Årsberetning Hørsholm Egns Museum

Transkript

1 Hørsholm Egns Museum Årsberetning 2013 HØRSHOLM EGNS MUSEUM Sdr. Jagtvej Hørsholm tlf post@hoersholmmuseum.dk 1

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Vilkårene for museets drift Forvaltningsopgaver Forskning, undersøgelser og indsamling Bevaring og registrering af samlingerne Formidling Samarbejdspartnere Personale Bestyrelse Økonomi og regnskab

3 Hørsholm Egns Museum Årsberetning Indledning Siden efteråret 2012 er der blevet arbejdet målrettet mod en model, hvor museerne i nordsjælland fusioneres med fokus på bevaring af den lokale forankring af museumsarbejdet og bevaring af de lokale udstillingssteder og arkiver. En så grundlæggende strukturændring er et stort skridt for Hørsholm Egns Museum, og både medarbejdere og bestyrelse har arbejdet intenst med de mange problemstillinger i den forbindelse. Den 1. januar 2014 blev Hørsholm Egns Museum så endelig en del af det nyoprettede Museum Nordsjælland. Museet sluttede sig nemlig sammen med to af de andre lokalhistoriske museer i Nordsjælland: Folkemuseet i Hillerød og Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (HHKC) i Gilleleje. De nuværende museer bliver liggende, hvor de er i dag, og beholder deres nuværende navne. Men er blevet afdelinger under Museum Nordsjælland, der skal stå for den fælles administration, og efterhånden også andre ting, der med fordel kan gøres i fællesskab. 2. Vilkårene for museets drift Baggrunden for fusionen Mindre museer over hele Danmark fusionerer i disse år til større enheder. En af de første store fusioner var Museum Sønderjylland, som er en sammenslutning af museerne i hele landsdelen. To af de nyeste eksempler er Museum Sydøstdanmark og Museum Vestsjælland. Det handler om de statsanerkendte museer, altså de museer, der modtager støtte fra Staten, og som er pålagt lovpligtige forvaltningsopgaver, og som skal leve op til lovbestemte kvalitetskrav. Det er en udvikling, der både er sat i gang ovenfra, af de offentlige tilskudsgivere, og nedefra af museernes og publikums egne behov. Ovenfra er museerne igennem mange år blevet pålagt stadig flere opgaver, så de i dag i høj grad er en del af den statslige kommunale forvaltning. Museerne deltager for eksempel i den kommunale forvaltning med lokalplaner, bygge- anlægs- og nedrivningstilladelser og meget andet. Samtidig har Kulturministeriet pålagt museerne krav til administration, selvkontrol og afrapportering, som kendes andre steder i det offentlige. Kulturstyrelsen kontrollerer desuden, at museerne lever op til de efterhånden høje kvalitetskrav til det museumsfaglige: Forskning, undersøgelser, konservering, bevaring og registrering samt til formidlingen, der skal være tidssvarende, og henvende sig til alle dele af befolkningen. Det siger sig selv, at det kan være vanskeligt for et lille museum at leve op til alle disse krav, og at det kan være fordelagtigt at samles om opgaverne. Publikum er naturligvis mest interesseret i museernes formidling. I dag forventer publikum at få en spændende oplevelse, og at blive underholdt, når de går på museum. De forventer at blive mødt af museerne i det offentlige rum og også på internettet. De forventer, at museerne også henvender sig til de yngre generationer, og til de befolkningsgrupper, der ikke er typiske museumsbrugere. Skolerne har brug for museerne men museerne skal have nogle tilbud, der kan aktivere og engagere eleverne. 3

