DANSK VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: St. Kongensgade 132 1, Ejobenhavn E. Nr. 4. KAMMERHERRE, BARON J. WEDELL-WEDELLSBORG

Transkript

1 DANSK VEJTIDSSKRIFT Professor ved den jiolytekniske Lærednslnlt A. R. Christensen. REDAKTION: Fq. Kontorchef i Indenrigsministeriet, dizitsassessor I. Chr. u. Steizzann. I Fuldmægtig i Ministeriet for offentlige Arbejder H. Wah?. Redaktion: Frederikslsolms Kanal 1S, Kjøbenhavn IC Ekspedition: St. Kongensgade 132 1, Ejobenhavn E. Nr. 4. P. Elfelt, fot. KAMMERHERRE, BARON J. WEDELL-WEDELLSBORG AMTMAND OVER H.TØRR1NG AMT , OVER SVENDBORG AMT

2 20i DANSK VEJTIDSSKRIFT 1930 DAGENS EMNER Fodgænqerne faar stadig større og større Vanskeligheder ved at færdes pan vore Gader, og der maa utvivlsomt gøres mere end hidtil sket er for at hjælpe dem over Kørebanen. Her i KØbenhavn vil flere Refuger ved Sporvejsstoppestederne bidrage noget til at afbøde Vanskelighederne for Gaaende ved at komme over Kørebanen, men (tet vil ikke være nok. Pan alle Steder, og det gælder for alle Byer og bymæssige Be byggelser, hvor Fodgængere i nogen Mængde regelmæssigt skal pas sere over Kørebanen, bør der, hvis Pladsen nogenlunde tillader (let, lægges en Refuge midt i Kørebanen, san man er sikker pan ved Pas sage kun at behøve at passe pan til den ene Side. 1)et sidste Aar har, vistnok efter fransk Mønster, bragt os de delte Refuger, hvor kun Enderne løftes op, saa Overgangen bliver hekvemmere. Og (le nye Fyr til Belysning efter MØrkets Frembrud har vist sig særdeles hensigtsmæssige. Man kan derfor maaske haabe, at Vejmyndighederne i stadig større Udstrækning vil anlægge saadanne Refuger, det er paatræn gende nø(lvendigt. Gothersgade i Kjøbenhavn er i Fjor blevet ud lagt til stor I3redde som en 1. Klasses Hovedfærdselsaare, men intet er gjort for at Fodgængere nogenlunde sikkert kan komme over; ved S kæringen med NØrrevoidgade, ved Indgangen til Botanisk Have, er der saaledes en stærk, krvclsende StrØm af Fodgængere, som pan visse Tider af Dagen har meget vanskeligt ved at komme over. Her savnes en Refuge stærkt. Og der kunde i nye og gamle Gader nævnes et Utal af Eksempler paa Steder, hvor der nødvendigvis san snart som muligt bør gøres noget. A. R. Christensen. BEMÆRKN INGER anga ae nd e Lov Nr. 28 om Sikring af Færdselen ved Vejkrydsninger samt Kri;dsninger mellem Veje og Jernbaner m. u. af 1. Februar Udarbejdet paa Grundlag af et Foredrag, afholdt i Amtsraadsfor eningen for Danmark pan dennes AarsmØcle i Næstved d 5. Juli Af Fuldmægtig i Ministeriet for offentlige Arbejder H. WaIzl. Ved Lov Nr. 28 af 1. Februar d. A. er der givet nærmere Regler om Foranstaltninger, hvorved Færdselen ved Vejkrydsninger samt Krydsninger mellem Veje og Jernbaner m. v. kan sikres. Til Orien

3 ger for Alvor er blevet farlige; de mange Ulykker har talt deres Krydsninger mellem Jernbaner og Veje har jo bestanet i mange vognsfærdselen pan Vejene, som har bevirket, at disse Krvdsnin foretaget, men det er dog først den kolossale Udvikling af Motor Aar, og visse elementære Sikkerhedsforanstaitninger har ofte været inanende Sprog og har krævet en rationel Løsning af disse Forhold 1930 DXS1 VEJTIDSSKBIFT 205 over hele Landet. Forhold, som har dannet Grundlaget for Lovens rfilljlivelse tering skal først gøres et Par Bemærkninger om de almindelige tere lod sig løse, da først Motorafgiftsloven kom, og de motorkørende, som er dem, der har gjort Spørgsrnaalet brændende, Motorvognsfærdselen paaførte Vej væsenet, viste Vanskelighederne enkelte Kommuner, og endelig for det tredie har hele Spørgsmaalet gennem Motorafgifterne kom til at betale for de Merudgifter, som sig store paa Grund af Kryclsningernes ulige Fordeling, idet jo den største Betydning for den gennemgaaende Trafik og ikke i samme Grad for den lokalt kendte Trafikant. enten ganske savner eller kun i ringe Grad har Krydsninger mellem hen uoverkommeligt for mange Kommuner at gennemføre de paa krævede Sikkerhedsforanstaltninger. Jernbaneoverkørsler, ikke forslog, selv om mange Kommuner har gjort væsentlige Arbejder i disse Henseender. Det var simpelt Jernbaner og Veje, medens mindre og i økonomisk Henseende ringe der faktisk findes store forholdsvis vel stillede Kommuner, som med af den Slags, hvis Forbedringer pan Grund af de stedlige For hold maa blive særlig kostbare. stillede Kommuner er helemrede med adskillige Krydsninger, til afgiftslovens 9, Stk. 6, giver om, at mindst Halvdelen af den Kom muunerne tilfaldende Andel af Motorafgifterne skal anvendes til visse Vejarbejder, deriblandt Tilvejebringelse af Oversigt ved Kryds ninger, virkelig hliver gennemført. ninger og Sving, Forstærkning af Broer og Sikring af ubevogtede en Ordning, hvorved bande Brodden af denne Tlighed mellem Kom munerne mildnedes, og saavel de motorafgiftsydende som Samfun det i sin Helhed faar den efter Forholdene størst mulige Sikkerhed nødvendiggjort, og som skal mindske Faren ved de usigtbare Kryds for, at de Forbedringer, som den stærke Motorvognsfærdsel har For det første koster det Penge. For det andet er Krvdsningerne saa ulige fordelt melleni de Det var nu ikke en Sag saa helt ligetil. Af flere Grunde. Medens Spørgsmaalet om, hvorfra Pengene skulde komme, let Det viste sig derfor ogsaa, at den almindelige Regel, som Motor Ved Loven af 1. Februar d. A. har man derfor søgt at faa skabt

4 Ministeren for offentlige Arbejder til Sikring af Færdselen paa de afgifterne stilles indtil 2 Millioner Kroner aarlig til Raadighed for Gangen i Loven er da i Korthed den, at der forlods af Motor i det hele kan tages til Følge, er, at den vedrører et af de Steder, 2) Ved Broer, som fører saadanne Veje over Vandarealer. 3) Ved Viadukter, ad hvilke saadanne Veje føres over eller under fra Kommunerne; men ogsaa Jernbanerne vil sikkert i stor Ud I) Ved ubevogtede Krydsninger mellem Jernbaner og offentlige Jernbaner. bejder. Hver af alle disse er berettigede til, jfr. 3, at kræve de Privatbanebestyrelse, og to Amtsraadsmedlemmer tillige er Med En Hovedbetingelse for, at Begæringen om Sagens Behandling Færdsel. i det vedtagne Lovforslag, idet Initiativet nu er henlagt til Kommu slag Initiativet laa hos Ministeren for offentlige Arbejder, der Medens ifølge det af Regeringen oprindelig forelagte Lovfor lemmer. samt 2 af vedkommende Amtsraad eller Byraad udnævnte Med nerne, baade Amts-, By- og Sognekommuner, Organisationer af men da Formanden for Amtsudvalget er Amtmanden, som tillige Udvalget skal behandle de Sager, hvorom Begæring rettes til det; bejder efter Indstilling af Motororganisationerne udnævnt Medlem ikke Lovens Tanke, at Amtsudvalget selv skal tage Affære, men valg, der nedsættes for hver Amt, bestaar af Amtmanden som For Veje eller Gader og private Veje, der er aabne for almindelig her, og de i i nævnte Steder er følgende: som er nævnt i i eller 8. Disse Steder er udtømmende angivet en Ulykke skulde indtræffe, da i alt Fald ikke kunde faa den Be Lovens Bestemmelser til Anvendelse. hed maa blive behandlede af Amtsudvalget, bl. a. fordi de, hvis strækning rette Begæringer om, at deres OverkØrsler i Almindelig saaledes, at Amtsudvalget ofte giver Stødet til, at Sagerne rejses lig Betydning for Færdselen med MotorkØretøjer. Dette Amtsnd er Formand for Amtsraadet og meget ofte ogsaa Formand for en nedsættes i Henhold til 2, anser saadant for at være af væsent mand, i af Justitsministeren udnævnt Medlem, der er sagkyndig paa det heromhandlede Omraade, i af Ministeriet for offentlige Ar skulde sætte det hele i Gang, er der her sket en væsentlig Ændring motorkørende, Jernbanerne og ogsaa Ministeriet for offentlige Ar paagældende Forhold behandlede af Amtsudvalget. Det er altsaa lemmer af Amtsudvalget, vil det maaske i Praksis udvikle sig brejdelse, at der fra deres Sidè ikke var gjort Skridt til at bringe i Lovens i omhandlede Steder, hvor det Amtsudvalg, som skal 206 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1930

5 ringer vil medføre Udgifter, som maa anses uforholdsmæssig Formaalet fælde, d. v. s. kun hvor GennemfØrelsen af passende Forbed altsaa Med Hensyn til Krvdsningerne mellem Veje og Jernbaner, hvilke dog store for den paagældende Kommune. der) eller Pladser dog kun i de i 7, 3. Stk., ommeldte Til hvor rimeligvis Tilfælde, 4) Ved farlige Vejkryds eller Vejsving paa offentlige Veje (Ga hvilke Krydsninger jo i første Række er farlige, og (lem, br hvis 1930 DANSK VEJTDSSKRIFT 207 Skyld Loven væsentligst er givet, bemærkes følgende: er rejst over for Amtsudvalget, saa kan Udvalget, naar det skøn lærdselen, kræve Planer og Overslag udarbejdet. Det er altsaa Ud alget, som skal foranledige saadanne Planer udfærdiget, og det vist være mest praktisk i al Almindelighed at lade saadanne ud handle de paagældende OverkØrselsforhold og i alt Fald ikke træffe Bestemmelse om Udsigtshæltearealerne uden Planer, saa vil det kan derfor i for sig ikke kræves, at Begæringerne skal være led ner, at Sagens LØsning er paakrævet af Hensyn til Motorvogns efter det skulde Ministeren træffe Afgørelsen efter Indstilling af to Kommissioner. Nu ligger Ansvaret for, at der, naar først Sagen er saget af Planer; men da Udvalget næppe med Udbytte kan be regnes til de samlede Udgifter ved Foranstaitningerties Gennem arbejde forinden iiødet paa Aastedet. Udgifterne derved maa hen maa Udgifterne formentlig ogsaa kunne refunderes Amtsudval intet skal ske, og der saaledes intet Anlæg bliver at gennemføre, førelse og bliver derfor refunderet i samme Udstrækning, som Re Derfor er ogsaa saadanne Regler udfærdiget for Niveauskæringer. fusion i det hele sker; og for de gene, jfr. 6, sidste Stykke. ministeren skal fastsætte de nærmere Regler om den almindelige Karakter af og Omfanget af de Foranstaltninger, som skal træffes. Udvalget bestemme rejst, bliver truffet de fornødne Sikkerhedsforanstaltninger, hos de Ministeren for offentlige Arbejder, skal træffes; i denne Henseende er der ogsaa i den vedtagne Lov væsentlig Betydning, at de Foranstaltninger, der træffes, svarer til sket en væsentlig Ændring i Forhold til det oprindelige Lovforslag; under Forbehold af Ministerens Approbation. Da det selvsagt er af forskellige Amtsudvalg, der træffer Bestemmelsen, dog som sagt det er af største Interesse for de motorkørende, at den videst mulige at Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Justits Ensartethed Landet over tilvejebringes, saa er det i 2 bestemt, Naar en Begæring overensstemmende med Lovens Forskrifter Naar Amtsudvalgene derefter har undersøgt Forholdene, skal skaffer den Sikring, man har manglet, og under Forbehold af Approbation fra faa Foranstaltninger der

6 For Under- og OverfØringer er der ikke udfærdiget nye Regler; ministeriet udarbejdet paa Grundlag at de fra motorsagkyndig de ubevogtede Niveauskæringer er efter Forhandling med Justits men her gælder de af Ministeriet tidligere fastsatte. Reglerne for nødne Servitut; hvis Forholdene i Øjeblikket er gunstige nok, dene i Øjeblikket er tilfredsstillende, for nemlig at sikre sig, at sigtsbæltearealer erhverves, eller at der paalægges dem den for den fri Oversigt bevares. Det er netop Meningen, at man ikke skal opsætte det, indtil Bebyggelse eller Beplantning er opstaaet, da nødvendigt at skaffe den fri Oversigt i det i Reglerne angivne Banen, saa maa der anbringes et automatisk Lyssignal. Tillige Ministeren for offentlige Arbejder efter Indstilling at Motororga Eks. fordi den paagældende Vej er saa overordentlig stærkt trafi Naar Amtsudvalget derefter har truffet sin Bestemmelse, maa Inden for de enkelte Amter skal Amtsudvalget indstille Række i Terrænet er, saa vil en Servitut forholdsvis billigt kunne paa fri Oversigt i det fastsatte Omfang og i saa Henseende er det nisationerne udnævnt Medlem, sende sin Indstilling til Ministeriet. andre, maa Udvalget indstille dem til først at blive udført. Det i Timen. Hvis Ingen at disse Foranstaltninger strækker til f. Omfang til begge Sider 4 Ocerkønien og p a a begge Sider 4 at det vil medføre uforholdsmæssige Bekostninger at skaffe den over Banen til begge Sider af OverkØrslen, eventuelt anlægges AflØbsstrmkninger. Det skal altsaa sikres, at saadan Oversigt haves, og det maa ske enten derigennem, at de paagældende Ud skal der opsættes særlige Advarselstavler og yderligere en Polititavle, som paabyder Kørehastigheden paa Vejen nedsat til 20 km følgen af de Arbejder, som i det paagældende Aar skal udføres, Amtet, som er langt farligere og langt vigtigere for Færdselen end bestaar at Overvejinspektøren, et at Justitsministeren og et at der gennemgaaende skal medtages denne Indstilling. I Ministeriets Cirkulære at 15. Maj d. A., som er sendt ifi samt at en Over- eller Underføring. kent saa maa Niveauskæringen bringes ud at Niveau ved Anlæg at der i et vist nærmere angivet Omfang er fri Udsigt fra Vejen Side foretagne Beregninger, og de par ud pan, at det skal sikres, d. v. 5.: hvis der ingen Bebyggelse eller Beplantning eller Hævelse lægges, og det er nødvendigt at gøre dette, selv om Udsigtsforhol Udgifterne ved at skaffe fyldestgørende Forhold til Veje blot derved vil forøges. Hvor derimod de stedlige Forhold er saadanne, Udvalget gennem det ifølge 4 nedsatte raadgivende Udvalg, der lige Amter til videre Bekendtgørelse, er der gjort Rede for, hvad d. v. s.: hvis Amtsudvalget finder, at der er visse Krydsninger I 208 DANSK VEITIDSSKRIFT 1930

7 dog saa og Hvis Ministeren derefter approberer Indstillingerne, paalægger 1930 DANSK VEJTIDSSRIITFT 299 de paagældende Foranstaltninger, at gennemføre disse, dog mod F uldførelse. hvert Aar, inden hvilken Ministeriet skulde have Indstillinger for vilde maaske derfor være tiltrængt, at der 1)1ev fastsat en Frist stemmelser i det hele skal refunderes, godtgøres efter Arbejdernes at Udgifterne derved i det Omfang, i hvilket (le ifølge Lovens Be Banen ordnede under eet derfor gerne paatager sig den Rentebyrde, det vil betyde straks at udføre Arbejderne, fordi Refusionen ogsaa Kommuner, som gerne ser alle de paagældende Forhold paa ikke straks kan ydes ved Arbejdernes Fuldførelse, Ministeren den Jernbane eller den Kommunalbestyrelse, som efter Indstillingerne ind, skal det indstille Rækkefølgen for hele Landet. det kommende Aar inde. Naar det raadgivende Udvalg har faaet alle de foreliggende Forhold maa anses som den, der bør udføre om Refusionen. forskudsvis skal udredes af den Myndighed, som har faaet Paalæg gøre det, jfr. 5, og der man soa træffes særlige Bestemmelser om at gennemføre Foran staltningerne, men at de derefter, naar ligst komme frem i de Tilfælde, hvor en bestnaende Overføring, hvis Vedligeholdelse paahviler Banen, bliver ombygget i et andet Arbejderne er udført, bliver refunderede og ikke Kapitalværdien af de Besparelser, som vedkommende Jern dette sidste er ganske naturligt, da Jernbanen jo ikke skal lukrere bestaaende Under- og Overføringer alle Udgifter, og der bliver nemførelse. Ellers refunderes ved uhevogtede Niveauskæringer og bane eller Kommune muligvis opnaar ved Foranstaltningens Gen føre Foranstaltningerne, og saa Kapitalværdien af Besparelsen; kommende vil bestaa i at gøre dem stærkere og maaske ogsan bredere, eventuelt forsyne dem med Fortove, da de ikke er bygget ved disse Foranstaltninger. Besparelsen vil sandsynligvis væsent Renterne af de Laan, som de muligvis maa optage for at gennem saaledes tilbage for Jernbanen eller Kommunen selv kun at betale til at optage Nutidens Trafik; det bliver Amtsudvalgets Sag i hvert Materiale, der kræver færre Vedligeholdelsesudgifter end det hidtil anvendte, eller hvis en Kommune ved en Vejforlægning skulde at de Sikringsforanstaltninger, som der kan blive Tale om at fore faa færre Vedligeholdelsesudgifter i Fremtiden end tidligere. under Jernbaner, formentlig som Regel for Overføringeraes Ved tage ved Viadukter, som fører de i Loven nævnte Veje over eller Men da det kan tænkes, at der er flere Jernbaner og maaske Med Hensyn til Udgifterne, da er Forholdet saaledes, at disse I denne Forbindelse vil det maaske være rigtigst at bemærke, ikke Renteudgifter kan de

8 saadanne Viadukter over Banen, ved hvilke Færdslen skal sikres, der med Rimelighed snart kan forventes. Som Eksempel paa Betydning, Viadukten har for Motorvognsfærdselen og den Trafik, Tilfælde at træffe sin Bestemmelse herom under Hensyn til den staaende Viadukter over og under Banen. Amtsudvalget fremkomme med Indstilling om. Der er kun den angaaende farlige Vejkryds og Vejsving paa offentlige Veje. men kun saadanne, der er af en væsentlig Betydning for den almin væsentlig Betydning for Motorvognsfærdselen, føre til, at ikke. enhver lille Bro over enhver lille Aa skal falde ind under Loven, løbsstrækninger eller Tilladelse, men dog kun paa Betingelse af, at Jernbanen selv paa vil blive tilladt for de ubevogtede Jernbaner, saa kan Ministeren, Hvis en Jernbane ønsker at faa Tilladelse til at ophæve Bevogt For de bevogtede Overkørsler er der givet Regler i Lovens 8. Hidtil er kun talt om de ubevogtede Krydsninger og om be ningen, og vel at mærke denne Jernbane kun er en sekundær i Bemærkningerne til Lovforslaget nævnt Røde Port ved Roskilde. selsforholdene mere sigtbare, og som Eksempel paa en saadan er synligvis som Regel Bredden, der maa gøres større, eller Tilkør med sidestillede Statsbaner, der ikke kører hurtigere end, hvad der hvis Ministeren i øvrigt anser det for forsvarligt, give en saadan Slagelse og en ved HillerØd. Ved UnderfØringer bliver det sand Bane, altsaa ikke en Eksprestogsrute, men en Privatbane og der egen Bekostning er bl. a. i Bemærkningerne til Lovforslaget nævnt en Viadukt ved altsaa Udsigtsbælte eller Lyssignal, formentlig vil den almindelige Bestemmelse, at det skal være af bliver Jernbanens Sag i sin Helhed at betale Udgifterne. Det er ene Forskel, at her ikke bliver Tale om nogen Refusion, det der som ved de hidtil ubevogtede. Hvilken af disse Foranstaltninger bart et Lyssignal. Altsaa akkurat de samme Foranstaltninger tilvejebringer hvis Begreb»Broer, der fører saadanne Veje over Vandarealer«, men Hvad først angaar Broer, da er det jo nok i sig selv et ret vidt Hermed skulde i Hovedtrækkene Forholdene med Hensyn til sagt for disse, at Loven i første Række skulde komme til at virke. skal refunderes af Krydsningslovens Midler. Tilbage staar da kun Sikring af Færdselen ved Broer, som det bliver for uforholdsmæssig kost skal træffes, skal først, hvis Amtsudvalget indstiller, og Ministeriet approberer, at der træffes videregaaende Foranstaltninger, f. Eks. Anlæg af Overeller Underføring, at de Merudgifter, som derved fremkommer, de fornødne Udsigtsbælter, Af Krydsninger mellem Jernbaner og Veje være belyst, og det er som fører de i Loven nævnte Veje over Vandarealer, samt Lovens DANSK VEJTIDSSKBIFT 1030

9 Midler skal kunne bruges. Og der er saa meget mindre Betæn Broer. kelighed ved at begrænse Lovens Anvendelse i disse Tilfælde, som Apparat i Gang, som ifølge Loven jo udkræves, saafremt dens at der er Grund til at ulejlige Amtsudvalget og sætte hele det store delige Færdsel, og hvis Ombygning kræver saaclanne Overvejelser, 1030 DANSK VEJTIDSSKRIFT 211 de specielle Forhold angaaende Krydsninger med Jernbaner blev handler, tidligere har været behandlet i Færdselslovens 21, og gjort til Genstand for en særlig Lov, saaledes at Færdselslovens benyttede Lejligheden til at give de andre Regler i Færdselslovens 21 maatte ændres i den Henseende, var det naturligt og overens stemmende med et Ønske fra Justitsministeriet, at man samtidig hidtidige Formulering havde givet Anledning til. der nu ved Loven om særlige Vejarbejder er aabnet Adgang for Kommunerne til at faa Tilskud efter den Lov til Ombygning af fremmest Regler for, hvorledes Kommunerne skal forholde sig for gælder nu Krydsningslovens 7. Denne Paragraf giver først og vilde blive uforholdsmæssig store for den paagældende, enkelte overfor farlige Vej sving m. v., og kun som en Tilføjelse inde 21 en anden Redaktion for at sikre mod visse Tvivl, som den holder den Bestemmelse om, at i Tilfælde, hvor Bekostningerne ningslovens Midler. Kommune, er Ministeren berettiget til at yde et Tilskud af Kryds hviler Kommunerne med Hensyn til at skaffe fri Oversigt, hvor Vejlovens Regler at paalægge disse Servitutter eller erhverve Are Færdselsloven kun Foranstaltninger, hvorved Gærder, Hegn, Be der paa offentlige Veje (Gader) eller Pladser findes farlige Vej plantninger, Skure, Lysthuse og deslige, der hindrer den frie Over kryds eller Vejsving. l)enne Pligt angaar fremdeles ligesom efter været nødvendigt at skaffe dem Ret til eventuelt ad ekspropria staltninger gennemføres, saaledes at Ansvaret for, at dette ikke sigt, fjernes eller holdes i passende Højde og Tilstand, og det er ved Erhvervelse af de paagældende Hjørnearealer. Der er derfor sker, vil paahvile vedkommende Kommune. For imidlertid at sætte Kommunerne selv, som skal tage Initiativet til, at den Art Foran i Regelen kun vil bestaa i Paalæg af Seritutter, men ogsaa kan ske i 7, 1. Stk., givet Kommunerne Ret til ved Ekspropriation efter tionsmæssig Vej at gennemføre de fornødne Foranstaltninger, der Kommunerne i Stand til at opfylde denne Forpligtelse har det Da hele dette Færdselsproblem, som Krydsningsloven nu om Sluttelig kommer saa Lovens 7. Man har derfor helt ophævet 21, Stk. 2 til 4, og i Stedet her I dens 1. Stykke er der givet Regler om den Pligt, som paa

10 komst vil blive paalagt ved Jernbanekrydsningerne, paa tilbørlig Maade, saaledes at de ikke bortfalder ved Ejendom alle de Servitutter om fri Oversigt, som ved frivillig Overens kan sikres alerne. For at disse Servitutter og det gælder i Øvrigt ogsaa I 7, 3. Stk., omhandles da sluttelig de Tilfælde, hvor der kan Erstatningens Udbetaling til Ejeren, for at man derved kan sikre Servitutter mod Beplantning o. s. v. ved Ekspropriation, men ved frivillig Overenskomst. ikke som ubebygget Grund pan disse Steder. tutter ogsaa mod Bebyggelse og til at erhverve saavel bebygget Da der kan forekomme særlig farlige Vejkryds eller Vej sving, Og det gælder ogsaa i de Tilfælde, hvor Servitutten ikke paalægges sig, at Servitutten kan blive tinglyst forud for andre Hæftelser. hentet, og der tillige er indhentet Samtykke fra Panthaverne til nerne en Ret til i saa Fald ved Ekspropriation at paalægge Servi er tilstrækkelige til at sikre den frie Oversigt, san er der i 7, 2. Stk., givet Kommu sorg for, at Erstatningssummerne for Servitutpaalægget ikke ud for hvis Vedkommende de foran omtalte Foranstaltninger altsaa mens Tvangssalg, er det nødvendigt, at Kommunerne drager Om betales vedkomménde Lodsejere, før en Tingbogsattest er ind offentlige Arbejder Amtsudvalget, og Forslag fra dette er fremkommet, - at Tilskud til disse Forbedringer af Vejsving og Vejkrydsninger nu naturligere gives efter Loven om særlige Vejarhejder, efter lige Veje. Det kan som dog først efter, at Sagen har været forelagt ovenfor omtalt kun Færdselen ved farlige Vejkryds eller farlige Vej sving pan offent ske i ekstra Sikringsforanstaltninger medfører uforholdsmæssig store Udgifter ordinære Tilfælde, nemlig naar GennemfØrelsen af de fornødne Tilskud til Kommunen af Krydsningslovens Micller. Man kan imidlertid give den samme Trøst her som med Hensyn til Broerne, ydes et ydes Tilskud til Foranstaltninger, som alene angaar Sikring af for vedkommende Kommune. I san Fald kan der af Ministeren for hvis 2, 2. Stk., der kan gives Tilskud vil Reguleringer af Veje, nnnr de blot ikke indskrænker sig alene til Servitutpaalæg, men betegner en ligefrem Vej regulering altsan Arealerhvervelse. Udgifterne ved Lovens Gennemførelse er i Bemærkningerne til Lovforslaget angivet ikke at ville blive mindre end 20 Millioner der altsaa sikkert hengaa adskillige Aar, forinden alt er ordnet. Kr. Da der kun stilles 2 Millioner Kr. aarlig til Raadighed, vil og herunder vil disse Sikringsforanstaltninger kunne henføres, 212 DANSK VEJTIDSSK13IFT 1930

11 1930 DANS1 VEJT1DSSKRIFT 213 FÆRDSELSULYKKER PAA DANMARKS LANDEVEJE Rapport til den 14. internationale RØde-Kors Kongres i Brssel Oktober Af Overlæge Fr. Svendsen, Sekretær ved Dansk Røde Kors. I. Indledning. I Danmark er Færdselsulykkerne paa Landevejene i det sid ste Decennium tiltaget i saa høj Grad, at det vækker alvorlig Be kymring, og det er kun en daarlig TrØst, at Forholdene i den øvrige Verden er ganske de samme. Dette fremgaar tydeligt af den staaende Rubrik i alle Lan des Dagblade og Fagtidsskrifter og af den ubønhørlige Statistik, der har fastslaaet, at disse Dødsfald er de eneste, der stiger i Antal. I De forenede Stater er»død ved Færdselsulykker< nu mere end 2 pct. af alle DØdsaarsager, i 1929 dobbelt san stort som i 1919 og 9 Gange saa stort som i 1911 (Metropolitan Life Insurance Co.). Overalt arbejdes der paa at finde Midler mod disse (se f. Eks. Oversigtsartiklen i Bull. d Inform. Juni 29), og nu har de nationale Røde Kors faaet en særlig Tilskyndelse til dette Ar bejde ved det Cirkulære, som Ligue des soc. de la Croix-Rouge og Comité Intern, de la Croix-Rouge efter Henvendelse fra Asso ciation Internationale des Automobile-Clubs reconnus d. 26. Juni har udsendt til dem, og i hvilket de opfordres til at deltage i Orga nisationen af Hjælpen paa Vejene. Statistik. I Danmark har der uheldigvis kun været ført særlig Statistik over Færdselsulykker siden d. 1. Januar 1930, og vi er derfor kun i Stand til at nævne Tallene for 6 Maaneder. De omfatter samtlige Færdselsuheld, som har været Genstand for politimæs sig Undersøgelse, altsaa Minimumstal. Januar Juni Motorulykker Andre Færdselsulykker Tilsammen Antal Dræbte Tilskadekomne heraf alvorlig Mere end Halvdelen, 2727, af disse Færdselsulykker har fun det Sted i København, Resten 2578 uden for København.

12 214 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1930 Det fremgaar endvidere af Statistikken, at 55 pct. af Færdsels ulykkerne udelukkende skyldes Føringen af Motorvognene, mcdens 13,7 pct. skyldes Cyklister og 8,5 pct. Fodgængere og Pas sagerer; kun 2 pct. skyldes Vej enes Tilstand, Oversigts- og Lysforhold osv., og 1,2 pct. Motorvognenes Tilstand. De Øvrige Ulyk ker skyldes Kombinationer af ovennævnte og andre Aarsager. I København synes de af Cyklister, Fodgængere og Passage rer foraarsagede Ulykker at spille langt større Rolle i Forhold til de Ulykker, som Motorvognene er Skyld i, end i det øvrige Land. \Ted uforsvarlig Føring af Motorvogne dræbes forholdsvis færre, men saares forholdsvis flere i Sammenligning med Fod gængeres eller Passagerers Skyld i Ulykken. II. Særlige danske Forhold. Naar Aarsagerne til Færdselsulykkerne i det enkelte Land skal klarlægges, og Midler til at modarbejde dem skal søges, er det nødvendigt at studere de særlige nationale Forhold, saavel de naturlige Betingelser som Nationens materielle og civilisatori ske Standard, som kan have Indflydelse paa disse Ulykker, og vi skal kort nævne disse for Danmarks Vedkommende. Danmark er et Sletteland, km stort, hvis højeste Punkt er 172 m. Landet er gennemdyrket og har 3.518,000 Indbyggere; kun i Jylland findes Hedeegne, der dog Aar for Aar formindskes ved Opdyrkning og Plantning, og de største Heder og Skove er intetsteds over 15 km i deres største Udstrækning. Veje. Landet er gennemkrydset af gode Hovedveje uden betydelige Stigninger og Fald, undtagen ved Aadalene, men de har ofte skarpe Kurver, navnlig gennem Landsbyerne; der er dog i de sidste Aar gjort et stort Arbejde for at asfaltere og brolægge dem og for at udrette Kurverne, ligesom der anlægges særlige Cyklestier ved at fylde Grøfterne, og dette har navnlig fundet Sted, siden en Del af Motorafgiften fordeles til Kommunerne til denne Anvendelse. De mindre Veje er derimod ofte smalle og af ringe Kvalitet, ligesom de paa Siderne ofte er beplantet med Hegn, san at Udsigten hindres i Svingene og ved Udmundingen i Hovedvejene; men ogsaa her gøres der et stort Arbejde ved at afskære Hjørnerne mellem de sammenstødende Veje og fælde Beplantningen.

13 Byer. Der findes talrige Jernbaner, af hvilke de sekundære ikke med ikke med Indbyggere, findes (ler 85 Byer samt 80 Slationshver og Landsbyer Læger. heri Sygehuse. Foruden Hovedstaden med Frederiksberg, der har Jernbaner. har Indhegning eller Bomme ved Skæring med Vejehe. 1931) DANSK VEJTIDSSKH1FT 215 Befolkningen betjenes af over Læger, : 1 for hver 1360 Mennesker, og hvis man fradrager KØbenhavns 629 Læger, bliver England har forholdsvis flere Senge (Dr. W. H. Mansholt: Of fentliche und private Krankenhäuser. Intern. Krankenhaus Kon med over 1000 Indbyggere, og Afstanden mellem disse indbyrdes er kun faa Steder over 20 km. 2 Nabolæger er for Øerne og det Østlige Jylland sædvanlig ikke det for det Øvrige Land 1 Læge for hver Afstanden mellem gangen til Lægehjælp er altsaa overordentlig let. over 10 km, for det vestlige Jylland ikke over 20 km, saa Ad regnet Tuberkuloseanstalter og Sindssygehospitaler Ungarn 34 Forenede Stater 39 Bulgarien 13,3 Japan 15,2 Polen 19,5 Tyskland 53,4 Finland 20 orge 38 Schweiz 47,5 Danmark 52,8 Eksempelvis skal anføres: gres, Atlantic City 1929). Senge, i. s. 52,8 Senge pt Indbyggere; kun Tyskland og gunstigt for de Tilskadekomne. Alle Sygehusene med Undta England 56,9 Senge pr Indbyggere Tilfælde højst 30 km Fugleflugtlinie, og kun mellem et Par af kun være lig Afstanden i km, hvilket maa siges at være meget dem er Afstanden faa km større, og da KØrslen med Sygehil maa foragna med maksimal Hastighed, vil KØrselstiden i Minutter ofte I 1929 var der 170 almindelige Sygehuse Afstanden mellem 2 Nabosygehuse i Danmark er i allerfleste

14 Ambuicuicer. vendt findes 5 saadanne paa Steder, hvor der ikke er Sygehus. gelse af 18 har Raadighed over 1 eller flere Ambulancebiler; om Australien 1 - Danmark 1 - cykler, : 1 for hver 29 Indbyggere. Forenede Stater t Motorvogn pr. 4,6 Indbyggere England 1 - Tyskland 1 Molorvogne. Sverige 1 Belgien 1 Norge 1 et andet Tal pr. 31. December 1929, nemlig: I Facts and Figures of the Automobile Industry 1930 angives Frankrig Øgelse siden Af disse var Biler og Motor I September 29 fandtes Motorvogne, en 3-dobbelt For 15 andre Ambulancer, men nu er Tallet nedadgaaende, idet disse Transport maa siges at være særlig gunstige i Danmark. Af det samlede Antal An»bulancer i Danmark er (le 16 i KØben med 25 Ambulancer, der i 1929 har kørt 6567 Ture og tilbage Fællesforbundet har for Tiden Redningssiationer i 7 Byer efterhaanden bliver overtaget af Kommunerne og Sygehusene, hvil ket vi betragter som den naturlige og rationelle Driftsmaade. Kun og at forebygge og begrænse Udbredelsen af Ulykker og Ødelæg for Forbundet er at yde Hjælp, naar Mennesker og Dyr er i Fare, ligesom Sygehusenes sættes til kun 15 km. I England og i Skaane sættes Aktionsradius til 25 km, saa Betingelserne for en hurtig dets Afdelinger; siden har disse selv anskaffet eller givet Bidrag til Sygehuse. Redningskorps i KØbenhavn, en Institution, stiftet i 1906, og i 1921 Ogsaa Dansk RØde Kors har virket for denne Sag i mange Aar, lancer, der blev stationeret rundt om i Landet hos forskelilge af udviklet til»de danske Redningskorps Fællesforhund<. Formaalet lagt km. havn og 139 i det Øvrige Land. Ambulancernes Aktionsradius maa idet det for Udbyttet af RØde Kors-Ugen i 1919 købte 11 Ambu inden for Amtet, idet dets 6 Ambulancer besørger KØrsel til de 5 Den første Ambulance i Danmark blev anskaffet i 1908 af Falcks gelse af Ejendom og Værdier. en enkelt Afdeling (Holbæk) har helt overtaget Svgetransporten 216 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1930

15 Den 31. December 28 fandtes Centraler, af hvilke 107 var Telefoner. Af Bilerne findes c. Halvdelen paa Landet, c. 1/5 i KØbenhavn Danmark 9, DANSK VEJTIDSSKRIFT 217 ler, og der fandtes c Telefoner, : i pr. 11 Indbyggere. Norge 6,4 - Landet, men lidt flere i KØbenhavn end i de Øvrige Byer. og c. i de Øvrige Byer, af Motorcyklerne ligeledes Halvdelen paa Forenede Stater 15,8 Telefoner pr. 100 Indbyggere Frankrig 2,2 Bycentraler uden for KØbenhavn, medens var Landcentra England 3,6 - Tyskland 4,4 - Sverige 7, ) de gode Hovedveje, paa hvilke Færdslen hovedsagelig foregaar, 3) de mange Læger, der næsten alle har privat Bil eller Kontrakt fonerende ved Melding»Ambulance straks sat i Forbindelse med den nærmeste Ambulance eller man forlanger blot >Ambulancec dage er yderligere indskrænket, og ogsaa dette Forhold søges for hos Centralen, hvorefter denne sørger for, at saadan sendes til andret til Tjeneste hele Døgnet Aaret rundt. de ikke er aabne hele Døgnet, og at Tjenesten paa Søn- og Hellig Stedet. Der arbejdes paa, at dette bliver indført over hele Landet. Læge eller Ambulancehil siges at være meget gunstige. bund, Forenede Danske Motorejere, Forenhigen for Politimestre, 4) de mange Sygehuse med de mange Sengepladser, der sædvan 1) det jævnt og ligelig bebyggede Land og de faa udyrkede Egne, har en Komité, bestaaende af Repræsentanter for Dansk kirurgisk 6) de mange Telefoncentraler og de mange Telefoner 5) de mange Ambulancer, der ligeledes sædvanlig har en Aktions Selskab, Dansk Røde Kors, De danske Redningskorps Fællesfor Den 1. Januar 28 var der i: I København og enkelte Distrikter i Landet bliver den tele Nytten af Centralerne paa Landet indskrænkes dog ved, at Alt i alt maa dog Betingelserne for en hurtig Tilkaldelse af Som Følge af ligvis har en Aktionsradius af kun 15 km, med Lejebil, radius af kun c. 15 km, III. Hjælpen til de Tilskadekomne ved Færdselsulykker

16 net tiltræde følgende: Kongelig dansk Automobilklub tilraadet og Sundhedsstyrelsen kun BlØdning, som kompromitterer Livet, skal naturligvis straks standses, medens man ikke skal spilde saaledes skal Benbrucl ikke forbiiicles med Skinner, men (let bræk kede Lem skal anbringes og støttes san godt som muligt, indtil langs denne Vej, saint hos Føreren fra Roskilde Sanitetskolonne, til de synlige Saar, altsaa sædvanlig kun Saar pan Ansigt, Hals lang. Dansk Røde Kors har forespurgt hos Lægerne og Politiet og de blottede Dele af Arme og Ben; de almindeligste Oplivnings og Roskilde, en at de mest befærdede Veje i Danmark, 30 km Kors undersøgt Forholdene pan Hovedvejen mellem København Ulvkkesstedet. Ambulancen eller Lægen ankommer; ligeledes skal man som Regel eller til deres Hjem, hvor Lægen kan tilse dem. Ogsaa i disse rfilfælde bør Behandlingen pan Ulykkesstedet være san lidet inclgribende som muligt; thi denne kan - blive san god og sikker pan en Landevej som der kan nøjes med Hjælp at praktiserende Læger, har Dansk RØde en Læge, ger til øjeblikkelig Indlæggelse pan et Sygehus, og hvormange Stærk taget dette System. Men noget maa der dog straks gøres pan Tiden med indgaaende Behandling af Læsioner, (ler kan vente; ikke klippe Tøjet op for at forbinde Saar, men indskrænke sig For at fan et Vink om, hvor mange Tilskadekomne, der træn i en Læges Konsultationsværelse. aldrig selv om den foretages at kommer, eller (le kan straks køres bort, saafremt man har en midler skal naturligvis anvendes. dertil l)asseide Vogn, der kan føre dem til den nærmeste Læge de forannævnte mange gunstige Betingelser har l)anmark op De let Tilskadekomne kan enten vente, indtil en Lage an bende behøver den første Behandling at være, og pan Grund af Jo bedre og hurtigere Transporten er, desto mindre indgri til Dækning af let tilgængelige Saar. Vogne. Det tilraades, at der i alle Automobiler findes Forbindsto[[er er muligt. Stærk BlØdning søges standset. 2) Let Tilskadekomne kan transporteres i Automobiler eller Maade. Ambulance eller Læge tilkaldes saa hurtigt, som (let 1) Alvorlige Tilskadekomne anbringes og beskttes pia bedste REGLER VED FÆRDSELSULYKKER PAA LANDEVEJE 218 DANSK VEJTIDSSKRIFT W30

17 1930 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219 og det har vist sig, at der i 1929 var 92 Tilskadekomne, af hvilke 43 blev indlagt pan et Sygehus af Læger, Politi og Privatpersoner, medens 49 blev behandlet af 10 langs Landevejen og i Roskilde boende Læger., enten pan Ulykkesstedet eller i deres private Kon tor. Disse Tal, der er Minimumstal, viser, at den største Del af de Tilskadekomne ikke var saa medtaget, at de behøvede at ind lægges paa et Sygehus, og for disse var det af største Vigtighed, at der saa tæt ved fandtes saa mange praktiserende Læger til at behandle dem. Vigtigt er det, at Sundhedsstyrelsen tiltræder, at der i alle Biler bør findes Forbindstoffer, thi da fastslaas (let Princip, at der ved Færdselsulykkerne dog straks bør gøres noget for at forbinde visse Læsioner. Dette har Dansk Røde Kors ogsaa forberedt i flere Aar, og i 1929 har det autoriseret en Forbindingsæske for Personbiler. Æsken er af stærkt, glat Læderpap, 20 cm lang, 13 cm bred, 4 cm tyk, med 2 Kuffertsmække. Den anbringes i Bilens Sidelomme. Prisen er Ca. 734 Kr. Indhold: 2 Pakker sterile Gazetamponer, D. R. K. s Model Normalforbinding, D. R. K. s Model Mililærforhinding II. 2 sterile Fingcrbind, 5 cm X 334 m. 4 jodglas i Alnminiumshylster, D. R. K. s Model Tube 10 pct. Perubalsamvaselin, 30 g. I Brev Traurnaplast Sauter eller Hansaplast. 1 elastisk OmsnØringsbind, 3 cm X 60 cm, med Laas. 6 Sikkerhedsnaale, Nr. 1, 3, 4, i Æske. I Flaske Kamferdraaber, 5 ccm. 3 Stkr. hugget Sukker i Æske. i Æske Anmmoniakglas (Vaporole). Æsken er lavet saa lille, dels fordi den kun maa indeholde det absolut nødvendige for en foreløbig Behandling pan Ulykkes stedet, dels fordi der ikke er Plads til en større Kasse i en al mindelig Personbil; og Fabrikanterne vil ej heller tilvejebringe en større Plads til dette Formaal, førend Landets Motorlov fordrer det, og san langt er vi endnu ikke naaet i Danmark; det kan even tuelt indføres, naar den gældende Motorlov bliver revideret. Forbindingsæsken indeholder altsaa: Jod til Desinfektion, Traumeplast til Rifter, Sterile Forbindinger til Saar, Elastisk OmsnØringsbind til PulsaareblØdning, Perubalsam til Brandsaar,

18 vej, men kun hos en Læge eller paa et Sygehus. Kamferdraaber som oplivende Middel, Ammoniak som Lugtemiddel, danske System saa vidt muligt ikke bør behandles pan en Lande men ikke Vat eller Skinner til Benbrud, da et saadant efter det i Tube Perubalsamvaselin. i Æske Ammoniakglas (Vaparole). i ieske hugget Sukker (12 Stkr.). mange Passagerer skulde faa Uheld eller hvis denne skulde pas virke som en stor bevægelig Nødhjælps Post, idet den haade kan ydes Hjælp ved store Ulykker, bande hvis selve Rutebilen med sere et Sted, hvor en stor Ulykke er hændet, og hvor flere og store have rigelige Forsyninger af Forhindingssager og tillige ofte har befarer flere Gange daglig den samme Strækning og kan saaledes Forbindinger undtagelsesvis skulde behøves. Rutebilen vil altsaa Der findes for Tiden over 1000 Rutebiler i Danmark, og disse 10 Jodgias i Aluminiurnshylstre. 10 ccm Kamferdraaber. i Indskuddet. Rummet til venstre. 4 Normalforbinding, D. R. K. s Model. 2 elastiske OmsnØringsbind med Laas. 2 trekantede TØrklæder. i indskuddet. Rummet til højre. 16 Sikkerhedsnaale i 4 StØrrelser (Nr. 1, 2, 3, i Æske. i Militærforbinding III. i do., 6 cm X 5 m. garn. Tysk Model. 1 Sæt Træskinner à 4 Stkr. med Bllkmuffer, omviklet med tykt Sejl 2 Ruller vandskyende at, D. R. K. s Model. 2 cm Gazebind, 15 x 8 m (ikke sterile). 4 do., 8 cm 5 X m (ikke sterile). 1 Lærredsbind, 6 cm )< 2 m. 2 sterile Fingerbind, 5 cm x 3 cm. 2 Militærforhinding Breve Traumaplast. (i Pakker sterile Gazetamponer, D. R. K. s Model. 2 Pakker sterilt vandsugende Vat à 10 gr. 2 do. do. vanciskyende Vat à 10 gr. 2 trekantede 1 TØrklæder. Lille-NØdhjælpsbog. I Bunden: udstyret, idet den indeholder: nødvendigste Forbindingssager, er denne Forbindingskasse rigere Medens Forbindingsæsken for Personbiler kun indeholder de Rittebilforbindingskasse. 220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1930

19 Princippet i Rutebilforbindingskassen er modtaget med Vel Kundskaber i Nødhjælp. Det vil være særlig vigtigt, at Rutebilernes Førere har gode 1930 DANSK VEJTTDSSKRIFT 221 Men Lægen kan ikke altid komme til Stede indenfor en rime lig Tid, thi Pligter andetsteds, afsides Egne, Nattetid etc, kan større Samariterkursus. forholdsvis godt under Transporten. lange Sæder og rigelig Gulvplads, hvor de Tilskadekomne kan ligge Da Lægen maaske ikke altid har de tilstrækkelige Forbindsstoffer træde selvstændigt, naar Lægehjælp slet ikke kan skaffes. Læg mand maa altsaa være uddannet i at give Nødhjælp; han maa være der gav den første Hjælp og anlagde den første Forbinding, thi af denne afhænger jo for en stor Del Patientens fremtidige Skæbne. med sig, vil Forbindingskasserne i Person- og Rutebilerne i saa Fald være til stor Nytte. vilje af Rutebilejerne, og Dansk Røde Kors vil nu arbejde for at faa den indført i alle Rutebiler, og at Førerne skal gennemgaa et dels kunne yde den allerførste Hjælp, før Lægen kommer, dels forhindre ham deri. Derfor maa Lægmand træde til; han maa maa han kunne hjælpe Lægen, og endelig maa han kunne op træffer paa deres Veje, men hvis en stor Ulykke indtræffer i Nær heden af et Sted, hvor der findes en Sanitetskolonne eller Sama Som arit. ud til Stedet. Der er for Tiden i Danmark 16 Sanitetskolonner lemmer, der alle er villige til at yde frivillig gratis Hjælp kan Medlemmerne faa Erstatning for tabt Arbejdsfortjeneste. Hvor ritterforening, maa denne alarmeres og hurtigst muligt begive sig med ca. 50,000 aarlig; det vil derfor nu være et uigennemførligt med 650 Medlemmer og 44 Samaritterforeninger med 2400 Med pemidler, medens Dansk Røde Kors yder den sanitære Hjælp. Men der er et Redningskorps, arbejder dette i Forstaaelse med Dansk Røde Kors, saaledes at Redningskorpset leverer de tekniske Hjæl eller dog have noget Kendskab til Nødhjælp. Idealet vilde være, at Vegne, og derfor maa Motorføreren og Kusken selv være Somorit disse Korps, Kolonner og Samaritter findes jo desværre ikke alle vindelige Vanskeligheder. For faa Aar siden var der nemlig i Dan ingen kunde faa Kørekort eller faa dette fornyet uden at have be mark 300,000 Personer, der havde Kørekort, og dette Tal forøges staaet Samarittereksamen, men dette støder for Tiden paa uover Det vil selvfølgelig altid være det bedste, om det var en Læge, Samariterne vil naturligvis virke enkeltvis ved de Ulykker, de Lægmands Hjælp. dog

20 Forlangende, at alle skulde gennerngaa et Samaritterkursus, for dannes der 1600 Samariter aarlig til de 40,000, tier tidligere er ud dannet, men dette forslaar jo ikke ret meget. Eksempel paa 18X2 Timer efter Dansk Røde Kors Plan. Vel ud stort, thi der er i Danmark Ca Cyklister, : omtrent i mer ved at færdes pm Vejene. Maagernes og Cyklernes By hvorved 1978 Personer kom til Skade og 61 blev dræbt (45 i 1928). men med mange l3illeder, et Uddrag af hans»nødhjælp<. Den vorlig Fare for MotorfØrere. og Forfrysning, samt endelig Kulilteforgiftning, der er en san al Cykle til hvert andet Menneske, heraf i København alene en lille Bog:»Kortfattet Nødhjælp for Vejfarende< med kort Tekst, ; men mest af alle lille Bog indeholder den mest elementære første Hjælp, først og Vej, som Hængning, Drukning, elektrisk Choc, Hedeslag, Solstik Antallet af Tilskadekomne Cyklister maa nødvendigvis være rammes Fodgængerne, der altsaa i høj Grad risikerer Liv og Lem fremmest de Læsioner, der paadrages ved Færdseisulvkker, men dernæst de Tilfælde, som enhver Vej farende kan møde pan sin Taarnenes, Som Lærebog ved ovennævnte Kursus har Forfatteren skrevet I 1929 var der i KØbenhavn 4480 PaakØrsler (SammenstØd), Tilsammen Fodgængere Cyklister Tilsammen Dræbte Tilskadekomne 1930 viser: al Personerne pan Vognene MotorfØrere, Kuske og Passagerer, og Fodgængere Kuske, thi det er jo ikke alene Personerne pai ltogneie, der ram Det er kaldt Kursus for Vejfarende og ikke for MotorfØrere og mes af Ulykken; tværtimod, af Personerne 1)aa Vejene Cyklister dræbes MotorfØrere og Kuske for nylig indført et kort Kursus i Nødhjælp for Vejfarende P 4 og saares over dobbelt san mangé som saaledes som den danske Statistik for de første (i Maaneder af For nu i nogen Grad at bøde herpaa og for at bane Vejen for Forstaaelsen af Betydningen af Nødhjælp, har Dansk Røde Kors Lektioner. Passagerer DAXSI \EJTIDSSKJIIFT 1930