Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning"

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013

2 Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode således til 2025 i dette års prognose. Formålet med en langsigtet prognose for Frederiksberg Kommunes befolkning er at skabe et grundlag for den økonomiske såvel som den fysiske planlægning. Prognosen anvendes til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør endvidere en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for 2014 ( ). Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data vedrørende statusbefolkning, bevægelser i fødsler, døde og tilog fraflytning samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. Befolkningsprognosen er et skøn, der bygger på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I det følgende beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter den forventede udvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en gennemgang af prognosens forudsætninger, samt forskellene mellem dette års og sidste års prognose. Dertil kommer et afsnit som perspektiverer valget af dette års parametervægtning. Sluttelig følger tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Lokale tendenser skoledistrikterne Sammenligning med prognosen fra Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Perspektivering Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Resultattabeller

4 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1985 frem til Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2013 har været en konstant befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til I løbet af prognoseperioden fra 2013 til 2025 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 15,7 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger fra 2013 til 2025 med i alt personer. I budgetperioden stiger befolkningstallet med i alt personer. Der er i dette års prognose indarbejdet et knæk, således stigningen i befolkningen aftager efter budgetperioden. Prognosen forventer fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger jævnt igennem hele prognoseperioden med i alt 770 personer. I budgetperioden stiger gruppen med 332 personer Antallet af skolebørn (6-16-årige) er den aldersgruppe, som stiger forholdsvis mest. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 888 personer, og i prognoseperioden med personer. 4

5 Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2017, hvorefter de falder en smule og stiger igen i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 581 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 584 personer. Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i budgetperioden med personer, og samlet i prognoseperioden med personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) stiger i budgetperioden med 777 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende til og med 2019, hvorefter der ses en marginal stigning. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre således med 161 personer, mens de i hele prognoseperioden stiger med i alt 121 personer. 5

6 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og især dens fordeling på forskellige aldersklasser har en afgørende betydning for kommunens organisering og økonomi. Antallet af indbyggere i de forskellige aldersklasser har for eksempel betydning for behovet for daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også for arbejdspladser og boliger. Den 1. januar 2013 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 1,8 pct. eller personer i forhold til 1. januar Dermed forsætter den markante vækst i befolkningen, som er set de seneste seks år i træk. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1. Alle tal er statustal pr. 1. januar. Væksten i indbyggerantallet bunder dels i positiv nettotilflytning til kommunen, det vil sige, at der er flere, der flytter til end fra kommunen. Dels et fødselsoverskud, hvilket betyder, at antallet af nyfødte overstiger antallet af dødsfald. Nedenfor vises den historiske udvikling i nøgletallene, som ligger til grund for befolkningsprognosen. 1 Statustallet i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. 6

7 Tabel 1: : Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Antal levendefødte har i perioden fra 2006 til 2012 holdt sig forholdsvist stabilt omkring fødsler årligt. I forhold til landsgennemsnittet er fertiliteten lavere på Frederiksberg, men dette opvejes af, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder 2. Antallet af døde ligger omkring personer årligt. Af tabellen fremgår, at der har været et fødselsoverskud i hele perioden. Af tabellen ses endvidere, at Frederiksberg har oplevet en positiv nettotilflytning siden Fra var nettotilflytningen stigende, mens der i 2011, til trods for en stadig positiv flyttebalance, sås et fald i antallet af tilflyttere og en stigning i antallet af fraflyttere i forhold til tidligere år. I 2012 er antallet af fraflyttede faldet en smule, mens tilflytningen er steget igen. Af Figur 3 ses til- og fraflyttere som andel af den samlede befolkning siden Bortset fra i 2010 har tilflytningsandelen været relativ stabil siden 2007, mens fraflytning har udvist større udsving, med fald fra derefter en stigning fra , og igen fald i 2011 og Figur 3 Til- og fraflyttere i pct. af det samlede frederiksbergske indbyggertal fra ,160 0,150 0,140 0,130 0,120 0, Tilflyttede Fraflyttede Figur 4 og 5 viser antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning for Frederiksberg opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2006 og De to års overordnede mønstre i nettotilflytning minder om hinanden for de enkelte aldersgrupper til trods for, at nettotilflytningen nominelt steg fra -26 i 2006 (fraflytning) til i Af figurerne ses, at nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de årige, hvilket indikerer, at det især er børnefamilierne som fraflyttere kommunen, dog på et lavere niveau i 2012 end i Den samlede fertilitetskvotient på Frederiksberg var i 2012 på fødsler pr kvinder. Landsgennemsnittet lå på fødsler pr kvinder. Kilde FOD407. 7

8 Derudover ses det, at fraflytningen blandt de årige sker senere i 2012 end i Den negative nettotilflytning startede i 2006 allerede med de 29-årige, hvor den i 2012 først observeres fra og med de 33-årige. En anden befolkningsgruppe, hvor nettotilflytningen er markant, er for de årige, hvilket primært skyldes, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Fra 2006 til 2012 har der især været en stor vækst i antallet af personer i netop denne aldersgruppe. Figur 4: Antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2006 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Figur 5: Antal tilflyttere, fraflyttere samt nettotilflytning til Frederiksberg i 2012 fordelt på alder tilflyttere fraflyttere nettotilflytning Udviklingen i nettotilflytningen skal ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger samt fortætningen i den eksisterende boligmasse. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2006 til Antallet har været svingende i perioden, og var størst i 8

9 2009, hvor der blev opført 345 boliger, hvoraf 175 var kollegie- og ungdomsboliger. I 2012 blev der kun opført og indflyttet i 20 nye boliger. I gennemsnit flyttede der fra 2006 til 2012 under to personer ind i en nyopført bolig på Frederiksberg. Tabel 2: Nyopførte boliger og flyttefrekvenser Boligtal Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,93 1,49 1,80 1,65 1,88 1,76 1,85 Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger, det vil sige tilflyttere fra andre kommuner end Frederiksberg, har i ligget mellem 51 og 78 pct., dog med undtagelse af 2011 som afveg væsentligt fra dette. Den lave andel af eksterne tilflyttere til nye boliger i 2011 skyldes blandt andet, at der i opgørelsen af nye boliger indgår opførelsen af nye plejeboliger i forbindelse med gennemførelsen af plejehjemsmoderniseringerne 3. Holdes de nye plejeboliger ude af opgørelsen, er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger 37 pct. hvilket dog stadig er lavt. Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Derved er husstandsstørrelsen stigende pr. bolig. Fortætningen toppede i 2010, men var endnu engang på et højt niveau i Tabel 3: Fortætning Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille* * negativ værdi udtrykker udtyndning 3 I 2011 drejede det sig om 55 nye plejeboliger i Nimbusparken. Tilflytningen til disse består af borgere som tidligere boede på Kredsens Hus, da Nimbus benyttes som buffer i forbindelse med plejehjemsmoderniseringen. Fra 2012 er der oprettet et særskilt parameterområde for Nimbus, så det indgår i prognosen ligesom de øvrige plejeboliger i kommunen. 9

10 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Figur 6 viser befolkningssammensætningen på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-3-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 4-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen år ligger under landsgennemsnittet. For aldersgruppen fra 75 år og frem, er alderssammensætningen tilnærmelsesvis ens for Frederiksberg kommune og hele landet, dog med en overrepræsentation af de helt ældre (85 år+) på Frederiksberg. Figur 6 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2012 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0, Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra 2006 og frem til Af tabellen fremgår, at det især er i de yngre befolkningsgrupper, hvor der har været den største procentmæssige udvikling i perioden. De fire yngste aldersgrupper er alle steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som den eneste oplevet et fald i perioden. Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år , fordelt på udvalgte aldersgrupper Alder Ændring i pct år ,0 21,4 3-5 år ,6 26, år ,0 19, år ,8 40, år ,2 4, år ,6 15,5 85+ år ,2-10,4 I alt ,8 11,3 10

11 Ses på den samlede befolkningsudvikling er folketallet steget med personer fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 1,8 pct. For de 0-2-årige er niveauet uændret fra 2012 til 2013, idet der er et fald på i alt to personer. Dette er i tråd med udviklingen i 2011, hvor gruppen for første gang i perioden faldt en smule. Det er samtidig en markant ændring i forhold til udviklingen set for aldersgruppen siden 2007, hvor der har været store årlige stigninger. For de 3-5-årige fortsætter periodens vækst fra med en stigning på i alt 4,6 pct. svarende til 158 personer. Antallet af 6-16-årige er fra 2012 til 2013 steget med 3,0 pct., mens antallet af årige er steget med 3,8 pct. svarende til henholdsvis 257 og 416 personer. Den største aldersgruppe, de årige, er fra 2012 til 2013 steget med 1,2 pct. svarende til en stigning på 699 personer, hvilket er den største procentmæssige stigning set siden Det er dog primært personer i alderen år som driver denne vækst, da de er steget med 4,1 pct. fra 2012 til De ældre aldersgrupper, dvs. de årige og 85+-årige, er henholdsvis steget med 2,6 pct. og faldet med 2,2 pct., svarende til 356 personer og -58 personer. Samlet set følger befolkningsudviklingen for kommunen mellem 2012 og 2013 den udvikling, som er set de seneste syv år. Dog med lavere vækstrater for de 0-2-årige og de årige og stigninger for de 6-16-årige og årige. 11

12 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2013 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen løber fra 2014 og frem til 2025, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er gældende pr. 1. januar de respektive år. Der tages udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. I prognosen er det antaget, at den høje fortætning kommunen har oplevet de seneste år fortsætter frem til og med udgangen af 2017 for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et femårigt gennemsnit baseret på opgørelser for Frederiksberg, mens dødshyppighederne i prognosen som udgangspunkt er fastlagt ud fra Danmarks Statistiks landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal som korrigeres for den relative dødshyppighed i Frederiksberg Kommune. Dette skyldes, at levealderen kan variere fra kommune til kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed for de seneste ni år 4. 5 På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i forhold til boligmassen, forstået på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i de fleste andre kommuner. At der i de seneste år er set en fortætning i befolkningen på Frederiksberg er altså en afvigelse fra denne normal. Baggrunden for forudsætningen om fortsat fortætning i prognoseperioden bunder blandt andet i antagelsen om en fortsat urbanisering, hvor en større andel af befolkningen vælger at bosætte sig i byerne. Derudover er der mange store lejligheder på Frederiksberg og et højt gennemsnitligt antal m2 per person sammenholdt med resten af landet, hvilket muliggør, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg indenfor de eksisterende fysiske rammer. Disse antagelser uddybes yderligere i afsnit 10. Nedenstående Figur 7 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år Fra 2012 til 2013 steg befolkningen med 1,8 pct. Der er en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Fra 2013 til 2018 forudsættes en gennemsnitlig årlig stigning på 1,7 pct., som dækker over forskellige stigningstakster i de enkelte år. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning, hvor den største udbygning i perioden forventes at ske i 2014, samt udviklingen i befolkningssammensætningen. I perioden fra 2019 til 2025 forventes en gennemsnitlig årlig vækst på 0,9 pct. Figur 7: Befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune, Følsomhedsberegninger viser, at ændrede vægtninger af dødelig i de årene ikke har nogen mærkbar effekt på befolkningstallet, og der er derfor valgt at bibeholde vægtningen af alle års historik. 5 Middellevealderen baseres på det bredest mulige datagrundlag, dvs. alle tilgængelige data, hvilket er 9 år. Til perspektivering heraf kan oplyses, at København benytter et fireårigt gennemsnit, mens Danmarks Statistik baserer dødelighed på den såkaldte Lee-Carter metode, som er baseret på dødelighedsdata fra , dvs. de seneste 21 år. 12

13 Det samlede befolkningstal forudsættes at være personer højere i 2025 end i 2013, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 15,7 pct. Set i sammenhæng med Danmarks Statistiks forventning til befolkningstilvæksten på landsplan 6 på 3,9 pct. forventer Frederiksbergs prognose en mere markant stigning. Sammenlignes med de fire mest folkerige kommuner, fremgår det af Tabel 5, at der generelt forventes højere befolkningstilvækst i byerne, og særligt i hovedstaden. Tabel 5: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar samt 2025 Ændring i pct København ,1 Odense ,9 Århus ,8 Ålborg ,7 Hele landet ,9 Kilde: Danmarks Statistik FRDK111, og FOLK1 (prognose fra maj 2012) Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, idet fertilitetsfrekvensen er konstant i prognosen. Antallet af døde ventes at falde i det meste af perioden. Dette skyldes færre ældre indbyggere samt en forventning om stigende levealder. 6 Danmarks statistisk forventer i sin prognose fra maj 2012 en stigning på 11,7 pct. for Frederiksberg fra

14 Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra ca. 600 til mere end personer. I hele budgetperioden ( ) forudsættes en positiv flyttebalance i kommunen, som forudsættes at toppe i 2014 med personer. Det ventes en positiv men aftagende flyttebalance i hele prognoseperioden, faldende fra i 2014 til 7 i Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger ventes at ligge på 60 pct. (i 2014 forventes andelen dog at være 65). Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling i hele perioden. Dog forventes fortætningen i den eksisterende boligmasse at være aftagende i perioden. Tabel 6: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året, hvor figur 7. viser primo befolkningstallet pr. 1. januar Antal boliger Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,85 1,67 1,64 1,26 1,34 2,02 2,02 2,02 Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille

15 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den forudsatte befolkningsstigning på personer frem til 2025 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 8 og Tabel 7. Figur 8 Befolkningspyramider 2013 og 2025, antal personer fordelt på mænd og kvinder* 90+ år år år år år år år år år år år år år år år år år 6-10 år 0-5 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder *Uanset fortegn er der tale om antal personer Tabel 7 Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2013, 2017 og 2025 i pct. og antal Forskel Udvikling Forskel Udvikling år , ,2 3-5 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,6 85+ år , ,1 I alt , ,7 15

16 Af Tabel 7 fremgår det at: Samtlige aldersgrupper forventes at stige over hele prognoseperioden til Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt indtil 2018, hvorefter væksten aftager væsentligt i resten af prognoseperioden. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes at stige minimalt igennem hele perioden fra 2013 til 2025, og forholdsvis mindre end de 0-2-årige. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet at være den aldersgruppe, som vil stige forholdsvis mest frem til 2025 samt i budgetperioden. Antallet af unge de årige og årige ventes at stige jævnt i perioden, dog aftagende helt til sidste i prognoseperioden. Antallet af årige forventes at falde i budgetperioden som vendes til en stigning fra 2017 og frem. Antallet af årige ventes at stige jævnt indtil 2020, hvorefter væksten aftager. Antallet af 85+-årige ventes at falde indtil 2019, hvorefter der forventes mindre stigninger indtil Forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbyrden. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men eksempelvis også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 8: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,51 0,51 0,51 0,51 0,51 0,52 0,52 Ældrebrøk 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,25 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,64 0,65 0,65 0,65 0,66 0,67 0,70 Ældrebrøk 0,29 0,30 0,31 0,31 0,32 0,34 0,36 16

17 På Frederiksberg og Danmark som helhed stiger forsørgerbrøken over prognoseperioden, dog i noget mindre på grad Frederiksberg. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 29 pct. af gruppen, der skal forsørges til 36 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg derimod kun forventes at stige fra 24 pct. i 2013 til 25 pct. i Frederiksbergs befolkning er og forventes derved stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Dette indikerer alt andet lige et mindre udgifts- og finansieringspres på Frederiksberg end resten af landet som helhed. Forskellene mellem og ændringerne af forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan er også tydelige, når den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2025 sammenlignes, jf. nedenstående figur 9. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige markant i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 9: Befolkningens aldersfordeling i procent i 70,0 70, og 2025 Frederiksberg og hele landet 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0, , Hele landet 2013 Frederiksberg 2013 Hele landet 2025 Frederiksberg

18 Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt de nyeste distriktsgrænser besluttet af Kommunalbestyrelsen i september Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med indbyggere. Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn. Tabel 9: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. Lindevangskolen , ,0 heraf 6-16 år , ,8 Ny Hollænderskolen , ,8 heraf 6-16 år , ,7 18

19 Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. Skolen på Duevej , ,7 heraf 6-16 år , ,1 Skolen på la Cours Vej , ,8 heraf 6-16 år , ,0 Skolen på Nyelandsvej , ,9 heraf 6-16 år , ,8 Skolen ved Bulowsvej , ,3 heraf 6-16 år , ,6 Skolen ved Søerne , ,2 heraf 6-16 år , ,0 Søndermarksskole n , ,3 heraf 6-16 år , ,9 Frederiksberg Ny Skole , ,0 heraf 6-16 år , ,7 Ukendte adresser , ,6 I alt , ,7 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2013 til 2025 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Skolen på Nyelandsvej oplever den forholdsvis største befolkningsvækst med personer, svarende til en stigning på 16,9 pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Det ses tydeligt af Figur 10, at der forventes stigninger igennem hele prognoseperioden i alle skoledistrikter. Figur 10: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år

20 Sammenligning med prognosen fra 2012 I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2013, statustallet, med skønnet for befolkningens størrelse i 2013, som det var forventet i prognose Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2012 med den nye befolkningsprognose prognosen om 1. januar 2013 I 2012 prognosen var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013 på samlet personer, svarende til 1,4 pct. Den reelle stigning var på personer, svarende til 1,8 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 471 personer mere end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jf. Tabel 10. Tabel 10: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2012 (statustal) 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2013 (FK prognose 2012) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt De for budgettet væsentligste forskelle mellem det prognosticerede og statustallene for 2013 findes i grupperne af 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige samt de ældre borgere over 65 år. Fejlskøn der undervurderer befolkningsudviklingen kan give knaphed i budgetter og kapacitet, idet disse er bundet op på den forventede udvikling i demografien. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2012 prognosen 25 personer for lavt, og har således ramt næsten rigtigt for denne aldersgruppe (afvigelse på 0,3 pct.). For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 48 personer (afvigelse på 0,5 pct.), som igen må siges at være meget præcist. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2012 prognosen har skønnet 35 personer for højt for aldersgrupperne over 64 år (afvigelse på 0,2 pct.). Dette dækker dog over modsatrettede effekter, da især de mere udgiftstunge 85+ årige blev overvurderet med 44 (afvigelse på 1,7 pct.). Dette er dog en forbedring i skønnet siden sidste år, og da denne gruppen ikke er stor, er den generelt vanskelig at fremskrive præcist. Den største afvigelse ses for aldersgruppen år, hvor prognosen har undervurderet med 388 personer (afvigelse på 3,4 pct.). Denne grupper består i høj grad af studerende og kan være svær at forudsige fra år til år. Da denne gruppe må antages ikke at have en umiddelbar økonomisk konsekvens for kommunen, er denne afvigelse ikke så væsentlig til trods for størrelsen. Indirekte er det dog en aldersgruppe som bl.a. efterspørger fritidsfaciliteter, eksempelvis biblioteker. En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2012 prognosen og den nye prognose. Af Figur 11 ses dette års prognose (blå), 20

21 Frederiksberg Kommunes prognose fra 2012 (rød) samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj (grøn). Det højere statustal for 1. januar 2013 betyder en opjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose (parallelforskydning). Herudover er dette års prognose baseret på en historik med en højere fortætning, hvorfor grafen er lidt stejlere. Endelig ses det at stigningstaksten efter budgetperioden følger Danmarks Statistiks prognose, og at denne er stejlere end forventet i sidste års prognose. Figur 11: Sammenligning af prognoser Prognose 2013 Prognose 2012 DST befolkningsprognose Tabel 11 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Forskydningen af knækket et år samt højere stigningsprocent efter knækket betyder, at afvigelserne imellem de to prognoser er størst fra 2017 og frem. De største nominelle ændringer ses for aldersgrupperne årige og årige. For børnene mellem 0 og 5 år betyder den nye prognose kun mindre forskydninger i budgetperioden, men med større stigninger fra 2017 og frem. For aldersgruppen 6-16-årige er 2013 prognosens skøn ligeledes stigende i forhold til sidste års prognose. Efter budgetperioden forventes derfor en markant stigning i antallet. For de 85+ årige i 2013 prognosen ses en højere forventning i hele prognoseperioden i forhold til 2012 prognosen. Differencerne er dog størst indtil 2015, hvorefter de aftager for igen at stige fra Den nye fremskrivning fra DST kommer først til maj og den nuværende indeholder derfor ikke nyeste data. 21

22 Tabel 11: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2013 og årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt prognose 2013 større end prognose 2012 Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Tabel 12 viser forskellen mellem statustallet, og den forventning som Danmarks Statistiks prognose fra maj 2012 (DST) havde til udviklingen i befolkningsantallet på Frederiksberg. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er mindre end Frederiksberg Kommunes, idet det betød en undervurdering på 347 personer, hvilket er 124 personer lavere end FK 2012 prognosen. DST afvigelserne er dog større for de økonomiske tunge børnegrupper, mens antallet af 85+ årige var næsten ens. Det ville derfor have haft en større økonomisk konsekvens, hvis man havde benyttet DST skønnet. Tabel 12: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på aldersgrupper 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2013 (DST prognose sommer 2012) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år år år år år år år år år I alt Figur 12 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2012 til 1. januar 2013, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune og Danmarks Statistik i samme periode. Når der tages højde for, at grupperne ikke indeholder lige mange årgange, har der været sværest at forudsige de årige for både FK og DST. For de 0-2-årige var der som den eneste aldersgruppe modsat fortegn i forventningen for både FK og DST. 22

23 Figur 12: Faktisk og forventet stigning for DST og FK prognose fra 1. jan til 1. jan år 3-5 år 6-16 år år år år år år 85+ år Faktisk stigning Forventet stigning, FK Forventet stigning, DST

24 Perspektivering Udarbejdelse af en prognose indebærer et valg af parametre, som kunne være anderledes. Det foretagne valg er taget, med skelen til bl.a. tendenser vedr. urbanisering, konkrete muligheder for fortætning i den lokale boligmasse, efterspørgslen på boliger samt de udviklinger som forventes af Danmarks Statistik og København, Prognosen fra 2012 ramte som beskrevet ovenfor meget præcist i forhold til statustallet for På baggrund af det gode resultat samt de her gennemgåede tendenser og forhold, er forudsætningerne derfor de samme som i 2012 prognosen 8 med undtagelse af årene efter budgetperioden, hvor der i 2013 prognosen er valgt at vægte flytninger i alle historiske år, således at vækstraterne nærmer sig Danmarks Statistiks. Der er indarbejdet et knæk ud fra en antagelse om, at den voldsomme vækst i befolkningstallet set de seneste år ikke kan fortsætte på helt samme niveau. Der har nu de seneste seks år været en vækst i befolkningen, og det kan med rimelighed diskuteres om det er en forbigående trend. Nedenfor i Figur 13 er vist forskellen på dette års prognose og et scenario af prognosen helt uden et knæk. Figur 13 Prognose 2013 og scenario uden knæk Prognose 2013 Scenario uden knæk Forskellen på de to scenarier opstår ved, at prognosen har forskellige vægtninger af årene for flytteparametrene i prognoseperioden. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012, mens der for årene 2018 og frem er anvendt et niårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1. Af Tabel 13 ses vægtningen for prognosen. I scenariet uden knæk er kun benyttet den øverste af de to parametersæt, hvor årene ikke indgår. Tabel 13 Flytteparameter vægtning af årene for knæk-scenariet 8 Dog benyttes i 2013 prognosen også historikken for

25 Netto flyttebalance vægt vægt Da de to scenarier er ens i budgetperioden, er der ikke økonomisk forskel i budgetperioden. Da differencen stiger i årene efter, vil en fortsat vækst betyde væsentlige kapacitetsmæssige konsekvenser. Det må dog fremhæves, at prognosen, også selvom der ikke er indarbejdet et knæk medfører en massiv vækst i befolkningen i de kommende år. I resten af dette afsnit er der præsenteret en række argumenter for, hvorfor udviklingen i befolkningen set de seneste år, vil kunne forventes at forsætte og understøtte prognosens resultater. Stigningen i befolkningen kommer fra et positiv fødselsoverskud og en positiv nettotilflytning. Da udviklingen i dødsfald og fødsler har været stabil over de seneste år, forventes fødselsoverskuddet blot at følge befolkningsudviklingen og forholdsvist ikke ændre sig mærkbart i forhold til de seneste år 9. De største stigninger i befolkningen er derfor knyttet op på en forventning om, at de flyttemønstre som ses nu, også vil fortsætte. Urbanisering Frederiksberg Kommune er ikke den eneste danske kommune, som har oplevet en markant befolkningsvækst de seneste år. Således har også Århus og København oplevet højere vækstrater siden 2006 end resten af landet, som det ses af Figur 14. Denne vækst i de større byers befolkning, også kaldet urbanisering, er en generel tendens som ses over hele kloden, hvor folk i høj grad vælger at bosætte sig i byområder frem for i landområder. Her gælder specielt, at Danmark har været bagefter sammenlignet med resten af Europa jf. Eurostat, EU's statistiske enhed. Eurostat udgav 30. marts 2012 en opgørelse over fordelingen af landes befolkninger fordelt på beboelse i by og landområder i de 27 EU-lande. Denne opgørelse viser, at kun 24 pct. af den danske befolkning bor i såkaldte storbyområder. Dette er meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet, som er på 41 pct. Det er kun lande som Bulgarien, Litauen og Rumænien som ligger lavere. Mange lande som Danmark ellers ville sammenligne sig med har således en væsentlig større andel af borgere i byområder. Befolkningsvæksten i danske byer er således også den næsthøjeste i Europa, kun overgået af Sverige. Urbaniseringen i Danmark vurderes også som uafvendelig af Ministeriet for By-, bolig- og landdistrikter som forventer, at Danmark i de kommende årtier vil nærme sig EU-gennemsnittet 10. Ministeren udtaler, at han ønsker at understøtte denne udvikling, således at Hovedstaden fortsat skal være førende indenfor både kultur, erhvervs osv. Ministeriet ønsker også, at de største danske byer skal fungere som vækstcentre for resten af Danmarks vækst. Der er derfor nedsat en tænketank Byen 2025, som har til formål at se på fremtidens by og dens mulighed for at være ramme for det gode liv med plads til alle 11. En styrket indsats for Hovedstadsområdets vækst fra statslig side, må alt andet lige forventes at kunne tiltrække flere mennesker, og understøtte tendensen om en fortsat vækst på Frederiksberg. 9 Nominelt stiger fødselsoverskuddet fra 702 i 2013 til i 2025, svarende til 1 pct. af befolkningen. 10 Politiken, søndag d. 17. februar Pressemeddelelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: 25

26 Figur 14 Befolkningsvækst i pct. for København, Frederiksberg, Aarhus samt hele DK ,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% Hele landet København Frederiksberg Aarhus Mulighederne for fortætning I vurderingen af, hvor plausibel en fortsat befolkningsvækst er, skal der også medtages det faktiske potentiale for, at folk har muligheden for at flytte til byerne. Kommunen har et begrænset geografisk areal og muligheden for udbygning af boligmassen er begrænset 12. Dette betyder, at den forventede befolkningstilvækst alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Af Figur 15 og Figur 16 ses antallet af kvadratmeter pr. borger i lejligheder, samt udviklingen i beboersammensætningen i kommunens lejligheder over 120 kvm. i perioden 2007 til Grundet ændret opgørelsesmetode fra Danmarks Statistik kan tallene for 2011 og frem ikke umiddelbart fremstilles i samme graf med tallene fra tidligere år og fremgår kun af Tabel 14. Fra 2011 ændrede Danmarks Statistik intervallerne på kvadratmeterinddelingen af boligerne. Beregningsmetoden betød derfor en mindre stigning i gennemsnitstallene. 12 Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 26

27 Figur 15 Antal m2 per personer i lejligheder ,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 38, Frederiksberg Hele landet København Tabel 14 Gennemsnits antal m 2 per person, lejligheder, Frederiksberg 50,4 49,9 49,4 49,0 50,2 49,7 Hele landet 46,0 46,2 46,2 46,0 48,6 48,3 København 43,3 43,3 43,1 42,6 45,5 44,9 Af Tabel 14 ses, at antallet af kvadratmeter pr. person boende i lejligheder på Frederiksberg har ligget over gennemsnittet for både København og hele landet i alle årene før og efter ændringen af opgørelsesmetoden. Samtidig ses, at tallene har været faldende i perioden. Af Figur 16 ses, at andelen af enlige i lejligheder på mere end 120 m 2. er højere end gennemsnittet for København, også selvom andelen af enlige i de store lejligheder har været marginalt faldende i de senere år. Desuden udgør de store lejligheder i 2012 en større del af den samlede lejlighedsmasse på Frederiksberg end i København. På Frederiksberg er 12,4 pct. af alle lejligheder over 125 m 2, mens denne andel kun er på 6,8 pct. i København. På den baggrund ser det ud til, at der er et fortætningspotentiale i kommunens store lejligheder. 27

28 Frederiksberg København Hele landet Figur 16 Andel Husstande fordelt på størrelse i lejligheder >120 m 2 (store lejligheder) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel husstande fordelt på størrelse, lejligheder>120 m2 8- personer 7 personer 6 personer 5 personer 4 personer 3 personer 2 personer 1 person Da beregningerne i Figur 15 og Tabel 14 er fortaget på baggrund af tal, hvor kvadratmeterstørrelserne af lejlighederne er opgjort i intervaller, er resultaterne baseret på gennemsnitsbetragtninger. For at imødekomme den usikkerhed der ligger heri, kan der beregnes et worst-case scenario, hvor man regner på det lavest mulige kvadratmeterantal. Beregningen er vist i Tabel 15. Her er ligeledes lavet en beregning på, hvad kvadratmeterantallet vil være med prognosens befolkningstal i 2025 og under antagelse om en forventet udbygning af boligmassen, som svarer til den gennemsnitlige vækst set de seneste år. Tabel 15 Minimum gennemsnits m 2 per person, lejligheder, samt Frederiksberg 40,8 40,4 40,0 39,6 41,1 40,8 35,2 Hele landet 42,3 42,5 42,6 42,7 44,7 44,8 København 32,8 33,0 32,9 32,7 35,8 35,4 Resultatet af en sådan beregning bliver, at antallet af m 2 pr. person vil være væsentlig lavere end i dag, men stadig på et niveau, som svarer til København på nuværende tidspunkt. Det er en teknisk beregning, men den giver et billede af, at der stadig er plads til en væsentlig fortætning i den eksisterende boligmasse på Frederiksberg. Udbud af boliger til salg På kort sigt kan en forventning om en øget vækst i kommunen bekræftes af, at der på nuværende tidspunkt er et historisk lavt udbud af boliger til salg på Frederiksberg, som det ses af Figur 17. Samtidig er efterspørgslen efter lejligheder på Frederiksberg høj, hvilket flere ejendomsmæglere bekræfter. 13 Dette billede er i tråd med faldet i udflytningen, samt den øgede tilflytning, som er set siden Frederiksberg bladet, uge

29 Figur 17 Boliger til salg på Frederiksberg Københavns og Danmarks Statistiks prognoser Den tætte geografiske placering mellem Frederiksberg og København forventes på mange områder at understøtte de samme væksttendenser i de to kommuner. Dog er Københavns vækst i højere grad understøttet af en markant boligudbygning. Det giver derfor mening at se på Københavns forventninger til befolkningsvæksten som sammenligningsgrundlag til Frederiksbergs prognose, ud fra den betragtning, at vækstraterne har været ens de seneste år (jf. tabel 16), og at København på sigt forventes at have en større vækst grundet deres mulighed for bygge nye boligområder. I Tabel 16 er vist, hvordan udviklingen i befolkningen har været i København og Frederiksberg, mens Tabel 17 viser Københavns Kommunens og FKs prognose. Endelig viser Tabel 18 Danmarks Statistiks forventning til befolkningsudviklingen i både Københavns Kommune og Frederiksberg i årene Tabel 16 Historiske befolkningsdata København og Frederiksberg KK befolkning Årlig stigningspct. FRB befolkning Årlig stigningspct. Difference pct. point ,2% ,0% 0,3% ,5% ,4% -0,1% ,2% ,3% 0,1% ,7% ,9% 0,2% ,9% ,8% -0,1% ,1% ,1% 0,0% ,8% ,5% -0,3% ,9% ,8% -0,1% 29

30 Som det ses af Tabel 16 har væksten de sidste mange år været meget ens for København og Frederiksberg, med en tendens til, at Frederiksbergs befolkningsvækst har været en smule lavere end Københavns i de seneste fire år. Tabel 17 viser Københavns nyeste prognose og Frederiksbergs 2013 prognose. I budgetperioden er Frederiksbergs vækst lidt lavere end Københavns, men følger samme mønster med lettere aftagende vækst. Tabel 17 Københavns Kommune prognose samt FRB prognosen Københavns Kommune Frederiksberg Prognose 2013 Faktisk folketal Faktisk folketal Samlet stigning i pct. fra ,0% 15,7% Af Danmarks Statistiks forventede befolkningsudvikling for kommunerne ses, at DST forventer et større spænd mellem Københavns og Frederiksbergs vækst. Samtidig ses det, at Københavns Kommunes prognoses stigningsprocenter ligger meget tæt på Danmarks Statistiks prognose. DST kommer først med et nyt skøn for befolkningsfremskrivningen i maj 2013, og de viste tal indeholder derfor ikke de opdaterede statustal for januar 2013, som Frederiksberg prognosen gør. Tabel 18 Danmarks Statistiks prognose for København og Frederiksberg DST Københavns Kommune DST Frederiksberg Faktisk folketal Faktisk folketal Samlet stigning i pct. fra ,1% 11,7% Som det ses af ovenstående afsnit, er der flere tendenser i den nuværende befolkningsudvikling i kommunen isoleret samt en række samfundsmæssige tendenser der peger på, at Frederiksberg som kommune også vil kunne forvente vækst i årene fremover. 30

31 Det sprængende punkt i hele argumentationen for en forventet vækst er som nævnt tidligere, hvorvidt de seneste års flyttemønstre fortsætter. Ses der på befolkningsudviklingen siden 1980 for både København og Frederiksberg i Figur 18 og Figur 19, kan det ses, at befolkningsvæksten har haft tendens til at svinge meget. Fødselsoverskuddet har de seneste ti år været ret stabilt og stigende. Det, der er årsagen til svingningerne i befolkningstilvæksten, er primært til- og fraflytningen 14 til kommunerne. Frederiksberg og København har i overordnede træk haft den samme udvikling siden 1980, dog har København oplevet noget større udsving end Frederiksberg nominelt set. Figur 18 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst København Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst 14 Der er her set bort fra vandringer til og fra udlandet. 31

32 Figur 19 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst Frederiksberg Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Ser man nærmere på disse svingninger, kan der argumenteres for, at de er tæt knyttet til de økonomiske konjunkturer. Således kan man se, at der under økonomisk højkonjunktur følger negativ nettoflytning og under lavkonjunktur en positiv nettotilflytning. Da samfundet stadig er i en situation med økonomisk afmatning, er det stadig usikkert, om fortætningen vil forsætte i samme grad, når der kommer gang i økonomien igen. Men da mange ting er ændret i forhold til tidligere års udvikling, som nævnt ovenfor, er det ikke sikkert, at et økonomisk opsving vil ændre flyttemønstrene tilbage til samme niveau som tidligere år. Trods konjunkturargumentet må der siges at være mange indikatorer, som taler for en fortsat vækst i Frederiksberg også i fremtiden. Hvor kraftig den vil være er dog svær at forudsige. Det er samtidig vigtigt at understrege, at befolkningsprognosers skøn generelt bør tolkes med forbehold jo længere ud i fremtiden skønnet går. Dette hænger sammen med, at beregningerne bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de anvendte forudsætninger, viser sig at være korrekte. Det er først og fremmest skønnet for befolkningsudviklingen på kort sigt, der skal være præcist, da prognosens første fire år udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer. Uanset, vil der stadig være behov for et skarpt fokus på udviklingen, herunder DST nye prognose til maj og den løbende befolkningsudvikling. 32

33 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ni år. De historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 416 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 33

34 Figur 20: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden , som ligger 4 pct. over landsgennemsnittet, hvilket skyldes aldersfordelingen i kommunen. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, således at der er en årlig reduktion i dødeligheden på hhv. 2,0 pct. for mænd og 1,9 pct. for kvinder. 34

35 Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2008 til 2012, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 0,95 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,81 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,13 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 1,02 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 0,99 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,11 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,19 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,19 80 = Kollegieboliger 0,05 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 15 1,06 Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Tilflytning til nye boliger Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 16 : Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,02 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. 15 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 16 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til parcel- og rækkehuse ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg og Vejle. 35

36 Figur 21: Tilflytningsprofiler for boligtyperne 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Ligeledes er denne andel sat til 90 pct. for kollegier, da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner, der flytter ind i kollegierne. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at den ekstreme fortætning, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012, mens der for årene 2018 og frem er anvendt et niårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1, jævnfør Tabel 19. Tabel 19: Flyttebalance og vægtninger Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Vægt Vægt Figur 22 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 36

37 Figur 22: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabel 20 viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i Den største flytteaktivitet er mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Tabel 20: Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner By Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning København Aarhus Gentofte Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Rudersdal Odense Roskilde Rødovre Furesø Helsingør Aalborg Forventet nybyggeri Udviklingen i boligmassen har indflydelse på kommunens samlede befolkningstal, hvorfor forventninger til nybyggeri indarbejdes. Udgangspunktet er Bygge-, Plan og Miljøafdelingens boligbyggeprogram for forventet nybyggeri. De enkelte boligtyper tildeles en husstandsstørrelse og aldersprofil, som beskrevet under afsnittet Tilflytning til nye boliger. 37

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2014 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2014 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning g 2011 Befolkningsprognose 2011 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse Forord 1 Forord Forord Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning, indbyggertal

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2017 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2017 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2016 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2016 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024

Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- &

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE Randers Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012-2024 Samlet folketal pr. 1/1 (prognose fra 2012) 106.000 104.000 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 90.000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN / TEKNIK OG MILJØ Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan Grundlag for udarbejdelse af budget - 10. juni SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD

Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2029 FOR VORDINGBORG KOMMUNE MARTS 2016 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2016-2029 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029

Befolkningsprognose for Egedal Kommune. for årene 2017 til 2029 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for årene 2017 til 2029 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 3% 8% 1% 6% 9% 12% 50% 50% 85+ årige 75-84 årige 65-74 årige 25-64 årige 17-24 årige 6-16 årige 0-5 årige

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Nordborg Havnbjerg Nørreskov Bakkensbro Nydam Augustenborg Fryndesholm Kværs Gråsten Nybøl Rinkenæs Egernsund Dybbøl Ulkebøl Humlehøj Ahlmann Sønderskov Hørup Lysabild Broager

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015

Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016 Befolkningsprognose 2016-2029 Svendborg Kommune, april 2016 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2016-2029 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2016. Spørgsmål

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Befolkningsprognose 2012

Befolkningsprognose 2012 Bilag 1 Befolkningsprognose 2012 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2012... 1 1. PROGNOSEN... 2 2. FORUDSÆTNINGER FOR PROGNOSEN... 3 2.1 FORVENTET BOLIGUDBYGNING FOR HØRSHOLM KOMMUNE... 3 2.2 INDFLYTNINGSMØNSTRE FOR

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en lidt lavere vækst end den forudsatte vækst i sidste års prognose. Notat Sagsnr.: 2012/0002779 Dato: 28. marts 2012 Titel: Befolkningsprognose 2012-2023 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025

ØKONOMI. Befolkningsprognose 2015 til 2025 ØKONOMI Befolkningsprognose 2015 til 2025 Indhold Indledning... 3 Befolkningsprognosen 2015 sammenlignet med sidste prognose.... 3 Forudsætninger for prognosen...5 Udviklingen på aldersgrupper....6 Udviklingen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Allerød kommunes befolkningsprognose blev opdateret i marts 2011. Der blev det faktiske folketal primo 2011 indlæst sammen med den nye boligudbygningsplan. Prognosen tager udgangspunkt i den faktiske befolkningsstatistik

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015-2027 Marts 2015 Dette er befolkningsprognosen 2015-2027 for Glostrup Kommune. Prognosen er udarbejdet af Center for It og Udvikling. Prognosen er udarbejdet med anvendelse af ProPlan

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Befolkningsprognose 2015-2027? Kommunalbestyrelsen, maj 2015 Side 2 af 48 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret bud på den fremtidige befolkningsudvikling. I prognosen

Læs mere