EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr6/2005 UDDANNELSE 2 Lissabonstrategien og Uddannelse 2010 hvad er status på uddannelsesområdet? 2 En europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring 3 Rådsmøde for uddannelse den 14. og 15. november 4 BESKÆFTIGELSE 7 Uddannelse stadig ikke undtaget fra Servicedirektivet 7 Fortsat uenighed om Arbejdstidsdirektivet 10 EF-domstolen skal tage stilling til principiel sag om retten til konflikt 12 Verdensbanken sætter fokus på lige uddannelse til alle 13 Østrig og Finland fremlægger fællesplan for EU-året KORTE MEDDELELSER 15 Kommissionens har en plan D 15 Side 1 af 15

2 UDDANNELSE Lissabonstrategien og Uddannelse 2010 hvad er status på uddannelsesområdet? Den første fase af arbejdet med Uddannelse 2010 har været koncentreret om operationalisering og konkretisering af arbejdsprogrammets anbefalinger. Dette arbejde er overvejende foregået i de otte arbejdsgrupper, som Kommissionen nedsatte i 2001/2002. Arbejdet i grupperne er nu afsluttet, og der er udarbejdet en lang række af anbefalinger inden for arbejdsprogrammets 13 mål. Kommissionens plan er, at arbejdsprogrammet skal implementeres på nationalt niveau. Arbejdet i clusters Medlemsstaterne skal spille en mere aktiv rolle i implementeringen af Lissabonstrategien. Rådet og Kommissionen har derfor besluttet, at den næste fase af arbejdet med Uddannelse 2010 skal foregå i de såkaldte clusters (grupper af lande), hvor hver gruppe beskæftiger sig med et prioriteret indsatsområde. Landene kan således vælge hvilke grupper, de vil deltage i afhængigt af, hvilke behov de har. Forventningen er, at gruppestrukturen vil give landene mulighed for at indgå i et mere direkte og praktisk samarbejde, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden peer-learning. DLI er positivt stemt overfor Rådets og Kommissionens beslutning om, at den næste fase af arbejdet med implementeringen af Uddannelse 2010 skal foregå tættere på de nationale beslutningstagere og tilpasset det enkelte medlemslands behov. Kommissionen har gentagne gange understreget, at en del af rationalet bag at arrangere arbejdet i clusters var, at de sociale parter i højere grad kunne inddrages i arbejdet med Uddannelse Ved udgangen af 2005 må vi dog konstatere, at dette ikke har været tilfældet tværtimod. Arbejdet i de forskellige grupper er hidtil foregået i lukkethed og helt uden inddragelse af de sociale parter. DLI har i et høringssvar til Undervisningsministeriet den 15. december 2005 udtrykt utilfredshed med den manglende inddragelse af de sociale parter. DLI beklager også, at det hidtidige arbejde i clusters er foregået i lukkethed. Danmark har i 2005 bl.a. deltaget i et cluster om lærere og læreruddannelse, men uden at nogen af de danske lærerorganisationer har været informeret om eller inddraget i arbejde. Koordinationsgruppe for Uddannelse 2010 Et klart budskab i Midtvejsevalueringen var behovet for at strømline og effektivisere arbejdet med implementeringen af Lissabonstrategien. For at sikre en mere effektiv og sammenhængende implementering af Uddannelse 2010 besluttede Kommissionen at etablere en koordinationsgruppe bestående af nationale regeringsudpegede repræsentanter samt repræsentanter for de sociale parter og andre interessenter. Gruppens opgave er, at medvirke til en mere effektiv og sammenhængende implementering af Uddannelse 2010, og skal samtidig fungere som bindeled mellem EU og det nationale niveau. DLI hilser etableringen af koordinationsgruppen velkommen. Gruppen holdt sit første møde i december ETUCE er repræsenteret i arbejdsgruppen. DLI har i føromtalte høringssvar foreslået Undervisningsministeriet, at der etableres en tilsvarende national koordinationsgruppe, da denne vil kunne bidrage til at sikre en mere kontinuerlig og konsekvent inddragelse af de sociale parter. Statusrapport fra Rådet og Kommissionen Hvis vi skal tage temperaturen på Uddannelse 2010 må den siges, at være en smule lunken. Rådet og Kommissionen har for nyligt offentliggjort deres fælles statusrapport over arbejdet med imple- Side 2 af 15

3 menteringen af Uddannelse Rapportens budskab er vagt, men forudsigeligt: Der er sket fremskridt, men ikke tilstrækkelige, og der er stadig lang vej inden EUs benchmarks er nået. 16. december 05/dsj En europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Mobilitet og livslang læring har begge en central placering i Lissabonstrategiens målsætning om at gøre EU til mest konkurrencedygtige, dynamiske vidensbaserede økonomi inden Det er i dag vanskeligt at sammenligne kvalifikationer, som er erhvervet inden for forskellige dele af det europæiske uddannelsessystem. Dette gør det vanskeligt for både arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner gensidigt at anerkende kvalifikationer, som er erhvervede i andre lande, og udgør således en hindring i bestræbelserne på at udvikle et europæisk rum for arbejdsmarked og uddannelse. Derfor besluttede Rådet (uddannelse) i foråret 2005, at der skal laves en europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (forkortet via engelsk til EQF). I juni 2005 blev den officielle høringsproces om EQF påbegyndt på baggrund af Kommissionens dokument Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning. I tilslutning til Kommissionens høringsproces har Undervisningsministeriet i Danmark iværksat en omfattende høring for at indsamle relevante aktørers kommentarer til EQF en. DLI har således i november deltaget i et seminar om EQF og derefter den 1. december 2005 indsendt kommentarer til ministeriet. Undervisningsministeriet sendte forslag til det danske høringssvar til høring den 10. december. Forslaget blev drøftet på møde i EU-Specialudvalget for uddannelse den 16. december og DLI har den 19.december sendt endeligt høringssvar til ministeriet. Hvad er EQF? Ønsket om mobilitet og livslang læring vanskeliggøres som nævnt af manglende sammenhæng mellem de forskellige europæiske uddannelsesinstitutioners og arbejdsmarkeders anerkendelse af kvalifikationer. EQF skal derfor gøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer letforståelige i hele Europa. EQF en er altså et overordnet værktøj en metaramme - der kan bruges til at sammenligne kvalifikationer medlemsstaterne imellem. DLI er positivt indstillet overfor tanken om, at der udvikles en EQF. Manglende gennemsigtighed og sammenlignelighed udgør på nuværende tidspunkt betydelige barrierer for at overføre og anerkende kvalifikationer på europæisk niveau. Konkret består EQF en af otte referenceniveauer, som hver refererer til et bestemt niveau af kompetencer og kvalifikationer. Referenceniveauerne er hierarkisk struktureret således, at niveauerne beskriver kvalifikationer erhvervet fra grundskoleniveau til kvalifikationer erhvervet på det højest mulige uddannelsesniveau. Til hvert af de otte referenceniveauer findes der en beskrivelse af hvilke kvalifikationer, der er klassificeret på det pågældende niveau. Kvalifikationerne er klassificeret i forhold til tre typer af læringsresultater: Viden Færdigheder Bredere kompetencer beskrevet som personlige og faglige resultater DLI har overfor ministeriet gjort opmærksom på, at referencerammen i flere henseender er yderst problematisk. Definitionerne som danner begrebsmæssigt grundlag for de otte referenceniveauer 1 Side 3 af 15

4 afspejler en udpræget gammeldags og snæver faglig anskuelse af kompetencer, som ikke korrelerer med videnssamfundets efterspørgsel af sociale, innovative eller kreative kompetencer. Derudover tager DLI stærk afstand fra referencerammens taksonomiske kobling mellem viden, færdigheder og sociale kompetencer. Koblingen er problematisk, da sociale og personlige kompetencer naturligvis ikke er betinget af et bestemt videns- og færdighedsniveau, som i taksonomien fremtræder som højt uddannelsesniveau. Eksempel: I referencerammens nuværende udformning er det kun de med længere videregående uddannelser, som kan udtrykke solidaritet og engagement i andre. Dette er naturligvis helt uholdbart, og DLI har derfor anbefalet ministeriet, at koblingen mellem vidensniveau og kompetenceniveau fjernes fra referencerammen. Harmonisering ad bagdøren DLI ser også en reel risiko for, at EQF en vil virke som en indirekte harmonisering af uddannelsesområdet. I dokumentet anføres den primære bevæggrund for at indføre EQF at være ønsket om et redskab, der kan bruges til at sammenligne kvalifikationer på europæisk niveau. Dertil nævnes en række af andre hensyn, som ligger bag ønsket om EQF. Her nævnes bl.a. ønsket om at fremme mobilitet, og at det med EQF vil blive lettere at få anerkendt kompetencer erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring. DLI støtter for så vidt disse betragtninger. Imidlertid kan EQF ikke umiddelbart opfylde disse funktioner medmindre, der er konvergens mellem de forskellige medlemsstaters uddannelsessystemer. Hvad sker der nu? Undervisningsministeriet vil på baggrund af høringen indsende Danmarks høringssvar til Kommissionen i slutningen af december Derefter skal forslaget igennem EU s beslutningsprocedure med behandling i de forskellige institutioner. Hvornår EQF en bliver en realitet, er derfor vanskeligt at forudsige, men den er formentlig ikke lige rundt om hjørnet. 16. december 2005/dsj Rådsmøde for uddannelse den 14. og 15. november Rådet (uddannelse) havde møde i Bruxelles den 14. og 15. december Følgende punkter var på mødets dagsorden: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret program for livslang læring Kommissionen vedtog i juli 2004 et nytforslag til program på uddannelsesområdet for perioden Efterfølgende har Europa-Parlamentet behandlet forslaget i forskellige udvalg og stillet ændringsforslag til Kommissionens forslag. Parlamentets endelige kompromisforslag blev vedtaget i 25. oktober Det integrerede program for livslang læring skal samordne det eksisterende udbud af programmer på uddannelsesområdet. Formålet er at imødegå den mangel på synergi, der følger af den eksisterende programstruktur. Forslaget vil endvidere give programmet en mere decentral struktur, hvor flere aktiviteter skal styres på nationalt niveau af de nationale agenturer. Programmet vil samtidig simplificere og rationalisere det administrative arbejde på nationalt niveau med de forskellige pro- Side 4 af 15

5 grammer, da forslaget indfører en proportionalitet mellem administrative/regnskabsmæssige krav og tilskuddets størrelse. Programmet skal omfatte følgende aktiviteter: Comenius Programmet (skal dække samme områder som for nærværende), Erasmus (videregående uddannelse), Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse), Grundtvig Programmet (voksenuddannelse), Jean Monnet Programmet (studier om europæisk integration) samt Europass initiativet. Derudover skal programmet også dække school-twinnings aktiviteter fra det nuværende elearning program. Det foreslåede budget er på millioner. En stor del af budgettet er afsat til at øge Erasmus tilskuddene til studerende. Tilskuddet er ikke blevet reguleret siden Programmet for Livslang Læring blev vedtaget af Rådet med delvis politisk enighed. Den delvise enighed betyder, at der er indholdsmæssig enighed om programmet, men ikke om programmets budget, hvilket skyldes den manglende budgetaftale for perioden Det forventes derfor, at punktet genoptages af Rådet, så snart der foreligger en løsning på EU s budget. Hvis det endelige budget for programmet ændres væsentligt i forhold til det oprindelige, kan enigheden i så fald omstødes. Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres Kommissionen udsendte i april 2005 meddelelsen Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres. I meddelelsen opfordrede Kommissionen Rådet til at vedtage en resolution, som støtter ønsket om en ny slags partnerskaber mellem staten og universiteterne og om tilstrækkelige midler til at modernisere de videregående uddannelser. Meddelelsens overordnede budskab er, at tilskynde medlemsstaterne til at indføre privat finansiering af de videregående uddannelser samt at skabe mere konkurrencebaserede strukturer baseret på økonomiske incitamenter på forskningsområdet. På baggrund af meddelelsen udarbejdede det engelske formandskab et udkast til resolution, som blev vedtaget på Rådsmødet. Indledningsvis noterer resolutionen sig, at meddelelsen om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer, er et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvordan kvaliteten af videregående uddannelse kan øges i Europa. Resolutionen lister derefter konkrete tiltag, som skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser i Europa. Her fremhæves bl.a., at der skal skabes eliteuniversiteter, at der indføres privat finansiering, og at der skabes stærke partnerskaber mellem erhvervslivet og universiteterne. De europæiske uddannelsesorganisationer tager afstand fra mange af forslagene. Skills og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål Formandskabet havde forinden mødet foreslået, at der blev vedtaget en resolution om udvikling af skills og kvalifikationer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål. skills og kompetencer refererer i denne sammenhæng til alle former for læring, dvs. hele spektret fra formel, uformel og ikke-formel læring. Resolutionens anbefalinger i forhold til udvikling af skills og kvalifikationer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål er i helt overvejende grad baseret på økonomiske produktivitets- og effektivitetshensyn. Formandskabets udkast til resolution blev vedtaget på Rådsmødet, men det vurderes, at resolutionen ikke vil få nogen de facto betydning. Side 5 af 15

6 Rådets og Kommissionens anden fælles midtvejsrapport for Uddannelse 2010 Formandskabet havde foreslået, at ministrene skulle drøfte udkastet til interimrapporten, som Kommissionen forventes at vedtage om kort tid. Til dette formål havde formandskabet stillet et spørgsmål med henblik på at styre debatten: Hvilke prioriteter, i relation til både økonomiske og sociale målsætninger, bør 2006 rapporten sætte for den næste fase af arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010? I debatten blev det fremhævet, at der skal øget fokus på den sociale dimension særligt på, hvordan man skal håndtere gruppen af unge, som ikke får eller færdiggør en uddannelse. Derudover blev lærer og læreruddannelsen nævnt som et område, der skal fokuseres på i den næste fase af arbejdsprogrammet. 16.december 05/dsj DLI har indsendt høringssvar om de nævnte initiativer. Høringssvarene er på DLI s hjemmeside. Side 6 af 15

7 BESKÆFTIGELSE Uddannelse stadig ikke undtaget fra Servicedirektivet Indledning Efter adskillige udsættelser stemte Parlamentets udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget) den 22. november 2005 om sine ændringsforslag til Servicedirektivet (i EUsprog: rapport vedrørende ændringsforslag til Servicedirektivet). Efter afstemningen er de europæiske udannelsesorganisationer fortsat skeptiske overfor Servicedirektivet, da der stadigvæk ikke blev opnået enighed om en fuldstændig undtagelse af uddannelse fra direktivet. Sideløbende med Parlamentets behandling af direktivet har der også været forhandlinger om direktivet i Rådet. Arbejdspapirerne fra disse forhandlinger tyder heller ikke på, at Rådet har planer om at foretage ændringer af Servicedirektivet, der vil sikre, at uddannelse undtages helt fra direktivets anvendelsesområde. Selvom IMCO-udvalget vedtog ændringsforslag, der betyder, at store dele af arbejdsmarkedsområdet er undtaget, udtrykker den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) utilfredshed med de endelig formuleringer i den vedtagende tekst, da de mener, at der åbnes for divergerende fortolkninger på især arbejdsmarkedsspørgsmål og spørgsmålet om, hvilke tjenesteydelser der er omfattet (anvendelsesområdet) 2. IMCO-udvalgets endelig rapport Ved den endelig afstemning i Parlamentets IMCO-udvalg den 22. november vedtog medlemmerne af udvalgte ikke de ændringsforslag, der ville sikre en fuldstændig undtagelse af uddannelse fra Servicedirektivet. Den europæiske faglige sammenslutning for lærer (ETUCE) har sammen med en række af sine medlemsorganisationer arbejdet for, at direktivets anvendelsesområde (artikel 2) eksplicit skal undtage uddannelse. I forbindelse med forhandlingerne op til IMCO-udvalgets endelige afstemning var den socialdemokratiske ordfører Evelyne Gebhardts oprindelige forslag - om en eksplicit undtagelse af uddannelse - ændret til fordel for et kompromisforslag, der undtog alle offentlige tjenesteydelser både af almen interesse (SGI) og af almen økonomisk interesse (SGEI). Resultatet af afstemningen i IMCO-udvalget blev dog kun til en undtagelse af: tjenesteydelser af almen interesse som defineret af medlemsstaterne. 3 Vurderingen blandt de europæiske uddannelsesorganisationer er, at fordi tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) ikke er omfattet af undtagelsen, åbnes der for en liberalisering af de dele af uddannelsessystemet, hvor der fx er brugerbetaling, eller hvor der bruges særlige afregningsformer til finansiering. Et andet problematisk element i Servicedirektivet er spørgsmålet om den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Som en tilføjelse til direktivets formål (artikel 1) har IMCO-udvalget vedtaget: Dette direktiv har ingen følger for arbejdsretten, navnlig lovgivningen om arbejdsmarkedsrelationer, herunder strejkeretten og retten til at indgå kollektive aftaler, eller for medlemsstaternes nationale lovgivning om social sikring. 2 Statement The ETUC mobilisation for crucial changes to the draft services directive to protect workers, 5-6. december 2005 (http://www.etuc.org/a/1848) 3 Bilag 2-2 Appendiks om resultatet i IMCO-udvalget p. 7 Side 7 af 15

8 Denne formulering er formentlig ikke tilstrækkelig omfattende til at sikre, at alle dele af de specielle danske arbejdsmarkedsregler er undtaget. Et væsentligt element ved det danske overenskomstsystem er konfliktretten, som ikke omtales i direktivforslaget. I en verserende sag i Sverige (Vaxholm-sagen) skal EF-domstolen tage stilling til, hvorvidt en svensk fagforening må konflikte mod et firma, der har overenskomst i en anden medlemsstat men altså ikke har overenskomst i Sverige. IMCO-udvalgets tilføjelse til artikel 1 tager ikke stilling til dette forhold. Det er derfor op til EF-domstolen at afgøre, om de sædvanlige arbejdsmarkedspolitiske midler kan anvendes ved konflikter om organisering af arbejdstagere fra andre EU medlemsstater. IMCO-udvalget vedtog som erstatning for Kommissionens meget omstridte Oprindelseslandsprincip forslaget fra den konservative skyggeordfører, Malcolm Harbour. Det er en ændring, der i realiteten kun omformulerer Kommissionens oprindelseslandsprincip, ifølge ETUC løser det derfor ikke det grundlæggende problematiske ved Oprindelseslandsprincippet. Forslaget indebærer bl.a., at det stadigvæk er oprindelseslandet/etableringslandets regler, der går forud for værtslandets. IM- CO-udvalget har vedtaget, at artikel 16, stk. 1 skal ændres til: Medlemsstaterne respekterer tjenesteydernes ret til at udøve servicevirksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret. Ved udøvelse af servicevirksomhed er de udelukkende omfattet af etableringsmedlemsstatens bestemmelser om adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, herunder især bestemmelser om tjenesteyderens etablering, virke og adfærd, tjenesteydelsens kvalitet eller indhold samt normer og certificeringer. 4 Parlamentets endelige behandling af ændringsforslag til Servicedirektivet skal foregå i januar eller februar Da det var et forholdsvis snævert flertal i IMCO-udvalget, der vedtog ikke at medtage SGEI og at bibeholde oprindelseslandsprincippet, arbejder ETUC sammen med flere af de andre europæiske faglige hovedorganisationer og nationale fagforeninger fortsat for, at der ved den endelig afstemning i Parlamentets kan findes flertal for en version af Servicedirektivet, der tager større hensyn den europæiske sociale model. ETUC s Excutive Committee udtaler: For the ETUC, competition is not an aim in itself. It is only good if it improves the quality of life of European citizens. Therefore Member States should be able to maintain high protection for their workers, the consumers and the environment. 5 Ministerrådets behandling af Servicedirektivet På Rådsmødet for konkurrenceevne den november 2005 fortsatte økonomi- og erhvervsministrene deres behandling af Servicedirektivet. Af et internt arbejdspapir om Servicedirektivet fra det britiske formandskab, fremgår det, at de britiske embedsmænd med tilknytning til ministerrådet er forholdsvis langt med forhandlinger om direktivets artikel og Disse artikler omfatter bl.a. oprindelseslandsprincippet. I diskussionen om direktivets anvendelsesområde (artikel 2) er der dog fortsat meget divergerende holdninger blandt medlemsstaterne. Der er ikke enighed om, hvad der skal være omfattet af direktivet. Der ser derfor ikke ud til, at embedsmændene (i landenes faste repræsentationer) er nået til enighed om andet end nogle enkelte præciseringer af Kommissionens forslag. Til gengæld indehol- 4 PE v02, Konsoliderede ændringsforslag 1-23 til Servicedirektivet, p Statement The ETUC mobilisation for crucial changes to the draft services directive to protect workers, 5-6. december 2005 (http://www.etuc.org/a/1848) Side 8 af 15

9 der arbejdspapiret en omfattende liste over medlemsstaternes holdninger til artikel 2. Meget få medlemsstater foreslår i den forbindelse en undtagelse af dele af uddannelsesområdet, og ingen har foreslået en eksplicit undtagelse. Som omtalt under beskrivelsen af Parlamentets behandling er en undtagelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) ifølge de europæiske lærerorganisationer nødvendig for at sikre, at alle offentlige eller offentligt finansierede uddannelser er undtaget fra Servicedirektivet. Hovedparten af medlemsstaterne har udtrykt sig positivt overfor, at direktivet skal omfatte SGEI. I arbejdspapiret fra det engelske formandskab er der foreslået en tilføjelse til selve beskrivelsen af formålet med direktivet. Det foreslås, at medlemsstaterne selv må definere, hvad der en der en tjenesteydelse af almen interesse (SGI). Dog må dette kun ske under hensynstagen til EU-lovgivning. Selvom tilføjelsen muligvis vil give medlemsstaterne bedre mulighed for at kunne fastholde selvbestemmelsen over de nationalt bestemte offentlige tjenesteydelser, kan tvivlsspørgsmål ende som en sag ved EF-domstolen. Domstolen har i sidste instans kompetence til at afgøre om en tjenesteydelse er af almen interesse (SGI) eller af almen økonomisk interesse (SGEI), hvorefter den skal udbydes på et liberalt EU marked. I Kommissionens forslag til Servicedirektiv beskriver artikel 16 Oprindelseslandsprincippet (Country Of Origin Principle - COOP) og artikel 17 undtagelserne derfra. Selvom de forskellige politiske grupper i Parlamentet har valgt at omformulere COOP til henholdsvis et princip for det Indre Marked og et lovvalgsprincip, har Ministerrådet valgt at fastholde Kommissionens COOP. Ministerrådets embedsmænd er kommet forholdsvis langt med de tekniske overvejelser og har foretaget en række tilføjelser til Kommissionens oprindelige forslag. Der er dog langt fra enighed blandt medlemsstaterne, så mange af forslagene er stillet med medlemsstaternes forskellige forbehold. Eksempelvis har Danmark sammen med en række andre medlemsstater udtrykt en generel skepsis overfor COOP. Desuden udtalte ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen, i forbindelse med en pressebriefing den 24. november 2005, at den danske regering nu officielt støtter Evelyne Gebhardts forslag til et lovvalgsprincip som erstatning for oprindelseslandsprincippet. I forhold til arbejdsmarkedslovgivning fremgår det af det britiske arbejdspapir, at man fra britisk side foreslår, at en række arbejdsmarkedsforhold skal undtages fra COOP. Det er fx arbejdstid og barselsregler. Desuden foreslår de britiske embedsmænd, at kollektive aftaler skal efterleves i værtslandet, men kun hvis de bliver gjort til lov eller er universelt gældende. I en dansk kontekst er dette problematisk, da man på det danske arbejdsmarked ikke ophøjer kollektive aftaler til lov. En arbejdstager der er ansat af en arbejdsgiver, der ikke har tegnet overenskomst, vil derfor ikke være omfattet af de kollektive aftaler. Det danske arbejdsmarked reguleres gennem arbejdstagernes ret til konflikt. Til ugebrevet A4 udtaler Henning Jørgensen (leder af det europæiske faglige forskningsinstitut ETUI), at det britiske forslag ikke vil løse problemerne på det danske arbejdsmarked: Det er dermed ikke klart nok formuleret, hvad der kræves af de kollektive aftaler for, at udenlandske firmaer skal følge dem. Dermed vil vi fortsat leve med usikkerheden, fordi vi ikke ved, om EU-systemet vil anerkende dækningsgraden af overenskomsterne, og de udenlandske virksomheder dermed er nødt til at følge dem 6 6 Ugebrevet A4, EU overgår USA i frit marked for service, 14. november 2005 (http://www.ugebreveta4.dk/smcms/ugebrevet/7422/9655/9667/9686/index.htm?id=9686) Side 9 af 15

10 Den 4. oktober 2005 fremsendte den svenske delegation ved Rådet et dokument, der identificerer nogle af de problemer, som Servicedirektivet kan medføre på det svenske arbejdsmarked og dermed også på det danske. Svenskerne påpeger bl.a., at Servicedirektivet ikke må få indflydelse på retten til konflikt. Desuden skal der være kontrolmuligheder ved udstationering, og Servicedirektivet må ikke hindre håndhævelse af de nationale arbejdsmiljøregler. Dette er formuleringer, som også kan findes de ændringsforslag som Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har foreslået. Som en tilføjelse til Servicedirektivets anvendelsesområde (artikel 2) foreslår EMPLudvalget bl.a.: 3a. Dette direktiv finder ikke anvendelse på det arbejdsretlige område, herunder kollektive aftaler og kollektive skridt, eller på det socialretlige område. 7 Den europæiske fagbevægelse støtter EMPL-udvalgets forslag, da det er det eneste, der klart og eksplicit sikrer de forskellige europæiske arbejdsmarkedsmodeller, herunder også den særlige nordiske. Det videre arbejde Parlamentets endelig afstemning ved plenar-samlingen i Strasbourg er fastsat til den februar I den forbindelse arrangerer ETUC sammen med andre europæiske sektorspecifikke faglige sammenslutninger - herunder ETUCE en stor demonstration den 14. februar foran parlamentsbygningen. 8 Når Parlamentet har vedtaget sin endelige rapport med ændringsforslag til Servicedirektivet, går Rådet officielt i gang med behandlingen af sine ændringsforslag til direktivet. De kommende to formandskaber henholdsvis Østrig og Finland - har netop fremlagt forslag til Rådets arbejdsprogram for , hvoraf det fremgår, at begge ønsker at afslutte forhandlingerne om Servicedirektivet. De formulerer sig forholdsvist vagt, og noterer, at de vil tage hensyn til Parlamentets holdning og til de Medlemsstater, der har betænkeligheder. Samtidig påpeger de, at Servicedirektivet skal have et relativt bredt anvendelsesområde. Forhandlinger omkring Servicedirektivet vil formentlig komme til at fylde meget for begge formandskaberne, da uenigheden mellem EU's medlemsstater er betydelig. Samtidig er der forlydende om, at det østrigske formandskab helst ikke vil sidde for bordenden ved forhandlingerne, da Østrig selv har for mange betænkeligheder ved direktivforslaget. 16. december 2005/RS Fortsat uenighed om Arbejdstidsdirektivet Medlemsstaterne er fortsat uenige om nogle centrale punkter i forslaget til et nyt Arbejdstidsdirektiv. Først og fremmest er der stor uenighed om, hvordan og hvornår muligheden for opt-out 10 skal afskaffes. Det britiske formandskab fører an for at bibeholde muligheden for at undtage udvalgte brancher fra reglerne om maksimal 48-timers arbejdsuge, mens bl.a. Frankrig mener, at denne mulighed skal afskaffes. Ligeledes er ministerrådet fortsat delt i spørgsmålet om hvorvidt den maksimale 48-timers skal udregnes pr. job eller pr. arbejdstager. Her står uenigheden primært mellem Storbritannien, der mener, at den gennemsnitlige arbejdstid skal udregnes pr. job, og Tyskland, der omvendt mener, at de 48 ugentlige arbejdstimer skal udregnes pr. arbejdstager. Tyskland fastslår, at 7 Udtalelse fra EMPL-udvalget om Servicedirektivet, ændringsforslag 60, p ETUC, Call to a demonstration about the services Directive - 14 February h00 - in Strasbourg (http://www.etuc.org/a/1886) 9 Rådet for den Europæiske Union, Udkast til Rådets arbejdsprogram for 2006 forelagt af det kommende østrigske og det kommende finske formandskab (http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/05/st15/st15216.da05.pdf) 10 Læs mere om diskussioner vedrørende opt-out i EUpDate nr.2/2005 p Side 10 af 15

11 pr. arbejdstager-modellen skal hindre, at en arbejdstager tvingers til at tegne flere kontrakter for på den måde reelt at lave opt-out fra det foreslåede loft over den ugentlige arbejdstid. Under det foregående luxembourgske formandskab strandede forhandlingerne om Arbejdstidsdirektivet på Rådsmødet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik den 2. juni 2005, da det ikke lykkedes at skabe et kompromis mellem EU s 25 beskæftigelsesministre. Uenigheden går først og fremmest på, om medlemsstaterne skal have mulighed for at foretage opt-out fra reglerne om maksimalt 48 timers arbejdsuge og dermed give de enkelte medlemsstater mulighed for ikke at efterleve selve kernen i Arbejdstidsdirektivet - at EU's medlemsstater får et fælles loft over den maksimalt tilladte arbejdstid. Rådet er i på dette punkt delt i to fløje. De lande, der fortsat ønsker at bibeholde muligheden for at bruge en opt-out bestemmelsen (anført af Storbritannien), og de lande som ønsker klare og ensartede sociale regler i EU (anført af Frankrig og Belgien). En central diskussion er, hvorvidt en udvidelse til 12 måneder af den periode, som den gennemsnitlige arbejdstid skal beregnes over (referenceperioden 11 ), vil give den efterspurgte fleksibilitet på det europæiske arbejdsmarked, eller om det er nødvendigt for at kunne skabe vækst i EU, at nogle lande får mulighed for at undtage udvalgte sektorer (opt-out) fra de fælles regler. Da Storbritannien satte sig i EU's formandsstol den 1. juli 2005, var der ikke mange i den europæiske fagbevægelse, der forventede, at briterne kunne forhandle sig frem til et kompromis om Arbejdstidsdirektivet. De britiske embedsmænd havde dog op til Rådsmøde for beskæftigelsesministrene den december 2005 arbejdet forholdsvis anonymt videre med direktivet. Derfor var der både i ugerne op til og under selve mødet en forventning om, at briterne måske ville finde et kompromis. En række forskellige modeller om det mest afgørende spørgsmål - opt-outen var da også i spil. Bl.a. blev det foreslået, at opt-out muligheden kunne fortsætte nogle år endnu, hvis der blev sat en ny revisionsdato. Flere medlemsstater var villige til at gå relativt langt for at nå til politisk enighed, men uenigheden mellem enkelte af de store medlemsstater var fortsat for stor. Danmark er blandt de medlemsstater, som tilhører kompromisfløjen. På Folketingets Europaudvalgsmøde den 11. november opnåede den danske beskæftigelsesminister det forhandlingsmandat, han længe havde ønsket. Det betød, at han fik mandat til, at Danmark kunne støtte en opretholdelse af bl.a. opt-out. Danmark har som udgangspunkt ikke noget ønske om at indføre opt-out, men Claus Hjort Frederiksen ønskede ikke at forhindre andre medlemsstater i at benytte dette arbejdsmarkedsinstrument. Samtidig er beskæftigelsesministeren nervøs for, hvordan et direktiv, der fastsætter en øvre grænse for arbejdstid, især vil stille den danske sundhedssektor. Hvis der ikke kommer en afklaring på forholdet mellem aktiv og inaktiv arbejdstid 12, ønsker han derfor at støtte den britiske opt-out-linie, for derved at have mulighed for at tillade visse brancher (fx læger) at arbejde mere end 48 timer om ugen. Regeringen opnåede flertal, efter at Dansk Folkeparti ændrede deres hidtidige holdning som modstandere af opt-outen til nu helt at støtte beskæftigelsesministeren. Det danske argument om, at opt-outen sikrer, at arbejdstidsdirektivet ikke hindrer reguleringsredskaber i brancher med eksempelvis mangel på arbejdskraft, er ifølge den europæiske fagbevægelse ikke velunderbygget. Den rapport, som Parlamentet vedtog med bredt flertal i maj 2005, giver mulighed for at dispensere for bl.a. loftet på 48 timer ved at indgå kollektive overenskomster. Efter 11 Den nuværende referenceperiode er på 4 måneder. Det vil sige, at den gennemsnitlige arbejdstid tid skal udregnes over en 4 måneders periode. Dette har flere medlemsstater foreslået udvidet til 12 måneder, da dette giver mere fleksibilitet til især arbejdstagere med sæsonarbejde. 12 I de såkaldte SIMAP- og JAEGER-domme giver EF-domstolen de sagsøgende læger medhold i, at også den tid hvor den pågældende står til rådighed for arbejdsgiveren (inaktiv tid), skal medregnes som arbejdstid. Side 11 af 15

12 Europaudvalgsmødet var Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken da også utilfreds med det nye makkerpar i EU-politikken: Dansk Folkeparti og Regeringen. Til Dagbladet Politiken udtalte Svend Auken efter mødet: Jeg synes, det er urovækkende, at en ordning, der oprindelig var en særlig undtagelsesregel for Storbritannien, nu bruges af halvdelen af EU. Det vil sige, at for lønmodtagerne i op mod halvdelen af EU's lande gælder minimumsrettighederne ikke december 2005/RS EF-domstolen skal tage stilling til principiel sag om retten til konflikt Den svenske Arbejdsret har bragt en sag videre til EF-domstolen, der vedrører Svenske fagforeninger ret til at konflikte mod udenlandske virksomheder, hvis der ikke er indgået aftale om overenskomst ifølge svenske regler. Da det svenske arbejdsmarked på flere punkter minder det danske, kan udfaldet af denne sag få principiel betydning for det danske arbejdsmarked. I forbindelse med et skolebyggeri i den svenske by Vaxholm blokerede den svenske fagforening for bygningsarbejdere fra et lettisk byggefirma. Fagforeningen mente, at det lettiske firma benyttede underbetalt lettisk arbejdskraft. Fagforeningen blokerede firmaet med begrundelsen, at de lettiske arbejdstagere ikke havde en svensk overenskomst, men i stedet havde tegnet overenskomst til en væsentlig lavere løn med en lettisk fagforening. Desuden ønskede den svenske fagforening, at det lettiske firma skulle betale den granskningsafgift, som alle andre svenske byggefirmaer betaler. Afgiften dækker de udgifter, som fagforbundet har til at kontrollere, at byggefirmaerne overholder løn- og arbejdsvilkår. Ifølge det lettiske firma var blokaden årsag til, at firmaet senere gik konkurs. Firmaet anlagde sag mod fagforeningen ved den svenske arbejdsretsdomstol, som efterfølgende har bedt EF-domstolen tager stilling til sagen. Søgsmålet er delt i to. Den ene del vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt for Sverige at have en lovgivning, der diskriminer arbejdstagere fra andre medlemsstater ved at opsætte særlige regler for dem. Juridiske eksperter vurderer, at det lettiske fagforbund vil få medhold i den del af anklagen, da den vedrører en forskelsbehandling på grund af nationalitet. Den anden del af søgsmålet vedrører retten til at blokere udenlandske firmer, der udstationerer arbejdere i et andet land. Her er det vanskeligere at vurdere udfaldet. Hvis det lettiske bygningsfirma får medhold i denne del af søgsmålet, kan det imidlertid få afgørende betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel, da det danske arbejdsmarked i høj grad reguleres gennem retten til konflikt. 13. december 2005/RS Læs mere EF-Domstolen truer den danske model, Ugebrevet A4, nr. 36, 31. oktober 2005 Svensk domstolssag i centrum for service, NET-Redaktionen, Lynx Media, 23. november Politiken, Regeringen laver EU-politik med DF, 12. november 2005, p. 13 Side 12 af 15

13 Verdensbanken sætter fokus på lige uddannelse til alle Verdensbankens World Development Rapport 2006 konkluderer, at ulighed ikke bidrager til eller skaber økonomisk udvikling, og at det er afgørende for væksten i samfundet, at der sikres lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet. At ulighed i sig selv ikke skaber økonomisk udvikling er en relativt opsigtsvækkende konklusion fra netop verdensbanken. Hvor de liberale internationale organisationer, herunder Verdensbanken, tidligere har argumenteret for, at økonomisk fremgang for afgrænsede dele af befolkningen vil have positiv afsmitning på det øvrige samfund, argumenter Verdensbanken i denne rapport for, at det er en samfundsmæssig fordel, hvis stater har en national politik, som sigter mod at skabe større lighed i samfundet. Her spiller uddannelse ifølge rapporten en meget central rolle. Rapportens ideal er, at alle skal have lige muligheder, og et skridt på vejen er at sikre, at alle har lige adgang til uddannelse. education is a great equalizer of opportunities between rich and poor and between men and women. But the equalizing promise of education can be realized only if children from different backgrounds have equal opportunities to benefit from quality education. 14 Erfaringer viser desuden, at hvis man fjerner af omkostninger til fx skoleuniformer eller lærebøger øges deltagelsen i undervisningen mærkbart. Ligeledes er det medvirkende til, at eleverne bliver længere i skolesystemet. 15 Et andet interessant element som fremhæves i rapporten er, at der ikke findes bevis for, at vouchersystemer positivt påvirker kvalitet eller øger muligheden for at få flere i skole. 16 Resultaterne af at give forældrene en check, som giver dem mulighed for frit at vælge deres barns skole, tyder tværtimod på, at lavindkomstgruppen stilles endnu dårligere. Dette skyldes, at denne gruppe mangler information om, hvordan systemet benyttes. Verdensbanken understreger dog, at der mangler yderligere undersøgelser på dette område. 13. december 2005/RS Hele rapporten kan læses her: &menuPK= &entityID= _ Østrig og Finland fremlægger fællesplan for EU-året 2006 Den 5. december 2005 fremlagde den østrigske og finske delegation sammen et forslag til Rådets kommende arbejdsprogram i Programmet gennemgår de områder, som de 2 formandskaber 14 The World Bank, World development repport Equity and Development, september 2005, p Ibid. p Ibid., p Rådet for den Europæiske Union, Udkast til Rådets arbejdsprogram for 2006 forelagt af det kommende østrigske og det kommende finske formandskab (http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/05/st15/st15216.da05.pdf) Side 13 af 15

14 vil sætte fokus på det kommende år. EU s formandskab overtages 1. januar 2006 af Østrig, og herefter sætter Finland sig i formandsstolen den 1. juli På uddannelsesområde vil det østrigske formandskab forsøge at færdigbehandle Rådets og Kommissionens fælles statusrapport over fremskridtene med implementeringen af arbejdsprogrammet Uddannelse 2010 i begyndelsen af Derudover er det den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), som vil komme til at fylde meget på uddannelsesområdet. Det østrigske formandskab vil arbejde på at få budgetdelen af det integrerede program for livslang læring på plads, hvilket nu skulle være muligt efter EUs budget for kom i hus fredag den 16.december. På lærerområdet forventes der at komme en henstilling om kvalitet i læreruddannelsen i løbet af foråret 2006 på baggrund af Kommissionens dokument Fælleseuropæiske principper for lærerkompetencer og kvaliteter. Både det østrigske og finske formandskab ønsker at udbygge samarbejdet omkring erhvervsuddannelserne. Det finske formandskab vil i december 2006 at afholde en konference til opfølgning på de konklusioner, som Rådet efter planen skal vedtage på området. På arbejdsmarkedsområdet ønsker formandskaberne forventeligt at forsøge at opnå et kompromis om Arbejdstidsdirektivet, hvilket de to foregående formandskaber har opgivet. Ligeledes har det tidligere ikke være muligt for Rådet til enighed omkring den såkaldte Vikardirektiv, men de to kommende formandskaber holder muligheden for at genoptage drøftelserne åben. Østrig har tidligere meldt ud, at de i deres formandsperiode ønsker at sætte fokus på den europæiske sociale model, og i den forbindelse diskutere flexsecurity. I oplægget til det kommende arbejdsprogram lægges der også op til, at forårstopmødet i 2006 vedtager nogle fælles mål for sociale beskyttelse. Yderligere vil de kommende formandskaber forsøger at færdigbehandle fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (PROGRESS), som Rådet har diskuteret gennem adskillige af de tidligere formandskaber. Det forventes, at Kommissionen kommer med en meddelelse om sociale tjenesteydelser af almen interesse. Efter at offentliggørelse er blevet udskudt flere gange, forventes det, at Kommissionen fremsender meddelelse i starten af De kommende formandskaber lover at give meddelelsen behørig opmærksomhed. På baggrund af grønbogen om EU s demografiske udfordringer, som Kommissionen offentliggjorde i 2005, ønsker de kommende formandskaber at sætte fokus på, hvordan der skabes bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv og skabes bedre ligestilling. Grønbogen konkluderer bl.a. at EU i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft, derfor er det bl.a. vigtig, at kvinderne integreres bedre på arbejdsmarkedet (gælder ikke Norden, her er kvinderne på arbejdsmarkedet). 16. december 2005/DSJ/RS Side 14 af 15

15 KORTE MEDDELELSER Kommissionens har en plan D Plan D for Demokrati, Dialog og Debat EU s stats- og regeringsledere har sat EU s fremtid på tænkepause efter resultatet af afstemningerne om forfatningstraktaten i Holland og Frankrig. Kommissær for Institutionelle forbindelser og Kommunikation, Margot Wallström, har valgt at bruge lejligheden til at lancere en ny debat- og kommunikationsstrategi. Selvom den såkaldte Plan D mest indeholder betragtninger om, hvordan Kommissionen bliver bedre til at sælge EU-politik, foreslår Wallström også nogle nye debattiltag. Plan D står for Demokrati, Dialog og Debat. Planen skal først og fremme skabe tættere kontakt mellem EU-institutionerne og borgerne. I den forbindelse foreslår Wallstrøm aktiviteter, som kan bidrage til at skabe debat om fremtidens EU. Plan D forslår bl.a.: En Europadag, hvor der den 9. april 2006 skal afholdes en stor konference med repræsentanter for civilsamfundet, de nationale parlamenter og EU-institutionerne. Rundbordsdebatter i de enkelte medlemslande, hvor Kommissionen vil i kontakt med borgerne og især unge om, hvordan den pan-europæiske debat kan styrkes. 13. december 2005/RS Læs mere her: Kommissionens meddelelse om Plan-D - KOM(2005) 494 (.pdf) Side 15 af 15

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 5/2006 UDDANNELSE 2 Nyt budget for EU's udvekslingsprogrammer 2 Europæisk høring om ECVET 2 BESKÆFTIGELSE 4 Servicedirektivet vedtaget i Europa-Parlamentet

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 3/2004 UDDANNELSE Rådsmøde (uddannelse) den 27.-28. maj 2004 1 Nyt ungdomsprogram 3 Kommissionen har lanceret ny europæisk ungdomsportal 4 Universiteternes

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked. gennemgå en grønbog fra Kommissionen.

Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked. gennemgå en grønbog fra Kommissionen. Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 568 Offentligt 1 Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Tak for interessen Tak til

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr.4/2004 Uddannelse To nye Fællesskabsprogrammer for perioden 2007-2013 2 Lissabon-strategien Wim Kok taskforce 3 Den nye Kommission 3 Det nye Parlament

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52

ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden

BILAG 1. Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 06.07.2012 ARBEJDSDOKUMENT om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 22.2.2013 2011/0284(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Retsudvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere