Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Transkript

1 Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt med den forventede udvikling i behovet for radiografer på de radiologiske afdelinger og klinikker, set i lyset af de forudsætninger, der lå til grund for fremskrivningen. Udgangspunkt Det samlede fotograferende personale på de radiologiske afdelinger er i dag opgjort til ca (ultimo 2013), fordelt på hhv radiografer og ca. 265 røntgensygeplejersker og andet betjeningspersonale. Hertil kan føjes, at der ultimo 2013 var registreret 50 arbejdsløse. I forhold til fremskrivningen fra 2012 er det faktiske personale lidt flere end det på daværende tidspunkt estimerede (1.976). Uddannelseskapaciteten på skolerne er tidligere blevet øget, så der fra 2009 er optaget 216 årligt, med fuld effekt på antallet af nyuddannede i Det var i tidligere fremskrivninger forventet at give mere motiverede studerende og også bedre faglig ballast som følge af, at der også blev indført karakterkrav, hvorfor frafaldet var forventet at falde. I første omgang en reduktion fra de tidligere forventede 30 % til 20 %. Dette blev i fremskrivningen fra 2012 korrigeret til 25% på basis af de første par års erfaringer, men er i denne fremskrivning øget til 30% efter de første års hold har færdiggjort studiet. Det vurderedes tidligere, at implementeringen af landsdækkende mammascreening ville kræve yderligere ca. 45 radiografer fra ultimo 2007, men denne funktion er delvis blevet dækket ved uddannelse af andet personale. I dag er der uddannet ca. 70 af dette screeningspersonale, men der er en relativ stor afgang på ca. 10% årligt, som forventes erstattet af radiografer. I forbindelse med den øgede anvendelse af CT (og evt. MR) i forbindelse med PET og SPECT på de nuklearmedicinske afdelinger og PET centre vil der ligeledes her være et behov for radiografer på disse afdelinger. Det må forventes fortsat, at CT vil være inddraget i de fleste nuklearmedicinske afdelinger i løbet af de kommende år. Nogle afdelinger har i dag radiografer ansat, andre har aftaler med de radiologiske afdelinger så det må antages, at de ca. 20 afdelinger i løbet af de kommende år vil ansætte radiografer. Også stråleterapien er blevet og bliver stadig - udvidet, og må som følge heraf ligeledes forventes at medføre et øget behov for radiografer. Politisk er det besluttet, at både nuklearmedicin og stråleterapi inddrages i uddannelsen og derfor må der forventes en større efterspørgsel efter radiografer på disse områder. Det forventes, at udviklingen i stråleterapi og nuklearmedicin samlet vil medføre en stigning i ansættelser af omkring 10 radiografer årligt. Oktober 2014 Side 1 af 6

2 Forudsætninger 2014 Fremskrivningen tager udgangspunkt i aldersfordelingen af det nuværende personale, den forventede tilgang af nyuddannede radiografer samt den almindelige løbende afgang forårsaget af udtræden af arbejdsstyrken, deltidsbeskæftigelse, erhvervsskifte m.m. Baseret på erfaringsgrundlaget fra Radiografrådet er det antaget, at der årligt er 3 % af personalet, der finder anden beskæftigelse, går på deltid eller helt forlader arbejdsstyrken af andre årsager. Af det nuværende personale må op imod 400 (heraf ca. 230 radiografer) født før 1960, forventes at fratræde på grund af pension eller efterløn i de kommende 10 år. Tilgangen af nyuddannede de næste par år kan estimeres ud fra antallet af studerende, der er påbegyndt studiet og fortsat er aktive. Det er forudsat, at det nuværende antal studiepladser vil blive fastholdt, og at alle studiepladser også fremover fyldes op. Oprindeligt var frafaldet forventet at falde til omkring 20% i forbindelse med reformen af uddannelsen og en større kvote 1 tilstrømning, men i 2011 fremskrivningen blev dette revurderet til 25% og aktuelt er frafaldet nu på mere end 30%, så i denne fremskrivning er der forudsat et frafald på 30%, så i alt 151 studerende af de 216 optagne årligt gennemfører studiet. Den løbende medicinske teknologiske udvikling, nye behandlings- og undersøgelsesmuligheder samt demografiske forhold forventes løbende at øge efterspørgslen efter radiologiske ydelser. I tidligere fremskrivninger er denne stigning vurderet til 3 % om året, bl.a. på basis af tidligere beskrivelser af det radiologiske speciale i bl.a. hospitalsplanen fra Region Hovedstaden fra Modsat regnes der i budgetlægningen i regionerne (og tidligere i amterne) typisk med en 2 % effektivitetsstigning årligt, så nettoresultatet er et årlig behov for yderligere 1 % ressourcetilgang, hvilket i de tidligere fremskrivningerne er antaget som et øget behov for personale på 1 % årligt. En række politiske tiltag som f.eks. den fortsatte fokuseren på akutcancer udredning kan medføre forringede muligheder for planlægning og dermed ressourceudnyttelsen, hvilket vil have en negativ indvirkning på effektiviteten, og dermed kan øge behovet så den 1% ikke er tilstrækkelig. Samtidig har der i mange år kunnet konstateres en øget 1 og 5 års overlevelse for de fleste cancerformer, hvilket automatisk medfører et øget antal kontrolskanninger, primært CT. Væksten i den samlede aktivitet har samtidig været mere end 5 % årligt de seneste 10 år, særligt på CT og MR skanninger. Der ses da også en betydelig årlig stigning i antallet af både CT- og MR skanninger på ca. 10 % årligt siden 2003, ligesom der er sket en samlet stigning i alle radiologiske undersøgelser på ca. 5 % årligt i samme periode. De mere tidskrævende CT- og MRskanninger udgør i dag knap 20 % af samtlige undersøgelser mod ca. 10 % i 2003, samtidig med, at også skanningernes kompleksitet er øget. I forhold til den første fremskrivning i 2005 ses da også en lidt større vækst i beskæftigelsen end forventet (1.998 mod forventet 1.943), mens udviklingen i det til Oktober 2014 Side 2 af 6

3 rådighed værende personale er lidt mindre end prognosticeret (2.048 mod forventet 2.063). Dette medfører således et antal ledige, som i 2013 er ca. 70 mindre end det oprindeligt estimerede, så væksten i aktiviteten hidtil stort set er blevet absorberet af effektiviseringer og øget produktivitet. Umiddelbart synes det ikke at være sandsynligt, at dette kan fortsætte. En fortsat uddannelse og udbredelse af beskrivende radiografer vil formentlig kræve yderligere ressourcer, men dette vil mere end kompenseres af besparelser på de ressourcer, der frigøres fra finansieringen af de beskrivelser, der udføres af eksterne radiologer. Der er aktuelt 40 uddannede beskrivende radiografer og yderligere 40 er under uddannelse, og der synes umiddelbart flere oplagte udviklingsmuligheder i forhold til de områder, der varetages i dag. Eksempelvis som første granskere i mammoscreening, udvidelse af knoglebeskrivelser eller udvalgte CT skanninger. I lyset af ovenstående udvikling er behovet for radiografer øget til 1,5 % årligt i denne fremskrivning. I modsat retning trækker dog en forventet relativ stram offentlig udgiftspolitik med en ganske begrænset eller endog nulvækst i den offentlige sektor. Det må dog forventes at indebære nogle omfordelinger af ressourcerne sektorerne imellem, og en evt. forøgelse af ventetider, hvilket vil give øget råderum for private aktører og aktiviteten her, hvad enten det er offentligt finansieret eller i en eller anden udstrækning egenbetaling. De kommende storsygehuse og samling af akutmodtagelser må forventes at medføre nogen effektivisering i systemet. Tilbagetrækningsreformen fra 2011 betød, at efterlønsalderen gradvist bliver udsat fra 60 til 64 år og længden af efterlønsperiode nedsættes til 3 år i perioden frem til 2023 ligesom pensionsalderen gradvist hæves fra 65 til 67 år i Tilbuddet om at frigøre efterlønsindbetalingerne uden skattebetaling betød samtidig, at omkring hver 3. valgte at udtræde af ordningen. Samtidig synes tilbagetrækningen at være faldende og de seneste år er tilbagetrækningen især sket de sidste 3 år af efterlønsperioden. Som konsekvens af disse faktorer er frafaldet i denne fremskrivning antaget at vær 40 % 3 år inden pensionsalderen og 5 % de to efterfølgende år.. Disse forhold medfører nedenstående forudsætninger for fremskrivningen 2013: Forudsætninger: Frafald 3 år før pension 40% Frafald 2 år før pension 5% Frafald 1 år før pension 5% Frafald 50-62/64 år 3% pr. år Frafald under 50 3% pr. år Indtag studerende 216 pr. år Frafald studie 30% pr. årgang Færdiguddannede fra Klin. Fys / stråleterapi Øget Personalebehov 10 årligt 1,5% årligt Oktober 2014 Side 3 af 6

4 Fremskrivning Ud fra disse forudsætninger kan følgende fremskrivning udledes: I forhold til den seneste fremskrivning (2012) har tilgangen, som ventet, været større end afgangen af allerede uddannede radiografer (og røntgensygeplejersker), så der i dag er overskud af radiografer, omend overskuddet er mindre end forventet. Det skyldes flere faktorer. Dels er antallet af nyuddannede mindre end forventet (12), aktive radiografer er flere (12) grundet mindre tilbagetrækning og lidt færre røntgensygeplejersker (9). Hertil kommer, at det i 2011 blev vurderet, at ca. 40 betjeningspersonale fra andre faggrupper i havde fået adgang til at betjene apparaturet i screeningsklinikkerne, hvilket i dag er vurderet til ca. 70. Samlet set betyder det, at der ultimo 2013 var registreret 50 ledige radiografer mod forventet 122. Omvendt er efterspørgslen eller behovet, i denne fremskrivning, tolket som det faktisk antal ansatte, en smule større end det forventede, 1998 mod forventet Tilgangen af nyuddannede er i baseret på det faktiske antal aktive studerende ultimo 2013, mens det herefter er baseret på den forventede årlige søgning, optagelse og gennemførelse. Det medfører dog stadig, at uddannelsen af radiografer fortsat må forventes at overstige efterspørgslen ganske markant i de kommende 10 år. Med det aktuelle optag af Oktober 2014 Side 4 af 6

5 studerende på skolerne må det forventes, at op omkring 10 % ikke umiddelbart vil kunne finde beskæftigelse i faget. Dog vil en øget uddannelse, - og brug - af beskrivende radiografer, og en udvidelse af deres kompetenceområder kunne reducere dette antal uden tilførsel af yderligere udgiftsstigninger, da det samtidig vil medføre besparelser på udgifter til eksternt udførte granskninger og beskrivelser. Men på trods af dette tyder meget på en manglende beskæftigelse i faget på ca. 10 % i 2023 (270 ud af 2.695), hvis ikke nye tiltag sættes i værk og dertil kommer, at der også er den mulighed, at der kommer styr på studiefrafaldet, hvilket yderligere vil øge overskuddet.. Følsomhed Resultatet er naturligvis afhængigt af de valgte forudsætninger Mest følsom er fremskrivningen i forhold til forudsætningen om en netto stigning i behovet for radiografer på 1,5 %. Antages behovet i stedet at være uændret vil overskuddet af radiografer i 2023 være fordoblet i forhold til udgangsscenariet og være på godt 600 ud af ca , mens den ved 1% stigning vil øges til ca. 400 ud af Også ændringer i forudsætningerne for såvel studiefrafald som tilbagetrækken fra arbejdsstyrken vil påvirke udviklingen, om end knap så markant. For alle gælder dog, at overskuddet af til rådighed værende radiografer vil vokse i det kommende tiår. Afdæmpende faktorer kan dog være udbredelsen af uddannelsen til beskrivende radiografer og anvendelsen af disse, en evt. fortsat vækst i antallet af skannere, at færre Oktober 2014 Side 5 af 6

6 vil søge optagelse på studiet og at flere kan vælge, eller blive tvunget til vælge, helt at forlade faget. Konklusion Konklusionen på fremskrivningerne er, at med de tiltag, der er kendt i dag, så ser det umiddelbart ud til, at der over en ganske lang tidshorisont, vil blive uddannet flere radiografer end sektoren kan absorbere, med en ledighed på ca. 270 til følge i Den nye radiografuddannelses struktur med tre specialer (der, udover den eksisterende radiografuddannelse har speciale i onkologi (strålebehandling) og nuklearmedicin) regulerer kurven lidt, da det vurderes, at der optages 8-10 af stråleterapi og nuklearmedicin. Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med fremskrivningen, og der må forventes også fremover at opstå nye behov, som der ikke er taget højde for i dag, udover den generelt stigende efterspørgsel. Nye behandlingsmuligheder, større tilgængelighed af skannere, nye teknologiske muligheder og politiske initiativer vil kunne medføre et ændret behov for tilførsel af både teknologi og personale. I forhold til tidligere fremskrivninger er ledigheden ultimo 2013 mindre end forventet, og ikke mindst forventes overskuddet af radiografer fremover at være væsentligt reduceret i forhold til de seneste fremskrivninger. Dette kan tilskrives flere modsat rettede tendenser, men primært er antallet af færdigt uddannede væsentligt mindre end forventet i specielt de seneste to fremskrivninger, da andelen, der gennemfører studiet er væsentligt mindre end tidligere forventet. Dette modsvares dog i nogen udtrækning, som en konsekvens af tilbagetrækningsreformen, af en lidt mindre tilbagetrækning end forventet. Samtidig forventes en fortsat større efterspørgsel efter radiografer, højere end forventet tidligere, så samlet set betyder det, at der forventes ca. 270 radiografer i overskud ultimo 2023 i forhold til forventet ca. 600 i fremskrivningen 2012 og 359 i Med denne nye fremskrivning, og ikke mindst den forventede restriktive offentlige budgetpolitik, må det dog forventes, at større ekspansive tiltag, også indenfor sundhedsvæsenet, vil være begrænsede, udover de, som allerede er kendt, så derfor forventes der fortsat at blive uddannet flere radiografer end behovet umiddelbart tilsiger, om end det dog er noget mindre end i de seneste fremskrivninger. Oktober 2014 Side 6 af 6