Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne 15/12/ :42

Transkript

1 Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne 15/12/ :42 Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne Artiklen handler denne gang om det menneskelige hjerte. Forskning verden over har afdækket, hvorledes hjertet spiller en større rolle for vores trivsel og helbred. Læs nyhederne om følelsernes betydning for hjertets rytme, og dermed balancen i kroppens samlede organsystemer. Forskningen er intet mindre end opsigtsvækkende og kan i fremtiden tænkes at få store konsekvenser for hele måden, vi betragter menneskets psykofysiske væsen på. Velkommen til fremtiden. Her følger et overblik over de enkelte afsnit: Hjertets og følelsernes vitale betydning for helbredet Hjertekohærens og psykobiologisk resonans Hjerte rate variabiliteten - den mest pålidelige psykofysiske faktor Hjerte rate variabiliteten (HRV) nøglen til harmoni Kærlighed og taknemmelighed helbreder Hjernen og hjertets vigtige dialog Et kohærent hjerte dæmper smerterne i livet Hjertekohærens stimulerer alfabølger, koncentration, indlæring og hukommelse Hjertekohærens harmoniserer kroppens samlede organsystemer Hjertekohærens, taknemmelighed, kærlighed og hormonet oxytocin Hjertekohærens-biofeeedback-system baseret på HeartMath Instituttets forskning Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne For første gang nogen sinde, er det nu muligt at måle balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Nyheden kommer fra det verdenskendte HeartMath Institut, der må opleves som det absolut førende og ledende institut, når det gælder valideret grundforskning i menneskets psykofysiske interaktioner. Forskningsinstituttet har udviklet et enestående softwaresystem, som gør det muligt at måle og monitorere balancen i mellem vores flugt-kamp-nervesystem og vores mere beroligende parasympatiske nervesystem. HeartMath Instituttet

2 HeartMath Instituttet har gennem 16 år forsket i sammenhængen mellem hjertet og hjernen. Forskerne fra instituttet har dokumenteret præcise sammenhænge mellem følelser, tanker, helbred og hjerterytmer. Denne forskning viser, at vi ved hjælp af hjertet kan bringe harmoni tilbage til krop, sind og sjæl. Teknikken er enkel og kan læres på kun 5 minutter. Forskningen er banebrydende og giver alle mennesker muligheden for, at drage omsorg for deres egen sundhed på en helt ny måde. En spændende fremtid venter Dette betyder, at man kan sidde foran sin computerskærm og direkte aflæse sine egne følelsesmæssige udsving, samt se hvordan tankerne enten skaber balance eller ubalance i nervesystemet. Hermed har HeartMath gjort det muligt for os alle at kigge bag bevidsthedens slør, og samtidig givet os et redskab til at forstå hvilke tanker og omstændigheder i tilværelsen, som forstyrrer kroppens finere balance. Hjertets og følelsernes vitale betydning for helbredet HeartMath Instituttets banebrydende softwaresystem bygger på 17 års grundforskning en forskning, der er videnskabelig valideret og ikke efterlader nogen tvivl, når det drejer sig om sindets og følelsernes betydning for vores helbred. HeartMath Instituttet har publiceret en betydelig række forskningsresultater, der dokumenterer, at netop balancen i nervesystemet er altafgørende for organismens evne til at bevare sin sundhed. Således dokumenterer deres forskning, at følelsernes balance spiller en væsentlig rolle for vores hjernebølger, DNA, proteinsyntese, hjerte, kredsløb, hormonsystem, immunforsvar, kognitive præstationer, fysiske præstationer, smerteoplevelser og en lang række folkesygdomme. Gennem de sidste mange år har HeartMath leveret det ene opsigtvækkende forskningsresultat efter det andet. Specielt deres forskning vedr. begrebet hjertekohærens er efter min mening banebrydende og kontroversiel. HeartMath s forskning i hjerterytmer og hjertekohærens er så nytænkende og konfronterende med den etablerede skolemedicin at man nærmest taber vejret. HeartMath har nemlig dokumenteret at positive følelser, så som taknemmelighed ændrer hjertets grundlæggende rytme, og at denne forandring i hjertets arbejde tilsyneladende kan stimulere vitaliteten i kroppens samlede organsystemer, således at organismens egen selvhelbredelse kickstartes. Hjertekohærens og psykobiologisk resonans At bringe sit hjerte i en kohærent tilstand, vil med andre ord virke katalyserende på kroppens selvorganisering en psykobiologisk resonans, som har vist sig effektiv i behandlingen af mange forskellige lidelser. HeartMath Instituttets forskning viser, at hjertekohærens primært eller sekundært kan anvendes med succes til reduktion af stressrelaterede symptomer, herunder akutte og kroniske smerter så som spændings hovedpine, migræne samt tilbagevendende mavesmerter. Også psykofysiologiske problemer så som søvnløshed, irritabel tarm, somatoforme lidelser, samt tics og tourettes er blandt succesområderne. Hjertekohærens virker ligeledes regenererende på hjertekredsløbs-problemer og fungerer som en stress management teknik. Hjertekohærens kan reducere angst, depression, vrede, Asberger s syndrome, præstationsangst, ADHD, eksamensangst samt øge vores evne til at yde en toppræstation. Hjertekohærens har endvidere betydning for astma, fibromyalgi, atopisk eksem, type 1 og 2-

3 en toppræstation. Hjertekohærens har endvidere betydning for astma, fibromyalgi, atopisk eksem, type 1 og 2- diabetes, for højt blodtryk, morbus chron, colitis, dysfunktioner i immunforsvaret og meget meget mere. Ifølge HeartMath Instituttet s forskning er hjertekohærens meget central for både følelser, hjerne og helbred. Lad os derfor kigge lidt dybere på HeartMath s forskning. Hjerte rate variabiliteten - den mest pålidelige psykofysiske faktor HeartMath Instituttet har på et tidligt stadie i deres forskningsarbejde forsøgt at afgøre hvilke fysiologiske variabler, som var mest sensitive overfor og korrelaterede med emotionelle tilstande. Ved at analysere mange forskellige fysiologiske målinger så som hjerte rate, elektroencefalografi (EEG) og elektrokardiografi (EKG) respiration samt hudens ledningsevne, opdagede forskerne at hjertets rytmiske mønster var direkte associeret med menneskets subjektive aktivering af tydelige adskilte følelsesmæssige tilstande og at hjertets rytmiske mønstre varierede spontant, svarende til de forskellige emotionelle tilstande. Forskerne konkluderede efter mange forskellige eksperimenter på forskellige grupper af mennesker, at hjertets varierende aktivitet kunne bruges som en pålidelig indikator med hensyn til at skelne mellem de følelsesmæssige tilstande som aktuelt hersker i det enkelte individ. Hjerte rate variabiliteten (HRV) nøglen til harmoni Hjerte rate variabiliteten (HRV) er et begreb, som handler om den lille varierende tidsforskel, som kan optræde mellem de enkelte pulsslag. Tiden mellem de enkelte pulsslag, har vist sig at være et mål for hvor velfungerende og afbalanceret integrationen er mellem kroppens forskellige systemer. Lidt forsimplet kan man sige at jo større HRV er, jo bedre fungerer hjertet, respirationen, hjernen, nervesystemet, hormonsystemet etc. Selv om et vist niveau af hjerte rate variabilitet, i sig selv er et sundhedstegn, er det dog først optimalt når hjertets rytmiske mønstre er så dynamiske, at hjerterytmen i sig selv virker harmoniserende og modulerende på nervesystemet samt organiserende på kroppens mange andre organsystemer. Når hjertets rytmiske mønstre på denne måde virker organiserende på alle kroppens systemer og organer, opnås en samlet kropstilstand, som kaldes kohærent. Kærlighed og taknemmelighed helbreder Den glædelige nyhed er, at vi mennesker bevidst kan påvirke hjertet og kroppen til at opnå en kohærent tilstand. Det viser sig nemlig, at den kohærente tilstand kan etableres ved fokusering på udvalgte positive følelsesmæssige tilstande. Specielt følelser så som kærlighed og taknemmelighed, virker stimulerende for etableringen af den kohærente tilstand. Heartmath Instituttet har som en konsekvens af deres forskning udviklet et hjertebaseret biofeedbacksystem, således at det er muligt at træne i forskellige teknikker, alt i mens man monitorerer hjerte rate variabiliteten direkte på sin computerskærm. Dette giver i særdeleshed en kæmpe fordel, uanset om man ønsker at anvende feedbacksystemet professionelt eller blot ønsker at forbedre sin personlige kohærente tilstand. Programmet hedder emwave og tilbydes nu almindelige mennesker, som herved får muligheden for selv at tage ansvaret for balancen i deres nervesystem. Hjernen og hjertets vigtige dialog Grunden til at hjertet på denne måde kan påvirke resten af kroppen, skyldes at der er direkte nerveforbindelser mellem hjerte, hjerne og centralnervesystem. Nervesignalerne mellem hjerne og hjerte formidles gennem vores 10. hjernenerve, som hedder Nervus vagus. Gennem denne nerve sendes de sensoriske signaler fra både hjerte og indre organer. Når kroppen befinder sig i en kohærent tilstand, vil forandringer i hjertets blodtryksfølsomme celler kaldet baroreceptorer, og dermed forandringer i det kardiovaskulære system, udløse sensoriske nervesignaler, som bevirker en blivende øgning af pulsvariationen og blodtryksvariationen mellem de enkelte pulsslag. Dette skift i det baroreflektoriske system indikerer, at den kohærente tilstand stimulerer en øget trafik af nervesignaler fra hjertet via nervus vagus til hjernen. Det er derfor også tænkeligt, at jo oftere vi mennesker formår at opnå kohærente tilstande ved hjælp af feedback træning, jo mere etableres et nyt grundlæggende niveau for trafik af sensoriske nervesignaler mellem hjerte og hjerne.

4 Nervesignalerne mellem hjerne og hjerte formidles gennem vores 10. hjernenerve, som hedder Nervus vagus. Gennem denne nerve sendes de sensoriske signaler fra både hjerte og indre organer. Når kroppen befinder sig i en kohærent tilstand, vil nerveimpulserne fra hjertet modulere hjernens dybere centre. Hjertet kan derved regulere hjernebølger, hormoner, smerteoplevelser, instinktcentre, følelser og vores kognitive præstationer. At kunne generere en øget sensorisk signaltrafik i nervus vagus gennem et hjertebaseret biofeedbacksystem har en række fordele. Inden for de sidste år er en række af medicinske metoder for øgning af sensoriske vagussignaler blevet udviklet. Disse metoder hviler dog typisk på implanterede eller eksterne apparater, som stimulerer vagusnervens forgreninger. Vagus stimulation er en FDA-godkendt behandling af epilepsi og undersøges i øjeblikket som en terapeutisk mulighed overfor sygdomme så som fedme, depression, angst og Alzheimer s sygdom. Endvidere er det i dag en etableret viden, at en øget afferent signaltrafik i vagus hæmmer kroppens smertesignaler i at nå frem til hypothalamus. Et nyligt studie har bl.a. vist, at stimulering af de afferente vagusnerver signifikant reducerer migræne og periodiske hovedpiner. Vagus stimulering har også vist sig at forbedre kognitive processer og hukommelse, hvilket også er i overensstemmelse med flere forskellige undersøgelser af mennesker, som har brugt og anvendt et hjertebaseret biofeedbacksystem. Et kohærent hjerte dæmper smerterne i livet Afferente nervesignaler fra hjertet modulerer de neurologiske stier, som er involveret i smerteoplevelsen. Flere rapporter fra individer, som anvender kohærente hjerteteknikker udviklet af Heartmath Instituttet konkluderer, at teknikkerne i stor udstrækning kan reducere smerter samt eliminere behovet for smertemedicin. Endvidere har de kohærente hjerteteknikker vist sig at være effektive i behandlingen af en lang række tilstande, herunder kroniske ledsmerter, alvorlige forbrændinger og traumatiske hjerneskader. Flere forskellige mekanismer er blevet identificeret som værende afgørende for hvorfor en øget vagusaktivitet reducerer smerte sensitiviteten. Smertesignaler fra huden og de indre organer, føres frem til neuronceller lokaliseret i rygmarven. Axoner fra neuronerne formidler smerteinformationerne videre til siderne på thalamus i hjernen. Thalamuscellerne formidler herefter impulserne til vores primære somatosensoriske cortex, som herved registrerer lokaliseringen af smerten, ligesom smertens intensitet og varighed analyseres. Endeligt sendes informationerne så videre fra den midterste del af thalamus til insular cortex, amygdala og cingulate gyrus, hvor hjernen justerer den autonome respons. Denne vej gennem nervesystemet kaldes den spinothalamiske trakt (SST). Afferente fibre i vagusnerven deltager i moduleringen af smerteoplevelsen ved delvist at hæmme flowet af smertesignaler i den spinothalamiske trakt. En øget aktivitet i vagusnerven virker på denne måde hæmmende på de fleste neuroner i rygmarven, som transmitterer smerteimpulser til thalamus og hjernens smertecentre. Det er videnskabeligt demonstreret, at de afferente hjerteforgreninger af nervus vagus på denne måde står for den største undertrykkelse af nervesignalerne i den spinothalamiske trakt (SST), samt at disse hjerteforgreninger af vagus kan hæmme smerteimpulserne med hele 60

5 spinothalamiske trakt (SST), samt at disse hjerteforgreninger af vagus kan hæmme smerteimpulserne med hele 60 %. Netop derfor vil et kohærent hjerte, via vagusnerven, kunne reducere mange af hverdagens smerteoplevelser. Det er nu generelt accepteret at de afferente neurologiske signaler, som sendes fra hjertet til hjernen har en regulerende indflydelse på mange af de autonome nervesignaler, som afgår fra hjernen til hjertet, blodkar samt andre kirtler og organer. Dog er det mindre kendt, at de samme afferente signaler, som er involveret i den fysiologiske regulering af kroppen, også er involveret i hjernens højere centre og har indflydelse på disse centres aktivitet og funktion. Af speciel betydning kan nævnes hjertets betydning for hjernebarken, som varetager vores tænkende og resonerende evner. HeartMath s forskning har nemlig vist, at hjertets niveau af kohærens ikke bare har betydning for vores evne til at huske, men også spiller en rolle for vores evne til fokusering samt påvirker hjernebarkens processer, kognitive funktioner samt præstationsevner. Hjertekohærens stimulerer alfabølger, koncentration, indlæring og hukommelse Inden HeartMath Instituttets forskning gennemgås, er det måske på sin plads at nævne teorien om hvorledes hjertekohærens kan påvirke hjernebarken og vores kognitive præstationsevne. Teorien er, at afferente impulser fra baroreceptorer (strækfølsomme celler, som sidder i hjertet, aortabuen, og halsarterien) har en modulerende effekt på hjernes højere centre. Dette skal forstås således, at når baroreceptorerne registrerer et lavt tryk, vil dette udløse en sympatisk stimuleret acceleration af hjertets aktivitet. Forskning har dokumenteret, at denne acceleration i hjertets aktivitet bevirker en reduktion i kognitive præstationer. Omvendt vil en parasympatisk deacceleration af hjertets aktivitet positivt stimulere kognitive præstationer. Dette, at afferente impulser fra baroreceptorerne kan hæmme eller stimulere hjernens præstationsevne, samt de mange positive tilbagemeldinger fra individer, som anvendte HeartMaths teknikker inspirerede HeartMath Instituttet til at gennemføre deres egen forskning på området. Undersøgelsens mål var at undersøge om en psykofysisk kohærent tilstand, stimuleret af en kohærent hjerterytme over flere minutter, kunne påvirke vores kognitive processer. For at undersøge dette indgik 30 sunde individer heraf 13 mænd, samt 17 kvinder i alderen år. Deltagerne der før forsøgets start var blevet testet for deres evne til at opnå en psykofysisk kohærent tilstand, blev delt i to grupper. Under hele forsøget blev deltagernes EKG, puls og respiration monitoreret. Hjerterytmekohærens scoren, som blev registreret vha. EKG blev sammentalt før hver fase af testsekvenserne. For at bestemme den kognitive præstation blev deltagernes reaktionstid målt i forhold til en auditiv opgave, som krævede fokusering og opmærksomhed, udpræget skelneevne samt en hurtig og præcis reaktion. Deltagerne skulle gennemføre to forskellige prøver, med en varighed på 10 minutter. Efter første test, blev deltagerne delt, således at den ene gruppe (forsøgsgruppen) blev bedt om at anvende HeartMath s Heart Lock-In emotional restructuring technique mens kontrolgruppen blev bedt om at slappe af i 10 minutter uden at generere noget specielt mentalt eller følelsesmæssigt fokus. Umiddelbart efter blev alle deltagerne bedt om at gennemføre dagens anden 10 minutters test. Resultatet af denne test, skulle herefter sammenlignes med dagens første 10 minutters test, for at forskerne kunne fastslå evt. forandringer i den kognitive præstation i hver af de to grupper, og for at se om hjerterytme kohærens var relateret til kognitive præstationer. Forskerne registrerede, at der var en signifikant øgning af hjerterytme kohærens i forsøgsgruppen, som brugte Heart Lock-In -teknikken, mens der ikke kunne registreres nogen forandring i kontrolgruppen. Yderligere kunne forsøgsgruppen demonstrere en gennemsnitlig signifikant reduktion i deres reaktionstid, hvilket indikerede en forbedring af deres kognitive præstationer, mens der hos kontrolgruppen ikke kunne påvises nogen ændring i deres præstation. Yderligere kunne forskerne påvise en signifikant relation mellem graden af hjertekohærens og de enkelte forsøgsdeltageres præstation. Lignende undersøgelser peger alle i samme retning. Hjertekohærens forbedrer hukommelse, koncentration, problemløsning samt øger vores evne til at modstå stresssituationer. En anden forskning, som er gennemført af HeartMath Instituttet, er mindst ligeså interessant. Det har nemlig vist sig at afferente nerveimpulser fra hjertet via nervus vagus når helt frem til hypothalamuskirtlen, thalamus, amygdala og hjernebarken. Dette betyder, at hjernebølgerne direkte kan synkroniseres af hjerterytmen, og HeartMath Instituttet har dokumenteret, at hjertekohærens naturligt distribuerer alfa rytmer i hjernen, som kan måles ved hjælp af EEG.

6 Hjertekohærens harmoniserer kroppens samlede organsystemer Samlet set har man fundet at hjertets rytme, foruden påvirkningen af hjernebølger, er involveret i reguleringen og funktionen af mange organer og systemiske processer i kroppen. Man har således dokumenteret at nervesignaler fra hjertet har betydning for hormonsystemet, fordøjelsen, urinblæren, milten, respirationen, lymfesystemet og skeletmuskulaturen. De kardiovaskulære afferente nervesignaler regulerer endvidere centralnervesystemets udsendelse af nervesignaler, modulerer smerteoplevelsen og har stor betydning for vores emotionelle tilstande. Yderligere har det været kendt gennem længere tid at neurotransmittere, hormoner, og intercellulære budbringermolekyler bliver frigjort på en pulsagtig måde. Pulslignende sekretionsmønstre er observeret for næsten alle de vigtige hormoner herunder ACTH, GH, LH, FSH, TSH, prolactin, beta-endorphin, melatonin, vasopressin (ADH), progesteron, testosteron, insulin, glucagon, renin, aldosteron og kortisol mm. Hjertet udskiller hormoner, som har indvirkning på blodkar, nyrer, binyrer, kønshormoner, immunforsvar, motivation og følelser. Specielt hormonet oxytocin er interessant, da dette hormon i dag regnes for selve kærlighedens hormon et hormon, som også dæmper menneskets flugt- og kampnervesystem. Hjertehormonerne er derfor potente hormoner, som spiller en stor rolle for både følelser og krop. Forskning viser, at hormonets beroligende indflydelse på angst og stresshormoner bl.a. har betydning for tilstande så som socialangst og fobier. I tillæg til den udprægede neurologiske interaktion mellem hjerne og krop, kommunikerer hjertet også biokemisk ved hjælp af sine egne hormoner. Faktisk producerer hjertet flere forskellige hormoner og neurotransmittere, som har en meget vidtgående virkning på kroppen som helhed. Allerede i 1983 blev hjertet klassificeret som en del af hormonsystemet, da man fandt et nyt hormon, som blev udskilt fra hjertets atrium (forkammer). Dette hormon har fået flere forskellige navne, men vil i følgende benævnes atrium peptid. Hormonet spiller en væsentlig rolle i væske og elektrolytbalancen og udøver sin virkning på blodkar, nyrer, binyrer samt påvirker mange af hjernens regulerende regioner. Studier af atrium peptid har vist, at hormonet hæmmer frigørelsen af stresshormoner, reducerer de sympatiske nerveimpulser, har betydning for udskillelsen af kønshormoner og funktionen af forplantningsorganerne, interagerer med immunsystemet samt har betydning for motivation og følelser. Også et andet peptid hormon kaldet brain natriuretic peptide er blevet identificeret. Dette hormon produceres i ventriklerne (hjertekamrene) og har lignende biologiske funktioner som atrium peptid. Hjertet udskiller desuden adrenalin, noradrenalin og dopamin fra nogle celler, som kaldes intrinsic cardiac adrenergic cells. For nylig har

7 adrenalin, noradrenalin og dopamin fra nogle celler, som kaldes intrinsic cardiac adrenergic cells. For nylig har man også fundet, at hjertet producerer og udskiller det sociale- bindingshormon oxytocin. Hormonet kaldes også for kærlighedshormonet fordi det er involveret i følelser så som taknemmelighed, tolerance, tillid, tilknytning, seksualitet mm. Faktisk producerer hjertet lige så meget oxytocin som der dannes i hjernen. Hjertekohærens, taknemmelighed, kærlighed og hormonet oxytocin Undersøgelser viser at blot 10 minutters psykofysisk kohærens, genereret ved hjælp af en kærlig følelsesmæssig fokusering, kan øge udskillelsen af oxytocin. Dette, at vi mennesker ved bevidst fokusering på emotionelle tilstande, kan påvirke hjertets udskillelse af oxytocin er utrolig interessant! Dette skal specielt ses i lyset af oxytocinets helbredende muligheder, når det drejer sig om stressrelaterede folkesygdomme. Forskning har nemlig vist, at oxytocinet reducerer aktiviteten i vores flugt-kamp-nervesystem. Hermed kan oxytocin indirekte hæmme binyrernes udskillelse af langtidsstresshormonet kortisol. Dette er vitalt, idet kortisol har mange sygdomme og symptomer på samvittigheden, heriblandt søvnløshed, osteoporose, ødemer, overvægt og fedme, forkalkninger, astma, allergier, kroniske infektioner, forkølelse, bylder, spændinger, hovedpine, rygsmerter, slidgigt, urinsyregigt, forstoppelse, mavesår, tyktarmsbetændelse, type 2 diabetes, blodtryksproblemer, kredsløbssygdomme, kolde hænder og fødder, hjertekramper, autoimmune sygdomme, svimmelhed, øresusen (tinnitus), paradentose og mange andre sygdomme. Nyere forskning har endvidere fundet at oxytocin kan spille en rolle i forekomsten af socialangst og fobier. I den lidt sjovere ende af skalaen skal lige nævnes oxytocinets positive betydning for vores sociale adfærdsprogrammer. Neuroscienceforskeren Paul J. Zak fra Claremont Graduate University, har dokumenteret at oxytocin på overbevisende vis stimulerer generøsitet og empati. I et dobbeltblindforsøg gav forskerne en dosis oxytocin til forsøgspersonerne og placebo til kontrolgruppen. Deltagerne blev bedt om at dele en sum penge med en fremmed. Resultatet var overvældende. Deltagerne som havde fået en dosis oxytocin tilbød 80 % mere til den fremmede end til kontrolgruppen. Forskerne konkluderede endvidere, at selvom et højere oxytocinniveau afføder følelser så som tillid, generøsitet og empati, kan processen også vendes, således at en perception, der indeholder en intension om tillid også øger niveauet af cirkulerende oxytocin. Hjertekohærens-biofeeedback-system baseret på HeartMath Instituttets forskning For første gang er det nu lykkedes et forskningsinstitut at udvikle et softwareprodukt, som giver os mennesker muligheden for at træne vores evne til at opnå hjertekohærens. HeartMath Instituttets forskning giver på denne måde den enkelte patient mulighed for selv at tage ansvaret for de kræfter, som udspilles i nervesystemet. ENDELIG kan vi mennesker nu selv skabe en indre dynamisk tilstand ved hjælp at et hjertekohærentbiofeedbacksystem, som kan lære os, hvordan vi genskaber balancen i hjertets rytmiske mønstre. Imens vi træner vort hjerte, kan vi glæde os over at HeartMath Instituttet fortsætter deres forskning, en forskning som bl.a. dokumenterer at hjertekohærente mennesker via hjertets elektromagnetiske felt positivt stimulerer sine nære medmennesker, således at disse også bliver kohærente. Som jeg ser det, vil HeartMath Instituttets forskning på sigt ændre hele skolemedicinens dogmatiske oplevelse af, at kroppen og hjertet blot er en mekanisk størrelse, hvor bevidsthed og følelser ikke spiller nogen større rolle. Helt i tråd med min egen forskning og erfaring gennem de tusinder af patienter som jeg har behandlet gennem de sidste 20 år, dokumenterer HeartMath s forskning at følelsernes tilstande kan vise sig at være den primære årsag bag de mange sygdomme som vi oplever i vores samfund. I en tid hvor sundhedssystemet, politikere og forskningsinstitutioner stadig er fastlåst af en udpræget dogmatisk, arrogant og bedrevidende attitude, som dagligt hindrer sand helbredelse af årsagerne bag folkesygdommene er det befriende at opleve veldokumenteret valideret forskning, som bringer håb og lys for fremtiden. Kilder/referencer: Influence of a "warm touch" support enhancement intervention among married couples on ambulatory blood pressure, oxytocin, alpha amylase, and cortisol. Department of Psychology, Brigham Young University, Provo, Utah , USA. PMID: [PubMed - in process]

8 Intranasal Oxytocin Increases Positive Communication and Reduces Cortisol Levels During Couple Conflict. Department of Psychology, Clinical Psychology and Psychotherapy; Department of Psychiatry and Behavioral Sciences, Emory University School of Medicine, Atlanta, Georgia. PMID: [PubMed - as supplied by publisher] Decreased heart rate variability in patients with cirrhosis relates to the presence and severity of hepatic encephalopathy. University College London. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] A neurobiological basis of social attachment. Yerkes Primate Center, Emory University, Atlanta, GA 30322, USA. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Interleukin-6 levels are inversely correlated with heart rate variability in patients with decompensated heart failure. Division of Cardiology, RAMBAM Medical Center, Haifa, Israel. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] The assessment and clinical significance of heart rate variability I Katedry i Oddziału Klinicznego Kardiologii Slaskiej Akademii Medycznej, w Zabrzu. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Insights from the study of heart rate variability. Division of Cardiology, Barnes-Jewish Hospital, Washington University School of Medicine, St. Louis, Missouri 63110, USA. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Heart rate variability: a noninvasive electrocardiographic method to measure the autonomic nervous system. Cardiology Center and Medical Policlinics, University Hospital, Geneva, Switzerland. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Obesity and heart rate variability in men with myocardial infarction. 1st Department of Cardiology, Medical University of Łódź, Poland. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] The Coherent Heart Heart Brain Interactions, Psychophysiological Coherence, and the Emergence of System-Wide Order by Rollin McCraty, Ph.D., Mike Atkinson, Dana Tomasino, and Raymond Trevor Bradley, Ph.D Neuroeconomicstudies Happiness Is A Heart beat Away Forskning fra HeartMath