EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr6/2005 UDDANNELSE 2 Lissabonstrategien og Uddannelse 2010 hvad er status på uddannelsesområdet? 2 En europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring 3 Rådsmøde for uddannelse den 14. og 15. november 4 BESKÆFTIGELSE 7 Uddannelse stadig ikke undtaget fra Servicedirektivet 7 Fortsat uenighed om Arbejdstidsdirektivet 10 EF-domstolen skal tage stilling til principiel sag om retten til konflikt 12 Verdensbanken sætter fokus på lige uddannelse til alle 13 Østrig og Finland fremlægger fællesplan for EU-året KORTE MEDDELELSER 15 Kommissionens har en plan D 15 Side 1 af 15

2 UDDANNELSE Lissabonstrategien og Uddannelse 2010 hvad er status på uddannelsesområdet? Den første fase af arbejdet med Uddannelse 2010 har været koncentreret om operationalisering og konkretisering af arbejdsprogrammets anbefalinger. Dette arbejde er overvejende foregået i de otte arbejdsgrupper, som Kommissionen nedsatte i 2001/2002. Arbejdet i grupperne er nu afsluttet, og der er udarbejdet en lang række af anbefalinger inden for arbejdsprogrammets 13 mål. Kommissionens plan er, at arbejdsprogrammet skal implementeres på nationalt niveau. Arbejdet i clusters Medlemsstaterne skal spille en mere aktiv rolle i implementeringen af Lissabonstrategien. Rådet og Kommissionen har derfor besluttet, at den næste fase af arbejdet med Uddannelse 2010 skal foregå i de såkaldte clusters (grupper af lande), hvor hver gruppe beskæftiger sig med et prioriteret indsatsområde. Landene kan således vælge hvilke grupper, de vil deltage i afhængigt af, hvilke behov de har. Forventningen er, at gruppestrukturen vil give landene mulighed for at indgå i et mere direkte og praktisk samarbejde, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden peer-learning. DLI er positivt stemt overfor Rådets og Kommissionens beslutning om, at den næste fase af arbejdet med implementeringen af Uddannelse 2010 skal foregå tættere på de nationale beslutningstagere og tilpasset det enkelte medlemslands behov. Kommissionen har gentagne gange understreget, at en del af rationalet bag at arrangere arbejdet i clusters var, at de sociale parter i højere grad kunne inddrages i arbejdet med Uddannelse Ved udgangen af 2005 må vi dog konstatere, at dette ikke har været tilfældet tværtimod. Arbejdet i de forskellige grupper er hidtil foregået i lukkethed og helt uden inddragelse af de sociale parter. DLI har i et høringssvar til Undervisningsministeriet den 15. december 2005 udtrykt utilfredshed med den manglende inddragelse af de sociale parter. DLI beklager også, at det hidtidige arbejde i clusters er foregået i lukkethed. Danmark har i 2005 bl.a. deltaget i et cluster om lærere og læreruddannelse, men uden at nogen af de danske lærerorganisationer har været informeret om eller inddraget i arbejde. Koordinationsgruppe for Uddannelse 2010 Et klart budskab i Midtvejsevalueringen var behovet for at strømline og effektivisere arbejdet med implementeringen af Lissabonstrategien. For at sikre en mere effektiv og sammenhængende implementering af Uddannelse 2010 besluttede Kommissionen at etablere en koordinationsgruppe bestående af nationale regeringsudpegede repræsentanter samt repræsentanter for de sociale parter og andre interessenter. Gruppens opgave er, at medvirke til en mere effektiv og sammenhængende implementering af Uddannelse 2010, og skal samtidig fungere som bindeled mellem EU og det nationale niveau. DLI hilser etableringen af koordinationsgruppen velkommen. Gruppen holdt sit første møde i december ETUCE er repræsenteret i arbejdsgruppen. DLI har i føromtalte høringssvar foreslået Undervisningsministeriet, at der etableres en tilsvarende national koordinationsgruppe, da denne vil kunne bidrage til at sikre en mere kontinuerlig og konsekvent inddragelse af de sociale parter. Statusrapport fra Rådet og Kommissionen Hvis vi skal tage temperaturen på Uddannelse 2010 må den siges, at være en smule lunken. Rådet og Kommissionen har for nyligt offentliggjort deres fælles statusrapport over arbejdet med imple- Side 2 af 15

3 menteringen af Uddannelse Rapportens budskab er vagt, men forudsigeligt: Der er sket fremskridt, men ikke tilstrækkelige, og der er stadig lang vej inden EUs benchmarks er nået. 16. december 05/dsj En europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring Mobilitet og livslang læring har begge en central placering i Lissabonstrategiens målsætning om at gøre EU til mest konkurrencedygtige, dynamiske vidensbaserede økonomi inden Det er i dag vanskeligt at sammenligne kvalifikationer, som er erhvervet inden for forskellige dele af det europæiske uddannelsessystem. Dette gør det vanskeligt for både arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner gensidigt at anerkende kvalifikationer, som er erhvervede i andre lande, og udgør således en hindring i bestræbelserne på at udvikle et europæisk rum for arbejdsmarked og uddannelse. Derfor besluttede Rådet (uddannelse) i foråret 2005, at der skal laves en europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (forkortet via engelsk til EQF). I juni 2005 blev den officielle høringsproces om EQF påbegyndt på baggrund af Kommissionens dokument Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning. I tilslutning til Kommissionens høringsproces har Undervisningsministeriet i Danmark iværksat en omfattende høring for at indsamle relevante aktørers kommentarer til EQF en. DLI har således i november deltaget i et seminar om EQF og derefter den 1. december 2005 indsendt kommentarer til ministeriet. Undervisningsministeriet sendte forslag til det danske høringssvar til høring den 10. december. Forslaget blev drøftet på møde i EU-Specialudvalget for uddannelse den 16. december og DLI har den 19.december sendt endeligt høringssvar til ministeriet. Hvad er EQF? Ønsket om mobilitet og livslang læring vanskeliggøres som nævnt af manglende sammenhæng mellem de forskellige europæiske uddannelsesinstitutioners og arbejdsmarkeders anerkendelse af kvalifikationer. EQF skal derfor gøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer letforståelige i hele Europa. EQF en er altså et overordnet værktøj en metaramme - der kan bruges til at sammenligne kvalifikationer medlemsstaterne imellem. DLI er positivt indstillet overfor tanken om, at der udvikles en EQF. Manglende gennemsigtighed og sammenlignelighed udgør på nuværende tidspunkt betydelige barrierer for at overføre og anerkende kvalifikationer på europæisk niveau. Konkret består EQF en af otte referenceniveauer, som hver refererer til et bestemt niveau af kompetencer og kvalifikationer. Referenceniveauerne er hierarkisk struktureret således, at niveauerne beskriver kvalifikationer erhvervet fra grundskoleniveau til kvalifikationer erhvervet på det højest mulige uddannelsesniveau. Til hvert af de otte referenceniveauer findes der en beskrivelse af hvilke kvalifikationer, der er klassificeret på det pågældende niveau. Kvalifikationerne er klassificeret i forhold til tre typer af læringsresultater: Viden Færdigheder Bredere kompetencer beskrevet som personlige og faglige resultater DLI har overfor ministeriet gjort opmærksom på, at referencerammen i flere henseender er yderst problematisk. Definitionerne som danner begrebsmæssigt grundlag for de otte referenceniveauer 1 Side 3 af 15

4 afspejler en udpræget gammeldags og snæver faglig anskuelse af kompetencer, som ikke korrelerer med videnssamfundets efterspørgsel af sociale, innovative eller kreative kompetencer. Derudover tager DLI stærk afstand fra referencerammens taksonomiske kobling mellem viden, færdigheder og sociale kompetencer. Koblingen er problematisk, da sociale og personlige kompetencer naturligvis ikke er betinget af et bestemt videns- og færdighedsniveau, som i taksonomien fremtræder som højt uddannelsesniveau. Eksempel: I referencerammens nuværende udformning er det kun de med længere videregående uddannelser, som kan udtrykke solidaritet og engagement i andre. Dette er naturligvis helt uholdbart, og DLI har derfor anbefalet ministeriet, at koblingen mellem vidensniveau og kompetenceniveau fjernes fra referencerammen. Harmonisering ad bagdøren DLI ser også en reel risiko for, at EQF en vil virke som en indirekte harmonisering af uddannelsesområdet. I dokumentet anføres den primære bevæggrund for at indføre EQF at være ønsket om et redskab, der kan bruges til at sammenligne kvalifikationer på europæisk niveau. Dertil nævnes en række af andre hensyn, som ligger bag ønsket om EQF. Her nævnes bl.a. ønsket om at fremme mobilitet, og at det med EQF vil blive lettere at få anerkendt kompetencer erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring. DLI støtter for så vidt disse betragtninger. Imidlertid kan EQF ikke umiddelbart opfylde disse funktioner medmindre, der er konvergens mellem de forskellige medlemsstaters uddannelsessystemer. Hvad sker der nu? Undervisningsministeriet vil på baggrund af høringen indsende Danmarks høringssvar til Kommissionen i slutningen af december Derefter skal forslaget igennem EU s beslutningsprocedure med behandling i de forskellige institutioner. Hvornår EQF en bliver en realitet, er derfor vanskeligt at forudsige, men den er formentlig ikke lige rundt om hjørnet. 16. december 2005/dsj Rådsmøde for uddannelse den 14. og 15. november Rådet (uddannelse) havde møde i Bruxelles den 14. og 15. december Følgende punkter var på mødets dagsorden: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret program for livslang læring Kommissionen vedtog i juli 2004 et nytforslag til program på uddannelsesområdet for perioden Efterfølgende har Europa-Parlamentet behandlet forslaget i forskellige udvalg og stillet ændringsforslag til Kommissionens forslag. Parlamentets endelige kompromisforslag blev vedtaget i 25. oktober Det integrerede program for livslang læring skal samordne det eksisterende udbud af programmer på uddannelsesområdet. Formålet er at imødegå den mangel på synergi, der følger af den eksisterende programstruktur. Forslaget vil endvidere give programmet en mere decentral struktur, hvor flere aktiviteter skal styres på nationalt niveau af de nationale agenturer. Programmet vil samtidig simplificere og rationalisere det administrative arbejde på nationalt niveau med de forskellige pro- Side 4 af 15

5 grammer, da forslaget indfører en proportionalitet mellem administrative/regnskabsmæssige krav og tilskuddets størrelse. Programmet skal omfatte følgende aktiviteter: Comenius Programmet (skal dække samme områder som for nærværende), Erasmus (videregående uddannelse), Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse), Grundtvig Programmet (voksenuddannelse), Jean Monnet Programmet (studier om europæisk integration) samt Europass initiativet. Derudover skal programmet også dække school-twinnings aktiviteter fra det nuværende elearning program. Det foreslåede budget er på millioner. En stor del af budgettet er afsat til at øge Erasmus tilskuddene til studerende. Tilskuddet er ikke blevet reguleret siden Programmet for Livslang Læring blev vedtaget af Rådet med delvis politisk enighed. Den delvise enighed betyder, at der er indholdsmæssig enighed om programmet, men ikke om programmets budget, hvilket skyldes den manglende budgetaftale for perioden Det forventes derfor, at punktet genoptages af Rådet, så snart der foreligger en løsning på EU s budget. Hvis det endelige budget for programmet ændres væsentligt i forhold til det oprindelige, kan enigheden i så fald omstødes. Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres Kommissionen udsendte i april 2005 meddelelsen Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer hvordan de videregående uddannelsers bidrag til Lissabonstrategien kan maksimeres. I meddelelsen opfordrede Kommissionen Rådet til at vedtage en resolution, som støtter ønsket om en ny slags partnerskaber mellem staten og universiteterne og om tilstrækkelige midler til at modernisere de videregående uddannelser. Meddelelsens overordnede budskab er, at tilskynde medlemsstaterne til at indføre privat finansiering af de videregående uddannelser samt at skabe mere konkurrencebaserede strukturer baseret på økonomiske incitamenter på forskningsområdet. På baggrund af meddelelsen udarbejdede det engelske formandskab et udkast til resolution, som blev vedtaget på Rådsmødet. Indledningsvis noterer resolutionen sig, at meddelelsen om mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer, er et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvordan kvaliteten af videregående uddannelse kan øges i Europa. Resolutionen lister derefter konkrete tiltag, som skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser i Europa. Her fremhæves bl.a., at der skal skabes eliteuniversiteter, at der indføres privat finansiering, og at der skabes stærke partnerskaber mellem erhvervslivet og universiteterne. De europæiske uddannelsesorganisationer tager afstand fra mange af forslagene. Skills og kompetencer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål Formandskabet havde forinden mødet foreslået, at der blev vedtaget en resolution om udvikling af skills og kvalifikationer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål. skills og kompetencer refererer i denne sammenhæng til alle former for læring, dvs. hele spektret fra formel, uformel og ikke-formel læring. Resolutionens anbefalinger i forhold til udvikling af skills og kvalifikationer i forbindelse med fremme af Lissabonstrategiens mål er i helt overvejende grad baseret på økonomiske produktivitets- og effektivitetshensyn. Formandskabets udkast til resolution blev vedtaget på Rådsmødet, men det vurderes, at resolutionen ikke vil få nogen de facto betydning. Side 5 af 15

6 Rådets og Kommissionens anden fælles midtvejsrapport for Uddannelse 2010 Formandskabet havde foreslået, at ministrene skulle drøfte udkastet til interimrapporten, som Kommissionen forventes at vedtage om kort tid. Til dette formål havde formandskabet stillet et spørgsmål med henblik på at styre debatten: Hvilke prioriteter, i relation til både økonomiske og sociale målsætninger, bør 2006 rapporten sætte for den næste fase af arbejdsprogrammet Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010? I debatten blev det fremhævet, at der skal øget fokus på den sociale dimension særligt på, hvordan man skal håndtere gruppen af unge, som ikke får eller færdiggør en uddannelse. Derudover blev lærer og læreruddannelsen nævnt som et område, der skal fokuseres på i den næste fase af arbejdsprogrammet. 16.december 05/dsj DLI har indsendt høringssvar om de nævnte initiativer. Høringssvarene er på DLI s hjemmeside. Side 6 af 15

7 BESKÆFTIGELSE Uddannelse stadig ikke undtaget fra Servicedirektivet Indledning Efter adskillige udsættelser stemte Parlamentets udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget) den 22. november 2005 om sine ændringsforslag til Servicedirektivet (i EUsprog: rapport vedrørende ændringsforslag til Servicedirektivet). Efter afstemningen er de europæiske udannelsesorganisationer fortsat skeptiske overfor Servicedirektivet, da der stadigvæk ikke blev opnået enighed om en fuldstændig undtagelse af uddannelse fra direktivet. Sideløbende med Parlamentets behandling af direktivet har der også været forhandlinger om direktivet i Rådet. Arbejdspapirerne fra disse forhandlinger tyder heller ikke på, at Rådet har planer om at foretage ændringer af Servicedirektivet, der vil sikre, at uddannelse undtages helt fra direktivets anvendelsesområde. Selvom IMCO-udvalget vedtog ændringsforslag, der betyder, at store dele af arbejdsmarkedsområdet er undtaget, udtrykker den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (ETUC) utilfredshed med de endelig formuleringer i den vedtagende tekst, da de mener, at der åbnes for divergerende fortolkninger på især arbejdsmarkedsspørgsmål og spørgsmålet om, hvilke tjenesteydelser der er omfattet (anvendelsesområdet) 2. IMCO-udvalgets endelig rapport Ved den endelig afstemning i Parlamentets IMCO-udvalg den 22. november vedtog medlemmerne af udvalgte ikke de ændringsforslag, der ville sikre en fuldstændig undtagelse af uddannelse fra Servicedirektivet. Den europæiske faglige sammenslutning for lærer (ETUCE) har sammen med en række af sine medlemsorganisationer arbejdet for, at direktivets anvendelsesområde (artikel 2) eksplicit skal undtage uddannelse. I forbindelse med forhandlingerne op til IMCO-udvalgets endelige afstemning var den socialdemokratiske ordfører Evelyne Gebhardts oprindelige forslag - om en eksplicit undtagelse af uddannelse - ændret til fordel for et kompromisforslag, der undtog alle offentlige tjenesteydelser både af almen interesse (SGI) og af almen økonomisk interesse (SGEI). Resultatet af afstemningen i IMCO-udvalget blev dog kun til en undtagelse af: tjenesteydelser af almen interesse som defineret af medlemsstaterne. 3 Vurderingen blandt de europæiske uddannelsesorganisationer er, at fordi tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) ikke er omfattet af undtagelsen, åbnes der for en liberalisering af de dele af uddannelsessystemet, hvor der fx er brugerbetaling, eller hvor der bruges særlige afregningsformer til finansiering. Et andet problematisk element i Servicedirektivet er spørgsmålet om den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Som en tilføjelse til direktivets formål (artikel 1) har IMCO-udvalget vedtaget: Dette direktiv har ingen følger for arbejdsretten, navnlig lovgivningen om arbejdsmarkedsrelationer, herunder strejkeretten og retten til at indgå kollektive aftaler, eller for medlemsstaternes nationale lovgivning om social sikring. 2 Statement The ETUC mobilisation for crucial changes to the draft services directive to protect workers, 5-6. december 2005 (http://www.etuc.org/a/1848) 3 Bilag 2-2 Appendiks om resultatet i IMCO-udvalget p. 7 Side 7 af 15

8 Denne formulering er formentlig ikke tilstrækkelig omfattende til at sikre, at alle dele af de specielle danske arbejdsmarkedsregler er undtaget. Et væsentligt element ved det danske overenskomstsystem er konfliktretten, som ikke omtales i direktivforslaget. I en verserende sag i Sverige (Vaxholm-sagen) skal EF-domstolen tage stilling til, hvorvidt en svensk fagforening må konflikte mod et firma, der har overenskomst i en anden medlemsstat men altså ikke har overenskomst i Sverige. IMCO-udvalgets tilføjelse til artikel 1 tager ikke stilling til dette forhold. Det er derfor op til EF-domstolen at afgøre, om de sædvanlige arbejdsmarkedspolitiske midler kan anvendes ved konflikter om organisering af arbejdstagere fra andre EU medlemsstater. IMCO-udvalget vedtog som erstatning for Kommissionens meget omstridte Oprindelseslandsprincip forslaget fra den konservative skyggeordfører, Malcolm Harbour. Det er en ændring, der i realiteten kun omformulerer Kommissionens oprindelseslandsprincip, ifølge ETUC løser det derfor ikke det grundlæggende problematiske ved Oprindelseslandsprincippet. Forslaget indebærer bl.a., at det stadigvæk er oprindelseslandet/etableringslandets regler, der går forud for værtslandets. IM- CO-udvalget har vedtaget, at artikel 16, stk. 1 skal ændres til: Medlemsstaterne respekterer tjenesteydernes ret til at udøve servicevirksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret. Ved udøvelse af servicevirksomhed er de udelukkende omfattet af etableringsmedlemsstatens bestemmelser om adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, herunder især bestemmelser om tjenesteyderens etablering, virke og adfærd, tjenesteydelsens kvalitet eller indhold samt normer og certificeringer. 4 Parlamentets endelige behandling af ændringsforslag til Servicedirektivet skal foregå i januar eller februar Da det var et forholdsvis snævert flertal i IMCO-udvalget, der vedtog ikke at medtage SGEI og at bibeholde oprindelseslandsprincippet, arbejder ETUC sammen med flere af de andre europæiske faglige hovedorganisationer og nationale fagforeninger fortsat for, at der ved den endelig afstemning i Parlamentets kan findes flertal for en version af Servicedirektivet, der tager større hensyn den europæiske sociale model. ETUC s Excutive Committee udtaler: For the ETUC, competition is not an aim in itself. It is only good if it improves the quality of life of European citizens. Therefore Member States should be able to maintain high protection for their workers, the consumers and the environment. 5 Ministerrådets behandling af Servicedirektivet På Rådsmødet for konkurrenceevne den november 2005 fortsatte økonomi- og erhvervsministrene deres behandling af Servicedirektivet. Af et internt arbejdspapir om Servicedirektivet fra det britiske formandskab, fremgår det, at de britiske embedsmænd med tilknytning til ministerrådet er forholdsvis langt med forhandlinger om direktivets artikel og Disse artikler omfatter bl.a. oprindelseslandsprincippet. I diskussionen om direktivets anvendelsesområde (artikel 2) er der dog fortsat meget divergerende holdninger blandt medlemsstaterne. Der er ikke enighed om, hvad der skal være omfattet af direktivet. Der ser derfor ikke ud til, at embedsmændene (i landenes faste repræsentationer) er nået til enighed om andet end nogle enkelte præciseringer af Kommissionens forslag. Til gengæld indehol- 4 PE v02, Konsoliderede ændringsforslag 1-23 til Servicedirektivet, p Statement The ETUC mobilisation for crucial changes to the draft services directive to protect workers, 5-6. december 2005 (http://www.etuc.org/a/1848) Side 8 af 15

9 der arbejdspapiret en omfattende liste over medlemsstaternes holdninger til artikel 2. Meget få medlemsstater foreslår i den forbindelse en undtagelse af dele af uddannelsesområdet, og ingen har foreslået en eksplicit undtagelse. Som omtalt under beskrivelsen af Parlamentets behandling er en undtagelse af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI) ifølge de europæiske lærerorganisationer nødvendig for at sikre, at alle offentlige eller offentligt finansierede uddannelser er undtaget fra Servicedirektivet. Hovedparten af medlemsstaterne har udtrykt sig positivt overfor, at direktivet skal omfatte SGEI. I arbejdspapiret fra det engelske formandskab er der foreslået en tilføjelse til selve beskrivelsen af formålet med direktivet. Det foreslås, at medlemsstaterne selv må definere, hvad der en der en tjenesteydelse af almen interesse (SGI). Dog må dette kun ske under hensynstagen til EU-lovgivning. Selvom tilføjelsen muligvis vil give medlemsstaterne bedre mulighed for at kunne fastholde selvbestemmelsen over de nationalt bestemte offentlige tjenesteydelser, kan tvivlsspørgsmål ende som en sag ved EF-domstolen. Domstolen har i sidste instans kompetence til at afgøre om en tjenesteydelse er af almen interesse (SGI) eller af almen økonomisk interesse (SGEI), hvorefter den skal udbydes på et liberalt EU marked. I Kommissionens forslag til Servicedirektiv beskriver artikel 16 Oprindelseslandsprincippet (Country Of Origin Principle - COOP) og artikel 17 undtagelserne derfra. Selvom de forskellige politiske grupper i Parlamentet har valgt at omformulere COOP til henholdsvis et princip for det Indre Marked og et lovvalgsprincip, har Ministerrådet valgt at fastholde Kommissionens COOP. Ministerrådets embedsmænd er kommet forholdsvis langt med de tekniske overvejelser og har foretaget en række tilføjelser til Kommissionens oprindelige forslag. Der er dog langt fra enighed blandt medlemsstaterne, så mange af forslagene er stillet med medlemsstaternes forskellige forbehold. Eksempelvis har Danmark sammen med en række andre medlemsstater udtrykt en generel skepsis overfor COOP. Desuden udtalte ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen, i forbindelse med en pressebriefing den 24. november 2005, at den danske regering nu officielt støtter Evelyne Gebhardts forslag til et lovvalgsprincip som erstatning for oprindelseslandsprincippet. I forhold til arbejdsmarkedslovgivning fremgår det af det britiske arbejdspapir, at man fra britisk side foreslår, at en række arbejdsmarkedsforhold skal undtages fra COOP. Det er fx arbejdstid og barselsregler. Desuden foreslår de britiske embedsmænd, at kollektive aftaler skal efterleves i værtslandet, men kun hvis de bliver gjort til lov eller er universelt gældende. I en dansk kontekst er dette problematisk, da man på det danske arbejdsmarked ikke ophøjer kollektive aftaler til lov. En arbejdstager der er ansat af en arbejdsgiver, der ikke har tegnet overenskomst, vil derfor ikke være omfattet af de kollektive aftaler. Det danske arbejdsmarked reguleres gennem arbejdstagernes ret til konflikt. Til ugebrevet A4 udtaler Henning Jørgensen (leder af det europæiske faglige forskningsinstitut ETUI), at det britiske forslag ikke vil løse problemerne på det danske arbejdsmarked: Det er dermed ikke klart nok formuleret, hvad der kræves af de kollektive aftaler for, at udenlandske firmaer skal følge dem. Dermed vil vi fortsat leve med usikkerheden, fordi vi ikke ved, om EU-systemet vil anerkende dækningsgraden af overenskomsterne, og de udenlandske virksomheder dermed er nødt til at følge dem 6 6 Ugebrevet A4, EU overgår USA i frit marked for service, 14. november 2005 (http://www.ugebreveta4.dk/smcms/ugebrevet/7422/9655/9667/9686/index.htm?id=9686) Side 9 af 15

10 Den 4. oktober 2005 fremsendte den svenske delegation ved Rådet et dokument, der identificerer nogle af de problemer, som Servicedirektivet kan medføre på det svenske arbejdsmarked og dermed også på det danske. Svenskerne påpeger bl.a., at Servicedirektivet ikke må få indflydelse på retten til konflikt. Desuden skal der være kontrolmuligheder ved udstationering, og Servicedirektivet må ikke hindre håndhævelse af de nationale arbejdsmiljøregler. Dette er formuleringer, som også kan findes de ændringsforslag som Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har foreslået. Som en tilføjelse til Servicedirektivets anvendelsesområde (artikel 2) foreslår EMPLudvalget bl.a.: 3a. Dette direktiv finder ikke anvendelse på det arbejdsretlige område, herunder kollektive aftaler og kollektive skridt, eller på det socialretlige område. 7 Den europæiske fagbevægelse støtter EMPL-udvalgets forslag, da det er det eneste, der klart og eksplicit sikrer de forskellige europæiske arbejdsmarkedsmodeller, herunder også den særlige nordiske. Det videre arbejde Parlamentets endelig afstemning ved plenar-samlingen i Strasbourg er fastsat til den februar I den forbindelse arrangerer ETUC sammen med andre europæiske sektorspecifikke faglige sammenslutninger - herunder ETUCE en stor demonstration den 14. februar foran parlamentsbygningen. 8 Når Parlamentet har vedtaget sin endelige rapport med ændringsforslag til Servicedirektivet, går Rådet officielt i gang med behandlingen af sine ændringsforslag til direktivet. De kommende to formandskaber henholdsvis Østrig og Finland - har netop fremlagt forslag til Rådets arbejdsprogram for , hvoraf det fremgår, at begge ønsker at afslutte forhandlingerne om Servicedirektivet. De formulerer sig forholdsvist vagt, og noterer, at de vil tage hensyn til Parlamentets holdning og til de Medlemsstater, der har betænkeligheder. Samtidig påpeger de, at Servicedirektivet skal have et relativt bredt anvendelsesområde. Forhandlinger omkring Servicedirektivet vil formentlig komme til at fylde meget for begge formandskaberne, da uenigheden mellem EU's medlemsstater er betydelig. Samtidig er der forlydende om, at det østrigske formandskab helst ikke vil sidde for bordenden ved forhandlingerne, da Østrig selv har for mange betænkeligheder ved direktivforslaget. 16. december 2005/RS Fortsat uenighed om Arbejdstidsdirektivet Medlemsstaterne er fortsat uenige om nogle centrale punkter i forslaget til et nyt Arbejdstidsdirektiv. Først og fremmest er der stor uenighed om, hvordan og hvornår muligheden for opt-out 10 skal afskaffes. Det britiske formandskab fører an for at bibeholde muligheden for at undtage udvalgte brancher fra reglerne om maksimal 48-timers arbejdsuge, mens bl.a. Frankrig mener, at denne mulighed skal afskaffes. Ligeledes er ministerrådet fortsat delt i spørgsmålet om hvorvidt den maksimale 48-timers skal udregnes pr. job eller pr. arbejdstager. Her står uenigheden primært mellem Storbritannien, der mener, at den gennemsnitlige arbejdstid skal udregnes pr. job, og Tyskland, der omvendt mener, at de 48 ugentlige arbejdstimer skal udregnes pr. arbejdstager. Tyskland fastslår, at 7 Udtalelse fra EMPL-udvalget om Servicedirektivet, ændringsforslag 60, p ETUC, Call to a demonstration about the services Directive - 14 February h00 - in Strasbourg (http://www.etuc.org/a/1886) 9 Rådet for den Europæiske Union, Udkast til Rådets arbejdsprogram for 2006 forelagt af det kommende østrigske og det kommende finske formandskab (http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/05/st15/st15216.da05.pdf) 10 Læs mere om diskussioner vedrørende opt-out i EUpDate nr.2/2005 p Side 10 af 15

11 pr. arbejdstager-modellen skal hindre, at en arbejdstager tvingers til at tegne flere kontrakter for på den måde reelt at lave opt-out fra det foreslåede loft over den ugentlige arbejdstid. Under det foregående luxembourgske formandskab strandede forhandlingerne om Arbejdstidsdirektivet på Rådsmødet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik den 2. juni 2005, da det ikke lykkedes at skabe et kompromis mellem EU s 25 beskæftigelsesministre. Uenigheden går først og fremmest på, om medlemsstaterne skal have mulighed for at foretage opt-out fra reglerne om maksimalt 48 timers arbejdsuge og dermed give de enkelte medlemsstater mulighed for ikke at efterleve selve kernen i Arbejdstidsdirektivet - at EU's medlemsstater får et fælles loft over den maksimalt tilladte arbejdstid. Rådet er i på dette punkt delt i to fløje. De lande, der fortsat ønsker at bibeholde muligheden for at bruge en opt-out bestemmelsen (anført af Storbritannien), og de lande som ønsker klare og ensartede sociale regler i EU (anført af Frankrig og Belgien). En central diskussion er, hvorvidt en udvidelse til 12 måneder af den periode, som den gennemsnitlige arbejdstid skal beregnes over (referenceperioden 11 ), vil give den efterspurgte fleksibilitet på det europæiske arbejdsmarked, eller om det er nødvendigt for at kunne skabe vækst i EU, at nogle lande får mulighed for at undtage udvalgte sektorer (opt-out) fra de fælles regler. Da Storbritannien satte sig i EU's formandsstol den 1. juli 2005, var der ikke mange i den europæiske fagbevægelse, der forventede, at briterne kunne forhandle sig frem til et kompromis om Arbejdstidsdirektivet. De britiske embedsmænd havde dog op til Rådsmøde for beskæftigelsesministrene den december 2005 arbejdet forholdsvis anonymt videre med direktivet. Derfor var der både i ugerne op til og under selve mødet en forventning om, at briterne måske ville finde et kompromis. En række forskellige modeller om det mest afgørende spørgsmål - opt-outen var da også i spil. Bl.a. blev det foreslået, at opt-out muligheden kunne fortsætte nogle år endnu, hvis der blev sat en ny revisionsdato. Flere medlemsstater var villige til at gå relativt langt for at nå til politisk enighed, men uenigheden mellem enkelte af de store medlemsstater var fortsat for stor. Danmark er blandt de medlemsstater, som tilhører kompromisfløjen. På Folketingets Europaudvalgsmøde den 11. november opnåede den danske beskæftigelsesminister det forhandlingsmandat, han længe havde ønsket. Det betød, at han fik mandat til, at Danmark kunne støtte en opretholdelse af bl.a. opt-out. Danmark har som udgangspunkt ikke noget ønske om at indføre opt-out, men Claus Hjort Frederiksen ønskede ikke at forhindre andre medlemsstater i at benytte dette arbejdsmarkedsinstrument. Samtidig er beskæftigelsesministeren nervøs for, hvordan et direktiv, der fastsætter en øvre grænse for arbejdstid, især vil stille den danske sundhedssektor. Hvis der ikke kommer en afklaring på forholdet mellem aktiv og inaktiv arbejdstid 12, ønsker han derfor at støtte den britiske opt-out-linie, for derved at have mulighed for at tillade visse brancher (fx læger) at arbejde mere end 48 timer om ugen. Regeringen opnåede flertal, efter at Dansk Folkeparti ændrede deres hidtidige holdning som modstandere af opt-outen til nu helt at støtte beskæftigelsesministeren. Det danske argument om, at opt-outen sikrer, at arbejdstidsdirektivet ikke hindrer reguleringsredskaber i brancher med eksempelvis mangel på arbejdskraft, er ifølge den europæiske fagbevægelse ikke velunderbygget. Den rapport, som Parlamentet vedtog med bredt flertal i maj 2005, giver mulighed for at dispensere for bl.a. loftet på 48 timer ved at indgå kollektive overenskomster. Efter 11 Den nuværende referenceperiode er på 4 måneder. Det vil sige, at den gennemsnitlige arbejdstid tid skal udregnes over en 4 måneders periode. Dette har flere medlemsstater foreslået udvidet til 12 måneder, da dette giver mere fleksibilitet til især arbejdstagere med sæsonarbejde. 12 I de såkaldte SIMAP- og JAEGER-domme giver EF-domstolen de sagsøgende læger medhold i, at også den tid hvor den pågældende står til rådighed for arbejdsgiveren (inaktiv tid), skal medregnes som arbejdstid. Side 11 af 15

12 Europaudvalgsmødet var Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken da også utilfreds med det nye makkerpar i EU-politikken: Dansk Folkeparti og Regeringen. Til Dagbladet Politiken udtalte Svend Auken efter mødet: Jeg synes, det er urovækkende, at en ordning, der oprindelig var en særlig undtagelsesregel for Storbritannien, nu bruges af halvdelen af EU. Det vil sige, at for lønmodtagerne i op mod halvdelen af EU's lande gælder minimumsrettighederne ikke december 2005/RS EF-domstolen skal tage stilling til principiel sag om retten til konflikt Den svenske Arbejdsret har bragt en sag videre til EF-domstolen, der vedrører Svenske fagforeninger ret til at konflikte mod udenlandske virksomheder, hvis der ikke er indgået aftale om overenskomst ifølge svenske regler. Da det svenske arbejdsmarked på flere punkter minder det danske, kan udfaldet af denne sag få principiel betydning for det danske arbejdsmarked. I forbindelse med et skolebyggeri i den svenske by Vaxholm blokerede den svenske fagforening for bygningsarbejdere fra et lettisk byggefirma. Fagforeningen mente, at det lettiske firma benyttede underbetalt lettisk arbejdskraft. Fagforeningen blokerede firmaet med begrundelsen, at de lettiske arbejdstagere ikke havde en svensk overenskomst, men i stedet havde tegnet overenskomst til en væsentlig lavere løn med en lettisk fagforening. Desuden ønskede den svenske fagforening, at det lettiske firma skulle betale den granskningsafgift, som alle andre svenske byggefirmaer betaler. Afgiften dækker de udgifter, som fagforbundet har til at kontrollere, at byggefirmaerne overholder løn- og arbejdsvilkår. Ifølge det lettiske firma var blokaden årsag til, at firmaet senere gik konkurs. Firmaet anlagde sag mod fagforeningen ved den svenske arbejdsretsdomstol, som efterfølgende har bedt EF-domstolen tager stilling til sagen. Søgsmålet er delt i to. Den ene del vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt for Sverige at have en lovgivning, der diskriminer arbejdstagere fra andre medlemsstater ved at opsætte særlige regler for dem. Juridiske eksperter vurderer, at det lettiske fagforbund vil få medhold i den del af anklagen, da den vedrører en forskelsbehandling på grund af nationalitet. Den anden del af søgsmålet vedrører retten til at blokere udenlandske firmer, der udstationerer arbejdere i et andet land. Her er det vanskeligere at vurdere udfaldet. Hvis det lettiske bygningsfirma får medhold i denne del af søgsmålet, kan det imidlertid få afgørende betydning for den danske arbejdsmarkedsmodel, da det danske arbejdsmarked i høj grad reguleres gennem retten til konflikt. 13. december 2005/RS Læs mere EF-Domstolen truer den danske model, Ugebrevet A4, nr. 36, 31. oktober 2005 Svensk domstolssag i centrum for service, NET-Redaktionen, Lynx Media, 23. november Politiken, Regeringen laver EU-politik med DF, 12. november 2005, p. 13 Side 12 af 15

13 Verdensbanken sætter fokus på lige uddannelse til alle Verdensbankens World Development Rapport 2006 konkluderer, at ulighed ikke bidrager til eller skaber økonomisk udvikling, og at det er afgørende for væksten i samfundet, at der sikres lige adgang for alle til uddannelse af høj kvalitet. At ulighed i sig selv ikke skaber økonomisk udvikling er en relativt opsigtsvækkende konklusion fra netop verdensbanken. Hvor de liberale internationale organisationer, herunder Verdensbanken, tidligere har argumenteret for, at økonomisk fremgang for afgrænsede dele af befolkningen vil have positiv afsmitning på det øvrige samfund, argumenter Verdensbanken i denne rapport for, at det er en samfundsmæssig fordel, hvis stater har en national politik, som sigter mod at skabe større lighed i samfundet. Her spiller uddannelse ifølge rapporten en meget central rolle. Rapportens ideal er, at alle skal have lige muligheder, og et skridt på vejen er at sikre, at alle har lige adgang til uddannelse. education is a great equalizer of opportunities between rich and poor and between men and women. But the equalizing promise of education can be realized only if children from different backgrounds have equal opportunities to benefit from quality education. 14 Erfaringer viser desuden, at hvis man fjerner af omkostninger til fx skoleuniformer eller lærebøger øges deltagelsen i undervisningen mærkbart. Ligeledes er det medvirkende til, at eleverne bliver længere i skolesystemet. 15 Et andet interessant element som fremhæves i rapporten er, at der ikke findes bevis for, at vouchersystemer positivt påvirker kvalitet eller øger muligheden for at få flere i skole. 16 Resultaterne af at give forældrene en check, som giver dem mulighed for frit at vælge deres barns skole, tyder tværtimod på, at lavindkomstgruppen stilles endnu dårligere. Dette skyldes, at denne gruppe mangler information om, hvordan systemet benyttes. Verdensbanken understreger dog, at der mangler yderligere undersøgelser på dette område. 13. december 2005/RS Hele rapporten kan læses her: &menuPK= &entityID= _ Østrig og Finland fremlægger fællesplan for EU-året 2006 Den 5. december 2005 fremlagde den østrigske og finske delegation sammen et forslag til Rådets kommende arbejdsprogram i Programmet gennemgår de områder, som de 2 formandskaber 14 The World Bank, World development repport Equity and Development, september 2005, p Ibid. p Ibid., p Rådet for den Europæiske Union, Udkast til Rådets arbejdsprogram for 2006 forelagt af det kommende østrigske og det kommende finske formandskab (http://register.consilium.eu.int/pdf/dk/05/st15/st15216.da05.pdf) Side 13 af 15

14 vil sætte fokus på det kommende år. EU s formandskab overtages 1. januar 2006 af Østrig, og herefter sætter Finland sig i formandsstolen den 1. juli På uddannelsesområde vil det østrigske formandskab forsøge at færdigbehandle Rådets og Kommissionens fælles statusrapport over fremskridtene med implementeringen af arbejdsprogrammet Uddannelse 2010 i begyndelsen af Derudover er det den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), som vil komme til at fylde meget på uddannelsesområdet. Det østrigske formandskab vil arbejde på at få budgetdelen af det integrerede program for livslang læring på plads, hvilket nu skulle være muligt efter EUs budget for kom i hus fredag den 16.december. På lærerområdet forventes der at komme en henstilling om kvalitet i læreruddannelsen i løbet af foråret 2006 på baggrund af Kommissionens dokument Fælleseuropæiske principper for lærerkompetencer og kvaliteter. Både det østrigske og finske formandskab ønsker at udbygge samarbejdet omkring erhvervsuddannelserne. Det finske formandskab vil i december 2006 at afholde en konference til opfølgning på de konklusioner, som Rådet efter planen skal vedtage på området. På arbejdsmarkedsområdet ønsker formandskaberne forventeligt at forsøge at opnå et kompromis om Arbejdstidsdirektivet, hvilket de to foregående formandskaber har opgivet. Ligeledes har det tidligere ikke være muligt for Rådet til enighed omkring den såkaldte Vikardirektiv, men de to kommende formandskaber holder muligheden for at genoptage drøftelserne åben. Østrig har tidligere meldt ud, at de i deres formandsperiode ønsker at sætte fokus på den europæiske sociale model, og i den forbindelse diskutere flexsecurity. I oplægget til det kommende arbejdsprogram lægges der også op til, at forårstopmødet i 2006 vedtager nogle fælles mål for sociale beskyttelse. Yderligere vil de kommende formandskaber forsøger at færdigbehandle fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet (PROGRESS), som Rådet har diskuteret gennem adskillige af de tidligere formandskaber. Det forventes, at Kommissionen kommer med en meddelelse om sociale tjenesteydelser af almen interesse. Efter at offentliggørelse er blevet udskudt flere gange, forventes det, at Kommissionen fremsender meddelelse i starten af De kommende formandskaber lover at give meddelelsen behørig opmærksomhed. På baggrund af grønbogen om EU s demografiske udfordringer, som Kommissionen offentliggjorde i 2005, ønsker de kommende formandskaber at sætte fokus på, hvordan der skabes bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv og skabes bedre ligestilling. Grønbogen konkluderer bl.a. at EU i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft, derfor er det bl.a. vigtig, at kvinderne integreres bedre på arbejdsmarkedet (gælder ikke Norden, her er kvinderne på arbejdsmarkedet). 16. december 2005/DSJ/RS Side 14 af 15

15 KORTE MEDDELELSER Kommissionens har en plan D Plan D for Demokrati, Dialog og Debat EU s stats- og regeringsledere har sat EU s fremtid på tænkepause efter resultatet af afstemningerne om forfatningstraktaten i Holland og Frankrig. Kommissær for Institutionelle forbindelser og Kommunikation, Margot Wallström, har valgt at bruge lejligheden til at lancere en ny debat- og kommunikationsstrategi. Selvom den såkaldte Plan D mest indeholder betragtninger om, hvordan Kommissionen bliver bedre til at sælge EU-politik, foreslår Wallström også nogle nye debattiltag. Plan D står for Demokrati, Dialog og Debat. Planen skal først og fremme skabe tættere kontakt mellem EU-institutionerne og borgerne. I den forbindelse foreslår Wallstrøm aktiviteter, som kan bidrage til at skabe debat om fremtidens EU. Plan D forslår bl.a.: En Europadag, hvor der den 9. april 2006 skal afholdes en stor konference med repræsentanter for civilsamfundet, de nationale parlamenter og EU-institutionerne. Rundbordsdebatter i de enkelte medlemslande, hvor Kommissionen vil i kontakt med borgerne og især unge om, hvordan den pan-europæiske debat kan styrkes. 13. december 2005/RS Læs mere her: Kommissionens meddelelse om Plan-D - KOM(2005) 494 (.pdf) Side 15 af 15

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) Info-note - I 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 3. december 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Forslag til direktiv (KOM(2002) 548 C5-2002/ /0242(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16. december 2002 PE 316.394/10-24 ÆNDRINGSFORSLAG 10-24 Udkast til udtalelse (PE 316.394) Luciana Sbarbati om forslag til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse

EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse EUpDate Nyhedsbrev om EU, uddannelse og beskæftigelse Nr. 1/2004 UDDANNELSE Socrates Aktion 6: Observation og innovation 1 Ny pulje til uddannelse gennem idræt 1 Ansøgningsrunde for europæisk samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Det danske arbejdsmarked påvirkes på en række områder af beslutninger, der træffes på EU-niveau.

Det danske arbejdsmarked påvirkes på en række områder af beslutninger, der træffes på EU-niveau. 10. maj 2006 IDA Nyheder om EU-initiativer og aktiviteter nr. 1/2006 Personalestyrelsen udgiver fra 2006 et nyhedsbrev om styrelsens interessevaretagelse i forhold til forskellige EU-initiativer og samarbejdsrelationer,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.

Indledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 22. oktober 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0607 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0607 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0607 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 27. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

10080/17 jn/bmc/lao/hsm 1 DG D 2A

10080/17 jn/bmc/lao/hsm 1 DG D 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en, de) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 10080/17 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Rådet Tidl. dok. nr.: 9901/17 + ADD

Læs mere

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO s høringssvar vedr. Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer LO har modtaget forslaget til moderniseringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (Direktiv

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Christiansborg Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition.

Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. TALE Besvarelse af spørgsmål F om ændringer i forslag til servicedirektiv samt dansk forhandlingsposition. 13. november 2004 2003-224/14035-3 DEP-EBST Besvarelse i åbent samråd i Folketingets Erhvervsudvalg

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C

6269/17 jn/ag/kf/sl 1 DG B 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0397 (COD) 6269/17 SOC 91 EMPL 61 CODEC 207 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om Erasmus+

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om Erasmus+ EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 16.10.2013 ARBEJDSDOKUMENT om Erasmus+ det nye flerårige program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt Kultur- og Uddannelsesudvalget

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 10.2.2011 2010/2307(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (2010/2307(INI))

Læs mere

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser Europaudvalget, Kulturudvalget EU-note - E 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 18. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Resultatet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget EU-note - E 7 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Fri konkurrence for posttjenester

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER

RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 16-105

ÆNDRINGSFORSLAG 16-105 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16.12.2011 2011/0217(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 16-105 Udkast til udtalelse Ilda Figueiredo (PE475.999v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE ood EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2010/0067(CNS) 8.10.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om

Læs mere

Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked. gennemgå en grønbog fra Kommissionen.

Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked. gennemgå en grønbog fra Kommissionen. Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 568 Offentligt 1 Tale til brug for teknisk gennemgang af Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Tak for interessen Tak til

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Høring om revision af det europæiske arbejdsprogram for Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010

Høring om revision af det europæiske arbejdsprogram for Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010 Til Undervisningsministeriet Den internationale enhed Att.: Claes Hagn-Meincke Vester Voldgade 123 1552 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles Tél +32 2 224 06 70 Fax +32

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B

14950/14 jn/js/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. november 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0400 (CNS) 14950/14 FISC 182 ECOFIN 1002 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14532/14

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 9. maj 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4050-761

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Mødedokument 2009 C6-0114/2007 2006/0018(COD) 24/04/2007 Fælles holdning Fælles holdning vedtaget af Rådet den 19. april 2007 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets

Læs mere

15312/16 hm 1 DG D 1B

15312/16 hm 1 DG D 1B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15312/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. december 2016 til: delegationerne MIGR 214 EDUC 419

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere