KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

Transkript

1 KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

3 Kræftstatistik baseret på Landspatientregistreret Kræftstatistikken I forbindelse med gennemførelsen af de nationale kræftplaner producerer Sundhedsstyrelsen løbende statistik til dokumentation af udviklingen på kræftområdet og bidrager herved til evaluering af handlingsplanernes gennemførelse. Denne produktion giver alle interesserede parter, herunder afdelingerne, der behandler patienterne, og som står for den løbende indberetning til Landspatientregisteret, en lettere mulighed for at få indblik i aktivitetsdata, som de foreligger centralt. Statistikken erstatter ikke tal fra Cancerregisteret. Cancerregisteret indsamler oplysninger om nydiagnosticerede kræftsygdomme i året, og den seneste publikation fra Cancerregisteret omhandler foreløbige tal for året Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret omhandler både ny diagnosticeret og tidligere diagnosticeret kræftsygdomme. Udtrækskriterier og opgørelsesdefinitioner Nærværende opgørelse omfatter behandlingen for kræftpatienter på alle offentlige, danske sygehuse for årene Der er fra Landspatientregisteret trukket ud efter de diagnosekoder, som er anført i Oversigtstabel 1 herunder. Der er trukket ud efter aktionsdiagnosen, som er den diagnose, der er den væsentligste årsag til undersøgelser og behandlinger. Med undtagelse af de tabeller for strålebehandling og behandling med kemoterapi, hvor det af teksten fremgår at alle behandlinger er medtaget uanset diagnose. Summerne Al kræft og I alt er ikke en summation af tallene i de enkelte rækker for kategorierne antal behandlede personer og antal opererede personer, idet den samme person kan have haft kontakt til sygehuse som følge af flere forskellige kræftsygdomme. Det er derfor ikke meningsfuldt at summe over de enkelte tidsperioder eller de enkelte kræftgrupper m.m. En person kan kun optræde én gang i summen, men samme person kan optræde flere gange i forskellige kategorier. Der er opgjort følgende: Udskrivninger, indlagte patienter: Antal udskrivninger af indlagte patienter ved en sygehusafdeling. Sengedage: Et døgn, hvor en patient har modtaget behandling. Antallet af sengedage for den enkelte patient beregnes ved at trække indlæggelsesdatoen fra udskrivningsdatoen. Hvis patienten er indlagt og uskrevet samme dag beregnes én sengedag. Ambulante besøg i perioden: Alle ambulante besøg i perioden er talt uanset om disse henhører til afsluttede eller uafsluttede ambulante kontakter. Behandlede personer: Antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med enten en udskrivning i perioden eller mindst ét ambulant besøg i perioden. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

4 Operationer: Alle operationer med en kode svarende til den gældende udgave af operationsklassifikationen (SKS) og med en operationsdato i perioden. Opererede personer: Antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPRnummer, med en operationsdato i perioden. Oversigtstabel 1 Anvendte grupperinger og diagnoser Gruppe Diagnoser Kræft i hoved og hals C00-C14 + C30-C32 Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis) C18-C20 Kræft i bronkie og lunge C34 Modermærkekræft i hud C43 Anden kræft i hud C44 Kræft i bryst C50 Livmoderhalskræft C53 Kræft i livmoder og æggestok C54-C56 Kræft i blærehalskirtel C61 Kræft i testikel C62 Kræft i urinveje C64-C68 Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser C77-C79 Kræft i lymfatisk væv C81-C90 Kræft i bloddannende væv C91-C96 Anden kræft Øvrige C* Al kræft C* Svære forstadier (Carcinoma In Situ) D00-D09 Godartede svulster D10-D36 Svulster af usikker og ukendt karakter D37-D48 Observation pga. mistanke om ondartet svulst Z031 Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst Z08 Figur Sengedage og ambulante besøg for patienter med en kræftdiagnose på offentlige, danske sygehuse Antal sengedage Antal ambulante besøg Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

5 Flere personer i behandling for kræft Flere udskrivninger og færre sengedage I 2004 var personer i behandling for kræft mod i 2003 en stigning på 3,4 pct., jf. Oversigtstabel 2. Ser man bort fra behandlingerne for Svære forstadier, Godartede svulster, Svulster af usikker og ukendt karakter, Observation pga. mistanke om ondartet svulst og Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst var 3,0 pct. flere personer i behandling for Al kræft i 2004 svarende til personer. Hver fjerde af de personer, der var i behandling for Al kræft i 2004, var i behandling for brystkræft. Som i de foregående år tegner antallet af personer med brystkræft sig sammen med personer i behandling for kræft i blærehalskirtlen sig for de største stigninger fra 2003 til 2004 på hhv. 8,7 og 11,0 pct. fra , jf. Oversigtstabel 2. I samme periode har antallet af personer i behandling for modermærkekræft i hud og kræft i urinveje (nyrer og blære), samt kvinder i behandling for kræft i underlivet (livmoderhals, livmoder og æggestok) omvendt været faldende. Antallet af udskrivninger steg med 0,3 pct. fra i 2003 til i 2004, mens antallet af sengedage faldt 5,6 pct. fra sengedage i 2003 til i 2004, jf. Tabel 1. I samme periode steg antallet af ambulante besøg fra til svarende til 5,6 pct., jf. Tabel 2. Udviklingen, hvor en større del af behandlingen foretages ambulant, er fortsat i Både af hensyn til patienten og af økonomiske hensyn vil det som hovedregel være en fordel, at behandlingerne foretages ambulant. Oversigtstabel 2 Diagnoser Personer og ambulante besøg pr. person i behandling Personer i behandling Ambulante besøg pr. person i behandling Ændring fra 2003 til Kræft i hoved og hals ,8 9,5 9,2-0,3 Kræft i tyk- og endetarm, ekskl. canalis analis ,2 5,6 6,3 0,7 Kræft i bronkie og lunge ,5 6,0 6,6 0,6 Modermærkekræft i hud ,8 2,6 2,4-0,2 Anden kræft i hud ,3 4,2 4,1-0,1 Kræft i bryst ,9 7,0 6,7-0,3 Livmoderhalskræft ,3 5,1 5,4 0,3 Kræft i livmoder og æggestok ,0 5,1 5,2 0,1 Kræft i blærehalskirtel ,7 3,9 4,1 0,2 Kræft i testikel ,5 3,3 3,6 0,3 Kræft i urinveje ,3 3,7 3,6-0,1 Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser ,0 4,9 5,0 0,1 Kræft i lymfatisk væv ,9 7,0 7,3 0,3 Kræft i bloddannende væv ,3 6,5 6,8 0,3 Anden kræft ,0 4,5 5,1 0,6 Al kræft ,0 6,1 6,2 0,1 Svære forstadier, Carcinoma In Situ ,0 1,9 2,1 0,2 Godartede svulster ,6 1,6 1,6 0,0 Svulster af usikker og ukendt karakter ,4 4,6 5,1 0,5 Observation pga. mistanke om ondartet svulst ,6 1,7 1,7 0,0 Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst ,4 2,3 2,3 0,0 I alt ,3 4,4 4,5 0,1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

6 En større del af behandlingen af kræft blev foretaget ambulant Udviklingen i antallet af ambulante besøg kan forklares af, at flere personer har været i behandling for kræft, og at en større del af kræftbehandlingen på sygehusene nu foretages ambulant. Udviklingen i antallet af ambulante besøg pr. person i behandling har været begrænset, jf. Oversigtstabel 2. Således steg antal ambulante besøg pr. person i behandling fra 4,4 besøg til 4,5 besøg, når man ser på al aktivt vedrørende kræft. Ser man bort fra Svære forstadier, Godartede svulster og Svulster af usikker og ukendt karakter, Observation pga. mistanke om ondartet svulst og Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst er antallet af besøg pr. person i behandling ligeledes kun steget en smule fra 6,1 besøg til 6,2 besøg fra 2003 til 2004, jf. Oversigtstabel 2. Figur 2: 120 Indeks for ambulante besøg, behandlede personer og ambulante besøg pr. behandlet person (2002=100) Behandlede personer Ambulante besøg Ambulante besøg pr. behandlet Den gennemsnitlige liggetid faldt til 5,5 dage Generelt faldt den gennemsnitlige liggetid fra 5,8 dage i 2003 til 5,5 dage i 2004, jf. Oversigtstabel 3, Det var især patienter med Kræft i bloddannende væv, Kræft i hud og Kræft i testikel, samt gruppen Anden kræft, der tilbragte færre dage på sygehusene. Men udviklingen gælder for alle diagnosegrupperne med undtagelse af grupperne: Svulster af usikker og ukendt karakter og Observation for ondartet svulst. I behandlingen af Al kræft blev den gennemsnitlige liggetid reduceret med 7,0 pct. fra 2003 til Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

7 Oversigtstabel 3 Den gennemsnitlige liggetid 1 for kræftpatienter efter diagnoser Ændring fra 2003 til 2004 Diagnoser Absolut I pct. Kræft i hoved og hals 7,3 6,7 6,4-0,3-4,3 Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis 10,8 10,0 9,7-0,3-2,8 Kræft i bronkie og lunge 7,3 6,9 6,5-0,4-5,8 Modermærkekræft i hud 6,7 6,3 6,0-0,3-4,8 Anden kræft i hud 4,6 4,1 3,3-0,8-19,3 Kræft i bryst 5,6 5,1 4,7-0,4-8,3 Livmoderhalskræft 4,3 3,9 3,8-0,1-2,9 Kræft i livmoder og æggestok 5,9 5,1 4,7-0,4-7,9 Kræft i blærehalskirtel 6,3 6,0 5,7-0,3-5,0 Kræft i testikel 3,9 4,1 3,4-0,7-16,8 Kræft i urinveje 6,1 6,3 5,7-0,6-9,5 Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser 6,1 5,9 5,8-0,1-1,7 Kræft i lymfatisk væv 6,5 6,5 5,9-0,6-8,8 Kræft i bloddannende væv 6,2 6,7 5,8-0,9-13,4 Anden kræft 8,0 7,6 6,8-0,8-10,5 Al kræft 6,9 6,6 6,1-0,5-7,0 Svære forstadier, Carcinoma In Situ 3,5 3,2 2,8-0,4-13,9 Godartede svulster 3,6 3,4 3,2-0,2-5,1 Svulster af usikker og ukendt karakter 6,1 5,8 6,5 0,7 12,1 Observation pga. mistanke om ondartet svulst 4,5 4,1 4,1 0,0-0,5 Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst 2,5 2,3 2,2-0,1-5,5 I alt 6,1 5,8 5,5-0,3-6,0 1 Den gennemsnitlige liggetid er beregnet som antal sengedage i forhold til antal udskrivninger. Stråle- og kemoterapibehandling Oplysninger om stråle- og kemoterapibehandling indgår i Landspatient registeret fra 1. januar Der er kun opgjort stråle- og kemoterapibehandlinger for , da registreringerne for 2001 er ufuldstændige. Dertil kommer, at registreringspraksis er ændret både pr 1. januar 2002 og pr. 1. januar I Oversigtstabel 4 er antal strålebehandlinger, samt antal personer der har modtaget strålebehandling i 2003 til 2004 opgjort, hvor patientens aktionsdiagnose er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. I Tabel 4.2 er strålebehandlingerne yderligere opdelt efter sygehus. I Tabel 4.1 vises alle strålebehandlinger uanset diagnose. Fra 2003 til 2004 stiger antallet af simulering af strålebehandlinger og ekstern strålebehandlinger med hhv. 19,4 og 4,8 pct Antallet af behandlede personer stiger med 16,4 pct. for simulering af strålebehandlinger og med 4,0 pct. for ekstern strålebehandling. Simulering af strålebehandling har til formål at sikre, at strålerne i de efterfølgende strålebehandlinger rammer præcist. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

8 Oversigtstabel 4. Strålebehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Simulering af strålebehandling (BWGA) Ekstern strålebehandling (BWGC) Brachyterapi (BWGE) Isotopterapi (BWGG) Pct Pct Pct Pct. Behandlinger , , , ,0 Personer , , , ,8 1 Kun strålebehandlinger hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Note: Strålebehandlinger fordelt efter sygehuse findes i Tabel 4.2 og strålebehandlinger uanset aktionsdiagnose findes i Tabel 4.1 i nærværende artikels bilag. Hovedparten af simulering af strålebehandling, ekstern strålebehandling og brachyterapi, foregår på seks sygehuse (Rigshospitalet, Kbh. Amts sygehus i Herlev, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus). Isotopterapi behandlingerne er derimod spredt på flere sygehuse, jf. Tabel 4.2. Statistikkens opgørelse af kemoterapi er påvirket af registreringspraksis Opgørelsen af behandlinger med kemoterapi er påvirket af registreringspraksis. Det betyder at udviklingen i antallet af behandlinger og i antallet af behandlede personer 2002 til 2004 er overvurderet i statistikken. Oversigtstabel 5. Kemoterapibehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Pct Pct Pct Pct. Behandlinger , , , ,4 Personer , , , ,9 1 Kemoterapibehandlinger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Anm.: Opgørelsen af behandlinger med kemoterapi er påvirket af registreringspraksis. Udviklingen i antallet af behandlinger og i antallet af behandlede personer 2002 til 2004 er derfor overvurderet i statistikken. Note.: Kemoterapibehandlinger fordelt efter sygehuse findes i tabel 5.2 og kemoterapibehandlinger uanset aktionsdiagnose findes i Tabel 5.1 i denne artikels bilag. Et stigende antal personer blev behandlet med kemoterapi Af Oversigtstabel 5 fremgår det, at hovedparten af kemoterapibehandlingerne er cytostatiske behandlinger (72,6 pct.). Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ), Cytostatiske behandlinger (BWHA*) og Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) stiger med henholdsvis 35,2 pct., 17,2 og 22,8 pct., mens behandlingen Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) steg med 26, 4 pct. For alle typer af kemoterapi stiger det antal af personer, der modtager behandling. I 2004 blev knap 60 pct. af de cytostatiske behandlinger foretaget på de samme seks sygehuse, som forestod strålebehandlingerne, jf. Tabel 5.2. Samme billede tegner sig for Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling. Men flere sygehuse som fx Storstrømmens Sygehus og Roskilde Amts Sygehus i Roskilde udførte et stort antal behandlinger med kemoterapi. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

9 Ændret registrering af kemoterapi i 2002 og 2003 Henvendelse: Næste offentliggørelse En ændret registreringspraksis pr. 1. januar 2003, hvor grupperne Antihormonel behandling af mamma (BHHK) og Antihormonel behandling af prostata (BJHK) i 2003 er erstattet af Hormonel/antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) gør en direkte sammenligning mellem årene 2002 og 2003/2004 umulig. Tal for Hormonel/antihormonel antineoplastisk behandling for 2002 er derfor ikke gengivet i Tabel 5.1 og 5.2 i bilag. Hormonel/antihormonel antineoplastisk behandling dækker over behandlingerne i de to først nævnte diagnosegrupper samt andre organområder. Jakob Lynge Sandegaard, tlf , jls@sst.dk Iben Vitved Bruhn, tlf , ivb@sst.dk Kræftstatistik på Landspatientregisteret 2005 (1. halvår) forventes offentliggjort i april Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

10 Tabel 1 Udskrivninger og sengedage for indlagte patienter ved offentlige, danske sygehuse Diagnoser 2 Udskrivninger, indlagte patienter 1 Sengedage for indlagte patienter Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Patienttypen deldøgn er udgået af Landspatientregisteret pr. 1. januar 2002, hvilket betyder at udviklingen 2001 til 2002 i antallet af senge dage er påvirket. 2 Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

11 Tabel 2 Ambulante besøg og antal behandlede personer ved offentlige, danske sygehuse Diagnoser 2 Ambulante besøg 1 Antal behandlede personer Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Patienttypen deldøgn er udgået af Landspatientregisteret pr. 1. januar 2002, hvilket er hovedårsag til stigningen i antallet af ambulante besøg fra 2001 til Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

12 Tabel 3 Antal opererede personer og antal operationer ved offentlige, danske sygehuse Diagnoser 1 Antal opererede personer Antal operationer Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

13 Tabel 4.1 Strålebehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Simulering af strålebehandling (BWGA) Ekstern strålebehandling (BWGC) Brachyterapi (BWGE) Isotopterapi (BWGG) Rigshospitalet Hvidovre Hospital Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Storstrømmens Sygehus Odense Universitetshospital Tønder Sygehus Esbjerg Centralsygehus Grindsted Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Århus Kommunehospital Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Skejby Sygehus Aalborg Sygehus Hele landet Antal personer Alle strålebehandlinger uanset diagnose. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden For 2002 og 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

14 Tabel 4.2 Strålebehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Simulering af strålebehandling (BWGA) Ekstern strålebehandling (BWGC) Brachyterapi (BWGE) Isotopterapi (BWGG) Rigshospitalet Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Storstrømmens Sygehus Odense Universitetshospital Esbjerg Centralsygehus Vejle Sygehus Herning Sygehus Århus Kommunehospital Skejby Sygehus Aalborg Sygehus Hele landet Antal personer Behandlinger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Det betyder at hvis patienten har en af de anførte diagnoser som bidiagnose er behandlingen ikke medtaget. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden For 2002 og 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

15 Tabel 5.1 Kemoterapibehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Roskilde Amts Sygehus, Køge Sygehus Vestsjælland Storstrømmens Sygehus Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Esbjerg Centralsygehus Fredericia Sygehus Horsens Sygehus Kolding Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Tarm Sygehus Ringkøbing Sygehus Silkeborg Centralsygehus Århus Kommunehospital Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Odder Sygehus Grenaa Sygehus Skejby Sygehus Sygehus Viborg Skive Sygehus Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Hobro-Terndrup Sygehus Sygehus Himmerland Anæstesisektor Nordjylland Hele landet Personer Alle kemoterapibehandlinger uanset diagnose. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden For 2002 og 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Anm.: Opgørelsen af behandlinger med kemoterapi er påvirket af registreringspraksis. Udviklingen i antallet af behandlinger og i antallet af behandlede personer 2002 til 2004 er derfor overvurderet i statistikken. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar

16 Tabel 5.2 Kemoterapibehandlinger 1 ved offentlige, danske sygehuse Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Roskilde Amts Sygehus, Køge Sygehus Vestsjælland Storstrømmens Sygehus Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Esbjerg Centralsygehus Fredericia Sygehus Horsens Sygehus Kolding Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Tarm Sygehus Silkeborg Centralsygehus Århus Kommunehospital Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Odder Sygehus Grenaa Sygehus Skejby Sygehus Sygehus Viborg Skive Sygehus Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Hobro-Terndrup Sygehus Anæstesisektor Nordjylland Hele landet Antal personer Kemoterapibehandliger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden For 2002 og 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Anm.: Opgørelsen af behandlinger med kemoterapi er påvirket af registreringspraksis. Udviklingen i antallet af behandlinger og i antallet af behandlede personer 2002 til 2004 er derfor overvurderet i statistikken. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 2, februar