KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

Transkript

1 KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner, der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

3 Kræftstatistik baseret på Landspatientregistreret 2. halvår 2005* Kræftstatistikken I forbindelse med gennemførelsen af de nationale kræftplaner producerer Sundhedsstyrelsen løbende statistik til dokumentation af udviklingen på kræftområdet og bidrager herved til evaluering af handlingsplanernes gennemførelse. Denne produktion giver alle interesserede parter, herunder afdelingerne, der behandler patienterne, og som står for den løbende indberetning til Landspatientregisteret, en lettere mulighed for at få indblik i aktivitetsdata, som de foreligger centralt. Statistikken erstatter ikke tal fra Cancerregisteret. Cancerregisteret indsamler oplysninger om nydiagnosticerede kræftsygdomme i året, og den seneste publikation fra Cancerregisteret omhandler foreløbige tal for året Endvidere publiceres som noget nyt sygehusbaseret overlevelsesstatistik på Landspatientregisteret. Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret omhandler både ny diagnosticeret og tidligere diagnosticeret kræftsygdomme. Udtrækskriterier og opgørelsesdefinitioner Nærværende opgørelse omfatter behandlingen for kræftpatienter på alle offentlige, danske sygehuse i perioden 2. halvår halvår 2005*. Der er fra Landspatientregisteret trukket ud efter de diagnosekoder, som er anført i Oversigtstabel 1 herunder. Der er trukket ud efter aktionsdiagnosen, som er den diagnose, der er den væsentligste årsag til undersøgelser og behandlinger. Summerne Al kræft og I alt er ikke en summation af tallene i de enkelte rækker for kategorierne antal behandlede personer og antal opererede personer, idet den samme person kan have haft kontakt til sygehuse som følge af flere forskellige kræftsygdomme. Det er derfor ikke meningsfuldt at summe over de enkelte tidsperioder eller de enkelte kræftgrupper m.m. En person kan kun optræde én gang i summen, men samme person kan optræde flere gange i forskellige kategorier. Der er opgjort følgende: Udskrivninger, indlagte patienter: Antal udskrivninger af patienter fra en sygehusafdeling. Sengedage: Et døgn, hvor en patient har modtaget behandling. Antallet af sengedage for den enkelte patient beregnes ved at trække indlæggelsesdatoen fra udskrivningsdatoen. Hvis patienten er indlagt og uskrevet samme dag beregnes én sengedag. Ambulante besøg i perioden: Alle ambulante besøg i perioden er talt uanset om disse henhører til afsluttede eller uafsluttede ambulante kontakter. Behandlede personer: Antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med enten en udskrivning i perioden eller mindst ét ambulant besøg i perioden. Operationer: Alle operationer med en kode svarende til den gældende Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

4 udgave af operationsklassifikationen (SKS) og med en operationsdato i perioden. Opererede personer: Antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPRnummer, med en operationsdato i perioden. Oversigtstabel 1 Anvendte grupperinger og diagnoser Gruppe Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis) Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier (Carcinoma In Situ) Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst Diagnoser C00-C14 + C30-C32 C18-C20 C34 C43 C44 C50 C53 C54-C56 C61 C62 C64-C68 C77-C79 C81-C90 C91-C96 Øvrige C C D00-D09 D10-D36 D37-D48 Z031 Z08 Mere kræftstatistik findes på hjemmesiden Kræftstatistikken baseret på Landspatientregisteret er også offentliggjort på internetadressen Her kan der udtrækkes brugerdefinerede tabeller og landkort. På hjemmesiden findes mere detaljerede opgørelser for henholdsvis den samlede behandlingsaktivitet på de enkelte amters og Hovedstadens Sygehusfælleskabs sygehuse, samt opgørelser for den samlede behandlingsaktivitet fordelt efter patienternes bopælsamt, uanset om behandling har fundet sted på egne eller andre sygehuskommuners sygehuse. Der findes lignende detaljerede opgørelser på operationer. Antallet af personer i behandling for kræft steg 3,9 pct. i 2. halvår 2005 Fra 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005 steg antallet af personer i behandling for kræft fra til svarende til 3,9 pct., jf. Oversigtstabel 2. Ser man bort fra behandlingerne for Svære forstadier, Godartede svulster, Svulster af usikker og ukendt karakter, Observation pga. mistanke om ondartet svulst og Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst var 4,2 pct. flere personer i behandling for Al kræft i 2. halvår 2005 eller personer. 27,2 pct. af personerne i behandling for Al kræft var i behandling for brystkræft, mens 10,7 pct. var i behandling for Kræft i blærehalskirtel. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

5 Figur 1 Antal personer i behandling for kræft efter diagnosegruppe 1 og antal opererede personer 2. halvår 2003 til 2. halvår 2005* halvår halvår halvår halvår 2005* 2. halvår 2005* Behandlede personer Behandlede personer, (al kræft) Opererede personer Opererede personer (al kræft) 1 Diagnoser og grupperinger fremgår af oversigtstabel 1. 4,6 pct. flere personer med kræft blev opereret Flere udskrivninger og færre sengedage En større del af behandlingen af kræft blev foretaget ambulant Antallet af opererede personer, med en kræftrelateret diagnose steg fra 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005 med 4,6 pct. Antallet af opererede personer (Al kræft) voksende med 3,8 pct. Antallet af operationer (Al kræft) steg 6,9 pct. i samme periode, jf. Tabel 3. Antallet af udskrivninger steg med 0,8 pct. fra i 2. halvår 2004 til i 2. halvår 2005, mens antallet af sengedage faldt 1,9 pct. fra i 2. halvår 2004 til i 2. halvår 2005, jf. Tabel 1. I samme periode steg antallet af ambulante besøg fra til svarende til 4,9 pct., jf. Tabel 2. For ambulante besøg vedrørte stigningen fra 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005 især diagnosegrupperne: Kræft i bronkie og lunge, Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. Canalis analis og Kræft i blærehalskirtel. Udviklingen i ambulante besøg kan forklares af, at flere personer har været i behandling, og at en større del af kræftbehandlingen på sygehusene foretages ambulant. Antallet af ambulante besøg pr. person i behandling udvikler sig meget lidt fra det ene halvår til det næste jf. Oversigtstabel 2 og Figur 2. Både af hensyn til patienten og af økonomiske hensyn vil det som hovedregel være en fordel, at behandlingerne foretages ambulant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

6 Oversigtstabel 2 Behandlede personer og ambulante besøg pr. person i behandling Diagnoser 1 Behandlede personer Ambulante besøg pr. person i behandling 1. halvår * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2. halvår Kræft i hoved og hals ,8 5,8 5,8 6,0 Kræft i tyk- og endetarm, ekskl. canalis analis ,7 4,9 4,9 5,2 Kræft i bronkie og lunge ,0 5,2 5,4 5,8 Modermærkekræft i hud ,8 1,9 1,9 1,9 Anden kræft i hud ,1 3,1 3,1 3,1 Kræft i bryst ,0 4,2 4,0 4,0 Livmoderhalskræft ,7 3,9 3,8 3,5 Kræft i livmoder og æggestok ,4 3,7 3,8 3,9 Kræft i blærehalskirtel ,6 2,8 2,9 2,8 Kræft i testikel ,3 2,3 2,2 2,2 Kræft i urinveje ,7 2,8 2,9 2,9 Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser ,8 3,8 3,7 3,8 Kræft i lymfatisk væv ,3 4,4 4,4 4,4 Kræft i bloddannende væv ,0 4,2 4,1 4,1 Anden kræft ,8 3,7 3,7 3,8 Al kræft ,1 4,2 4,2 4,2 Svære forstadier, Carcinoma In Situ ,6 1,9 1,8 1,8 Godartede svulster ,4 1,4 1,4 1,4 Svulster af usikker og ukendt karakter ,4 3,3 3,3 3,2 Observation pga. mistanke om ondartet svulst ,5 1,5 1,6 1,6 Kontrolundersøgelse efter mistanke om ondartet svulst ,6 1,6 1,6 1,6 I alt ,1 3,2 3,2 3,2 1 Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1. 2 Totalerne Al kræft og I alt er ikke en summering af tallene i de enkelte diagnosegrupper, da en person kun optræder én gang i summen, men den samme person kan optræde i flere forskellige diagnosegrupper. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

7 Figur 2 Indeks for ambulante besøg, behandlede personer og ambulante besøg pr. behandlet person (1. halvår 2002=100) halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Behandlede personer Ambulante besøg Ambulante besøg pr. behandlet En person i behandling havde gennemsnitligt 3,2 ambulante besøg i 2. halvår 2005, hvilket er det samme antal besøg som i 2. halvår 2004, når man ser på al aktivt vedrørende kræft. Ser man bort fra Svære forstadier, Godartede svulster og Svulster af usikker og ukendt karakter, Observation pga. mistanke om ondartet svulst og Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst var antallet af besøg pr. person i behandling ligeledes uændret 4,2 besøg i både 1. og 2. halvår 2005, jf. Oversigtstabel 2. Udviklingen i antal ambulante besøg pr. behandlet viser en svagt stigende tendens, når man ser på perioden fra 1. halvår 2002 til 2. halvår 2005, jf. Figur 2. Den gennemsnitlige liggetid faldt til 5,2 dage At en større andel af kræftbehandlingen forgår ambulant afspejles også i den gennemsnitlige liggetid, der faldt fra 5,4 dage i 2. halvår 2004 til 5,2 dage i 2. halvår 2005, jf. Oversigtstabel 3. Kun for diagnosegrupperne: Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst, Svære forstadier, Godartede svulster, Anden kræft i hud, Livmoderhalskræft og Anden kræft steg den gennemsnitlige liggetid. Samlet set blev den gennemsnitlige liggetid for Al kræft reduceret med 3,3 pct. fra 6,0 dage i 2. halvår 2004 til 5,8 dage i 2. halvår Hvor lang tid patienten skal være indlagt i forbindelse med kræftbehandlingen afhænger dog af, hvilken kræftdiagnose der stilles. Der er store forskelle på gennemsnitlige liggetid diagnoserne imellem. Flest dage på sygehus tilbringes i forbindelse med Kræft i tyktarm og endetarm (ekskl. canalis analis), hvor den gennemsnitlige liggetid i 2. halvår 2005 var 9,0 dage. Diagnoserne Svære forstadier (Carcinoma In situ), Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst og Kræft i testikel gav omvendt kun anledning til en gennemsnitlig liggetid på hhv. 2,8 og 3,1 dage og 3,1 dage. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

8 Figur 3 Sengedage og ambulante besøg for patienter med en kræftdiagnose på offentlige, danske sygehuse 1. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2005 Antal sengedage Antal ambulante besøg Oversigtstabel 3 Den gennemsnitlige liggetid 1 for kræftpatienter efter diagnoser * Ændring i pct. Diagnoser 2 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 2005* 1. halvår 2005* 2. halvår Kræft i hoved og hals 6,3 6,4 6,7 6,3 6,3-1,6 Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis 9,7 9,8 9,3 9,0-4,1-8,2 Kræft i bronkie og lunge 6,5 6,6 6,3 6,3-3,1-4,5 Modermærkekræft i hud 6,3 5,8 5,6 5,3-11,1-8,6 Anden kræft i hud 3,4 3,3 3,2 3,5-5,9 6,1 Kræft i bryst 4,8 4,6 4,5 4,2-6,3-8,7 Livmoderhalskræft 3,6 4,0 3,5 4,1-2,8 2,5 Kræft i livmoder og æggestok 4,8 4,7 4,7 4,3-2,1-8,5 Kræft i blærehalskirtel 5,7 5,6 5,2 5,0-8,8-10,7 Kræft i testikel 3,4 3,4 3,4 3,1 0,0-8,8 Kræft i urinveje 5,8 5,7 5,2 5,5-10,3-3,5 Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser 6,0 5,6 6,2 5,6 3,3 0,0 Kræft i lymfatisk væv 6,1 5,8 5,2 5,2-14,8-10,3 Kræft i bloddannende væv 6,3 5,4 5,3 4,9-15,9-9,3 Anden kræft 7,1 6,5 6,6 6,6-7,0 1,5 Al kræft 6,3 6,0 5,9 5,8-6,3-3,3 Svære forstadier, Cacinoma In Situ 3,0 2,5 3,1 2,8 3,3 12,0 Godartede svulster 3,3 3,2 3,3 3,3 0,0 3,1 Svulster af usikker og ukendt karakter 6,5 6,6 6,3 6,4-3,1-3,0 Observation pga. mistanke om ondartet svulst 4,2 4,0 4,0 4,0-4,8 0,0 Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst 2,4 2,0 2,5 3,1 4,2 55,0 I alt 5,6 5,4 5,3 5,2-5,4-3,7 1 Den gennemsnitlige liggetid er beregnet som antal sengedage i forhold til antal udskrivninger. 2 Diagnoser og grupperinger fremgår af oversigtstabel 1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

9 Stråle- og kemobehandling Oplysninger om stråle- og kemoterapibehandling indgår i Landspatient registeret fra 1. januar Registreringerne for 2001 må dog anses for værende ufuldstændige. Dertil kommer at registreringspraksis er ændret både pr. 1. januar 2002 og pr. 1. januar Oplysningerne om stråleog kemoterapi er behæftet med større usikkerhed end de øvrige registreringer som følge af den relativt kortere periode, de har været obligatoriske i Landspatientregisteret. Tabel 4.1 og 4.2 viser antal strålebehandlinger, samt antal personer, der har modtaget strålebehandling i perioden 2. halvår 2003 til 2. halvår 2005 opgjort, hvor patientens aktionsdiagnose er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Strålebehandlingerne er desuden opdelt efter sygehus. Fra 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005 viser den foreløbige opgørelse at antallet af eksterne strålebehandlinger stiger 1,4 pct., mens stigningen fra 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005 var på 5,3 pct. Antallet af behandlede personer stiger 0,2 pct. fra 2. halvår 2004 til 2. halvår Fra 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005 var stigningen på 2,1 pct. Simulering af Strålebehandling faldt en smule fra 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005, mens stigningen fra 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005 var på 4,1 pct. Simulering af strålebehandling har til formål at sikre, at strålerne i de efterfølgende eksterne strålebehandlinger rammer præcist og primært rammer det syge væv. Hovedparten af strålebehandlingerne foregår på seks sygehuse (Rigshospitalet, Kbh. Amts sygehus i Herlev, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus), jf. Tabel 4.1. og 4.2. Det fremgår endvidere af Tabel 4.1, at der er godt og vel én Simulering af strålebehandling pr. behandlede person. Store stigninger i antallet af kemobehandlinger Af Tabel 5.1 og Tabel 5.2 fremgår det, at hovedparten af medicinsk kræftbehandling udgøres af cytostatiske behandlinger. Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger og Cytostatiske behandlinger steg med hhv. 46,0 pct. og 5,7 pct. fra 2. halvår 2004 til 2. halvår Behandlinger med biologisk modificerende stoffer, som er en relativt ny behandlingsform, steg med 84,8 pct., mens Hormonel og antihomonel antineoplastisk behandling steg med 17,9 pct. For alle typer af kemoterapi stiger det antal af personer, der modtager behandling. For Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger og Behandlinger med biologisk modificerende stoffer er stigningen dog noget lavere end i antallet af behandlinger, hvilket tyder på at antallet af behandlinger pr. patient ligeledes er vokset. I 2. halvår 2005 blev 72,8 pct. af de cytostatiske behandlinger foretaget på de samme seks sygehuse, som forestod strålebehandlingerne, jf. Tabel 5.1. Samme billede tegner sig for den øvrige kemoterapi, jf. Tabel 5.1 og Tabel 5.2. Men flere sygehuse som fx Storstrømmens Sygehus og Roskilde Amts Sygehus i Roskilde og Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen udførte et stort antal af disse behandlinger. Flere steder er udviklingen i den medicinske kræftbehandling fordelt efter sygehus dog påvirket af lokale organisatoriske ændringer, sammenlægninger og hjemtagning af behandlingen til eget sygehus. Henvendelse Næste offentliggørelse Fuldmægtig Iben Vitved Bruhn, tlf , ivb@sst.dk Specialkonsulent Jakob Lynge-Sandegaard, tlf , jls@sst.dk Afdelingslæge Klaus Brasso, tlf , klb@sst.dk Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret 1. halvår 2006 (foreløbige tal) forventes offentliggjort i december 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

10 Tabel 1 Diagnoser 1 Udskrivninger og sengedage for indlagte patienter, ved offentlige, danske sygehuse 2. halvår halvår 2005* Udskrivninger, Sengedage for indlagte patienter indlagte patienter * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Diagnoser og grupperinger fremgår af oversigtstabel 1 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

11 Tabel 2 Ambulante besøg og antal behandlede personer, ved offentlige, danske sygehuse 2. halvår halvår 2005* Diagnoser 1 Ambulante besøg Antal behandlede personer * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1 2 Totalerne Al kræft og I alt er ikke en summering af tallene i de enkelte diagnosegrupper, da en person kun optræder én gang i summen, En den samme person kan optræde i flere forskellige diagnosegrupper Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

12 Tabel 3: Antal opererede personer og antal operationer, ved offentlige, danske sygehuse 2. halvår halvår 2005* Diagnoser 1 Antal opererede personer 2 Antal operationer * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Kræft i hoved og hals Kræft i tyktarm og endetarm, ekskl. canalis analis Kræft i bronkie og lunge Modermærkekræft i hud Anden kræft i hud Kræft i bryst Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i blærehalskirtel Kræft i testikel Kræft i urinveje Uspec. kræft i lymfeknude og metastaser Kræft i lymfatisk væv Kræft i bloddannende væv Anden kræft Al kræft Svære forstadier, Carcinoma In Situ Godartede svulster Svulster af usikker og ukendt karakter Observation pga. mistanke om ondartet svulst Kontrolundersøgelse efter behandling af ondartet svulst I alt Diagnoser og grupperinger fremgår af Oversigtstabel 1 2 Totalerne Al kræft og I alt er ikke en summering af tallene i de enkelte diagnosegrupper, da en person kun optræder én gang i summen, En den samme person kan optræde i flere forskellige diagnosegrupper Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

13 Tabel 4.1 Simulering og ekstern strålebehandling 1 ved offentlige, danske sygehuse 2. halvår halvår 2005* Simulering af Ekstern strålebehandling (BWGC) strålebehandling (BWGA) * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Antal behandlinger Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Herlev Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Vejle Sygehus Århus KH Skejby Sygehus Aalborg Sygehus Hele landet Antal personer Behandlinger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Det betyder, at hvis patienten har en af de anførte diagnoser som bidiagnose, er behandlingen ikke medtaget. Tabel 4.2 Brachyterapi og Isotopterapi 1 ved offentlige, danske sygehuse 2. halvår halvår 2005* Brachyterapi Isotopterapi (BWGC) (BWGG) * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Antal behandlinger Rigshospitalet Kbh. Amts Sygehus i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Sygehus Århus Amtssygehus Aalborg Sygehus Hele landet Antal Personer Behandlinger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. Det betyder, at hvis patienten har en af de anførte diagnoser som bidiagnose, er behandlingen ikke medtaget. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

14 Tabel 5.1 Kemoterapi 1, behandlinger med antistoffer og immunmodulerende behandlinger og cytostatiske behandlinger, 2. halvår halvår 2005* Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Cytostatiske behandlinger (BWHA) * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Antal behandlinger Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Gentofte Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Storstrømmens Sygehus Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Sydvestjysk Sygehus Horsens Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Silkeborg Centralsygehus Århus KH Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Odder Sygehus Skejby Sygehus Sygehus Viborg Aalborg Sygehus Hele landet Antal personer Kemoterapibehandliger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden 2. halvår halvår 2005*. For 2. halvår 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj

15 Tabel 5.2 Kemoterapi 1 med biologisk modificerede stoffer og hormonel og antihormonel, antineoplastisk behandling, 2. halvår halvår 2005* Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) * * halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Antal behandlinger Rigshospitalet Frederiksberg Hospital Kbh. Amts Sygehus i Glostrup Kbh. Amts Sygehus i Herlev Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen Roskilde Amts Sygehus, Roskilde Roskilde Amts Sygehus, Køge Sygehus Vestsjælland Storstrømmens Sygehus Bornholms Centralsygehus Odense Universitetshospital Sygehus Fyn Sønderborg Sygehus Haderslev Sygehus Sydvestjysk Sygehus Vejle Sygehus Holstebro Sygehus Herning Sygehus Tarm Sygehus Århus KH Århus Amtssygehus Randers Centralsygehus Grenaa Sygehus Skejby Sygehus Sygehus Viborg Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Hobro-Terndrup Sygehus Hele landet Antal personer Kemoterapibehandliger, hvor aktionsdiagnosen er en af de i Oversigtstabel 1 anførte diagnoser. 2 Storstrømmens sygehus er af præsentationsmæssige årsager anvendt for hele perioden 2. halvår halvår 2005*. For 2. halvår 2003 omfatter tallene næsten udelukkende behandlinger udført på Næstved Centralsygehus. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 10. Nr. 9, maj