Ældre og alkohol - måltettet indsats
|
|
|
- Erling Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU
2 Take home messages Alkohol er et ofte overset problem hos ældre Et stigende problem for samfundet Misbrug i længere tid (end hos yngre) Psykosociale konsekvenser mindre (end hos yngre) God prognose for målrettet korttidsbehandling (?)
3 Politiken, 1. marts 2015
4 At blive ældre alkohol tåles mindre Klotz: Drug Metabolism Reviews, 2009 Inge Olsen: Lægemiddellære, Munksgaard
5 Alkohols omsætning P450 (CYP2E1) Ethanol Acetaldehyd Acetat alkohol dehydrogenase acetaldehyd dehydrogenase
6 Med alderen P450 (CYP2E1) Ethanol Acetaldehyd Acetat alkohol dehydrogenase acetaldehyd dehydrogenase
7 Konsekvens En genstand omsættes langsommere + fordeler sig i en mindre del af kroppen, så Drikker man med sammen hastighed som tidligere bliver man mere fuld og kroppen påvirkes mere af alkohol
8 Cancer i spiserør, tarm, prostata, mm. Hjertekarsygdomme Konsekvenser Arrytmier, cardiomyopatier, hypertension Pancreas/bugspytkirtlen Diabetes, pancreatitis Leversygdomme Mavesår Demens Psykiske lidelser Depression, angst Fald, frakturer, subdurale hæmatomer mm. Interaktioner med en lang række præparater: Mavesårsmedicin Blodfortyndende medicin Smertestillende medicin Psykofarmaka..
9 Jamen, skaderne kommer først efter lang tid, eller Holmes et al, Drug and Alcohol Dependence, 2012
10 Bjørk et al, Ugeskr Læger, 2006:168; !
11 Bjørk et al, Ugeskr Læger, 2006:168; !
12 Forbrug af alkohol
13 Befolkningen Mandag Morgen, 13. december 2010, tillæg om sund aldring (Ældrestyrken) Kaare Christensen et al, Lancet, 2009
14 Hvorfor? Den yngre der bliver ældre Den midaldrende der har fortsat sit forbrug Den ældre der får et alkoholproblem?
15 Ældre med alkoholproblemer er en meget sammensat gruppe Aldringsprocesser udvilkes forskelligt Livsstilsfaktorer Sygdomsforekomst Fra kopi Til unikum
16 Psykosociale problemer (2530 patienter i behandling, alk.amb. på Fyn) 60+ årige sammenlignet med unge og midalderende: Flere kvinder (36%) Samboende (55%) Økonomisk sikret (arbejde eller især pension) Familie opfordret personen til behandling (har netværk) Højere debutalder for alkoholproblemer (midt-40) Drukket flere år før behandling (ca. 17 år) Livstidsproblemer med angst og depression = yngre Færre selvmordstanker og forsøg Nielsen et al, Dan Med Bul, 2010
17 Behandling Mange studier forskellige behandlingsformer Få hvor ældre har deltaget, eller hvor data fra ældre er specifikt publiceret
18 Konklusion De demografiske forandringer vil bevirke et øget antal ældre med alkoholproblemer (alt andet lige) Konsekvenserne ved høj alkoholindtagelse er mange Viden om behandling af ældre med alkohol problemer er begrænset, herunder behandlingsrespons Behov for data om passende behandlingsmuligheder for ældre
19 Konklusion Ældre har en anden problemprofil sammenlignet med yngre alkoholikere, andre behandlingsbehov og måske andet respons på forskellige former for behandling Ældre oplever forskellige tab: tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, venner, familie, måske tidligere aktiviteter (fra udvikling til afvikling) Behandling som er kortvarig og adapteret til ældres behov?
20 Elderly Study Målrette behandling til ældres behov
21 Formål med Elderly-studiet At undersøge 2 ambulante behandlinger til ældre med alkohol Kort intervention: Motivational Enhancement Therapy (MET) Udvidet intervention: MET + Community Reinforcement Therapy (CRA) adapteret til ældre
22 Design og inklusion Randomiseret kontrolleret international multi-center undersøgelse Ambulant behandling 3 lande deltager Danmark: 400 patienter (Odense, København og Aarhus) Tyskland: 400 patienter (München og Dresden) USA: 200 patienter (Albuquerque, New Mexico)
23 Design og inklusion Randomiseret kontrolleret international multi-center undersøgelse Ambulant behandling 3 lande deltager Danmark: 400 patienter (Odense, København og Aarhus) Tyskland: 400 patienter (München og Dresden) USA: 200 patienter (Albuquerque, New Mexico)
24 Deltagere Inklusionskriterier 60 år AUD ud fra DSM 5 kriterierne Eksklusionskriterier Psykose Svær depression Selvmordstanker, - adfærd Mani 1. Mild: 2-3 symptomer 2. Moderat: 4-5 symptomer 3. Svær: 6+ symptomer 1. Alkohol indtages i større mændger end planlagt 2. Ønske om reduktion/kontrol af alkoholindtagelse 3. Meget tid brugt på at skaffe/drikke/ komme sig 4. Trang (Craving) 5. Alkohol => forsømmelser (arbejde, skole, socialt) 6. Opgivelser af aktiviteter pga alkohol 7. Fortsat indtag trods sociale, interpersonale konsekvender 8. Gentagne situationer med risiko for fysisk skade 9. Fortsat brug trods fysiske og/eller psykologiske skader 10. Toleranceudvikling (mere for at opnå effekt) 11. Abstinenser (symptomer drikker for at undgå disse) Svære kognitive problemer (inkl. demens i sværere grad)
25 Design, interventioner og målinger N = 500 Patienter N = 500 MET MET CRA adapteret t 0 4 uger t 1 8 uger t 2 t 3 t 4 Opfyldes in-/eksklusion kriterier? 4 uger 12 uger 26 uger 52 uger Umiddelbare effekt af MET Umiddelbare effekt af MET+CRA adapteret Effekt af MET og MET+CRA adapteret Langtidseffekt af MET og MET+CRA adapteret
26 MET 4 sessioner 1 session/uge Manualiseret Interventioner
27 MET Session 1: Engagement af deltageren + involvering af SO Session 2: Personlig feedback og fremkalde/opbygge forandring Session 3: Fortsætte/konsolidere forandring og planlægning for fastholdelse af forandring Session 4: Udvikling af (konkret) plan for fastholdelse af forandring + involvering af SO
28 CRA 8 sessioner planlagt individuelt bygger på plan udviklet under MET Mål: Gøre (alt) andet end alkohol mere attraktivt Eliminerer alkohol ( reinforcement (forstærkning)) Øge ædruelighed ( reinforcement )
29 CRA 5 moduler Craving og trang Affektive problemer ( depression ) Social og rekreative muligheder Sociale sammenhænge (uden alkohol) Aldring En række teknikker Motivation Prøveperiode med ædruelighed - Analyser af adfærd (tanker, følelser) Øge reinforcement via målinger, konkretiserer Øve coping-strategier, involvering af netværk (SO, significant other(s) )
30 Interpersonale relationer sociale liv livsomstændigheder fysisk og psykologisk helbred
31 Medicin Anti-alkohol medicin er tillagt skal blot registreres Acamprosat Nalmefene/Naltrexon Reducerer lyst Reducerer glæde/belønning Reducerer tab af kontrol Eksponering Drikker Tilbagefald Disulfiram Frygt for at blive syg Disulfiram Bliver syg
32 Så, kort fortalt. Motivation + plan, herefter gør det selv Eller Motivation + plan + hjælp til at føre planen ud i livet Virker det?
33 Succes-kriterie Primære % deltagere abstinente eller med kontrolleret indtag (= max promille 0,5 i de sidste 30 dage op til 6 mdr efter behandlingsstart): mindst 50% i MET og 60% i MET+CRA Sekundære % deltagere abstinente Behov behandlet i CRA % fuldførte behandlinger Brug af sundhedsvæsen Livskvalitet
34 Målinger Alkoholforbrug, afhængighed Form90, Alcohol Dependence Scale, Drinker Inventory of Consequences Motivation Trang 3 likert skalaer: Vigtighed, tillid, parathed Penn Alcohol Craving, Alcohol Abstinence Self-Efficacy Psykologisk parametre og livskvalitet Brief Symptom Inventory, WHOQOL, Personal Happiness Form Behandling, kompliance Mål for behandling, tilfredshed med behandling
35 Baseline 123 deltagere Kvinder 32% Mænd 68%
36 Antal deltagere Alder Mænd
37 Antal deltagere Alder Kvinder
38 Uddannelsesniveau % yr or less 8-10 yr High school or higher 7 år eller mindre 8 10 år 10 år +
39 Indkomst % I arbejde Arbejdsløs Pension Førtidspension Mænd Kvinder
40 % Alder ved første symptom på alkoholafhængighed Mænd Kvinder < 25 år år 45+ år
41 % Afhængighed Alcohol Dependence Scale Ingen tegn Lavt niveau Intermediært niveau Substantielt niveau Svært niveau Mænd Kvinder
42 % Trang Penn Alcohol Craving Scale In I den the sidste last uge: week: How Hvor often tænkt på at thinking drikke alkohol about drinking Mænd Kvinder
43 % Trang Penn Alcohol Craving Scale How I den sidste much uge: time spent Hvor meget on thinking tid brugt about drinking til at tænke på at drikke alkohol ingen 45 minutter minutter 180+ minutter Mænd Kvinder
44 Genstande/dag Drikkemønster Form 90, baseline 8 7 Ca. 3 uger Dage før baseline
45 % Motivation for forandring Vigtighed Mænd Kvinder
46 % Motivation for forandring Parathed Mænd Kvinder
47 % Motivation for forandring Tillid Mænd Kvinder
48 % Mål for behandling Afholdenhed Nej Ja Mænd Kvinder
49 Meget foreløbige konklusioner Overvejende mænd, men stigende antal blandt kvinder med stigende alder Bedre uddannet end aldersvarende baggrundsbefolkning På pension eller førtidspension Debut typisk tidlig/midt-40 rene Lav til intermediær afhængighed (ADS) Trang i nederste kvartiler (PACS) Alkoholindtag reduceret før baseline/behandlingsstart Meget motiveret men kun lidt tillid til at mål kan nås Mål: ca. 50% af kvinder sigter mod afholdenhed mod ca. 30% blandt mænd
50 Tidsperspektiv Startet januar 2014 sidste deltager inkluderes slut marts 2016 => sidste måling af effekt: oktober 2016 (6 måneder) og april 2017 (12 måneder) Første resultat, virker behandling? foreligger forår 2017
51 Take home messages Alkohol er et ofte overset problem hos ældre Et stigende problem for samfundet Misbrug i længere tid (end hos yngre) Psykosociale konsekvenser mindre (end hos yngre) God prognose for målrettet korttidsbehandling (?)
52 Tak for opmærksomheden
Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg
Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen
Alkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD
Alkohol og ældre Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Politiken, 1. marts 2015 Konklusion: alkohol og ældre Alkohol er et (ofte) overset problem Stigende problem God prognose for behandling (?)
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning [email protected]
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 [email protected]
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?
ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager
Alkoholforbrug og -misbrug
Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 [email protected] Lederkursus,
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
VORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Arbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
At være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov [email protected] www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Screening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 [email protected] Lederkursus,
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
KL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.
Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København [email protected] Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug
Har du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
OM ALKOHOL. Fakta om alkohol
OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?
Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
MAPP MAPP-KONFERENCE 2009
SUND SPISNING PER SMS MAPP-KONFERENCE 2009 Alice Grønhøj & Tino Bech-Larsen FORMÅL At undersøge: om SMS-dagbog og feedback kan få skoleelever (11-12 år) til at spise mere frugt og grønt om effekten varierer
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Temadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Alarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. [email protected]
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Træthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Angst hos børn og unge
PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer
Hjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Psykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?
FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Sjælland LÆNKE-AMBULATORIERNES TILBUD Vores tilbud...
Borgeren skal opleve reel involvering!
Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende
Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Gode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Depressioner: Er de sekundære eller primære. Modeller og kliniske implikationer
Depressioner: Er de sekundære eller primære Modeller og kliniske implikationer En kontinuumforståelse af depression Kognitive symptomer (f. eks. håbløshed) Følelsesmæssige symptomer Diagnosegrænse Kropslige
Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?
Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel
Sociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse)
Hvordan holdes de fugtige tørre? (efter indlæggelse) Addiktiv Sygepleje 11. Nov. 08 Klinisk Sygeplejespecialist Palle Bager Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus Agenda Problem, planlægning, valg Selve undersøgelsen
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse [email protected] Alkohol-kemi Kalorisk værdi
SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)
JARMERS PLADS VESTER VOLDGADE NR. 2, 2. SAL 1552 KØBENHAVN V [email protected] WWW.ADVICEAS.DK T: 3342 2100 F: 3342 2199 CVR-NR: 20 21 22 09 ADVICE A/S LEDELSES- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING SUNDHEDSSTYRELSEN,
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
