overenskomster. De fleste sager drejer sig om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og om manglende betaling efter overenskomsten. Arbejdsmarkedets parter repræsenteres i Arbejdsretten af hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet. Det vil i første række sige Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Lov om mægling i arbejdsstridigheder eller forligsmandsloven, der har til formål at forlige parterne, specielt ved indgåelse af nye overenskomster. Se ovenfor under kollektive konflikter. Lov om Lønmodtagernes Garantifond der sikrer arbejdstagerne løn, hvis arbejdsgiveren går konkurs. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 80/987. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse der medfører, at køberen af en virksomhed indtræder i de forpligtelser, som sælgeren var bundet af, på tidspunktet for overdragelsen. Loven gennemfører EF-direktiv 77/187 EØF, som senere er ændret ved EFdirektiv 98/50/EF. 13

16 Lov om varsling ved større afskedigelser der har to hovedformål i forbindelse med større virksomhedsindskrænkninger: underretning af offentlige myndigheder (Arbejdsformidlingen) pligt til forhandling med de ansatte Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 75/129 EØF, som ændret ved direktiv 92/156 EØF. Ferieloven der bl.a. giver arbejdstageren ret til fem ugers betalt ferie om året i forhold til beskæftigelsens omfang året før. Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel hvorefter den ansatte modtager sygedagpenge i de første 14 dage fra arbejdsgiveren og derefter fra kommunen; og barseldagpenge i forbindelse med fravær pga. graviditet, barsel og adoption mv. fra kommunen. Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold eller foreningsfrihedsloven, der sikrer lønmodtagere mod afskedigelse, fordi de er eller ikke er medlemmer af en bestemt forening. 14

17 Lov om europæiske samarbejdsudvalg, der indeholder bestemmelser om oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg, som kan oprettes, når en virksomhed eller koncern har afdelinger eller bedrifter i flere lande. Et europæisk samarbejdsudvalg er et arbejdsorgan, som har ret til at mødes med den centrale ledelse for at blive informeret og hørt om virksomhedens udvikling og planer. Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet m.v. hvorefter arbejdsgiverne som hovedregel kun må modtage oplysninger om sygdomme, der har væsentlig betydning for arbejdets udførelse. Funktionærloven der bl.a sikrer funktionærer fuld løn under sygdom og ferie, opsigelsesvarsler afhængig af anciennitet, fratrædelsesgodtgørelse og krav om saglige afskedigelsesgrunde. Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet eller loven om ansættelsesbeviser, der forpligter arbejdsgiveren til at udarbejde et ansættelsesbevis, der indeholder de vigtigste oplysninger om ansættelsesvilkårene. 15

18 Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. der forbyder forskelsbehandling på grund af køn og indeholder regler for afholdelse af barselsorlov. Loven indeholder endvidere særlige regler om bevisbyrden i tilfælde, hvor lønmodtageren afskediges under graviditet og barsel. Lov om ligeløn, der forbyder lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. der indeholder forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indeholder bestemmelser om, at alle der er beskæftiget i Danmark eller som modtager dagpenge i forbindelse med arbejdsløshed og sygdom mv. skal bidrage til pensionsordningen. 16

19 Denne pjece beskriver det kollektive overenskomstsystem i Danmark. Pjecen indgår i en serie med en generel pjece, der introducerer det danske arbejdsmarkedspolitiske system, og seks temapjecer, der beskriver de forskellige ordninger og indsatsområder under det danske Arbejdsministerium. Pjecerne henvender sig til alle i den internationale og danske politiske offentlighed, der interesserer sig for det danske arbejdsmarkedssystem og det udbud af tilbud og ydelser, der tilvejebringes i Danmark. Den generelle pjece og de seks temapjecer findes på dansk, engelsk, fransk og tysk. De seks temapjecer er: Det kollektive overenskomstsystem Tilbud til ledige Arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsuddannelserne Arbejdsmiljøregulering

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993

Hovedaftale. af 20. juni 1991. mellem. Finansministeriet. Statsansattes Kartel. med StK-kommentarer. august 1993 Hovedaftale af 20. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel med StK-kommentarer august 1993 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 4 HOVEDAFTALE... 6 Hovedaftalens område... 6 1. Samarbejde

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret Jens Kristiansen Grundlæggende arbejdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 15 Del 1. Det arbejdsretlige systems grundstruktur Kapitel 1. Det arbejdsretlige system 19 1 Arbejdsrettens særlige

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler

Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Afskedigelsessager er altid vanskelige at håndtere. Der er mange følelser indblandet,

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

Kort om opsigelse af medarbejdere

Kort om opsigelse af medarbejdere Kort om opsigelse af medarbejdere Medarbejderens opsigelsesvarsel Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1.4.2008 31.3.2011 Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten, 2008-2011 1. Overenskomstens område. Nærværende overenskomst omfatter

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT

Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 AFSKRIFT Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Juli 2002 J.nr. APV1109-137606 AFSKRIFT Sammenskrivning af Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

"SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006)

SORTBOG (Lov nr. 359 af 26. april 2006) "SORTBOG" (Lov nr. 359 af 26. april 2006) Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) Lovforslag nr. L 153 (Folketingsåret

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt

Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K

D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsformidlingen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark

2005-2008. Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark 1: Præambel Overenskomsten omfatter redaktionelt

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Den 10. december 2013

Den 10. december 2013 29. nov. 13 Den 10. december 2013 1) Nyeste retspraksis vedr. 120 dages reglen i Funktionærloven 2) Forskelsbehandlingsloven med særligt henblik på alder og handicap 3) Ferieloven: sygdom under ferie 4)

Læs mere

Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes

Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes lønforhold mv. 1. Mejeribestyreren er mejeriets ansvarlige leder og dets

Læs mere

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale --------------------------- Denne hovedaftale er indgået med bindende

Læs mere

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *

DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for

Læs mere

1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes. 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere?

1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes. 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere? Indhold 1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes 2 Ledelsesretten har vide grænser 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere? 4 Mere om ligebehandlingsloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter

Forslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter 2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. NOTAT Høringsnotat vedrørende forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. 17. april 2013 J.nr. 2011-628 JAIC/AKL-SCH Forslag til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

Dagbladenes Bureau 6 0.017 20.417 20.817 7 0.187 20.587 20.987 8 0.357 20.757 21.157

Dagbladenes Bureau 6 0.017 20.417 20.817 7 0.187 20.587 20.987 8 0.357 20.757 21.157 Dagbladenes Bureau Mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Dagbladenes Bureau og Dansk Journalistforbund er indgået følgende overenskomst om løn- og arbejdsvilkår for journalistiske medarbejdere

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

Hovedaftale mellem DEMKO A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem DEMKO A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem DEMKO A/S og AC-organisationerne 1 Parterne er enige i, at spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår søges løst gennem indgåelse af kollektiv overenskomst. Medarbejdere, som ikke er omfattet

Læs mere

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål: Familie og arbejde At få børn, tage sig af dem og se dem trives er vigtigt, uanset om du er far eller mor. Traditionelt tager mødre langt det meste af orloven (cirka 90%), men også mange fædre ønsker frihed

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel 1. Indledning... 21 1. Fremstillingens baggrund og formål... 21 2. Oversigt over bogens kapitler...

Indholdsfortegnelse. Kapitel 1. Indledning... 21 1. Fremstillingens baggrund og formål... 21 2. Oversigt over bogens kapitler... Forkortelser... 17 Forord... 19 Kapitel 1. Indledning...................................... 21 1. Fremstillingens baggrund og formål... 21 2. Oversigt over bogens kapitler... 23 KAPITEL 2. Direktivet og

Læs mere

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening

92.12 O.11 45/2011 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Kost & Ernæringsforbundet Dansk Tandpleje rforening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og Dansk Tandplejerforening KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 6. maj 2013 i faglig voldgiftssag FV 2012.0156: Fagligt Fælles Forbund (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Håndværk for Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S (Morten Frihagen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 351/2011 (2. afdeling) A (advokat Per Frydenreim Møller, beskikket) mod DI som mandatar for TDC A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere instanser

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik

CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik København Ø 06.05.2009 CSR-Erklæring fra Stig Bo Datagrafik Med dette dokument erklærer Stig Bo Datagrafik, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Affald og genanvendelse Almen sundhedsfremme

Læs mere

I bestemmelsens stk. 2 ændres ordlyden, samt mindstebetalingssatserne for løn og genetillæg, således at det fremgår at:

I bestemmelsens stk. 2 ændres ordlyden, samt mindstebetalingssatserne for løn og genetillæg, således at det fremgår at: Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 20/2010 Løn- og arbejdsforhold 23. april 2010 Overenskomstfornyelse 2010 - Budoverenskomsten for Provinsen Den 9. marts 2010 blev der mellem Fagligt

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1)

Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1) LOV nr 281 af 06/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0008489 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne

Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne Overenskomst 2014 mellem Socialdemokraternes Folketingsgruppe på Christiansborg og Akademikerorganisationerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Lønbestemmelse... 3 3 Pension... 3 4 Arbejdstid...

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG. DI s vejledning

EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG. DI s vejledning EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG DI s vejledning Indhold 1) Overblik...2 2) Direktivets formål... 3 3) Hvad er nyt i det reviderede direktiv?...4 4) Hvem er omfattet af direktivet?... 5 Virksomheden med bestemmende

Læs mere

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF

Overenskomst for undervisere i AOF. Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST. for. Undervisere i AOF AOF Danmark Landsforbundet af Ungdoms- og Voksenundervisere OVERENSKOMST for Undervisere i AOF 2005 Kapitel 1 Overenskomstens område 1. Område Overenskomsten omfatter undervisere, som varetager vejledning,

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Danske Mediers Arbejdsgiverforening Overenskomstforhandlinger 2010 Fagligt Fælles Forbund Budoverenskomsten for Provinsen.

Danske Mediers Arbejdsgiverforening Overenskomstforhandlinger 2010 Fagligt Fælles Forbund Budoverenskomsten for Provinsen. Protokollat Ved afsluttende forhandlinger i Forligsinstitutionens regi har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Fagligt Fælles Forbund og

Læs mere

Forhandlingskartellets Hovedaftale

Forhandlingskartellets Hovedaftale handlingskartellets Hovedaftale mellem KL og Dansk Musiker bund 92.71 Side 1 Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have-og Parkingeniører Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Frederiksberg Kommunalforening

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Regionernes Lønnings- og Takstnævn Side 1 Regionernes Lønnings- og Takstnævn Januar 2009 AFTALE OM ARBEJDSGIVERENS PLIGT TIL AT UNDERRETTE ARBEJDS- TAGEREN OM VILKÅRENE FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET (ANSÆTTEL- SESBREVE) EF s ministerråd vedtog

Læs mere

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE VERENSKOMST KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE OVERENSKOMST 2014 2017 Indgået mellem Københavns Lufthavne A/S (CPH) og Akademikerorganisationerne DI nr. 794561 2014 2017 Københavns

Læs mere

Social Klausul Social klausul

Social Klausul Social klausul Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG

MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG 3.65.0 2014 /2017 OVERENSKOMST MELLEM STORBUTIKKERNES FORHANDLINGSUDVALG for Brugsforeningen for Als og Sundeved og 3F Sønderborg afdeling MARTS 2014 1 Overenskomstområde Denne overenskomst omfatter al

Læs mere

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 22. januar 2008 HEB Sagsnr.: 716.30 Vedr.: OK-08 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM. [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden")

ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM. [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet Virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT MELLEM [Virksomhedens navn og adresse] (herefter kaldet "Virksomheden") OG [Medarbejderens navn og adresse] (herefter kaldet "Medarbejderen") (herefter tilsammen kaldet "Parterne")

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 3. februar 2016 I sag nr.: AR2015.0171 Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO II for Danren A/S Dommere: Poul

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. november 2014 Sag 248/2012 (2. afdeling) Teknisk Landsforbund som mandatar for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Lønmodtagernes Garantifond (advokat Yvonne Frederiksen)

Læs mere

Aftale om løn, arbejdsvilkår m.v. for undervisere ved Medieskolerne

Aftale om løn, arbejdsvilkår m.v. for undervisere ved Medieskolerne Aftale om løn, arbejdsvilkår m.v. for undervisere ved Medieskolerne Forhandlingsprotokollat Mellem underviserne, repræsenteret ved Medarbejderforeningen for medlemmer af Dansk Journalistforbund ansat på

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og akademikerorganisationerne vedrørende overenskomstansatte akademikere Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: 1.

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1 Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål... 3 2. Hvem er omfattet af aftalen... 3 3. Definitioner... 4 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling...

Læs mere

Test din viden om overenskomst

Test din viden om overenskomst Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe

Læs mere

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Ansættelse 1. Som klinisk lektor kan ansættes overlæger, afdelingslæger

Læs mere

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE VEJLEDNING TIL FAGLIGE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1 Barselsloven... 4 Uorganiserede arbejdsgivere... 4 Barselsorlovens forskellige dele... 5 Fleksible muligheder...

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis

OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis KTO Sekretariatet 26. januar 2011 HEB Sagsnr.: 2254.31 Vedr.: OK-11 konflikt, hvad betyder det i praksis I dette notat findes svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med en varslet konflikt,

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT FOA. mod. Kommunernes Landsforening. for. Aalborg Kommune

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT FOA. mod. Kommunernes Landsforening. for. Aalborg Kommune K E N D E L S E i FAGLIG VOLDGIFT FOA mod Kommunernes Landsforening for Aalborg Kommune Denne kendelse vedrører fortolkning af overenskomsten indgået mellem FOA og Kommunernes Landsforening (KL) for social

Læs mere

Samarbejdsaftalen 2006

Samarbejdsaftalen 2006 Samarbejdsaftalen 2006 Indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark indgået mellem dansk arbejdsgiverforening og landsorganisationen i danmark Samarbejdsaftalen er ændret

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

2014/2017 LANDSOVERENSKOMST. Socialrådgivervikarer

2014/2017 LANDSOVERENSKOMST. Socialrådgivervikarer 2014/2017 LANDSOVERENSKOMST Socialrådgivervikarer 2014/2017 OVERENSKOMST mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Socialrådgiverforening INDHOLD 1 OVERENSKOMSTENS OMRÅDE... 4 2 ARBEJDSTID... 4 3 AFGRÆNSNING

Læs mere