Studiespørgsmål til nervesystemet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studiespørgsmål til nervesystemet"

Transkript

1 Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for bearbejdning af sanseindtryk og planlægning og udførelse af bevidste og ubevidste handlinger? og hvad er navnet på den del af nervesystemet som sender besked til af fra denne del af nervesystemet? 3. Hvad er et akson? 4. Hvad er h.h.v. et afferent, efferent, sensorisk og motoriske akson? 5. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 6. Hvad er en nerve? 7. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet på de celler der danner myelinskederne? 8. Beskriv de funktioner der varetages af nervesystemets gliaceller 9. Beskriv hvordan man anatomisk kan inddele nervesystemet 10. Redegør for den funktionelle inddeling af nervesystemet 11. Beskriv opbygningen af en synapse Hvorledes oplagres neurotransmitteren i den præsynaptiske nerveende? Hvordan frigøres neurotransmitteren til synapsespalten? Hvilken rolle spiller Ca ++ for frigørelsen af neurotransmitter? Hvad forstås ved h.h.v. en exitatorisk og en inhibitorisk synapse? 12. Redegør for hvorledes en nerveimpuls bevæger sig fra nervecellekroppen til axonets endeforgreninger i h.h.v. myeliniserede og ikke myeliniserede Side 1 af 14

2 nervetråde 13. Kom med eksempler på neurotransmittere i h.h.v. CNS og PNS 14. Beskriv (gerne v.h.a. en figur) den anatomiske opbygning af centralnervesystemet 15. Hjernen indeholder mange centre. Hvad forstås ved et center? 16. Nervevævet i CNS kan inddeles i hvid og grå substans I hvilken af disse typer nervevæv er der flest nervecellekroppe? Hvor ligger den grå og hvide substans i h.h.v. cerebrum, cerebellum og medulla spinalis? 17. Beskriv udseendet af cortex cerebri. Beskriv herefter, gerne v.h.a. en figur, palceringen af h.h.v. de motoriske og sensoriske centre, synscentret, hørecentret samt Brocas og Werniskes område 18. Hvad forstås ved associationszoner? 19. Hvad forstås der ved hjernecellekernerne? Nævn navnene på nogle vigtige hjernecellekerner 20. Hvilken funktion har basalganglierne? 21. Basalganglierne står i forbindelse med substantia nigra. Hvad er navnet på den neurotransmitter som overfører impulser fra substantia nigra til nerveceller i basalganglierne? Hvad er navnet på den sygdom hvor denne neurotransmitter kommer til at mangle p.g.a. degeneration af neuroner i substantia nigra? 22. Hvilken del af hjernen spiller en vigtig rolle for følelseslivet og hvilke andre vigtige funktioner har denne del af hjernen? 23. Hvilke funktioner har hypothalamus? 24. Hvilke funktioner har thalamus? Side 2 af 14

3 25. Redegør for hvorledes det temperaturregulerende center i hypothalamus regulerer kroppens varmeafgift og varmeproduktion. 26. Hvad er pyramidebanerne? 27. Nævn navnene på de autonome centre som findes i medulla oblongata 28. Hvad er formatio reticularis og hvilke funktioner har dette område? 29. Beskriv cerebellums funktion og anatomiske opbygning 30. Hvad forstås der ved blod-hjerne barrieren? 31. Beskriv, gerne med en figur, de strukturer man kan se ved et tværsnit af medulla spinalis 32. I lumbal-og sakralmarven findes såkaldte autonome centre. Hvilke autonome funktioner regulerer disse centre? 33. Redegør for hvad der forstås ved hjernehinderne, og beskriv hvordan de er organiseret 34. Hvor i nervesystemet flyder cerebrospinalvæsken og hvor dannes den? 35. Hvordan tømmes overskydende cerebrospinalvæske til blodbanen og hvad er navnet på den vene som den bliver tømt ud i? 36. Hvilke funktioner har cerebrospinalvæsken? 37. Hvorfra udtages prøver af cerebrospinalvæsken? 38. Hvordan inddeles det perifere nervesystem? 39. Hvad er navnet på den hjernenerve, også kaldet den omstrejfende nerve, der p.g.a. sine mange parasympatiske nervetråde udgør en vigtig del af det autonome nervesystem? 40. Hvad er navnet på den nerve, der styrer ansigtets tværstribede muskulatur? Side 3 af 14

4 41. Hvad er navnet på den nerve, der formidler sanseindtryk om lyd og ligevægt til de relevante centre i hjernen? 42. Hvad er navnet på ansigtets følenerve? 43. Beskriv, hvordan en sensorisk nervefiber forløber på vej ind i medulla spinalis, og hvordan en motorisk fiber forløber på vej ud fra medulla spinalis. Hvor ligger de sensoriske og motoriske nervefibres cellelegemer i en spinalnerve? 44. Redegør for forløbet af en motorisk ledningsbane fra gyrus præcentralis til den tværstribede muskulatur 45. Redegør for forskellene mellem det somatiske og det autonome nervesystem 46. Redegør for de funktionelle og anatomiske forskelle på det sympatiske og det parasympatiske nervesystem 47. Hvad forstås ved h.h.v. kolinerge og adrenerge receptorer? 48. Hvad er en refleksbue? 49. Hvad er en nociceptor? 50. Hr. Hansen får, i forbindelse med en ulykke, et alvorligt slag i hovedet. Han har det tilsyneladende OK, men oplever i ugerne efter ulykken et appetittab, en manglende fornemmelse for tørst og nedsat sexualdrift. Hvilken del af hjernen tror du Hr. Hansen har beskadiget? Definer følgende begreber Centralnervesystemet Det perifere nervesystem Sensoriske nervefibre Motoriske nervefibre Synapse Dendrit Axon Side 4 af 14

5 Neurotransmitter Ranvierske indsnøringer Schwanske celler Acetylcholin Noradrenalin Pons Cerebrum Cerebelleum Nerveplexus Cerebrospinalvæske Hypothalamus Corpus callosum Meninges Sinus saggitalis Gyrus præcentralis Pyramidebaner Thalamus Falx cerebri Ganglion Sammensætningsopgave 1. N. facialis a. Lugtenerve 2. N. vagus b. Ansigtets følenerve 3. N. olfactorius c. Tungens bevægenerve 4. N. trochlearis d. Synsnerven 5. N. hypoglossus e. 10. hjernenerve 6. N. accessorius f. 3. hjernenerve 7. N. trigeminus g. Høre- og ligevægtsnerve 8. N. opticus h. Ansigtets motoriske nerve 9. N. glossopharyngeus i. 6. hjernenerve 10. N. occulomotorius j. 9. hjernenerve 11. N. vestibularis k. 4. hjernenerve 12. N. abducens l. 11. hjernenerve Side 5 af 14

6 Centralnervesystemet Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-11 Side 6 af 14

7 Encephalon Skriv navnene på de nummererede strukturer Marker på figuren placeringen af h.h.v. det motoriske center, det sensoriske center, synscentret, hørecentret, talecentret (Brocas område) samt center for sprogforståelse (Wernickes område). Side 7 af 14

8 Encephalon, saggitalsnit Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 8 af 14

9 Medulla spinalis Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-8 Side 9 af 14

10 Medulla spinalis Skriv navnene på de markerede strukturer 1-6 Side 10 af 14

11 Cerebrospinalvæske Skriv navnene på de nummererede strukturer 1-16 Side 11 af 14

12 Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-10 påvirkes. Side 12 af 14

13 Autonome nervesystem Hvilken gren af det autonome nervesystem er vist på tegningen? Beskriv hvorledes organerne 1-11 påvirkes Side 13 af 14

14 Refleksbue Skriv navnene på de markerede strukturer 1-8 Blod-hjerne barriere Skriv navnene på de markerede strukturer 1 4. Beskriv forskellen på de to kapillærnet. Hvilke egenskaber skal de stoffer, der skal passere kapillærnet nummer 2 have? Hvilke af de to kapillærnet er typisk for hjernen? Side 14 af 14

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08)

Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Study-guide for modul B9: Hjerne og sanser (E08) Jens Zimmer/John Chemnitz, August 2008 Om studieguiden...2 Formålet med denne studieguide...2 Om Modul 9: Hjerne og Sanser...3 Generelt om skemaet for modul

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Hjernen og neurotransmittere

Hjernen og neurotransmittere Hjernen og neurotransmittere Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem Et af nedenstående begreber hører under det autonome nervesystem sympatiske, empatiske, neurotiske, neurologiske

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller

Læs mere

Farmakologi i psykiatrien

Farmakologi i psykiatrien EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Farmakologi i psykiatrien Udviklet af: Dorthe Thanning (doth@sosusj.dk) Kursuscenter SOSU Sjælland Claus Jensen (clje@sosusj.dk)

Læs mere

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes:

Af descenderende baner der kan yde denne modulation i refleksbuen kan nævnes: Neuroanatomi Eksamensopgaver ide 1 af 18 26. maj 2004 N1. Receptorerne i den monosynaptiske strækkerefleks udgøres af muskeltene i eks. m. quadriceps femoris ved patellarrefleksen. Muskeltenene genererer

Læs mere

centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 2 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Hjerne, fornix - hippocampus N8,4 Blandt mange forbindelser mellem det limbiske system og omgivelserne

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2 Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 17.08.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide...

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin STUDIETAKTIK STUDIETAKTIK Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin KOGNITION - hvordan lærer MAN KOGNITION Psykiske processer, som omfatter perception, tænkning og læring

Læs mere

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg

KAPITEL 6. Neurotoksikologi. Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg KAPITEL 6 Leif Simonsen Søren Peter Lund Peter Arlien-Søborg 206 er en relativt ung gren inden for toksikologien, der beskæftiger sig med stoffer, som har skadelige effekter på menneskets nervesystem.

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior

Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior 1 Essay Question regarding Chapter 2. Functional Neuroanatomy: The Nervous System and Behavior EQ4: Identify the components and general layout of the peripheral nervous system, and review anatomical conventions

Læs mere

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle

Læs mere

Karsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium

Karsten G. Jensen s Fysiologi Kompendium. Fysiologikompendium Fysiologikompendium Denne oversigt og det er ikke mere end en oversigt blev skrevet under forberedelsen til fysiologieksamen det grumme år 1999. Det omfatter ikke alle fysiologipensums områder; nyrer,

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Basal Øjenundersøgelse

Basal Øjenundersøgelse Basal Øjenundersøgelse Dyrlæge Thomas Evans www.oejenklinikfordyr.dk Fotografi af øjne Basal Øjenundersøgelse 1. Synet. 2. Pupiller. 3. Flåd. 4. Smerte. 5. Tryk. Trin 1 Synet Nethindefunktion Det vigtigste

Læs mere

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP

Læs mere

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet

Læs mere

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger

Læs mere

Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons

Nervevæv. Nervevæv. Axon. Axontransport. Kommunikation mellem celler forbindelsesled mellem stimulus til respons Nervevæv Nervevæv Kmmunikatin mellem celler frbindelsesled mellem stimulus til respns ENDOKRINE SYSTEM NERVESYSTEMET Nervecelle = neurn specielle elektrfysilgiske egenskaber: IRRITABILITET neurnets evne

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Neurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014

Neurologiske sygdomme og vandladningsgener. Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Neurologiske sygdomme og vandladningsgener Henrik Boye Jensen og Steen Walter Lægedag Syd 23. september 2014 Normal vandladning Urinblærens opgave er at opbevare urin og udskille den på et socialt acceptabelt

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Foredrag af Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut. Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg oktober 2017

Foredrag af Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut. Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg oktober 2017 Sensoriske strategier og sensoriske redskaber. Zibo Athenes Sense Temadag d. 6 oktober 2017 Foredrag af Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut 1 Ingen sensoriske redskaber erstatter medmenneskelig kontakt og

Læs mere

Velkommen på anatomi/fysiologi

Velkommen på anatomi/fysiologi Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen

Læs mere

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.

ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. ADHD forveksles ofte med den noget mere kendte diagnose DAMP (Deficits in Attention, Motor control

Læs mere

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Kompendium i basal humanbiologi

Kompendium i basal humanbiologi Forside Kompendium i basal humanbiologi Medicin, KU, 1. semester Af Sebastian von Huth, stud.med. Anvendt materiale: - Hole s Essentials of Human Anatomy and Physiology, Shier et al - Gyldendals Medicinsk

Læs mere

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter:

Torup & Svendsen: manan.dk. Anatomi Noter: : Anatomi Noter: Cerebellum Diencephalon Hjernenevekerner Hjernenerver Hjernestammen Hovedts arterier Motoriske baner Nuclei basales manan.dk Cerebellum Cerebellum Generelt Cerebellum er udviklet i den

Læs mere

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8

Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Klinisk Undersøgelsesmetodik G 1.8 Kompendium. Vol. II Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 1. udgave 2000 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium

Læs mere

Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I

Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I Semester/Modul: 3. sem./3.1 Godkendt af studienævn: 2013 Omfang: 12 ECTS Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I Ansvarlig/koordinator: Torben Moos Eksamensform: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen

Læs mere

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING

OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING OTO-RHINO-LARYNGOLOGISK UNDERSØGELSESTEKNIK FT18 OTONEUROLOGISK UNDERSØGELSE FÆRDIGHEDSTRÆNING FORORD Dette hæfte beskriver den otoneurologiske undersøgelsesteknik i ord og billeder. Hæftet er udarbejdet

Læs mere

Håndbog for pårørende

Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade ved Louise Brückner Wiwe, cand. psych., specialist og supervisor i neuropsykologi Indhold Publikationen er udarbejdet af Louise

Læs mere

Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). Anne Mette Friis MT.

Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). Anne Mette Friis MT. Binyrerne (glandulae suprarenales) og bugspytkirtlen (Pancreas). 1 Binyrerne glandulae suprarenales. Binyrerne er de næste endokrine kirtler vi skal kigge nærmere på. Binyrerne er to selvstændige kirtler,

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Dysartri en talemotorisk forstyrrelse

Dysartri en talemotorisk forstyrrelse Hanne Fuglsang Kloster, Speciallærer og Talepædagog, Taleinstituttet, Aalborg. Bearbejdet fra eksamensopgave til artikel af Birgit Trolle Hansen, redaktionen Dysartri en talemotorisk forstyrrelse For mennesker,

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere