Årsberetning Hørsholm Egns Museum

Transkript

1 Hørsholm Egns Museum Årsberetning 2009 HØRSHOLM EGNS MUSEUM Sdr. Jagtvej Hørsholm tlf post@hoersholmmuseum.dk 1

2 Indhold Indledning Forvaltningsopgaver.. 3 Undersøgelser og indsamling Bevaring og registrering Forskning Formidling. 11 Samarbejdspartnere. 16 Bygninger og lokaler. 17 Personale.. 17 Bestyrelse. 17 Økonomi og regnskab. 18 Forsidebillede: Fra den arkæologiske udgravning af en jernaldergård ved Kokkedal Vest, hvor Hørsholm Kommune skal opføre plejecenteret Louiselund. 2

3 Indledning 2009 var et år med positiv udvikling for Hørsholm Egns Museum. Især har den arkæologiske virksomhed været i vækst, og antallet af medarbejdere har kunnet fastholdes. Dette har bidraget til, at museets nye permanente udstilling Stenalderjægerne fra Nivå blev skabt. Også gennem andre formidlingstiltag er museets synlighed vokset, selv om den planlagte fornyelse af hjemmesiden ikke blev gennemført i Det er gennem 2009 blevet klart, at den økonomiske udvikling i samfundet vil betyde store udfordringer i de kommende år, og at museet bør ruste sig økonomisk og strukturelt til at møde disse udfordringer. Fra Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen er meldingen til de statsanerkendte museer, at de bør finde samarbejdspartnere eller søge sammen i større enheder for at løse de voksende lovpligtige opgaver. Samtidig hviler museernes drift mere og mere på kommunerne, og i mindre grad på Staten. Hørsholm Egns Museum tager disse signaler alvorligt og har besluttet konstruktivt at tilpasse sig udviklingen. Forvaltningsopgaver Som det fremgår af museets arbejdsplaner og årsrapporter for de senere år, udgør museets forvaltningsopgaver efterhånden en stor del af virksomheden. Museet udfører det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Fredensborg, Rudersdal og Furesø, og det indebærer behandling af et stort antal sager, der involverer jord- og anlægsarbejder. På det arkæologiske område behandlede museet i sager vedrørende lokalplaner, byggetilladelser m.v. foruden hundredvis af mindre byggesager. Som led i museets nyere tids arbejde med museumslovens bestemmelser gennemgår og kommenterer museet og lokalarkivet planmateriale fra regionen og fra Hørsholm og Fredensborg kommuner og forsyner lokalplanerne fra Hørsholm Kommune med korte historiske indledninger. Ligeledes gennemgås postlisten fra Hørsholm Kommunes tekniske forvaltning, og der afgives høringssvar i sager om nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Det giver mulighed for at fotodokumentere nedrivningstruede ejendomme Undersøgelser og indsamling Arkæologiske undersøgelser Der er i årets løb udført 15 arkæologiske undersøgelser, heraf otte forundersøgelser og syv egentlige udgravninger. Næsten alle undersøgelserne var bygherrefinansierede. Allerede i efteråret 2008 påbegyndte museet arkæologiske forundersøgelse og udgravninger i forbindelse med I/S Nordforbrændings nedlæggelse af en fjernvarmeledning fra Hørsholm til Holte, og dette arbejde fortsatte indtil omkring 1. april Hovedmålet med undersøgelserne var at belyse jernalderens bosættelser og bosættelsernes fordeling i 3

4 landskabet. Fundene omfatter både spor efter huse og gruber med fund af keramik m.m. Fundene viser, at bosættelsen har været særlig intensiv i tiden omkring Kristi fødsel. I 2009 blev der i forbindelse med projektet udført tre egentlige udgravninger, dels på markerne lige vest for Rude Skov og i selve skoven. Alle tre steder var der tale om udsnit af jernaldergårde fra slutningen af førromersk jernalder eller begyndelsen af ældre romersk jernalder, dvs. fra tiden lige omkring år 0. Fra de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med nedgravningen af en ny fjernvarmeledning gennem Rude Skov. I maj og juni blev der udgravet et usædvanligt fund ved Kollekolle i Furesø Kommune. Her skulle Vejdirektoratet anlægge et stort arbejdsareal i forbindelse med udskiftningen af en motorvejsbro. En forundersøgelse påviste spor af en boplads fra begyndelsen af bondestenalderen, omkring 3500 f.kr. Ved den efterfølgende udgravning blev der undersøgt en stor grube med keramik og flintredskaber. Stolpespor og rester af et ildsted i gruben antyder, at der kan være tale om spor af et hus med forsænket gulv, et fund der hører til de absolutte sjældenheder. I september blev der udført en større forundersøgelse ved Nordvanggård i Birkerød, hvor der skal opføres plejeboliger. Igen blev der registreret et par kogegruber, men fundene gav ikke anledning til at foretage egentlige udgravninger på stedet. 4

5 Ved Kollekolle i Værløse udgravede museet i foråret og sommeren 2009 rester af et sjældent hus fra den tidligste del af bondestenalderen, omkring 3500 f.kr. I oktober foretog museet to mindre forundersøgelser i Stavnsholt landsby i Furesø Kommune i forbindelse med, at der skulle nedgraves jordvarmeanlæg. Det er sjældent, at der er lejlighed til at grave i vore gamle landsbyer, så undersøgelserne skulle påvise eventuelle spor af det middelalderlige Stavnsholt. Det lykkedes desværre ikke til gengæld blev der registreret bopladsspor fra oldtiden i form af et par kogegruber. På Hørsholm Kommunes ubebyggede arealer ved Kokkedal Vest skal der opføres plejecenter og ældreboliger, og derfor foretog museet i september en stor forundersøgelse af den kommende byggegrund. På dele af arealet blev der registreret spor af en jernalderboplads fra tiden omkring Kristi fødsel. Fundet blev vurderet som et væsentligt fortidsminde, og derfor blev der i november og december udført en større udgravning. Ved udgravningen blev der bl.a. afdækket spor af et 20 meter langt, træbygget hus. Ved siden af huset blev der udgravet to brønde, som rummede affaldsmateriale fra husholdningen, bl.a. ituslået lertøj. På en nærliggende grund, hvor plejeboligerne tidligere var tænkt placeret, blev der også foretaget en udgravning. Hørsholm Kommune ønskede at grunden blev renset for fortidsminder, inden den eventuelt senere skal sælges og bebygges. Ved udgravningen blev der fundet rester af en boplads fra slutningen af bronzealderen, ca. 800 f.kr., samt rester af en stenbygget grav, som desværre for længst var ødelagt og plyndret. 5

6 Ved efterårets arkæologiske udgravninger i Kokkedal blev der fundet spor af et træbygget langhus. De to rækker af store stolper, der har båret taget, er her markeret med landmålerstokke. Årets sidste undersøgelse fandt sted midt i december. Det gjaldt forundersøgelse af en grund ved Skovlinien i Værløse, som Furesø Kommune vil udbyde til salg. Det langvarige vintervejr med sne og hård frost indtraf netop, da undersøgelsen var påbegyndt, og derfor måtte arbejdet midlertidig afbrydes. Forundersøgelsen kunne først genoptages i marts Resultatet var fund af sjældne bopladsspor fra ældre bronzealder og rester af et langhus, der måske er lidt yngre. Fundene er vurderet som væsentlige, og det betyder, at der skal foretages en udgravning, inden grunden kan byggemodnes. Genstande fra nyere tid I 2009 modtog museet kun enkelte genstande inden for kategorien nyere tid, nemlig tre kunstværker og to genstande af anden art. En af genstandene var et skilt fra Hørsholms gamle rådhus. Skilt fra Hørsholms gamle rådhus. Skiltet var en af de genstande fra nyere tid, der blev indleveret til museet i

7 Lokalarkivets indsamling Arkivet har modtaget 85 afleveringer, der, som det er gængs praksis, er blevet indkomstjournaliseret i databasen Arkibas. Der er grund til at nævne et par af disse. For det første har vi modtaget en række originale dokumenter, der belyser Tingstedgårds historie. Tingstedgård er en fredet gård fra 1760, der ligger i Sjælsmark. For det andet har arkivet fra Hørsholm Kommunes tekniske forvaltning modtaget en stor samling fotos. De er gennemgående af en god teknisk kvalitet, og fordi de samtidig dokumenterer mange offentlige begivenheder og offentlige anlæg af enhver slags, har de vist sig at have stor interesse for arkivets gæster. Et af de fotos, arkivet modtog i 2009, viser byggeriet af Kløvervang 27 i Hørsholm i 1950 erne. Bevaring og registrering Museet oplevet stigende problemer som følge af mangel på magasinplads i fjernmagasinet på Gutfeldtsvej, der er ved at være fyldt op. Desuden opbevares en del større genstande under Billeder fra museets fjernmagasin på Gutfeldtsvej. Som det ses, er pladsen ved at være fyldt godt op. 7

8 uhensigtsmæssige forhold andre steder. Museet har sammen med Rudersdal Museer i 2009 fremlagt forslag om et fælles magasin til løsning af problemerne på langt sigt, men tilbage står, at der snarest må findes en løsning på de akutte magasinproblemer. Arkæologisk registrering Der foretages løbende behandling, registrering og evt. konservering af de overordentlig mange fund fra de arkæologiske udgravninger. Konserveringsopgaverne varetages af Bevaringscenter Øst ved Køge, hvor museet har forhåndsbetalt et antal konserveringstimer, der giver en fordelagtig pris. Konserveringen af fund fra bygherrebetalte udgravninger rummes i de respektive udgravnings-budgetter. Museet har en aktiepost i lokalmuseernes nye registreringsdatabase, Museernes Udgravnings Data (MUD), og registrering af data og fundgenstande fra udgravninger, der er udført siden slutningen af 2008, foretages i denne database. Fra databasen kan man nemt eksportere oplysningerne til Kulturarvsstyrelsens databaser REGIN og Museernes Samlinger. Det er et krav, at museernes samlinger i sin helhed, dvs. også arkæologiske fund fra før 2008, skal være tilgængelige i Museernes Samlinger 1. januar Det betyder, at der foreligger et stort arbejde med inddatering af museets arkæologiske fund. Museet søgte i 2009 Kulturarvsstyrelsen om økonomisk støtte til at gennemføre denne digitalisering, men fik desværre afslag. Museet vil søge om midler igen i De mange elektroniske opmålinger og håndtegnede planer fra de arkæologiske udgravninger registreres løbende i MapInfo, der er et såkaldt GIS-program (Geografisk Informations System). Registrering, nyere tid I 2009 påbegyndte museet overførslen af genstandsregistreringer til REGIN, Kulturarvsstyrelsens standardprogram, der igen er adgangen til at gennemføre den lovpligtige indberetning til den nationale database Museernes samlinger. Der blev i 2009 publiceret fire sager, omfattende i alt 230 genstande. En stor del af museets øvrige nyere tidssamlinger er forberedt til publicering i 2009, og processen forventes at være afsluttet i slutningen af Lokalarkivets registrering Arkivets edb-system, Arkibas, har været behæftet med fejl og mangler, hvoraf mange er blevet afhjulpet med den nye version, som blev installeret på arkivets tre pc er i begyndelsen af året. I forbindelse med installeringen af en ny server på museet i begyndelsen af marts blev Arkibas dog sat ud af spillet på to af pc erne. I oktober blev programmet genetableret. Det er museets hensigt at gøre alle velegnede fotos tilgængelige på internettet så hurtigt som muligt. Hidtil har arkivet fæstnet sin lid til, at Arkibas ville blive udviklet til at kunne håndtere den opgave. Arkivet har sammen med andre brugere etableret en brugergruppe dels for at udveksle erfaringer og dels for at fremme videreudviklingen af programmet. Den foreløbige konklusion er, at arkivet har øjnene åbne over for alternativer til 8

9 Skærmbillede fra Museernes Samlinger, som er en offentlig tilgængelig database. I databasen kan man få oplysninger om de genstande, der opbevares på alle kulturhistoriske i Danmark, og altså også genstande fra Hørsholm Egns Museum. Arkibas, men indtil videre holder vi fast i programmet, så meget desto mere som leverandøren har stillet brugerne i udsigt, at det inden længe bliver muligt at få adgang til data, herunder vore fotos, via museets hjemmeside. Registrering og scanning af arkivets fotografier er en vigtig arbejdsopgave. I 2009 er der blevet registreret og scannet 120 fotos. Desuden er arkivets lyd- og kassettebånd blevet overspillet til DVD. Dorthe Tuxen blev ansat 1. juni 2008 som arkivassistent i 20 timer om ugen. Hun arbejder i arkivet hovedsagelig med indkomstjournalisering, registrering, og dermed digitalisering af samlingerne, samt med besvarelse af forespørgsler, men deltager også i museets øvrige arbejde. Desværre er de kurser i anvendelse af arkivets edb-program, Arkibas, som Dorthe Tuxen har været tilmeldt, blevet aflyst. Forhåbentlig vil Dorthe Tuxen kunne fortsætte den videre oplæring i 2010 med blandt andet at deltage i Arkibas-kurser, som vi sigter på at arrangere i samarbejde med det lokalhistoriske arkiv i Allerød. Forskning Der ligger et forskningsaspekt i alle arkæologiske udgravninger og i det meste af de øvrige undersøgelser og indsamling, museet gennemfører. Museet lægger vægt på, at også mindre tilføjelser til samlingerne eller tiltag som fotodokumentation, interviews mv. bidrager til en øget viden og forståelse for væsentlige historiske sammenhænge. I museets arbejdsplaner 9

10 er opregnet de satsningsområder inden for forskningen, som museet har valgt at koncentrere sig om. Arkæologisk forskning Indenfor det arkæologiske område definerer museet sig som et museum med særlig prioritering af ældre stenalder, hvad angår både forskning og formidling. I disse år ligger hovedvægten på Nivåprojektet, der skal belyse stenaldersamfundenes og naturens udvikling ved den tidligere stenalderfjord ved Nivå. I 2009 blev der arbejdet videre med nogle af de 7500 år gamle grave fra bopladsen Nivå 10. Flere af gravene blev under udgravningerne i 2005 og 2006 hjemtaget til museet som store jordpræparater, og i 2009 blev fire af gravene udgravet og analyseret med økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Det drejer sig om en jordfæstegrav med to individer, en 25-årig mand og en årig kvinde, og tre brandgrave, dvs. grave med kremerede lig. Projektet rummede også antropologiske analyser af et større antal skeletter fra bopladsen, et arbejde, der blev udført af antropologen Pia Bennike. Desuden blev to velbevarede grave, der blev udgravet i løbet af 2007 og 2008, præpareret færdig, så de kunne indgå i den nye arkæologiske udstilling, museet åbnede i Jordpræparat med en ca år gammel dobbeltgrav fundet på stenalderbopladsen Nivå 10 ved Møllevej i Nivå. Graven, der blev udgravet i museets have i sommeren 2009, rummer en ca. 25-årig mand og en årig kvinde. Manden har haft et alvorligt brud på sit venstre lår. Stenalderfundene fra Nivå har efterhånden opnået international bevågenhed, og fundene har været fremlagt på flere internationale konferencer, ligesom arkæologer fra mange lande har besøgt udgravningerne ved Nivå eller set fundmaterialet på museet. I 2009 blev der bragt to artikler om fundene fra Nivå i internationale publikationer: 10

11 Ole Lass Jensen 2009: Dwellings and graves from the Late Mesolithic site of Nivaa 10, eastern Denmark. In: McCartan, S., Schulting, R., Warren, G., Woodman, P. (Eds.), Mesolithic Horizons: Papers presented at the Seventh International Conference on the Mesolithic in Europe, Belfast OxbowBooks, Oxford. Kaare Lund Rasmussen, Poul Bjerregaard, Pia Halkjær Gommesen & Ole Lass Jensen 2009: Arsenic in Danish and Swedish Mesolithic and Neolithic human bones diet or diagenesis? Journal of Archaeological Science 36 (2009) p For at kvalificere museets mange udgravninger af bopladser og gårde fra yngre bronzealder og ældre jernalder arbejdes der med afgrænsning og formulering af et forskningsprojekt om bronze- og jernalderens bebyggelse. Udgravninger indenfor denne kronologisk ramme prioriteres og tilrettelægges allerede i henhold til en række problemformuleringer i forskningsplanen. Der vil også blive forsøgt etableret samarbejde med andre institutioner vedrørende forskningsprojektet. Lokalarkivets forskning I 2009 har Hans Jørgen Winther Jensen indledt et projekt om den politiske udvikling i Hørsholm Kommune, som en forstadskommune, startet. Det har omfattet materialeindsamling og problemformulering. Projektet skal munde ud i en artikel i en antologi om hovedstadsmetropolens udvikling efter Formidling Den arkæologiske udstilling Den 29. maj 2009 slog museet dørene op til den nye arkæologiske udstilling Stenalderjægerne fra Nivå. Udstillingen er det foreløbige højdepunkt på 15 års arkæologiske udgravninger i Nivå, der bl.a. har resulteret i fundet af sjældne hyttetomter og grave fra tide omkring 5000 f.kr.. Museets udstillingsplads er beskeden. Udfordringen var derfor at skabe en lille, men velformet perle. Samtidig skulle der skæres ind til benet, så vi emnemæssigt ikke spredte os for meget, men holdt os til en kort og stram fortælling. Den opgave har vi bl.a. forsøgt at løse ved at anvende topmoderne og relativt dyre virkemidler: baggrundsbelyste glasplader, fiberlys og computerteknik. Samtidig er udstillingens tekster få og korte. For korte, vil den lidt mere nysgerrige gæst sikkert mene. Men det er der råd for: I udstillingen er der opstillet en computer, hvor man via en trykfølsom skærm kan dykke dybere i udstillingens emner og se de genstande og grave, som ikke er udstillet. På en måde kan man sige, at det fordobler udstillingsarealet rent visuelt. Computerdelen er endnu kun en prøveversion. Tanken er, at den besøgende skal kunne gå helt ned i den mindste detalje og f.eks. se oplysninger om hver enkelt af udstillingens genstande: Præcis hvor og hvordan blev genstanden fundet? Hvordan blev den tilvirket og hvordan blev den brugt? Hvor kender man til lignende ting osv. Snart vil denne 11

12 computerbaserede del af udstillingen blive tilgængelig via internettet, så museumsgæsten kan fordybe sig yderligere i udstillingen derhjemme både før og efter besøget på museet. Udstillingen kredser om fem hovedemner: naturen og stenalderfjorden, bopladsen og hytterne, jagten og fangsten, ritualerne og endelig gravene. Udstillingsarealet er fordelt på fire rum. Man træder først ind i et slags inforum. Her kan man fordybe sig i museets bogudgivelser og i udstillingens computerdel. Her findes også en kort- og tekstplanche, der introducerer den besøgende til stenalderfjorden, der for år siden fandtes ved Nivå. Herfra går man ind i et stærkt oplyst rum. Vi befinder os her i stenalderjægernes dagligdag, på selve bopladsen med dens hytter, redskaber osv. På de fire vægge løber en frise med tekster og billeder, der ligesom binder rummet sammen. Tre steder er frisen gennemskåret af høje, smalle glasplader med baggrundsbelyst grafik. Grafikken viser bopladsen og hytterne og grundlaget for jægernes eksistens byttedyrene. Ude på gulvet er placeret tre montrer med et udvalg af fundene fra de arkæologiske udgravninger, tematisk ordnet i emner som jagt- og fangst, ritualer og udsmykning. Et udsnit af museets nye arkæologiske udstilling Stenalderjægerne fra Nivå. Fra lyset træder man ned i et mørkt rum, dødens verden. Her møder man udstillingens højdepunkt: To komplette begravelser, der er skåret ud i store jordblokke ude på selve bopladsen. Skeletterne to i hver grav er belyst med fiberoptik, der er placeret nede i selve gravene. Det giver en dramatisk effekt og modvirker genskin, så man først slet ikke tror, at der glas over gravene. I gravene ligger hver en stump på den oprindelige plads, så gravene er 100 % 12

13 originale, ja nærmest urørte. Den besøgende oplever at være så tæt på stenalderens mennesker, som det overhovedet er muligt. I udstillingens fjerde rum ser man den velkendte barnegrav fra Nivågård, som har været udstillet i en årrække. Dette rum er planlagt ændret. Barnegraven forbliver på sin plads, men der opsættes nye tekst- og billedplancher. Samtidig bliver der her udstillet endnu en grav en af de sjældne brandgrave, hvor den døde er brændt på et bål. Det antyder samtidig et af principperne for den nye udstilling: Selvom der er tale om en permanent udstilling, så vil den løbende blive opdateret med nye fund fra stenalderfjorden ved Nivå, for her vil udgravningerne forsætte i mange år fremover. Besøg i udstillingerne Museet havde i 2009 ca gæster. Hovedparten af besøgene fandt sted i 2. halvår efter åbningen af den nye arkæologiske udstilling. I alt ca. 20 grupper og skoleklasser har i 2009 fået en rundvisning i udstillingen. Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård et historisk værksted Museet fortsatte i 2009 med succes aktiviteten Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård, der er et undervisningstilbud til skolerne i Hørsholm og Fredensborg kommuner. På en mark ved Mortenstrupgård, blot 1 km fra Hørsholms centrum, er der opført en rekonstruktion af en af de stenalderbopladser, museet har udgravet ved Nivå. Her kan skolebørnene som et led i undervisningen opleve en dag i stenalderen. Børnene skal bl.a. selv hugge brænde med kopier Skoleelever i gang med at skrabe dyreskind på stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård. 13

14 af stenalderøkser, rense hjorteskind med skrabere af flint og tilberede fiskesuppe efter en 7000 år gammel opskrift. Der var igen i 2009 et pænt besøg fra de to kommuners skoler i alt 615 elever og 61 lærere fordelt på 29 klasser. Årbog 2009 Museets årbog for 2009 indeholder tre artikler: Stolberg-støtten i Hørsholm af Lisbet Hein, Mindetavlen for de faldne i de slesvigske krige af Marius Hansen og Erindringer fra Rungsted Kyst Station af Helge Pedersen, redigeret af og med forord af Hans Jørgen Winter Jensen. Bogen blev udsendt til de ca. 550 medlemmer af Museumsforeningen samt museets bytteforbindelser. Desuden er bogen til salg på museet. Artiklerne i museets årbøger vil fremover blive lagt som PDF-filer på museets hjemmeside to år efter bogens udgivelse. Omslaget på museets årbog for Foredrag og historiske vandreture Museets faglige medarbejdere har året igennem afholdt foredrag, vandreture mv. for foreninger, skoleklasser og private grupper, 43 sådanne arrangementer er det i alt blevet til i 2009 med skønsmæssigt 1700 deltagere. Museet koncentrerer sig i den forbindelse om publikum i sit dækningsområde og om emner inden for museets aktuelle arbejdsfelter. I marts-april afholdt museet en serie på fem foredrag med offentlig adgang i Hørsholm Sognegård. Deltagerantallet var i alt ca Lisbet Hein har afholdt 22 lokalhistoriske foredrag, vandreture mv., Ole Lass Jensen har afholdt 12 foredrag og egnsvandringer om arkæologiske emner, Hans Jørgen Winther Jensen har 14

15 afholdt tre lokalhistoriske foredrag, mens Mette Palm og Jakob Schlein Andersen hver har afholdt tre foredrag med udgangspunkt i egnens arkæologiske fund. Forespørgsler i lokalarkivet Besvarelse af forespørgsler er den vigtigste formidlingsaktivitet for arkivet. I 2009 har arkivet fået ca. 170 forespørgsler. De fleste forespørgsler drejer sig om slægtsundersøgelser i bred forstand. Nogle spørger tydeligvis udelukkende for at skaffe sig de nøgne data om deres slægtninge. Andre spørger videre om det lokalsamfund, som de levede i, og atter andre søger oplysninger om det Hørsholm, som de selv er vokset op i. En helt anden type forespørgsler kommer fra folk, der selv vil formidle til et bredere publikum. Grundejerforeninger og lignende opretter hjemmesider og henvender sig derfor til arkivet for at få relevante oplysninger om deres område. På lignende måde får arkivet henvendelser fra forfattere og udgivere, som søger illustrationer og oplysninger til deres udgivelser og hjemmesider. Historisk Værksted Historisk Værksted er overskriften på et projekt, som arkivet har søsat i Projektet har bestået af 10 aftenmøder, fordelt med fem i foråret og fem i efteråret. Deltagerne var rekrutteret blandt museumsforeningens medlemmer via foreningens meddelelsesblad. Antallet af deltagere lå mellem 5 og 10. Formålet var kort sagt at skabe mere aktivitet på det lokalhistoriske område, idet håbet var at deltagerne ville gå i gang med lokalhistoriske undersøgelser af forskellig art og med forskelligt formål, hvad enten de gjorde det på individuel basis eller i grupper. Det er vurderingen, at formålet i en vis udstrækning er opnået, men at Historisk Værksted bør fortsætte for at støtte de initiativer, der er taget, og for at inspirere til andre. Dog vil arkivet i fremtiden tilrettelægge og arrangerer møderne, så de bliver knap så ressourcekrævende som tilfældet har været i Avisartikler og TV-indslag Museet udsender løbende pressemeddelelser om udgravninger og aktiviteter, ligesom museet leverer lokalhistoriske artikler og billeder til den lokale presse. Museet har i 2009 skrevet fire af de 1001 fortællinger på Kulturarvsstyrelsens site af samme navn. Den landsdækkende tv-kanal dk4 bragte i august 2009 en halv times udsendelse om museets nye arkæologiske udstilling i serien Arkæologien Rundt. Indslaget har været genudsendt adskillige gange. TV2 Lorry havde i marts 2009 et kort nyhedsindslag om museets udgravninger i Rude Skov. Nyt logo Museet har i 2009 fået udarbejdet et logo, der anvendes i alle sammenhænge, hvor museet præsenteres udadtil. Logoet er udarbejdet af firmaet You name it i samarbejde med museets medarbejdere. Det væsentlige var at skabe et logo, der er let genkendeligt og kan bruges på 15

16 mange måder. Symbolikken er mere diskret, men i logoet gemmer sig en tidstunnel, og der hentydes til Hørsholm og museets tre afdelinger: arkæologi, arkiv og historie/nyere tid. Samarbejdspartnere Museet har siden strukturreformen i 2007 haft ansvaret for det lovpligtige arkæologiske arbejde i kommunerne Hørsholm, Rudersdal, Furesø og Fredensborg. Museet er derfor i løbende kontakt med de statsanerkendte museer i Furesø og Rudersdal, der varetager de lovpligtige museumsopgaver indenfor nyere tid. Især med Rudersdal Museum blev samarbejdet styrket i 2009, og museerne påbegyndte arbejdet for at finde en fælles løsning af den akutte mangel på opbevaringsplads til samlingerne. Indenfor det arkæologiske område er der et fortsat samarbejde med især følgende institutioner og virksomheder: Antropologisk Laboratorium, Panuminstituttet Zoologisk Museum, København Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet Saxo Instituttet, Københavns Universitet Center for tekstilforskning, Københavns Universitet Nationalmuseet De arkæologiske lokalmuseer i Hovedstadsregionen Bevaringscenter Øst NOK, Natur og Kultur Lokalarkivet deltager i følgende faglige fora: Organisationen Danske Arkiver (ODA) Hovedstadsregionens Kulturhistoriske Arkiver (HOKA) Arkibas-brugergruppe Blandt folkelige foreninger har museet en bred berøringsflade. Tættest er samarbejdet med støtteforeningen Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn og med Hørsholm Arkæologiske Forening. Arbejdet for at få en driftsaftale med Hørsholm Kommune om Hørsholm Stadsarkiv er fortsat. Som led i dette arbejde har arkivets leder, Hans Jørgen Winther Jensen, deltaget i en undersøgelse af, hvad det koster at drive de fungerende kommunearkiver. 16

17 Bygninger og lokaler Hørsholm Kommune, som ejer museumsbygningerne, indlagde i 2009 fjernvarme i Vognremisen, der rummer museets lokalarkiv. Desuden udførte kommunen en renovering af museets gårdsplads. Personale Museet har i 2009 beskæftiget følgende medarbejdere, hvoraf ni er fastansatte: Nyere tid og administration Ledende museumsinspektør Lisbet Hein (historiker) Museumsassistent Peter M. M. Christensen (historiker) Museumsassistent Dorthe Eskelund (HK) Sekretær Kate Olsen (HK) Arkæologisk afdeling Museumsinspektør Ole Lass Jensen (arkæolog, leder af museets arkæologiske afdeling) Museumsinspektør Mette Palm (arkæolog) Museumsinspektør Jacob Schlein Andersen (arkæolog) Museumsassistent Pia B. Mørck (arkæolog) Museets lokalarkiv Museumsinspektør Hans Jørgen Winter Jensen (historiker, leder af lokalarkivet) Arkivassistent Dorthe Tuxen (folkeskolelærer) Kustoder Christian Brun Bjarne Kitter Gry Olesen Herudover har museet tilknyttet flere projektansatte arkæologer og studerende, der ansættes i forbindelse med udgravninger. Endelig udfører et antal frivillige en uvurderlig indsats, både inden for arkæologien og i lokalarkivet. 17

18 Bestyrelse I 2009 var museets bestyrelse således sammensat: For Hørsholm Kommune: Isabella Meyer, Michael Medom Hansen og Minna Tidemand- Petersson. For Fredensborg Kommune: Jørgen Sevaldsen og Erling Vraa. For Museumsforeningen: Jens Thorkil Hansen, Hanne Bødtger, Thorkild Gruelund og Peter Brandi. Fra årets start var Isabella Meyer formand og Peter Brandi næstformand. På bestyrelsesmødet d. 26. maj 2009 konstituerede bestyrelsen sig med Peter Brandi som formand og Minna Tidemand-Petersson som næstformand. Økonomi og regnskab Museets samlede omsætning var i 2009 var på i alt ca. 6,7 mio. kr. De offentlige tilskud til museet var I 2009 på samme niveau som I 2008, men den arkæologiske aktivitet har medført en øget omsætning på dette område (fra knap kr. i 2008 til godt kr. i 2009). På driften havde museet i 2009 et mindre overskud. Imidlertid besluttede museet fra og med 2009 at gennemføre en ændret regnskabspraksis, så forpligtelser i forbindelse med overarbejde og ferie fremover indarbejdes i regnskabet. Dette har medført et teknisk underskud på godt kr. i Der henvises til regnskabet og revisors redegørelse for denne disposition. Der er fra udgangen af året 2009 og frem til regnskabsafslutningen 29. april 2010 ikke indtrådt forhold, der har forrykket vurderingen af regnskabet, ligesom budgettet for 2010 forudsætter et nogenlunde uændret aktivitetsniveau. Den procentuelle fordeling af museets indtægter (tv.) og udgifter i