Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk niveau A Dorete Schmidt Rindom Hhx3bc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Dansk kultur og identitet Titel 2 Sprog og kommunikation Titel 3 Ondskab Titel 4 Periode: Romantikken Titel 5 Mediehistorie Titel 6 Litteraturhistorie Titel 7 Tendenser i samtiden Titel 8 Hovedværker Side 1 af 11

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Dansk kultur og identitet Lærere: Maguerita Hvid Spangsberg, Dorete Schmidt Rindom Elevcollager om danskhed Oehlenschläger: Der er et yndigt land H. C. Andersen: I Danmark er jeg født N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst H. C. Andersen: Den grimme ælling Leif Panduro: Uro i forstæderne Anders Bodelsen: Signalet John Max Petersen: En heltedåd Uddrag af: Rushy Rashid: Et løft af sløret Trine Andersen: Skovtur Gnags: Danmark Dokumentar: Ordet fanger Jacob Ejersbo: Nordkraft bd. 1: Junkiehunde Supplerende stof: Hofstedes kulturteorier Diverse kulturteorier om etnocentrisme, kulturrelativisme, stereotyper m.v. Uddrag fra Peter Gundelach: Ind i sociologien om etniske grupper Johannes Andersen: Dansk identitet fra Aau. Lidt teori til filmanalyse 24 klokketimer Forløbet er tvedelt forløb med kort introduktion til den nationale bevidsthed, der rejser sig i romantikken. Dernæst følger en række tekster fra nyere tid (60 erne/70 erne og i dag). Forløbet skal belyse den moderne danske litteraturs refleksion over dansk identitet og kultur, og hvordan det kommer til udtryk i forskellige perioder i litteraturhistorien. Der er fokuseret på, hvordan Danmark og danskheden skildres og hvordan synet herpå ændres over tid, og hvordan mødet mellem forskellige kulturer er med til at belyse den danske kultur. Der er ydermere forsøgt at introducere eleverne for forskellige analyseformer: Analyse af eventyr, dokumentar, skønlitterære tekster m.v. Faglige mål: demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Side 2 af 11

3 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, gruppearbejde, oplæg Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Sprog og kommunikation Følgende sproglige områder er dækket i forløbet: Tal eller tie (FFD) Kommunikationsmodeller og koder (FFD) Replikker og samtale (FFD) Talesprog og skriftsprog (FFD, UMS, SV) Semantiske skemaer (FFD) Sproghandlinger (KF) Sproglige billeder (FFD) Argumentation (UMS) Appelformer (UMS) Områderne er gennemgået med udgangspunkt i følgende bøger: - Faglige forbindelser i dansk (2005) af: Solveg Bennike et. Al (FFD) - Ud med sproget (2007) af: Helle Borup (UMS) - Sprogets veje (2004) af: Agnete Elmose et.al. (SV) - Krydsfelt (2011) af: Berit Riis Langdahl et. al. (KF) Læste tekster til forløbet: Kjell Askildsen Spikeren i Kirsebærtreet En lille nisse rejste Astrid Saalbach: Kødet Katrine Marie Guldager: Vi har allerede aftalt en pris Ludvig Holberg: Fremmedord kan ikke undværes Film o.lign.: Dansk Folkepartis valgfilm 2007 Projektarbejde: 1. I forbindelse med replikker og samtale lavede eleverne tre videosamtaler med fokus på Grices maksimer for effektiv kommunikation og for høflighedsmaksimet (læst i FFD s.20-21) og disses samspil med hinanden. Hver samtale skulle endvidere kunne analyseres ud fra en kommunikationsmodel. De tre samtaler: - Den første skulle indeholde alle maksimer, såvel effektiv kommunikation som høflighed - Den anden skulle kun tage hensyn til effektiv kommunikation - Den tredje skulle bryde med et af Grices maksimer. 2. I forbindelse med skriftsprog skrev eleverne tre tekster om samme situation (fartbøde). De skrev et brev til banken om lån, en mail til forældre om lån, en sms om hændelsen og en facebook-opdatering om hændelsen. Dette Side 3 af 11

4 gjorde, at eleverne fik fokus på forskellen mellem formelt og uformelt skriftsprog. 3. I forbindelse med semantiske skemaer skrev eleverne digte ud fra semantiske skemaer om jul og strand, som de senere reviderede for at få modsætningspar inkluderet i digtene. Disse digte analyserede vi i plenum. Dette blev gjort i stedet for at analysere et allerede skrevet digt af en forfatter. 24 klokketimer Væsentligste arbejdsformer Titel 3 Mål med forløbet: - At analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt. - At anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer Forløbet er tilrettelagt med en kommunikativ vinkel, og fokus er lagt på sprogets værktøjer i kommunikationssituationer. Frem for læsning af mange tekster har undervisningen været overvejende praktisk orienteret. Dvs. at eleverne selv har skullet fremstille tekster/projekter med et givent kommunikativt fokus. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ eksperimentelt arbejde Ondskab Folkevise: Jomfruen og Dværgekongen Af: Bram Stoker Dracula Joh. V. Jensen En vinternat Film: Ondskabens Øjne Erling Jepsen Kunsten at græde i kor Supplerende stof: Ondskabens psykologi fra Psykologiens Veje Freuds personlighedsanalyse. 16,5 klokketimer. Fokus: Et kort forløb inden sommerferien, der fokuserer på, hvad ondskab er, hvad der driver mennesket til ondskab, og hvilke former for ondskab, der findes. Der er forsøgt at finde tekster der historisk favner bredt for at se, hvordan ondskaben, som mennesket besidder, i kunsten ændres. Det ondes skikkelse ændrer sig fra folkevise (rent umenneskeligt), over i det victorianske samfund (halvt menneske, halvt monster), videre til det moderne samfund, hvor det onde ikke er manifesteret i mennesket selv men i en drømmeverden, frem til postmodernismen/i dag, Side 4 af 11

5 hvor det ondes skikkelse sidder i alle mennesker og ikke er inkarneret gennem et unaturligt væsen, men som er i mennesket iboende. Faglige mål: navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere. perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 4 Periode: Romantikken B.S. Ingemann Udi en Gartners favre Urtegaard Adam Oehlenschläger Guldhornene Platon Hulelignelsen Schack von Staffeldt Indvielsen Schack von Staffeldt Platonismus Oehlenschläger: Der er et yndigt land H. C. Andersen: I Danmark er jeg født N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst St. St. Blicher Hosekræmmeren Diverse malerier af Købke, Friedrich, Lundbye, Hansen m.fl. ifm. universal- og nationalromantikken Klip fra The Matrix Per Vers rapfortolkning af Guldhornene Udvalgte eventyr af HCA: Skrubtudsen, Nattergalen, De røde sko, Nissen hos Spækhøkeren Supplerende Materiale: Uddrag fra Litteraturens veje og Litteraturhistorien på langs og på tværs 1800-tallet på vrangen (2:8) Uddrag fra Guld, bog fra Aros om guldalderens malerkunst, som udstilling på museet til udarbejdelse af kompendium om nationalromantik. 36 klokketimer En indføring i romantikken, hvor vi er kommet ind på universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik og poetisk realisme. Forløbet er kronologisk struktureret. Ved nationalromantik har vi primært arbejdet med billedanalyse, og de tre fædre- Side 5 af 11

6 landssange er vi kun ganske kort kommet ind på. Væsentligste arbejdsformer Faglige mål: selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere. Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ skriftligt arbejde/fremlæggelser Titel 5 Mediehistorie Artikler: JP d : Vi har dræbt Charlie Hebdo! (reportage) BT d : Vi har hævnet profeten! (reportage) Berlingske d Tilbage til profeten (kronik) JP d : Kulturkrig i Paris (leder) JP d : Retten til at gøre grin med alting (kronik) Information d : Vi er alle Charlie Hebdo (leder) Kristeligt Dagblad d Et angreb på det frie samfund (leder) Information d : Efter Charlie Hebdo (leder) JP d : Vold virker (leder) Ekstrabladet d : De tikkende bomber (leder) Politiken d : I to årtier har vi styret mod konfrontationen nu har vi fået den (online debatindlæg) Avisforsider: Fra d : Politiken, JP, Berlingske, Information, Ekstrabladet, BT Fra d : Berlingske, Ekstrabladet, Fra d : Berlingske, JP, Information, Ekstrabladet, BT Supplerende stof: Afsnittene om de fem nyhedskriterier, nyhedsgenrer, sproglige virkemidler og mediehistorie i: Olsson & Poulsen (2007): Ryd forsiden! Analysemodeller fra: Asmussen & Fibiger (2012): Den medierede virkelighed Uddrag om terrorisme fra: Bonne Larsen & Smitt: Verden i nyeste tid Dokumentarfilmen De overlevende fra Utøya (2011) Side 6 af 11

7 30 klokketimer Temaet for forløbet om mediehistorie er Terror, og fokus har ligget på angrebene på Charlie Hebdo og i KBH. Hovedværket har bidraget til diskussionen om, hvorvidt terrortruslen er udefrakommende eller indefra stående, og om vi overhovedet kan tale om islamister som udefrakommende. Målet har været at lære eleverne forskellen på særligt omnibusaviser og tabloidaviser, både i vinkling og sprog, når aviserne skal dække historierne om terroren i Europa. Eleverne har derved lært at holde sig kritisk til mediernes dækning. Det er gjort både gennem informerende artikler, opinionsartikler og avisforsider. Det historiske kommer i spil gennem analysen af dokumentaren De overlevende fra Utøya, hvor vi har set på, hvordan TV-mediet adskiller sig fra avismediet. Faglige mål: demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/oplæg/skriftligt arbejde/ Titel 6 Litteraturhistorisk forløb Barok: Kingo Keed af Verden Kjer ad Himmelen Anders Bording Fødselsdagsdigt til Frederik III Malerier: Pieter Claesz Vanitas-Stilleben og David Bailly Vanitas Stilleben Oplysningstiden: Af: Holberg Om den naturlige lighed mellem alle mennesker Af: Holberg: Nils Klims underjordiske rejse Maleriet Kunstnerens datter ved sit skrivebord af Pehr Hillestrøm Af: Holberg Jeppe på Bjerget Romantikken (gennemgået under Periode ) Det moderne gennembrud: Af: J.P. Jacobsen Mogens Henrik Ibsen Et Dukkehjem (Hovedværk) Af: Herman Bang Lidt om dansk realisme Side 7 af 11

8 Henrik Pontoppidan Ane-Mette Det folkelige gennembrud: Martin Andersen Nexø Lønningsdag Jeppe Aakjær Jens Vejmand Mellemkrigstiden: Tom Kristensen Det blomstrende Slagsmaal Edvard Munch Skriget og andre malerier fra andre ismer i perioden Filippo Marinetti Det futuristiske Manifest Emil Bønnelycke Aarhundredet Efterkrigstiden: Af: Karen Blixen Den afrikanske Farm (Storken) Martin A. Hansen Roden Peter Seeberg Støvsuger 60 erne: Klaus Rifbjerg Terminologi Klaus Rifbjerg Det er blevet os pålagt 70 erne: Vita Andersen Hun ser godt ud Vita Andersen Hvad tror du jeg tror 80 erne: Michael Strunge Skråt op Michael Strunge Det kommende 90 erne: Diverse postmodernistiske malerier og billeder af postmodernistisk arkitektur Jan Sonnergaard Polterabend Ibsen, Et Dukkehjem I forbindelse hermed er filmatiseringen af stykket set. Supplerende materiale: Sørensen og Rangvid, ibog: Brug litteraturhistorien Litteraturens veje Liv Thomsen: 1800-tallet på vrangen Liv Thomsen: Digtere, divaer og dogmebrødre 45 klokketimer Fokus har været på litteraturens og kunstens historie fra barokkens institutionaliserede kunst til 90 ernes postmodernisme. Side 8 af 11

9 Der er særligt lagt vægt på det faglige mål om selvstændigt at lave en relevant og metodisk analyse og fortolkning af teksterne og disse følgende mål: perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 7 Tendenser i Samtiden Kort intro til Claus Beck-Nielsen med billeder mv. ifm. opstart af forløbet. Erling Jepsen Kunsten at græde i kor (2001) repeteret. Læst ifm. forløbet Ondskab. Marie Louise Kjølbye Hemmeligheder er sønderjysk tortur. Interview med Erling Jepsen Af: Knud Romer Den som blinker er bange for døden (2006) Georg Græsholt Kære Knud (Åbent brev til Romer i Weekendavisen) Theis Ørntoft I nat, i år (2014) Theis Ørntoft Jeg analyserer samfundene med min kritiske bevidsthed (2014) Theis Ørntoft Lad os sige, partipolitik endnu er en realitet (2014) Lone Hørslev Personpåkørsel, Valby station 4/ (2012) Lone Hørslev Når jeg ser (2012) Af: Christina Hagen 71 breve til M (2010) Covers til Lone Hørslevs Lige mig (2007) og Sorg og camping (2011) Casper Christensen, Frank Hvam Klovn: Nina, kære Nina (2006) Supplerende stof: Andreasen m.fl. (2014): Fem års litteratur Christensen og Jensen (2008): Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur. Behrendt og Bunch (2015): Selvfortalt. Autofiktioner på tværs_ Prosa, lyrik, teater og film. Svensk artikel om Yahya Hassan. Centrale begreber: Behrendts begreb Dobbeltkontrakten Side 9 af 11

10 Helt Haarders begreb Performativ biografisme Meyrowitz begreb middle region ifm. Goffmans front stage og back stage Begrebet Autofiktion. Yahya Hassan Digte (2013) I forbindelse hermed: Af: Louisse Østergaard Ord (2014) Atena Farrokhzadd: Hans raseri hyllas av danska rasister (2014) fra Aftonbladet. 15 klokketimer Forløbet er struktureret på den måde, at der er arbejdet med performativ biografisme og autofiktion som overordnet tendens i nyeste tid. Herunder er der arbejdet med 4 forskellige tematiske tendenser: Apokalypsen, Køn, krop og seksualitet, Hjemstavn og Kulturmødet. Klovn er brugt som en case ifm. Performativ biografisme og feedbackkredsløbet mellem værket og parateksten. Faglige mål, der er arbejdet med i forløbet: udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Titel 8 Hovedværker Hovedværk nr. 1: Jakob Ejersbo Nordkraft bd. 1 (kultur) Hovedværk nr. 2: Erling Jepsen Kunsten at græde i kor (ondskab) Hovedværk nr. 3: 4 eventyr af HCA: Nattergalen, Skrubtudsen, De røde sko, Nissen hos Spækhøkeren (Periode: Romantikken) Hovedværk nr. 4: Dokumentar De overlevende fra Utøya (2011) (Mediehistorie) Hovedværk nr. 5: Henrik Ibsen Et Dukkehjem (Litteraturhistorisk forløb) Hovedværk nr. 6: Yahya Hassan Digte (Tendenser i samtiden) Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Side 10 af 11

11 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 11 af 11