40 år SØIK 40 ÅR. Kampen mod grådighed fylder. Anklagemyndighedens specialstyrke, SØIK, fejrer jubilæum på en bølge af succes. 5.

Transkript

1 5. november 2013 SØIK 40 ÅR Kampen mod grådighed fylder 40 år Anklagemyndighedens specialstyrke, SØIK, fejrer jubilæum på en bølge af succes Nede i pengeoverførslen Western Union under Buen i København står en 20-årig mand i hættetrøje og fumler med et kreditkort. Med venstre hånd trækker han hætten over hovedet. Med højre overfører han tre millioner kroner til en bank i Abu Dhabi. Medarbejderen i skranken studser: Hvor har fyren den slags penge fra? Et øjeblik senere bipper en mail ind hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og meddelelsen om mulig økonomisk kriminalitet dirigeres videre ind i specialstyrkens visitationssystem. Måske skal underretningen analyseres i

2 2 SØIK 40 ÅR Hvidvasksekretariatet eller på et tidspunkt efterforskes i Finansgruppen. Måske skal mistanken sendes ud af huset til efterforskning i en politikreds, hos SKAT eller i en anden kontrolmyndighed. Eller måske skal tippet bare dumpes, fordi der ikke er beviser for kriminalitet. Uanset hvad der skal ske, går et sorteringsberedskab automatisk i gang, hver gang en af årets underretninger om usædvanlige økonomiske transaktioner bipper ind hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som er enhedens officielle navn. Tårnhøj profil SØIK s kamp mod organiseret plat, svindel og grådighed er blevet væsentligt skærpet gennem specialstyrkens 40-årige historie. I starten byggede indsatsen mest på nogle få efterforskeres talent og erfaring med traditionelle bedragerisager fra sidste århundredes opdagelsespolitiet. I dag kæmpes kampen målrettet, koordineret og efter systematiske efterforskningsmetoder af en moderne organisations over 100 politifolk, jurister og konsulenter, støttet af en tværgående stabsfunktion og administrativt personale. Kælenavnet Bagmandspolitiet hænger dog ved i offentligheden. Specialstyrkens virke har ikke altid været uden for diskussion i offentligheden. Selv om enheden i begyndelsen havde succes i forhold til åger og pantebrevskriminalitet, endte flere af de mest markante sager i 1980 erne med symbolske bøder og frikendelser. Men i dag har SØIK langt mere rygvind i offentligheden, fordi specialstyrkens anklagere i langt de fleste tilfælde får medhold i retten, og fordi finansjonglører dermed ikke længere ustraffet lykkes med at trylle private og offentlige million- og milliardbeløb ned i egen lomme. For nylig har landets medieforbrugere kunnet notere, at det først efter fem års afsoning for groft bedrageri er lykkedes finansmanden Klaus Riskær Pedersen at blive løsladt, under forudsætning af at han ikke begår ny kriminalitet de kommende tre år. Næsten samtidig har medierne dækket anklagemyndighedens nyeste tiltale mod den bedrageridømte tidligere direktør for IT Factory, Stein Bagger. Og senest er specialenheden atter gået i kødet på en række bankdirektører fra blandt andet EBH Bank, der i foråret 2013 blev dømt for at udnytte det økonomiske opsving i nullerne til ulovlige kursmanipulationer og insiderhandel. meler deres egen kage Sideløbende med højtprofilerede mediesager som dommene over ejendomsspekulanten Steen Gude i Stones Invest og den fallerede ejendomsmatador Kenneth Schwartz Thomsen sætter SØIK hvert år juridisk spot på en underskov af anden organiseret økonomisk kriminalitet. Specialstyrkens ledelse og medarbejdere må gribe et utal af hel- og halvfabrikerede efterretninger i luften. De fleste spilles videre af en gruppe juridiske playmakere i den strategiske ledelse og af styregrupper senere i forløbet enten ud af banen, til andre spillere eller for de mest markante og principielle sagers vedkommende direkte mod målet i byretten. Hver mandag mødes SØIK s ledelsesgruppe og vurderer ugens indkomne anmeldelser. Sagerne visiteres ud fra en vurdering af forbrydelsernes grovhed, bevisernes tyngde, sagernes principielle betydning og enhedens aktuelle ressourcer. I de næste lag afgør en styregruppe, en projektgruppe, en projektleder og en anklager, om de udvalgte sager i praksis er egnet til efterforskning, og prioriterer dermed de konkrete aktiviteter.

3 3 Generelt skal vi jo gøre op med personer, der systematisk meler deres egen kage på andres eller samfundets bekostning, men specifikt er den strafferetlige oprydning efter finanskrisen påtrængende lige nu, fortæller SØIK s chef, statsadvokat Jens Madsen. Idioterne på første sal Når en sag først er visiteret til behandling i SØIK, forberedes efterforskningen i en af organisationens to juridiske afdelinger. Første afdeling behandler sager om finanssvindel, overtrædelse af konkurrencelovgivningen, piratkopiering, overtrædelse af ophavsretten, cybercrime, korruption og EU-svig. Dertil kommer traditionelle økonomiske forbrydelser som skyldnersvig, underslæb, mandatsvig, bedrageri, groft skattesvig m.m. Styregruppen holder de underliggende projektgruppers mandskab fast på tidsplan og resultater. For at udnytte ressourcerne optimalt organiseres processen, så politifolk og anklagere efterforsker og rejser tiltale i et tæt samarbejde. Juristerne, der ved, hvad der kræves i retten, er med fra starten. Før Bagmandspolitiets oprettelse i 1973 arbejdede efterforskere og jurister adskilt, og forholdet mellem dem var ofte ikke på toppen. Idioterne sad på første sal og politifolkene nedenunder, fortæller vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen og fortsætter: Organiseringen i adskilte faggrupper betød, at politifolkene typisk efterforskede en sag på egen hånd i nogen tid. Derefter pakkede de sagen og sendte den ovenpå. Anklagerne meddelte så kort efter, at politiets materiale var ubrugeligt i retten. Og så kunne det hele starte forfra. I dag har grupperne et fint forhold, og vi har systematiseret samarbejdet mellem politifolk og jurister hele vejen fra efterforskningens start, til dommerens hammer falder, siger Henrik Helmer Steen. Generelt skal vi jo gøre op med personer, der systematisk meler deres egen kage på andres eller samfundets bekostning, men specifikt er den strafferetlige oprydning efter finanskrisen påtrængende lige nu, fortæller SØIK s chef, statsadvokat Jens Madsen. Fokus på børs, finanskrise og kædesvig Specialenhedens aktuelle fokusområder er især børskriminalitet og finanskrisens kursmanipulatorer. Også de ansvarlige for de mangekantede i den blå luft -lånefinansierede ejendomsbytninger til kunstigt opskruede priser er under lup. Et tredje højtprioriteret område er fænomenet kædesvig, en form for moderne selskabstømning. Vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen Før Bagmandspolitiets oprettelse i 1973 arbejdede efterforskere og jurister adskilt, og forholdet mellem dem var ofte ikke på toppen. Kædesvig begås typisk af underleverandører til servicevirksomheder. Virksomhederne kan for eksempel udføre rengøring, hjemmepleje eller lignende for private, kommuner, regioner eller staten. Kriminalitetens mønster er, at underleverandørerne, der ikke selv har ansatte, hyrer endnu en underleverandør, som måske hyrer én til. Den sidste underleverandør lønner sine ansatte kontant uden moms- og skattetræk. Når arbejdet så er udført og betalingen modtaget, hæves moms og skat kontant eller overføres til konti i udlandet. Derefter lukkes selskabet populært kaldet skraldespandsselskabet uden afregning med SKAT. Hele kædekonstruktionen har til formål at sløre moms- og skattesvindelen. Bonnie og Clyde og internettet En af de stigende udfordringer for SØIK er forbrydelser begået ved brug af internettets grænseoverskridende muligheder. I faggruppen Intellectual Property Rights, populært forkortet IPR, leder vicestatsadvokat Erling Vestergaard slagets gang mod blandt andre varemærkepirater og ophavsrettighedstyve. Forbrydere, der sidder med deres pc et ukendt sted i verden og styrer salget af falske Gucci-tasker på nettet eller tjener penge på at sælge adgang til en ulovlig streaming af en boksekamp mellem Mikkel Kessler og Carl Froch. Som samfund må vi gøre os klart, at begrebet nationalstat er ophævet inden for itkriminaliteten. Skal vi opklare forbrydelser på internettet, må vi hurtigt have styrket det internationale politi- og myndighedssamarbejde og hurtigt give politiet øget adgang til efterforskning over grænserne i cyberspace, siger Erling Vestergaard. Vestergaard udlægger forbrydelsens logik, der ifølge ham altid drejer sig om at udnytte sidste nye teknologi: For 75 år siden udnyttede Bonnie og Clyde, at amerikanske biler havde fået V8- motor og var blevet hurtige og stabile. Parret kørte kilometer i seks stater, røvede to banker for 402 dollars og blev skudt

4 4 SØIK 40 ÅR I de senere år har SØIK rekrutteret medarbejdere med viden og erfaring fra den finansielle sektor blandt andre specialkonsulent Lea Mortensen, der er bankuddannet. af politiet i Louisiana. Det hele varede seks dage, hvor de profiterede af, at politiet kun måtte forfølge dem til statsgrænsen mod Texas. Den mulighed hørte op for alle forbrydere, da FBI blev oprettet, siger Erling Vestergaard og understreger sin pointe om, at politiet i forbindelse med grænseoverskridende it-kriminalitet også bør have grænseløse rettigheder til efterforskning og retsforfølgning. Problemet er, at ukraineren, der med en pc i Kiev stjæler en halv million dollars ved at hacke sig ind i en bank i Kentucky, ligesom Bonnie og Clyde udnytter den nyeste teknologi og politiets begrænsninger. Point taken? spørger han og vender tilbage til sit kontor i IPR-gruppen. SØIK arbejder målrettet på at opspore og kon fiskere udbyttet fra økonomiske forbrydelser. Vicestatsadvokat Per Fiig er leder af den afdeling, der særligt går efter de gemte formuer. Færten af en forbrydelse SØIK s anden juridiske afdeling laver ud over efterforskning også økonomisk analyse og efterretningsarbejde. Sporingsgruppen og det såkaldte Hvidvasksekretariat tager sig af at analysere og efterforske hvidvask af udbytte fra strafbare forhold og opspore penge til terror. I denne søjle behandles også langvarige internationale straffesager, navnlig om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. I Sporingsgruppen er medarbejderne trænet til at få færten af økonomiske forbrydelser på baggrund af spinkle ledetråde fra banker eller tips fra udenlandsk politi. De skal ikke selv opklare sagerne, men udbore dem og komme med efterforskningsoplæg til andre. For eksempel til SØIK s første søjle, til en kontrolmyndighed som SKAT eller til en politikreds. I Sporingsgruppen er medarbejderne blandt andet eksperter i at regne ud, hvor folk skjuler deres sorte penge og andre kriminelle udbytter. Det kan være i kunst på væggene, i sommerhuse i udlandet, racerbiler, tilgodehavender, forudbetalinger eller i en dyr vinkælder, fortæller vicestatsadvokat Per Fiig, der leder afdelingen. Og så deltager de også i vores spektakulære beslaglæggelser, der som regel foregår på baggrund af underretninger fra andre landes politi. Som da vi for et par år siden konfiskerede et fly efter et tip om en gruppe kriminelle hollændere, der var nødlandet i Nordjylland. Og sidste år, da vi fik fat i en helikopter, som nogle finske kriminelle havde chartret ud til passagertransport mellem Esbjerg og olieboreplatforme i Nordsøen. Alene i løbet af 2012 har Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen medvirket til, at kriminelle personer og netværk samlet set er blev idømt 42 års fængsel, og at politiet har kunnet beslaglægge i alt 420 millioner kroner. Dermed udgør de to team formentlig den bedste økonomiske forretning i den danske Statsforvaltning. Folkedrab i Rwanda Da SØIK i nytåret 2013 overtog opklaring og retsforfølgning af internationale forbrydelser med relation til Danmark, knopskød styrken med 15 medarbejdere og rundede dermed 122 mand. Hertil kom tilføjelsen af bogstavet I for International, så den interne forkortelse SØK nu er blevet til SØIK. Det mest aktuelle eksempel på retsforfølgning af internationale forbrydelser i Danmark er sagen mod skoledirektør Emmanuel Mbarushimana, der i 1990 erne flyg tede fra Rwanda til Danmark og fik opholds- og arbejdstilladelse under falsk navn. I mange år boede og arbejdede han upåagtet i nærheden af Roskilde. Men i 2010/11 blev han identificeret af vidner som en af de personer, der havde ansvaret for massenedslagtninger af tutsier i Rwanda. I sommeren 2012 besluttede Justitsministeriet, at han kunne udleveres til retsforfølgning i Rwanda. Og netop i disse dage afgør Højesteret, om udleveringen skal gennemføres. Udleveres han ikke, vil han få sin sag behandlet i Danmark. Alt i alt spænder SØIK s opgaver vidt: Fra bedragerisager i Jylland, børskriminalitet i København, selskabstømning i Nordsjælland over folkemord i Rwanda til en sag om terrorpenge i Israel. Glistrup første sag Det særlige politikorps mod bagmænd startede ellers sin historie noget mere ydmygt i november Her var økonomisk kriminalitet især rettet mod private. Oprindeligt var det udlejere af lejligheder, som krævede ulovligt opskruede huslejer og modtog penge under bordet for at rykke folk frem i huslejekøen, der skabte grundlag for oprettelse af den nye specialenhed. I den spæde start var SØIK s mål pantebrevshajer, som udstedte yderligtliggende pantebreve med tvivlsom sikkerhed i tagskægget. Og det var ågerkarle, som lånte godtroende danskere penge mod en rente på op til 25 procent.

5 5 Det mest aktuelle eksempel på retsforfølgning af internationale forbrydelser i Danmark er sagen mod skoledirektør Emmanuel Mbarushimana, der i 1990 erne flygtede fra Rwanda til Danmark og fik opholds- og arbejdstilladelse under falsk navn. I mange år boede og arbejdede han upåagtet i nærheden af Roskilde. Men i 2010/11 blev han identificeret af vidner som en af de personer, der havde ansvaret for massenedslagtninger af tutsier i Rwanda. I sommeren 2012 besluttede Justitsministeriet, at han kunne udleveres til retsforfølgning i Rwanda. Og netop i disse dage afgør Højesteret, om udleveringen skal gennemføres. Udleveres han ikke, vil han få sin sag behandlet i Danmark. Rwanda På det tidspunkt vurderede specialenhedens første chef, daværende statsadvokat Hervert Grell, at 12 velskolede kriminalfolk var nok til at tøjle den økonomiske kriminalitet i samfundet. Det første tegn på, at offentlige penge også kunne gøres til genstand for kriminalitet, var Fremskridtspartiets stifter, skatteadvokat Mogens Glistrup, der i store dele af 1970 erne holdt myndighederne travlt beskæftiget med sin kreative skattetænkning og sin 0-trækprocent. Glistrup blev Bagmandspolitiets første store sag, da Folketingets partier gav grønt lys for dannelsen af korpset. Men Glistrup blev aldrig dømt for bedrageri kun for skattesvig. Milde straffe og frifindelser i 1980 erne I 1980 erne var det især bestikkelsessager og sager om påstået mandatsvig, der tiltrak sig opmærksomhed i offentligheden. Mange af sagerne handlede om store virksomhedskonkurser, hvor kreditorer og banker følte sig bedraget på grund af kunstigt oppustede regnskaber. Banksektoren blev også i 1980 erne ramt af sager om økonomisk kriminalitet i form af ulovlig långivning begået af direktører i Kronebanken, C&G-Banken og 6. Juli-banken, der alle krakkede. I flere af sagerne skete der frifindelser, for eksempel i Jan Bonde Nielsen-sagen, Jydebrødre-sagen og i sagen mod Kay Wilhelmsen storentreprenøren, der flere gange gik ned med trecifrede milliontab, men alligevel magtede at skaffe nye kæmpekreditter til sine byggerier. Meddelelsen om frifindelsen af Wilhelmsen for en ellers soleklar tiltale for checkrytteri fik i 1982 Bagmandspolitiets daværende chef Finn Meilby til for åben tvskærm at udbryde: Det er løgn. En anden sag i grænselandet mellem me-

6 6 SØIK 40 ÅR dierne og Bagmandspolitiet startede i nogenlunde samme periode ved, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet modtog en anonym anmeldelse. Den førte til, at Bagmandspolitiet begyndte at interessere sig for rederiet Trigons påståede lyssky aktiviteter med smugling af våben og krigsmateriel til apartheidstyret i Sydafrika. Rederen hævdede, at nok blev der smuglet krigsmateriel, men at han havde lejet sine skibe ud til et britisk selskab og derfor var uden ansvar for smuglerierne. Gennembruddet i opklaringsarbejdet kom imidlertid ikke fra Bagmandspolitiets efterforskere, men fra en tv-udsendelse, der kunne dokumentere, at rederens påstand om det britiske selskab var ren fiktion. Han nåede imidlertid at flygte til Sydafrika, inden politiet kunne skride til arrestation. Kun befragteren blev senere dømt i byretten. Disse sager og periodens mange symbolske bøder, milde straffe og rene frifindelser satte gang i en større debat om Bagmandspolitiets kompetence og berettigelse. Debatten endte først formelt i 1990 med en betænkning, hvor Folketingets flertal anbefalede, at enheden kunne fortsætte på uændrede vilkår. Selskabstømmerne Op gennem 1990 erne skiftede kriminaliteten kurs og rettede sig fra private mod offentlige midler. Sagerne begyndte også at dreje sig om beløb i størrelsesordener, man ikke tidligere havde set. Hertil kom, at sagerne mere og mere kom til at afspejle den stigende internationalisering og globalisering. I dag har over 80 procent af SØIK s sager forgreninger til udlandet. Dansk politis efterforskning viste dengang, at et stort antal såkaldte overskudsselskaber var mål for omfattende organiseret berigelseskriminalitet. Selskabstømmerne fjernede systematisk de penge, der skulle bruges til at betale selskabernes skat. De kriminelle opkøbte selskaber, hvori der var aktiver i form af kontanter sammen med en skattegæld. Sælgerne og deres rådgivere fortalte, at køberne ville investere i aktiver, så den skattemæssige gæld kunne udnyttes. Men efter købet, der typisk blev finansieret af selskabets egne midler, tømte køberne selskaberne for penge og aktiver og solgte dem videre til såkaldte skraldemænd. Skraldemændene opløste så selskaberne uden at betale skattevæsenet. Over selskaber med en samlet skattegæld på over 2 milliarder kr. blev ifølge SKAT s oplysninger tømt. En egentlig koordinering af indsatsen mod selskabstømning skete først fra begyndelsen af 1994, hvor Rigsadvokaten besluttede, at SØIK skulle visitere alle sager. Som følge af politisk uro om, hvorvidt sælgerne af overskudsselskaberne også skulle omfattes af straffesagerne, blev sagerne og en del af Bagmandspolitiets personale i 1998 overført til den nyoprettede Statsadvokat for Selskabstømmerkriminalitet (SAS). Denne organisering bestod indtil november 1999, hvor sagsområdet blev ført tilbage til Bagmandspolitiet. Høje straffe og store erstatninger I alt afgjorde retterne 25 straffesager om selskabstømning. I alle sager skete der domfældelse for skyldnersvig og for, at selskaberne i strid med selskabslovgivningen blev erhvervet for egne midler. Straffene varierede fra 9 måneder til 7 år. Mens sagerne mod køberne blev forfulgt som straffesager, rejste skattemyndighederne civilretlige erstatningskrav mod stort set alle sælgere. Der blev rejst erstatningskrav i cirka sager, som også gjaldt medvirkende banker på købersiden. Opgøret er i dag bragt til afslutning, med den konsekvens at statskassen har modtaget store erstatninger. Siden starten i 1973 er Bagmandspolitiets personale 10-doblet, og resultaterne er væsentligt forbedret. Men samtidig er den økonomiske kriminalitet blevet grovere, mere omfattende og stærkere organiseret. Kampen mod grådigheden er dermed langtfra forbi. Skaber retspraksis Det er et velkendt mønster, at forbrydere søger derhen, hvor udbyttet er størst, risikoen for opdagelse mindst og straffen lavest, forklarer Jens Madsen. Derfor er økonomisk kriminalitet i stigende grad blevet attraktiv for eksempelvis bandemedlemmer og rockere, der overvejer at forlade en risikabel løbebane inden for narko til fordel for en mere camoufleret kriminalitet, der måske involverer internettet. Tendensen til skift fra såkaldt whitecollar-crime til blue-collar-crime betyder, at vi hele tiden må skærpe vores overvågning og efterforskning og samtidig presse på for at få ændret retspraksis på en række områder, hvor straffene for økonomiske forbrydelser efter vores opfattelse er for milde. Som et eksempel på, at SØIK skaber ny retspraksis og dermed øger presset på de mest udspekulerede bagmænd, fremhæver Jens Madsen konkurrenceområdet, hvor straffene for overtrædelse af loven for nylig er blevet skærpet. Der har længe været fængselsstraf for at skade virksomheder ved at piratkopiere deres produkter. Men hvis de samme virksomheder koordinerer priserne med konkurrenterne og dermed skader forbrugerne ved karteldannelse, så gav det indtil i år kun bødestraf. Det er nu blevet lavet om, påpeger Jens Madsen. Han fremhæver også den intensiverede udveksling af oplysninger mellem SØIK og medarbejderne i en række af samfundets finansielle trafikknudepunkter den såkaldte Early warning -funktion. Sværme af informationer Filosofien bag Early warning er, at den bedste mulighed for at efterforske en økonomisk forbrydelse er MENS forbrydelsen finder sted. Når pengestrømmene først er tørret ud og bagmændene borte, har opklaring og retsforfølgning trangere kår. Derfor foregår SØIK s Early warning -aktiviteter ofte i en intens kamp med tiden og i en time til time-koordinering med et stigende antal årvågne meddelere. Sværme af informationer om umiddelbart uforklarlige forhold summer dagligt Konfucius, kinesisk filosof, f.v.t. Det fremragende menneskes hjerne er kyndig i retfærdighed det usle menneskes hjerne er kyndig i fortjeneste... ind og ud af efterforskernes og anklagernes kontorer i form af underretninger fra banker, revisorer, kuratorer og kontrolmyndigheder. Underretningerne drejer sig om alt fra anmeldelser af veldokumenterede forhold over underretninger om begrundede mistanker til luftige ledetråde, som SØIK enten afviser, sender til kontrolmyndigheden, videresender til en relevant politikreds som halvfabrikata eller selv beslutter at efterforske helt eller delvist efter en nøje indarbejdet projektstyringsmodel. Inden for de sidste par år har især SKAT og Finanstilsynet, men også Konkurrencestyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen og Erhvervsstyrelsen øget koordineringen af oplysninger med SØIK. I flere tilfælde har disse myndigheder endda indstationeret medarbejdere i SØIK for en periode. Sideløbende har specialenheden selv styrket sine kompetencer med en række ansættelser af specialister i for eksempel økonomi-, regnskabs- og skatteforhold. Eksperter, der forventes hurtigere at kunne trænge til bunds i de stadig mere komplekse systemer i tidens organiserede økonomiske kriminalitetsbillede. Alle SØIK s straffesager begynder i landets byretter. Men fordi der ofte er tale om principielle spørgsmål, bliver en del anket til landsretterne og Højesteret. Holdet af specialister Kombinationen af fleksibel spilfordeling, koncentreret efterforskning og effektiv tilskæring af sager gør SØIK til en både travl og attraktiv arbejdsplads. Enheden er et sted, medarbejderne angiveligt nødigt forlader. Og forholdet mellem antallet af tiltalerejsninger og domfældelser vidner også om succesfuldt arbejdende team med høj prestige i den øvrige del af politiet og anklagemyndigheden. Der kan godt optræde en vis præstationsangst hos nogle af de kandidater, der søger ind hos os, fortæller Jens Madsen. Heldigvis forvandles forskrækkelsen som regel til stolthed over at være med på holdet af specialister, der medvirker til at optrevle nogle af landets mest udspekulerede forbrydelser. Selv har Madsen siddet i Bagmandspolitiets chefstol i mere end seks år og har ligesom de fleste af sine medarbejdere ingen umiddelbare planer om at søge andre græsgange. For som han grinende siger: Vi har jo som regel virkelig medgang i retten. Øjeblikket efter kommer dog en mere eftertænksom tilføjelse:

7 7 Senioranklager Marie Tullin. Politiassistent Ankjær Madsen. Vi ser det dog også som vores opgave at afprøve retsområder, hvor der endnu ikke er retspraksis. Så der kan sagtens komme sager, hvor vi ikke får medhold, selv om vi syntes, der var god grund til at rejse tiltalen. Mange domfældelser Jens Madsen betegner selv SØIK s organisation som en kompleks kombination af økonomisk efterretningstjeneste, politi- og anklagemyndighed. Ligesom et stort dagblad har vi forskellige sektioner og redaktionsgrupper. Nogle medarbejdere tager sig af de korte historier, SØIK er en del af anklagemyndigheden og består i dag af cirka 120 mennesker. Her ses senioranklager Christina Ellegaard Larsen. andre af de langvarige og researchkrævende opgaver. Og netop specialenhedens projektstyringsmodel, der sikrer kontrol, fremdrift og value for money i efterforskningen, er en anden sandsynlig forklaring på, at Bagmandspolitiet ved sit 40-års jubilæum har en af landets højeste opklarings- og domfældelsesprocenter. Op imod 95 procent af tiltalerejsningerne har de seneste år medført, at ejendomsjonglører, kursmanipulatorer, hvidvaskere, momskarruselførere, insiderhandlere, kartel- og konkurrencekrejlere, skatteål, kædesvindlere, lånehajer, ophavsretsrøvere, businessbedragere og andre økonomiske plattenslagere er blevet idømt hårde straffe for deres ulovlige og systematiske grådighed. Som mangeårig chef for SØIK noterer Jens Madsen, at den bærende holdning hos mange, der er dømt for økonomisk kriminalitet er, at de synes, de har vundet hævd på det luksusliv, de reelt har bedraget sig til. Når politiet beslaglægger pragtvilla, Lamborghini, vinkælder og privatfly, har de ofte svært ved at fatte, at tingene ikke er deres, og at de ikke har ret til at beholde dem, siger han. Økonomisk kriminelle har typisk en helt speciel mangel på empati og solidaritet med det øvrige samfund. Og netop evnen til at trænge ind i psykologien hos en tiltalt er et vigtigt redskab for SØIK s anklagere i forberedelsen og gennemførelsen af en retssag. I komplicerede sager kan det være afgørende for anklageren at kombinere tekniske beviser med den tiltaltes bevæggrunde. Man må aldrig glemme, at der er tale om et menneske, siger vicestatsadvokat Lars Munk Plum. Og skal man forstå en sags sammenhænge, er man nødt til først at kunne forstå mennesket. En anklager møder den dømte I anledning af Bagmandspolitiets 40-års jubilæum aftalte Lars Munk Plum for få uger siden at mødes med en af de dømte fra Danmarkshistoriens helt store selskabssammenbrud. Nordisk Fjer-koncernen krak kede i 1990, og en række ansvarlige blev i 1997 idømt ubetingede fængselsstraffe, efter at Bagmandspolitiets efterforskning havde afdækket grove bedragerier over for långivere og investorer begået ved hjælp af kunstigt oppustede regnskaber. I november 1990 kom det frem, at Nordisk Fjers bestyrelsesformand Johannes Petersen var hovedansvarlig for det årelange bedrageri, som kostede aktionærer og samfund et gigantisk milliardtab. Johannes Petersen kunne imidlertid ikke retsforfølges, da han havde begået selvmord. Den efterfølgende retssag kom derfor til at dreje sig om de personer, der havde medvirket til bedrageriet eller dele af det, heriblandt økonomidirektør Anders Wejrup.

8 8 SØIK 40 ÅR Møde med fortiden. Vicestatsadvokat Lars Munk Plum var anklager i straffesagen om Nordisk Fjer og daværende økonomidirektør Anders Wejrup. Mødet Dav, siger manden tøvende, da han som aftalt dukker frem i døråbningen. Den 61-årige tidligere økonomidirektør i den krakkede tekstilvirksomhed træder forsigtigt ind i rummet. Han kigger rundt, indtil blikket rammer en skikkelse, han genkender fra fortiden. Da de to trykker hinandens hænder, er klokken præcis torsdag den 26. september Mødet foregår i et hjørnekontor i SØIK s glas- og betondomicil på Kampmannsgade i København, en bygning, specialenhedens medarbejdere for nylig er flyttet ind i. Eksdirektørens 58-årige modpart, vicestatsadvokaten, har indfundet sig på kontoret nogle minutter forinden. Han står netop småsnakkende og betragter eftermiddagssolens glimt i Shell-husets vinduer overfor, mens han afventer gensynet med den mand, han for en snes år siden tilbragte op imod 100 intense arbejdsdage sammen med. På visse områder kender mændene hinanden bedre end de fleste. Eller HAR gjort... Anders Wejrup, hvordan har du det med at møde den mand, der engang har stået i retten og anklaget dig? Jamen, det er jeg da helt afklaret med, og jeg har da glædet mig til at sige... (de trykker hånd, men der kommer ingen ord ud af eksdirektørens mund, og anklageren nøjes med et tja... ). Som henholdsvis anklager og tiltalt har de midt i 1990 erne fra hver deres position og med hvert deres mål arbejdet på at rede trådene ud i retsopgøret om Nordisk Fjer den hidtil største sag om økonomisk kriminalitet i dansk erhvervsliv. Lars Munk Plum, hvordan er din reaktion på at møde Anders Wejrup? Jamen, jeg har det jo lidt på samme måde. Jeg kunne jo ikke vide, hvad der dengang rørte sig inde i Anders Wejrup. Men det her er jo ikke en sag, hvor man som i nogle sager har afsky over for folk. Det er en sag, hvor man har trængt meget langt ind i, hvordan de mennesker, der sad tiltalt, har ageret, og hvor man har megen forståelse for deres vanskelige situation. Og i øvrigt vil jeg sige, at det lå helt klart, at Johannes Petersen var hovedansvarlig i sagen. Meningen bag galskaben Det aktuelle møde er ukonventionelt på mere end én måde. Mødet repræsenterer et forsøg på at skære en slags vævsprøve ud af en ekstraordinær sag i Bagmandspolitiets historie. Det udgør samtidig, i hvert fald teoretisk, en mulighed for at spore sig ind på den menneskelige side af forholdet mellem to personer, som i en fjern fortid havde en supertæt, men ikke uproblematisk forbindelse. De to mænd har fra hvert deres udgangspunkt deltaget i optrevlingen af et gigantisk svindelnummer, og de har forsøgt sammen at reproducere den psykologiske gyser, der angiveligt udspandt sig mellem tekstilvirksomhedens bestyrelsesformand og hans nærmeste ledelse og rådgivere. De to har udfyldt hver deres rolle i retssalens dramaturgi, og de har her år efter hver deres opfattelse af dommen. Anders Wejrup: Fuld ære og respekt for, at I har prøvet at krybe ind bag mig og forsøgt at kigge den anden vej ud og forstå: Hvorfor handler han sådan? Men I kunne jo have stillet samme spørgsmål om bestyrelsen: Hvorfor sidder der en bestyrelse, som ikke reagerer? Hvad har gjort, at de har handlet rationelt eller irrationelt, ikke? Jeg synes, I skulle have haft psykologien meget mere indover, hvis I ville have forstået Johannes Petersens måde at styre og orkestrere det hele på. Lars Munk Plum: Du har ret i, at selvfølgelig kommer vi aldrig som anklagere til fuldt ud at forstå, hvad der er foregået blandt alle disse mennesker. Men vi tilstræber at komme ind og forstå meningen bag galskaben i tallene. Vi prøver at forstå, hvad der har motiveret den enkelte. For når vi på et tidspunkt skal foreslå strafudmålingen, må vi jo have en klar fornemmelse af, hvem vi synes er mere eller mindre skyldige. Exit Forholdet mellem SØIK s anklager og den bedrageridømte eksdirektør er komplekst og asymmetrisk. Anklageren betegner sin oplevelse af forholdet som en tæt arbejdsrelation, mens eksdirektøren lægger an til et mere personligt forhold, selv om han er uenig i både tiltale og dom. Anders Wejrup: Jeg har stor respekt for Lars. Og inviterer han mig hjem til et glas rødvin, så vil jeg da supergerne besøge ham. Sagen var efter min mening forkert beskåret, men Lars gjorde jo bare sit arbejde... Og således tager de to mænd afsked igen. Den ene med en overbevisning om, at han aldrig gjorde noget, der burde have kostet ham to års ubetinget fængsel. Den anden med rettens ord for, at hans påstand om to til tre år for medvirken til groft bedrageri fik medhold i byretten. Et usædvanligt, men forudsigeligt gensyn i anledning af SØIK s 40-års jubilæum.