4 I fællesskab kan museerne bedre udvikle nye udstillings- og formidlingstiltag. Det er ikke bare museernes egne ressourcer, der kan udnyttes bedre i fællesskab fonde og sponsorer er mere positive over for ansøgninger om støtte til større projekter, der vækker opmærksomhed, og som kommer et stort publikum til gode. fælles drift af arkæologien forberedt, så arbejdet kunne fortsætte uden afbrydelser hen over årsskiftet. 1. januar 2014 var det mest basale på plads, men det bliver først i løbet af året, at det nye Museum Nordsjælland begynder at tage form for alvor. Hørsholm Egns Museum og fusionen Når bestyrelsen for Hørsholm Egns Museum i 2013 besluttede sig for, at museet skulle være en del af Museum Nordsjælland, var det på baggrund af alle de nævnte forhold. Men den udløsende faktor var den nye struktur inden for arkæologien, der trådte i kraft fra Hørsholm Egns Museum har siden 1989 arbejdet med arkæologi. Men fra 2014 har Kulturstyrelsen besluttet, at der i hele landet kun skal være et lille antal museer, der må foretage arkæologiske udgravninger lidt som inden for sygehusvæsenet, hvor specialerne samles nogle få steder. I Nordsjælland var der tre museer, der tilsammen varetog det arkæologiske arbejde, nemlig HHKC i Gilleleje, Folkemuseet i Hillerød og Hørsholm Egns Museum. De tre museer var hver for sig for små til at arbejde med arkæologien fra Valget stod mellem at afgive arkæologien til et stort museum uden for Nordsjælland eller at gå sammen om opgaven. Både hos befolkningen i Nordsjælland og på museerne er der et stærkt ønske om at beholde arkæologien i landsdelen, og det er grunden til, at museumsfusionen kommer lige nu. Fusionsprocessen i 2013 Igennem 2013 var der rigtig travlt på de tre museer med at forberede sammenlægningen. Ikke mindst på Hørsholm Egns Museum, hvor vi havde opgaven med at koordinere processen. Der blev gennem sidste halvdel af året arbejdet på at få økonomi, ansættelser og administration på plads. Der blev arbejdet med overordnede ting som samarbejdsaftaler og vedtægter men også med praktiske ting som IT og telefoni. Især blev den Hørsholm Egns Museum og den lokale forankring Der er fordele ved museumssammenslutningen men naturligvis også ulemper. Både museets bestyrelse og museumsforeningens bestyrelse har været meget opmærksomme på, at fusionen kunne betyde, at Hørsholm Egns Museum mister det gode og tætte forhold til det lokale publikum og til de frivillige samt Museumsforeningens medlemmer. Det skal undgås, og derfor er det vigtigt at understrege, at Hørsholm Egns Museum bliver liggende, hvor det er i dag og at personalet fortsætter, nu blot ansat af Museum Nordsjælland. Lige som her i Hørsholm står der i Hillerød en museumsforening bag Folkemuseet. I Gilleleje samarbejder museet med hele tre lokalhistoriske foreninger. Det kan være, at foreningerne hen ad vejen vælger at samarbejde om medlemstilbud og lignende. Men der er ikke planer om at lægge foreningerne sammen til én stor forening. Set fra museets side er det af stor værdi, at foreningerne fortsætter deres virksomhed i lokalsamfundene, og vi vil lægge stor vægt på samarbejdet mellem museet og de lokale foreninger. 4

5 3. Forvaltningsopgaver Arkæologi Indtil udgangen af 2013 udførte Hørsholm Egns Museum det lovpligtige arkæologiske arbejde i Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Furesø kommuner. Arbejdet omfattede et stort antal sager, der involverer jord- og anlægsarbejder. I 2013 behandlede museet på det arkæologiske område 99 sager vedr. lokalplaner og større byggearbejder eller sager, hvor der er afgivet skriftligt svar. Herudover er der gennemgået ca mindre byggesager, som museet får tilsendt fra kommunerne. Sagerne har vidt forskelligt omfang blandt de mindre byggesager kan mange umiddelbart sorteres fra, fordi de f.eks. ikke involverer jordarbejder, andre sager kræver arkivalske undersøgelser og besigtigelser, mens andre igen munder ud i arkæologiske forundersøgelser eller egentlige udgravninger. skriver museet desuden små historiske indledninger til lokalplanerne. Museet var inde over 2 lokalplaner fra Fredensborg og 3 fra Hørsholm. I nov./dec gik et projekt med at registrere bevaringsværdige bygninger i Fredensborg i gang. Projektet er døbt SAVE og Hørsholm Egns Museum har taget aktiv del i de indledende møder og beslutninger, forud for selve det fysiske arbejde med fotodokumentation og registrering af bygningerne. 4. Forskning, undersøgelser og indsamling Arkæologiske undersøgelser Efter et usædvanligt travlt udgravnings-år i 2012, i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og udgravninger forud for udvidelsen af Helsingørmotorvejen, så var 2013 et af de stille år på udgravningsfronten. Det lovpligtige arbejde vedrørende nyere tid Museet modtager løbende lister med byggesager fra såvel Hørsholm som Fredensborg Kommune. I 2013 drejer det sig om 750 fra Fredensborg og 584 fra Hørsholm. I tilfælde af anmeldelse af nedrivning eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændringer i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn, vurderer museet den pågældende bygnings bevaringsværdi. Hvis den vurderes bevaringsværdig gøres indsigelse og vi forsøger at dokumentere den i det mindste ved fotografering. Er bygningen ikke egentlig bevaringsværdig, men bør den i det mindste dokumenteres, sørger vi for, at den bliver fotodokumenteret. Museet gennemgår planmaterialet fra de to kommuner med henblik på at sikre, at der i dette tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. For Hørsholms vedkommende Mosehul ved Langhaven Det passede rigtig godt ind i sammenhængen, for motorvejsudgravningerne havde givet et meget stort fund- og datamateriale, som skulle bearbejdes og afrapporteres og dette arbejde prægede aktiviteterne i I det tidlige forår var der dog stadig gang i de arkæologiske udgravninger ved motorvejen. I marts blev der udført supplerende undersøgelser 5

6 ved Langhaven i Gammel Holte, hvor museet året forinden havde afdækket et næsten 7 hektar stort areal, svarende til 11 fodboldbaner. Her blev der fundet spor af gårde fra både bronzealder, ældre jernalder og begyndelsen af yngre jernalder, svarende til perioden fra ca. 800 f.kr. til ca. 500 e.kr. I alt blev der udgravet spor af 12 langhuse, som sikkert repræsenterer en enkelt eller måske to gårde, der er fornyet gennem tiden. I oldtiden lå gårdene tæt ved en lille sø, der senere tilgroede som mose. Mosehullet var stadig bevaret, og foreløbige undersøgelser og kulstof 14-dateringer havde vist, at nogle af de lag, der var aflejret i mosen, var samtidige med gårdene. Lagene indeholdt velbevarede pollen fra skovtræer, græsser, korn mm., som blev aflejret på bunden af søen til forskellige tider. Det betød, at vi havde en meget sjælden mulighed for at følge vegetationsudviklingen på stedet gennem næsten 2000 år. I samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) blev der derfor gravet søgegrøfter i mosehullet for at finde de mest velegnede steder at udtage lagprøver, som kunne danne grundlag for en mere detaljeret geobotanisk analyse. Analysearbejdet er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige resultater underbygger og supplerer de arkæologiske tolkninger. I marts og april blev der udført forundersøgelse og udgravning på endnu en lokalitet ved motorvejen, nemlig på arealerne lige syd for Elleslettegårdsvej, hvor der bl.a. skal laves et nyt tilslutningsanlæg. Her blev der fundet bopladsgruber med keramik fra begyndelsen af jernalderen og kogegruber, som sandsynligvis skal dateres til bronzealderen. Nogle af kogegruberne lå tæt sammen i en række, der pegede op mod en bakke, der tidligere var kronet af en gravhøj. Det tyder på, at anlæggesen af kogegruberne er sket i rituelt øjemed. De arkæologiske undersøgelser ved Helsingørmotorvejen er ikke helt afsluttet. Der skal stadig udføres forundersøgelser på strækningen lige syd for Sandbjerg, hvor der skal etableres støjvolde, disse undersøgelser finder sted i 2014 eller De mange resultater fra udgravningerne ved motorvejen er som sagt ved at blive bearbejdet. Vi sigter mod, at selve afrapporteringerne kan afsluttes i I 2015 bliver der udarbejdet en populær version af rapporterne i form af en lille bog, som Vejdirektoratet delvist finansierer. Indtil da kan man kan læse mere om udgravningerne og de foreløbige resultater i Søllerødbogen 2013, der udgives af Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen i samarbejde med Rudersdal Museer. Udgravning ved Elleslettegårdsvej I august blev der udført en større arkæologisk forundersøgelse ved Langebjergskolen i Fredensborg kommune, hvor der skal bygges en ny sportshal. Ud over enkelte spredte gruber og kogegruber blev der ikke fundet spor af fortidsminder, så arealet blev efterfølgende frigivet til jordarbejder. I forbindelse med en omlægning af Vasevej i Rudersdal kommune udførte museet i november en lille forundersøgelse, hvor der blot blev registreret en enkelt krogegrube, som ikke gav anledning til videre udgravninger. 6

7 Nivåprojektet Der blev i 2013 arbejdet videre med registrering og analyser af gravpræparaterne fra Nivå. Arbejdet resulterede bl.a. i en artikel i museets årbog og i et indlæg på en international konference i Halle, Tyskland. Sammen med borekerner fra andre lokaliteter, bl.a. Rude Skov og Langhaven, kan prøverne fra Birkerød sø belyse, hvornår de forskelle områder blev opdyrket, hvad man dyrkede og hvornår områderne blev forladt og sprang i skov, sådan som det ser ud til er sket (læs herom i museets årbog 2011). En sidegevinst ved de geobotaniske projekter er, at vi får dateret, hvornår de såkaldte rød-byer, bl.a. Birkrød og Trørød blev anlagt. Projektet fortsætter i 2014, hvor der skal udbores kerner fra endnu en sø i lokalområdet, ligesom der skal udføres kulstof 14-dateringer af prøver fra huse, som museet tidligere har udgravet. En af de udstillede dobbeltgrave fra Nivå Nordøstsjællands bebyggelse i bronze- og jernalder I 2013 fortsatte museet sit samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og Saxo Instituttet på Københavns Universitet om udforskningen af Nordøstsjællands bebyggelse i bronze- og jernalder. Resultaterne fra udgravningerne ved Helsingørmotorvejen indgår som en naturlig del af dette projekt. Nyere tid Lokalarkivets indsamling/afleveringer: Af vigtige afleveringer kan nævnes Birger Nielsens erindringer. Birger Nielsen skriver om opvækst og skolegang i Hørsholm i 50 erne og 60 erne. Noget af teksten vil blive publiceret i årbogen Den fulde tekst er tilgængelig for offentligheden på lokalarkivet. Udtagning af borekerne fra Birkerød sø En stor del af projektet udgøres af geobotaniske undersøgelser, der skal klarlægge skovenes og landbrugets udvikling i egnene langs Øresund. Til det formål blev der tidligere udtaget borekerner fra bunden under Birkerød sø, hvor der er indlejret pollen og andre planterester helt fra istiden og frem til i dag. Vi har modtaget et scannet eksemplar af Juliane Sophie Hintzpeters ( ) dagbog. Giver har desuden afleveret en transskriberet udgave af dagbogen plus diverse lister udarbejdet af giver på baggrund af dagbogen: komplet navneliste, vejrudsigten for Hirschholm Slot (fra dagbogen), erhvervsregister, militærets personer og gøren og laden, om læge, musik, fest, comedie, fugleskydning og fornøjelse, om hjemmet, slottet og slotshaven, kongehus og hoffet på slottet og i Hørsholm. 7

8 Endelig bør det nævnes at Hørsholm Billard klub i 2013 afleverede sit arkiv og en masse effekter, præmier mv. 5. Bevaring og registrering af samlingerne Magasiner Museet har i løbet af 2013 fået fyldt godt op i det nyeste fjernmagasin i Hørsholms tidligere beredskabsbunker ved Hørsholm Mølle. Bortset fra enkelte store genstande er der fundet plads til de nuværende samlinger, men tilvæksten i samlingerne kan ikke rummes på sigt inden for de nuværende rammer. Lokalarkivets samlinger bliver konsekvent indkomstregistreret, og efterhånden detailregistreret i systemet Arkibas. Gennem det tilhørende Miniarkibas er dele af registreringerne tilgængelige over nettet via museets hjemmeside. Lokalarkivets store fotosamlinger bliver løbende indscannet, nyregistreret og gjort tilgængelige gennem hjemmesiden. Miniarkibas havde i 2013 hele besøg. I lokalarkivet deltager en række velkvalificerede frivillige i registreringen af samlingerne. De er med til at sikre, at den offentlige tilgængelighed til samlingerne bliver stadigt bedre og større. I 2013 er der blevet lagt i alt 731 nye fotos med tilhørende data ind i arkivets database. Med årets udgang var der således fotos i basen. I efteråret 2013 blev der konstateret skimmelsvamp på nogle malerier i magasinet på Gutfeldsvej. Der har været flere konserveringscentre ude og vurdere omfanget og tage målinger Heldigvis er den endelige konklusion, at skimmelsvampen ikke er skadelig for mennesker. Dog skal der sættes et konserveringsarbejde i gang, for at få lokaliseret og uskadeliggjort den skimmel som er fundet. Arbejdet vil blive sat i gang i løbet af Registrering Museets genstandssamlinger er igennem de senere år blevet registreret og er tilgængelige i den nationale database Museernes samlinger. Ikke mindst inden for arkæologien er det en ressourcekrævende opgave at få overført registreringer i ældre databaser til Regin, der er Kulturstyrelsens standard-registreringssystem, og som er adgangen til Museernes samlinger. Foto afleveret i forbindelse med givers familiehistorie: Flemming Frøslev, f Her er det Realklassen , Hørsholm Skole. 8

9 6. Formidling Besøg i udstillingerne Museet havde i 2013 ca gæster i udstillingen, mange af disse i forbindelse med arrangementer og rundvisninger. I alt ca. 20 grupper og skoleklasser har i 2013 fået en rundvisning i udstillingen. Museet når gennem foredrag, vandreture og arrangementer ud til et antal mennesker, der nogenlunde svarer til antallet af besøgende i udstillingen. Formålet med dagen var: - at tilbyde en festlig og indholdsrig dag med aktiviteter for især børnefamilier og gode muligheder for fælles oplevelser, både for de enkelte familier og for lokalsamfundet. - at udnytte synergien i et samarbejde mellem museerne for at øge deres synlighed lokalt og gøre opmærksom på de mange muligheder og tilbud, de tilsammen kan byde lokalsamfundet. Arrangementet blev støttet indirekte af Hørsholm Kommune idet de sponsorerede vejafspæringen af Stolbergpladsen. Flere end 600 deltog i dagen, hvoraf de fleste var børn med deres familier. Museumsdag 26. maj 2013 Under titlen Skelletterne ud af skabet alletiders historier afholdt Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og Hørsholm Egns Museum, et fælles arrangement på museerne og i deres omgivelser, søndag d. 26. maj

10 Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård et historisk værksted Igen i 2013 har der været undervisning på Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård. Foredrag og historiske vandreture Igennem, hele 2013 har museets faglige medarbejdere afholdt mange foredrag og vandreture. De har desuden stået for- eller deltaget i - arrangementer og cykelture med offentlig adgang. Ca. 30 arrangementer er det blevet til i 2013, med skønsmæssigt deltagere. I forbindelse med foredrag, vandreture mv., koncentrerer museet sig om at nå publikum i sit eget dækningsområde og om emner inden for museets aktuelle arbejdsfelter. På en mark ved Mortenstrupgård, blot 1 km fra Hørsholms centrum, er der opført en rekonstruktion af en af de stenalderbopladser, museet har udgravet ved Nivå. Her kan skolebørn fra skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner, som et led i undervisningen, opleve en dag i stenalderen. Besøgstallene i 2013 var på normalt niveau med 532 elever og 59 lærere fordelt på 23 klasser. Samlingerne på nettet Den digitale registrering af museets samlinger, har et vigtigt formidlingsaspekt, idet den lette adgang vækker interesse hos publikum, herunder brugere, der forbereder egne undersøgelser med udgangspunkt i samlingerne. I lokalarkivet gør den digitale adgang til registreringerne, brugerne mere selvhjulpne i anvendelsen af materialet. Børnene skal bl.a. selv hugge brænde med kopier af stenalderøkser, rense hjorteskind med skrabere af flint og tilberede fiskesuppe efter en 7000 år gammel opskrift. Pigen her hugger brænde med en kopi af en hjortetakøkse. Årbog 2013 Museets årbog for 2013 indeholder tre artikler: Ole Lass Jensen og Pia Mørck har skrevet om en af de år gamle dobbeltgrave fra Nivå udgravningerne. Jacob S. Andersen og Mette Palm har skrevet en artikel om Jernudvinding anno 500 f.kr. Og endelig har Grudrun Præst bidraget med en erindring med titlen I Hørsholm er jeg født. 10

11 Bogen blev udsendt til de ca. 500 husstandsmedlemmer af Museumsforeningen, samt til museets bytteforbindelser. Desuden kan bogen købes på museet og hos den lokale boghandler. Publikumsbetjeningen i museets lokalarkiv Miniarkibas på museets hjemmeside er ved at få godt fat. I 2013 har der været besøg. Via denne service kan enhver se den del af vore registreringer, der foreligger digitalt. Det gør det muligt for folk selv at finde relevant materiale og historiske fotos. Desuden inspirerer det folk til at efterspørge yderligere materiale i de store dele af samlingerne, som ikke er registreret digitalt. 7. Samarbejdspartnere Generelt Museet lægger vægt på at være en aktiv deltager i relevante fora inden for museumsverdenen, både i organisatoriske og faglige sammenhænge. Museet er medlem af den landsdækkende sammenslutning af museer (ODM), der arrangerer videreuddannelse og seminarer, både inden for fagdiscipliner, og inden for ledelse og bestyrelsesarbejde. Museet deltager i dialogmøder med Kulturstyrelsen, med kommunerne i og omkring dækningsområdet, og med andre relevante myndigheder og organisationer. Forespørgsler osv. Arkivet har haft ca. 180 forespørgsler. Heraf drejer mange sig, som sædvanlig, om slægtshistorie og bygningshistorie, ligesom mange interesserer sig for Den militære Klædefabrik og Hørsholm Klædefabrik. Arkæologi Museet har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Furesø og Fredensborg. Museet er derfor i løbende kontakt med de statsanerkendte museer i Furesø og Rudersdal, der varetager de lovpligtige museumsopgaver inden for nyere tid. Inden for det arkæologiske område, er der et fortsat samarbejde med især følgende institutioner og virksomheder: AMS C14 dateringslaboratoriet, Aarhus Universitet Antro Bone Consult, København Antropologisk Laboratorium, Panuminstituttet Bevaringscenter Øst Center for tekstilforskning, Københavns Universitet 11

12 De arkæologiske lokalmuseer i Hovedstadsregionen GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Nationalmuseet NOK, Natur og Kultur Saxo Instituttet, Københavns Universitet (flere samarbejdspartnere) Zoologisk Museum, København Lokalarkivet Organisationen Danske Arkiver (ODA) Hovedstadsregionens Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) Arkibas-brugergruppe Folkelige foreninger Blandt folkelige foreninger har museet en bred berøringsflade. Tættest er samarbejdet med støtteforeningen Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn og med Hørsholm Arkæologiske Forening. Museets lokalarkiv Museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen (historiker, leder af lokalarkivet) Arkivassistent Dorthe Tuxen (folkeskolelærer) Arkivet har fået flere meget engagerede og velkvalificerede frivillige. De frivilliges arbejde drejer sig hovedsagelig om registrering. Ligeledes varetages arkivets fotoarbejde af frivillig arbejdskraft. Arkæologisk afdeling Museumsinspektør Ole Lass Jensen (arkæolog, leder af museets arkæologiske afdeling) Museumsinspektør Mette Palm (arkæolog) Museumsinspektør Jacob Schlein Andersen (arkæolog) Museumsassistent Pia B. Mørck (arkæolog) Herudover har museet i hele 2013 haft tilknyttet 1 projektansat arkæolog: Mette Kjelstrup. Kustoder Christian Brun Bjarne Kitter Gunnel Müller Bodil Peteren Endelig udfører et antal frivillige en uvurderlig indsats, inden for arkæologien og i lokalarkivet. 8. Personale Museet har i 2013 haft nogenlunde samme personalesammensætning som i foregående år. Museet beskæftigede i 2013 følgende medarbejdere, hvoraf ni er fastansatte: Nyere tid og administration Ledende museumsinspektør Lisbet Hein (historiker) Museumsassistent Dorthe Eskelund Museumssekretær Lene Smedegaard. 9. Bestyrelse I 2013 var museets bestyrelse således sammensat: For Hørsholm Kommune: Minna Tidemand- Petersson (næstformand), Nadja Maria Hageskov og Jens Sennefelder. For Fredensborg Kommune: Jørgen Sevaldsen og Christian de Jonquières. For Museumsforeningen: Peter Brandi (formand), Jens Thorkil Hansen, Lone Puge, og Thorkild Gruelund. 12

13 10. Økonomi og regnskab Museets samlede omsætning var i 2013 på i alt ca. 6 mio. kr. De offentlige tilskud til museet var i 2013 på samme niveau som I Driften af museet løb netop rundt i 2013 med et minimalt underskud på ca kr. Der er fra udgangen af året 2013 og frem til regnskabsafslutningen 1. marts 2014 ikke indtrådt forhold, der har forrykket vurderingen af regnskabet. Til højre ses en skematisk oversigt over museets udgifter og indtægter, procentvist fordelt. Der henvises i øvrigt til museets regnskab for Furesø Kommune Ruderdal Kommune 2% Udstillinger 2% Museumsfore ningen Fredensborg Kommune 7% Hørsholm, bygninger 8% Årbog Konservering 0% Hørsholm, revision Indtægter 2013 Statstilskud 17% Hørsholm, husleje 7% Udgifter 2013 Anden Egen formidling administration 0% 2% Lønrefusioner 6% Arkæologiske udgravninger 22% Hørsholm drift 27% Hørsholm, Revision 2% Renter, salg mv Samlingernes forvaltning Arkæologisk virksomhed 12% Hørsholm, Bygninger 8% Husleje 7% Fastansat personale 64% Lokaler, egne udgifter 13