Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen"

Transkript

1 Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår fremover skal reguleres. Mange af selskaberne har i forbindelse med udskillelsen fra den kommunale forvaltning benyttet lejligheden til at frasige de kommunale overenskomster. Så alle muligheder står åbne. Men hvilken løsning skal man vælge. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de grundlæggende forhold omkring overenskomster, der kan have betydning for om man skal vælge at have en overenskomst, og i givet fald hvilke form for overenskomst man skal vælge. I den kommunale sektor er der en tradition for, at alle ansættelsesvilkår er reguleret i overenskomster. Men en overenskomst er ikke noget naturgivet. Er det ikke indgået en kollektiv overenskomst for en virksomhed, er medarbejdernes ansættelsesvilkår reguleret af lovgivning og de individuelle ansættelsesaftaler eventuelt suppleret af en personalehåndbog. Ca. 60% af alle ansatte anslåes at være direkte omfattet af en kollektiv overenskomst. Vi har forstået, at langt de fleste vandforsyningsselskaber har valgt at frigøre sig fra de kommunale kollektive overenskomster i forbindelse med selskabernes etablering og overtagelsen af de af kommunens ansatte, der var knyttet til kommunens vandforsyning. Netop i forbindelse med overdragelse af medarbejdere fra en virksomhed, herunder en kommunal forvaltning, til en anden virksomhed har lovgiver skabt en helt enestående mulighed inden for det kollektive system for at frasige sig overenskomster. Enestående i den betydning, at det i realiteten er den eneste situation, hvor det er muligt for en virksomhed at komme ud af en indgået overenskomst. Det vender vi tilbage til. At vandforsyningsselskaber har frigjort sig fra de kommunale kollektive overenskomster er imidlertid ikke ensbetydende med, at selskaber står helt frit i forhold til, hvilke vilkår man kan aftale med de enkelte medarbejderne. Selskaberne er forpligtet til at sikre, at de medarbejdere, de har overtaget fra kommunen, som minimum har vilkår svarende til de overenskomstmæssige vilkår, medarbejderne havde som kommunalt ansatte. Helt konkret - hvis man som kommunalt ansat i overenskomsten var sikret ret til fri på 1. og 2. dag af barns sygdom, så skal man fortsat have den ret efter overdragelse til vandforsyningsselskabet som et led i det individuelle ansættelsesforhold. De kommunale overenskomster fortsætter som individuelle vilkår for medarbejderne i hvert fald frem til næste overenskomstfornyelse på det kollektive område senest 31. marts Men det ændrer ikke ved, at langt de fleste vandforsyningsselskaber i dag ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Udgangspunktet er derfor, at ansættelsesvilkårene for selskabers ansatte alene er reguleret af lovgivning og individuelle ansættelsesaftaler, herunder de tidligere overenskomster som individuelle rettigheder. Selskaberne har derfor lige nu en historisk mulighed for relativt frit at tage stilling til, hvordan man ønske fremtiden skal tegne sig i relation til reguleringen af medarbejdernes ansættelsesvilkår. Selskaber skal grundlæggende tage stilling til to forhold: Om man vil være omfattet af en kollektiv overenskomst og i givet fald hvilken. Når valget om hvorvidt man overhovedet vil have overenskomst måske kun relativt er frit, skyldes det bl.a. at selskaberne udspringer af den kommunale forvaltning. Det spiller i den sammenhæng utvivlsomt en rolle, at de medarbejdere, der er blevet overført til vandforsyningsselskaberne fra kommunerne, har en årelang tradition for, at deres ansættelsesvilkår er reguleret af en lang række kollektive overenskomster. Vi har derfor en formodning om, at langt de fleste

2 medarbejdere har en forventning om fortsat at skulle være omfattet af kollektivt, og at de vil omfatte det som meget utrygt at skulle give slip på dette system. Lønmodtagerorganisationerne kan have samme forventning. Samtidig er bestyrelserne for vandforsyningsselskaberne sammensat af kommunalbestyrelserne, der forventelig vil tage det som givet, at ansættelsesvilkårene for medarbejderne i vandforsyningsselskaberne er reguleret af kollektive overenskomster. Vi har derfor en formodning om, at langt de fleste vandforsyningsselskaber vil vælge at lade i hvert fald hovedparten af medarbejdergrupperne være omfattet af en kollektiv overenskomst. Men vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at vandforsyningsselskabet formelt set kan vælge ikke at være omfattet af kollektive overenskomster. Og selvom man måtte vælger at indgå kollektive overenskomster, så er det ikke givet, at alle medarbejdergrupper skal være dækket af en overenskomst. En række elselskaber har således i forbindelse med disse selskabers etablering valgt ikke at indgå overenskomst for akademikerne. Men hvilken overenskomstkompleks skal man vælge? Og hvad vil det i grunden sige? En kollektiv overenskomst er en aftale mellem på arbejdsgiverside enten en arbejdsgiverorganisation eller en enkelt arbejdsgiver og på arbejdstagerside et eller flere fagforbund. Overenskomsten regulerer i hovedsagen to forhold: 1) ansættelsesvilkårene for de ansatte 2) færdselsreglerne for overenskomstens parterne, hvor reglerne for løsning af konflkter i kraft af forhandling og voldgift og medarbejderens ret til at vælge tillidsrepræsentanter hører til de helt centrale. Omkring de kollektive overenskomster, er der udviklet et system nogle retsprincipper der har sine rødder helt tilbage til de tidligste arbejdskampe i forbindelse industrisamfundets start. Et centralt princip er, at hvis en virksomhed er omfattet af en overenskomst, har fagforbundene og dermed de ansatte på virksomheden anerkendt, det der benævnes fredspligten. Det betyder, at medarbejderne må ikke strejke eller gennemføre andre former for kollektive aktioner. Hvis medarbejder på trods heraf nedlægger arbejdet, har fagforbundene en pligt til at få medarbejderne i arbejde igen. Tvisterne må løses ved forhandling eller af juraens vej i det fagretlige system. Til gengæld anerkender retssystemet også, at hvis der ikke er overenskomst på en virksomheden, er virksomheden ikke beskyttet mod aktioner. Så kan medarbejderne og fagforbundene lovligt iværksætte kampskridt som et middel til at forsøge at tvinge arbejdsgiveren til at indgå en overenskomst. I parentes bemærket, så er spørgsmålet om fredspligten også her en vigtig motivationsfaktor i forhold til at indgå kollektive overenskomster i vandselskaberne med henblik på at sikre, at vandforsyningen ikke rammes af konflikter. Et andet centralt retsprincip vedrørende kollektive overenskomster er, at hvis der først er indgået en overenskomst på en virksomhed, er det stort set umuligt for en arbejdsgiver at komme ud af overenskomsten igen. I tilknytning til de fleste overenskomster er der typisk indgået en aftale om, at hvis en overenskomst opsiges, skal den fortsat være gældende, indtil den er afløst af en ny overenskomst. Det betyder, at hvis en overenskomst siges op, og parterne ikke (i første omgang) kan blive enige om en ny overenskomst, så er den gamle overenskomst fortsat gældende.

3 Derfor kan man som arbejdsgiver ad forhandlingens vej kun forsøge at ændre overenskomstens indhold, - man kan ikke forvente at få fagforbundenes accept til at overenskomst helt skal ophøre. En kollektiv overenskomst er parternes den enkelte arbejdsgivers eller arbejdsgiverorganisationens og de faglige organisationers overenskomst. Alligevel er overenskomsten bindende for og har virkning for alle de ansatte. Det er meget specielt, at en aftale på den måde regulerer forholdene for nogle andre parter end de parter, der har indgået aftalen. Men en overenskomst regulerer vilkårene for alle ansatte inden for overenskomstens område, endda uanset om de er medlem af det fagforbund, der er part i overenskomsten eller ej. De ansatte og arbejdsgiveren kan derfor heller ikke aftale afvigelser, der ikke ligger inden for overenskomstens rammer. Indgåelsen af en overenskomst betyder, at medarbejderne har overgivet kompetencen til at forhandle til fagforbundene, hvilken vilkår der skal gælde for deres ansættelse. Hvis det eksempelvis står i overenskomsten, at arbejdstiden fordeles på en 5 dages arbejdsuge, kan en medarbejder, der eksempelvis af familiemæssige grunde gerne ville have koncentreret arbejdsuge med 37 timer fordelt på 3 dage, så vedkommende kan holde 4 dagé fri, ville det være i strid med overenskomsten. På arbejdsgiverside forholder det sig anderledes. Arbejdsgiverne kan som antydet blive omfattet af en overenskomst på 2 måder: Den enkelte virksomhed kan selv indgå en overenskomst direkte med et eller flere fagforbund en såkaldt virksomhedsoverenskomst - eller virksomheden kan melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation og dermed blive omfattet af de overenskomster, arbejdsgiverorganisationerne har indgået med fagforbundene. Hvis en virksomhed melder sig ind i en arbejdsgiverorganisation, overlader virksomheden derfor på tilsvarende vis som lønmodtagerne kompetencen til at fastsættes ansættelsesvilkårene til arbejdsgiverorganisationen. Arbejdsgiverorganisationen vil samtidig være den enkelte virksomhed behjælpelig med at føre overenskomsten ud i livet i form af generel orientering, rådgivning i konkrete spørgsmål og bistand i forbindelse med konflikter. Hvis der måtte opstå lokal uenighed mellem virksomheden og lønmodtagerne, som det ikke er muligt at løse ved lokal forhandling, vil arbejdsgiverorganisationen bistå og i realiteten på et tidspunkt overtage bestræbelserne på at løse konflikten ved dialog i form af mægling med den eller de fagforbund, der er part i overenskomsten. Hvis det ikke viser sig muligt at løse konflikten ved forhandling, kan arbejdsgiverorganisationen vælge at videreføre sagen ved en faglig voldgift. I virkeligheden har arbejdsgiverorganisationen suværent kompetencen til at beslutte, hvordan en konflikt skal løses. Det er igen baseret på, at arbejdsgiverforeningen er overenskomstparten. Men det er vist kun yderst sjældent om end det sker at en arbejdsgiverorganisation tilsidesætter en virksomheds ønsker til, hvordan en lokal uenighed skal løses. Hvis en virksomhed først har meldt sig ind i en arbejdsgiverorganisation, er virksomheden forpligtet af organisationens relevante overenskomster. Virksomheden kan ikke frigøre sig for overenskomsten igen, ikke engang ved at melde sig ud af organisationen. Også efter at have meldt sig ud af arbejdsgiverorganisationen, vil virksomheden være bundet af den ovenfor beskrevne regel om, at en overenskomst er gældende, indtil den er afløst af en ny. Virksomheden vil derfor fortsat være forpligtet af overenskomsten, indtil det eventuelt måtte lykkes at forhandle en ny overenskomst på plads. Og det kan være endog meget vanskeligt.

4 Alternativet til at blive omfattet af overenskomster i kraft af medlemskab af en arbejdsgiverorganisation er som anført, at virksomheden indgår en direkte overenskomst med de relevante fagforbund, - en såkaldt virksomhedsoverenskomst. Det kan gøres på to måder enten kan virksomheden tiltræde en allerede eksisterende overenskomst eventuelt med samtidig aftale om at enkelte særlige vilkår tilpasses virksomheden eller virksomheden kan forhandle en overenskomst helt fra bunden med fagforbundene. Fagforbundene vil i den situation naturligt forsøge at få vilkår, der svarer til de sædvanlige overenskomster på området. Men en overenskomst forhandlet fra bunden mellem virksomheden og fagforbundene giver utvivlsomt den største mulighed for at tilpasse overenskomsten til forholdene i den konkrete virksomhed. Hvis man som virksomhed vælger at indgå en virksomhedsoverenskomst, er man sikret de sædvanlige fordele ved at have overenskomst. Der er fredspligt. Der er skabt fælles rammer for ansættelsesvilkårene for medarbejderne i en periode, hvilket sikrer virksomheden stabilitet i forhold medarbejdernes ansættelsesvilkår, hvilket er en vigtig faktor for mange virksomheder. Samtidig betyder en virksomhedsoverenskomst optimale muligheder for at tilpasse vilkårene til driftsbetingelserne i den enkelte virksomhed. Til gengæld har virksomheden ikke adgang til den service, en arbejdsgiverorganisation tilbyder. Det betyder dels at virksomheden selv skal bruge ressourcerne på at forhandle overenskomsten på plads. Og virksomheden står alene i forhold til løsning af lokale konflikter efterfølgende, dog i givet fald med suværen beslutningskompetence i forhold til, hvordan man vil løse en given konflikt og hvordan. Om man anser det som en fordel eller en ulempe afhænger meget af temperament. I forhold til at anvende ressourcer på indgåelse af en virksomhedsoverenskomst, så er det naturligvis lettest blot at tiltræde en anden overenskomst. Inden for vandselskaber kunne det eventuelt være en virksomhedsoverenskomst et af de andre vandselskaber måtte have indgået. Vi er bekendt med, at vandselskaberne overvejer forskellige muligheder i forhold til hvilken overenskomstløsning, de vil vælge. Vi er bekendt med, at der har været peget på at blive medlem af KL, således at de kommunale overenskomster fortsat er gældende. Andre peger på at blive medlem af DI eller eventuelt en anden mindre arbejdsgiverorganisation. Og endeligt har nogen overvejelser om at indgå en virksomhedsoverenskomst. Vi ser det ikke som vores opgave at anbefale den ene løsning frem for den anden. Vi vil blot pege på nogle af de forhold, der kunne indgå i overvejelserne. For os at se må det vigtigt være at vælge den overenskomstform, der matcher forholdene i vandselskaberne bedst muligt. Her må det være væsentligt, at der typisk er tale om mindre virksomheder med mange forskellige faggrupper, der gerne skulle spille sammen som en helhed. Samtidig har et af formålene med at udskille driften af vandforsyningen fra myndighedsudøvelsen været at åbne mulighed for at fokus på det driftsøkonomiske og give plads til tilrettelæggelse af virksomheden på konkurrencevilkår, der minder om det private arbejdsmarked. Det kunne pege på, at det kan være uhensigtsmæssigt at have mange forskellige overenskomster - én for hver faggruppe, sådan som der er tradition for inden for den kommunale sektor. I stedet kunne det være hensigtsmæssigt at arbejde i retning af at etablere en samlet overenskomst eller færre overenskomster for hovedgrupperne af ansatte.

5 Man kunne eksempelvis have en samlet overenskomst for virksomheden og supplere denne med særlige regler for enkelte faggrupper, eksempelvis regler for tilrettelægges af vagter for de personalegrupper, der skal have aften og nattevagter. En anden mulighed kunne være at udarbejde et par overenskomster omfattende eksempelvis en for funktionærerne, - en for de timelønnede og så eventuelt undlade at lade AC-området være dækket af overenskomst, således som det er sædvanligt på det private arbejdsmarked. Om man skal vælge at melde sig ind i en arbejdsgiverorganisation eller arbejde mod at indgå en virksomhedsoverenskomst afhænger af en vurdering af, om man vil have mest muligt frihed i forhold til at indgå en overenskomst, der matcher lige præcist vandselskabernes driftsmæssige forhold, eller man vil søge stordriftsfordelene ved at være medlem af en organisation. Under alle omstændigheder er det valg, der skal træffes i vandselskaber nu, et valg, der rækker langt ud i fremtiden. Er man som det er fremgået først blev omfattet af en kollektiv overenskomst, så er det bindende og er der tale om en overenskomst indgået af en arbejdsgiverorganisation, vil denne overenskomst være rammen om de fremtidige overenskomster uanset om man måtte ønske at melde sig ud af organisationen på et senere tidspunkt. Hvis man vælger at indgå en virksomhedsoverenskomst, er man ikke afskåret fra senere at melde sig ind i og blive omfattet af en arbejdsgiverorganisations overenskomsterne. Ved en sådan indmeldelse vil der nemlig typisk ske en såkaldt tilpasningsforhandling, hvor de ansættelsesvilkår der er gældende i virksomheden på indmeldelsestidspunktet via forhandling vil blive tilpasset organisationens overenskomst. Q/A i fri rækkefølge Hvad er en virksomhedsoverenskomst? En virksomhedsoverenskomst er en overenskomst indgået direkte mellem en enkelt virksomhed og fagforbundene. Det kan enten ske i form af en tiltrædelsesoverenskomst, hvor virksomheden blot tiltræder en allerede eksisterende overenskomst, eller ved forhandling om en helt ny overenskomst netop for den virksomhed. Hvordan kommer man ud af en overenskomst? Det kan man som udgangspunkt ikke. Langt de fleste overenskomster indeholder en bestemmelse om, at overenskomsten fortsætter efter den er opsagt, indtil der er indgået en ny. Kun ved at iværksætte konflikt, hvilket vil sige en lock out, kan en arbejdsgiver frigøre sig af en overenskomst. Det sker i praksis ikke. Sådanne bestemmelser er i alle overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforbundene og sædvanligvis også virksomhedsoverenskomster. I virksomhedsoverenskomster er det dog set, at fagforbundene accepterer en almindelige opsigelsesbestemmelse, så overenskomsten bortfalder, hvis den opsiges af en parterne. Men det er ingen hemmelighed, at fagforbundene meget nødigt ser sådanne opsigelsesbestemmelser. Hvad betyder det at frasige sig en overenskomst? Virksomhedsoverdragelsesloven giver en mulighed for virksomheden, der overtager medarbejdere, at frasige sig overenskomster, som medarbejderne tidligere har været omfattet af. Det sker ved meddelelse

6 til lønmodtagerorganisationen senest 5 uger efter man har fået kendskab til overenskomsten dog tidligst 3 uger efter overtagelsesdagen af det som loven betegner virksomhed, men konkret overtagelsen af medarbejderne. Hvilke konsekvenser har det for ansættelsesvilkårene for medarbejderne, at virksomheden frasiger sig overenskomsten ved virksomhedsoverdragelse? Virksomheden er forpligtet til at give medarbejderne mindst de samme vilkår, som medarbejderen havde hos den tidligere arbejdsgiver. Det betyder konkret, at vandselskaberne skal give medarbejderne, der overføres fra kommunen mindst samme vilkår, som de havde som kommunalt ansatte. De kollektive overenskomster fortsætter derfor som individuelle vilkår for medarbejderne. Et vilkår i de nuværende kommunale overenskomster er, at de kan opsiges med 3 måneders varsel til ophør tidligst 31. marts Det betyder, at vandselskaberne, hvis de har frasagt sig de kommunale overenskomster først kan varsle ændringer i vilkårene baseret på de kommunale overenskomster til denne dato. Hvordan kan man varsle ændringer af medarbejdernes individuelle vilkår? En ansættelsesaftale er en løbende aftale mellem to parterne arbejdsgiveren og medarbejderne. En sådan aftale kan ikke ændres til ugunst for den ene part uden accept. En arbejdsgiver kan derfor ikke forringe væsentlige vilkår for medarbejderen uden videre. Der er groft sagt to muligheder 1) Arbejdsgiver og medarbejder kan aftale nye vilkår. Under krisen har det eksempelvis ikke været usædvanligt, at medarbejdere har accepteret en lønnedgang som alternativ til en opsigelse. 2) Arbejdsgiveren kan varsle vilkårsændringer til ugunst for medarbejderne med et varsel svarende til medarbejderens opsigelsesvarsel. Ønsker medarbejderen ikke at acceptere ændringerne, kan medarbejder fratræde med udløbet af opsigelsesvarslet. Arbejdsgiverne er derimod (naturligvis) velkommen til uvarslet at gennemføre forbedringer. Hvis vandselskaberne ønsker at ændre medarbejdernes vilkår baseret på de kollektive overenskomster efter 31. marts 2011, kræver det derfor enten medarbejdernes individuelle accept, eller at det varsles med mindst hver medarbejders opsigelsesvarsel. Hvad sker der med de kommunale overenskomstvilkår, hvis vandselskaberne indgår en overenskomst? I forbindelse med indgåelse af en overenskomst enten i kraft af medlemskab af en arbejdsgiveroverenskomst eller en virksomhedsoverenskomst vil man samtidig gennemføre det, der benævnes tilpasningsforhandlinger. Det betyder, at man aftaler overgangsbestemmelser fra de oprindelige vilkår til overenskomstens vilkår og derved bliver de oprindelige forhold en integreret del af overenskomsten. Hvad er fredspligten? Fredspligten er et vigtigt element i alle kollektive overenskomster. Det betyder, at fagforbundene har accepteret, at der ikke må varsles konflikt på en virksomhed så længe overenskomsten er gældende. Hvis medarbejdere på trods her af beslutter at strejke, har fagforbundene forpligtet sig til aktivt at arbejde for, at strejken stopper og derfor at pålægge sine medlemmer at få i arbejde. Hvis der ikke er overenskomst på en virksomhed er det derimod lovligt at strejke for at få overenskomst. Tilsvarende kan fagforbudnene i forbindelse med genforhandlingen af overenskomsten varsle lovlige strejker, hvilket modsvares af arbejdsgiverens ret til at varsle lock out.

7 Hvad betyder det, at arbejdsgiverorganisationen og fagforbundene har påtaleretten, hvis er er indgået en organisationsoverenskomst? Hvis der er indgået en organisationsoverenskomst har den enkelte virksomhed og medarbejderne overgivet kompetence til at forhandle overenskomsten. Tilsvarende har organisationerne og ikke den enkelte arbejdsgiver hhv. medarbejder - påtaleretten for brud på overenskomsten. Endeligt at det typisk aftalt, at organisationerne indtræder, hvis der opstår lokale konflikter mellem virksomheden og medarbejderne baseret på overenskomsten. Strengt taget kan arbejdsgiverorganisationen suværent beslutte, hvordan en sådan tvist skal løses, herunder om man vil indgå forlig eller søge sagen afgjort ved en faglig voldgift. Men det er vist sjældent, at arbejdsgiverorganisationerne ikke følger ønsker fra virksomhedens side. Men relationen til fagforbundene, strategi i forhold til overenskomsten og ønsket om ensartethed i forhold til andre virksomheder spiller også en rolle i forhold til, hvad arbejdsgiverorganisationen vil anbefale arbejdsgiveren af løsningsmodeller. Hvad er en lokalaftale? De fleste overenskomster indeholder mulighed for, at den lokale arbejdsgiver og tillidsrepræsentant kan aftale visse forhold inden for overenskomstens rammer, der er tilpasset den enkelte virksomhed. Det kan typisk være tilfældet i forhold til visse arbejdstidsregler og inden for nogle overenskomsttyper i forhold til forhandling af løn.

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Såfremt 48, stk. 4, er overtrådt, skal der tages stilling til, om de begåede brud er bodspådragende.

Såfremt 48, stk. 4, er overtrådt, skal der tages stilling til, om de begåede brud er bodspådragende. Udskrift af Arbejdsrettens dom af 15. november 2007 i sag nr. A2007.067: Landsorganisationen i Danmark for CO-industri (advokat Ane K. Lorentzen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri på egne

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Temakursus 20.-22. nov. 2013

Temakursus 20.-22. nov. 2013 Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst

Læs mere

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet

94.21 O.11 38/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Side 1 Hovedaftale mellem KL og FMM - Fællesudvalget for musikundervisere inden for musikskoleområdet Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde

Læs mere

Test din viden om overenskomst

Test din viden om overenskomst Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse

Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark. Principudtalelse Hovedaftale mellem Kooperationen og Landsorganisationen i Danmark Principudtalelse Den kooperative ide og virksomhedsform har spillet en vigtig rolle i den danske arbejderbevægelses udvikling. Derfor har

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold.

indtræder i de individuelle rettigheder i henhold til kollektiv overenskomst og aftale samt aftale om løn- og arbejdsforhold. N O TAT Individuelle og kollektive rettigheder efter virksomhedsoverdragelseslovens 2 Dette notat redegør for afgrænsningen af individuelle og kollektive rettigheder i forhold til virksomhedsoverdragelseslovens

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

Søndagstjeneste for hver enkelt medarbejder kan fortsat ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, med mindre der lokalt indgås aftale herom.

Søndagstjeneste for hver enkelt medarbejder kan fortsat ikke tilrettelægges mere end hver 4. weekend, med mindre der lokalt indgås aftale herom. BF s vejledning til TR omkring vagttillæg (OK08) - Juni 2008 Fra AC-overenskomstens og tjenestemandsaftalens udsendelse ændres vagtbetalingen for aften, lørdags- og søndagsvagt og bogbustjeneste til at

Læs mere

Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod

Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod Kommunernes Landsforening for Roskilde Kommune og Odsherred Kommune (advokat Jørgen Vinding) Flere tjenestesteder 2

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE Vintereksamen 2012-2013 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620220126 Arbejdsaftale- og foreningsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle En oprindeligt uorganiseret og ikke-overenskomstdækket

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely)

Protokollat i faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) Protokollat i faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI for Responce A/S (advokat Jette Bøgely) (vedrørende fortolkningsproblemer i parternes aftalegrundlag) Den 7. november

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E. af 25. januar 2015. Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst)

T I L K E N D E G I V E L S E. af 25. januar 2015. Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) T I L K E N D E G I V E L S E af 25. januar 2015 i Faglig voldgiftssag FV2014.0125: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod GLS-A for Aldershvile Planteskole ApS (advokat

Læs mere

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen,

Læs mere

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

32.17.2 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FARMAKONOMFORENINGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE FYSIOTERAPEUTER JORDEMODERFORENINGEN DANSKE BIOANALYTIKERE DANSK SYGEPLEJERÅD KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET DANSK

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede,

usikkerhed om personaleforholdene fremover. Man må frygte at reformen vil følges af afskedigelser og afvandring af de bedst kvalificerede, 3HUVRQDOHIRUKROGYHGGHQIRUHVWnHQGHNRPPXQDOUHIRUP LO har modtaget udkast til en række af regeringens lovforslag i forbindelse med den forestående kommunalreform med henblik på vores bemærkninger. LO vil

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

Opmandskendelse i Faglig Voldgift

Opmandskendelse i Faglig Voldgift Opmandskendelse i Faglig Voldgift Finansforbundet (advokat Lars Dahl Gulmann) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for Comwell Klarskovgaard A/S (advokat Merete Preisler) afsagt den

Læs mere

H O V E D A F T A L E

H O V E D A F T A L E 1 H O V E D A F T A L E Mellem Divisionsforeningen Vestagervej 17 2900 Hellerup (herefter benævnt DF) og Spillerforeningen Pilestræde 35, 2., 1112 København K. (herefter benævnt SPF) ( i det følgende benævnt

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 6. maj 2013 i faglig voldgiftssag FV 2012.0156: Fagligt Fælles Forbund (advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Håndværk for Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S (Morten Frihagen)

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Regionernes Lønnings- og Takstnævn Side 1 Regionernes Lønnings- og Takstnævn Januar 2009 AFTALE OM ARBEJDSGIVERENS PLIGT TIL AT UNDERRETTE ARBEJDS- TAGEREN OM VILKÅRENE FOR ANSÆTTELSESFORHOLDET (ANSÆTTEL- SESBREVE) EF s ministerråd vedtog

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Indstilling. Ansættelsesformer for chefer i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 31. maj 2006.

Indstilling. Ansættelsesformer for chefer i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 31. maj 2006. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 31. maj 2006 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Byrådet vedtog den 26. april 2000 en indstilling om

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 Samlet driftsudbud 2012 Mekaniske og elektriske installationer på Limfjordstunnelen mv. Entreprise DRI-ME-BY-ND-1 Indholdsfortegnelse: 1. Overdragelse

Læs mere

Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave. Indledning

Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave. Indledning ØU 030209 Bilag pkt. 25 Godkendelseskriterier for Private leverandører af dagtilbud - pengene følger barnet, 2. udgave Indledning Den ny lov om Private leverandører af dagtilbud pengene følger barnet,

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse F O A F A G O G A R B E J D E Virksomhedsoverdragelse Hvad betyder det for dig? Hvad skal du være opmærksom på? GODE RÅD 2 www.foa.dk En virksomhedsoverdragelse kan have stor betydning for dine ansættelsesvilkår,

Læs mere

Ansættelseskontrakt for funktionærer

Ansættelseskontrakt for funktionærer Ansættelseskontrakt for funktionærer 1. Undertegnede virksomhed (navn, adresse): Ansætter herved (navn, adresse): 2. Arbejdsstedets beliggenhed: Adresse: Se pkt. 1, første afsnit. 3. Som (stillingsbetegnelse/jobbeskrivelse):

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation Spørgsmål Der er ikke i Industriens Overenskomst indarbejdet en pligt til at opretholde et beredskab under konflikter. Omkostningen

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 3. november 2011 i faglig voldgiftssag FV 2011.0120: Fødevareforbundet NNF (advokat Martin Juul Christensen) mod Jutland Meat A/S (advokat Anders Worsøe) - 2 - INDLEDNING

Læs mere

(REVIDERET ( i nte r n pr. 1729/3-09) UDGAVE - ÆNDRINGER

(REVIDERET ( i nte r n pr. 1729/3-09) UDGAVE - ÆNDRINGER Side 1 Protokollat til [overenskomst/aftale] for [ansatte]i regionerne, der i perioden til og med 31. marts 2011 overgår til ansættelse i en kommune som led i kommunens overtagelse af regionale tilbud

Læs mere

Dagbladenes Bureau 6 0.017 20.417 20.817 7 0.187 20.587 20.987 8 0.357 20.757 21.157

Dagbladenes Bureau 6 0.017 20.417 20.817 7 0.187 20.587 20.987 8 0.357 20.757 21.157 Dagbladenes Bureau Mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening for Dagbladenes Bureau og Dansk Journalistforbund er indgået følgende overenskomst om løn- og arbejdsvilkår for journalistiske medarbejdere

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Dansk Erhverv. mod PROSA/SAS

TILKENDEGIVELSE. Dansk Erhverv. mod PROSA/SAS TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 6. december 2011 i faglig voldgiftssag, 2011.0142 Dansk Erhverv for CSC Airline Solution Denmark A/S (advokat Peter Vibe Jespersen) mod PROSA/SAS (advokat Karen-Margrethe

Læs mere

Samlet driftsudbud 2012 Entreprise ME-KB-ND-3 (Hadsundbroerne)

Samlet driftsudbud 2012 Entreprise ME-KB-ND-3 (Hadsundbroerne) DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 3. april 2012 Samlet driftsudbud 2012 Entreprise ME-KB-ND-3 (Hadsundbroerne) Indholdsfortegnelse: 1. Overdragelse af medarbejdere fra A Zandersen (personligt ejet

Læs mere

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011 AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og

Læs mere

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013

Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning. September 2013 Individuel forhandlingsret for offentligt ansatte Vejledning September 2013 Indhold Del 1: Fordele og ulemper ved individuel lønforhandling... 2 1.1. Individuel lønforhandling i de offentlige overenskomster...

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse. 07.84 O.11 xx/2012 Side 1 Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Sundhedskartellet Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål... 3 2. Hvem er omfattet af aftalen... 3 3. Definitioner... 4 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling...

Læs mere

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser.

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Oplever du besvær med ansættelsesforhold? ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser. Hvordan får du styr på kontrakten? Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Hovedaftale mellem DEMKO A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem DEMKO A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem DEMKO A/S og AC-organisationerne 1 Parterne er enige i, at spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår søges løst gennem indgåelse af kollektiv overenskomst. Medarbejdere, som ikke er omfattet

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale --------------------------- Denne hovedaftale er indgået med bindende

Læs mere

KENDELSE afsagt torsdag den 7. november 2013

KENDELSE afsagt torsdag den 7. november 2013 KENDELSE afsagt torsdag den 7. november 2013 i faglig voldgiftssag 2012.0114 Dansk Metal (advokat Nicolai Westergaard) mod TEKNIQ for Eltel Networks A/S (advokat Tina Lind Larsen) Tvisten Tvisten angår,

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) vedr. valg af arbejdsgiverorganisation Spørgsmål Der er ikke i Industriens Overenskomst indarbejdet en pligt til at opretholde et beredskab under konflikter. Omkostningen

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 2. december 2015

Arbejdsrettens dom af 2. december 2015 Arbejdsrettens dom af 2. december 2015 I sag nr.: AR2012.0695 Landsorganisationen i Danmark for HK Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Læs mere

Vilkår for overdragelse af medarbejdere

Vilkår for overdragelse af medarbejdere Vilkår for overdragelse af medarbejdere Side 1 af 6 Vilkår for overdragelse af medarbejdere INDHOLDSFORTEGNELSE Overdragelse af medarbejdere... 2 1. Overdragelse af medarbejdere fra HedeDanmark a/s...

Læs mere

2010-2012. Overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA - Fag Og Arbejde/Fagligt Fælles Forbund

2010-2012. Overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA - Fag Og Arbejde/Fagligt Fælles Forbund 2010-2012 Overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og FOA - Fag Og Arbejde/Fagligt Fælles Forbund 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter medarbejdere, herefter kaldet handicaphjælpere,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod

Kendelse. 13. august 2015. faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet. (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod Kendelse af 13. august 2015 i faglig voldgift nr. FV2015.0004: Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Ane Kristine Lorentzen) mod TEKNIQ Installatørernes Organisation på egne vegne og for Halsnæs Smeden

Læs mere

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 4. april 2006

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 4. april 2006 Udskrift af Arbejdsrettens dom af 4. april 2006 i sag nr. A2005.845: Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Benzin- og Oliebranchens

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr.

Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. Vejledning til ansættelseskontrakt for provisionslønnet fysioterapeut funktionær ved en arbejdstid på 8 timer eller derover pr. uge i gennemsnit Denne vejledning er udarbejdet af Danske Fysioterapeuters

Læs mere

MEDLEMMET FORSTÅR INDDRAG ANDRE MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT. www.finansforbundet.dk RELEVANTE PARTER I SAGEN, HVIS DET ER

MEDLEMMET FORSTÅR INDDRAG ANDRE MUNDTLIGT ELLER SKRIFTLIGT. www.finansforbundet.dk RELEVANTE PARTER I SAGEN, HVIS DET ER God Sagsbehandler skik INDDRAG ANDRE RELEVANTE PARTER I SAGEN, HVIS DET ER NØDVENDIGT 8 12 15 VARETAG DIT MEDLEMS INTERESSER UAFHÆNGIGT VÆR SIKKER PÅ AT DU HAR MEDLEMMETS MANDAT TIL AT FORHANDLE SAGEN

Læs mere

Udfordringer ved brug af vikarer

Udfordringer ved brug af vikarer Udfordringer ved brug af vikarer Brug af vikarer bliver mere og mere udbredt, da det hjælper virksomhederne med at imødekomme behovet for fleksibel arbejdskraft. Det giver dog udfordringer og spørgsmål

Læs mere

Retningslinier for lokale lønforhandlinger

Retningslinier for lokale lønforhandlinger RMU 8/2 2007 bilag pkt.11 Region Midtjylland HR Viborg Udkast Overordnede Retningslinier for lokale lønforhandlinger i Region Midtjylland for 2007 30. januar 2007 Indledning Region Midtjylland står overfor

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

Retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser

Retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser Koncern HR, Stab, NS februar 2015 Retningslinjer for omplacering og afskedigelser ved strukturændringer og besparelser Retningslinjer vedtaget af RMU den 20. februar 2015 Baggrund Indledning Der sker løbende

Læs mere

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE

KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE VERENSKOMST KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S OG AKADEMIKER- ORGANISATIONERNE OVERENSKOMST 2014 2017 Indgået mellem Københavns Lufthavne A/S (CPH) og Akademikerorganisationerne DI nr. 794561 2014 2017 Københavns

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2012.0083) Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, FMM.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2012.0083) Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, FMM. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2012.0083) Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet, FMM for Dansk Musikpædagogisk Forening, DMPF mod KL for Aarhus Kommune Tvisten

Læs mere

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Side 1 HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNNES LANDSFORBUND HOVEDAFTALE MELLEM REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN OG SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. juni 2011

Arbejdsrettens dom af 23. juni 2011 Arbejdsrettens dom af 23. juni 2011 I sag nr. AR2011.0365: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod FTF for PROSA for PROSA CSC-DK og PROSA

Læs mere

Kendelse af 21. februar 2016 i faglig voldgift FV : Dansk Metal for A (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod

Kendelse af 21. februar 2016 i faglig voldgift FV : Dansk Metal for A (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Kendelse af 21. februar 2016 i faglig voldgift FV 2016.0001: Dansk Metal for A (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod DI Overenskomst II v/dansk Industri for Arla Foods Amba for Høgelund Mejeri (advokat

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om administration af fodterapiområdet efter højesteretsdom

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om administration af fodterapiområdet efter højesteretsdom REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 013-10 Vejledning om administration af fodterapiområdet efter

Læs mere

tat meddelelse J. nr. 5.1./

tat meddelelse J. nr. 5.1./ tat meddelelse 15.06.04 J. nr. 5.1./02-05-9 Om: Teknisk vejledning om indgåelse af lokale aftaler på det statslige forhandlingsområde SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) har den

Læs mere

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER - ANSÆTTELSESRETLIGE ASPEKTER

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER - ANSÆTTELSESRETLIGE ASPEKTER VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER - ANSÆTTELSESRETLIGE ASPEKTER Advokatfuldmægtig Anton Kraev Dansk Erhverv, Børsen 14. december 2016 Anton Kraev advokatfuldmægtig, CAnd.merc.jur 2015 nu Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

Kort om opsigelse af medarbejdere

Kort om opsigelse af medarbejdere Kort om opsigelse af medarbejdere Medarbejderens opsigelsesvarsel Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af

Læs mere

OVERENSKOMST MELLEM. NCC Roads A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING

OVERENSKOMST MELLEM. NCC Roads A/S DANSK METALS MARITIME AFDELING DAS OVERENSKOMST MELLEM NCC Roads A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING 2012 2014 1 Nærværende aftale mellem rederiet NCC Roads A/S og Dansk Metals Maritime Afdeling er gældende for maskinmænd, maskinister,

Læs mere

Tjenestemandsansættelse En tjenestemand kan som udgangspunkt afskediges med 3 måneders varsel.

Tjenestemandsansættelse En tjenestemand kan som udgangspunkt afskediges med 3 måneders varsel. Bilag 1 Beskrivelse af de fire ansættelsesformer De forskellige ansættelsesformer Herunder følger en beskrivelse af de fire forskellige ansættelsesformer. Beskrivelserne har særligt fokus på afskedigelse.

Læs mere

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016 Kontrakt Generalsekretær Amnesty International Danmark Januar 2016 Parter Der er dags dato indgået ansættelsesaftale mellem: Amnesty International Danmark (i det følgende kaldet AIda) Gammeltorv 8, 1457

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere