PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Bo- og dagtilbud Astrupparken Rebildparken Aalborg Ø Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Birgit Thomsen Jens Christensen Kommunal Regional:

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe I Astrupparken bor der 30 borgere fordelt på 5 huse. Derudover er der et dagtilbud tilknyttet. Borgerne er mellem år gamle. Antal stuer / afdelinger Åbningstid Astrupparken har døgnåbent hele året rundt. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Bo- og dagtilbud Astrupparken hører under servicelovens 85. Et tilbud om hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Alle borgerne i Astrupparken har medfødte og/eller tidlige hjerneskader og/eller syndromer, der har bevirket en varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Ca. halvdelen af borgerne er kørestolsbrugere. Nogle af de forhold der gør sig gældende og som du kan læse litteratur i forhold til: - Cerebral parase - Atypisk autisme - Downs syndrom - Følling - Tourette Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi har været og er stadig meget optaget af at arbejde med neuropædagogik, som er et styresystem ift. at finde frem til, hvilke pædagogiske metoder der bedst kompenserer for den enkelte persons hjernedysfunktion. Metoderne kan eksempelvis være Gentle Teaching, socialmotorik, sanseintegration og stimulation, kommunikationspædagogik, musikterapi, strukturpædagogik og meget meget mere. I forhold til personalet arbejder vi med enneagrammet en model over ni persontyper, deres adfærd og motiverne bag denne adfærd.

3 Vi er en anerkendende organisation. Problemer vi møder i hverdagen har vi valgt at betragte som udfordringer. Udfordringer, hvori der er muligheder ved sammen at få i dialog, skabe læring, blive kreative, tage handling og få et nyt perspektiv. Vores fineste opgave er, at tilbyde borgerne en service, hvor vi vil tolke på deres signaler således, at hver enkelt borger føler sig set, hørt og bekræftet og dermed oplever medbestemmelse i eget liv, så de kan opleve en lys og glad hverdag med følelsen af at være betydningsfuld. Det er meget vigtigt for os, at vi arbejder for borgerne, og at arbejdet foregår i borgerens hjem. Du vil opleve at der, som i alle andre hjem, er en del praktiske opgaver der skal løses nogle af opgaverne i det omfang det er muligt med involvering af borgeren Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) I Astrupparken er der primært ansat pædagoger. Der er dog også omsorgsmedarbejdere ansat. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Læge, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykiatere, socialrådgivere, massør, værger o.a. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Det må forventes at man arbejder både dag, aften, weekend og helligdage Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Den studerende kommer til at arbejde sammen med mindst en pædagog. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes)

4 Uddannelsesplan for praktikperioderne, Social- og specialpædagogik Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet.

5 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode Relation og kommunikation Praktikken retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til vidensog færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, a)vi arbejder for borgere, der har vidt forskellige måder at kommunikere på. Vores opgave er at forstå og formidle borgerens ønsker og initiativer. Derudover har vi en del pårørendesamarbejde. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og b) gennem deltagelse i dagligdagen kommer den studerende til at møde mange forskellige borgere og kommunikationsformer. Der er mulighed for sparring med praktikvejleder og andre kolleger. a) Etikken er i Astrupparken er meget vigtig for os. Vi tror på at sproget skaber virkeligheden og det er vigtigt for os hvordan vi taler om og med borgerne. Vi

6 til fællesskaber, arbejder FOR borgeren og i borgerens hjem. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder b) I starten af praktikken er der introdage, hvor den studerende bliver præsenteret for bl.a. etik og vores værdigrundlag. Derudover tilbydes den studerende dialog med vejleder, kolleger og ledelse i forhold til etik, magt og ligeværd. a) Udadreagerende adfærd er typisk et tegn på frustration eller over at man ikke føler sig forstået. For at vi kan forebygge udadreagerende adfærd er det vigtigt at vi lærer at forstå borgerens udtryk. Vi arbejder på at forudsige hvad det er for situationer der skaber disse frustrationer hos borgerne og dermed undgå dem. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og hjælpemidler og professionsteknologier i et tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og vurdere og anvende hjælpemidler og b) gennem deltagelse i dagligdagen kommer den studerende til at møde mange forskellige situationer. Der er mulighed for sparring med praktikvejleder og andre kolleger. På personalemøder gennemgåes situationer, hvor der har været udadreagerende adfærd for at vi alle kan lære af dem. a)vi bruger en del musik både som aktiviteter og som konkreter. Vi arbejder med sanser og sanseindtryk og med kreativitet. b) Der kan vejledes i at udarbejde dis.pæd. (disposition for pædagogisk arbejde) som vi selv arbejder ud fra. Der kan også vejledes i at bruge Hiim&Hippes didaktiske relationsmodel eller SMTTE modellen. Der tages udgangspunkt i borgernes neuropædagogiske udredninger for at aktiviteten kan tilpasses den enkelte borger med de ressourcer og dysfunktioner den enkelte borger har. a) Vi bruger IPAD, talemaskine og POD-

7 lærings- og udviklingsperspektiv. professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. bøger (kommunikationsbøger) b) gennem deltagelse i dagligdagen får den studerende indblik i de forskellige teknologier og hvordan de anvendes. Der er mulighed for sparring med praktikvejleder, andre kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Angivelse af relevant litteratur: Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 1 af Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 2 af Susanne Freltofte og Viggo Pedersen: Hjerner på begynderstadiet Borgen 1994 Susanne Freltofte Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader Borger 1992 Susanne Freltofte Hvor slipper DAMP en ud? 1997 Susanne Freltofte Svag funktion i højre hjernehalvdel Forlaget Bakkedal 2002 Susanne Freltofte Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Forlaget Bakkedal 2002 A.R.Luria Hjernen Karen Nicolaisen og Hans Vejlskov Dysfatiske småbørn Espen Dietrichs og Leif Gjerstad Vor fantastiske hjerne Serviceloven Søren Gytz Olesen m.fl. Pædagogik i et sociologisk perspektiv Per Lorentzen fra tilskuer til deltager Jytte Birk Sørensen Marte Meo metodens teori og praksis

8 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, a) den studerende har mulighed for at lære omkring opbygningen af en institution og hvordan den fungerer i forhold til økonomi, ledelse, MED udvalg osv. b) Den studerende kan gennem deltagelse i daglig praksis og dialog med vejleder og eventuelt ledelsen lære omkring opbygningen af en døgninstitution. a) Her er mulighed for at lære om neuropædagogik, gentle teaching, socialmotorik, strukturpædagogik, tegn-til-tale, sanseintegration og meget mere. b) Den studerende kan få vejledning omkring de forskellige metoder. Enten hos praktikvejlederen eller hos ressoucerpersoner indenfor de forskellige områder.

9 tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/ eller problemstillinger, a)vi samarbejder med mange forskellige faggrupper. b) gennem deltagelse i dagligdagen kommer den studerende til at møde mange forskellige samarbejdspartnere. Der er mulighed for sparring med praktikvejleder og andre kolleger. opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp a) Når man arbejder på en døgninstitution har man som pædagog mange forskellige opgaver. Det være sig både vasketøj, pædagogiske aktiviteter, økonomi og hjælp til spisning. Vi arbejder for det hele menneske. b) Gennem daglig deltagelse, dialog, samarbejde med vejleder og eksterne samarbejdspartnere kan den studerende lære at redegøre for egen faglighed. a)vi deltager lige nu i et pilotprojekt i Aalborg Kommune omkring drømme. Astrupparken er i kontinuerlig udvikling. Udredninger kan altid tages op til genovervejelse, når vi bliver klogere. b)i samarbejde med vejleder og kolleger kan der altid laves projekter og eksperimenterende tiltag. Det vigtigste er bare, at fagligheden er i orden og der tages udgangspunkt i borgernes neuropædagiske udredninger. a)vi bruger dis.pæd. i Astrupparken. Derudover laver vi Kuno Beller tests og neuropædagogiske udredninger. b) Der kan vejledes i at udarbejde dis.pæd. (disposition for pædagogisk arbejde) som vi selv arbejder ud fra. Der kan også vejledes i at bruge Hiim&Hippes didaktiske relationsmodel eller SMTTE modellen. Der tages udgangspunkt i borgernes neuropædagogiske udredninger for at aktiviteten kan tilpasses den enkelte borger med de ressourcer og dysfunktioner den enkelte borger har. a) vi har hjertestarter og et brandkursus der skal gennemgåes i starten af praktikken. b) Der er kolleger, der er uddannet i brug af hjertestarter, som kan vise hvordan den

10 bruges. Angivelse af relevant litteratur: Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 1 af Karin Borrisholt og Jens Christensen Neuropædagogik kompendium 2 af Susanne Freltofte og Viggo Pedersen: Hjerner på begynderstadiet Borgen 1994 Susanne Freltofte Udviklingsmuligheder for børn med hjerneskader Borger 1992 Susanne Freltofte Hvor slipper DAMP en ud? 1997 Susanne Freltofte Svag funktion i højre hjernehalvdel Forlaget Bakkedal 2002 Susanne Freltofte Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Forlaget Bakkedal 2002 A.R.Luria Hjernen Karen Nicolaisen og Hans Vejlskov Dysfatiske småbørn Espen Dietrichs og Leif Gjerstad Vor fantastiske hjerne Serviceloven Søren Gytz Olesen m.fl. Pædagogik i et sociologisk perspektiv Per Lorentzen fra tilskuer til deltager Jytte Birk Sørensen Marte Meo metodens teori og praksis