Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004"

Transkript

1 Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004 Lena Specht*, Håkan Nyström*, Anders Krarup Hansen #, Finn Laursen #, Olfred Hansen, Knud Aage Werenberg, Bente Sørensen, Jens Peter Bangsgaard, Cai Grau, Ole Nørrevang, Peter Vejby Hansen, Jesper Carl, Knud Aage Møller * Rigshospitalet # Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Herning Sygehus DNA-rapport, , 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Eksisterende strålebehandlingskapacitet s. 5 Udnyttelse af eksisterende strålebehandlingskapacitet s. 16 Behovet for strålebehandlingskapacitet i de kommende 5 år p.g.a. øget s. 22 kræfthyppighed og ændrede indikationsområder Vurdering af fremtidigt antal behandlinger pr. accelerator s. 35 Nye teknologier, deres forventede indførelse og konsekvenser heraf s. 36 Positioneringsmateriel s. 38 CT-baseret virtule simulering og dosisplanlægning s. 40 MR-baseret virtuel simulering s. 42 PET/CT planlægning s. 43 Åndedrætstilpasset strålebehandling s. 45 Intracavitær og interstitiel brachyterapi s. 47 Intraoperativ strålebehandling s. 48 Intensitetsmoduleret strålebehandling s. 49 Stereotaksi (intra- og extrakraniel) s. 51 Strålebehandling med hadroner s. 53 Mulighederne for at øge antallet af behandlingssteder s. 55 Behov for uddannelse og rekruttering af personale s. 57 Overslag over udgifter forbundet med anbefalingerne s. 59 Forskningsmæssige aspekter s. 61 Referencer s. 62 DNA-rapport, , 2

3 I 1998 udarbejdede det dengang nyoprettede Acceleratorudvalg under Dansk Selskab for Onkologi en rapport vedrørende kapaciteten for strålebehandling i Danmark og behovet i de næste fem år. Rapporten dokumenterede at strålebehandlingskapaciteten i Danmark var for lav, og at der ud fra et konservativt estimat på antallet af patienter med forskellige kræftsygdomme, indikationerne for strålebehandling ved disse sygdomme samt grænserne for acceptable ventetider burde ske en øgning i kapaciteten på 65 %. Rapporten indgik i Kræftstyregruppens rapport og vandt betydeligt gehør i politiske kredse med deraf følgende bevillinger. Der blev foretaget betydelige investeringer i strålebehandlingsapparatur og uddannelsen af specielt personale til betjening af stråleapparaturet blev udvidet. Nu fem år efter denne første rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg er udvalget igen blevet bedt om at udarbejde en rapport om strålebehandlingen i Danmark. Udvalget består som tidligere af den for strålebehandlingen ansvarlige overlæge og cheffysikeren (eller stedfortrædere) fra de seks onkologiske afdelinger i Danmark, hvor der gives strålebehandling. Som noget nyt er der desuden et medlem fra en decentral onkologisk afdeling, som henviser til strålebehandling men som ikke selv har strålebehandlingsudstyr. Udvalgets sammensætning er således: Overlæge, dr. med. Lena Specht, Rigshospitalet (formand) Overlæge, ph.d. Anders Krarup-Hansen, Amtssygehuset i Herlev Overlæge, ph.d. Olfred Hansen, Odense Universitetshospital Ledende overlæge, ph.d. Bente Sørensen, Vejle Sygehus Overlæge, dr. med. Cai Grau, Århus Univeristetshospital Administrerende overlæge, ph.d. Peter Vejby Hansen, Aalborg Sygehus Overlæge Knud Aage Møller, Herning Sygehus Cheffysiker, ph.d. Håkan Nyström, Rigshospitalet Cheffysiker Ole Nørrevang indtil , herefter konstitueret cheffysiker Finn Laursen, Amtssygehuset i Herlev Cheffysiker Knud Aage Werenberg, Odense Universitetshospital Cheffysiker Jens Peter Bangsgaard, Vejle Sygehus Cheffysiker, ph.d. Karl Arne Jessen indtil , herefter cheffysiker Ole Nørrevang, Århus Universitetshospital Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Aalborg Sygehus Udvalget har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten anmodet om og fået udtalelser vedrørende detaljer og fremtidsperspektiver for såvel forskellige nye teknikker som de enkelte kræftsygdomme. Følgende personer har bidraget med udtalelser og andet materiale: Cheffysiker Knud Aage Werenberg, Odense Universitetshospital Overlæge, ph.d. Anders Krarup-Hansen, Amtssygehuset i Herlev Cheffysiker, ph.d. Håkan Nyström, Rigshospitalet CT-baseret virtuel simulering MR-baseret virtuel simulering Positioneringsmateriel, intensitetsmoduleret strålebehandling, PET/CT-planlægning samt behandling med hadroner DNA-rapport, , 3

4 Overlæge, dr. med. Lena Specht, Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Cai Grau, Århus Universitetshospital Klinikchef, dr. med. Svend Aage Engelholm, Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Jacob Chr. Lindegaard, Århus Universitetshospital Overlæge Anne Kiil Berthelsen, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Annika Eigtved, Rigshospitalet Fysiker, ph.d. Stine Korreman, Rigshospitalet 1. reservelæge, ph.d. Anders Navrsted Pedersen, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Morten Høyer, Århus Universitetshospital Overlæge, dr. med. Henrik Roed, Rigshospitalet Intensitetsmoduleret strålebehandling, PET/CTplanlægning, maligne lymfomer og hæmatologiske sygdomme, pallierende strålebehandling, godartede sygdomme Intensitetsmoduleret strålebehandling Intracavitær og interstitiel brachyterapi Interstitiel brachyterapi via peroperativt indsatte katetre PET/CT-planlægning PET/CT-planlægning Åndedrætstilpasset strålebehandling (gating) Åndedrætstilpasset strålebehandling (gating) Stereotaktisk strålebehandling (intra- og ekstrakraniel), prostatakræft Stereotaktisk strålebehandling (intra- og ekstrakraniel) Incidens af kræftsygdomme generelt Overlæge Hans Henrik Storm, Kræftens Bekæmpelse Overlæge Marie Overgaard, Århus Hoved-hals-kræft, brystkræft Universitetshospital Overlæge, dr. med. Kell Østerlind, Lungekræft Amtssygehuset i Herlev Professor, overlæge, dr. med. Anders Jacobsen, Mave-tarm-kræft, bugspytkirtelkræft, leverkræft Vejle Sygehus Professor, overlæge, dr. med. Hans von der Blærekræft, nyrekræft, testikelkræft Maase, Århus Universitetshospital Overlæge Hanne Havsteen, Amtssygehuset i Spiserørskræft Herlev Overlæge, dr. med. Kamma Bertelsen, Odense Gynækologiske kræftformer Universitetshospital Administrerende overlæge, ph.d. Peter Vejby Hjernesvulster Hansen, Aalborg Sygehus Ledende overlæge, dr. med. Ole Steen Nielsen, Kræft i bindevæv (sarkomer) Århus Universitetshospital Overlæge Lars Bastholt, Odense Hudkræft inkl. modermærkekræft, Universitetshospital skjoldbruskkirtelkræft Overlæge, dr. med. Catherine Rechnitzer, Kræft hos børn Rigshospitalet Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Aalborg Sygehus Udregninger af økonomiske konsekvenser Krarup-Hansen, overlæge, ph.d., Herlev red Hansen, overlæge, ph.d., Odense Acceleratorudvalgets kommissorium er betydeligt udvidet i forhold til den første Acceleratorrapport. I det følgende vil for hvert punkt i kommissoriet først blive citeret ordlyden af punktet i kommissoriet og derefter udvalgets rapport om dette punkt. DNA-rapport, , 4

5 1. Acceleratorudvalget skal tilvejebringe et overblik over den eksisterende strålebehandlingskapacitet. Dette overblik skal kunne danne baggrund for et skøn over behovet for udskiftning af udtjent apparatur både på kort og mellemlangt sigt. Acceleratorudvalget har indsamlet data om strålebehandlingskapaciteten, som den var med udgangen af 2002, idet det på indsamlingstidspunktet var det seneste år, hvorfra der forelå komplette tal. Ved udarbejdelsen af den første acceleratorrapport anvendtes data fra 1997, og sammenligninger mellem de to rappporter vil således afspejle 5 års udvikling. Undervejs i udarbejdelsen af rapporten fremkom tal også for 2003, og disse er så vidt muligt også medtaget. 5-års fremskrivningerne er dog fortsat gjort til Antal lineære acceleratorer (apparater til ekstern strålebehandling) omregnet til normal dagtid: Rigshospitalet 5,5 7,5 (herudover et dedikeret stereotaksiapparat) 8,0 (herudover et dedikeret stereotaksiapparat) Amtssygehuset i Herlev 5,3 6,8 8,0 Odense Universitetshospital 4,3 5,2 5,3 Vejle Sygehus 1,1 2,3 3,0 Århus Universitetshospital 4,3 6,0 6,0 Aalborg Sygehus 2,4 3,2 3,5 I alt 22,9 31,0 33,8 Antal nye patienter til strålebehandling (patienter, der er henvist til ny behandling flere gange i samme år er talt som ny patient hver gang): Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus I alt DNA-rapport, , 5

6 Antal strålebehandlinger: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus I alt * I første halvår af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger. Antal behandlinger pr. accelerator i dagtid pr. år: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit på landsplan * I første halvår af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger pr. accelerator. Antal CT-baserede dosisplanlægninger (inkl. alle planer baseret på terapi-ct-scanning): Rigshospitalet? Amtssygehuset i Herlev baseret på et reduceret antal CT-snit fra CT-option på simulator Odense Universitetshospital (+213 virtuelle simuleringer) Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus (+ 63 virtuelle simuleringer) I alt egentlige CTbaserede dosisplanlægninger svarende til 25 % af alle patienter baseret på et reduceret antal CT-snit fra CT-option på simulator 461 (+ 264 virtuelle simuleringer) 195 (+ 413 virtuelle simuleringer) DNA-rapport, , 6

7 Disse tal dækker dog over et spektrum af kompleksitet af dosisplanlægninger fra mere enkle virtuelt planlagte dosisplaner til fuld 3-dimensional dosisplanlægning. Antal behandlinger pr. patient: Rigshospitalet 15,6 13,3 15,1 Amtssygehuset i Herlev 14,3 13,9 13,9 Odense Universitetshospital 15,4 16,0 16,0 Vejle Sygehus 11,2 12,9 13,2 Århus Universitetshospital 14,9 15,8 16,3 Aalborg Sygehus 16,7 14,0 14,2 Disse tal er behæftet med en vis variation, da bookingsystemerne varierer m.h.t. hvorvidt patienter, der henvises til ny behandling flere gange i samme år, tælles som én eller flere patienter. Befolkningsunderlag (millioner indbyggere): Rigshospitalet 1,3 1,3 Amtssygehuset i Herlev 1,2 1,2 Odense Universitetshospital 1,0 1,0 Vejle Sygehus 0,3 0,6* Århus Universitetshospital 1,0 1,0 Aalborg Sygehus 0,6 0,6 I alt 5,4 5,4* Det skal bemærkes at befolkningsunderlaget for de enkelte strålebehandlingsafdelinger i dag er mindre veldefineret end tidligere. Forhold som indførelsen af frit sygehusvalg, ventetidsgaranti, Storebæltsbroen m.v. har gjort at patienter og patientgrupper undertiden behandles på en anden stråleterapiafdeling end den, de traditionelt har hørt til. Specielt er forholdene i det sydvestlige Danmark varierende med sygdomskategorien: For de fleste kræftsygdommes vedkommende går patienter fra Sønderjyllands Amt til Odense Universitetshospital, mens patienter fra Ribe Amt oftest går til Vejle Sygehus. Patienter med hoved-hals-kræft fra Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter behandles i Odense. Alle patienter fra Sønderjyllands Amt, der skal have supplerende strålebehandling efter operation for brystkræft, behandles i Flensborg, Sønderjyllands Amt henviser nu også patienter til palliativ behandling i Flensborg. En del patienter fra Vestsjællands Amt med lungekræft behandles i Odense. *Tallet for Vejle for 2002 er befolkningsunderlaget m.h.t. behandling af brystkræft, endetarmskræft, lungekræft, gynækologiske kræftformer og lindrende strålebehandling, idet det er disse sygdomskategorier som behandles i Vejle mens andre sygdomskategorier fra det samme område behandles i Odense eller Århus. Samlet har de to centre i hhv. Odense og Vejle i alt 1,3 millioner indbyggere (Fyn + Sønderjylland + Ribe: 0,95 millioner, Vejle: 0,35 millioner). DNA-rapport, , 7

8 Antal patienter pr indbyggere: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital * Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit * Tallet er noget usikkert, afhænger af befolkningsgrundlaget, der som nævnt ovenfor varierer med hvilken sygdomskategori det drejer sig om. Tusinde indbyggere pr. accelerator: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * 200* Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit * De høje tal for Vejle er påvirket af, at enkelte diagnosegrupper behandles i Århus og Odense. DNA-rapport, , 8

9 På de seks strålebehandlingsafdelinger fandtes ved udgangen af 2002 følgende lineære acceleratorer til ekstern strålebehandling: Afdeling Apparat Type og anskaffelsesår +/- multibladskollimator +/- portal imaging Forventet udtjent Rigshospitalet Linac 4 MV Varian 600 C overksredet Linac 4 MV Varian 600 C overskredet Linac 8/18 MV Varian 2100 C 1989, opgraderet 2000 Linac 8/18 MV Varian 2100 C 1989, opgraderet 2000 Linac 6 MV* Brainlab Novalis Linac 6/18 MV Varian 2300 CD Linac 6/18 MV Varian 2300 CD Linac 6/18 MV Varian 2300 EX Linac 6/18 MV Varian 2300 EX Amtssygehuset i Herlev Odin Elekta SL overskredet Thor Elekta SL overskredet Gorm Elekta Precise plus , opdateret 2000 Tyra Elekta Precise plus Fie Elekta Precise Freja Elekta SL overskredet Tine Elekta SL Odense Universitetshospital Acc.1, 4 MV Elekta Acc. 4, 6/18 MV Elekta Acc. 5, 6/18 MV Elekta Acc. 3, 6/18 MV Elekta Acc. 2, 6/18 MV Siemens Acc. 6, 6/18 MV Siemens Vejle Sygehus Acc. Elekta SL # Acc. Elekta Sli # Acc. Elekta Sli # DNA-rapport, , 9

10 Århus Universitetshospital Acc. 4 Elekta SL Acc. 1 Elekta SL Acc. 5 Elekta SL Acc. 2 Siemens Primus Acc. 3 Siemens Primus Aalborg Sygehus Clinac 2100 CD 2001 Clinac 2100 CD 2002 Clinac 2100 CD 2003 Clinac 2100 CD, 1993 (opgraderet 2003) Det skal bemærkes at levetiden er angivet som tidspunktet hvor acceleratoren forventes at være slidt op. Som anført i Sundhedsstyrelsens Nationale Kræftplan må en accelerators levetid reelt forventes at være år betinget af den teknologiske udvikling, noget længere hvis der opgraderes. * Dedikeret til stereotaksi, indgår ikke i opgørelsen i øvrigt. # Forudsat at computere og software opgraderes løbende. Ved udgangen af 2002 fandtes altså ved de danske stråleterapiafdelinger i alt 34 lineære acceleratorer (+ 1 accelerator dedikeret til stereotaksi som ikke medregnes i det følgende). Af disse acceleratorer havde 20 multibladskollimator og 16 portal imaging (EPID). Anvendte dataflowsystemer i de seks strålebehandlingsafdelinger: Rigshospitalet Varis/VarisVision (Varian) Amtssygehuset i Herlev Intet sammenhængende system, men en række kommercielle og ikke-kommercielle systemer til overføring af data Odense Universitetshospital Lantis verifikations- og bookingsystem fra Siemens. Data fra dosisplanlægningssystemet overføres elektronisk til Lantis Vejle Sygehus Oncentra fra Nucletron. Alle data overføres elektronisk og findes primært elektronisk. Århus Universitetshospital Lantis (Siemens) Aalborg Sygehus Varis/Varis-Vision/Eclipse DNA-rapport, , 10

11 Simulatorer i de seks strålebehandlingsafdelinger: Afdeling Apparat Anskaffelsesår Konventionel Forventet udtjent eller CT Rigshospitalet Varian Ximatron 1999 K 2014 Siemens 2001 CT 2008 Amtssygehuset i Herlev Varian Ximatron 1988 K overskredet Varian Ximatron 1998 K med CT-option 2010 med CT Odense Universitetshospital Philips 1986 K 2004 Siemens med SmartSim software fra Philips 2000 CT 2012, dog med løbende hardware opdateringer Vejle Sygehus Elekta SLS K 2012 IMCON Philips 2002 CT 2012# Århus Universitetshospital Simview NT 2001 K 2013 Somatom Plus CT 2007 (anskaffet brugt) Aalborg Sygehus Varian Ximatron 1991 (opgraderet K ) GE 2002 CT 2008 # Forudsat at computere og software opgraderes løbende. DNA-rapport, , 11

12 Dosisplanlægningssystemer til ekstern strålebehandling: Afdeling Type Hyppighed af behov for opgradering Rigshospitalet CadPlan/Eclipse (Varian), Større opgradering hvert 3. år Brainscan (Brainlab) Amtssygehuset i Herlev TMS/OTP, Nucletron 1-2 gange om året. Del af servicekontrakt Odense Universitetshospital Pinnacle fra Philips (ADAC) 2000 Serviceaftale med løbende software-opdatering. Forventet udtjent efter 5 år Vejle Sygehus Helax TMS/OTP, Nucletron Serviceaftale om softwareopgraderinger. Software opgraderes ca. årligt. Hardware forsøges opgraderet hvert tredje år. Behov for udvidelser af antal stationer eller opgraderinger af hardware kræver ansøgning hos sygehus eller amt. Århus Universitetshospital MDS Nordion TMS Serviceaftale ca. hvert 5. år Abacus Brain Scan Aalborg Sygehus Eclipse Opgraderingskontrakt Brachyterapiudstyr: Afdeling Apparat Type og Forventet udtjent anskaffelsesår Rigshospitalet Nucletron PDR Microselectron Nucletron Microselectron PDR Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Nucletron Micro- Selectron Nucletron Micro- Selectron HDR PDR Vejle Sygehus Nucletron, Microselectron HDR 1993, opgraderet Århus Universitetshospital Gammamed 12i HDR DNA-rapport, , 12

13 Aalborg Sygehus Nucletron Microselectron PDR Brachyterapi dosisplanlægningssystem i 2002: Afdeling Type Hyppighed af behov for opgradering Rigshospitalet Nucletron Plato Større opgradering hvert 3. år Amtssygehuset i Herlev Nucletron Plato 1 gang /2 år, sidst 2003 Odense Universitetshospital Nucletron Plato 2000 Serviceaftale med løbende software opdatering. Forventet udtjent efter 5 år Vejle Sygehus Plato, Nucletron, anskaffet 1993, opgraderet med ny hardware 2001 Serviceaftale om softwareopgraderinger. Hardware forsøges opgraderet hvert tredje år. Behov for udvidelser af antal stationer eller opgraderinger af hardware kræver ansøgning hos sygehus eller amt. Århus Universitetshospital Abacus og BrachyVision Aalborg Sygehus Plato, BPS, anskaffet 1995 Forventet udtjent 2005 Antal patienter behandlet med brachyterapi i 2002 (brachyterapi indgik ikke i den første Acceleratorrapport): Intracavitær (radioaktiv isotop indført i naturlig legemshulhed) Interstitiel (radioaktiv isotop indført i katetre, der er placeret i selve svulstområdet) Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev 81 i (4 læbe, 11 Iod125 i prostata) Odense Universitetshospital 31 (22 i 2003) 0 (0 i 2003) Vejle Sygehus 21 (58 i 2003)* 0 (0 i 2003) Århus Universitetshospital 15 (24 i 2003) 4 (8 i 2003) Aalborg Sygehus 15 6 (alle læbe) * Den store stigning i intracavitær brachyterapi hænger sammen med en ny behandling af cancer recti T3, hvor der behandles med både ekstern og intern strålebehandling. DNA-rapport, , 13

14 Antal behandlinger givet som brachyterapi i 2002: Intracavitær Interstitiel Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev 297 i (4 læbe, 11 Iod125 i prostata) Odense Universitetshospital 56 ( 47 i 2003) Vejle Sygehus 84 (136 i 2003)* 0 (0 i 2003) Århus Universitetshospital 38 (54 i 2003) 4 (8 i 2003) Aalborg Sygehus 39 6 (alle læbe) * Den store stigning i intracavitær brachyterapi hænger sammen med en ny behandling af cancer recti T3, hvor der behandles med både ekstern og intern strålebehandling. Kilovolt-udstyr til brug ved overfladisk hudkræft 2002: Afdeling Apparat Type og Forventet Aktivitet pr. år anskaffelsesår udtjent Rigshospitalet Philips Amtssygehuset i Herlev Philips RT Overskredet behandlinger pr. år (1.079 i 2003) Odense Universitetshospital Philips RT 100 opdateret behandlinger i 2002, Vejle Sygehus Philips RT 100, max. 100 kv, 1985 Århus Universitetshospital Philips 100 kv, ca Snarest, udskiftes 2005 behandlinger i behandlinger (29 patienter) i 2002, 487 behandlinger (54 patienter) i 2003* Aalborg Sygehus Therapax Type 150, behandlinger pr. år (2002) behandlinger pr. år (2003) * Den store stigning skyldes formodentlig at Esbjerg har lukket deres 250 kv apparat i maj DNA-rapport, , 14

15 Booking-system: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Grønt system + Varis Schedule GS!Åben, ikke integreret med andet udstyr Lantis bookingsystem Oncentra fra Nucletron, indkøbt 1997 og Indeholder booking, patientstrålejournal og verifikation. Lantis Intet bookingsystem / behandlingsschedulering Varis Schedule Kvalitetssikring: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Under udarbejdelse, forventes indført In vivo dosimetri er indført Under udarbejdelse Under udarbejdelse, forventes implementeret In vivo patientdosimetri er under etablering Under udarbejdelse, forventes implementeret i starten af In vivo patientdosimetri er under etablering og forventes i funktion sommer 2004 Kvalitetshåndbog for apparatur og dosimetri siden In vivo patientdosimetri for kurative patienter siden Kvalitetssikringssystem for behandlinger under udarbejdelse. Aalborg Sygehus Indført for drift og vedligehold af acceleratorer i Patientdosimetri er implementeret for alle typer af ekstern behandling. Kliniske procedurer er under udarbejdelse. DNA-rapport, , 15

16 2. Acceleratorudvalget skal udarbejde et skøn over hvorledes den eksisterende strålebehandlingskapacitet i øjeblikket udnyttes til behandling af danske kræftpatienter i relation til de gældende retningslinier for anvendelse af strålebehandling til kræft-sygdomme. I den første Acceleratorrapport fra 1998 påpegedes en række indikationer for strålebehandling, som alle fagkyndige var enige om at der forelå klar evidens for, men som på daværende tidspunkt ikke var indført på grund af manglende kapacitet. Nedenfor gennemgås for hver enkelt af disse indikationer hvorvidt behandlingen nu er indført. Adjuverende strålebehandling til postmenopausale kvinder med brystkræft i st. II eller III: Dette er indført overalt i landet. Antallet af strålebehandlinger mod brystet efter brystbevarende operation for brystkræft forventedes at stige, da man forventede en øget hyppighed af brystbevarende operation, specielt hvis mammografiscreening blev indført i flere amter og man derfor ville diagnosticere flere mindre svulster: Stigningen i brystbevarende operationer har været langt mindre end forventet. Dels er der ikke indført systematisk mammografiscreening i flere amter end i 1997, dels er frekvensen af brystbevarende operation selv i de amter, hvor screening er indført, betydelig lavere end mange steder i udlandet (i Københavns Kommune, hvor screening har været indført i hele perioden, er frekvensen af brytsbevarende operation fortsat kun ca. 40 %). Endelig er der sket det i perioden, at de sønderjyske patienter i stort tal er blevet henvist til strålebehandling i Flensborg. Strålebehandling til alle patienter med småcellet lungekræft med lokaliseret sygdom: Dette er indført overalt, på Rigshospitalet, Århus Kommunehospital og nu også på Odense Universitetshospital gives behandlingen hyperfraktioneret (d.v.s. med mindre men flere enkeltbehandlinger) således som der er dokumentation for i litteraturen. Forebyggende strålebehandling mod hjernen til patienter med småcellet lungekræft med lokaliseret sygdom, som har opnået komplet svind af svulstvævet i lungen: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. I eller II, som enten ikke kan opereres eller hvis operation var uradikal: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. IIIA med begrænset sygdom: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til udvalgte patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. IIIB samt til visse patienter med genopblussen af sygdommen efter operation: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling før operation til patienter med kræft i endetarmen, som er vokset ud i omgivende væv og som derfor ikke primært kan opereres, samt til patienter, som er opereret for kræft i endetarmen, men hvor operationen ikke var radikal: Dette er stort set indført overalt. Kortvarig forebyggende strålebehandling før operation til visse patienter med kræft i endetarmen, som ikke er vokset ind i omgivende væv og som derfor under alle omstændigheder kan opereres (denne indikation var ikke med i de anbefalinger, der blev givet i den første Acceleratorrapport, da man ikke på daværende tidspunkt var sikre på om den forebyggende strålebehandling skulle indføres til disse patienter når bedre operationsmetoder blev indført): Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling (kombineret med kemoterapi) før operation til patienter med lokaliseret spiserørskræft: Dette er indført på Rigshospitalet (hvor antallet af patienter har vist sig at DNA-rapport, , 16

17 være ca. dobbelt så stort som oprindelig forventet), Amtssygehuset i Herlev, Odense Universitetshospital og Århus Kommunehospital. Strålebehandling til patienter med lokaliseret blærehalskirtelkræft: Dette er stort set indført overalt, og antallet af patienter til denne behandling stiger hastigt (alene på Rigshospitalet regnes med mere end 100 patienter om året inden for de næste 5 år). Hyperfraktioneret strålebehandling, d.v.s. behandling med mindre men til gengæld flere enkeltbehandlinger, som led i en protokolleret undersøgelse til patienter med mundhule-, svælg- og strubekræft: Dette er stort set ikke indført. Rigshospitalet har sat flest patienter i protokollen, men det er kun blevet til 34 patienter i Derimod er hyperfraktioneret strålebehandling til bestråling af småcellet lungekræft som ovenfor anført indført på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus Kommunehospital, og den forventes indført i Vejle sommeren Strålebehandling til patienter med hjernetumorer: Stigningen har på landsplan kun været let. Lindrende strålebehandling: Antallet er steget overalt i landet. Specielt er antallet af strålebehandlinger til patienter med tryk på rygmarven steget voldsomt, dels betinget af de bedre diagnostiske muligheder (MR-scanning), dels betinget af at kræftpatienter med udbredt sygdom generelt overlever længere og derfor når at udvikle denne frygtede komplikation til spredning af kræftsygdommen. 250 kv strålebehandling, som tidligere blev givet ved visse decentrale onkologiske afdelinger, overgået til behandling med MV strålebehandling på de onkologiske centerafdelinger: Al 250 kv strålebehandling er nu ophørt i Danmark (sidste sted var Esbjerg Sygehus, hvor behandlingen stoppede ), og alle de patienter, der tidligere modtog denne behandlinge, henvises nu til MV strålebehandling på centrene. Som det fremgår er det således i stort omfang lykkedes at udvide strålebehandlingskapaciteten i Danmark så anbefalingerne i den første Acceleratorrapport har kunnet opfyldes. Det er dog ikke tilfredsstillende at frekvensen af brystbevarende operation for brystkræft fortsat er så forholdsvis lav i Danmark, selv om det naturligvis har sparet mange strålebehandlinger. Det er endvidere ikke tilfredsstillende at hyperfraktionering ikke har kunnet indføres overalt til behandling af småcellet lungekræft og at det ikke har været muligt at gennemføre den videnskabelige undersøgelse af hyperfraktionering til patienter med mundhule-, svælg- og strubekræft. Det må tilskrives dels at hyperfraktionering kræver betydelige ekstra ressourcer (næsten dobbelt så mange enkeltbehandlinger som ved konventionel behandling, der skal gives 2 behandlinger om dagen med mindst 6 timers mellemrum hvilket giver organisatoriske problemer hvis et betydeligt antal patienter skal behandles), dels at strålebehandlingsressourcer til videnskabelige kliniske undersøgelser har haft lav prioriteret. Som anført ovenfor blev der i 2002 givet i alt strålebehandlinger i Danmark, hvilket er en stigning i forhold til 1997 på behandlinger. I den første Acceleratorrapport blev det estimeret at det samlede antal behandlinger i 2002 skulle ligge på , hvilket svarer til en stigning i forhold til 1997 på Der blev altså givet færre behandlinger end oprindelig beregnet. Dette svarer nogenlunde til at der ikke blev givet så mange strålebehandlinger efter brystbevarende operation for brystkræft og at hyperfraktionering praktisk taget ikke er blevet indført. DNA-rapport, , 17

18 Man møder jævnlig rapporter om udenlandske behandlingssteder, hvor man kan behandle flere patienter pr. tidsenhed end i Danmark. Udvalget har derfor valgt at se på nogle parametre, som til en vis grad afspejler udnyttelsen af strålebehandlingskapaciteten. Antal strålebehandlinger pr. accelerator i normal dagtid : Pr. dag Pr. år Rigshospitalet (2003: 5.123) Amtssygehuset i Herlev (2003: 4.605) Odense Universitetshospital (2003: 4.823) Vejle Sygehus (2003: 4.742*) Århus Universitetshospital (2003: 5.123) Aalborg (2003: 4.841) * I første halvdel af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger pr. accelerator Tid afsat ved apparatet til nyopstilling: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus 45 min min. afhængig af kompleksiteten min. afhængig af antallet af felter 45 min. for kurative behandlinger. Billeder godkendes efterfølgende. Der afsættes ikke yderligere tid til næste behandling trods evt. ændringer min. for palliative behandlinger, samme godkendelsesprocedure. 30 min min. afhængig af behandlingstype Tid afsat ved apparatet til efterfølgende behandlinger: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus 15 min min. 15 min. (dog 30 min. Hvis 5 eller flere felter ved gammelt apparat uden multibladskollimator) 15 min., i få tilfælde med dårlige patienter eller særligt tidskrævende behandlinger 30 min. 15 min. Afhængig af behandlingstype DNA-rapport, , 18

19 Specielle lokale forhold på de enkelte afdelinger af betydning for udnyttelsen af stråleapparaterne: Rigshospitalet Klinikken er åben 365 dage om året. I weekend er behandles ca. 15 patienter pr. dag. Al kvalitetskontrol udføres uden for normal behandlingstid Der behandles 40 timer pr. uge mandag fredag Planlagt service i normal behandlingstid kun 2 dage pr. apparat om året A.h.t. afvikling af sommerferier er det nødvendigt at lukke 2 acceleratorer i hver 4 uger Down-tid på apparaterne 2,5 % Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Effektiv åbningstid reduceret p.g.a. planlagt undervisning, supervision, service og kvalitetskontrol indlagt i det normale dagsprogram Tid afsat til 1. behandling lang p.g.a. lokale procedurer for kontrol af portalbilleder, online-verifikation ved første behandling og periodisk lægemangel med deraf følgende lang ventetid på læger til godkendelse Patientomklædning i acceleratorrummet A.h.t. afvikling af sommerferie er det nødvendigt at lukke 2 acceleratorer i hver 4 uger Forebyggende vedligeholdelse og kvalitetskontrol medfører planlagt lukning af hver accelerator i 10 dage pr. år Én enkelt søgne-helligdag medfører lukning af alle acceleratorer. To søgne-helligdage i træk medfører begrænset åbning (2 åbne, 4 lukket) Dagligt indlagt 3 buffertider á 15 min. på hvert apparat, som benyttes til rapportering om patienter samt indhentning af forsinkelser En begrænsende faktor er at Odense kun har 2 acceleratorer med multibladskollimator og ingen med EPID. Dette medfører urimeligt lange tider ved nyopsætninger og ved daglige behandlinger af patienter med mange felter. Man anvender med andre ord moderne behandlingsteknikker med udstyr, der ikke er tidssvarende Down-tid på apparaterne 3,0 % i 2003 Vejle Sygehus Dagligt indlagt 3 buffertider á 15 min på hvert apparat, som kan bruges f. eks. til akutte behov Tre identiske acceleratorer med samme typer lejer, multibladskollimatorer og EPID, som bevirker at patienter kan flyttes mellem acceleratorer uden behov for ændringer. Online booking/daglister ved acceleratorerne, giver overblik og mulighed for at acceleratorerne kan hjælpe hinanden ved forsinkelser eller tekniske problemer Læger deltager kun i opsætninger, hvor der er synlige eller følelige DNA-rapport, , 19

20 Århus Universitetshospital områder, der skal strålebehandles Behandlingstiden reduceres p.g.a. 10 lukkedage pr. år pr. accelerator. Disse dage kompenserer dog delvis for manglende ressoucer til brachyterapi, idet brachyterapi afvikles på lukkedage. Al intracavitær brachyterapi foregår med high dose rate og udføres af betjeningspersonalet fra acceleratorerne. Den manglende kapacitet og den deraf følgende virtuelle accelerator (udvidet åbningstid) betyder en maksimal udnyttelse af behandlingsapparaterne Aalborg Sygehus Overgang til multibladskollimatorer og EPID Behandlingsteknik, kompleksitet Vægtning af bløde værdier i strålebehandlingsafdelingen Anvendelse af autosequencing Specielle behandlingstyper, som ikke gives på alle centre: Rigshospitalet Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til patienter der modtager allogen og autolog knoglemarvstransplantation inkl. minitransplantation, samt lavdosis-tbi til enkelte patienter med malignt lymfom (i alt ca.150 behandlinger pr. år) Helhuds-elektronbestråling (TSEBT) til patienter med udbredte hudlymfomer (ca. 4 pr. år) Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) (ca. 800 behandlinger i 2003, forventet ca behandlinger i 2004) Ekstrakraniel stereotaktisk strålebehandling (HPCRT) (ca. 30 patienter og ca. 90 behandlinger pr. år) Prostatabestråling med anvendelse af Beamcath (1200 behandlinger i 2003) Amtssygehuset i Herlev Prostatabestråling med implantation af radioaktive seeds Strålebehandling af læbecancer med implantation Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til enkelte patienter der modtager autolog knoglemarvstransplantation Odense Lavdosis-TBI til enkelte patienter med malignt lymfom Universitetshospital Intensitetsmoduleret strålebehandling, dog som forward planning, til udvalgte patienter Præoperativ kemo-radioterapi til patienter med kræft i bugspytkirtlen Strålebehandling til patienter med kræft i mavesækken Vejle Sygehus Visse patienter med endetarmskræft får i protokol ud over ekstern Århus Universitetshospital strålebehandling 1 behandling med brachyterapi Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til patienter der modtager autolog knoglemarvstransplantation inkl. minitransplantation, samt lavdosis-tbi til enkelte patienter med malignt lymfom Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) DNA-rapport, , 20

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet.

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Strategiplan for Region Syddanmark 2005-2010 Udarbejdet af Onkologisk afdeling R, OUH Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Cheflægerne fra OUH og

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager DAGSORDEN Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 15:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Flemming Pless Susanne Due Kristensen Pia Illum Mette Abildgaard Niels

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark

DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark 1 DAHANCA database Klinisk forskningsdatabase til registrering af hoved-halskræft i Danmark Lidt om DAHANCA The Danish Head and Neck Cancer Study Group (DAHANCA) blev etableret i september 1976 som er

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling

10.28-10.37 www.plastikinstruksen.dk 1. reservelæge Pavia Lumholt På vegne af Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling 10.10-12.00 Frie foredrag Chair: Peter A. Siemssen 10.10-10.19 En prospektivt konsekutiv sammenligning af to kendte regimer til behandling af delhudstransplantation på crus Marie von Sperling Reservelæge,

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Udvikling de sidste 30 år

Udvikling de sidste 30 år Acta Oncologica Symposium 22.-23. maj 2008 DBCG 30 års jubilæum Strålebehandling ved cancer mammae Udvikling de sidste 30 år Marie Overgaard Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Redegørelse vedrørende klinisk PET-skanning med FDG

Redegørelse vedrørende klinisk PET-skanning med FDG . Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Redegørelse vedrørende klinisk PET-skanning med FDG med særlig henblik på kræftdiagnostik Juni 2001 Indhold: I) SAMMENFATNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet

Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet Sygehusvalg Frit og udvidet frit valg af sygehus Udvidede rettigheder i psykiatrien Behandling på sygehus i udlandet I denne pjece kan du læse om: Dine rettigheder og valgmuligheder Frit sygehusvalg Udvidet

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Fysik

Dansk Selskab for Medicinsk Fysik Odense, den 24. april 2007 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Bestyrelsens årsberetning 4. Beretning fra fonden 5. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere