Miljøet i din kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøet i din kommune"

Transkript

1 Miljøet i din kommune for Ballerup Kommune side 1

2 Indhold Forord Ballerups klimaplan Energirenovering af kommunens ejendomme Den store klimatest Energibesparelser i XL-skala El Virtuel IT sparer C 2 -udslip Varme Energirenovering af boliger i Ballerup Vand Spar på vandet Økologi Økologisk madglæde på Lundehaven Trafik Affald Grønt regnskab Udgivet af Ballerup Kommune By- og Erhvervsudvikling plag: 500 Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: Ballerup Kommune, Istock Tryk: Atlas-Plæhn Hæftet er svanemærket og IS certificeret

3 et år i klimaets tegn Det store FN klimatopmøde i København i december 2009 var kulminationen på et år, der for alvor stod i klimaets tegn. Internationalt, nationalt og også lokalt. I Ballerup vedtog vi en ambitiøs klimaplan, vi hjalp 20 familier med at blive klimavanebrydere, vi blev Årets Cykelby og vi fik gennemført energibesparelser i de kommunale bygninger. g en mængde andre tiltag. Alt sammen viser det, at Ballerup Kommune tager den lokale klimaudfordring alvorligt, og at vi gerne vil tage vores del af ansvaret for at løse de globale klimaproblemer. Ballerup Kommune har vedtaget det ambitiøse mål, at vi i 2015 til have reduceret den samlede C 2 -udledning med 25% i forhold til Det kræver, at både borgere, erhvervsliv og kommunen selv, arbejder målrettet for at reducere energiforbruget og gør brug af stadig mere vedvarende energi. Kommunen sætter også i 2010 en række aktiviteter og kampagner i gang. Fx fortsætter vi samarbejdet med klimafamilierne, vi ser hvor effektivt 6 parcelhuse kan energirenoveres og vi igangsætter kampagner rettet mod virksomheder og boligforeninger. g selvfølgelig fortsætter vi arbejdet med at øge andelen af økologisk kost, nedbringe vandforbruget og få flere til at affaldssortere. Selvom vi sætter meget i gang, er der også behov for at holde fokus. Ser vi på tallene, er der desværre sket en stigning i C 2 -udledningen i kommunen på 5,1% fra 2008 til Selvom stigningen primært skyldes, at der i 2009 blev anvendt mere kul til elproduktionen generelt i Øst-Danmark, står det klart, at det kræver en særlig indsats, hvis vi skal nå målet om 25% reduktion inden Det grønne regnskab gør status over arbejdet med miljø- og klimaforbedringer i hele kommunen. God læselyst! ve E. Dalsgaard side 3

4 Ambitiøs Klimaplan for reduktion af C 2 i Ballerup Kommune Den langsigtede vision er, at Ballerup Kommune skal være C 2 -neutral. Vejen hertil er at skrue ned for energiforbruget og øge andelen af vedvarende energi. Målene er klare indtil 2015 Ballerup Grøn Kommune Klimaplan for reduktion af C2-udledning i Ballerup Marts 2010 Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række klare mål, som skal opfyldes inden Målene dækker både kommunen som geografisk område og virksomheden Ballerup Kommune: C 2 -udledningen i hele kommunen skal reduceres med 25%. I 2015 skal 25% af kommunens energiforbrug stamme fra vedvarende energi. C 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed skal reduceres med 2% om året. El-forbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 10% inden udgangen af Erhvervslivet i Ballerup Ballerups mange virksomheder står for over halvdelen af den samlede C 2 - udledning i kommunen. Her er der et stort potentiale for energibesparelser og målet er, at virksomhedernes C 2 -udledning bliver reduceret med 30%. Mange virksomheder tager klimaudfordringen alvorligt og arbejder målrettet med besparelser i fx serverrum, ved at skifte til led-belysning og gennem energiledelse. Det betyder, at der findes mange erfaringer, som andre virksomheder kan nyde godt af. En af kommunens hovedprioriteringer på klimaområdet er derfor, at videreudvikle det eksisterende Klimanetværk. Samt at søsætte klimaprojekter, der skal hjælpe virksomhederne med at reducere deres C 2 -udledning. Udbygning af fjernvarme i store virksomhedsområder, baseret på vedvarende energi, er en anden af hovedprioriteringerne. side 4

5 Borgerne i Ballerup Borgerne står for knap 20% af den samlede C 2 -udledning i kommunen, og skal ifølge klimaplanen reducere udledningen med 26%. Klimafamilie projektet, som kommunen startede i 2009 og fortsætter i 2010, viser klart, at der både er vilje og stor interesse fra borgernes side, for at reducere energiforbruget. Vi holder øje med udviklingen I kommunens grønne regnskab vil vi hvert år følge udviklingen, og vi skal naturligvis være parate til at anvende de nye løsninger, som kommer til i fremtiden. Trafikken er en stor udfordring Trafikken står også for knap 20% af den samlede C 2 -udledning i kommunen. Udledningen stammer fra gennemkørende trafik, men også fra de 80% af virksomhedernes medarbejdere, der er indpendlere. Målet er, at trafikkens C 2 -udledning skal reduceres med 10% frem til Blandt de nye initiativer er et projekt om mobilitetsplaner på virksomhederne, som kommunen i øjeblikket søger eksterne midler til at gennemføre. Målet: En samlet C 2 -reduktion på 25% i 2015 Kommunen skal være et godt eksempel Kommunen som virksomhed står for 3% af den samlede C 2 -udledning i kommunen. Vores mål er ambitiøst, fordi Ballerup vil vise vejen for andre: C 2 - udledningen skal reduceres med 34%. Besparelserne skal komme fra en lang række tiltag, bl.a. installering af fjernaflæste målere, indførelse af miljøledelse, energirenoveringer og konvertering til fjernvarme % reduktion Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 10 % reduktion = 2 % Erhverv - 30 % reduktion = 17 % side 5

6 Så langt er vi Fra 2006 til 2009 er der sket et fald i C 2 -udslippet for Ballerup Kommune på 11,5 %. Desværre er der sket en stigning i C 2 -udledningen på tons fra 2008 til Det svarer til en stigning på 5,1%. Ballerup er på vej mod målet om 25% reduktion af C 2 -udslippet inden I 2009 var C 2 -udslippet 8,2 tons pr. indbygger i Ballerup. Det er lidt mindre end landsgennemsnittet på 8,7 tons pr. indbygger. Stigningen fra skyldes at elforbruget er steget med 3 % og at den såkaldte el-deklaration er steget fra 437 kg C 2 /Mwh til 460 kg C 2 /Mwh fra 2008 til Eldeklarationen viser hvor meget kul, vand- og vindkraft, der er blevet anvendt i elproduktionen. I 2009 blev der brugt relativt mere kul til elproduktionen i Østdanmark og det giver højere C 2 -udledning. Til gengæld betyder co2 udledning/ Ballerups tons udbygning /år co2 af udledning/ fjernvarmen tons på /årbekost- ning af naturgas et fald i C 2 -udledningen fra varmeproduktionen. Tons C 2 udledt pr. indbygger pr. år Mål for 2015 Tons C 2 udledt i 2006, 2008 og 2009 fordelt på kommunen, boliger, erhverv og transport Kommunen Boliger Erhverv Transport Total side 6

7 Energirenovering af kommunens ejendomme sparer tonsvis C2 Ballerup Kommune har som mål, at reducere sin egen C 2 -udledning med 34% frem til Renovering og energioptimering af kommunens ejendomme er en af vejene til målet. Birgit Jørgensen fra Ejendomme på rådhuset er en af de medarbejdere, der arbejder med at gøre kommunens ejendomme sparsommelige. Hun fortæller, at Ballerup Kommune i 2009 har investeret 10 mio. kroner i energioptimering af sine ejendomme. Fra 2010 og frem investeres hvert år 7 mio. kroner i energioptimering. Intelligente energimålere kan spare 10% Aktuelt har vi et projekt, hvor vi har som ambition at opgradere og udskifte alle vores energimålere, så vi kan aflæse dem online, siger Birgit Jørgensen og fortsætter: Så kan vi med det samme se, om lyset brænder hele natten på en skole, eller om der er sprunget et vandrør. Det hedder energiledelse og er en måde at bruge den nyeste teknologi til at effektivisere på. Aflæsningerne kan lægges ind i en computer, så energiforbruget kan overvåges og justeres meget hurtigt. Erfaringen fra andre kommuner viser, at energiledelsen alene kan spare 10% på det samlede forbrug. Kommunale ejendomme energimærkes og renoveres Som alle andre kommuner energimærker Ballerup sine ejendomme efter et nyt og mere detaljeret system. Det gælder både de små og de store ejendomme, som skal være energimærkede senest i De nye energimærkninger ser i højere grad på det samlede energiforbrug, og ikke kun på udgifterne til opvarmning. Det giver en komplet oversigt over energitilstanden i alle kommunens ejendomme, som bliver lagt ind i en database. Det virkeligt smarte er, at vi kan trække alle de konkrete forslag til forbedringer af ejendommene ud af systemet, siger Birgit Jørgensen. g vi kan fx gå i gang med alle dem, hvor tilbagebetalingstiden er kort. Det sikrer hurtige resultater både for klimaet og for kommunens økonomi. Aktuelt er kommunen i gang med at udskifte og optimere ventilationsanlæggene på Lundebjergskolen, Rugvængets Skole og Rosenlundskolen og installere strålevarme i sportshallerne. De nye anlæg bruger mindre strøm og kan genindvinde varmen, så vi sparer på opvarmningsregnskabet. ven i købet får eleverne et bedre indeklima, hvad der er vigtigt for deres læring. Vi investerer 10 millioner, som allerede er tjent hjem efter 5 år. g allerede fra første år sparer vi 210 ton C 2 årligt, slutter Birgit Jørgensen. side 7

8 Resultater af Den Store Klimatest 20 klimafamilier har i 5 måneder af 2009 levet så klimavenligt som muligt. mregnet til et helt år, har de i gennemsnit skåret ½ ton af deres C 2 -udledning. Det er faktisk en god bid af det, som borgerne skal bidrage med ifølge Ballerups klimamål. g bare ved at gøre sig mere umage hver eneste dag. Der skulle ikke så meget til for at komme i gang De 20 klimafamilier består af 65 borgere i alderen fra 2-74 år. De har fungeret som ambassadører for projektet og for kommunen. For at komme godt i gang, fik de en startpakke med en lang række energispare-dimser, deres bolig har fået en energigennemgang og familierne har deltaget i en række fælles arrangementer og diskussioner. Ballerup tager sin del af ansvaret Brede cykelstier, pumpestationer, vandopfyldning til drikkedunken og lækker cykelparkering gør os cyklister til VIP s. Det er vejen frem. Familien Kjær og Kryger Jeg bruger cyklen til de små ture, f.eks. cykler jeg til Ballerup Centret i stedet for at tage bussen. Anne Reinert Selv om der ikke er så langt, har jeg stort set altid taget bilen til arbejdet, men på grund af klimatesten begyndte jeg at tage cyklen. Det viste sig at dette korte pust er godt for helbredet. Min transporttid er kortere nu end tidligere. Samtidig spares miljøet for C2. Familien Stage Gode råd: Spis lokalt og årstidens danske grønsager, frugt og kød gerne økologisk. Spis mindre kød. Hvis du spiser kød, er frisk fisk og lyst kød bedst for klimaet. Lav mad til flere dage f.eks. en kogebagedag om ugen. Så er der mad til hele ugen, du undgår feberindkøbene og det reducerer madspildet markant. Stor variation i husstandenes vandforbrug for Liter pr. dag pr. person Ballerups Mål Den Store Klimatest Den Store Klimatest Transport Vi vil dyrke og drive kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper. Det kommunale fødevareforbrug skal være mindst 75 % økologisk i Jeg fik en idrætsbetinget skade og har brugt bilen til og fra arbejde i Glostrup det sidste års tid. Jeg synes, elcyklen er et utrolig godt alternativ til bilen. Med en elcykel er der altid en kærlig hånd, der lige skubber en fremad, når det går op ad bakke, eller modvinden er for strid. Nina Gregersen Gratis vand til hønsene og bilvasken. Vi har gratis vand fra taget. Det kan man spare mange penge på hvert år og det er rigtig godt for grundvandet. Familien Andreasen og lesen Når jordbærerne bliver skyllet opsamles vandet i en skål og bruges til at vande stueplanter. Familien Munck Nielsen Ballerup Kommune har besluttet, at i 2015 skal kommunen have reduceret sin samlede C2- udledning med 25 % i forhold til familier i Ballerup har deltaget i Den Store Klimatest. De var 65 personer i alderen 2-74 år. Familiernes klimavenlige råd og erfaringer kan I læse om her. Den Store Klimatest Vand Vandet fra min affugter i kælderen, er helt demineraliseret. Så hvorfor hælde det ud, når det kan bruges i strygejernet. Familien Stage Jeg er rigtig glad for spare-badeanden. Jeg har været nede på at tage brusebad i 1 ½ min og er blevet ren. Familien Munck Nielsen Det er erfaringen fra projektet, at det kræver viden og et skub at komme i gang. Men der er bestemt også gået sport i den for familierne. Faktisk så meget, at de fleste har ønsket at fortsætte projektet i samarbejde med Ballerup Kommune. Ballerup tager sin del af ansvaret For at stoppe den globale opvarmning skal det globale C2- udslip vendes til et fald senest i 2015, og verdens C2-udledning skal være reduceret betydeligt inden Ballerup Kommune har besluttet, at i 2015 skal kommunen have reduceret sin samlede C2-udledning med 25 % i forhold til De 20 klimafamilier har indvilget i at blive vanebrydere og har forsøgt at leve så klimavenligt som muligt. Familierne har fået en startpakke med energispareudstyr, fået foretaget en energigennemgang af deres hus og af deres vaner og har efterfølgende skulle registrere deres transport-, kost-, vand og elforbrug. Ballerups C2-udledning i % 19 % 59 % 19% Kommunen Borgere Trafik Erhverv Gode klimaråd i hverdagen Læs mere om klimafamiliernes gode råd og kom selv godt i gang på Brug sparepærer Installer spareskinner til pc og tv Tør tøj på tørresnoren Sæt en spareindsats i bruseren Sæt badets længde ned fra 10 til 5 min Brug lokalt produceret frugt og grønt Tag en ekstra kødløs dag om ugen side 8

9 Besparelser i XL-skala Jørgen Andersen har interesseret sig for, hvordan man sparer energi, siden den første oliekrise ramte landet i 1973 med bilfrie søndage. Siden har Jørgen Andersen investeret i blandt andet energivenligt fyringsanlæg, styringssystem, isolering, LED-lys og et system, der genbruger varmen fra køleanlæg. Hans virksomheder XL-BYG og SuperBest inspirerer derfor medlemmerne i Ballerup Kommunes Klimanetværk. En analyse havde vist, at virksomhederne kunne spare 80% af deres elforbrug, ved at skifte de gamle halogenlamper ud med nye energivenlige LED-pærer. I forhold til et almindeligt hjem, så brænder lyset i en virksomhed jo meget mere. Derfor er det at spare på lyset virkelig noget, der giver effekt, fastslår Jørgen Andersen. Det er forholdsvist dyrt at skifte til LED-lys, men investeringen tjener sig selv hjem på kun halvandet år. Jørgen Andersen ejer XL-BYG og SuperBest i Måløv og er medlem af Ballerup Kommunes Klimanetværk. Det er en god forretning at spare på miljøet Jørgen Andersen mener, at det, ud fra en forretningsmæssig synsvinkel, kan være fordelagtigt for virksomheder at investere i energibesparende systemer. De kan nemlig spare mange penge på lang sigt. Derfor har virksomhederne også stor glæde af, at inspirere hinanden og udveksle erfaringer på tværs af fagområder. Det har de mulighed for i Klimanetværket. Senest er over 120 mekaniske ventilatorer i køle- og frostmøblerne i SuperBest i Ballerup og Måløv blevet udskiftet til elektroniske ventilatorer. Desuden er lysarmaturerne udskiftet i XL-BYGs trælasthaller til induktionslys. Der er masser af ny teknologi på klimaområdet, og vi går stadig på jagt, udtaler Jørgen Andersen, som er villig til at investere i alle former for klimatiltag, så længe de kan betale sig hjem indenfor to år. Klimanetværket består af 21 klimainteresserede virksomheder, der deler viden og inspirerer hinanden til at tage yderligere klimavenlige tiltag. Læs mere om Klimanetværket på Der er plads til flere virksomheder. side 9

10 El - forbruget er steget Elforbruget er stigende i Ballerup Kommune. ver de seneste 5 år er forbruget steget med MWh, hvilket svarer til 11,3 %. Stigningen er især sket i virksomhederne, hvor forbruget er steget 12,6% de sidste 5 år. Derimod er der i de sidste år sket et svagt fald i både husholdningernes og det offentliges forbrug. Den store stigning i kategorien infrastruktur har det ikke været muligt at finde en forklaring på. Vindmøllestrøm I september 2009 åbnede Danmarks største havvindmøllepark på Hornsrev 2 i Nordsøen - 30 km fra Blåvandshuk. Parken, der er ejet af DNG Energy, består af 91 vindmøller, som i alt kan levere el svarende til hustandes årlige forbrug. Ballerup Kommune har indgået en aftale med DNG Energy om, at kommunen fra 2010 køber vindmøllestrøm fra Hornsrev 2 svarende til det kommunale forbrug. Elforbrug MWh/år 2009 Elforbruget Udviklingen af elforbruget i Ballerup Kommune, MWh Flere virksomheder i Ballerup har indgået tilsvarende aftaler, og de aftog allerede i MWh vildmøllestrøm fra Hornsrev 2. Det svarer til, at 8,1% af den strøm, der blev anvendt i virksomhederne i Ballerup i 2009, var vindmøllestrøm Boliger Erhverv ffentlig sektor Infrastruktur Total forbrug side 10

11 Virtuel IT sparer 50 ton C2 om året Computeren er et uundværligt værktøj på alle moderne arbejdspladser. Alene medarbejderne i Ballerup Kommune har mere end 2000 computere. Hertil kommer de centrale computere serverne som holder styr på blandt andet kommunens økonomi, journalsystem, mails samt en lang række fagsystemer for kommunens forskellige afdelinger. Carsten Pamer fra IT- Centret på Rådhuset er en af dem, der arbejder med at modernisere og effektivisere Ballerup Kommunes IT udstyr. Energibesparelser i serverrum Et af de steder hvor den teknologiske udvikling går hurtigt er i serverrummene. Her står de store hovedcomputere, som udgør rygraden i kommunens IT. En server er en computerenhed, som tager sig af en bestemt gruppe af IT-opgaver. Tidligere lå kommunens 74 servere på hver sin fysiske maskine. Men det er dyrt. Dels skal alle de fysiske maskiner serviceres. Dels bruger de meget strøm, fordi maskinerne er tændt hele tiden. Carsten Pamer fortæller: Inden vi gik i gang målte vi os frem til, at vi kun brugte 7% af de gamle serveres computerkraft. Nu har IT-Centret gjort de 74 servere til såkaldte virtuelle servere og samlet dem på 6 ekstra store fysiske servere. Det sparer service, vedligehold og strøm. ven i købet giver det højere driftsikkerhed, fordi de virtuelle ser- vere kan flytte sig rundt mellem de fysiske maskiner og udnytte ressourcerne bedre. Hvis en fysisk server dør, flytter den virtuelle server sig bare over til en af de andre fysiske servere. Det har givet endnu bedre oppetider fordi vi med det nye system næsten aldrig oplever, at serverne er nede, forklarer Carsten Pamer. Store besparelser hvert år I samarbejde med DNG Energy har IT udregnet de samlede årlige besparelser ved de nye servere. Sparet strøm: 22% svarende til kwh om året kr Sparet hardwareservice på 74 gamle servere kr Samlede årlige besparelse kr De 74 gamle servere stod alligevel til udskiftning inden for de kommende år, så merudgiften til indkøbet af de 6 nye fysiske servere har været begrænset. I alt har investeringen i det virtuelle miljø været en rigtig god forretning. IT anslår, at tilbagebetalingstiden er under 2 år på de nye superservere. g den sparede strøm betyder, at Ballerup udleder 50 ton C 2 mindre om året. IT undersøger i øjeblikket, om det kan betale sig at virtualisere medarbejdernes computerarbejdspladser. Tankegangen bag Virtual Desktop Infrastructure/VDI er den samme som i serverrummet. I stedet for at have en harddisk/pc ved hver enkelt medarbejder, samler vi de enkelte PC er på et centralt system. g medarbejderne kan nøjes med en mindre enhed uden harddisk. Typisk bruger en sådan enhed kun ca. 1/10 så meget strøm som en traditionel computer. Så der er meget at spare, hvis vi ikke behøver at have computere kørende hver dag, slutter Carsten Pamer. side 11

12 Varme - forbruget er faldet Langt de fleste boliger, virksomheder og kommunale institutioner i Ballerup kommune er forsynet med kollektiv varme. De fleste er forsynet med naturgas fra HNG, mens en mindre del er forsynet med fjernvarme fra Vestforbrændingen. Ballerup satser på en udbygning af fjernvarmenettet. I 2009 er fjernvarmenettet udbygget fra Metalbuen via Lautrupparken til Lundegården og Rådhuset. Fjernvarme er mere skånsomt overfor miljøet, da det produceres på affald, der er en vedvarende Fjernvarme 2009 opdelt mwh energikilde. pr år Mere fjernvarme er en vigtig del af forudsætningerne for, at Ballerup når sine C 2 -reduktionsmål på varmeforsyningen. Samlet er varmeforbruget ikke kun blevet mindre C 2 -belastende fra 2008 til Varmeforbruget er også faldet med MWh eller 3,8 %. Det er den rigtige udvikling for klimaet. Fjernvarmeforbruget er steget med MWh eller 14,3% fra 2008 til Stigningen er især sket på erhvervsområdet. Naturgasforbruget er faldet med MWh eller 10,3% fra 2008 til Faldet er især sket på naturgasforbrug opdelt erhvervsområdet, hvilket skyldes en stigning i forbruget af mwh pr. år fjernvarme. Fjernvarmeforbruget MWh pr. år - korrigeret til normalår Naturgasforbruget MWh pr. år - korrigeret til normalår Erhverv ffentlig sektor Boliger Erhverv ffentlig sektor Boliger side 12

13 Energirenovering af 6 boliger i Ballerup Stort potentiale i parcel- og rækkehuse I Ballerup bor 45% af borgerne i parcel- og rækkehuse, hvoraf de fleste er opført i perioden fra 1950 til Fælles for mange af husene er, at de skal renoveres i de kommende år og at mange af dem er energimæssigt utidssvarende. Beregninger viser, at energiforbruget til opvarmning kan nedbringes med minimum 50% med en tilbagebetalingstid på år for investeringen. pvarmningen af vores boliger står for halvdelen af danskernes samlede energiforbrug. Derfor er energirenovering af al slags byggeri vigtigt, hvis vi skal nedbringe vores C 2 -udledning. Det giver derfor rigtig god mening, når Ballerup Kommune vil vise potentialet for alle kommunens borgere, ved at gennemføre omfattende energirenovering af 6 parcel- og rækkehuse i kommunen. Vi vil vise, at det kan lade sige gøre Formålet med projektet er at vise, at det kan betale sig at energirenovere sin bolig. Projektet løber fra 2010 til 2012, og er støttet økonomisk af Energistyrelsen. samlet varmeforbrug 2009 Det samlede fjernvarmeog naturgasforbrug MWh pr. år - korrigeret til normalår Erfaringerne fra de 6 boliger skal formidles til resten af Ballerups borgere. De boligejere der deltager i projektet og lægger hus til, vil fremover være rollemodeller og dele deres erfaringer. Hvad lykkes, hvilke udfordringer er der undervejs og hvordan er det at gennemføre en energirenovering? Fjernvarme Naturgas Hvem er med? Alle boligejere i Ballerup har kunnet melde sig til projektet. I forsommeren 2010 udvælges de boliger, der skal deltage i projektet. Fælles for dem vil være, at de egner sig til at få udskiftet vinduer, foretaget isolering af ydervægge, installeret solceller og/eller solvarme og ventilation kombineret med en varmepumpe. Vi beregner også økonomien og tilbagebetalingstiden i projekterne, inden boligejerne skal i deres bank og have en vurdering af, om de kan låne pengene. Det er planen, at de første boliger vil være energirenoveret inden udgangen af Følg med i projektet på - søg på energirenovering side 13

14 Vand - forbruget er stagneret husholdninger med individuelle vandmålere var på 107 liter pr. person pr. døgn. Men forbruget i boliger med fælles vandmåling var på 122 liter pr. person pr. døgn. Vandforsyningen er blevet overtaget af det kommunalt ejede forsyningsselskab Forsyning Ballerup. Aflæsningstidspunktet for målerne er i den forbindelse blevet ændret og følger nu kalenderåret. Periodeforskydningerne er årsagen til, at forbrugsopgørelserne ses som gennemsnit for forbruget i 2008 og Vandforbruget Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune, liter pr. indbygger pr. døgn Ballerup Kommune har som mål, at vandforbruget i husholdningerne kommer ned på 100 liter pr. person pr. døgn. Til sammenligning brugte hver dansker 120 liter pr. døgn i 2009 ifølge Elsparefonden Vandforbruget i Ballerup har været støt faldende i de sidste mange år, men er nu stagneret og har ligget på liter pr. person pr. døgn siden Der er altså et stykke vej til målet. Ved målingen i 2006/07 har vi konstateret, at vandforbruget i / / / / / / / / / / / / / / /13 side 14

15 Vandsparerne breder sig i Ballerup 20 klimafamilier har arbejdet som Vanebrydere i fem måneder. De har vist, hvor meget vi alle sammen kan spare på energien, hvis vi bare tænker os en lille smule mere om. g investerer i små hjælpemidler. Vand er et af de områder, som tit bliver overset. Det handler nemlig ikke kun om, hvor meget vi selv bruger. Men også om hvor meget vand der bliver brugt til de varer, vi køber. Vidste du fx, at der går 10 liter vand til at producere et ark papir? Der går sport i at spare på vandet Palle og Susanne Stage er en af de klimafamilier, der har gjort det til en sport, at spare på vandet. Siden de meldte sig til projektet, har de sparet mellem 15 og 20% på vandforbruget. De har sat sparebrikker i bruseren, der sparer op til halvdelen af vandet. De holder øje med, at toiletterne ikke løber. g deres forbrug er i dag nede på 108 liter vand til dem hver i døgnet. Det er flot. Den gennemsnitlige ballerupborger bruger 118 liter i døgnet. g mange har ikke en have, som Palle og Susanne. Sådan sparer du selv på vandet psaml og genbrug regnvandet. Det er godt for både grundvandet og kloakkerne. Husk lavt skyl i toilettet. Et nyt toilet tjener sig ind meget hurtigt, hvis ikke du har et vandsparende toilet i forvejen. Perlatorer og vandspareaggregater på vandhaner og bruser sparer mellem 25 og 50% af vandet. Gør lange brusebade kortere og sluk vandet når du børster tænder. Lad være med at skylle af, hvis du bruger opvaskemaskinen. g fyld både den og vaskemaskinen helt op hver gang. Havevandingen viste sig at være en udfordring. For hvordan forsvarer man at vande plænen, når vi skal passe på grundvandet. Ja, så måtte vi have fat i en regnvandstank... siger Palle og fortsætter: Det er i sig selv vigtigt at spare på ressourcerne. Men der er også et økonomisk aspekt, når det handler om en selv. Regnvandstanken på 1000 liter giver gratis vand fra taget til planterne. g faktisk er det bedre for naturens kredsløb at få det ud over planterne frem for at sende det direkte i kloakken. side 15

16 Økologi - økologiprocenten er steget Ballerup Kommune har et mål om, at 75% af al den mad, der serveres i de kommunale køkkener er økologisk i Vi har målt økologiprocenten siden 2006, hvor den var 36%. I 2009 er økologiprocenten steget til 46%. Så selvom det går den rigtige vej, er der stadig et stykke til målet. Stigningen er især sket på ældreområdet, hvor økologiprocenten er steget fra 7% i 2006 til 34% i Det er en vigtig udvikling, da det også er på ældreområdet, hvor der er det største forbrug af mad. Kommunens kantiner og cafeer har også vist stor stigning fra 13% i 2006 til 55% i Her er det især Bibliotekscafeen på Ballerup Bibliotek og Rådhusets kantine, som har en høj økologiprocent. Daginstitutionsområdet (0-5 år) har i hele perioden ligget på en økologiprocent over eller tæt på de 75%. I 2009 er økologiprocenten i de integrerede institutioner helt oppe på 85% - og det er rigtig flot! Økologiprocenter på de forskellige områder Mål: 75 % Ialt Idrætsanlæg Fritidshjem/SF og Klubber Hjemkundskab Skolemad Plejehjem, madservice og cafeer til ældre Kantiner/Caféer Døgninstitutioner Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I 2009 er børnehaver og vuggestuer en del af de integrerede institutioner. side 16

17 Økologisk madglæde på Plejecenter Lundehaven Elin Blemholt er økonoma og leder af produktionen i køkkenet på Plejecenter Lundehaven, som ligger i Skovlunde. I køkkenet laver de mad til 73 beboere og de pensionister, der får mad i hjemmet. Hun har en klar mission: økologisk kost skal øge både madglæden og arbejdsglæden. Samtidig vil hun vise, at det kan klares for de samme budgetter. Elin Blemholt har fyldt kølerummet med økologisk grønt. Det er både medarbejdere og beboere på Plejecenter Lundehaven glade for. Alle har været inddraget i arbejdet I starten mødte Elin skepsis for sit projekt. Især fra medarbejderne som var glade for den måde, de var vant til at arbejde. Men også lidt bekymrede for, om økologi ville være både dyrere og mere besværligt. Elin fortæller, at flere ting fik projektet godt i gang: Vi startede der, hvor det er lettest at skifte til økologi mælken. De fleste bliver meget overraskede over, at man også sparer 200 liter grundvand pr. liter økologisk mælk i forhold til den konventionelle. Det er noget, som alle kan forstå. Samtidig hjalp det, at beboerne i Kulinarisk Råd er meget interesserede i madens kvalitet og synes, at økologien er vigtig. Løbende vurderinger af kvaliteten har fyldt meget. Ved nogle af retterne kan alle både se og smage, at kvaliteten bliver bedre med de økologiske produkter. Rødkål og hvidkål smager markant bedre, når det er økologisk. g vi bruger mindre end før, fordi det ikke falder sammen som før. Beboerne er også glade. En af dem sagde endda, at det er som at gå på restaurant at spise, siger Elin. Økologiprocenten stiger og budgetterne holder Efter mælken kom det økologiske brød, som nu bliver bagt på stedet. Herefter de økologiske grøntsager hvor køkkenet selv snitter blandinger af årstidens grønt frem for at købe dem færdige. Medarbejderne har også oplevet, at det er godt for både økonomien og smagen at bruge fx toppen på porrerne og stokken fra broccolien. I 2009 startede man også op med noget økologisk kød og kaffe og kom ud med en økologiprocent på 63. Fra 2010 øger køkkenet andelen af økologisk kød og senest er frugt, saft og juice også blevet økologisk. Det vil efter planen få økologiprocenten op på 75 allerede i år. To gange om året holder vi måle-veje-dage. Her vejer vi alt, hvad der kommer op på afdelingerne, som så vejer alt, hvad der går tilbage. På den måde kan vi sende præcis det op, som passer. Det har givet bedre kommunikation med afdelingerne og mindre svind, siger Elin og slutter: Det første år sparede vi på den måde kroner bare på svind. Nogle af de økologiske varer er selvfølgelig dyrere. Men i dag ser vores økonomi god ud. Vi holder fuldstændig budgetterne. side 17

18 Trafik Ballerup blev årets cykelby Kollektiv trafik Ballerup station er kommunens største kollektive trafikknudepunkt, hvor mange lokale og regionale buslinjer stopper. Terminalen betjenes af 15 buslinjer, heraf 3 S-buslinjer, 1 kommunal servicebuslinje og 1 natbuslinje. Antallet af buspassagerer har været konstant i perioden, mens antallet af S-togspassagerer på Ballerup station har været faldende de sidste år. Kommunen samarbejder tæt med DSB om at etablere aflåste og overdækkede cykelparkeringspladser. Målet er at få flere til at tage cyklen til og fra stationen. trafik 2009 passagerer i s-tog pr. år S-tog Passageromsætning Betjeningen af Kildedal station er blevet ændret fra september 2007, og der er nu kun 20 minutters drift i dagtimerne mandag til lørdag. Det er formentlig også den vigtigste årsag til de faldende passagertal på stationen. S-togspassagertallene for Malmparken station er til gengæld støt stigende. Det skyldes formentlig, at der fra efteråret 2007 er 10 minutters drift på stationen i dagtimerne. Antallet af S-togs-passagerer på Måløv station er konstant stigende, hvilket kan skyldes udbygningen af Søndergårdsområdet. trafik 2009 passagerer i busser pr. år Busser Passageromsætning Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Skovlunde Station Station Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station side 18

19 Ballerup kåret som Årets Cykelby 2009 Biltrafik Ballerup Kommune gennemskæres af flere store veje. Især Ring 4 og Frederikssundsvejen er meget trafikerede. Ser man på trafiktællingerne fra Frederikssundsvejen har antallet af biler pr. døgn været svagt faldende de sidste 3 år. trafik 2009 biler pr. år Motorkøretøjer Årsdøgnstrafik Det er godt for helbredet, det er godt for klimaet og det er godt for det sociale liv at cykle. Ballerup Kommune har fokus på at få så mange som muligt op på cyklerne, og den indsats blev i 2009 belønnet med Dansk Cyklist Forbunds pris som Årets Cykelby. Målet i Ballerup er, at borgerne skal vælge cyklen som det foretrukne lokale transportmiddel. Men det forpligter også kommunen, som skal sørge for, at cyklerne bliver prioriteret, når vi planlægger. Mange forskellige cykelaktiviteter I kommunen har vi blandt andet anlagt oplevelsesruter, vi samarbejder med trafikselskaberne om at sikre attraktiv cykelparkering ved stationer og busholdepladser. Desuden arrangerer lokalafdelingen af Dansk Cyklistforbund cykelkurser for borgere med anden etnisk herkomst. I 2010 havde Ballerup Kommune deltagere i Vi-cykler-til-arbejde kampagnen. Det er rekordmange og viseren bred tilslutning til cykelinitiativerne, og selv bidrager til både sundheden og miljøet ved at trampe i pedalerne. Kommunen arbejder sammen med Dansk Cyklist Forbunds lokalafdeling Ballerup-Skovlunde-Måløv. De frivillige har bestemt en stor aktie i kåringen af Ballerup som Årets Cykelby g er også med til at arrangere Store Cykeldag hvert år i juni. I 2010 fordelte 600 borgere sig på kommunens forskellige cykelruter og sluttede af med musik og cykelfest foran rådhuset. Vest for Ring 4 i Ballerup Ved Sørup side 19

20 Affald - affaldsmængderne er faldet I 2008 blev der i alt produceret tons affald i Ballerup Kommune. Godt halvdelen, tons, genanvendes. Det er især erhvervsaffald som beton, jern, metal og asfalt, men også papir, pap og haveaffald fra husholdningerne. Mængden af affald og sammensætningen af det afhænger meget af økonomien i samfundet. Det gælder også i Ballerup Kommune. I opgangsperioden fra 2003 til 2006 steg mængden af affald, fordi vi har bygget om og skiftet ud. Fra 2007 kom krisen, Det er især mængden af byggeaffald, der svinger fra år til år, mens mængden af køkkenaffald er nogenlunde konstant. Størstedelen af byggeaffald kan genanvendes, mens køkkenaffald brændes. Derfor ser man i gode tider, at den samlede mængde af affald er stor og at andelen af genanvendeligt affald er stor. g modsat i krisetider. Herunder ses den totale mængde affald fra samt hvor meget, der bliver genanvendt, brændt og deponeret. som især påvirkede byggeriet og mængden af affald indsamlet kommunalt affald fra hushold, faldt. institutioner og mindre erhverv Total mængde affald fordelt efter behandling Tons % 3% % 6% 5% 1% 5% 29% 1% 4% 4% 3% 36% 38% % 41% 36% % 48% 58% 65% 59% 55% Andet Deponi Forbrænding Genanvendelse side 20

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

Ballerup Grøn Kommune

Ballerup Grøn Kommune Ballerup Grøn Kommune for reduktion af CO 2 -udledning i Ballerup Marts 2010 Indhold 4 5 6 8 10 12 14 Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning Virksomhedernes forbrug Borgernes forbrug

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1

Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1 Grønt regnskab 211-212 Miljøet i din kommune side 1 Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Inddrage børnene i at spare på forbrug Grønne

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød CO 2 neutral el og varme i 2025 Vedtagelsen af CO 2 neutralitet er en god retningsgiver Men der er risiko for, at der suboptimeres, hvis ikke regionale og nationale

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014

Fra affald til ressource. Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 Fra affald til ressource Kom med din idé til den nye affalds- og ressourceplan 2014 1 Forord dit AFFALD ER GULD VÆRD Frode Sørensen Formand for Teknik- og miljøudvalget Borgerne i Sønderborg Kommune har

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mere end ti år udgivet Grønne regnskaber. For nogle år siden tog vi en beslutning om, at kommunens samlede grønne regnskab fortsat udkommer

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere