Forslag. Masterplan for Kalundborg midtby. Retningslinjer for et samarbejdsprojekt

Transkript

1 Forslag Masterplan for Kalundborg midtby Retningslinjer for et samarbejdsprojekt December 2004

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning Masterplanen er et samarbejdsprojekt Masterplanens indhold Masterplanens overordnede indsatsområder Højbyen Tværgaderne Gågaderne Vænget Byhavnen Butikscentret og Stationsområdet Grønne og blå strukturer Trafikken Luftfotos på forside: Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune

3 Indledning 3 Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en Masterplan for midtbyen. Masterplanen skal være en overordnet og langsigtet plan, der beskriver mulighederne for den fremtidige udvikling i midtbyen og midtbyens forskellige delområder. Masterplanen skal beskrive kvaliteter i midtbyen det kan være kvaliteter, der ønskes fastholdt, eller kvaliteter, der ønskes skabt. Masterplanen skal være hele Kalundborgs plan. En plan, som byens forskellige aktører borgere, foreninger, institutioner og virksomheder skal kunne samles om og samarbejde om at realisere. Byrådet har derfor ønsket at inddrage mange andre aktører for at høre deres synspunkter med hensyn til muligheder og behov i forhold til Masterplanens indhold. Arbejdet med Masterplanen har derfor været tilrettelagt omkring inddragelsen af mange aktører, der kender byen, men har forskellig baggrund og interesser. Der er afholdt interviews, hvor ca. 100 personer er inviteret til at bidrage med meninger og input. Der er afholdt en temadag for unge med deltagelse af ca. 30 folkeskoleelever. Det har dertil været muligt at indsende ideer og forslag til kommunen. Arbejdsforløbet omkring Masterplanen Byrådet har bedt NIRAS Konsulenterne om at forestå udarbejdelsen af Masterplanen. Undervejs er Byrådet jævnligt orienteret om arbejdets fremgang i forbindelse med Byrådets møder. På baggrund af interviews, gennemgang af foreliggende materiale samt registrering og analyse af de nuværende forhold i midtbyen blev det første udkast til Masterplanen udarbejdet. Dette udkast blev præsenteret på et borgermøde d. 9. november Derefter har konsulenterne bearbejdet første udkast til det forslag, der beskrives i dette hæfte. Her fremsættes forslag til det fremtidige kvalitetsniveau i Kalundborg midtby og forslag til indsatsområder. Masterplanforslaget bliver forelagt Byrådet, og med Byrådets godkendelse kan selve realiseringsarbejdet gå i gang med yderligere planlægning, projektering og i fortsat samarbejde med byens øvrige aktører. Arbejdsforløbet i forbindelse med Masterplanen illustreres som vist til venstre. God læselyst!

4 4 Masterplanen er et samarbejdsprojekt Udviklingstendenser Konkurrencen mellem byerne i Danmark bliver større og større. Der er en udskilningsproces i gang mellem de danske byer, og tendensen er, at de stærke byer bliver endnu større og stærkere. Dertil kommer, at kommuner og amter snart bliver færre og større end i dag. Også i Kalundborg kan denne udvikling mærkes. Hvor Kalundborg for få år siden var Sjællands port mod vest, vender byen i dag i stigende grad mod øst som en vigtig by på Vestsjælland. Dertil kommer, at bosæt-ningsområdet i forhold til hovedstaden hele tiden udvides og efterhånden nærmer sig Kalundborgegnen. Kalundborg konkurrerer med byer af lignende størrelse, og det er af afgørende betydning at kunne tilbyde det rigtige og det særlige, der kan fastholde og tiltrække borgere. Der har Kalundborg en vigtig attraktion i det enestående, historiske bymiljø. I Kalundborg findes flere store firmaer med mange pendlere, der udgør et stort bosætningspotentiale. En indsats for at værne om og øge kvaliteten i bymiljøet kan være et led i at styrke Kalundborgs attraktionsværdi og konkurrenceevne. Masterplanen skal være en fælles plan At planlægge er at vælge, og at vælge er at gøre forskel. Når Byrådet træffer en beslutning, gøres der forskel, og noget bliver valgt frem for eller på bekostning af noget andet. Kvaliteten af en plan kan måles på de valg, der foretages på baggrund af planen. I Kalundborg findes der en række planer og projekter, der kendetegnes ved at være af en god kvalitet, mens realiseringen i flere tilfælde er mangelfuld. Masterplanen er derfor kun interessant og en god plan, hvis den bliver realiseret. Kalundborg kendetegnes også ved, at der i byen findes mange foreninger og interessegrupper, der hver især arbejder for egne projekter. Umiddelbart kan uenigheden forekomme stor men der er i høj grad enighed om det overordnede. Det er vigtigt, at Masterplanens indhold er det rigtige, og at der sættes fokus på det, der er enighed om. Dette for at sikre grundlaget for et fælles fodslag, hvor byens forskellige aktører kan indgå i et samarbejde for at styrke Kalundborg at fokusere på muligheder og ikke hindringer og gøre en fælles indsats for det, der er godt for Kalundborg. Inddragelsen af de mange aktører har vist, at der er basis for dialog, samarbejde og samarbejdsprojekter, hvor aktørerne i fællesskab og hver for sig tager et ansvar. Blandt de ca. 100 personer, der er inviteret til møder om Masterplanens indhold, er: beboere brugere repræsentanter for sport repræsentanter for kultur embedsmænd og -kvinder arkitekter planlæggere debattører repræsentanter fra kirke repræsentanter fra museum repræsentanter for turisme erhvervsfolk DSB havnen investorer ejere af bygninger entreprenører repræsentanter fra forskellige foreninger repræsentanter fra handelslivet 10. klasse elever Samarbejde om realisering af Masterplanen Realiseringen af Masterplanen skal ske i et samarbejde mellem kommune og forskellige parter, der vælger at være enige. Som afsæt skal der være enighed om, at projektet vil gavne Kalundborg. Dette kræver dialog, nye partnerskaber og samarbejdsformer, som måske ikke er prøvet før. Mellem det offentlige og private, mellem by og havn, mellem foreninger og kommune osv. Masterplanen realiseres i et samarbejde mellem forskellige aktører

5 Masterplanens indhold 5 Masterplanens forskellige lag Masterplanen er en slags paraply for forskellige områder i midtbyen. Der er forskellige lag i planen: Den er en overordnet plan for hele midtbyen; den indeholder områdeplaner for de enkelte delområder; og herunder beskrives projekter inden for hvert delområde. Den videre planlægning, projektering og realisering af Masterplanen vil tage mange år, og det skal den overordnede plan kunne holde til. Dels er der store omkostninger forbundet med realiseringen, og dels skal tidspunktet være rigtigt, når projekter gennemføres. Masterplanen beskriver en lang rejse, der starter med det første skridt. Masterplanen er en samlet og sammensat plan Masterplanen skal realiseres skridt for skridt Masterplanens delområder De første skridt Det er oplagt, at de første skridt til realisering af Masterplanen er projekter, der hurtigt giver et synligt resultat og bygger på en bred tilslutning: Etablering af en ny forbindelse mellem Højbyen og Kordilgade Vænget Torvet Forlængelse af Jernbanevej / Etablering af parkeringszone Byhavnen Masterplanens opbygning I dette hæfte beskrives de overordnede indsatsområder først og derefter de enkelte delområder. I oplægget til Masterplanen blev seks områder udpeget, som Masterplanen skulle tage udgangspunkt i: Den historiske By, Grønne områder, Gågaden, Byhavnen, Stationsområdet og Butikscentret. Undervejs er disse delområder justeret til: Højbyen Tværgaderne Gågaderne Butikscentret Stationsområdet Vænget Byhavnen Dertil kommer de grønne og blå strukturer og trafikken, der som tværgående temaer også indgår i Masterplanen. Nogle delområder er geografisk afgrænset, mens andre er defineret ud fra anvendelse. Delområderne overlapper hinanden, og grænserne imellem dem er ikke skarpe. Inddelingen vises på kortet på næste side. Input til Masterplanarbejdet I forbindelse med inddragelse af aktører er der udarbejdet referater af de afholdte møder. Herudover har det været muligt at indsende kommentarer, ideer og input til kommunen. Dette materiale ligger på kommunens hjemmeside og kan ses her:

6 6 Masterplanens indhold Ovenfor: opdeling i delområder, hvor grænserne ikke er skarpe, men overlapper hinanden Nedenfor: luftfoto med et kig over midtbyen fra vest. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune

7 Masterplanens overordnede indsatsområder 7 Én midtby mange bykerner Kalundborg er en historisk opdelt by, hvor to selvstændige bykerner udviklede sig side om side og til sidst voksede sammen. Dette kendetegner stadig midtbyen. Der findes mange centerdannelser eller bykerner i forskellige delområder, men det fælles omdrejningspunkt i midtbyen mangler. Det er derfor et overordnet indsatsområde, at midtbyen skal hænge bedre sammen. De forskellige delområder har forskellig identitet og kvalitet. Det er derfor et overordnet indsatsområde, at kvaliteten skal øges. Dette gælder for alle elementer i byen, herunder bebyggelse og trafik, men ikke mindst for det liv, der udfolder sig og er det bærende fundament i enhver by. Vision og målsætning for Masterplanen På baggrund af registrering, analyse, samtaler med aktører og borgermødet er der defineret følgende vision og målsætning for Masterplanen: Højbyen skal fortsat være en enestående byoplevelse, Kalundborgs vuggegave og kulturarv Højbyen og den øvrige by skal hænge bedre sammen Kalundborg er byen ved vandet, og det skal komme til udtryk Kvaliteten i Kalundborg skal være høj, både i bebyggelse og byrum Der skal ske en koncentration af detailhandelen i midtbyen, både specialforretninger og dagligvarebutikker Nogle særlige trafikale problemer skal løses Dette er udgangspunktet for Masterplanens indhold. Særlig indsats De overordnede indsatsområder fremgår af kortet på næste side. Et ikon som det til venstre betyder, at der ifølge Masterplanen skal ske noget særligt. Nogle steder kan der ske noget på kort sigt, andre steder har indsatsen et længere tidsperspektiv. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke altid kender det konkrete indhold af dette særlige, der skal ske, men vi ved, at det er det rigtige sted. Dette skyldes, at Masterplanen ikke beskriver færdige projekter, men spilleregler for, hvad der kan ske. Masterplanens ikon for en særlig indsats Generelt skal der ydes en indsats, hvor der stilles krav. Der skal stilles krav til projekter, og der skal stilles krav til aktører, med afsæt i stoltheden af byen. Masterplanen for de enkelte delområder I det følgende gennemgås Masterplanen for de enkelte delområder under hovedoverskrifterne historik, karakteristik og masterplanens indhold. Det samlede indhold i Masterplanen vises på næste side.

8 8 Masterplanens overordnede indsatsområder Ovenfor: særlige indsatsområder Nedenfor: Masterplanens samlede indhold. Indholdet gennemgås for hvert delområde i de følgende afsnit

9 Højbyen Historik og karakter 9 Historik Ifølge Saxo blev Kalundborg grundlagt af Esbern Snare omkring 1170 som en af rigets købstæder. To borge blev opført på et kystnært højdedrag i forbindelse med den generelle befæstning af riget. Delområdet Højbyen Højbyen, som den blev kaldt, er anlagt i én proces, bestående af et byanlæg med to borge og en kirke. Adelgade var hovedgade mellem de to borge, og syd for Adelgade blev kirken placeret på byens højeste punkt. Præstegade og Munkesøgade var baggader til Adelgadebebyggelsen. Højbyens planprincip illustreres til venstre. I 1300-tallet blev byen befæstet med en egentlig bymur, og en voldgrav blev etableret omkring samme tid. Volden kan i dag spores i Bag Slotsgravens og Lundevejs gadeforløb, og ved Højbyens vestlige afgrænsning. Højbyens planprincip fra byens grundlæggelse, der stadig er bevaret. Kirken er opført ved hovedgaden, Adelgade, på det højeste punkt i mellem de to borge. De stiplede linjer angiver baggaderne : Præstegade og Munkesøgade. Fra 1485 og frem aftog Kalundborgs forsvarsmæssige betydning, og forsvarsværkerne blev gradvist fjernet. Efter fredsslutningen med svenskerne i 1660 blev også slottet fjernet og voldgraven opfyldt. Slottets plads blev udlagt til et vænge, Slotsvænget, som blev anvendt til landbrug. Højbyen og Kordel voksede sammen omkring 1660, og herefter udviklede Højbyen sig langsomt til at være et administrativt og åndeligt centrum med beboelse. Omkring midten af 1800-tallet blev den vestlige side af Slotsvænget inddraget til et nyt torv. På torvets østlige side opførte man det nye rådhus, og Slotsgade blev anlagt som gadegennembrud ned til Strandstræde. Resten af Slotsvænget blev bebygget omkring Karakteristik Højbyen er den ene af Kalundborgs to oprindelige bydele / kerner. Den femtårnede Vor Frue Kirke er opført i slutningen af 1100-tallet som det centrale omdrejningspunkt og samlende element i Højbyen. Også set udefra er den byens vartegn. Foran kirken ligger middelalderbyens plads, en trekantet rumdannelse, omkranset af lav bebyggelse med et stramt geometrisk haveanlæg, der fylder arealet. Højbyen opleves stadig som et administrativt og åndeligt centrum og har et højtideligt og stille præg. Bebyggelsen har et middelalderligt præg. Husene ligger ude i gadelinien og er opført i 1-2 etager med udnyttet tagetage, og både bebyggelse og rumdannelse er veldefineret i de tre gadeforløb og Torvet. Ved Torvet ligger det gamle rådhus og flere fine bygninger. Den røde skole bryder i volumen ligesom Kalundborghallen, der er opført i én etage med fladt tag. Torvet domineres af trafik, parkerede biler, asfalterede kørebaner, og statuen af Esbern Snare foran det gamle rådhus ligger isoleret og uden sammenhæng med resten af Torvet. I de små gader holder mange personbiler parkeret i forbindelse med boligerne her.

10 10 Højbyen Historik og karakter Afgrænsningen af Højbyen er tydelig både mod nord og vest, hvor voldgraven og forsvarsanlægget stadig anes. Mod syd er der stor terrænforskel mellem Højbyen og Bag Slotsgraven, så kirken er højt hævet op over den omgivende by. Udsigten over vandet til Gisseløre og den sydlige del af havnen fra udsigtsstedet ved Præstegade er fornem. I Præstegade Rester af bymur og voldgrav kan også aflæses i gadestrukturen, f.eks. i den gamle indfaldsvej, forløbet Bag Slotsgraven og Lundevej. Nord for Højbyen ligger større grønne områder: Klosterparken og området omkring den udtørrede sø, Munkesø. I de gamle haver og flere steder i det offentlige rum er der høj beplantning, der giver Højbyen et grønt præg. Den firkantede rundkørsel er en fysisk barriere, der adskiller Højbyen fra Lindegade / Kordilgade, så sammenhængen med den øvrige by er svag. Kalundborgs Rådhus ligger her, i en af Kålund Klosters bygninger, opført i I Adelgade, kig over det trekantede rum foran kirken. Den lave bebyggelse understreger Vor Frue Kirkes betydning Kig fra den vestlige grænse hen over borgruinen, til bebyggelse ved Munkesøgade og til kirken Kig fra Adelgade, med pakerede biler, til det gamle rådhus Kig fra Torvet til Kålund Kloster. Også her er der mange biler Den firkantede rundkørsel, en parkeringsplads med kørebaner til alle sider. Den forbedrede forbindelse mellem Højbyen og Kordilgade etableres her.

11 Højbyen Historik og karakter 11 Kig fra udsigtspladsen ved Præstegade ad Hærvigsgade og ud over vandet. Der må gerne blive flere kig til vandet, der forstærker oplevelsen Ved Turistkontoret, kig ind til Torvet. Den forbedrede sammenhæng mellem Højbyen og Kordilgade kommer til at inddrage dette område Kig til Højbyen fra J. Hagemann-Petersens Allé. Også her opleves afgrænsningen af Højbyen tydeligt, og området har en grøn karakter Højbyen set fra luften, med Vor Frue Kirke som det centrale punkt, der rejser sig op over den omgivende by. Ved siden af kirken det stramt geometriske anlæg. Området omkring museet og mod Bag Slotsgraven har en grøn karakter. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune I Præstegade. Et charmerende og middelalderligt bymiljø med et slynget gadeforløb og et tæt gaderum, hvor lave huse står helt ude ved gaden

12 12 Højbyen Masterplanens indhold Nye funktioner Samtidig med at Højbyen skal bevares som kulturhistorisk miljø, skal der også være mere liv i Højbyen. Mere liv kræver øget aktivitet og nye funktioner, så bevaringsinteressen og moderne behov skal tilgodeses på én gang. Højbyen og Torvet skal bruges mere af byens borgere og være det første sted, gæster søger hen til. Bearbejdning af Torvet Torvet bearbejdes, så det bliver et rum for optræden, ophold og aktivitet. Parkering indskrænkes, og der placeres en scene midt på Torvet, der understøtter aksen fra Adelgade til det gamle rådhus. Torvet og scenen bruges som byens mødested, til byfest, teater, koncerter og leg. Måske er scenen overdækket og en slags bykunst. Omkring sceneanlægget etableres beplantning, evt. som opstammede lindetræer. Torvet bliver centrum. Det er her, der bygges tæt, og her, bylivet udfolder sig. Man skal passe på stedet, men turde bruge det. Torvet skal bearbejdes og blive det fineste samlingssted i byen Omkring Torvet kan bygningerne indrettes til administration, specialbutikker, gallerier, restauration mv., og det kulturelle må gerne styrkes, f.eks. gennem Kalundborghallen, museet og et teater. Boligfunktionen skal fastholdes. Bevaring af Højbyen Hele den historiske kulisse skal bevares og udnyttes: Byrum, bebyggelse, landskab og karakter. Kvaliteterne skal retableres, fastholdes, styrkes eller videreføres. Dette gælder også for inventar i byrummet såsom gadebelysning, bænke og affaldsstativer. Belægning som asfalt skal fjernes og erstattes af belægning, der passer til det historiske bymiljø, f.eks. brostensbelægning. Den vestlige del Museet og ruinen udgør midtbyens vestligste pol og er vigtige i den sammenhæng. Museet skal have mulighed for endnu mere udadvendt aktivitet, ruinen kan synliggøres, resterne af bymuren og vand i voldgraven kan retableres. Broen for enden af Adelgade kan erstattes med en ny bro, der passer bedre til det historiske bymiljø. Ved forbedret skiltning kan opholds- og oplevelsesmuligheder synliggøres og udnyttes i højere grad end nu. Folen På Højbyens østlige grænse ved Volden ligger Folen, og dette vartegn genskabes eller markeres. Det kan være på Folens fundament eller som en moderne bygning og/eller skulptur i umiddelbar nærhed til Folen, f.eks. på den anden side af Volden. Dette moderne vartegn vil markere Højbyen udadtil og kan have en trækplasterfunktion. Voldens forløb ændres og området omkring Folen og den øvrige borgruin bearbejdes Det grønne præg og udsigtsstederne Det grønne præg i Højbyen skal fastholdes. Det gælder beplantning i haverne, de grønne områder i udkanten af Højbyen og haveanlægget foran kirken. Der skal værnes om udsigtsstederne, hvorfra der er kig til vandet, og der må gerne skabes flere.

13 Højbyen Masterplanens indhold 13 Formidling af historien Ensartet skiltning i godt design bruges til at synliggøre udsigtssteder og stiforbindelser og til at fortælle historien om huse og steder i Højbyen. Sammenhængen mellem Højbyen og Kordilgade forbedres her Masterplanen for Højbyen Parkering Der skal fortsat sikres parkering til busser i forbindelse med kirken og museet, ligesom beboerne skal sikres parkeringsmuligheder så tæt på deres bolig som muligt. Sammenhængen med den øvrige by For at forbedre sammenhængen med den øvrige by skabes en ny forbindelse til Kordilgade over området ved Kålund Kloster. Den firkantede rundkørsel nedlægges, og Klosterparkvejkrydset omdannes til et T-kryds, evt. med lysregulering. Derved frigøres et areal, hvor ny bebyggelse kan medvirke til at definere et nyt byrum Kålund Kloster Plads og samtidig forbindelsen mellem Højbyen og Kordilgade. På pladsen skal der være muligheder for ophold og leg, vand og grønt islæt. Nybyggeri skal tilgodese Kålund Kloster og kan indeholde offentlige eller kulturelle funktioner, der giver liv inde og ude. Voldens vejføring ændres, og nord for vejen skabes mulighed for 2½ etages nybyggeri, der fuldender karréen her.

14 14 Tværgaderne Historik og karakteristik Historik I middelalderens Kalundborg skete al ankomst til byen igennem den vestlige port. Derfor skulle tilrejsende med varer fra havnen bevæge sig hele vejen langs den sydlige del af voldgraven. Derved kunne man samtidig se folk an fra byen. Ankomsten skete ad Bag Slotsgraven og det, der i dag er Lundevej. Denne strækning langs voldgraven var i perioden før 1660 bebygget på sydsiden med boder og strandgårde. I løbet af og 1700-tallet blev denne bebyggelse langsomt erstattet af egentlig bebyggelse, ofte i form af små lejeboliger. Delområdet Tværgaderne Efter 1660 blev voldgraven fjernet ved en opfyldning. Herved opstod nye arealer på Bag Slotsgravens nordlige side. Disse arealer blev dog først bebygget i løbet af 1800-tallet. Karakteristik Tværgaderne er de gader, der i nord-syd gående retning strækker sig fra kysten og op til Højbyen / Kordilgade. En del af midtbyens østlige tværgader indgår i andre delområder. Syd for Højbyen er gaderne typisk smalle beboelsesgader, hvor den ældre bebyggelse er af beskeden karakter og består af små enheder, der er placeret helt ude i gadelinien i 1-2 etager. Gaderne har en intim og tæt karakter, og der er stille grundet den begrænsede biltrafik. Dette er samtidig en kvalitet for oplevelsen og stemningen i det visse steder middelalderlige miljø. Strandstræde er visuelt lukket mod vandet pga. den store silobygning. Højbyen udgør en skarp afgrænsning mod nord og hæver sig markant over bebyggelsen i Tværgaderne og forstærker oplevelsen af bymiljøet.

15 Tværgaderne Historik og karakteristik 15 I Skibbrogade. Omdannelse af Byhavnen vil smitte positivt af på gaden Jernbanegade mellem Bredgade og Jernbanevej er en del af delområdet Butikscentret I Strandstræde, kig ned til havnen, hvor siloen blokerer udsigten til vandet I Hærvigsgade, hvor oplevelsen af den højt beliggende Vor Frue Kirke er markant I Slotsvænget, kig mod Torvet Fra hjørnet af Skibbrogade og Bag Slotsgraven. Her mødes nyt og gammelt, de lave beboelseshuse og nyere etagebyggeri

16 16 Tværgaderne Masterplanens indhold Vigtige forbindelser Tværgaderne udgør vigtige forbindelser som gyder, smutveje og stier, der fastholdes. Forbindelserne mellem Højbyen, Kordilgade og vandet fastholdes og styrkes ved øget aktivitet i enderne, dvs. at mere liv i Højbyen og ved Byhavnen vil smitte af på Tværgaderne. Fastholdelse og bevaring Tværgaderne kan beskrives som den hemmelige by, hvilket er en del af områdets charme. Udfordringen er hovedsagelig at fastholde og bevare gadernes udtryk dvs. bebyggelse, miljø, karakter og stemning både i gaderum og bebyggelse. De mange fine kig mod by og vand skal fastholdes og retableres som i Strandstræde. Formidling af historien Ligesom i Højbyen kan Tværgadernes historie formidles ved diskret skiltning og i brochurer, f.eks. i brochurer, der både henvender sig til byens borgere og turister. Skibbrogade beskrives også i afsnittet om Gågaderne. Masterplanen for Tværgaderne

17 Gågaderne Historik og karakteristik 17 Historik Da Højbyen blev grundlagt, lå landsbyen Kordel allerede i området umiddelbart øst for Højbyen. Det vides ikke, hvornår Kordel opstod. Kordel bestod af en hovedgade, den nuværende Kordilgade, samt Møllestræde, Sct. Olaistræde, Skibbrogade og Pavestræde (nu Bredgade) som sekundære gader. Grundene ved Kordilgade har sandsynligvis strakt sig helt ned til kysten, der dengang lå betydeligt nærmere. Delområdet Gågaderne, hvor også Skibbrogade og Sct. Jørgensbjerg hører til Højbyen og Kordel udviklede sig samtidig i et tæt og gensidigt afhængighedsforhold. Blandt andet lå Højbyens havn egentlig i Kordel for enden af Skibbrogade. Mange af købmændene i Højbyen havde bygninger til oplagring i Kordel, og selv om den sidstnævnte ikke havde købstadsrettigheder, blomstrede handel og erhverv, sandsynligvis fordi Højbyen inden for murene blev for trang. Afhængighedsforholdet mellem Højbyen og Kordel kulminerede med sammensmeltningen til én by omkring Efter dette tidspunkt rykkede det egentlige handelsmæssige tyngdepunkt til Kordel. Allerede i slutningen af 1600-tallet var en række store købmandsgårde etableret i Kordel. Planprincip for Kordel, hvor landsbyens hovedgade, nu Kordilgade, løb parallelt med vandet. Grunde syd for denne strakte sig helt ned til kysten. Forbindelsen til Skibbroen er senere blevet til Skibbrogade. De sekundære gader findes stadig, og her er bebyggelse hovedsagelig boliger, ikke så høj som ved hovedgaden og har bevaret den oprindelige landsbykarakter Kordilgades status som byens prægtige handelsstrøg er fastholdt, og i 1945 blev det foreslået at gøre gaden til en egentlig gågade. Det er den i dag på strækningen fra Nygade til Lindegade. Karakteristik Opdelingen i to bykerner er stadig tydelig i midtbyen. Kordilgade er købstadsgaden, det kommercielle centrum og den aktive handelsgade. Bebyggelsen er høj, tæt og sammenhængende og med til at afgrænse det veldefinerede og charmerende gaderum, der strækker sig over ca. 400 m. Flere af husene er af høj arkitektonisk kvalitet, men lider under ombygning i stueetagen, hvor butiksfacaderne bryder med facaden ovenover i disponering, materialer og størrelse af vinduesåbninger. Enkelte nyere bygninger falder igennem i forhold til tidligere tiders høje kvalitet. Fra gaden er der mange kig gennem portåbninger ind til baggårde og baghuse, og flere udgør smutveje / forbindelser til Bredgade og parkeringsanlæg her. Fra Solskinspladsen i Kordilgade fører en trappe op til Møllebakken. På den anden side er gadegennembruddet til Vænget og Banegårdspladsen. Handelsgadefunktionen og gågaden stopper brat ved Skibbrogade / Lindegade. Gadeforløbet fortsætter i Lindegade og hen til den firkantede rundkørsel, mens Skibbrogade fører mod syd. Skibbrogade udgjorde tidligere den direkte forbindelse mellem by og havn, men i takt med at byen er vokset ud i vandet, er denne forbindelse sløret, og Skibbrogades funktion som en aktiv handelsgade er svækket. Gadeforløbet er skåret over

18 18 Gågaderne Historik og karakteristik ved Bredgades forlængelse mod Volden: Nord for Bredgade er Skibbrogade gågade, syd for er kørsel tilladt. I den østlige ende bliver Kordilgade til Sct. Jørgensbjerg, der fører ud af midtbyen. Her sker et markant skift i bebyggelse og bymiljø, og overgangen er tydelig. På Sct. Jørgensbjerg er der en blanding af handel, erhverv og boliger. Her er husene lavere og ligger spredt. Sct. Jørgensbjerg opleves som en vej i en forstad frem for som en midtbygade. Øverst: gågademiljø i Kordilgade med træer, skilte og parasoller Midterste række til venstre: hotellet, et af byens fine, ældre huse Midterste række til højre: Skibbrogade med en nyere, lukket facade og parkerede biler Nederste række til venstre: Bygning i Kordilgade, et af byens fine, ældre huse. Midtfor: portåbning med kig til gårdmiljø og fine baghuse Til højre: portåbning og enkle, diskrete markiser på facaden Kig ad Lindegade til Kordilgade. Sammenhængen mellem de to gadestykker skal forbedres og forlænges over til Højbyen, via Kålund Kloster Plads

19 Gågaderne Historik og karakteristik 19 I Skibbrogade, ved Bredgade, hvor gaden skæres over I Kordilgade. Til højre et eksempel på en bygning, hvor der er markant forskel på facadens stueetage og etagerne ovenover Kig ad Lindegade mod Kålund Kloster. Helle, cykelparkering, parkering og træer blokerer for en visuel forbindelse Øen i Kordilgade. Her skal ankomsten til midtbyen og Kordilgade markeres Solskinspladsen, med caféliv i Kordilgade og til højre det nye gavlmaleri. Fra Solskinspladsen er der forbindelser til Møllebakken og Byhavnen I Kordilgade. Skiltning, pullerter, blomstersøjler og salgsbod giver et noget rodet gadebillede Kordilgades gulv, der flere steder trænger til en renovering Kig ad Møllestræde, en af Kordels sekundære gader

20 20 Gågaderne Masterplanens indhold Byens førende handelsgade Sammen med Vænget skal Kordilgade være den førende handelsgade i Kalundborg. Kordilgade skal fortsat være et område, der adskiller sig fra andre områder i byen. Her skal der være kvalitet! I butikkerne, bebyggelsen og gaderummet. Kordilgade skal styrkes som et sammenhængende forløb, dvs. at sammenhængen med Lindegade og videre til Højbyen forbedres. Den styrkede forbindelse mellem by og vand i Vænget vil også påvirke Kordilgade. Der findes nyere byggeri ved gågaderne, der ikke lever op til tidligere tiders kvalitet. Her skal kvalitetsniveauet øges. Facade- og skiltevejledningen er et vigtigt redskab i arbejdet med den langsigtede udvikling af bebyggelsen. Blandingen af butikker og boliger giver liv uden for butikkernes åbningstid og skal fastholdes, så det fortsat bliver muligt at indrette boliger på 1. sal og opefter. Forbindelser Kordilgade og Højbyen forbindes over pladsen ved Kålund Kloster, og forbindelsen til vandet bliver styrket i Vænget. De mange forbindelser til Bredgade fastholdes, og flere kan etableres. Gårdrummene syd for Kordilgade byder på forskellige oplevelser og har en historisk fortælleværdi. Gårdrummene kan indrettes som små stræder og passager til restauration og handel. Skibbrogade Skibbrogade er svækket i forhold til tidligere tiders aktivitet. Men Masterplanens styrkede sammenhænge vil have betydning for Skibbrogade. Gaden har en god beliggenhed, og attraktionsværdien kan forventes at stige, så den får en fornyet betydning som en fredelig forbindelse mellem Byhavnen og Kordilgade / Højbyen. Her bliver der fortsat mulighed for at etablere butikker mv., hvilket kan tiltrække mindre specialbutikker og evt. restauration. Gaden kan evt. omdannes til en sivegade og skal gives samme belægning som Kordilgade. Møllebakken Fra Kordilgade er der flere kig ind til grønt nord for gaden. Solskinspladsen åbner op til Møllebakken, der er et kraftigt, grønt indslag i gadebilledet. På sigt bliver forbindelsen til Møllebakken og Byhavnen styrket, som en del af den nord-syd gående forbindelse (Vænget). Møllebakken udnyttes ikke optimalt, og en revitalisering kræver en ny anvendelse, der tiltrækker mennesker og giver liv. Der skabes mulighed for at opføre boligbyggeri i området omkring diskoteket. Denne bebyggelse skal falde ind i området og have karakter af punktmæssig bebyggelse i en park. Vand i Kordilgade Vandelementet kan indføres forskellige steder i Kordilgade. Vand er en oplevelse for øje, krop og hørelse og kan udnyttes på forskellige måder, f.eks. med bassiner, rislende vand, springvand, vandkunst, små vandfald eller spor. Solskinspladsen skal f.eks. markeres som det sted, hvor vandet kommer ned fra Møllebakken. Dette spor fører videre ad Vænget og helt ned til Byhavnen.

21 Gågaderne Masterplanens indhold 21 Markering af midtbyen Ved Øen markeres ankomsten til Kordilgade / midtbyen, f.eks. med vand. Detailhandelsstrategi Masterplanen har et mål om, at detailhandelen skal koncentreres i midtbyen. Derfor fastlægges en strategi for den fremtidige placering af detailhandel med en zonering i primære og sekundære handelsområder. Kordilgade og Vænget bliver primære handelsområder, hvor mindre udvalgsvare- og specialbutikker placeres, mens de større detailhandelsenheder placeres i Butikscentret. Kortet på side 33 viser dette. Det bliver også muligt at etablere butikker i Skibbrogade, på Sct. Jørgensbjerg og i Højbyen. Inventar Kvaliteten i belægning, belysning og øvrigt inventar skal øges. Dette medfører, at der skal stilles krav til butikkers og restaurationers møblement i forbindelse med udstilling, salg og servering. For meget inventar, blomstersøjler og beplantning kan sløre oplevelsen af handelsgaden og købstadsmiljøet. Til gengæld kan der som i dag arbejdes med at plante træer på en måde så de giver et grønt islæt og bymæssighed. I Lindegade Leg med vand Kig ad Sct. Olaigade fra Lindegade. Byggeriet til højre er nyt, men tilpasset det historiske miljø på en fin måde

22 22 Gågaderne Masterplanens indhold Masterplanen for Gågaderne

23 Vænget Historik og karakteristik 23 Historik Vænget blev etableret i slutningen af 1800-tallet på strækningen fra Pavestræde til havnen. Med åbningen af jernbanestrækningen fra Holbæk til Kalundborg i 1874 blev Vænget en af hovedankomsterne til byen. Delområdet Vænget, den nord-syd gående akse gennem midtbyen og forbindelsen mellem de fleste delområder. Delområdet omfatter det nuværende Vænget, men også dele af Byhavnen, Solskinspladsen og Møllebakken I 1945 blev det foreslået, at Vænget blev forlænget til Kordilgade. Dette gadegennembrud skete ved, at en af Kordilgades købmandsgårde, der strakte sig helt til det tidligere Pavestræde (Bredgade), blev fjernet. Gadegennembruddet blev etableret i tiden frem til Karakteristik Vænget er stadig en af hovedankomsterne til midtbyen og Kalundborg og har overtaget og udvidet den trafikale funktion, Skibbrogade havde tidligere. Vænget er et centralt knudepunkt for forskellige transportformer: bil, bus, tog og færger. Bebyggelse ved Vænget er fra 1900-tallet og frem. Den præges af større enheder og er noget uharmonisk. Dette underbygger oplevelsen af Vænget som et sammensat forløb. Som gaderum er Vænget domineret af kørende trafik. Havnen, Vænget og Møllebakken set fra luften. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune

24 24 Vænget Masterplanens indhold Vænget som den centrale forbindelse mellem by og vand Vænget forbinder forskellige delområder i midtbyen med hinanden. Her krydses trafikårerne, byen møder vandet og mange byfunktioner mødes. Vænget skal styrkes som en helt central nord-syd gående forbindelse både geografisk og aktivitetsmæssigt. Geografisk skal Vænget være åbningen og hængslet mellem de fleste af byens elementer: natur / det grønne, byliv / handel / transport / logistik og vand. Forløbet er: Møllebakken Kordilgade Vænget Bredgade Banegårdsplads Byhavnen. Aktivitetsmæssigt skal Vænget være en smeltedigel med butikker, boliger, service og trafik. Området skal, sammen med Kordilgade, være det stærkeste detailhandelsområde i Kalundborg. Bebyggelse ved Vænget skal være høj og tæt. Generelt skal der sættes ind med forskønnelse af bebyggelse og byrum, og der skal stilles krav om kvalitet. Ny plads på hjørnet af Vænget og Bredgade Parkeringspladsen på hjørnet af Bredgade og Vænget omdannes. De mindre bygninger fjernes, og der skabes mulighed for nybyggeri i 3 etager, der kan indrettes med butikker i stueetagen og boliger ovenpå. Nybyggeriet medvirker til at skabe et afgrænset byrum med mulighed for ophold, leg, grønt og vand. Alternativt kan pladsen afgrænses ved beplantning, og parkeringsarealet forskønnes og afskærmes. Forbindelsen til Kordilgade og Byhavnen markeres med en trærække og vand. Når belægning i Kordilgade udskiftes, skal det også omfatte denne strækning. I Vænget skal vand integreres hele vejen fra Byhavnen til Møllebakken Stationen og Banegårdspladsen Stationen ligger ved Vænget, og færgerne lægger til ved Vænget, så de kollektive trafikformer ligger tæt på hinanden og det er en kvalitet, der fortsat skal bidrage med liv i området. Stationens flytning mod øst skaber mulighed for ny karrébebyggelse med en meget attraktiv placering. Denne bebyggelse kan opføres i 6 etager og skal indeholde udadvendte funktioner, f.eks. offentlige eller kulturelle funktioner, der dækker behovene i en ny storkommune. Med ny bebyggelse defineres Banegårdspladsen på ny, så den bliver en moderne plads med bebyggelse på tre sider, og på den fjerde Byhavnen. Byhavnen og pladsen skal udformes i sammenhæng, hvilket bl.a. omfatter opholdsmuligheder, belægning, beplantning og en kanal, der strækker sig fra havnen og op i Vænget. Trafikdæmpning Et fremtidigt vejprofil kan være forskønnende ved at indeholde beplantning og en belægning, der også medvirker til en regulering og dæmpning af trafikken. Dette vil give øget trafiksikkerhed som konsekvens af lavere hastighed. For at dæmpe trafikken i området arbejdes med en afbrydelse af forbindelsen mellem Vestre Havnevej og Østre Havnevej ved Banegårdspladsen. Trafik i forbindelse med færger og til stationen føres ind til bymidten ad Østre Havnevej, mens trafik væk fra området føres ud ad Jernbanevej og dennes forlængelse.

25 Vænget Masterplanens indhold 25 Pladsen på hjørnet af Vænget og Bredgade skal bearbejdes. Gaderummet strammes op og afgrænses med et byggeri i 3 etager på hjørnet. Dette byggeri forskønner og afgrænser gaderummet. I forbindelse hermed skabes et nyt byrum. Parkering begrænses eller nedlægges Kig fra Kordilgade ad Vænget. Denne forbindelse skal styrkes som en del af den nord-syd gående forbindelse ved ændret belægning, vand, nye fodgængerforbindelser, nybyggeri og nye funktioner ved forløbet Solskinspladsen markeres som det sted, hvorfra der er forbindelse til Møllebakken og Vænget / Byhavnen Banegårdspladsen mellem Vænget og Byhavnen. En flytning af stationen skaber nye muligheder for byggeri til offentlige eller kulturelle formål, butikker eller øvrige funktioner, der bidrager til bylivet. Pladsen udformes i sammenhæng med Byhavnen, f.eks. med en kanal. Forbindelsen mellem Østre Havnevej og Vestre Havnevej afbrydes

26 26 Vænget og Byhavnen Masterplanens indhold Masterplanens indhold for Vænget og Byhavnen

27 Byhavnen Historik og karakteristik 27 Historik Den egentlige årsag til Kalundborgs grundlæggelse var formentlig den naturlige havn, Hærvig. Navnet antyder, at det sandsynligvis var et opsamlingssted for flåden, før den drog i krig. Dette strategisk vigtige punkt skulle forsvares, hvorfor byen Kalundborg blev grundlagt. Delområdet Byhavnen Senere blev Skibbroen anlagt som havn, og nutidens havnearealer er et resultat af flere opfyldninger og udbygninger, så den oprindelige kystlinje, der menes at have løbet et sted mellem Slotsgraven og Vestre Havnevej og derefter noget tættere på Kordilgade, er forsvundet. Havnen er udvidet ad flere omgange, blandt andet i 1898 og Kalundborg Havn er stadig en af landets vigtigste havne som erhvervs- og transporthavn for varer, der skal transporteres fra Sjælland til Fyn og Jylland og omvendt. Havnen er også en vigtig havn for skibs- og færgetrafikken til Samsø. Der er færgeforbindelser mellem Kalundborg og Århus samt Kalundborg og Samsø. Den bynære og vestlige del af havnen fungerer i dag hovedsageligt som fiskeri- og færgehavn. Dele af fiskerihavnen benyttes også af lystsejlere, mens selve lystbådehavnen ligger på Gisseløre. Karakteristik Nærheden til vandet og de mange kig til vandet sætter sit præg på bybilledet og har en stor værdi for oplevelsen af byen. Den vestlige del af havnen adskilles fra byen af Vestre Havnevej, der er en markant barriere. Området er et travlt køre- og parkeringsareal, hvor ophold føles usikkert. Bebyggelsen på havnearealerne består af en høj silo, et ældre pakhus og dertil en række mindre bygninger af varierende kvalitet. Siloen dominerer bybilledet set fra vandet og konkurrerer med Vor Frue Kirke. Siloen skærmer af for bebyggelse ved Vestre Havnevej, hvor flere huse er af høj arkitektonisk kvalitet. Byhavnen set fra luften. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune

28 28 Byhavnen Historik og karakteristik Vestre Havnevej er en barriere mellem by og havn. Siloen dominerer billedet og skygger for bygninger og byens facade mod vandet. Her savnes kvalitet, tilgængelighed og opholdsmuligheder Opholdsmuligheder ved havnen, midt i et trafikeret område Til højre: et træskib ligger ved kaj. Arealet foran er domineret af asfalterede kørebaner med forskellig slags afstribning, vejskiltning og mindre byggeri, så området ikke opleves trygt at færdes i for fodgængere Nedenfor: set fra vest dominerer siloen også billedet. Det noget mindre pakhus og forskellige mindre bygninger falder i skyggen og forsvinder nærmest. Fiskerihavnen i forgrunden skal fastholdes, men med mulighed for at andre kan bruge havnen og lægge til her, f.eks. lystsejlere Baneterrænet og Byhavnen set fra luften. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune

29 Byhavnen Masterplanens indhold 29 En levende havn og en levende bydel Byhavnen skal være en levende og aktiv del af midtbyen og Kalundborg. Anvendelse skal være blandet: Fiskeri, lystbåde, grønt, ophold, banker, restauration, cafeer, boliger, offentlige faciliteter, udvalgsvare- og specialforretninger. Byhavnen skal fortsat fungere som en erhvervshavn, samtidig med at der skal åbnes op for byliv på de bynære havnearealer. Vandet er af stor værdi for byen, og byens ret til at møde havnen og vandet skal udnyttes i højere grad. Forbindelsen mellem havn og by forbedres i Vænget og ved Skibbrogade. En del af de bynære havnearealer på strækningen fra Vænget og mod vest omdannes til et nyt byområde. Forskellige skibe og både I forbindelse med renovering af bolværket kan den sydlige kajkant rettes ud og et mere retlinet areal skabes. Her kan færger, større træskibe, skonnerter, skoleskibe, sejlskibe og større yachts lægge til og evt. krydstogtsskibe. Dette vil kræve en ny, sydlig mole for havnen. Parallelt med fiskeri og lodsbåde skal lystbåde have mulighed for at lægge til i den vestlige del af havnen. Det vil tiltrække lystsejlere, at de kan lægge til et sted, der både er bynært og har spændende tilbud inden for rækkevidde. Ovenover: Havneparken på Islands Brygge i København, hvor byen har mødt vandet på ny. Her er der store rekreative byområder på langs af kajen og badeanlæg i havnebassinet Nedenfor: BOO1 i Malmø, hvor der er arbejdet med forskellige trappeanlæg ned til vandkanten og legemuligheder / kunst i kanalerne Arealets anvendelse Ved Byhavnen skal der etableres byparklignende faciliteter med opholdsmuligheder i læ, vand og træer. Den allerede eksisterende promenade fører fra Byhavnen langs Houget og videre ud til Gisseløre. Byhavnen bliver et rekreativt og grønt område. Det er vigtigt, at udformningen af Vænget og Byhavnen udføres, så områderne hænger sammen. Vand Ved Vænget og Skibbrogade skabes nye kanaler, der trækker vand op mod byen og markerer de to forbindelser. Der kan også etableres badeanlæg og forskellige former for adgang til vandet. Bebyggelse Siloen fjernes, når den ikke længere er er knyttet til skibstrafikken. Dermed træder byens gamle facade mod vandet frem. Den skal der værnes om. I forhold til ny bebyggelse skal der stilles store krav. Den kan ikke opføres i mere end 3 etager, være af høj kvalitet og tilgodese eksisterende bebyggelse, f.eks. må byens værdifulde facade mod vandet ikke afskærmes. Masterplanens indhold for Byhavnen og Vænget vises på kortet på side 26.

30 30 Butikscentret og Stationsområdet Historik og karakteristik Historik Vængerne syd for Kordel opstod langsomt ved kystlinjens forskydning mod syd. I slutningen af 1800-tallet blev en række nye veje anlagt på disse vænger. Denne udvidelse af byen var nødvendiggjort af industrialismen og det stigende befolkningstal. De retlinjede gader blev bebygget med boliger og industribygninger, blandt andet i tilknytning til jernbanen og havnen. Umiddelbart øst for banegårdsområdet blev jernbanen anlagt på en dæmning, der samtidig inddæmmede en del af fjordområdet. Dette område blev kendt som rejepytten. Ved gradvis opfyldning opstod et areal, der kunne bebygges. I 1960 var arealerne stadig stort set ubebyggede, men blev da udlagt til industriformål. Delområderne Butikscentret (øverst) og Stationsområdet I Byplanen fra 1945 blev en ny indfaldsvej til byen foreslået med et forløb tværs over vængerne og rejepytten. I 1972 blev Bredgade anlagt på strækningen fra Vænget, ad Pavestræde og op til den firkantede rundkørsel. Karakteristik Butikscentret er udbygget som et erhvervsområde med flere store butikker og erhverv. Området domineres af store bygningsenheder, der ligger tilbagetrukket i forhold til vejen med store parkeringsarealer foran. Grundet den spredte og tilbagetrukne bebyggelse opleves forløbet opløst og usammenhængende. Butikscentret er indrettet med henblik på, at kunderne kører hertil. Derfor er området belastet af trafik, og der opstår tit køer. Parkering optager store arealer, og byrummet er domineret af butikkernes reklamer flagstænger og skiltning samt trafikskiltning. På den nordlige side af Bredgade vender huse ved Kordilgade en varieret bagside til gaden, og foran dem er der store parkeringsarealer med grønt præg. Jernbanen udgør bymidtens sydlige afgrænsning og en skarp fysisk barriere som et ingenmandsland. Baneterrænet forstærker oplevelsen af den manglende sammenhæng mellem by og vand. Mellem Jernbanegade og Bredgade / Elmegade ligger mindre tværgader, hvor bebyggelsen er en blanding af boliger og erhverv. Kig fra luften over havn, baneterræn og Bredgade / Elmegade. Profil Luftfoto / Kalundborg Kommune Jernbanegade Kig ad Bredgade, et opløst gaderum til kørsel

31 Butikscentret og Stationsområdet Historik og karakteristik 31 Nygade, en nuværende ankomstvej til Kordilgade, Bredgade og Jernbanevej Trafikken dominerer gadebilledet sammen med butikkernes flagstænger og skiltning. Til højre parkeringsanlæg mellem Bredgade og Kordilgade, med grønt præg Parkeringsplads ved Bredgade, der med høje træer har en grøn væg ud mod gaden Fodgængerovergang i Bredgade Forskellig slags skiltning i Elmegade Jernbanevej. Kig ud over baneterrænet og mod siloen. Her skabes en ny, grøn parkeringszone, der skaber afstand og luft mod banen Parkeringsanlæg med grønt præg ved Bredgade. Bebyggelse ved Kordilgade vender bagsiden til

32 32 Butikscentret og Stationsområdet Masterplanens indhold Forskønnelse og kvalitet De store bygningsenheder fastholdes og videreføres, så der fortsat kan bygges i flere etager og større volumener, men med fokus på forskønnelse og øget kvalitet i bebyggelse og byrum. Dette gælder også forskønnelse af den eksisterende bebyggelse. Afgrænsning af byrummet Ny bebyggelse skal medvirke til at afgrænse gaderummet, f.eks. som karrébebyggelse. For at sikre dette skal der fastsættes byggelinjer, tæt på gaden. I butikscentret skal stueetagen fortsat indeholde handel og erhverv, mens der kan indrettes boliger og kontorer på øvrige etager, med udsigt ud over vandet. Dette er en god placering for både ungdoms- og ældreboliger. Der skabes mulighed for at bygge syd for Kordilgade, hvor husene vender en varieret bagside mod Bredgade. Detailhandelsstrategi Masterplanen har et mål om, at der skal ske en koncentration af detailhandelen i midtbyen. Derfor indføres en zonering i primære og sekundære handelsområder. Butikscentret opdeles i et primært og et sekundært handelsområde for større detailhandelsenheder, som vist på kortet på næste side. Ny forbindelse Flytningen af stationen skaber mulighed for en ny forbindelse mellem Butikscentret og Byhavnen / Vænget. Trafik og parkering For at afhjælpe de trafikale problemer forlænges Jernbanevej, og flere forbindelser etableres på tværs. Parkering ved Bredgade og Elmegade skal i fremtiden placeres på bagsiden af bygningerne og afskærmes, i princippet som vist på illustrationen til højre. Parkeringspladser her og i gårdrummene bag Kordilgade kan i høj grad fastholdes. Parkeringspladser i nærheden af Kordilgade kan konsekvent omdannes til tidsbegrænset parkering, mens parkeringspladser længere væk kan være uden tidsbegrænsning. Mellem Jernbanevej og jernbanen udlægges en grøn parkeringszone, som vist på illustrationen nedenfor. Denne parkeringszone sikrer afstand i forhold til banen. Vejprofiler bearbejdes, så det grønne islæt på den nordlige side af Bredgade fastholdes og videreføres, samtidig med at de bløde trafikanters forhold optimeres. Parkering i Butikscentret afskærmes ved bebyggelse tæt på gaden Nedenfor: Grøn parkeringszone mellem Jernbanevej og jernbanen

33 Butikscentret og Stationsområdet Masterplanens indhold 33 Ovenfor: den fremtidige strategi for placering af detailhandel Nedenfor: Masterplanens indhold for Butikscentret og Stationsområdet

34 34 Grønne og blå strukturer Generelt Der findes flere grønne anlæg eller områder i umiddelbar nærhed til midtbyen: Møllebakken, Sct. Olai Kirkegård, Klosterparken, Munkesø-området, Ellinglund, Vestskoven og det tidligere voldanlæg. I selve midtbyen består det grønne typisk af mindre områder, f.eks. borgruinen ved Volden, den firkantede rundkørsel ved rådhuset, området ved kirken eller små grønne åndehuller. I Højbyen og Tværgaderne er der gamle haver. De mange kig til grønt, både i form af grønne arealer og beplantning, medvirker også til oplevelsen af en grøn by. Masterplanens indhold En midtby, hvor byrummene har et grønt og blåt præg De grønne og blå strukturer udgør et tværgående element i Masterplanen. Generelt gælder, at eksisterende grønne områder skal bevares og videreudvikles, mens de blå strukturer skal retableres eller skabes. Dette fremgår af kortet på side 36. I Masterplanen beskrives flere nye byrum eller forbedringer af eksisterende byrum. Dette indebærer en mulighed for at indrette byrummene som grønne og blå byområder med fokus på ophold i læ, bænke, kunst og faciliteter til børn og voksne. Møllebakken Møllebakken er et grønt område i umiddelbar nærhed til Kordilgade og havde tidligere en status som udflugtsmål. Her er mange stiforbindelser og fantastisk udsigt ud over byen, vandet og den sydlige del af havnen. Møllebakken skal fastholdes som et rekreativt område med stier, endnu flere udsigtssteder med ophold og udfoldelsesmuligheder som f.eks. legepladser. Kilderne i Møllebakken kan anvendes i gågaden som et vandelement. Møllebakken revitaliseres ved, at der skabes mulighed for at opføre boliger i området som punkthusbebyggelse, der tilpasses parkkarakteren. Dermed gives området nye aktiviteter, der bidrager med liv. Højbyen Højbyen omkranses af grønne områder mod syd, vest og nord. Her kan indhegning på den sydlige side evt. fjernes, og tilgængeligheden fra stien mellem Præstegade og Hærvigsgade forbedres. Vand i voldgraven, forbedrede stier og synliggørelse af ruinerne forbedrer de rekreative muligheder her. Den firkantede rundkørsel Omdannelsen af den firkantede rundkørsel ved Kålund Kloster medfører, at der her indrettes et nyt byrum, der kan blive en grøn opholdsplads. Eksisterende beplantning kan delvis bevares. Volden Ved Volden kan indretning af området omkring Folen skabe et godt tilgængeligt grønt område. Munkesø-området Munkesø-området indeholder rekreative områder og sportsfaciliteter og muligheder for en videreudvikling med endnu flere faciliteter og vand. Her ligger også et stort parkeringsanlæg, og fodgængerforbindelserne hertil skal være gode.

35 Grønne og blå strukturer 35 Grønne gårdrum I gårdrummene mellem Kordilgade og Bredgade er der gode muligheder for en grøn bearbejdning. Vænget En omdannelse af parkeringspladsen på hjørnet af Bredgade og Vænget skaber mulighed for nybyggeri, der medvirker til at skabe et afgrænset byrum. Det kan indrettes som et grønt byrum. Kordilgade og Byhavnen forbindes med et vandspor, der starter med vandkilderne i Møllebakken og videreføres til kanalen ved Byhavnen. Møllebakken er et grønt, rekreativt område, hvorfra der er storslået udsigt over byen, vandet og til de store industribygninger i den sydlige del af havnen Byhavnen Fremtidige anlæg på Byhavnen, Banegårdspladsen / Vænget mv. kan indeholde nye grønne og især blå strukturer: kanaler og adgang til vandet, badeanlæg, broer og trappeanlæg. Promenaden mod Gisseløre er en allerede eksisterende forbindelse, der forlænges helt frem til Vænget. Promenaden kan blive endnu mere grøn og rekreativ ved beplantning, bænke og legemuligheder. Parkeringszone mod banen Parkeringszonen mellem Jernbanegade og baneterrænet bliver en bred grøn zone. Udsigtspladsen ved Præstegade Baggård ved Kordilgade, trappen fører til Møllebakken Grønt præg i Højbyen Grønt præg i Højbyen