Projekttitel Website for Kreativ Metapol Kursus Webdesign og Webkommunikation

Transkript

1 Projekttitel Website for Kreativ Metapol Kursus Webdesign og Webkommunikation Underviser Sigurd Trolle Gronemann Rapporten har et omfang på anslag

2 1. Præsentation af case Problemstilling Præsentation af prototype Kommunikationsplan Hvem er websitets afsender? Hvilken effekt skal websitet have hos afsenderen? Hvad er formålet med effekten hos afsenderen? Hvem er websitets målgruppe? Hvilken effekt skal websitet have hos målgruppen? Hvad er formålet med effekten hos målgruppen? Hvad er websitets budskab? Informationsarkitektur Sidetyper Niveauinddeling Navigation Usability-kriterier Funktioner til kernebrugerne Vægtning af usability-kriterier Skriftlig formidling Tekst til nettet Sproglig tone Grafisk design Visuel Identitet Farvevalg og funktionalitet Test og evaluering Usability-test Vores overvejelser omkring usability-test af prototypen Konklusion Referencer Bilag #1: Wireframes Bilag #2: Guide til brugertest Bilag #3: Opgaveskabeloner

3 1. Præsentation af case Kreativ Metapol er et projekt, der skal fremme udviklingen i Øresundsregionen. Dette ved at fungerer som netværk og projektbase for kommuner, erhvervsliv og kreative kræfter i regionen. Projektets mål er at bidrage til at realisere Øresundsregionen som Kreativ Metapol gennem at udvikle, synliggøre og drage nytte af kompetencer, erfaringer og muligheder på tværs af sundet. Projektet skal være en aktiv del i Øresundsregionens proces om at blive en region med høj kreativ innovation og kulturel livskvalitet. Ifølge projektets leder Søren Buhl Hornskov, er det et omfattende projekt at administrere Kreativ Metapols hjemmeside og det kan ses. Det er tydeligt, at der ikke har været midler til at iværksætte en ordentlig webstrategi, der matcher Kreativ Metapols ambitioner. Det umiddelbare indtryk af sitet lider alvorligt under, at der ikke har været en mere professionel ekspertise til at varetage designet af websitet. Dertil har vi fundet flere ting, der ikke er hensigtsmæssige i den nuværende opbygning af sitet. Vi finder det blandt andet problematisk, at der ikke skelnes mellem eksterne og interne brugere på websitet. Derudover er strukturen rodet, og det er generelt meget svært at finde 3 rundt eller se, hvor man befinder sig. Sidst men ikke mindst mangler Kreativ Metapol at få et mere tidssvarende og professionelt visuelt udtryk, der kan styrke deres image indad såvel som udadtil. 1.1 Problemstilling Vi ønsker at redesigne Kreativ Metapols website, med henblik på at gøre det lettere for både interne og eksterne brugere at orientere sig på sitet. Det skal give brugerne et klart billede af, hvad Kreativ Metapol og projektets formål er. Det skal leve op til de brugssituationer brugerne har og samtidig give nye besøgende et indtryk af, at Kreativ Metapol er et professionelt foretagende.

4 1.2 Præsentation af prototype I vores prototype har vi kodet følgende 9 sider: index.html about.html kontakt.html projekter.html vilkaar.html born_unge.html scene.html sundhed.html erhverv.htm I vores arbejde med prototypen har vi primært lagt vægt på at kode de sider, der ligger i den globale og ikke i den tertiære menu. Dels fordi dette er de vigtigste sider på sitet, da de ligger i topmenuen og dels fordi, vi i vores projekt har fokuseret på de kommunikative aspekter. Af denne grund har vi lagt en del arbejde i indholdssider på sitet. I denne forbindelse har vi lavet en idealtekst, der illustrerer, hvordan vi gerne vil have, alt indholdet på sitet skal se ud. Idealteksten findes på indholdssiden; born_unge.html. 4 Forsiden har en tjek-boks i højrespalten, som vi desværre ikke har haft resurser til at kode rigtigt. Derfor har vi lagt et billede ind i toppen, der skal forestille knapper. Det er hensigten med boksen, at man kan trykke på Kalender for at få sig et overblik over kommende arrangementer og møder. Ved at det er boksen Nyheder, vi har valgt som aktiv, er det interne stof fra kalenderen gemt for nye besøgende på sitet, men stadig kun et klik væk, for dem, der skal bruge det. Prototypen overholder XHTML strict standarden. CSS-koden validerer dog ikke, men det er fordi sitet er optimeret til Firefox. Vi havde af uforklarlige årsager en margin-fejl i menuen, hvorfor vi er blevet nødt til at lave en minus-margin. Med lidt mere tid, ville dette være en fejl, man kunne udbedre ved at optimere sitet til så mange forskellige browsere som muligt.

5 2. Kommunikationsplan Der findes et væld af forskellige kommunikationsmodeller. De har alle til formål at anskueliggøre, hvilke roller aktørerne i en kommunikationssituation spiller i forhold til hinanden, og hvilke andre faktorer der kan have betydning for kommunikationen. Senere og mere udbyggede modeller beskriver kommunikation som en langt mere kompleks proces, end de tidlige modeller var i stand til. De nyere modeller inddrager den kontekst, budskabet skal indgå i, og giver modtageren en aktiv og fremtrædende rolle i forhold til, hvordan budskabet bliver forstået (p. 27). Nogle af de tidlige kommunikationsmodeller fra 1940 erne har fokus på afsenderen og det budskab, han ønsker at formidle til modtageren. Harold Lasswells formel for kommunikation fra 1948 er et eksempel på sådan en model: Who says what in which channel, to whom, with which effect? (Jacobsen, 2007: 16) Lars Qvortrups kommunikationsmodel fra 1998 er et eksempel på sådan en model. Ifølge Qvortrup består kommunikation af en række selektioner foretaget af både afsender og modtager (Ibid.: 28). Han beskriver sin models fokus med det tredelte spørgsmål: (1) Hvilken selektion af information og meddelelsesform fremprovokerer (2) hvilken forståelse, og (3) hvad er kommunikationsparternes personlige og institutionelle kriterier for at foretage disse selektioner? (p. 30) Modtageren bliver her betragtet som den passivt modtagende deltager i en overtalelsesproces. Den måde at betragte kommunikationsprocessen på har derfor fået tilnavnet kanyleteorien, fordi budskabet ifølge den bliver skudt direkte ind i modtageren, der efterfølgende vil ændre holdninger og adfærd (Rasmussen & Fischer, 2008: 25). Det er relevant at tænke på forståelse som et resultat af en udvælgelsesproces, der er baseret på de deltagende parters særlige forudsætninger og interesser, fordi det anskueliggør, at et budskab uanset intentionen ikke er en samlet pakke, der kun kan forstås på en måde. 5

6 Vi har i arbejdet med at udvikle websitet for projektet Øresundsregionen som Kreativ Metapol netop taget udgangspunkt i kommunikationssituationen forstået som en kompleks helhed, hvor modtager og kontekst spiller en lige så afgørende rolle som afsender og budskab. I den forbindelse har vi forsøgt at tænke parternes mulige udvælgelseskriterier ind på baggrund af deres interesse i Kreativ Metapol. Kreativ Metapols nuværende site bærer præg af, at der ikke intenderet er størst fokus på afsenderen, og at der ikke er taget nok hensyn til modtagerens behov og den kommunikationssituation, sitet skal indgå i. Måske til dels fordi målgruppen ikke er helt klart defineret for afsenderen selv, og sitets funktion og formål ikke er tænkt helt igennem. Vi har derfor haft fokus på at udvikle et site, der både tager hensyn til afsenderens og modtagerens behov for at give og modtage information og til den kontekst, det skal indgå i. Under arbejdet med at definere websitets afsender, målgruppe, funktion og formål gennemgik vi Jan Krag Jacobsens 25 Spørgsmål Til Planlægning Af Kommunikation (2007), der er en udbygget version af Harold Lasswells kommunikationsformel. I de følgende afsnit vil vi i første omgang koncentrere os spørgsmålene, der vedrører afsenderen: 6 Hvem er afsender? Hvilken effekt skal produktet (websitet) have hos afsenderen? Hvad er formålet med effekten hos afsenderen? Dernæst vil vi arbejde med spørgsmålene, der angår målgruppen: Hvem er målgruppen? Hvilken effekt skal produktet (det vil sige websitet) have hos målgruppen? Hvad er formålet med effekten hos målgruppen? Til sidst ridser vi sitets budskab op. 2.1 Hvem er websitets afsender? Det er sjældent, der kun er en afsender af et medieprodukt (Jacobsen, 2007: 58). Projektet Øresundsregionen som Kreativ Metapol er selvfølgelig websitets afsender, og det er den afsender, vi primært har arbejdet med. Men også EU og EU-programmet Interreg IV A, som projektet er finansieret gennem, er websitets afsendere. Øresundsregionen som Kreativ Metapol er et treårigt EU-finansieret

7 projekt, der har som mål at styrke kulturens rolle som drivkraft i en bæredygtig samfundsudvikling (præsentationsmateriale for Kreativ Metapol, 2009). Projektet skal skabe en samlende platform for de kreative kompetencer i hele Øresundsregionen. Kreativ Metapols website har hidtil haft lav prioritet, men det skal der laves om på nu ifølge projektets leder, Søren Buhl Hornskov. Han anser websitet for at være et vigtigt led i at kunne opbygge relationer og netværk på kryds og tværs af øresundsregionen til trods for geografisk afstand. I første omgang skal websitet samle de allerede eksisterende kontakter, partnere og deltagere i en fællespulje. Der er ingen private firmaer med i projektet på nuværende tidspunkt, men der er et ønske fra Kreativ Metapols side om også at bygge netværk med dem på sigt Hvilken effekt skal websitet have hos afsenderen? Hvad angår Kreativ Metapol skal websitet tiltrække nye og samle eksisterende projektdeltagere. Websitet skal styrke og profilere Kreativ Metapol-projektet. For EU s vedkommende gælder det om at vise, at den er engageret i kreative udviklingsprojekter Hvad er formålet med effekten hos afsenderen? Jan Krag Jacobsen (2007) understreger, at det er svært at besvare spørgsmålet om, hvad formålet med effekten hos afsenderen er, og at svaret kan skifte karakter i løbet af processen. Det vigtigste er overhovedet at stille spørgsmålet, fordi det kan fremkalde synspunkter og argumenter i løbet af arbejdet for at dreje produktudviklingen i en ny retning (p.61). Når de kreative kompetencer kommer til at fremstå som en stor samlet gruppe frem for små enkeltstående grupper og projekter, står de stærkere til at blive hørt på politisk plan. Ved at samle og tiltrække projektdeltagere øger Kreativ Metapol-projektet sine chancer for at blive en succes. Og en succes er grundlaget for at tiltrække positiv opmærksomhed fra politisk side og dermed få opbakning og økonomisk støtte. Hvad angår EU kan det at dokumentere opbakningen til kreative udviklingsprojekter øge EU-borgernes tilslutning. 2.2 Hvem er websitets målgruppe? Den første vigtige gruppediskussion havde til formål at fastslå Kreativ Metapols primære målgruppe, så vi kunne tilrettelægge websitets indhold og form efter dens behov. Det var alt andet end let: 7

8 Det må da være de kommuner, der er med i projektet, der er den primære målgruppe, ellers ville der da ikke være timesedler på sitet. Det virker meget internt nu. Jamen, sagde Søren ikke, de også gerne ville tiltrække erhvervslivet? virksomhed kan få som deltagere i et af Kreativ Metapols projekter. Desuden er der en gruppe af udøvende kreative, der måske kan have en interesse i at søge oplysninger på sitet om deres muligheder for at få kommunal opbakning til et projekt. Hvad nu hvis man gerne vil lave et eller andet kreativt projekt, er det så meningen, man skal gå ind på det her site? Og hvad med dem, der bevilger penge til projekterne? Forvirringen var stor, og Kreativ Metapols målgruppe svær at definere. Hvem skulle sitet henvende sig til? Det nuværende site har på flere måder karakter af intranet med timesedler og kalender for de deltagende parter. Projektets leder, Søren Buhl Hornskov, havde under sin case-præsentation lagt vægt på, at alle oplysninger skal være tilgængelige for alle, der har interesse for dem. Det skal sende et signal om åbenhed og tilgængelighed. Samtidig skal sitet kunne fungere som en præsentation for folk eksempelvis fra erhvervslivet, der ikke har kendskab til Kreativ Metapol i forvejen. På sitet skal denne målgruppe kunne få oplysninger om, hvilken rolle og hvilket udbytte deres 8 Sidst men ikke mindst skal websitet også imødekomme informationsbehovet hos dem, der bevilger støttekroner til Kreativ Metapol: politikere, regering og EU. En af sitets afsendere optræder altså også som modtager. Websitet skal kunne fungere som en form for statusrapport for, hvordan projektet skrider frem, hvorvidt det er en succes, om støttekronerne er godt givet ud, og om der er grund til yderligere støtte. Websitet skal så at sige tale Kreativ Metapols sag over for politikerne ved at fremvise aktiviteter, deltagere og resultater.

9 Vi nåede altså i løbet af vores diskussion frem til at definere fire målgrupper: Kommuner, kultur- og fritidsforvaltninger Erhvervsliv Politikere og regering Projekt-kandidater Vi valgte at fokusere på kommuner og på erhvervsliv som de to primære målgrupper, da projektkandidaterne typisk ville skulle igennem et af disse led i forbindelse med et projekt under Kreativ Metapol. Politikergruppen så vi som en mere perifer målgruppe, som websitet kun indirekte skulle henvende sig til, og som derfor ikke skulle være styrende for indholdet. Vi illustrerede vores målgrupper med en model (figur 1). Figur 1: Vores målgruppemodel. Figuren beskriver de overordnede målgrupper og relationen mellem dem. Kreativ Metapol står som bindeleddet mellem kommuner, erhvervsliv og kreative udviklingsprojekter. Det ene ben viser kommunerne, der har en interesse i, hvordan de bedst tilgodeser borgerne, og i at tiltrække opmærksomhed fra politikernes side og dermed få tildelt støttekroner. Det andet ben viser erhvervslivet, der er 9

10 interesseret i at udvikle og styrke virksomheder og deres produkter via kreative input. Erhvervslivet repræsenterer en målgruppe, der ikke på nuværende tidspunkt deltager i projektet, men som Kreativ Metapol gerne vil have fat i. Som en perifer målgruppe ligger politikere og regering. De tildeler støttekronerne og skal kunne se, hvorfor projekterne skal støttes. De to primære målgrupper, vi havde defineret, havde både nogle sammenfaldende og nogle divergerende interesser og behov, hvad angik Kreativ Metapol. For at skabe overblik over, hvor vi skulle tage hensyn til forskellige behov, og hvor de to grupper kunne mødes om et fælles behov, stillede vi dem op over for hinanden i en tabel (Figur 2). Kommunerne Erhvervsliv Social og samfundsmæssig Økonomisk interesse i projektet interesse i projektet Vidensdeling erfaring med Vidensdeling erfaring med projekter projekter Nuværende deltagere i projektet Potentielle deltagere i projektet Kreativ Metapol Tiltrække opmærksomhed fra Tiltrække sig kommerciel politisk side opmærksomhed Tiltrække og skabe et kreativt Tiltrække og skabe et kreativt netværk netværk Figur 2: Sammenfaldende og divergerende interesser hos målgrupperne. Tabellen beskriver de to gruppers incitament for at deltage i projektet Øresundsregioenen som Kreativ Metapol; deres deltagerstatus; hvilken type viden og hvilke kontakter de har interesse i at få del i; og hvem de med deres deltagelse ønsker at sende et signal til. Websitet skal favne en meget bred målgruppe eller måske snarere flere forskellige målgrupper med forskellige og på nogle områder modsatrettede behov. Den store udfordring består derfor i at udvikle et website, der med sine funktioner kan tage hensyn til de forskellige brugertypers behov, uden det går ud over klarhed og overskuelighed. 10

11 2.2.1 Hvilken effekt skal websitet have hos målgruppen? Før man kan lægge sig fast på budskabet for ens produkt der i dette tilfælde er Kreativ Metapols website, skal man gøre sig klart, hvilken effekt man ønsker, budskabet skal afstedkomme (Jacobsen, 2007: 49). Det virker indlysende, at man skal vide, hvad man vil opnå, før man kan gøre noget for at opnå det. Men alligevel kommer man ofte til at fokusere mere på produktet end på effekten af det. Eller man synes måske som afsender, at budskabet er så indlysende og banalt, at der ikke kan være nogen tvivl om effekten, som Jan Krag Jacobsen udtrykker det (p. 51). Kreativ Metapols website skal få målgruppen til at synes, projektet er spændende og vigtigt. Det skal få projektdeltagerne til at dele erfaringer og kreative kompetencer med hinanden og få endnu ikke deltagende aktører fra eksempelvis erhvervslivet til at blive en del af projektet Hvad er formålet med effekten hos målgruppen? Formålet med effekten hos målgruppen er afgørende for, hvordan produktet skal udformes, for der kan være flere potentielle formål med 11 den samme effekt (Jacobsen, 2007: 55). Websitets udformning skal være med til at understøtte det formål med effekten, som afsenderen har for øje. Formålet med at få websitets målgruppe til at erfaringsudveksle, vidensdele og etablere kontakter via websitet er, at den skal skabe et kreativt øresundsregionalt netværk og dermed være med til at skabe udvikling i regionen. Men der kan være andre formål, der måske kan virke som et større incitament for deltagelse i projektet for målgruppen: Som en lille gruppe kreativt udøvende kunne formålet med at blive en del af netværket være, at man ville få lettere ved at få økonomisk støtte ved at være del af en større gruppe. For en virksomhed kunne formålet være, den ville få del i nogle kreative kompetencer, der almindeligvis ikke var inden for dens rækkevidde. Dermed ville den både kunne få kreative input, der kunne sætte skub i en udvikling, appellere til nye kundesegmenter og få ry for at være en kreativ og nytænkende virksomhed alt sammen noget, der i sidste ende kunne føre til et økonomisk afkast. For en kommune kunne formålet være, at den ville få nemmere ved at tilgodese nogle borgere, der ellers var svære at passe ind i forskellige støttepuljer.

12 2.3 Hvad er websitets budskab? Et godt budskab er en påstand, der kan rummes i en enkelt sætning. Budskabet bliver let forvekslet med formålet med budskabet (Jacobsen, 2007: 34) Websitets flere forskellige målgrupper gjorde det svært at definere et bestemt informationsbehov - og dermed også svært for os at lægge os fast på et bestemt budskab. informationsarkitektur er usynlig for brugerne (Morville & Rosenfeld, 2007: 41). Informationsarkitekturens vigtigste opgave er med andre ord at understøtte brugernes behov, for når det, brugerne leder efter, er nemt at finde, bliver de hverken irriterede eller utålmodige. Derfor bemærker man kun, når informationsarkitekturen ikke fungerer. Helt overordnet er websitets budskab, at projektet Øresundsregionen som Kreativ Metapol igennem netværk, vidensdeling og kreative projekter skaber udvikling i øresundsregionen. Men sitets forskellige målgrupper skal, som ovenstående afsnit om formålet med effekten viser, påvirkes ad forskellige veje for at blive overbevist om, at de har interesse i at bruge sitet og deltage i projektet. 3. Informationsarkitektur I dette afsnit vil vi redegøre for opbygningen af vores prototype, og hvilke tanker vi har gjort os omkring navigation, strukturering og brugervenlighed i denne proces. Når vi snakker om webdesign, dækker begrebet informationsarkitektur over, hvordan en hjemmeside strukturerer sit indhold (Lynch & Horton, 2008). En velstruktureret Sidetyper Der ligger dog meget arbejde til grund for en god struktur, og det er i dette arbejde vigtigt at visualisere informationsarkitekturen for at gøre den mindre abstrakt og dermed nemmere at tilgå (Morville & Rosenfeld, ). Første trin i visualiseringen af informationsarkitekturen er at sortere det indhold, man allerede har, og holde det op mod det indhold, man mangler (Lynch & Horton, 2008). I arbejdet med informationsarkitekturen i vores prototype begyndte vi derfor med at sortere og kategorisere indholdet på Kreativ Metapols eksisterende site. Resultatet af denne inddeling er vist i figur 3.

13 Hermed havde vi begyndelsen til et diagram, der beskrev vores prototypes struktur også kaldet et sitemap. Figur 3: Tabellen viser, hvilke indholdstyper der er brugt i diverse sektioner på Kreativ-metapol.net. Næste trin i struktureringen af et website er at gruppere og adskille indhold, således at man får nogle kategorier, hvor delene af indhold passer logisk sammen, samtidig med at man giver disse kategorier nogle navne, der gør det nemt at regne ud, hvad de indeholder (Lynch & Horton, 2008). Vi skrev derfor alle typerne af indhold ned på små stykker papir, som vi derefter begyndte at gruppere og flytte rundt på Niveauinddeling Endnu et trin, vi manglede, inden vi kunne gå i gang med at tegne et sitemap, var at inddele de forskellige sidetyper i niveauer for at finde ud af, hvor dyb strukturen på vores site skulle være. I denne niveauinddeling tog vi udgangspunkt i Jared Spools teorier om The 8 Types of Navigation Pages. Den amerikanske tænketank User Interface Engineering, med Spool i spidsen, har lavet en række brugerundersøgelser, der viser, hvad brugerne forventer på forskellige niveauer på et website. De er nået frem til, at der findes fem slags sider på et website samt tre typer af søgesider. De fem niveauer i Spools terminologi (hvoraf de fire første er navigationssider) er: 1. Homepage 2. Store page 3. Department 4. Gallery 5. Content

14 Man kan sammenligne Spools navngivning af de forskellige niveauer med et stormagasin, hvor niveau 1 er stormagasinet (forside), niveau 2 er dame-etagen (supersektion), niveau 3 er skoafdelingen (sektion), niveau 4 er udstillingen af sandaler (kategori), mens niveau 5 er en konkret sandal (indhold). Hvert niveau har til formål at gøre det muligt for brugerne at vælge næste niveau på en kvalificeret måde. Hvis de ikke kan vælge det rigtige indhold ud fra kategorisiden, så begynder brugerne at "pogostick'e", dvs. hoppe frem og tilbage mellem oversigt og indhold, hvilket ifølge Spool får succesraten til at falde drastisk (Spool, 2005). Som det også fremgår af figur 4, valgte vi, at vores prototype skulle bestå af tre niveauer; forsiden, kategorisider og indholdssider. Vi har valgt denne flade struktur, da vi ikke mente, der var behov for også at inddele sitet i en sektion eller supersektion, eftersom kreativmetapol.net i forvejen ikke er et særligt indholdstungt site. Figur 4: Vores sitemap, der viser hvordan vi har valgt at inddele og strukturere sitet i tre niveauer. 14

15 3.1.2 Navigation Navigationen på vores site foregår via en global menu, hvor der kun er tre menupunkter. Vi valgte at fremhæve Projekter og Om Kreativ Metapol, da vi mente, det var vigtigt at lægge vægt på Kreativ Metapols kernekompetencer og ikke alt det interne indhold, såsom kalenderen og timesedlerne. Vi ønskede på den anden side heller ikke at lave en decideret opdeling af sitet i en ekstern og intern indgang, både fordi sitet som nævnt tidligere ikke er særligt indholdstungt, og fordi Kreativ Metapol selv havde lagt vægt på, at sitets informationer skulle virke tilgængelige for alle interesserede. Det interne indhold har vi i stedet placeret i den tertiære menu sammen med Kontakt, Nyheder og Nyhedsbrev. Ved at holde det interne indhold væk fra den globale menu, sikrer vi os, at de eksterne brugere, der ikke kender Kreativ Metapols hjemmeside i forvejen, ikke bliver skræmt væk af noget, der henvender sig til en anden målgruppe. De interne brugere, der formodes at kende sitet, ved derimod godt, hvor de skal finde det, de kommer for, da det ofte er i den tertiære menu, de mere interne ting, som for eksempel log-in, plejer at ligge. På forsiden har vi valgt ikke at give nyheder en alt for prominent plads (i modsætning til på Kreativ Metapols nuværende site). Det er som regel ikke nyheder, brugeren kommer for at få, hvorfor vi i stedet har valgt at bruge pladsen til at vise indhold, der understøtter brugerens vigtigste ærinder på sitet (Lindgren, 2008). Disse eksempler på indhold hjælper også de eksterne brugere til at danne sig et indtryk af, hvem Kreativ Metapol er, og hvad der gemmer sig under menupunkterne. Vi begyndte arbejdet med at wireframe (se figur 5) og vælge, hvordan de forskellige ting skulle placeres i forhold til hinanden. I den forbindelse fandt vi ud af, at vi på kategorisiden Projekter havde brug for en lokal menu, der kunne folde sig ud under den globale menu. Den lokale menu skulle give brugerne endnu en måde at navigere sig frem til indholdet på foruden brødkrummestien og indholdseksemplerne på forsiden og kategorisiden. Figur 5: Vores wireframes viser de overvejelser, vi har haft i forbindelse med hver sidetype, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke funktioner de skal have. Her vies et eksempel på en forside og en indholdsside. Se alle seks wireframes i bilag #1. 15

16 16

17 Et websites informationsarkitektur har også meget at gøre med, hvordan sitets usability kommer til at tage sige ud. I næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan det kan være brugbart at sætte nogle usabilitykriterier op for et website, og hvordan strukturen på sitet og dets brugervenlighed er uadskillelige. 3.2 Usability-kriterier Når vi taler om et websites usability eller brugervenlighed, er der tale om de udslagsgivende faktorer, der afgør, om sitet bliver en succes. Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen er i bogen Usability fra 2009 inde på, at det i høj grad handler om, hvornår noget opleves som brugbart i den kontekst og måde, hvorpå det bruges. Med andre ord kan man opstille nogle succeskriterier for, hvordan sitet skal opfylde bestemte usabilitymål. Funktionalitet, handler om brugernes behov og mål med at besøge et website. Gør sitets funktioner det muligt for brugeren at nå sine mål? Effetivitet, handler om, med hvilken lethed og effektivitet brugeren kan nå målet med besøget på sitet, fx at finde information eller gennemføre et køb. Tilfredshed, handler om den enkelte brugers personlige oplevelse af brugen af sitet. (p. 15) Det er vigtigt at kende sin målgrupper godt både i forhold til, hvilke mål de gerne vil opnå, når de besøger sitet, men også i hvilken kontekst de gør det. Vi har tidligere beskrevet målgruppen eller målgrupperne for Kreativ Metapols site. Kunsten med hensyn til usability har derfor været at vurdere, hvordan de tre kategorier har skullet vægtes i forhold til hinanden. Gregersen og Wisler-Poulsen deler brugerens oplevelse af usability op i tre kategorier, der sammen danner rammen for et sitets usability: Funktioner til kernebrugerne Et vigtigt mål, vi har for sitet, er, at det skal bygge bro mellem forskellige kommuner og institutioner, også på tværs af Øresund. Det er en opgave, der kræver, at kernebrugerne (Kreativ Metapols deltagere)

18 får lyst til at bruge de funktioner, som tilbydes på sitet. Nogle primære funktioner er for eksempel kalenderen, samt vejledning og skemaer til timeregistrering. Søren Buhl Hornskov ytrede blandt andet ønske om, at kalenderen blev brugt mere, da den fungerer som det primære bindeled mellem projektdeltagere og aktiviteter. Hvis sådan et mål skal opnås, skal ikke alene selve kalenderen som funktion være til stede, men den skal også fungere effektivt. Med andre ord skal den være let at finde på sitet og forholdsvis enkel at benytte. Derfor har vi valgt, at kalenderen altid er let tilgængelig via den tertiære menu øverst til højre. Derudover skal selve kalenderen som funktionsside præsenteres, så den er overskuelig, og det skal være let at tilføje aktiviteter, dokumenter og lignende ved at følge nogle simple retningslinjer. Som vi har skrevet i vores præsentation af prototypen, har vi valgt at fokuserer på det kommunikative aspekt på indholdssiderne, og har derfor ikke givet os i kast med at lave selve kalenderen. Samtidig ville en kalender til Kreativ Metapol være hensigtsmæssigt at lave i CMS eller et andet system, der gør det muligt for brugerne selv at tilføje materiale til websitet. Som med kalenderen er link til timesedler også til at finde i den tertiære menu. De mere interne brugere kan derved let finde funktionen, der er specielt relevant for dem, mens andre mere eksterne brugere ikke bliver forvirrede over at finde et punkt med timesedler i den globale menu, der repræsenterer sitet udadtil. Vi har, ligesom med kalenderen, valgt ikke at lave undersiden Timesedler. Vi er dog ikke i tvivl om at kalenderen og timesedlerne er vigtige funktioner for sitet, og derfor har vi gjort ovenstående tanker om dem Vægtning af usability-kriterier Ser vi igen på de tre usability-kategorier af Gregersen og Wisler- Poulsen, har vi ønsket at få vægtningen mellem funktionalitet, effektivitet og tilfredshed mere ligeligt fordelt i vores prototype sammenlignet med Kreativ Metapols nuværende site. Herunder ses to skemaer, der beskriver vægtningen af de forskellige kategorier for siden, som den er i dag, og for vores redesign. Det skal siges, at der ikke ligger nogen brugertest til grund for nedenstående, men at der alene er tale om vores opfattelse ud fra en analyse af sitet, som det er i dag, set i forhold til, hvordan vi har ønsket, det skulle blive: 18

19 Vægtning på Kreativ Metapols nuværende site Funktionalitet 80 % Effektivitet 10 % Tilfredshed 10 % Sitet har mange relevante og gode kernefunktioner som kalender, timeregistrering og nyheder, men det kan være svært at finde og bruge dem. Det gør det mindre effektivt. Derudover er sitets indhold ikke særligt hensigtsmæssigt struktureret, hvad angår menuer og informationstunge sider, der ikke er udformet til præsentation på nettet. 4. Skriftlig formidling I dette afsnit vil vi komme ind på den skriftlige formidling på en hjemmeside, og hvilke overvejelser vi har gjort os angående dette i forhold til Kreativ-metapol.net. Det er vigtig også at have fokus på teksten på nettet, da den både bruges til at guide brugeren rundt, samt være det direkte informative indhold. Imidlertid er der bestemte måder, der er mere hensigtsmæssige at skrive på, hvis man ønsker at fange læserens opmærksomhed og komme frem med et budskab via nettet (Ulf Joel Jensen et al., 2001, Jacob Nielsen, 2001). Vægtning i vores prototype Funktionalitet 40 % Effektivitet 30 % Tilfredshed 30 % Sitet har de samme funktioner som tidligere, men der er fokuseret på at gøre dem lettere at gå til ved at opdele interne brugerfunktioner og mere generelle informative funktioner i forskellige menuer. Den globale menu fremstår derved enkel og informativ. Samtidig er det grafiske udtryk blevet mere åbent og let. Sammen giver det forhåbentlig brugerne en oplevelse af, at Kreativ Metapol fremstår professionelt udadtil. Det er tanken, at brugernes tilfredshed også øges, ved at det projekt, de tager del i, fremstår professionelt Tekst til nettet Når man skriver til webben, som Jakob Nielsen (2001) kalder det, er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan folk ofte agerer, når de benytter mediet. Mange undersøgelser viser, at folk skimmer, når de bevæger sig rundt på forskellige sider på nettet, skriver Nielsen (p. 110), og gør det klart, at teksten ikke alene påvirker indholdet, men kan påvirke hele brugeroplevelsen. Ulf Joel Jensen et al. (2001) tager fat i problematikken med at skrive til nettet ved at se på, hvilke byggesten teksten er sammensat af. Da folk

20 netop ofte skimmer ned over en hjemmeside for at se, om det er noget, de finder interessant, eller er værd at bruge, er det vigtigt, at det essentielle i teksten står først. I stedet for at skrive lange lineære tekststykker, der bygger op mod en konklusion, er det fordelagtigt at vende det på hovedet og skrive som i klassiske nyhedsartikler. Den vigtigste del, konklusionen, skal altså komme først og derefter det mere uddybende. På nettet er denne opbygning endnu mere nødvendig at gøre brug af, ved at tekster, der indeholder flere pointer, bliver opdelt i mindre afsnit, der kun indeholder ét emne, forklarer Jensen et al. (p. 64). Da Kreativ Metapol har lavet deres site, har de helt sikkert ikke haft ovenstående principper med i deres overvejelser. En typisk indholdsside på Kreativ Metapols site er forholdsvis informationstungt, og man skal ofte læse lange afsnit for at være sikker på at finde det, man søger. Baseret på Ulf Joel Jensen et al. (2001) og Jakob Nielsens (2001) principper har vi udarbejdet nogle retningslinjer, vi har fundet relevante at benytte, hvis man skulle omskrive teksterne fra det nuværende site, så de opfylder kravene til nettekster. Tekstretningslinjer Overskrift: Overskriften skal være skrevet som en hel sætning. Det gør det nemmere for brugeren at få et indtryk af, hvad teksten handler om. Resume eller manchet: Resumeet skal være markeret med fed, så det er tydeligt. Det må maks. fylde fem linjer, og skal opsummere tekstens vigtigste pointer. Mellemoverskrifter: Mellemoverskrifter skal gøre det lettere for brugeren at overskue indholdet i tekstens forskellige afsnit. Som med hovedoverskrifter, skal de være skrevet som hele sætninger. Fx ved enten være skrevet som spørgsmål (Hvordan laver man en julestjerne?), som imperativer (Lav en julestjerne) eller som en beskrivelse (Sådan laver man en julestjerne). Det bliver på den måde klart for læseren hvad der kan forventes i afsnittet. Samtidig er det vigtigt at mellemoverskrifternes formulering er ensartet på den enkelte indholdsside, altså ved at alle er som spørgsmål, imperativer eller beskrivelse. 20