Designartikler til folket. Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1. Henrik Lund-Larsen // Underviser // Danmarks Designskole // 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Designartikler til folket. Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1. Henrik Lund-Larsen // Underviser // Danmarks Designskole // 2007"

Transkript

1 Designartikler til folket Designartikler til folket Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Designartikler til folket Henrik Lund-Larsen // Underviser // Danmarks Designskole // 2007 ISBN side 1

2 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Designartikler til folket Henrik Lund-Larsen // UNDERVISER // DANMARKS DESIGNSKOLE Omtale og artikler om design er en stor del af det daglige mediebillede. Fra Tv s dekorationsprogrammer i prime time over drømmemagasinerne i kioskernes stativer hen til dagspressens livstilssektioner. Alt handler om æstetisk livsførelse og begær efter produktet. For det meste skrevet med en overfladisk og sælgende vinkel for øje, for det er forbrugslogikken, der skrives for. Modsat står talløse hjemmesider, foreninger og magasiner for samlere. Ligeledes med begæret for produktet, nu blot det gamle og udslidte samlerobjektet. Udgangspunktet er det samme: en æstetisk fascination. Her anføres teksterne altid som ureflekterede listeopdelte kataloger utilgængelige for en bredere kreds. Tilbage står den politiske tekst, hvor konteksten i design famlende forsøges indkredset. Her er angsten for at falde i livsstilfælden udtalt og resultatet ynkeligt, for man tør ikke gå i clinch med produktets begær. Måske er det netop derfor, at vi ikke længere har noget egentligt seriøst designtidskrift i Danmark. Mit ønske er at skrive folkelige artikler om designprodukter og deres ide. Artiklerne bliver altid til i samarbejde med en fotograf, således at det gode billede er en integreret del af artiklens ide. Aftagerne har hovedsageligt været Samvirke, Berlingske Tidendes tillæg M/S og endelig det svenske tidskrift Rum. Da mor fik motor Bragt i Samvirke, 2003 En strømlinjet røremaskine, der kunne klare alle tænkelige arbejdsopgaver i et køkken? Spørg ældre kvinder, de nikker alle smilende til navnet Ballerup Mixer. Maskinen var kram og en god hjælp, da Danmark gik ind i efterkrigstiden med amerikanske idealer om tidssparere, der på sigt skulle befri kvinderne fra køkkenet. Elektriske hjælpemidler boomede verden over i de første efterkrigsår. Et gennembrud, der havde taget store tyske, engelske og amerikanske koncerner et halvt århundrede at skabe betingelsen for. For så lang tid havde forudsætningerne været til stede for de produkter, vi tager som en selvfølge nu. Og så lang tid tog det at overbevise brugerne om, at strøm ikke var farligt at bruge, og at maden ikke smagte elektrisk, når den blev lavet på et elkomfur. Et modernistisk projekt, der gik hånd i hånd med ønsket om hygiejne og effektive arbejdsgange. Inspireret af lægevidenskab og fabrikkernes masseproduktion. Køkkenets kulinariske formåen var ikke længere nok. Det var dets produktionsapparat, der gav status nu. Køleskabet, komfuret, stålbordet, de indbyggede skabe skinnende hvide. Og ikke mindst de nye tids og muskelbesparende maskiner. 100 kg hakket kød i timen Ballerup mixeren var i første omgang rettet mod landkonen. Fabrikant Helmuth A. Jensen på Frederiksberg, der lavede elektrisk hegn under navnet Ballerup El-Hegn, havde brug for at udvide sortimentet, for Danmark var nu hegnet ind i el. Da hans traditionelle afsætningskanal var rettet mod landbruget, blev det landbokonens behov, der skulle dækkes. Ballerup Master Mixer blev født. Og den kunne tage for sig. Den kunne lave 100 kg kød til fars i timen. Det gav en gris om formiddagen og en hen på eftermiddagen. Røre, ælte, mose, piske, hakke og presse var dens klassiske dyder. Landbokonen havde en stor husholdning med mange til bords morgen, middag og aften. Så en kartoffelskræller eller en bøfformer var også en god hjælp. I stille stunder kunne maskinen udnyttes til at stoppe pølser eller sprøjte med småkager. Så der var rigelig med lækkerier til konfirmationen. Da blev skopudseudstyret monteret, så hele familien kunne gå i kirke med skinnende sko. Master Mixeren var et rigtigt multitool en schweizerkniv, der ikke gik på kompromis med kvaliteten. Det mærkes af vægten på 15 kg, for materialerne er rustfrit stål og støbt aluminium. Ikke underligt fandt maskinen også anvendelse i restauranter og på pensionater. Prisen var måske høj, men ikke uoverkommelig kr. omregnet i nutidige priser. Sexet maskine Det gik strygende på fabrikken på Bernhard Bangs Alle på Frederiksberg. De udvidede hurtigt kollektionen med den Ballerup Mixer, som man nu finder i genbrugsbutikker til rimelige priser. Dens sexede form var modelleret efter udenlandsk strømlinjede forbilleder. I bunden af den riflede glasskål stod der: Ballerup Junior Ideal Olympic Mixer. Introduceret i de første år af 50 erne var den rettet mod bybefolkningen. Husmoderen i lejlighed. Skabt af det nyeste materiale: plastik. Med sit cremefarvede maskinhus kunne den lave den lækreste mayonnaise, presse sydhavsfrugter og blende isdesserter. For Junior Mixeren introducerede sig selv med en lille kogebog, der hilste international smag velkommen. Den havde stadig de samme dyder og oceaner af tilbehør som sin storesøster Master, nu blot kogt ned til Junior der kunne komme ud fra et køkkenskab og klare søndagsfrokosten for en kernefamilie. Køkkener fik nu serveringslem ind til spisestuen. De mest dristige arkitekter byggede sågar køkkenet sammen med spisestuen. Husmoderen havde set røgen i køkkenet og var på vej ud på arbejdsmarkedet. Når hun kom hjem, havde hun været i supermarkedet og købt pølse i skiver og marmelade på glas. Det krævede nye maskiner, for de stod ikke længere for grundbearbejdningen af råstoffer, men var mere redskaber til færdiggørelse af særligt delikate madretter. Fabrikken udvidede og flyttede til Rødovre omkring Ballerup var nu en forstad til København navnet smager ubehageligt af det. Men et kvikt ordgeni på fabrikken fandt navnet til den nye håndmixer, der selvfølgelig ikke kunne hedde andet end Balletto de luxe. Den nye store maskine med fornemme linjer, der forener Master og Junior s kvaliteter, får det mere abstrakte, men velklingende navn, Ballina de luxe. Der var ikke gjort nogen kompromisser i dens udførsel. Den havde et utal af hjælperedskaber og kraftudtag tre steder på sin krop. Det var dens endeligt. Kvalitet og kompromisløshed var ikke længere afgørende i kampen om forbrugeren, der nu for alvor var på vej ind i en kultur båret af forbrug og smid væk. Hvor produkterne lever som en endeløs strøm af nyheder. Og nyheder varede til i går. Fabrikken afhænder i slutningen af 70 erne køkkenmaskine-divisionen til svenske Electrolux. Men fortsætter, og gør det stadig, med deres egentlige aktivitet - at lave Viking save. Med Ballerup mikserens endelige ophør var en æra med kram slut. For en maskine, der holder, er en sjælden fisk nu om dage, hvor ens mobiltelefon, computer og kamera er gået i stykker, forældet eller gået af mode, inden året er omme. Hvem føler sig snydt? det gør jeg som forbruger. For jeg har den dybe følelse af, at når jeg køber en ting, er det for at bruge den lang tid fremover. side 2

3 Designartikler til folket Baletto de Luxe Fotograf: Jon Nordstrøm/Station 1 side 3

4 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Citroën eller Chevrolet Værk eller mode Bragt i Samvirke, 2004 Det er to måder at designe biler på, eller for den sags skyld et hvilket som helst andet stykke design på. Som værk eller som mode. Værket er det eksemplariske, som vi kender det fra kunstens verden. Det afsluttede og fuldendte; her kan intet trækkes fra eller lægges til. Værket definerer sig gennem kulturen, danner den. Først i trods, siden med applaus. Sådan definerer vi også ofte god design, som en kulturkritisk opdragelse af folket til at se lyset, se en større erkendelse. Mode er anderledes. Dog ikke modsat. Den benytter sig af andre kneb af modens måde at udtrykke sig på, som en strøm. Den forholder sig til trends, og det der sker i kulturen lige her, nu og om lidt. Den definerer ikke kulturen, den snakker den efter munden, giver den et attraktivt udtryk. Hånligt kalder vi det styling. Et let udskifteligt sexet lag udenpå den egentlige funktion. Dette er historien om to forskellige biler fra to forskellige kontinenter. Den ene regnes for en milepæl et værk, den anden er en del af en strøm, af en mode, som en ypperlig repræsentant for amerikansk tidsånd. Begge biler er brillante og uforglemmelige og skabt af to store personligheder, modne af erfaring og alder. Året er I det år defineredes design, som vi kender det i dag. Her lå begæret for fremtiden. At kunne gribe den og give den form var et afgørende succeskriterium. Og det kunne disse mænd. Harley Earl deltager med Chevrolet og Flaminio Bertoni med Citroën. Harley Earl blev født ind i karosserimager-faget. Det skete i Faderens firma, som lavede hestevogne, lå det rigtige sted, skulle det vise sig. Stedet var den mest solskinsfyldte plet i Californien. Her slog en ny industri, der levede af drømme og havde brug for masser af lys til kameraer, sig ned. Stedet hed Hollywood. Når den nye tids helte holdt fri fra det hvide lærred, skulle de tage sig ligeså helteagtige ud på alfarvej. De havde brug for drømmebiler, dem var familien Earl leveringsdygtig i. Op gennem århundredets første kvartal styrede Harley Earl en voksende arbejdsstyrke på flere hundrede mand i at skabe individuelt tilvirkede karosser monteret på datidens bilmærker. Fra det fjantede til det overdådige. Fra biler med påmonterede cowboysadler til lave og lange elegante coupeer. Verden var ved at ændre sig. Man var kommet sig efter den første verdenskrig, produktionsapparatet kørte på højttryk, varerne var blevet billigere og spredt blandt flere mennesker. Men der var et stort gab mellem luksusvarerne med enormt tidsforbrug af håndværkstimer til de funtionalistiske og tarveligt udseende masseprodukter. Henry Ford havde lavet sine 16 millioner Ford T som en sort simpel jeepagtig konstruktion og med dem fået privatbilismen til at eksplodere. Men i slutningen af tyverne var det en forældet bil og solgte ikke mere. Forbruget var kørt af sporet, standset og Wall Street krakkede. Alfred P. Sloan, den mægtige direktør for General Motors, havde taget sine forholdsregler. I 1928 engagerede han Harley Earl til at lede en ny afdeling hos GM, som blev kaldt Arts & Colour Section. Verden skulle vindes med forbrugerens gunst med design. Hvis man kunne overføre de lækre former fra de dyreste biler og overføre dem til masseproduktion, da ville man beherske markedet. Formlen virkede. Op igennem 30 erne blev General Motors de mest solgte bilmærker (Ford fulgte dog hurtigt efter i deres hjulspor). Fra starten havde dette designkontor mange hundrede ansatte, der gav form til al GM produktion. Fra tog over biler til husholdningsapparater. Verdenskrisen havde også bidt sig fast hos Citroën i Frankrig. Noget lignende måtte gøres, så i 1932 hyrede André Citroën den unge italienske billedhugger Flaminio Bertoni til at give form til deres store satsning: den forhjulstrukne Traction Avant. Citroën var en betydelig mindre bilfabrik end både GM og Ford og producerede hovedsagelig til hjemmemarkedet. Udviklingsafdelingen var deraf lille og intim, og designet kunne lægges i hånden på én mand. Det siges, at han modellerede bilen i løbet af et døgn. Så enkelt skulle det ikke være med den næste. Flaminio Bertoni, født i 1903, var nok rundet af en karosserimagertradition som Harley Earl og havde hjemme i Italien tegnet expressive busser for flere vognmagere. Men han var også billedhugger og udstillede på censurerede udstillinger. I fyrrerne uddannede han sig også til arkitekt så han havde mange strenge at spille på. Han forblev gennem hele livet loyal overfor sit kunstneriske kald. Derfor gik han som bildesigner efter en dybere mening med formen end sine amerikanske kolleger, hos ham kunne intet ændres, hans biler var værker. Fabrikken magtede ikke nyskabelsen, at masseproducere den første forhjulstrukne bil: det var for stor en mundfuld. Den gik konkurs og André Citroën døde. Dækfabrikanten Michelin blev redningsplanken. Produktionen blev trimmet, og Traction Avant blev snart en succes, der gjorde at bilfabrikken fik blod på tanden til at designe nye og innovative bilkonstruktioner, der skulle tage deres endelige form efter atter en verdenskrig. Kimen til 50 ernes bildesign blev hos GM lagt i slutningen af 30 erne. Her havde Harley Earl udført sin første konceptbil Buick Y-job. Her kombinerede chefdesigneren sine showbussines-erfaringer fra Hollywood med Detroits pragmatiske masseproduktionsønsker. Da støvet havde lagt sig efter krigen, og den amerikanske selvtillid rakte efter skyerne, introducerede GM deres begærscirkus. Hvert år blev alle bilmodellerne udskiftet. Nye og mere overdådige former blev vist frem. Devisen var fra Earl: længere, lavere og bredere det amerikanske dollargrin gik sin sejrsgang. GM s præsident udtrykte sig mere perfidt: Kunden skal altid ønske det nyeste, og frygte det, for bilen kan holde i naboens indkørsel i morgen. Det rastløst zappende forbrugsmønster blev skabt. side 4

5 Designartikler til folket Formernes kamp: Citroen DS 19 versus Chevrolet Two-Ten Fotograf: Dorte Krogh side 5

6 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Det var et stort system Earl herskede over. Vi taler om fem produktlinjer: Cadillac, Chevrolet, Buick, Oldsmobile, Pontiac (plus alle de andre divisioner fra tog til køleskabe, som ikke konkurrerer mod hinanden som her). Hvert mærke havde sit eget særkende. Cadillac som det fornemmeste mærke, hvor de nyeste former og teknologier bliver introduceret til arbejdshesten og middelklassebilen Chevrolet. Mærkerne var individuelt rettet mod forskellig smag og kundegrupper. Hvert år fik bilerne nyt udseende. Hvert andet år fik de helt nye karosser, så de virkelig blev lavere, længere og bredere. Hvordan kunne det lade sig gøre? Den amerikanske bil var ikke særlig raffineret. Den var beregnet til at køre langt og ligeud. Til det kan man sagtens bruge en god gammel chassisramme med bladfjedre. Motoren lægger man foran og lader trække på baghjulene. I princippet samme konstruktionsmåde som i bilens barndom. Dvs. at der under den raffinerede begærlige cromhud lå det samme layout, som der gjorde i midten af 30 erne. Det er så at sige blot at løfte karossen af og skrue en ny på for at følge moderæset. I starten af 50 erne er alderen ved at trykke Traction Avant. Det kan ikke skjules, at det er en førkrigsbil. 2 CV en er lige kommet på gaden som en billig bil også med Flaminio Bertoni som designer. Nu skal den store verden og anseelse erobres. Direktøren for Citroën, Pierre Boulanger, forlanger nu af sine udviklingsfolk, at de skal fremstille verdens bedste, smukkeste, mest komfortable og avancerede bil. Et projekt der startede før krigen, skulle nu fuldendes. Nye avancerede affjedringssystemer med væske og luft blev anvendt, så bilen virkede blød når man kørte langsomt, og hård når man kørte hurtigt. Bilen er forhjulstrukket med avanceret benzinindsprøjtning. Karosseriet bliver ikke alene i stål, men også i tidens nye materiale glasfiber og plast. Sideløbende arbejdede Flaminio Bertoni med karossen. Der foreligger mange skitser fra hans hånd. Alle hans skitser viser flotte og smukke biler, men det er interessant at se, hvordan han starter med en konventionel form, med markeret køler og svungne skærme, for så langsomt og usikkert at nærme sig den bil, vi kender. Han arbejder med formerne lige til et par måneder før, den skal præsenteres. Instrumentbrættet kommer til som på Traction Avanten, modelleret som et kunstværk, på et døgn. Bagdelen driller. Den er for konventionel og udflydende. Den opfindelse og det stiltræk, der Citroen DS 19 s flotte, men komplicerede bagrude. Fotograf: Dorte Krogh Wraparound vindspejlet 50 ernes stilikon hos Chevrolet Fotograf: Dorte Krogh side 6

7 Designartikler til folket har været med til at skabe den amerikanske bildrøm, skal redde ham. Wrap around vindspejlet. Et glas, der er bukket over en kant, og dermed danner sideruder, samtidig med det er front eller bagrude. Blinklysene bliver til små raketter. Den ærkefranske bil får en amerikansk bagende og totonet karosse tres chic. I 1955 får Chevrolet også tildelt wrap around frontrude. Ja, netop tildelt. For Harley Earls genistreg ved sit store begærscirkus var at få en form eller en teknologi præsenteret som prototype og siden lade det rulle ned gennem bilkollektionerne. Er der noget, der kan skabe mediestorm og forventning, så er det prototyper, så hvert år gennemførte GM sit Motorama show overalt i USA. De turnerede rundt i landet med deres nyeste modeller garneret med fantastiske prototyper om, hvad fremtiden ville indebære for bilister. Prototyper, der viste sig at komme i produktion efter få år. I 1951 tegnede Harley Earl, Le Sabre som skulle blive grundsovsen til den amerikanske bil de efterfølgende 10 år. Her mikses flymotivet med halefinner og indsugning som en hilsen til de amerikanske stridsfly, der beherskede den frie verdens luftrum, med europæiske racerbilsdesign. Her kom wrap around vindspejlet, her var det at selve ideen om den store lave, brede ponton flyderen blev skabt. Det hele blev indhyllet i krom, krom og atter krom. Le Sabre bliver sat i produktion i 1953 som high society bilen Cadillac. I 1955 rykker Cadillac videre i køen med nye stiltræk, og Chevrolet overtog nu dens stiltræk. Men det amerikanske show er ved at have nået sit højdepunkt. Konceptbilerne er ikke reelt fornyende og for outrerede til at sætte i produktion. Halefinnen vil snart være på retræte. Men i 1955 var hverdagsbilen med Chevrolet blevet til en opnåelig drømmebil. I Frankrig var stemningen hysterisk. Citroën havde med sin DS skabt sin opnåelige drømmebil. Den blev udråbt af en begejstret presse og kulturelite til at være langt forud for sin tid. Den blev skabt til at blive på markedet i mange år, skabt til at være en industriel design klassiker. Først efter 20 år stopper produktionen i 1975 med et antal på 1.5 millioner, ikke så ringe. Men i forhold til Chevrolet ingenting. For i 1955 alene producerer de 1.7 millioner af samme bil i forskellige varianter. I Europa betragter vi Citroen DS som et stykke anerkendt eksemplarisk design, med en skulpturel og afklaret form, som har redefineret bilen som instrument. Her er slebet ind til formen, så alt unødigt visuel støj er elimineret, det er blevet til et skarpt aflæseligt ikon. Lidt på samme måde som en Arne Jacobsen stol, som også er et fastlagt ikon, aflæst gennem sin konturlinje. Det kræver en hulens masse arbejde at introducere en ny bil på den måde. 17 år tog det Citroën, og det er måske endda den bilfabrik, der oftest har redefineret bilen. Det er blevet til et halvt dusin forskellige biler. Amerikanernes systemdesign indeholdt een bilkonstruktion under overfladen med hundredevis af former ovenpå. De dyrkede det overfladiske ornament, som en mere gammeldags skulpturform, hvor relieffer skjuler en grundform, ligesom en udskåret kommode, hvor ornamenterne slører og lægger til formen. Men også det kræver til stadighed talent og inspiration for at følge den sti, og det lykkedes de med i ti år, hvor den amerikanske bil var et drømmesyn. Symbolismen i sejrende stridsfly var ikke brugbar ved indgangen til 60 erne og flowerpower. Det er svært at veje dem mod hinanden, hvilken en er smukkest, for begge er de skabt i et inspireret årti for bilindustrien, og begge er båret og har solgt gennem deres designkvaliteter. Om man er til pop eller seriøsitet er lige meget. Det intressante er, at har man en vision, kan formen på et produkt sælge. Men det kræver timing og inspiration. I kunst har en isme sin korte blomstringstid, hvor vision og inspiration kan bære. Dette gælder også for bildesign. Nogen gange kan man gribe i kulturens billeder, reformulere dem og skabe afgørende nyt, der bliver forstået og accepteret som det nye. Vi har ikke snakket meget om teknik, det kommer her; Chevrolet har flere cylindre, Citroen færre. Interiøret var lige så symbolladet Fotograf: Dorte Krogh Hos Citroën har alle pladedele en klar skulpturel form Fotograf: Dorte Krogh side 7

8 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Danmarks store bildesigner Kaare Klint?!? Kaare Klint er en institution. Han er den arkitekt, der startede den danske møbeltradtion i moderne tid. Han har derfor en mytisk status blandt fagets udøvere, - han er møbelarkitekternes svar på Olympens Zeus, ganske enkelt, men urørlig? Myten trænger til en opgradering. Lad os gradbøje koryfæet. Kaare Klint var også bil-stylist og corporate branding rådgiver for Danmarks (efter datiden) store bilfabrik Triangel. Han kom let til jobbet. Hans bror Tage Klint, der tegnede den klassiske Le Klint skærm, var direktør for fabrikken i en årrække. Men inspirationen lå også i tiden. Bilen var det store tekniske ikon. Walter Gropius havde i Bauhaus traditionen tegnet en bilmodel for Adler. Den svenske kirke- og kultarkitekt Sigurd Lewerentz havde ligeledes, til Stockholmsudstillingen i 1930, tegnet busser til svenske General Motors. Kaare Klint kom derfor naturligt i 1927 til at stå for Triangel fabrikkens corporate identity. Han tegnede deres udstillinger, deres bygninger, diverse merchandise, deres grafik med plakater, brochurer og bilernes farver. Altsammen i en lidt tør akademisk stil. Bilfabrikken blev dannet af en anden person med mytologisk kraft, Thomas B. Thrige Danmarks store industrialist. Fra 1894 havde han produceret elektriske motorer i Odense og fra 1909 også biler. Han tænkte stort og dannede ved fusionering af egen og to andre fabrikker De forenede Automobilfabrikker i Triangel blev navnet, der som synonym for Thrige lå lige for. Frem til 1958 leverede fabrikken lastvogne og busser til de danske veje og et stort antal jernbanemotorvogne i øvrigt. Den samlede 40-årige produktion androg lastbiler og 500 busser. 15 biler blev eksporteret. Ikke meget vil man tænke. Men sådan var virkeligheden for størstedelen af den lokale bilindustri verden over op gennem første halvdel af århundredet. Volvo og Scania-Vabis (langt senere Scania) havde samme størrelser og kæmpede om det svenske marked mod andre nu uddøde fabrikker som Tidaholm Bruk, der af dem alle havde store forudsætninger til at gå ind på bilmarkedet, da de var tidlig på færde med massefremstilling af hestekøretøjer over lavede de! Man virkede lokalt og var stærkt baseret på kundetilpassede løsninger baseret på den århundreder gamle vognmagertradition. Men amerikansk masseproduktion og globaliseringens kineserier åd sig ind på lønsomheden og fra trediverne begyndte udskilningsløbet. Kaare Klint som bildesigner Der er tvivl om, hvorvidt Kaare Klint har tegnet biler til Triangel. Var hans brochureillustrationer forlæg til bildesign, eller illustrerede de faktiske design? Gorm Harkær, der arbejder på en stor bog om Klint, der udkommer til næste efterår, tvivler på det. Ligeledes gør Triangel eksperten Uffe Mortensen. Hvorimod Lars Dybdahl, designlektor på Københavns Universitet, er overbevist om, at han gjorde. Man skal tænke på, at bilerne blev fremstillet individuelt eller i små serier. Hvis man betragter Kaare Klint s brochurer, ser man hvorledes, at de bevarer deres samme tørre naturtro stil årerne igennem, men at bilerne bliver smukkere hen ad vejen. I starten kan man genkende modellernes lidt klodsede linjeføring. Omkring 1930 sker der noget med brochurerne. Linjerne bliver trukket igennem. De lodrette linjer, vinduesrammerne og hjulskærmene står klart og klassisk. Især en lang lav bus står meget smukt tegnet. Det ville være naturligt at pynte på brochurematerialet da folkevognen introduceres efter krigen er tegningerne af dem anderledes og rundere end den faktiske bil. De biler, Kaare Klint laver reklame for, eksisterer tilsyneladende ikke er det blot et skønmaleri? Hvis man kigger Triangels jubilæumsskrift igennem fra 1943, efter hvor mange af bilerne der er gengivet, finder man intet. Alle disse biler bærer mere præg af tidens strømme, og af formålet til det de blev bygget. Men der er et fotografi, en lang lav bus holder sammen med to lange lave lastbiler, foran den gamle rytterkaserne i Odense, som var bilfabrikkens hovedsæde. Bilerne er lakeret parat til en biludstilling, med deres typebetegnelser skrevet på siden. Bussen på fotografiet er den samme som på brochuren, det samme er tilfældet med lastvognen. Samme stramme og lange lave proportioner med den markerede køler. Min tanke er, at disse biler må være fremstillet samtidig med brochurerne til biludstillingen i Forum som prototyper, eller rettere som en engangserie og siden solgt. Og at det må være Kaare Klint, der er designeren. Kaare Klint kommer ikke til at præge Triangels fortsatte udvikling, for bror Tage forlader fabrikken i 1933, og det betyder også exit for Kaare. Streamline og store pressede karosseridele vinder indtog verden over, og Triangel følger med bl.a. med brug af massefremstillede Austindele. Den nye generation af Triangel biler, der kom i 1934, var en elegant model med skrånende køler og vindspejl, skærmene var vigende og markante, alle detaljer vidnede om en bil i fart. Senere blev mærket mere klodset, tegnet som kopier af amerikanske forlæg. side 8

9 Designartikler til folket Billede udlånt af Teknisk Museum side 9

10 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Men desværre. Uopslidelighed som sigte og manglende produktudvikling tvinger omsider fabrikken til lukning, lige før tresserne sætter ind. Strømlinjen vinder frem Sigurd Lewerentz og Walter Gropius havde, som Kaare Klint, arbejdet ud fra samme læst med klassiske formidealer med separerede funktionsdele og understregning af vandret og lodret. Heller ikke de kom til at præge bilens udvikling. Samtidig med Walter Gropius havde Adler fabrikken engageret en anden designer med en helt anden tilgang, Paul Jaray. En zeppelinerekspert med forstand på vindtunneler. Han havde slået sig på andet virke efter 1. verdenskrig. I al ubeskedenhed havde han taget patent på den strømlinjede bil. Hans formudtryk, der var videnskabeligt bevist med lav luftmodstand, lænede sig op af det sexede fly og var velegnet til de masseproducerende trykpresser. Paul Jarays satte præg på masser af prototyper, men få produktionsbiler. En ny stil var under skabelse i den urolige mellemkrigstid. Arkitektens og karosserimagerens klassiske formidealer var på vej ud til fordel for streamline. Triangel mix fra slutningen af trediverne: En blanding af Morris, tilflikkede lokale dele og med blikket rettet mod Detroit-styling Foto udlånt af Teknisk Museum side 10

11 Designartikler til folket 10 skrevne artikler i udvalg 2. Den revolutionære stol 1. Bragende enkelt De klassiske designmøbler blev skabt i en revolutionær ånd, hvor arbejderen skulle sidde godt i et fotogent og ideologisk formet møbel. Men han gad ikke købe stolen og deltage i oprøret. Bragt i Berlingske Tidende MS, oktober 2004 En billedkommentar til Kunstindustrimuseets udstilling om Ulm skolen; Birth of the cool fra oktober 2004, fokuserende på det tilsyneladende rationelle design fra Braun. Artiklen giver eksempler på klassiske Braun produkter, hvor tesen er, at formsproget var en legesyg omskrivning af Ordnung muss sein. Bragt i Samvirke, marts 2005 Artiklen tager udgangspunkt i FDB s egen møbelproduktion med Børge Mogensens stol J 39 og breder sig til andre stole, som mislykkedes kommercielt, men blev kanoniserede som klassikere. Ventilator på den cool måde tilmed i bæbrun Tre klassikere, et forbillede og et vrængbillede Fotograf: Jon Nordstrøm/ Station 1 Fotograf: Jon Nordstrøm/ Station 1 side 11

12 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 3. Det perfekte knips Bragt i Samvirke, oktober Sixtens Streg Bragt i Rum, nr Hvornår tager man et billede? Når man trykker på kameraets udløser? Eller når man ser motivet danne en handling foran een i den virkelige verden? Det sidste, ikke sandt? Det er sket en revolution i vores opfattelse af det at tage et billede. Først nu er kameraet omsider designet til at indfange øjeblikket. Bryder vi os om det? Med produkter som Electrolux støvsugere, Hasselblad kameraer og Saab biler indtog Sixten Sason en central plads i den svenske designhistorie. Hans pionerindsats havde også tilfældets karakter, som ofte er pionerens lod. Han var en gudbenådet tegner og tekniker, derfor nåede han langt i et masseforbrugshungrende Sverige. Stolte og avancerede produkter fra SAAB - Sason var involveret i begge Foto: SAAB 5. Jagten på Zeuthen Bragt i Rum, nr Hvordan kan en fremtrædende industriformgiver som K. G. Zeuthen være ukendt? Han er hædret med 3 ID-priser, har tegnet fotoapparater og flyvemaskiner. Artiklen er en undren over, hvordan myter opstår, eller hvordan de kan reformuleres. God ballast til når man skal kanonisere design. 6. Den påfaldende lighed mellem surstrømming og portvin Rebeller møder ikoner (Katalog) 2006 Fotografen Robert Capa er med til at opfinde snapshottet. Leica-kameraet er ideelt til at opfange øjebliksbilledet. Fotograf: Jon Nordstrøm/Station 1 Hvad har ligheden mellem elektromagnetisme og dyrlægens natmad med design at gøre? For det første der er en lighed. For begge blev opdaget og raffineret af fagmænd, der så muligheder i en måske banalitet. For opdagelser er det samme som den kunstneriske proces, hvor man skitserer sig frem til resultat på baggrund af konkrete muligheder. side 12

13 Designartikler til folket 7. Design af hverdagen Bragt i Samvirke, februar 2004 De mest enkle produkter i vor hverdag har haft en lang og kompliceret vej fra ide til succes. Produkter, som vi betragter som de mest selvfølgelige, har været usædvanlige engang og i tanken endnu mere utænkelige. Eksemplerne her er mælkekartonen, plastikkruset, engangskuglepenne og memoblokken. 8. Olivetti s historier Bragt i Berlingske Tidende MS, september 2003 Som det eneste firma nogensinde skabte Olivetti en enestående adgang for kunstneren til at udtrykke sig frit gennem masseproducerede varer. Olivetti accepterede kunstnernes egenart. Grafik, arkitektur, typografi og ikke mindst design hang sammen hos Olivetti i et af de stærkeste industrielle udgaver af et gesamtkunstwerk, der kan tænkes. Fotograf Jon Nordstrøm/station halve + 1 Bragt i Samvirke december designere og en fotograf var for tre år siden trætte af begrebet kogebøger, de ville videre, udforske retter der ikke var kogt, men smurt. Smørrebrødet havde en større plads i deres hjerter end i Frk. Jensens, hvor det optog halvanden side. Hvad er mere naturligt end at holde nogle møder hos hinanden, skabe og spise smørrebrød, give det karakterer og fotografere det, samtidig med at man diskuterer fortvivlelse over designfaget over en øl. Sotsass tempelinspireret design i masseproduktion Fotograf: Jon Nordstrøm/ Station 1 9. Kroppen i stolen Bragt i Berlingske Tidende MS, marts 2005 Midcentury modern blev et gennembrud for den erotiske stol. Den ubrudte konturlinje med en siddeskal, der svæver frit ovenpå et minimalt stålstel. Det er den stoletype, der mere end nogen anden genskabes i disse år i ny harnisk. Foto: Henrik Lund-Larsen side 13

14 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 10 kommende artikler i udvalg 1. Mnemoteatret Supermarkedet er bygget op, så vi kan mime eller fristes til et måltid på vej mod kasseapparatet. Er de begyndt af få færten af en middelalderlig teknik? I middelalderen og før det, klarede man sig med enkle regler for at huske. Komplicerede tekststrukturer og hierakiske ordener blev husket gennem en kunstfærdig opbygget fantasiarkitektur indeni hovederne på folk. Hvad er der blevet af den tradition i vore dage? Kan vi huske uden at få læst og påskrevet? 5. Hvor kan jeg nyde synet af en nøgen kvinde uden at skammes? Hvis min computer er fyldt med fotos af nøgne børn, bliver jeg straffet. Hvis computeren derimod er fyldt med detaljebilleder af katolske kirkelofter, hvor ligeså nøgne englebørn boltrer sig lidenskabeligt, bliver jeg anset for en seriøs entusiast af kirkeskulpturer. Er grænsen for tabu og det tilladelige forskellig fra afbildningsform til afbildningsform? Har vi et aflæsningsfilter, der sier uønskede antydninger fra, slører billedets mening og manipulerer vores billedopfattelse? 2. Legetøjsbilens nye virkelighed Med computerspillets indtog har legetøjsbilen ændret sig radikalt. Fra det klassiske legetøjsperspektiv dvs set skråt ovenfra i mindst 40 skalameters højde er virkeligheden blevet en hel anden. Nu kører man inde i bilen i et dynamisk perspektiv, der ligner filmens. Men ændringen er også, at fra at være en modelmagers frembringelser er den blevet til en digital fotografisk gengivet simulering. Er der noget, der er ved at gå tabt? Hvad skal der blive af den kunstneriske tolkning, som modelbyggeri har været underlagt? Vil det index, som er det kunstneriske greb, der bruges til at opnå modeltrohed gå tabt nu? Foto: Henrik Lund-Larsen 3. Den hule funktion Er der en rød trød mellem Kronprins Frederik og en Hummer H2? Har kongehuset en funktion? Hvor tit kører man off-road i sin Hummer H2? Begge særdeles begærlige produkter kan man rationelt let afvise som overflod og unødighed. Men det er ikke der, de har deres mål, det ligger i deres symbolske værdi. Og det er her, design har bevæget sig hen. Som traditionsbærende fortællinger om individet vi kalder det retro. 6. Prototypen Prototypen er en sær størrelse. Den er ikke noget. Ikke noget man kan købe, den er endsige ikke et færdigt værk. Det er et forhandlingsgrundlag. En diskussion om en mulig fremtid. En fremvisning af formåen. Et ønske om, at andre kan øjne ens evner. Der er pokker til forskel på møblets prototype, hvor designeren gør sig til overfor producenten og så til bilen som prototype, hvor drømmene leves helt ud over for forbrugerne. 4. Danmark god til gaver Vi er gode til at lave gaveartikler i Danmark. Små tilsyneladende funktionelle produkter til bord og køkken i rustfrit stål og sort gummi. Menu, Stelton, Rosendal, Georg Jensen, Eva, Holmegård og Royal Copenhagen laver alle køkkengadgets, der har deres udspring i Erik Magnussens store sællert termokanden for Stelton. Så måske er det ikke så underligt, at de alle laver turnarounds i disse år. 7. Apparatkunst Kunst der er afledt af de apparater, det er frembragt med. Hvor maskinens spor snakker med. Xeroxkunst, fax-kunst, skrivemaskinekunst og den tidlige computergrafik er udtryksmåderne. Vi har en dansk foregangsmand i William Soya. side 14

15 Designartikler til folket 8. De strømlinjede søstre Udviklingen af VW og Tatra bilerne vidner om parløb og svig. Og så opfandt de den moderne stil ved et tilfælde. Strømlinjeformen er skabt af arbejdsløse tyske flyingeniører! Efter første verdenskrig havde Tyskland en førerposition indenfor viden om luftskibe og fly, de ikke kunne anvende pga. de allieredes sanktioner. Biler og tog blev målet for ingeniørernes fortsatte beskæftigelse. Manden, der fandt på luftskibets strømlinjede profil, Paul Jaray, tog simpelthen patent på den strømlinjede bil. To biler blev skabt på hans ideer, og de kæmpede bogstaveligt blodigt om magten tyske Volkswagen og tjekkiske Tatra. Den første startede sit liv som et politisk produkt skabt til at dulme arbejderens trang til komfort i en totalitærstat. Den anden startede i en radikal stat, der satsede på nye frie tider. Skæbnen ville bytte rollerne på de to. Det politiske produkt VW blev alletiders kommercielle succes i en fri verden. Tatraen blev en småserie-fremstillet bil til kommunistiske topfolk. Snyd og bedrag blandt opfinderne af bilernes konstruktion udløste lange og bitre konflikter efter krigen. Begge hovedmænd Ledwinka fra Tatra og Porsche fra VW blev fængslet af de nye magthavere. En designkriminalhistorie der også prøver at forklare, hvor den dominerende stilretning Streamline er opstået fra. 9. Rolleleg eller religion Når man genopliver den gamle nordiske gudetro, skal man så samtidig holde middelaldermarkeder og gå klædt som viking? Er Fornsidr en religion, der ønsker at genoplive den gamle asatro, eller er det blot en avanceret rolleleg for spejdere uden snobrød. Kan man drage en parallel til andre rollespilsudøvere, f eks. dem der genopfører invasionen i Normandiet i restauerede køretøjer. Træder de begge ind på legens præmisser og indlevelse. Given sig hen, for en stund, uden alvor? 10. Nordiske kultretter Hvordan er føden egentlig opstået som værende ret? Pølsen er vel en praktisk måde at opbevare ukurante kødrester på i en tarm, som hvis man samtidig ryger den, holder længere. Ost er koens overskudsproduktion af sommermælk, der syrnes til ost, så det holder til vinteren. Dette var en funktionel beskrivelse af mad. En urføde, der indeholder kimen til uforglemmelig smag. Mange nordiske egnsretter er særprægede og dannet af nød, af få råvarer, måske endda fra et enkelt dyr. Nedgravede torskehoveder, rådden hajfinne og eller blot tørret fisk. Fødevarer, der spises ved særlige lejligheder, af lyst og måske væmmelse de er kultretter. side 15

16 Henrik Lund-Larsen // Copenhagen working papers on design // 2007 // no.1 Copenhagen Working Papers on Design Adresse Danmarks Designskole Strandboulevarden København Ø Tlf Redaktion Nina Lynge, Forskningssekretær, Danmarks Designskole Thomas Schødt Rasmussen, Ph.d., Forskningsleder, Danmarks Designskole Per Galle, Lektor, Ph.d., Center for Designforskning Om Copenhagen Working Papers on Design Copenhagen Working Papers on Design udgives af Danmarks Designskole (DKDS). DKDS har bl.a. til opgave at styrke designforskningen i Danmark i regi af Center for Designforskning. Denne skriftserie formidler aktuelle forskningstemaer ved DKDS både internt og eksternt. Artiklerne belyser såvel teoretiske, metodiske samt emnemæssige aspekter af designforskning. Copenhagen Working Papers on Design udkommer løbende. Tidligere publikationer i serien kan rekvireres på 2003 // no. 1 // Danmarks Designskoles plan for forskning og kunstnerisk virksomhed 2003 // no. 2 // Research and Artistic Practice at Danmarks Designskole 2004 // no. 1 // Snorre Stephensen og Peter Mackeprang // Keramiske Klimaskærme, 1. Etape 2004 // no. 2 // Anne-Louise Sommer // Two Papers on Modern Metropolitan Cemeteries 2004 // no. 3 // Louise Mazanti // Four Papers on Contemporary Craft 2004 // no. 4 // Ken Friedman // Of course design pays. But who says so, and how? 2006 // no. 1 // nikolina olsen-rule & maria mackinney-valentin // two papers on fashion theory 2006 // no. 2 // Marie Riegels Melchior // Modens fascination og logik - to artikler om mode 2006 // no. 3 // Karen Lisa Goldschmidt Salamon // Two Papers on Governance and Self-management 2006 // no. 4 // Kirsten Hastrup // Designforskning: Mellem materialitet og socialitet 2006 // no. 5 // akademisk metode // no. 6 // akademisk metode // no. 7 // per galle // Jakob Stig Andersen // Hvad skal vi med designforskning? Bidrag til en målsætning side 16

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12

nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 nyt nordisk landkøkken FORM 12 FORM 12 DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET NYT NORDISK LANDKØKKEN FORM 12 NYT NORDISK LANDKØKKEN DANSK DESIGN I SNEDKER KVALITET Vi har klædt vores snedkerkøkkener i klassisk

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning

Brug malingen som vaegdekoration Den grå farve fletter sig ind i den hvide ved hjælp af skarpt aftegnede linjer og skaber en futuristisk udsmykning funky Futurisme Motorer og maskiner, racerbiler og flyvemaskiner, turbiner og stempler! De italienske avantgardekunstnere, der skabte futurismen i starten af 1900-tallet, var forelskede i fremtiden og

Læs mere

Besøg Electrolux Showroom

Besøg Electrolux Showroom Besøg Electrolux Showroom masser af inspiration Åbent for alle Højt til loftet I Electrolux Showroom er der højt til loftet og masser af plads til dine drømme. Her kan du se, mærke og afprøve forskellen

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE Vintereksamen / Winter exams 2009-2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 27803 Immaterialret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore

Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore Tænd for magien Det elektriske lys har i høj grad frigjort os fra at leve efter døgnets rytme. Når solen forsvinder bag horisonten, er vi ikke begrænsede i vore gøremål, som man var for omkring et århundrede

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Hans J. Wegner Katalog 2009

Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Katalog 2009 Hans J. Wegner Mange udlændinge har spurgt mig, hvordan vi skabte den danske stil og jeg må svare at der overhovedet ikke var tale om noget sådant. Det var vel nærmere en videregående

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Lygter. Standardlygter:

Lygter. Standardlygter: Lygter Tekno har virkelig været i særklasse når der tales om bilernes lygter. De har i flere tilfælde gjort sig umage for at ramme den rigtige bils lygter og næsten alle modeller har løse lygter i modsætning

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Kan det tegnes, kan det laves

Kan det tegnes, kan det laves Kan det tegnes, kan det laves Der er ingen begrænsninger, hvis man vælger teknologien rapid prototyping til sine modeller og prototyper (se nederst fakta om teknologien). Men det betyder ikke, at modellen

Læs mere

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol.

ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. ole wanscher moderne klassikere Nyt hos Carl Hansen & Søn Elegante skandinaviske klassikere. Cuba stolen Se også Morten Gøttlers Cuba stol. every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE

Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE Ikast Design Doors EKSKLUSIVE INDVENDIGE DØRE INDHOLD 3 Stil krav til dine indvendige døre de er som møbler i indretningen 4 Profil Line Design døre leg med profiler og få en anderledes dør 6 Profil Line

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

BØGER OM NIMBUS VOLVO MOTORPLOVEN DKW FERGUSON. FORDSON Folkevogn VETERANER BILER BUKH MOTORCYKLER HISTORIE FORLAGET

BØGER OM NIMBUS VOLVO MOTORPLOVEN DKW FERGUSON. FORDSON Folkevogn VETERANER BILER BUKH MOTORCYKLER HISTORIE FORLAGET BØGER OM FERGUSON BUKH FORDSON Folkevogn FORLAGET MOTORPLOVEN MOTORCYKLER BILER DKW HISTORIE NIMBUS VETERANER VOLVO Pris kr. 298,00 Pris kr. 348,00 Pris kr. 298,00 Pris kr. 298,00 Pris kr. 298,00 Knud

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

MANO. reolsystemer. MANO reolen tilpasses efter dine ønsker og behov. Mix MANO farver, materialer, Modulbredde, højde og dybde.

MANO. reolsystemer. MANO reolen tilpasses efter dine ønsker og behov. Mix MANO farver, materialer, Modulbredde, højde og dybde. MANO reolsystemer MANO reolsystemer MANO reolen tilpasses efter dine ønsker og behov. Mix MANO farver, materialer, Modulbredde, højde og dybde. MANO reolen leveres med hylder, skuffer og låger monteret.

Læs mere

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER

NY TYPOGRAFI CARLSBERGFONDET UDEN ELEFANTER 10 1 NY TYPOGRAFI FOR CARLS- BERGFONDET UDEN ELEFANTER - THORVALD BINDESBØLL TÆNKTE IKKE PÅ STØDTÆNDER Af BO LINNEMANN ARKITEKT OG DESIGNER, KONTRAPUNKT Fra elefantport til elefantøl. Gennem historien

Læs mere

TYPOGRAFI & OMBRYDNING En historie om mad

TYPOGRAFI & OMBRYDNING En historie om mad TYPOGRAFI & OMBRYDNING En historie om mad OM MAD&VENNER er et madmagasin ejet af JSL Publications. Jeg har i denne case fået til opgave, at layoute deres portræt-sektion. Magasinet udkommer 14 gange årligt

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

ROYAL COPENHAGEN BUSINESS-TO-BUSINESS 2014

ROYAL COPENHAGEN BUSINESS-TO-BUSINESS 2014 ROYAL COPENHAGEN BUSINESS-TO-BUSINESS 2014 Velkommen til vores B2B-verden af porcelæn Royal Copenhagen har skrevet historie i over 238 år med sit dansk designede porcelæn. Denne unikke arv er sikkert velkendt

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Vintertilbud i Auping Plaza concept store i Hillerød. Alt til soveværelset 15% SALE. Auping Auronde Design: Frans de la Haye, 1973

Vintertilbud i Auping Plaza concept store i Hillerød. Alt til soveværelset 15% SALE. Auping Auronde Design: Frans de la Haye, 1973 Vintertilbud i Auping Plaza concept store i Hillerød Alt til soveværelset 15% SALE Gælder Auronde, Match, Essential, AVS sengebunde og madrasser Auping Auronde Design: Frans de la Haye, 1973 Auping concept

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design.

Se erne. i øjnene. Tiden kalder på tryghed. Mad Men skaber trend Fra begyndelsen af 1960 erne. bl.a. brilledesignerne nu det årtis design. 4 VOS 1-2011 Solbrillemoden er altid hurtigst til at tage nye trends op. Her den retroinspirerede sommerfugleform fra Cutler and Gross. En opdateret klassiker til kvinder. Selv om individualismen stadig

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Plisségardiner. Enkle udtryk med utallige muligheder

Plisségardiner. Enkle udtryk med utallige muligheder Plisségardiner Enkle udtryk med utallige muligheder Forny boligen med fine folder Plisségardinet lader på smukkeste vis stramme linjer og bløde stoffer gå hånd i hånd. Og den omfattende kollektion gør

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Plisségardiner. Enkle udtryk med utallige muligheder

Plisségardiner. Enkle udtryk med utallige muligheder Plisségardiner Enkle udtryk med utallige muligheder Ny kollektion med kant Den nye kollektion af Luxaflex plisségardiner er et overflødighedshorn af farvestrålende stoffer, forskellige transparentheder

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Bang & Olufsen. Keramik. AJ Royal. Mere keramik

Bang & Olufsen. Keramik. AJ Royal. Mere keramik Bang & Olufsen Kunne du tænke dig dette ikoniske danske mærke i dit hjem? Fungerer fint, men er mærket af tiden og stammer fra 80-erne. Mindstepris: 40 (2 stk.) (001) Keramik Særdeles betagende keramik

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

august 2013 square square reolen aps Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi.

august 2013 square square reolen aps Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi. august 2013 square square reolen Industriskellet 3 3540 Lynge Danmark Tlf. 44 32 20 11 Fax 44 32 20 12 square@kidi.dk www.kidi.dk aps Square reolen Square Reolen Det naturlige valg - den alsidige reol,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Vi passer godt på din post

Vi passer godt på din post MEFA Trend Postkasser med kant Moderne postkasser til den kræsne forbruger, der ønsker et utraditionelt udtryk og samtidig sætter pris på eksklusivitet i design og kvalitet. Udviklet af kendte designere

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Poul Henningsen

Poul Henningsen POUL HENNINGSEN Poul Henningsen 1894 1967 Poul Henningsen var en dansk lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser. Han var kendt under initialerne PH. PH var en mand med mange

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

KONTOR / KONFERENCE STOLE DESIGN JØRGEN RASMUSSEN PRODUKTION ENGELBRECHTS

KONTOR / KONFERENCE STOLE DESIGN JØRGEN RASMUSSEN PRODUKTION ENGELBRECHTS KONTOR / KONFERENE STOLE ESIGN JØRGEN RASMUSSEN PROUKTION ENGELREHTS Kevi er en klassiker baseret på en uopslidelig idé: Jo bedre du sidder, des mere får du fra hånden Tegnet af en arkitekt og tilegnet

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

NDHOLD. Vedligeholdelse af cyklen 107 inspiration 111 efterskrift 115 cv 119. Wire og kabelsok 57 Bremseklo 58 Bremsegreb 58 Skærme 58 Lås 59

NDHOLD. Vedligeholdelse af cyklen 107 inspiration 111 efterskrift 115 cv 119. Wire og kabelsok 57 Bremseklo 58 Bremsegreb 58 Skærme 58 Lås 59 NDHOLD Indledning 7 værktøj 13 Unbrakonøgle (stiftnøgle) 14 Fastnøgle 15 Skruetrækker 16 Papegøjetang 17 Bidetang 18 Kædeskiller 19 Svensknøgle 20 Gummihammer 21 Rørtang 22 Topnøglesæt 23 Nippelnøgle 24

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

STED. figurer BLIKKE STØRRELSE HANDLING TID FARVER FORMATER. Opgave 1: Hvad forestiller billederne?

STED. figurer BLIKKE STØRRELSE HANDLING TID FARVER FORMATER. Opgave 1: Hvad forestiller billederne? Frihed Opgave 1: Hvad forestiller billederne? I skal nu i gruppen arbejde med Frihed. I skal arbejde med 5 hovedopgaver. I skal bruge ca. 10-14 lektioner på det. Jeres svar kan I vælge at printe ud eller

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN En lærerguide AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN 17. august 6. oktober 2013 Introduktion I perioden 17. august til 6. oktober 2013

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

FM Mattsson. Køkken. Tryksag nr 251/3 DK

FM Mattsson. Køkken. Tryksag nr 251/3 DK FM Mattsson Køkken Tryksag nr 251/3 DK Tilgang til sand og kundskaben om metalbearbejdning var en forudsætning, da FM Mattsson blev grundlagt i midten af 1800-tallet. Kundskaben er gået i arv og sandet

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

PRÆMISSER ARKITEKTUR PÅ NATURENS

PRÆMISSER ARKITEKTUR PÅ NATURENS MED UDGANGSPUNKT I VAND OG DEN BJERGTAGENDE NATUR PÅ DEN AUSTRALSKE Ø HAMILTON ISLAND, HAR DEN ITALIENSKE ARKITEKT RENATO D ETTORRE SKABT ET PRIVAT TROPISK GEMMESTED TIL ET AMERIKANSK PAR. ARKITEKTUR PÅ

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere