STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling Opdateret d KM Institut for Idræt og Biomekanik

2 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studiepakkens profil... 4 Struktur... 6 Kompetencemål... 9 Studiepakkens formål og kompetencemål... 9 Viden:... 9 Færdigheder Kompetencer: Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT Nøgleperson i studiepakken U1: Bevægelseskommunikation og Dans Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden: Færdigheder: Kompetencer: Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Prøver U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Viden Færdigheder Kompetencer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve U3 Bold

3 Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Krav til beståelse af modulet: U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang Forudsætninger Kvalifikationer Viden Færdigheder Kompetencer Indhold og læringsmål Pensum Prøver Læringsprøver: Afsluttende prøve: UV5: Atletik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Afsluttende prøve Krav til beståelse af modulet: UV6: Friluftsliv Placering og omfang

4 Forudsætninger Om friluftsliv Formål og kompetencemål Kompetencer Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Krav til beståelse af modulet: UV7: Kamp kunst og sport Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Kompetencemål Temaer, Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Læringsprøve Afsluttende prøve Krav til beståelse af modulet: UV8: Redskabsgymnastik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve:

5 Del I: Overblik over Undervisning og formidling Denne studieguide beskriver studiepakken Undervisning og formidling. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studiepakken. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studiepakken Undervisning og formidling består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Undervisning og formidling tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studiepakken er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle 4

6 ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studiepakken Undervisning og formidling har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studiepakken sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være 5

7 til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. Er timen allerede slut? hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studiepakken Undervisning og formidling er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur på studiepakken fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter 6

8 Bachelor-projekt 3. studieår Tilvalgsfag (45 ECTS) Energiomsætni ng og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmeto der Videnskabsteori Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil Vandakt. og undervisning i svømning Kamp kunst og sport/redskabsgymnastik 2. studieår Friluftsliv/Atle tik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atleti k På studiepakken skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studiepakken med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS): U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) Valgmoduler (10 ECTS): UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) 7

9 Bachelorprojekt (15 ECTS): Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS): F1: Energiomsætning og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem: FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 8

10 Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Studiepakkens formål og kompetencemål Formålet med studiepakken Undervisning og formidling er at den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og organisationer, kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studiepakken særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Det er målet med studiepakken, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Kompetenceprofil: Viden: Den studerende skal have viden om: 9

11 pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner forskellige praksisområders teoretiske tilgange Færdigheder Den studerende skal kunne: demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder. deltage i, reflektere over og initiere social læring. anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (E-læringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge. identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback. anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske og didaktiske teorier. redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv Kompetencer: Den studerende skal kunne varetage undervisnings- og formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet. anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studiepakken er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede 10

12 læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. E-learn E-learn er også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. 11

13 Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøgleperson i studiepakken Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Studiepakken Undervisning og Formidling I det følgende finde du en oversigt over de væsentligste afleveringer, læringsprøver og andre væsentlige undervisningselementer på studiepakken. Underviserne og modultovholderne på Undervisning og Formidling har i fællesskab set på, hvordan studiepakken fordeler arbejdstiden og afleveringerne hen over studieåret, særligt 2. og 3. Kvarter. Gruppearbejde: På studiepakken foregår meget af forberedelsen i grupper. Arbejdsgrupperne laves den første dag, og de afstemmes med, hvilke valgfag I har, så i kun er i én arbejdsgruppe i hele første semester. Stadig kræver det dog, at I som studerende sætter tid af til gruppearbejdet. Vi anbefaler, at gruppen i fællesskab fra starten af studieåret og for i hvert fald et kvarter ad gangen, sætter faste tidspunkter af i jeres kalendere, hvor I kan mødes. Her kan I forberede gruppearbejde og/eller gennemgå stof fra timerne. Sæt minimum 2-3 timer af pr. uge. Arbejdsbelastning ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS svarer til et års fuldtids studie og ét ECTS dermed til timer. På et kvarter med 15 ECTS svarer det til ca timer og dermed omkring timer om ugen. Vi har kigget på dette, og når vi sammenlægger elementerne på de enkelte fag, ser det ud til at disse timer fordeler sig meget fint. Vær dog opmærksom på, at 12

14 arbejdsbelastningen kan forskyde sig afhængig af hvornår din arbejdsgruppe fx skal i praktik, lave fremlæggelser eller aflevere undervisningsplaner. Detaljer om arbejdstiden kan du finde i de enkelte fags modulguides. Afleveringer og læringsprøver: På studiepakken er der en række større afleveringer og læringsprøver. Disse er listet i nedenstående tidslinje. Det forventes desuden, at den studerende løbende forbereder sig til undervisningen, og i forbindelse med dette kan der også være tale om mindre oplæg eller lignende, der ligger som en del af almindelig forberedelse og dermed ikke er listet her. 13

15 U1: Bevægelseskommunikation og Dans Placering og omfang 2. og 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal kunne anvende konfigurationsanalysen til at beskrive forskellige kulturelle karakteristika for samværsdanse (modul 3), Labans bevægelsesprincipper knyttet til krop og rum, bevæge sig i takt til musik samt have erfaring med at skabe en koreografi og udføre en performance (modul 6). Formål og kompetencemål Bevægelseskommunikation som begreb henviser til, at enhver bevægelse er en meddelelse, der kan læses og fortolkes. Heri ligger en følelsesmæssig og mellemmenneskelig betydning. Dans er som bevægelsesaktivitet kendetegnet ved at handle om bevægelsens egen form og dynamik i forhold til bl.a. sociale, etniske, kulturelle og æstetiske aspekter. Vi arbejder ud fra en meget bred forståelse af dans. Det inkluderer, at vi aktivt afprøver, hvilke bevægelser der er dans/kan blive dans, samt diskuterer hvordan disse kriterier afhænger af kultur og kontekst. Formålet med undervisningen er overordnet rettet mod bevægelsens kommunikative og æstetiske potentiale. Der arbejdes i forhold til to centrale aspekter: 1) At udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk. I den sammenhæng sigter undervisningen imod at stimulere fantasi og kreativitet og 2) at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. I forløbet tematiseres to overordnede læringstilgange parallelt: forskellige mesterlære praktikker og forskellige måder at anvende improvisation som arbejdsmetode i praksisundervisningen. Viden, færdigheder og kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: - Hvorledes kropslig bevægelse er central for mellemmenneskelige relationer og kommunikation. - Bevægelsesmæssig læring forbundet med imitation og improvisationsbaserede aktiviteter. 14

16 - Forskellige bevægelsesprincipper og hvordan disse kan anvendes, når man arbejder med bevægelsens kommunikative og æstetiske potentiale. - Hvorledes danseaktiviteter kan beskrives og forstås i forhold til forskellige kulturelle sammenhænge. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Udføre og identificere forskellige danserelaterede bevægelsesteknikker - Selvstændigt og aktivt kunne eksperimentere med forskellige former for improvisation. - Beherske brug af musik/lyd i forhold til forskellige bevægelse - Skabe og udføre en solo-performance. - Formulere en bevægelsesfaglig respons på en performance. - Anvende forskellige bevægelsesprincipper til at skabe et ekspressivt kropsligt udtryk. - Organisere, sætte i gang og afvikle bevægelsesaktiviteter indenfor bevægelseskommunikation og dans. Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - Kunne beskrive, analysere og diskutere de kulturelle sammenhænge, som de danserelaterede bevægelsesaktiviteter må ses i forhold til. - Analysere og diskutere forskellige læringsperspektiver forbundet med henholdsvis imitation og improvisation. Indhold og læringsmål Indholdet er inddelt i to dele: A) med fokus på at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk samt opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. B) med fokus på at arbejde analytisk med dans og bevægelse i forhold til kulturelt og kontekstuelle aspekter samt at planlægge og afvikle undervisningsforløb. A og B er beliggende i hvert sit kvarter og afsluttes med henholdsvis A) en soloperformance samt afvikling af en konstruktiv feedbacksituation med en performende med-studerende og B) en mindre, skriftlig opgave. Del A Tema KT AT Laban Bevægelseslære 8 14 Laban til bevægelsesanalyse og som feedback værktøj 8 12 Undervisningsøvelser

17 Improvisation og imitation Prøve: Soloperformance og feedback 4 30 I alt Efter del A skal den studerende kunne: Del B Anvende og eksperimentere med Labans bevægelsesprincipper inden for kategorierne dynamik, sfære, form og krop samt bruge dette til at videreudvikle og fordybe sig i en forståelse af bevægelsens kommunikative og æstetiske muligheder. Udføre udvalgte, kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Udvikle og fremvise en koreografi i form af en soloperformance Beskrive bevægelser ud fra Labans bevægelseslære samt bruge denne beskrivelse analyserende og konstruktivt i feedbacksituationer. Tema KT AT Mesterlære og situeret læring (inkl. udvalgte bevægelsesgenrer) 8 10 Undervisningspraktik 8 12 Dans, kulturanalyser og kropsforståelse 8 18 Prøve: Mindre, skriftlig opgave 2 16 I alt Efter del B skal den studerende kunne: Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Deltage i og kunne skabe rammer for kropslig læring i undervisning, der er baseret på forskellige former for mesterlære forståelser og forskellige former for improvisation som arbejdsmetode Forestå en undervisning, der inkluderer en situativ betinget interaktion med de elever der deltager i praksis. Planlægge, afvikle og diskutere et praktisk undervisningsforløb i forhold til anvendelse af forskellige forståelser af mesterlære og improvisation. Skrive en mindre, skriftlig opgave, der med en kropslig erfaret tilgang forholder sig til udvalgte faglige problematikker dvs. de teorier og den viden, der findes inden for faget. Undervisnings- og arbejdsformer I forløbet arbejder vi i højere grad ud fra bevægelsesprincipper end bevægelsesteknikker. Når vi eksperimenterer med og afprøver bevægelser, kan det foregå alene, i direkte samspil med andre og som forevisning for andre. I forløbet indgår teoretisk og praktisk forberedelse, og at man i den 16

18 sammenhæng alene, parvis eller gruppevis skal planlægge og præsentere oplæg. Vejledning sker i forbindelse med undervisningen. Det forventes, at den studerende undervejs i forløbet selvstændigt indsamler og noterer sig bevægelsesideer, bevægelsesobservationer, specielle måder at skabe bevægelsesudtryk på osv. Denne indsamling af noter, tanker og undren vil være væsentlig for udarbejdelse af både soloperformance (afslutter del A) og den mindre, skriftlige opgave (afslutter del B). Pensum meddeles ca. 2 uger før undervisningens begyndelse via opslag på e-learn. I forbindelse med den skriftlige opgave arbejdes i forhold til en vidensbank, som inkluderer al litteratur fra tidligere forløb (i modul 3 og modul 6, første år). Ligeledes samarbejdes der med fagene Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Idrætsteori og Forskningsmetoder samt Idrætspædagogik og PPO. Prøver Læringsprøver Den studerende skal: 1. Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Afsluttende prøve Den afsluttende prøve består af to delprøver 1. Soloperformance. Praktisk-teoretisk prøve med intern/ekstern censur efter 7-trinsskalaen. 2. Skriftlig opgave i form af skriftlig fortælling med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Det gives en separat karakter for hver af de to prøver. Ad. 1. Soloperformance. Eksaminationen afholdes som fremførelse af en soloperformance. Den studerende udarbejder og fremviser en koreografi for resten af holdet. Koreografien skal have en varighed på ca. 3 minutter. Forevisningerne kan foregå med inviteret publikum. Den studerende skal forholde sig fagligt til en medstuderendes soloperformance og anvende sin faglige indsigt konstruktivt i en aktuel feedbacksituation med den medstuderende. 17

19 Den studerende vurderes på følgende: a) Den kropslige kompetence som den kommer til udtryk i en soloperformance og den studerendes evne til at reflektere over egne kropslige udtryksmuligheder. Det er et krav, at bevægelserne har en tydelig relation til musik eller anden form for lyd, ligesom den studerende skal kunne gøre rede for, hvordan han/hun har arbejdet med dette forhold. Derudover skal den studerende have en meddelelse eller klar intention med sin fremvisning på scenen. Fremvisningen skal være gennemarbejdet og fremstå som en helhed. Den studerende skal vise, at han/hun er bevidst om og aktivt kan arbejde med, at bevægelsesudtrykkene foregår i et scenisk rum. Den studerende skal aflevere et kort skriftligt oplæg fra arbejdsprocessen forbundet med den soloperformance, der fremvises tilfredsstillende. Nærmer retningslinjer for dette oplæg præsenteres i undervisningen. b) Den studerende skal med udgangspunkt i en medstuderendes soloperformance give den medstuderende en konstruktiv, faglig feedback. I denne skal den studerende demonstrere 1) at han/hun kan anvende faglige termer på korrekt vis; 2) at han/hun kan udvælge centrale aspekter og analytiske tilgange ved den aktuelle performance; samt 3) at han/hun kan gøre det på en sådan måde, at væsentlige kvaliteter værdsættes i den aktuelle performance samtidig med, at der peges på muligheder og udviklingspotentialer (bevægelsesmæssigt og i den koreografiske struktur). Nærmer retningslinjer for hvordan feedback forventes at være struktureret præsenteres i undervisningen. Bedømmes efter 7-trinsskalaen Ad. 2. Mindre skriftlig opgave Den studerende skal aflevere en individuel, mindre, skriftlig opgave, hvor han/hun reflekterer over udvalgte tematikker fra undervisningsforløbet i bevægelseskommunikation og dans. Fagspecifikke begreber og begreber fra hjælpediscipliner skal bruges. Opgaven skal tage udgangspunkt i observationer og oplevelser fra praksis i undervisningsforløbet. Der kan gerne anvendes jeg -form i dele af opgaven. Opgavens refleksive niveau skal afspejle fagligt teoretisk viden og vise den studerendes evne til at bruge denne viden aktivt i forhold til praksiserfaring fra forløbet. Retningslinjer for omfang og bedømmelseskriterier for den skriftlige opgave findes i særskilt bilag, som udleveres i undervisningen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet 18

20 U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang 1. og 2. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Det forventes, at den studerende på baggrund af kompetence- og læringsmål for første studieår: Besidder grundlæggende færdigheder i vandaktiviteter (jf. Modul 5) Kan anvende og forstå de fire grundlæggende færdigheder Elementskift, Vejrtrækning, Balance og Bevægelse og disses indbyrdes afhængighed (jf. Modul 5). Kan forstå og anvende aktivitetsudviklingsmodeller i forhold til justering og udvikling af vandaktiviteter (jf. Modul 5). Kan diskutere og reflektere over vandaktiviteters kvaliteter, muligheder og begrænsninger med udgangspunkt i De fire grundlæggende færdigheder med særligt fokus på sansning og oplevelser i vand (jf. Modul 5). Kan anvende PBL som metode og i nogen grad er i stand til at planlægge, udvikle og organisere aktiviteter i svømmehallen under brug af relevante undervisningsmetoder (jf. Modul 1 og 5). Kan anvende videoredigeringsprogrammer med henblik på videoanalyse. Formål og kompetencemål Den studerende skal opnå praktiske færdigheder i selv- og fremmedredning samt opnå alsidige formidlingsmæssige kompetencer med henblik på undervisning i vandaktiviteter, så den studerende er i stand til at bestå de krav, der er nedfældet i den ministerielle bekendtgørelse for uddannelse af svømmelærere (Bekendtgørelse nr. 718 af 21. juli 2000). Derudover skal den studerende tilegne sig teoretiske kompetencer med henblik på at kunne reflektere over- og analysere relevante faglige problemstillinger inden for fagområdet. 19

21 Viden Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er for tema 1 og 2 jf. nedenstående arbejdsformer, arbejdsprocesser og problemstillinger knyttet til undervisning i vand Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Deltage i og udføre de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Identificere, definere og beskrive den teori, der knytter sig til de indholdselementer, der er gældende for tema 1 og 2 jf. nedenstående. Observere og analysere bevægelseselementer i vandaktiviteter samt give konstruktiv feedback med henblik på optimering af bevægelseselementer Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Planlægge, organisere, igangsætte og analysere undervisningen samt vurdere brugen af relevante didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer Anvende og redegøre for den viden, der inddrages i undervisningen med henblik på at styre arbejdsformer, arbejdsprocesser og løse problemer knyttet til undervisning i vandaktiviteter Analysere, diskutere og reflektere over samt vurdere og løse komplekse tværfaglige problemstillinger med henblik på at koble praksis og teori i relation til undervisning i vandaktiviteter. Reflektere over og evaluere undervisningen for igennem en eksperimenterende praksis at udvikle fagområdet. Indhold og læringsmål Indholdet i modulet er fordelt på 2 temaer, der forløber parallelt og integreret: 1) Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning, og 2) Svømmepraktik. Svømmepraktikken (tema 2) vil 20

22 på den baggrund være tæt koblet med undervisningen i tema 1, som forløbet gennem både 1. og 2. kvarter. I det følgende er temaerne beskrevet med hensyn til indhold og omfang. TEMA 1: Vandaktiviteter og teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Dette tema er en kombination af a) den studerendes opøvelse og udfoldelse af egenfærdigheder inden for livredning, udspring, vandaktiviteter og svømning og b) refleksion over teoretiske og didaktiske aspekter af disse færdigheder og aktiviteter. I tabellen præciseres bevægelses- og indholdselementerne i tema 1: 60 KT inkl. omklædning. I alt 72 AT inkl. 12 AT tiltænkt ekstra forberedelse af praktiske egenfærdigheder (selvtræning). Livredning Livredning og genoplivning.. Udspring Vandaktiviteter Udspring: Forskellige ben-, hoved- og rotationsspring med forlæns og baglæns afsæt fra forskellige højder og underlag. Videreudvikling af de fire grundlæggende færdigheder og koblingen mellem disse og diverse vandaktiviteter og discipliner. Herunder grundigt kendskab til de fire stilarter. Ekspressive, oplevelsesorienterede og sansemæssige aktiviteter. Dykning med snorkel, maske og svømmefødder. Færdigheder i svømning 33 AT Teoretiske/didaktiske aspekter af svømning Svømmestilarterne: Crawl, rygcrawl, lav og høj rygsvømning, brystsvømning og butterfly samt 100 m individuel medley, herunder starter og vendinger ift. de respektive discipliner. Fordybelse i de teoretiske aspekter af vandaktiviteter og undervisning i svømning indeholder didaktiske (herunder socialpsykologiske) og især fagdidaktiske emner, samt elementære fysiologiske og biomekaniske principper. Dertil kommer teori koblet til den praktiske færdighedsudøvelse i modulets forskellige vandaktiviteter og 21

23 svømmestilarter. De teoretiske aspekter vil løbende blive arbejdet med og diskuteret i undervisningen, såvel som den studerende vil få tildelt forskellige formidlingsopgaver i tilknytning hertil. Der arbejdes med observation, analyse og feedback med henblik på fejlretning og præstationsoptimering. Der arbejdes ligeledes med inddragelse af IT/AV-udstyr og e-læring som en integreret del af undervisningen, blandt andet i forbindelse med observations-, analyse- og formidlingsopgaver. Læringsmål for Tema 1 - Udføre, demonstrere, beskrive og formidle ovennævnte praktiske færdigheder. - Observere, analysere og fejlrette i forbindelse med feedback. - Anvende relevante (fag-)didaktiske modeller, undervisningsprincipper og arbejdsformer. - Anvende IT/AV-udstyr og e-læring. - Reflektere over og vurdere (fag-)didaktisk, fysiologiske og biomekaniske forhold i relation til vandaktiviteter og svømmepraktik. - Forstå de fire stilarter og en didaktisk tilgang til disse. TEMA 2: Svømmepraktik. 18 KT, 35 AT Svømmepraktikken består af et praktikforløb på 8 lektioner (60 min. pr. lektion) i perioden uge med gymnasieelever, hvor de studerende i praktikgrupper á 3-6 studerende under vejledning planlægger, afvikler og evaluerer praktikforløbet. Praktikforløbet er tæt koblet til undervisningen i Tema 1. I forbindelse med praktikundervisningen udarbejdes en periodeplan for forløbet og til hver lektion udarbejdes en konkret lektionsplan. Praktikken foregår som udgangspunkt ved at to af praktikgruppens medlemmer underviser parvis, så det ene par underviser mens et andet par observerer. I praksis kan gruppen således vælge, at det fortrinsvis er de to, der skal undervise, der 22

24 forbereder sig derpå. Hver lektion afsluttes med en evaluering umiddelbart efter lektionen, hvor de studerende redegør for eventuelle forskelle mellem den intenderede og den gennemførte undervisning. Forløbet afsluttes med en skriftlig praktikrapport (7-8 normalsider pr. gruppe) samt et evalueringsmøde med mødepligt. Udførlige oplysninger om praktikforløbet, herunder kriterier for udarbejdelse af periodeplan, lektionsplaner og afrapportering, udleveres i forbindelse med det indledende orienteringsmøde tilknyttet praktikforløbet. Læringsmål - Begrunde og reflektere over planlægning, gennemførelse og evalueringen af praktikforløbet. - Reflektere over og vurdere didaktiske og psykosociale forhold i relation til undervisningen i praktikforløbet. - Observere, analysere og optimere i forhold til de færdighedselementer, der inddrages i praktikforløbet. Undervisnings- og arbejdsformer I Tema 1 tager undervisningen afsæt i både en lærerstyret form og i en mere åben form, hvor de studerende fx individuelt eller i arbejdsgrupper bidrager med formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med problembaseret læring. I perioder arbejdes kvalificeret og kritisk med færdighedstræning med henblik på at kunne bestå de praktiske færdighedskrav. Ved undervisningens start udleveres en vejledende undervisnings- og læseplan for undervisningsforløbet i Tema 1. I konfrontationstimerne arbejdes der løbende med teoretiske emner af didaktisk, fysiologisk og biomekanisk karakter. Video og IT anvendes i timerne og e-læring anvendes til vidensudveksling, fx i form af noter i forbindelse med formidlingsopgaver. Undervejs i forløbet vil den studerende selvstændigt eller i mindre grupper, fx arbejdsgrupperne, skulle bidrage med formidlingsopgaver i tilknytning til udvalgte forløb. Formidlingsopgaverne vil ofte skulle ledsages af et skriftligt notat, om oplæget skal tage afsæt i. Nærmere information herom følger i timerne og formidlingsopgaverne udvælges og fordeles i samråd med de studerende på holdene. I Tema 2 arbejder de studerende meget selvstændigt, og skal under vejledning selv planlægge, afvikle og evaluere undervisningsforløbet. De fleste lektioner ledsages af vejledning under og efter afviklingen, og de studerende skal i den forbindelse ligeligt fordele rollerne som undervisere og 23

25 kritiske observatører gennem forløbet. De studerende skal ligeledes sikre, at der kommer kontinuitet og kvalitet i evalueringsprocessen. Den afsluttende rapport og den overordnede planlægning udarbejdes i fællesskab praktikgrupperne. De enkelte lektioner forberedes efter en i gruppen aftalt og med vejlederen/underviseren afstemt arbejdsfordeling. Koblingen mellem Tema 1 og Tema 2 sker ved en jævnlig diskussion på holdtimerne i Tema 1 samt i den til Tema 2 tilknyttede vejledning. Desuden afholder underviseren undervejs i modulet et møde med hver arbejdsgruppe/praktikgruppe, hvor blandt andet koblingen mellem temaerne vil blive genstand for diskussion. Pensum Iwersen, Michael. Livredning - håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed. Dansk Svømmeunion Pensum i livredningsbogen udgøres af ca. 100 sider. Kompendium: Vandaktiviteter og Svømmepraktik. I alt ca. 300 sider Pensum i kompendiet udgøres af ca. 200 sider, hvoraf en del er repetition af tekster læst på første år (Modul 1 og 4). Øvrige sider i livredningsbog og i kompendium er sekundært materiale, som kan bruges som inspiration til formidlingsopgaver og i praktikforløbet. Når børn lærer at svømme. Dansk Svømmeunion. Prøver Læringsprøver Den studerende skal bestå følgende læringsprøver: 1. Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema Mødepligt og aktiv deltagelse i Tema 2 3. Godkendelse af formidlingsopgaver i forbindelse med undervisningen i begge temaer. 4. Praktiske færdighedsprøver i Tema 1. 24

26 5. Praktikrapport i tilknytning til Tema 2. Afsluttende prøve Alle prøver bedømmes bestået eller ikke-bestået af underviseren. Bestået svarer mindst til karakteren 02 efter 7-trinsskalaen. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver skal være bestået hver for sig for at bestå modulet Ad 3. Formidlingsopgaver. Formidlingsopgaverne godkendes løbende i undervisningen, og bestås når de afspejler en tilstrækkelig forståelse for og refleksion over de emner, der behandles heri, svarende til at de opfylder de relaterede kompetencebeskrivelser og læringsmål. Ad 4. Praktiske færdighedsprøver Prøverne afvikles i løbet af K-timerne. Alle elementerne skal bestås. Svømmediscipliner: meter fri svømning (maksimalt 30 minutter) m crawl m rygcrawl m brystsvømning - 25 m butterfly - 50 m lav og 50 m høj rygsvømning - Starter og vendinger I bedømmelsen af stilarterne og vendingerne lægges vægt på rytme, balance, koordination, timing og effektivitet. 25

27 Udspring: I alt seks spring skal godkendes: 1. Benspring med tilgang fra 1 m vippen 2. Stående hovedspring fra 1 m vippen 3. Hovedspring med tilgang fra 1 m vippen 4. Rotationsspring om tværaksen fra 1 meter vippen i form af enten a) forlæns eller b) baglæns hel salto uden skruer. 5. Et valgfrit rotations- eller skruespring forskelligt fra de godkendte spring ovenfor. fx benspring med hel skrue, baglæns hovedspring, Isanderspring, 11/2 forlæns salto, Molbergerspring eller tyskerspring. 6. Et valgfrit spring forskelligt fra godkendte spring blandt ovenstående, fx baglæns benspring fra 3 meter vippen, hovedspring fra 5 meter platforman, en død murer, håndstandsspring fra vippe eller platform. I bedømmelsen af springet lægges der vægt på den tekniske udførelse: Kontrolleret tilgang/afsæt, markering af springets position/karakter i luften samt kontrolleret neddykning. Livredning: - Spring fra 3 m vippen i påklædt tilstand efterfulgt af 50 m bjærgning af forestillet bevidstløs påklædt studiekammerat på maksimalt 3 minutter. Straks efter bjærgningen foretager redderen afklædning i vandet og efterfølgende trædes vande i 2 minutter. I bedømmelsen lægges vægt på sikkert greb af den bevidstløse m fri svømning efterfulgt af to på hinanden følgende dykninger med ophentning af dukke fra 3,80 meters dybde efterfulgt af 25 m dukkebjærgning. Begge ophentninger skal ske i første forsøg. - Undervandssvømning (dykning) efter udspring 15 m fra udspringsstedet optages dukke fra 3,80 meters dybde, hvorefter dukken straks bjærges tilbage til udspringsstedet m bjærgning af træt svømmer (der vises to former). - Flere sammen om at bjærge bevidstløs svømmer - Undsætning af panisk svømmer. Herunder demonstreres forskellige frigørelsesgreb. Svømmeren hjælpes/beroliges og bjærges/hjælpes til bassinkant og videre op på land 26

28 - Bjærgning af bevidstløs til aflevering og ophaling fra vand til land - Placering af bevidstløs i stabilt sideleje - Trinvis førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning (på dukke) I bedømmelsen af ovenstående lægges der vægt på tidsaspektet og på den tekniske og sikkerhedsmæssige udførelse. Ad 6. Praktikrapport Praktikrapporten udarbejdes i praktikgrupperne og har et omfang på 7-8 normalsider. Fokus i rapporten er evaluering af praksis, hvor det centrale er spændingsfeltet mellem den intenderede og den praktiserede undervisning. Grundig instruks vedr. praktikrapporten og det afsluttende evalueringsmøde i gruppen udleveres ved undervisningsforløbets begyndelse. 27

29 U3 Bold Placering og omfang kvarter, 2. studieår 7 ½ ECTS (hvert kvarter = ca. 2 ½ ECTS) svarende til 210 arbejdstimer Forudsætninger Det forventes, at den studerende: Kan redegøre for centrale elementer inden for teorien om praksisfællesskaber Kan redegøre for læringsniveauer Har viden om biomekaniske principper i forhold til bevægelsesanalyse Kan anvende modeller til udvikling af boldspil til forskellige målgrupper Har viden om boldspilskategorier, spilfaser og relationelle færdigheder Har viden om og færdigheder i at arbejde med PBL som metode Kan anvende begreberne tid/rum/relationer/kommunikation til analyse af boldspil Kan deltage hensigtsmæssigt i kaosspilmønstre og spilfaser Har viden om og kan anvende teambold-principperne og almene didaktiske principper Kan udvikle spilsystemer med udgangspunkt i teamets ressourcer Kan reflektere over praksis med inddragelse af relevant teori. Formål og kompetencemål At den studerende opnår underviser- og formidlingskompetencer med specielt sigte på at lære unge målgrupper i uddannelses- og fritidssektoren at deltage hensigtsmæssigt i boldspil. Viden Redegøre for alle kategorier af boldspil og relevante faglige termer koblet til de enkelte boldspil og boldspilsfamilier. Færdigheder Deltage hensigtsmæssigt i boldspilaktiviteter. 28

30 Identificere, udforme og justere regler efter målgruppe og mål. Beskrive og anvende forskellige feedbackformer. Analysere boldspilaktiviteter. Forklare og analysere bevægelsesmønstre i boldspil. Kompetencer Deltage i, reflektere over og udvikle teamsamarbejde. Planlægge, gennemføre, justere og begrunde boldspilundervisning. Anvende forskellige undervisningsmodeller, undervisningsprincipper samt arbejdsformer hensigtsmæssigt i forhold til mål og målgruppe. Analysere og vurdere hensigtsmæssige undervisningsformer i relation til mål og målgruppe. Reflektere over og diskutere gruppepsykologiske aspekter i relation til boldspil og udviklingen af praksisfællesskaber. Indhold og læringsmål Formålshierarkiet nedenfor giver et grafisk overblik over de 4 delforløb med dertilhørende formål, som alle relaterer sig til det overordnede formål med boldspil på underviser og formidlerlinjen. Alle 4 forløb vil være tematiserede. Der vil være 3 tematiserede forløb på 1. og 2. kvarter samt ét på 3. kvarter. Tematiserede forløb bidrager til at udvide forståelsen af den kompleksitet, som boldspil rummer. På den måde tilbyder vi en anderledes optik, der åbner op for et udvidet læringspotentiale og dermed en øget forståelse af boldspil hos de studerende. De forskellige tematiseringer og fokus 29

31 er uddybet på følgende sider. Alle 4 forløb vil i begyndelsen være underviserstyret, hvorefter de vil blive mere studenterstyret i form af studenteropgaver og studenterstyret undervisning. Ligeledes vil der være en progression i graden af selvstændighed og ansvar som illustreret nedenfor. Når vi i Boldspil anvender begreberne pædagogik, didaktik og metodik i relation til de enkelte boldspil er det med udgangspunkt i, at faget udspiller sig på underviser- og formidlerlinjen. De tre begreber er væsentlige at forholde sig til, når man er (boldspils)underviser eller (boldspils)formidler. Figuren nedenfor illustrerer hvordan vi mener, at den pædagogiske tilgang bør influere på de didaktiske og metodiske valg, som man foretager sig. Således at der er overensstemmelse mellem de tre begrebsniveauer og en øget selvbevidsthed sikrer, at der er sammenhæng mellem det vi siger vi vil, og det vi gør. 30

32 Pædagogik Didaktik Metodik Evt. figurtekst: Pædagogikken danner grundlag for hvilke didaktiske valg der træffes før og i forbindelse med undervisningen. Som følge af formidlerens didaktiske valg kommer metodikken til udtryk på gulvet i selve undervisningssituationen. Fodbold og pædagogik Fodbold på tværs af kulturer Tematiseringen Fodbold på tværs af kulturer har til formål, at de studerende opnår kulturel kompetence inden for fodbold og pædagogik. Kulturel kompetence skulle gerne bidrage til forståelse for en given kulturs betydning for den pædagogiske tilgang til fodbold. Tematisering bliver iscenesat som VM i fodbold, hvor de studerende skal opnå viden om fodboldkulturer og i relation til læringsskematikken kunne reflektere over, hvordan læring foregår i fodboldkulturer. På baggrund af denne viden skal de studerende udvikle spillestil, mentalitet og aktiviteter, der er med til at iscenesætte den givne fodboldkultur. Den studerende skal ikke bare lære om fodboldkultur, men også tilegne sig de færdigheder, der er gældende for at indgå hensigtsmæssigt i den givende fodboldkultur. Hvad vil det f.eks. sige at have en brasilianers tankegang i måden at tænke træning, øvelser og taktik på til forskel fra en englænder? På den måde er fodboldfærdigheder i såvel teknisk, taktisk og fysisk forstand aldrig direkte i fokus i forløbet, men altid med som omdrejningspunkt for den praksis, der foregår. Tanken er, at færdighedslæring skal forekomme, men at denne læring er afledt af et fokus på fodbold og pædagogik i en kulturel tematisering. Vigtigheden af at kunne forholde sig til forskellige kulturer opstår ud af vores multikulturelle samfund, hvorfor kulturel kompetence beskrives som en nødvendighed af Professor Tatiana Ryba (2013). Ryba definerer kulturel kompetence som kulturel bevidsthed, kulturel viden og kulturelle færdigheder. Som udgangspunkt for denne kropskulturelle tilgang anvender forløbet konfigurationsanalysen, som den er beskrevet af Professor Henning Eichberg (2001). Analysen sigter efter at finde nye og forskellige bevægelsesmønstre i den måde praksis (fodbold) udfolder sig på. Dette indblik i forskellige praksiskulturer skal samtidig danne fundamentet for, at den 31