Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004"

Transkript

1 Rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg, 2004 Lena Specht*, Håkan Nyström*, Anders Krarup Hansen #, Finn Laursen #, Olfred Hansen, Knud Aage Werenberg, Bente Sørensen, Jens Peter Bangsgaard, Cai Grau, Ole Nørrevang, Peter Vejby Hansen, Jesper Carl, Knud Aage Møller * Rigshospitalet # Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Herning Sygehus DNA-rapport, , 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Eksisterende strålebehandlingskapacitet s. 5 Udnyttelse af eksisterende strålebehandlingskapacitet s. 16 Behovet for strålebehandlingskapacitet i de kommende 5 år p.g.a. øget s. 22 kræfthyppighed og ændrede indikationsområder Vurdering af fremtidigt antal behandlinger pr. accelerator s. 35 Nye teknologier, deres forventede indførelse og konsekvenser heraf s. 36 Positioneringsmateriel s. 38 CT-baseret virtule simulering og dosisplanlægning s. 40 MR-baseret virtuel simulering s. 42 PET/CT planlægning s. 43 Åndedrætstilpasset strålebehandling s. 45 Intracavitær og interstitiel brachyterapi s. 47 Intraoperativ strålebehandling s. 48 Intensitetsmoduleret strålebehandling s. 49 Stereotaksi (intra- og extrakraniel) s. 51 Strålebehandling med hadroner s. 53 Mulighederne for at øge antallet af behandlingssteder s. 55 Behov for uddannelse og rekruttering af personale s. 57 Overslag over udgifter forbundet med anbefalingerne s. 59 Forskningsmæssige aspekter s. 61 Referencer s. 62 DNA-rapport, , 2

3 I 1998 udarbejdede det dengang nyoprettede Acceleratorudvalg under Dansk Selskab for Onkologi en rapport vedrørende kapaciteten for strålebehandling i Danmark og behovet i de næste fem år. Rapporten dokumenterede at strålebehandlingskapaciteten i Danmark var for lav, og at der ud fra et konservativt estimat på antallet af patienter med forskellige kræftsygdomme, indikationerne for strålebehandling ved disse sygdomme samt grænserne for acceptable ventetider burde ske en øgning i kapaciteten på 65 %. Rapporten indgik i Kræftstyregruppens rapport og vandt betydeligt gehør i politiske kredse med deraf følgende bevillinger. Der blev foretaget betydelige investeringer i strålebehandlingsapparatur og uddannelsen af specielt personale til betjening af stråleapparaturet blev udvidet. Nu fem år efter denne første rapport fra Dansk Selskab for Onkologi s Acceleratorudvalg er udvalget igen blevet bedt om at udarbejde en rapport om strålebehandlingen i Danmark. Udvalget består som tidligere af den for strålebehandlingen ansvarlige overlæge og cheffysikeren (eller stedfortrædere) fra de seks onkologiske afdelinger i Danmark, hvor der gives strålebehandling. Som noget nyt er der desuden et medlem fra en decentral onkologisk afdeling, som henviser til strålebehandling men som ikke selv har strålebehandlingsudstyr. Udvalgets sammensætning er således: Overlæge, dr. med. Lena Specht, Rigshospitalet (formand) Overlæge, ph.d. Anders Krarup-Hansen, Amtssygehuset i Herlev Overlæge, ph.d. Olfred Hansen, Odense Universitetshospital Ledende overlæge, ph.d. Bente Sørensen, Vejle Sygehus Overlæge, dr. med. Cai Grau, Århus Univeristetshospital Administrerende overlæge, ph.d. Peter Vejby Hansen, Aalborg Sygehus Overlæge Knud Aage Møller, Herning Sygehus Cheffysiker, ph.d. Håkan Nyström, Rigshospitalet Cheffysiker Ole Nørrevang indtil , herefter konstitueret cheffysiker Finn Laursen, Amtssygehuset i Herlev Cheffysiker Knud Aage Werenberg, Odense Universitetshospital Cheffysiker Jens Peter Bangsgaard, Vejle Sygehus Cheffysiker, ph.d. Karl Arne Jessen indtil , herefter cheffysiker Ole Nørrevang, Århus Universitetshospital Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Aalborg Sygehus Udvalget har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten anmodet om og fået udtalelser vedrørende detaljer og fremtidsperspektiver for såvel forskellige nye teknikker som de enkelte kræftsygdomme. Følgende personer har bidraget med udtalelser og andet materiale: Cheffysiker Knud Aage Werenberg, Odense Universitetshospital Overlæge, ph.d. Anders Krarup-Hansen, Amtssygehuset i Herlev Cheffysiker, ph.d. Håkan Nyström, Rigshospitalet CT-baseret virtuel simulering MR-baseret virtuel simulering Positioneringsmateriel, intensitetsmoduleret strålebehandling, PET/CT-planlægning samt behandling med hadroner DNA-rapport, , 3

4 Overlæge, dr. med. Lena Specht, Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Cai Grau, Århus Universitetshospital Klinikchef, dr. med. Svend Aage Engelholm, Rigshospitalet Overlæge, dr. med. Jacob Chr. Lindegaard, Århus Universitetshospital Overlæge Anne Kiil Berthelsen, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Annika Eigtved, Rigshospitalet Fysiker, ph.d. Stine Korreman, Rigshospitalet 1. reservelæge, ph.d. Anders Navrsted Pedersen, Rigshospitalet Overlæge, ph.d. Morten Høyer, Århus Universitetshospital Overlæge, dr. med. Henrik Roed, Rigshospitalet Intensitetsmoduleret strålebehandling, PET/CTplanlægning, maligne lymfomer og hæmatologiske sygdomme, pallierende strålebehandling, godartede sygdomme Intensitetsmoduleret strålebehandling Intracavitær og interstitiel brachyterapi Interstitiel brachyterapi via peroperativt indsatte katetre PET/CT-planlægning PET/CT-planlægning Åndedrætstilpasset strålebehandling (gating) Åndedrætstilpasset strålebehandling (gating) Stereotaktisk strålebehandling (intra- og ekstrakraniel), prostatakræft Stereotaktisk strålebehandling (intra- og ekstrakraniel) Incidens af kræftsygdomme generelt Overlæge Hans Henrik Storm, Kræftens Bekæmpelse Overlæge Marie Overgaard, Århus Hoved-hals-kræft, brystkræft Universitetshospital Overlæge, dr. med. Kell Østerlind, Lungekræft Amtssygehuset i Herlev Professor, overlæge, dr. med. Anders Jacobsen, Mave-tarm-kræft, bugspytkirtelkræft, leverkræft Vejle Sygehus Professor, overlæge, dr. med. Hans von der Blærekræft, nyrekræft, testikelkræft Maase, Århus Universitetshospital Overlæge Hanne Havsteen, Amtssygehuset i Spiserørskræft Herlev Overlæge, dr. med. Kamma Bertelsen, Odense Gynækologiske kræftformer Universitetshospital Administrerende overlæge, ph.d. Peter Vejby Hjernesvulster Hansen, Aalborg Sygehus Ledende overlæge, dr. med. Ole Steen Nielsen, Kræft i bindevæv (sarkomer) Århus Universitetshospital Overlæge Lars Bastholt, Odense Hudkræft inkl. modermærkekræft, Universitetshospital skjoldbruskkirtelkræft Overlæge, dr. med. Catherine Rechnitzer, Kræft hos børn Rigshospitalet Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Aalborg Sygehus Udregninger af økonomiske konsekvenser Krarup-Hansen, overlæge, ph.d., Herlev red Hansen, overlæge, ph.d., Odense Acceleratorudvalgets kommissorium er betydeligt udvidet i forhold til den første Acceleratorrapport. I det følgende vil for hvert punkt i kommissoriet først blive citeret ordlyden af punktet i kommissoriet og derefter udvalgets rapport om dette punkt. DNA-rapport, , 4

5 1. Acceleratorudvalget skal tilvejebringe et overblik over den eksisterende strålebehandlingskapacitet. Dette overblik skal kunne danne baggrund for et skøn over behovet for udskiftning af udtjent apparatur både på kort og mellemlangt sigt. Acceleratorudvalget har indsamlet data om strålebehandlingskapaciteten, som den var med udgangen af 2002, idet det på indsamlingstidspunktet var det seneste år, hvorfra der forelå komplette tal. Ved udarbejdelsen af den første acceleratorrapport anvendtes data fra 1997, og sammenligninger mellem de to rappporter vil således afspejle 5 års udvikling. Undervejs i udarbejdelsen af rapporten fremkom tal også for 2003, og disse er så vidt muligt også medtaget. 5-års fremskrivningerne er dog fortsat gjort til Antal lineære acceleratorer (apparater til ekstern strålebehandling) omregnet til normal dagtid: Rigshospitalet 5,5 7,5 (herudover et dedikeret stereotaksiapparat) 8,0 (herudover et dedikeret stereotaksiapparat) Amtssygehuset i Herlev 5,3 6,8 8,0 Odense Universitetshospital 4,3 5,2 5,3 Vejle Sygehus 1,1 2,3 3,0 Århus Universitetshospital 4,3 6,0 6,0 Aalborg Sygehus 2,4 3,2 3,5 I alt 22,9 31,0 33,8 Antal nye patienter til strålebehandling (patienter, der er henvist til ny behandling flere gange i samme år er talt som ny patient hver gang): Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus I alt DNA-rapport, , 5

6 Antal strålebehandlinger: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus I alt * I første halvår af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger. Antal behandlinger pr. accelerator i dagtid pr. år: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit på landsplan * I første halvår af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger pr. accelerator. Antal CT-baserede dosisplanlægninger (inkl. alle planer baseret på terapi-ct-scanning): Rigshospitalet? Amtssygehuset i Herlev baseret på et reduceret antal CT-snit fra CT-option på simulator Odense Universitetshospital (+213 virtuelle simuleringer) Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus (+ 63 virtuelle simuleringer) I alt egentlige CTbaserede dosisplanlægninger svarende til 25 % af alle patienter baseret på et reduceret antal CT-snit fra CT-option på simulator 461 (+ 264 virtuelle simuleringer) 195 (+ 413 virtuelle simuleringer) DNA-rapport, , 6

7 Disse tal dækker dog over et spektrum af kompleksitet af dosisplanlægninger fra mere enkle virtuelt planlagte dosisplaner til fuld 3-dimensional dosisplanlægning. Antal behandlinger pr. patient: Rigshospitalet 15,6 13,3 15,1 Amtssygehuset i Herlev 14,3 13,9 13,9 Odense Universitetshospital 15,4 16,0 16,0 Vejle Sygehus 11,2 12,9 13,2 Århus Universitetshospital 14,9 15,8 16,3 Aalborg Sygehus 16,7 14,0 14,2 Disse tal er behæftet med en vis variation, da bookingsystemerne varierer m.h.t. hvorvidt patienter, der henvises til ny behandling flere gange i samme år, tælles som én eller flere patienter. Befolkningsunderlag (millioner indbyggere): Rigshospitalet 1,3 1,3 Amtssygehuset i Herlev 1,2 1,2 Odense Universitetshospital 1,0 1,0 Vejle Sygehus 0,3 0,6* Århus Universitetshospital 1,0 1,0 Aalborg Sygehus 0,6 0,6 I alt 5,4 5,4* Det skal bemærkes at befolkningsunderlaget for de enkelte strålebehandlingsafdelinger i dag er mindre veldefineret end tidligere. Forhold som indførelsen af frit sygehusvalg, ventetidsgaranti, Storebæltsbroen m.v. har gjort at patienter og patientgrupper undertiden behandles på en anden stråleterapiafdeling end den, de traditionelt har hørt til. Specielt er forholdene i det sydvestlige Danmark varierende med sygdomskategorien: For de fleste kræftsygdommes vedkommende går patienter fra Sønderjyllands Amt til Odense Universitetshospital, mens patienter fra Ribe Amt oftest går til Vejle Sygehus. Patienter med hoved-hals-kræft fra Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter behandles i Odense. Alle patienter fra Sønderjyllands Amt, der skal have supplerende strålebehandling efter operation for brystkræft, behandles i Flensborg, Sønderjyllands Amt henviser nu også patienter til palliativ behandling i Flensborg. En del patienter fra Vestsjællands Amt med lungekræft behandles i Odense. *Tallet for Vejle for 2002 er befolkningsunderlaget m.h.t. behandling af brystkræft, endetarmskræft, lungekræft, gynækologiske kræftformer og lindrende strålebehandling, idet det er disse sygdomskategorier som behandles i Vejle mens andre sygdomskategorier fra det samme område behandles i Odense eller Århus. Samlet har de to centre i hhv. Odense og Vejle i alt 1,3 millioner indbyggere (Fyn + Sønderjylland + Ribe: 0,95 millioner, Vejle: 0,35 millioner). DNA-rapport, , 7

8 Antal patienter pr indbyggere: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital * Vejle Sygehus * Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit * Tallet er noget usikkert, afhænger af befolkningsgrundlaget, der som nævnt ovenfor varierer med hvilken sygdomskategori det drejer sig om. Tusinde indbyggere pr. accelerator: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus * 200* Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Gennemsnit * De høje tal for Vejle er påvirket af, at enkelte diagnosegrupper behandles i Århus og Odense. DNA-rapport, , 8

9 På de seks strålebehandlingsafdelinger fandtes ved udgangen af 2002 følgende lineære acceleratorer til ekstern strålebehandling: Afdeling Apparat Type og anskaffelsesår +/- multibladskollimator +/- portal imaging Forventet udtjent Rigshospitalet Linac 4 MV Varian 600 C overksredet Linac 4 MV Varian 600 C overskredet Linac 8/18 MV Varian 2100 C 1989, opgraderet 2000 Linac 8/18 MV Varian 2100 C 1989, opgraderet 2000 Linac 6 MV* Brainlab Novalis Linac 6/18 MV Varian 2300 CD Linac 6/18 MV Varian 2300 CD Linac 6/18 MV Varian 2300 EX Linac 6/18 MV Varian 2300 EX Amtssygehuset i Herlev Odin Elekta SL overskredet Thor Elekta SL overskredet Gorm Elekta Precise plus , opdateret 2000 Tyra Elekta Precise plus Fie Elekta Precise Freja Elekta SL overskredet Tine Elekta SL Odense Universitetshospital Acc.1, 4 MV Elekta Acc. 4, 6/18 MV Elekta Acc. 5, 6/18 MV Elekta Acc. 3, 6/18 MV Elekta Acc. 2, 6/18 MV Siemens Acc. 6, 6/18 MV Siemens Vejle Sygehus Acc. Elekta SL # Acc. Elekta Sli # Acc. Elekta Sli # DNA-rapport, , 9

10 Århus Universitetshospital Acc. 4 Elekta SL Acc. 1 Elekta SL Acc. 5 Elekta SL Acc. 2 Siemens Primus Acc. 3 Siemens Primus Aalborg Sygehus Clinac 2100 CD 2001 Clinac 2100 CD 2002 Clinac 2100 CD 2003 Clinac 2100 CD, 1993 (opgraderet 2003) Det skal bemærkes at levetiden er angivet som tidspunktet hvor acceleratoren forventes at være slidt op. Som anført i Sundhedsstyrelsens Nationale Kræftplan må en accelerators levetid reelt forventes at være år betinget af den teknologiske udvikling, noget længere hvis der opgraderes. * Dedikeret til stereotaksi, indgår ikke i opgørelsen i øvrigt. # Forudsat at computere og software opgraderes løbende. Ved udgangen af 2002 fandtes altså ved de danske stråleterapiafdelinger i alt 34 lineære acceleratorer (+ 1 accelerator dedikeret til stereotaksi som ikke medregnes i det følgende). Af disse acceleratorer havde 20 multibladskollimator og 16 portal imaging (EPID). Anvendte dataflowsystemer i de seks strålebehandlingsafdelinger: Rigshospitalet Varis/VarisVision (Varian) Amtssygehuset i Herlev Intet sammenhængende system, men en række kommercielle og ikke-kommercielle systemer til overføring af data Odense Universitetshospital Lantis verifikations- og bookingsystem fra Siemens. Data fra dosisplanlægningssystemet overføres elektronisk til Lantis Vejle Sygehus Oncentra fra Nucletron. Alle data overføres elektronisk og findes primært elektronisk. Århus Universitetshospital Lantis (Siemens) Aalborg Sygehus Varis/Varis-Vision/Eclipse DNA-rapport, , 10

11 Simulatorer i de seks strålebehandlingsafdelinger: Afdeling Apparat Anskaffelsesår Konventionel Forventet udtjent eller CT Rigshospitalet Varian Ximatron 1999 K 2014 Siemens 2001 CT 2008 Amtssygehuset i Herlev Varian Ximatron 1988 K overskredet Varian Ximatron 1998 K med CT-option 2010 med CT Odense Universitetshospital Philips 1986 K 2004 Siemens med SmartSim software fra Philips 2000 CT 2012, dog med løbende hardware opdateringer Vejle Sygehus Elekta SLS K 2012 IMCON Philips 2002 CT 2012# Århus Universitetshospital Simview NT 2001 K 2013 Somatom Plus CT 2007 (anskaffet brugt) Aalborg Sygehus Varian Ximatron 1991 (opgraderet K ) GE 2002 CT 2008 # Forudsat at computere og software opgraderes løbende. DNA-rapport, , 11

12 Dosisplanlægningssystemer til ekstern strålebehandling: Afdeling Type Hyppighed af behov for opgradering Rigshospitalet CadPlan/Eclipse (Varian), Større opgradering hvert 3. år Brainscan (Brainlab) Amtssygehuset i Herlev TMS/OTP, Nucletron 1-2 gange om året. Del af servicekontrakt Odense Universitetshospital Pinnacle fra Philips (ADAC) 2000 Serviceaftale med løbende software-opdatering. Forventet udtjent efter 5 år Vejle Sygehus Helax TMS/OTP, Nucletron Serviceaftale om softwareopgraderinger. Software opgraderes ca. årligt. Hardware forsøges opgraderet hvert tredje år. Behov for udvidelser af antal stationer eller opgraderinger af hardware kræver ansøgning hos sygehus eller amt. Århus Universitetshospital MDS Nordion TMS Serviceaftale ca. hvert 5. år Abacus Brain Scan Aalborg Sygehus Eclipse Opgraderingskontrakt Brachyterapiudstyr: Afdeling Apparat Type og Forventet udtjent anskaffelsesår Rigshospitalet Nucletron PDR Microselectron Nucletron Microselectron PDR Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Nucletron Micro- Selectron Nucletron Micro- Selectron HDR PDR Vejle Sygehus Nucletron, Microselectron HDR 1993, opgraderet Århus Universitetshospital Gammamed 12i HDR DNA-rapport, , 12

13 Aalborg Sygehus Nucletron Microselectron PDR Brachyterapi dosisplanlægningssystem i 2002: Afdeling Type Hyppighed af behov for opgradering Rigshospitalet Nucletron Plato Større opgradering hvert 3. år Amtssygehuset i Herlev Nucletron Plato 1 gang /2 år, sidst 2003 Odense Universitetshospital Nucletron Plato 2000 Serviceaftale med løbende software opdatering. Forventet udtjent efter 5 år Vejle Sygehus Plato, Nucletron, anskaffet 1993, opgraderet med ny hardware 2001 Serviceaftale om softwareopgraderinger. Hardware forsøges opgraderet hvert tredje år. Behov for udvidelser af antal stationer eller opgraderinger af hardware kræver ansøgning hos sygehus eller amt. Århus Universitetshospital Abacus og BrachyVision Aalborg Sygehus Plato, BPS, anskaffet 1995 Forventet udtjent 2005 Antal patienter behandlet med brachyterapi i 2002 (brachyterapi indgik ikke i den første Acceleratorrapport): Intracavitær (radioaktiv isotop indført i naturlig legemshulhed) Interstitiel (radioaktiv isotop indført i katetre, der er placeret i selve svulstområdet) Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev 81 i (4 læbe, 11 Iod125 i prostata) Odense Universitetshospital 31 (22 i 2003) 0 (0 i 2003) Vejle Sygehus 21 (58 i 2003)* 0 (0 i 2003) Århus Universitetshospital 15 (24 i 2003) 4 (8 i 2003) Aalborg Sygehus 15 6 (alle læbe) * Den store stigning i intracavitær brachyterapi hænger sammen med en ny behandling af cancer recti T3, hvor der behandles med både ekstern og intern strålebehandling. DNA-rapport, , 13

14 Antal behandlinger givet som brachyterapi i 2002: Intracavitær Interstitiel Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev 297 i (4 læbe, 11 Iod125 i prostata) Odense Universitetshospital 56 ( 47 i 2003) Vejle Sygehus 84 (136 i 2003)* 0 (0 i 2003) Århus Universitetshospital 38 (54 i 2003) 4 (8 i 2003) Aalborg Sygehus 39 6 (alle læbe) * Den store stigning i intracavitær brachyterapi hænger sammen med en ny behandling af cancer recti T3, hvor der behandles med både ekstern og intern strålebehandling. Kilovolt-udstyr til brug ved overfladisk hudkræft 2002: Afdeling Apparat Type og Forventet Aktivitet pr. år anskaffelsesår udtjent Rigshospitalet Philips Amtssygehuset i Herlev Philips RT Overskredet behandlinger pr. år (1.079 i 2003) Odense Universitetshospital Philips RT 100 opdateret behandlinger i 2002, Vejle Sygehus Philips RT 100, max. 100 kv, 1985 Århus Universitetshospital Philips 100 kv, ca Snarest, udskiftes 2005 behandlinger i behandlinger (29 patienter) i 2002, 487 behandlinger (54 patienter) i 2003* Aalborg Sygehus Therapax Type 150, behandlinger pr. år (2002) behandlinger pr. år (2003) * Den store stigning skyldes formodentlig at Esbjerg har lukket deres 250 kv apparat i maj DNA-rapport, , 14

15 Booking-system: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus Grønt system + Varis Schedule GS!Åben, ikke integreret med andet udstyr Lantis bookingsystem Oncentra fra Nucletron, indkøbt 1997 og Indeholder booking, patientstrålejournal og verifikation. Lantis Intet bookingsystem / behandlingsschedulering Varis Schedule Kvalitetssikring: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Under udarbejdelse, forventes indført In vivo dosimetri er indført Under udarbejdelse Under udarbejdelse, forventes implementeret In vivo patientdosimetri er under etablering Under udarbejdelse, forventes implementeret i starten af In vivo patientdosimetri er under etablering og forventes i funktion sommer 2004 Kvalitetshåndbog for apparatur og dosimetri siden In vivo patientdosimetri for kurative patienter siden Kvalitetssikringssystem for behandlinger under udarbejdelse. Aalborg Sygehus Indført for drift og vedligehold af acceleratorer i Patientdosimetri er implementeret for alle typer af ekstern behandling. Kliniske procedurer er under udarbejdelse. DNA-rapport, , 15

16 2. Acceleratorudvalget skal udarbejde et skøn over hvorledes den eksisterende strålebehandlingskapacitet i øjeblikket udnyttes til behandling af danske kræftpatienter i relation til de gældende retningslinier for anvendelse af strålebehandling til kræft-sygdomme. I den første Acceleratorrapport fra 1998 påpegedes en række indikationer for strålebehandling, som alle fagkyndige var enige om at der forelå klar evidens for, men som på daværende tidspunkt ikke var indført på grund af manglende kapacitet. Nedenfor gennemgås for hver enkelt af disse indikationer hvorvidt behandlingen nu er indført. Adjuverende strålebehandling til postmenopausale kvinder med brystkræft i st. II eller III: Dette er indført overalt i landet. Antallet af strålebehandlinger mod brystet efter brystbevarende operation for brystkræft forventedes at stige, da man forventede en øget hyppighed af brystbevarende operation, specielt hvis mammografiscreening blev indført i flere amter og man derfor ville diagnosticere flere mindre svulster: Stigningen i brystbevarende operationer har været langt mindre end forventet. Dels er der ikke indført systematisk mammografiscreening i flere amter end i 1997, dels er frekvensen af brystbevarende operation selv i de amter, hvor screening er indført, betydelig lavere end mange steder i udlandet (i Københavns Kommune, hvor screening har været indført i hele perioden, er frekvensen af brytsbevarende operation fortsat kun ca. 40 %). Endelig er der sket det i perioden, at de sønderjyske patienter i stort tal er blevet henvist til strålebehandling i Flensborg. Strålebehandling til alle patienter med småcellet lungekræft med lokaliseret sygdom: Dette er indført overalt, på Rigshospitalet, Århus Kommunehospital og nu også på Odense Universitetshospital gives behandlingen hyperfraktioneret (d.v.s. med mindre men flere enkeltbehandlinger) således som der er dokumentation for i litteraturen. Forebyggende strålebehandling mod hjernen til patienter med småcellet lungekræft med lokaliseret sygdom, som har opnået komplet svind af svulstvævet i lungen: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. I eller II, som enten ikke kan opereres eller hvis operation var uradikal: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. IIIA med begrænset sygdom: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling til udvalgte patienter med ikke-småcellet lungekræft i st. IIIB samt til visse patienter med genopblussen af sygdommen efter operation: Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling før operation til patienter med kræft i endetarmen, som er vokset ud i omgivende væv og som derfor ikke primært kan opereres, samt til patienter, som er opereret for kræft i endetarmen, men hvor operationen ikke var radikal: Dette er stort set indført overalt. Kortvarig forebyggende strålebehandling før operation til visse patienter med kræft i endetarmen, som ikke er vokset ind i omgivende væv og som derfor under alle omstændigheder kan opereres (denne indikation var ikke med i de anbefalinger, der blev givet i den første Acceleratorrapport, da man ikke på daværende tidspunkt var sikre på om den forebyggende strålebehandling skulle indføres til disse patienter når bedre operationsmetoder blev indført): Dette er stort set indført overalt. Strålebehandling (kombineret med kemoterapi) før operation til patienter med lokaliseret spiserørskræft: Dette er indført på Rigshospitalet (hvor antallet af patienter har vist sig at DNA-rapport, , 16

17 være ca. dobbelt så stort som oprindelig forventet), Amtssygehuset i Herlev, Odense Universitetshospital og Århus Kommunehospital. Strålebehandling til patienter med lokaliseret blærehalskirtelkræft: Dette er stort set indført overalt, og antallet af patienter til denne behandling stiger hastigt (alene på Rigshospitalet regnes med mere end 100 patienter om året inden for de næste 5 år). Hyperfraktioneret strålebehandling, d.v.s. behandling med mindre men til gengæld flere enkeltbehandlinger, som led i en protokolleret undersøgelse til patienter med mundhule-, svælg- og strubekræft: Dette er stort set ikke indført. Rigshospitalet har sat flest patienter i protokollen, men det er kun blevet til 34 patienter i Derimod er hyperfraktioneret strålebehandling til bestråling af småcellet lungekræft som ovenfor anført indført på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus Kommunehospital, og den forventes indført i Vejle sommeren Strålebehandling til patienter med hjernetumorer: Stigningen har på landsplan kun været let. Lindrende strålebehandling: Antallet er steget overalt i landet. Specielt er antallet af strålebehandlinger til patienter med tryk på rygmarven steget voldsomt, dels betinget af de bedre diagnostiske muligheder (MR-scanning), dels betinget af at kræftpatienter med udbredt sygdom generelt overlever længere og derfor når at udvikle denne frygtede komplikation til spredning af kræftsygdommen. 250 kv strålebehandling, som tidligere blev givet ved visse decentrale onkologiske afdelinger, overgået til behandling med MV strålebehandling på de onkologiske centerafdelinger: Al 250 kv strålebehandling er nu ophørt i Danmark (sidste sted var Esbjerg Sygehus, hvor behandlingen stoppede ), og alle de patienter, der tidligere modtog denne behandlinge, henvises nu til MV strålebehandling på centrene. Som det fremgår er det således i stort omfang lykkedes at udvide strålebehandlingskapaciteten i Danmark så anbefalingerne i den første Acceleratorrapport har kunnet opfyldes. Det er dog ikke tilfredsstillende at frekvensen af brystbevarende operation for brystkræft fortsat er så forholdsvis lav i Danmark, selv om det naturligvis har sparet mange strålebehandlinger. Det er endvidere ikke tilfredsstillende at hyperfraktionering ikke har kunnet indføres overalt til behandling af småcellet lungekræft og at det ikke har været muligt at gennemføre den videnskabelige undersøgelse af hyperfraktionering til patienter med mundhule-, svælg- og strubekræft. Det må tilskrives dels at hyperfraktionering kræver betydelige ekstra ressourcer (næsten dobbelt så mange enkeltbehandlinger som ved konventionel behandling, der skal gives 2 behandlinger om dagen med mindst 6 timers mellemrum hvilket giver organisatoriske problemer hvis et betydeligt antal patienter skal behandles), dels at strålebehandlingsressourcer til videnskabelige kliniske undersøgelser har haft lav prioriteret. Som anført ovenfor blev der i 2002 givet i alt strålebehandlinger i Danmark, hvilket er en stigning i forhold til 1997 på behandlinger. I den første Acceleratorrapport blev det estimeret at det samlede antal behandlinger i 2002 skulle ligge på , hvilket svarer til en stigning i forhold til 1997 på Der blev altså givet færre behandlinger end oprindelig beregnet. Dette svarer nogenlunde til at der ikke blev givet så mange strålebehandlinger efter brystbevarende operation for brystkræft og at hyperfraktionering praktisk taget ikke er blevet indført. DNA-rapport, , 17

18 Man møder jævnlig rapporter om udenlandske behandlingssteder, hvor man kan behandle flere patienter pr. tidsenhed end i Danmark. Udvalget har derfor valgt at se på nogle parametre, som til en vis grad afspejler udnyttelsen af strålebehandlingskapaciteten. Antal strålebehandlinger pr. accelerator i normal dagtid : Pr. dag Pr. år Rigshospitalet (2003: 5.123) Amtssygehuset i Herlev (2003: 4.605) Odense Universitetshospital (2003: 4.823) Vejle Sygehus (2003: 4.742*) Århus Universitetshospital (2003: 5.123) Aalborg (2003: 4.841) * I første halvdel af 2003 havde Vejle ledig kapacitet, man kunne have givet ca behandlinger pr. accelerator Tid afsat ved apparatet til nyopstilling: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus 45 min min. afhængig af kompleksiteten min. afhængig af antallet af felter 45 min. for kurative behandlinger. Billeder godkendes efterfølgende. Der afsættes ikke yderligere tid til næste behandling trods evt. ændringer min. for palliative behandlinger, samme godkendelsesprocedure. 30 min min. afhængig af behandlingstype Tid afsat ved apparatet til efterfølgende behandlinger: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus 15 min min. 15 min. (dog 30 min. Hvis 5 eller flere felter ved gammelt apparat uden multibladskollimator) 15 min., i få tilfælde med dårlige patienter eller særligt tidskrævende behandlinger 30 min. 15 min. Afhængig af behandlingstype DNA-rapport, , 18

19 Specielle lokale forhold på de enkelte afdelinger af betydning for udnyttelsen af stråleapparaterne: Rigshospitalet Klinikken er åben 365 dage om året. I weekend er behandles ca. 15 patienter pr. dag. Al kvalitetskontrol udføres uden for normal behandlingstid Der behandles 40 timer pr. uge mandag fredag Planlagt service i normal behandlingstid kun 2 dage pr. apparat om året A.h.t. afvikling af sommerferier er det nødvendigt at lukke 2 acceleratorer i hver 4 uger Down-tid på apparaterne 2,5 % Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Effektiv åbningstid reduceret p.g.a. planlagt undervisning, supervision, service og kvalitetskontrol indlagt i det normale dagsprogram Tid afsat til 1. behandling lang p.g.a. lokale procedurer for kontrol af portalbilleder, online-verifikation ved første behandling og periodisk lægemangel med deraf følgende lang ventetid på læger til godkendelse Patientomklædning i acceleratorrummet A.h.t. afvikling af sommerferie er det nødvendigt at lukke 2 acceleratorer i hver 4 uger Forebyggende vedligeholdelse og kvalitetskontrol medfører planlagt lukning af hver accelerator i 10 dage pr. år Én enkelt søgne-helligdag medfører lukning af alle acceleratorer. To søgne-helligdage i træk medfører begrænset åbning (2 åbne, 4 lukket) Dagligt indlagt 3 buffertider á 15 min. på hvert apparat, som benyttes til rapportering om patienter samt indhentning af forsinkelser En begrænsende faktor er at Odense kun har 2 acceleratorer med multibladskollimator og ingen med EPID. Dette medfører urimeligt lange tider ved nyopsætninger og ved daglige behandlinger af patienter med mange felter. Man anvender med andre ord moderne behandlingsteknikker med udstyr, der ikke er tidssvarende Down-tid på apparaterne 3,0 % i 2003 Vejle Sygehus Dagligt indlagt 3 buffertider á 15 min på hvert apparat, som kan bruges f. eks. til akutte behov Tre identiske acceleratorer med samme typer lejer, multibladskollimatorer og EPID, som bevirker at patienter kan flyttes mellem acceleratorer uden behov for ændringer. Online booking/daglister ved acceleratorerne, giver overblik og mulighed for at acceleratorerne kan hjælpe hinanden ved forsinkelser eller tekniske problemer Læger deltager kun i opsætninger, hvor der er synlige eller følelige DNA-rapport, , 19

20 Århus Universitetshospital områder, der skal strålebehandles Behandlingstiden reduceres p.g.a. 10 lukkedage pr. år pr. accelerator. Disse dage kompenserer dog delvis for manglende ressoucer til brachyterapi, idet brachyterapi afvikles på lukkedage. Al intracavitær brachyterapi foregår med high dose rate og udføres af betjeningspersonalet fra acceleratorerne. Den manglende kapacitet og den deraf følgende virtuelle accelerator (udvidet åbningstid) betyder en maksimal udnyttelse af behandlingsapparaterne Aalborg Sygehus Overgang til multibladskollimatorer og EPID Behandlingsteknik, kompleksitet Vægtning af bløde værdier i strålebehandlingsafdelingen Anvendelse af autosequencing Specielle behandlingstyper, som ikke gives på alle centre: Rigshospitalet Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til patienter der modtager allogen og autolog knoglemarvstransplantation inkl. minitransplantation, samt lavdosis-tbi til enkelte patienter med malignt lymfom (i alt ca.150 behandlinger pr. år) Helhuds-elektronbestråling (TSEBT) til patienter med udbredte hudlymfomer (ca. 4 pr. år) Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) (ca. 800 behandlinger i 2003, forventet ca behandlinger i 2004) Ekstrakraniel stereotaktisk strålebehandling (HPCRT) (ca. 30 patienter og ca. 90 behandlinger pr. år) Prostatabestråling med anvendelse af Beamcath (1200 behandlinger i 2003) Amtssygehuset i Herlev Prostatabestråling med implantation af radioaktive seeds Strålebehandling af læbecancer med implantation Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til enkelte patienter der modtager autolog knoglemarvstransplantation Odense Lavdosis-TBI til enkelte patienter med malignt lymfom Universitetshospital Intensitetsmoduleret strålebehandling, dog som forward planning, til udvalgte patienter Præoperativ kemo-radioterapi til patienter med kræft i bugspytkirtlen Strålebehandling til patienter med kræft i mavesækken Vejle Sygehus Visse patienter med endetarmskræft får i protokol ud over ekstern Århus Universitetshospital strålebehandling 1 behandling med brachyterapi Helkrops-fotonbestråling (TBI) som konditionering til patienter der modtager autolog knoglemarvstransplantation inkl. minitransplantation, samt lavdosis-tbi til enkelte patienter med malignt lymfom Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) DNA-rapport, , 20

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 2009 Årsrapport for arbejdet i Task Force vedr. strålebehandling 2008 Redaktion: Task Force vedr. Strålebehandling Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år)

Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år) TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV j.nr. 7-203-01-93/6 Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i klinisk onkologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006

Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Ændret version d. 28. november 2006 ny tabel vedr. antal strålebehandlede kræftpatienter, s. 3 Initiativer vedr. kapacitet på kræftbehandlingsområdet,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking

Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking NKI_reelle_ tal.doc 10. marts 2005 Tillæg til studietursrapport Notat vedrørende de reelle tal fra NKI benchmarking Stråleterapien på Århus og Herlev sygehuse blev i 2004 i en benchmarking udført af Deloitte

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Palliativ strålebehandling i Danmark

Palliativ strålebehandling i Danmark Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne

strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Hurt igere i strålebehandling Inspiration til at nedbringe ventetiderne Notat 31. maj 2007 INTRODUKTION Når en kræftpatient skal have strålebehandling, kan det være afgørende, at behandlingen begynder

Læs mere

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion DPCG 6. november 2008. Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion DPCG 6. november 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med Onkologisk Klinik Rigshospitalet Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Status Kræft- og hjertepakker

Status Kræft- og hjertepakker Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Nationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital

Nationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital Nationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital Morten Høyer 1895 Conrad W Røntgen opdager røntgenstrålen Lidt historie 1919 Ernest Rutherford opdager protonen 1945 Amerikansk fysiker

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt ABC-analyse af Stråleterapien - 6. juni 2007 Sammenfatning Nærværende rapport sammenstiller de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de udførte takstbærende

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet.

Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Udskiftnings- og implementeringsplaner for stråleområdet. Strategiplan for Region Syddanmark 2005-2010 Udarbejdet af Onkologisk afdeling R, OUH Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus Cheflægerne fra OUH og

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008

Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 Årsrapport for arbejdet i task force vedr. strålebehandling 2008 2009 Bilag Bilag 1 November 2008 2 Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer... 4 Kapitel 3. Metode...

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

med prostata stent Baggrund

med prostata stent Baggrund Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Dato: Den 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Tand-, Mund- og kæbekirurgi 1 1 Generelle

Læs mere

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010

Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Indberetningsskema Region Syddanmark, april 2010 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Specialevejledning for klinisk onkologi

Specialevejledning for klinisk onkologi j.nr. 7-203-01-90/40 Specialevejledning for klinisk onkologi Specialebeskrivelse Klinisk onkologi omfatter forebyggelse diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, palliation og rehabilitering af patienter

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Stockholm, 22. oktober 2015 Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller fodbold i Vejle 3 Historik Ca. 1997 Thomas Skjødt spiller

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler

Årsrapport : Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler Årsrapport 2008-2009: Nationalt udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) 2010 Årsrapport 2008-2009: Udvalget til vurdering af kræftlægemidler (UVKL) Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009

Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Status for pakkeforløb på kræftområdet april 2009 Danske Regioner udarbejder løbende en samlet status for implementering af pakkeforløbene på kræftområdet. Statusopgørelserne udarbejdes på baggrund af

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008

Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi

Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi Enhed for Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S 27. november 2006 Høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi (DSKO) vil

Læs mere