Børns fysiske og motoriske udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns fysiske og motoriske udvikling"

Transkript

1 D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E Børns fysiske og motoriske udvikling U-8 U-10 U-12 2 Børns fysiske og motoriske udvikling 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Børns udvikling 4 Udviklingsperioder 4 Fysisk udvikling 5 Skelettet 5 Muskelstyrke 6 Hjertet 6 Kondition (udholdenhed) 6 Nervesystemet 7 Sanseapparatet 7 Motorisk udvikling 7 Fysisk træning 12 Hvad er konditionstræning? (kredsløbstræning) 12 Hvad er muskeltræning? 12 Hvad er sansemotorisk træning? 14 Fysisk og motorisk træning - øvelser og lege 16 Konditionstræning 17 Muskeltræning 18 Træning af de enkelte sanser 21 Litteraturliste 27 Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. 2 Børns fysiske og motoriske udvikling

3 Indledning Målet med dette modul er via en teoretisk og praktisk gennemgang at synliggøre vigtigheden af alsidig bevægelseserfaring og basal fysik hos børn. Alle børn medbringer en række fysiske, psykiske og sociale oplevelser og muligheder, når de kommer til håndboldtræning. De er ikke ens, ligesom deres forventninger til det nye, de skal prøve, heller ikke er ens. Når træningen gennemføres, må der tages hensyn til disse forskelligheder, og man må forsøge at arbejde med alle de efterfølgende nævnte områder, så træningen bliver så alsidig som mulig. Følgende udsagn kan beskrive børn, der går til håndbold: Børn har et stort bevægelsesbehov (der skal arbejdes med et højt aktivitetsniveau). Gennem træningen skal børnene oparbejde et stort bevægelsesforråd. Træningen skal være alsidig. Træningen skal tage udgangspunkt i de grundlæggende færdigheder, som børnene har. For de små skal træningen primært indeholde leg. Elementet af leg må gerne fortsætte, når børnene bliver ældre, da leg er en god måde at lære på. Træningen skal afspejle et tillempet håndboldspil, uden at der gåes på kompromis med alsidigheden i bevægelserne. Der skal være konkurrence, dog uden det bliver et mål i sig selv. Fysisk udvikling Psykisk udvikling Social udvikling Børns fysiske og motoriske udvikling 3

4 Børns udvikling Udviklingsperioder Når børn og unge skal trænes, er det vigtigt, at man har en viden om menneskets vækst og ud vik ling. Det eneste konstante i et barns liv er forandring. Børn er i stadig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, dog med stor variation fra barn til barn. Når man ser på børn, er der perioder i deres udvikling, hvor de er særligt modtagelige overfor spe cielle former for påvirkning. Det kan være grunden til, at de fleste børn udvikler deres præsta tions evne trinvis (efter lang tids tilstand sker der pludselig en stor forbedring). Barnets udviklingsniveau (parathed til at lære nye bevægelser) skal bruges til at styre valget af tidspunkt for stimulering. Nyfødt (fra fødsel til ca. 4 uger) Barndom (ca. 4 uger til ca. 7 år) Fra fødsel til udskillelse af moderens østrogen fra barnekroppen. Perioder med forholdsvis jævn, kontinuerlig vækst. Førpubertet (ca (12) år) Indtil start af kønsmodning. Første pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) Anden pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) Bl.a. kønsmodning første menstruation hos piger og hurtig vækst af kønsorganer hos drenge. Frem til fuldstændig biologisk modning Skema 1 Oversigt over biologiske udviklingstrin (Idrættens træningslære) 4 Børns fysiske og motoriske udvikling

5 Fysisk udvikling Frem til puberteten er længdevæksten næsten den samme for begge køn Sammen med længdevæksten øges kropsvægten. Den er næsten proportional med længdevæksten. Figur 2 Forholdet mellem vægt og højde for danske drenge (Idrættens træningslære). Figur 1 Gennemsnitlig længdevækst pr. år (Idrættens træningslære) Hos pigerne begynder vækstspurten normalt, når de er 10 år gamle og topper så ca. et år efter. Længdevæksten er som regel afsluttet, når de er 16 år. Hos drengene begynder puberteten gennem snitlig 2 år senere end hos pigerne og slutter også ca. 2 år efter pigerne. Inden for begge køn er der individuelle forskelle både med hensyn til, hvornår vækstspurten starter, og hvor længe den varer. Skelettet Skelettet er under udvikling i omtrent 20 år. Hos de børn, der ikke bruger deres krop aktivt, vil knoglerne være svagere og spinklere end hos de børn, der bruger deres krop aktivt. Er man meget aktiv f.eks. gennem træning, får man større og stærkere knogler. Børns knogler er blødere end voksnes og kan derfor lettere bøjes. Man skal derfor passe på ikke at belaste børns knogler ensidigt, for så kan der opstå skævheder. Variation i belastningerne er derfor vigtig! Børns fysiske og motoriske udvikling 5

6 Muskelstyrke Børns muskelmasse udgør en mindre del af den totale vægt (ca. 20% hos børn og ca. 40% hos voksne). Før puberteten er der kun lidt eller ingen forskel mellem piger og drenge. De forskelle, man oplever, skyldes mange gange de forskellige måder, hvorpå piger og drenge bruger deres krop. Under puberteten sker der normalt en kraftig vækst af muskelmassen hos drengene. For pigernes vedkommende er denne vækst mindre. Start altid med mave og rygmusklerne før du skal ha dig en stor overarm. Muskelstyrken øges med alderen og mere hos de børn, der træner styrketræning, end hos de, der ikke træner. Man kan godt træne styrketræning i førpuberteten. Ved at træne med lav belastning og moderat intensitet vil styrketræning have en god effekt på kroppen på dette tidspunkt. Der bør primært trænes med egen kropsvægt som modstand og med fokus på den rigtige teknik. Alle børn har godt af at træne deres muskler, og det er vigtigt, at man starter med de muskler, der stabiliserer kropsstammen, før man begynder at træne muskelgrupper der kan øge skudstyrken eller øge hophøjden, det vil sige mave, ryg, skulder og knæ. Hjertet Hjertet vokser i takt med resten af kroppen. Et raskt barnehjerte tåler sagtens de belastninger, det bliver udsat for gennem leg og idræt. Børn kommer sig meget hurtigt efter fysiske anstrengelser. Kondition (udholdenhed) Evnen til at bruge den ilt, man indånder (aerob kapacitet), stiger betydeligt i børneårene hos både piger og drenge. Stigningen fortsætter ind i ungdomsårene og topper for pigerne omkring de år. Hos drengene kan den stige frem til 25 års alderen. Figur 3 Udvikling af konditionen i årene før og efter vækstspurt (Idrættens træninglære). PHV angiver tidspunktet for den maksimale vækstspurt. Der kan være store individuelle forskelle mellem de enkelte drenge og piger bestemt af bl.a. arv, modning, vækst, træning og inaktivitet. Hvis man træner 6 Børns fysiske og motoriske udvikling

7 udholdenheden hos drenge og piger i alde ren 8-17 år, viser det sig, at det har en god effekt på børnenes kondition (maksimale iltoptagelse). Nervesystemet Nervesystemet fører an i kroppens udvikling. Dette system udvikler sig både hurtigere og på et tid li gere tidspunkt end andre dele af kroppen. Udviklingen går meget hurtig de første år, og omkring 5-6 års alderen er ca. 85% af nervesystemet færdigudviklet. Figur 4 Normal udvikling af nervesystemet (Idrættens træningslære). Nervesystemet udvikles ved, at barnet bevæger sig, bruger sine sanser og bliver stimuleret på man ge forskellige måder. Der skal et godt og alsidigt bevægelsesmiljø til, hvis barnet skal have mulig hed for opnå en hensigtsmæssig udvikling af nervesystemet. Sanseapparatet Sanseapparatet spiller en meget vigtig rolle i hele udviklingsmønstret. Kroppens sanser medvirker til, at kroppen får en fuldstændig oplevelse af omgivelserne. Her kan bl.a. nævnes muskel-, sene-, og ledsansen (de kinestetiske sanser), ligevægtssansen (vestibulærsansen), følesansen (den taktile sans), synssansen og høresansen. Alle disse sanser er vigtige, når børn skal udvikle deres kropsbevidsthed. Børn med et veludviklet sanseapparatur vil bevæge sig mere sikkert, end børn der ikke er blevet stimuleret optimalt. Motorisk udvikling Sansemotorik er et samspil mellem nervesystemet og muskelsystemet og de sanseindtryk, der kommer ind til hjernen fra vores sanseapparatur, samt den efterfølgende bearbejdning af de indkomne impulser, der normalt foregår, før en bevægelse bliver sat i gang (perception og kognition). Motoriske færdigheder er det samme som bevægelsesfærdigheder. Det viser sig i måden, hvorpå man vil løse en given bevægelsesopgave. Motoriske egenskaber kan betegnes som evnen til at samordne bevægelser (koordination). Motorik kan defineres som de forskellige funktioner og systemer, der på forskellige niveauer til sam men udgør vores totale bevægelseskapacitet. Børns fysiske og motoriske udvikling 7

8 Motorisk udvikling er et samspil mellem barnet og det miljø, det bevæger sig i. Det vil sige, at den motoriske udvikling er den måde man bruger kroppen på udfra stigende alder og erfaringer. En del af den motoriske udvikling kommer fra kroppens modning, det vil sige den udvikling, der er genetisk bestemt, og som derfor er uafhængig af påvirkning fra miljøet. I de tidlige stadier af barnets udvikling sker følgende: Den motoriske modning sker fra hovedet og nedad (overkroppens bevægelser udvikles altså før underkroppens). Den motoriske modning går fra kroppens centrum og ud til de perifere dele (det vil sige, at kropsdele nær kroppens midte udvikles før hænder, fødder, finger og tæer). Kombinationsbevægelser udvikles sædvanligvis efter, at de enkelte dele af færdigheder er indlært. Alle bevægelser, bortset fra modningsbestemte, må læres. Figur 5 Motorisk læring er et resultat af samspillet mellem barnet og miljøet (Idrættens træninglære) 8 Børns fysiske og motoriske udvikling

9 Særligt i barnets første år opbygger det en database af bevægelseserfaringer, som bliver automa tiserede. Jo flere bevægelseserfaringer et barn har fået, jo bedre er forudsætningerne for, at det kan lære nye bevægelser. Erfaringen fra mange forskellige bevægelser letter derfor arbejdet med at lære nye teknikker. En rig bevægelseserfaring udvikler en motorisk intelligens. Der er en tæt sammenhæng mellem den fysiske og den motoriske udvikling. Ofte er fysiske forandringer og et vist mindstekrav til styrke og bevægelighed en forudsætning for en optimal motorisk udvikling. Omvendt vil træning af motoriske færdigheder ofte resultere i en forbedring af de fysiske egenskaber. Børns motorik og deres evne til at lære nye bevægelser, øvelser og teknikker forbedres parallelt med, at hjernen udvikles. Udvikling af børns motoriske færdigheder: Fra grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe, kravle, gå, løbe, hoppe m.m.) til vanskeligere og mere sammensatte bevægelser Fra mestring af enkelte bevægelser til det at udføre dem flere gange i træk Fra en serie af ens bevægelser til en serie af forskellige bevægelser Børns fysiske og motoriske udvikling 9

10 Figur 6 Den normale forandring i evnen til at lære bevægelser (Idrættens træningslære) Kurven viser, at en normal forandring i det motoriske læringspotentiale har et forløb i forhold til alder, som veksler mellem langsomme og hurtige forbedringer. Det er bl.a. afhængig af: Udvikling af nervesystemet Fysiske egenskaber (styrke og bevægelighed) Kropsbygning Intellektuelle forudsætninger Frem til 4-6 års alderen tilegner barnet sig de grundlæggende bevægelsesmønstre. I 5-7 års alderen sker der en del forandringer. Barnet vokser ud af småbørnskroppen og småbørnsmotorikken. Der er et meget stort behov for at bevæge sig i den periode, og barnet kan virke rastløst. En række nye bevægelser læres og samordnes. I 6-8 års alderen begynder en mere rolig periode. Der kommer en bedre motorisk styring, en bedre balance og mere velkoordinerede bevægelser. Barnet vokser jævnt frem til puberteten. Kombinationen af et næsten fuldtudviklet nervesystem og en lille og let krop er optimal for af kunne lære meget vanske lige bevægelsesmønstre. Hvis de motoriske grundfærdigheder er lært tidligere, vil en gunstig stimulering betyde, at de koordinationsmæssige egenskaber hurtigt bliver bedre i denne periode. En bred, omfattende og varieret bevægelseserfaring vil være hensigtsmæssig for at videreudvikle spe ciel le teknikker. 10 Børns fysiske og motoriske udvikling

11 Med puberteten kommer vækstspurten. Kroppen forandres meget og hurtigt. Armene og benene bliver længere, og vægten øges hurtigt. Den større krop betyder også, at man lettere slår sig, når man falder, hvilket ikke er særligt motiverende i længden. Det bliver sværere at lære nye bevægelser og at udføre tidligere lærte bevægelsesmønstre. Dette til trods for, at nervesystemet fortsat udvikler sig. En del unge udvikler i denne periode en krop, der er uegnet til den idrætsgren, de dyrker. Tilpasning af lærte bevægelser til den nye krop er derfor vigtig i pubertetsperioden. Konklusionen på den overfor nævnte udvikling er, at træningen skal følge børnenes motoriske udvikling. Visse ting skal være udviklet og lært, før man er moden til arbejde med nye færdigheder. Den, der kommer sent i gang, må altså arbejde med bevægelser, som en jævnaldrende dreng eller pige har været igennem. Målet må altid være at stimulere de funktioner, som er mest modtagelige for optimal påvirkning. Alderen fra 5-8 år og frem til puberteten er en meget gunstig fase for motorisk læring. Ofte bliver denne periode kaldt den motoriske guldalder. En alsidig og grundig stimulering lige fra barnsben er den bedste sikkerhed for, at denne periode skal blive til en rigtig guldalder. Påvirkningen i disse år er også meget vigtig for barnets motoriske niveau resten af livet. Husk, at hvis den gunstige periode ikke udnyttes optimalt, bl.a. ved at arbejde med et alsidigt bevæ gelsesrepertoire, kan det senere resultere i, at barnet ikke opnår det præstationsniveau, som det kun ne have nået. Sådanne mangler kan være svære at rette op på i den senere træning. Børns fysiske og motoriske udvikling 11

12 Fysisk træning Hvad er konditionstræning? (kredsløbstræning) Ved konditionstræning forbedres evnen til at optage, transportere og forbruge ilt i musklerne. Når man måler konditionen, ser man på den maksimale iltoptagelse hos idrætsudøveren. Områder, der kan øge den maksimale iltoptagelse: Lungerne - bliver bedre til at optage ilten fra luften. Blodet - bliver bedre til at binde ilten og transportere den til musklerne. Hjertet - bliver bedre til at pumpe blodet ud til musklerne. Der bliver en bedre forsyning til musklerne via blodkarrene. Der kommer flere blodkar omkring musklerne. Musklernes evne til at optage og forbruge ilten bliver bedre. Når man har en god kondition, vil man kunne udføre et givet muskelarbejde i længere tid uden at producere så mange affaldsstoffer, som hvis man ikke har en god kondition. Det vil sige, at man kan opretholde et godt samspil mellem kroppens muskler og led i længere tid og derved undgå trætte muskler med efterfølgende skæve belastninger af kroppen. En god kondition opnås ved at udsætte hjertet og blodets kredsløb for en belastning, der overstiger den belast ning, som man udsættes for i dagligdagen. Som tommelfingerregel kan man regne med en konditionsforbedring, hvis man træner tre gange om ugen og så længe, at man er forpustet i 20 min. Er man i god form, skal man træne længere ad gangen for at opnå en forbedring. For børn handler det om at kunne mærke, at hjertet slår hurtigere, at man kommer til at svede, og at man bliver forpustet. Hvad er muskeltræning? Muskeltræning er en fælles betegnelse for alle de træningsformer, der skal øge muskulaturens styrke og udholdenhed. Styrke En muskels styrke er evnen til at præstere en kraft. Det kan være dynamisk styrke kraft under bevægelse statisk styrke holdekraft Udholdenhed Når man kikker på musklens evne til at arbejde over tid, taler man om musklens udholdenhed. 12 Børns fysiske og motoriske udvikling

13 Det kan være dynamisk udholdenhed, det vil sige evnen til at arbejde længere under bevægelse statisk udholdenhed, det vil sige evnen til at holde en bestemt stilling i længere tid Stabilitet Kontrol over kroppen, det vil sige evnen til at kunne bevæge kropsdele eller holde en stilling, kræ ver både styrke (kraft), udholdenhed og koordination (styring). Er muskelstyrken og udholdenheden for dårlig, bliver musklerne hurtigt trætte, og reaktionsevnen bliver dårligere. Man vil ikke kunne koordinere sine bevægelser, og der vil være en risiko for, at man belaster kroppen på en uhensigts mæssig måde. Effekten af muskeltræning Hver muskelfiber bliver tykkere, ligesom bindevævet bliver tykkere (musklen bliver større). Musklernes evne til at arbejde sammen med nerverne forbedres (motorikken bliver bedre, og dermed får man bedre koordination af muskelarbejdet). Når man træner musklerne på børn, skal man satse på en basal grundtræning, hvor hele kroppen tilgodeses. Specielt er træning af ryg- og mavemuskulaturen vigtig. Disse muskler er vigtige for opretholdelse af kroppens balance og stabilitet, som igen er forudsætningen for, at armene og benene har frie funktionsmuligheder. Når man træner børn, skal man være opmærksom på, at deres knogler ikke er så hårde og stabile som hos voksne. Derfor skal man undgå ensidig belastning, da det kan give skævheder i knoglerne. I håndbold skal vi arbejde meget med mave-, ryg-, knæ- og skuldermusklerne. Der dannes flere blodkar i musklen, hvilket betyder, at ilt og affaldsstoffer bedre kan trans porteres væk (musklen vil fungere mere effektivt). Der kan oplagres mere brændstof lokalt (musklen kan arbejde længere og bliver mere udholdende). Børns fysiske og motoriske udvikling 13

14 Hvad er sansemotorisk træning? Når man går, løber eller laver andre bevægelser, benytter man sine sanser for at holde balancen og styre kroppen. Sanserne bruges også, når man vil opleve den verden, kroppen befinder sig i (i hallen, i vandet eller ude i skoven). Det drejer sig om de ydre sanser synsansen høresansen smagssansen lugtesansen følesansen og de indre sanser den ubevidste balancesans (labyrint-/vestibulærsansen) stillingssanserne omkring led og i muskler Alle de sanseindtryk, der kommer fra sanserne, benytter vores rygmarv og hjerne til at finde ud af, hvor stor en muskelkraft, der er nødvendig i en bestemt situation. Følesansen, labyrintsansen og stillingssansen er sammen med synet grundlaget for, at børn har en god balance og koordination i alle deres bevægelser. Det afgørende, for at børns sansemotoriske udvikling bliver så optimal som muligt, er, at de tre sanser fungerer godt. Følesansen (taktilsansen) har overordnet to funktioner - en undersøgende og en beskyttende. Den undersøgende betyder, at børn rører ved ting for at finde ud af, hvad det er. Den beskyttende reagerer, hvis den mærker noget, som kunne være farligt. Det er altså en sans, der har overlevelse som formål. Følesansen er vigtig for at kunne udvikle præcise bevægelser. Når man tumler rundt på gulvet, hjælper de mange sanseindtryk med til at styre bevægelserne. Hvis man ikke har en optimal føle sans (tænk på en bedøvet følesans hos tandlægen), kan man ikke styre bevægelserne optimalt. Føle sansen har også stor betydning for balancen. Hvis man er ved at falde forover, vil der komme et øget pres på forfoden. Huden vil lynhurtigt registrere, hvor hårdt underlaget er og være med til at rette stillingen ind efter dette. Er følesansen ikke i orden, falder man lettere. Følesansen stimuleres, hver gang man rører ved noget eller bliver berørt. For at stimulere følesansen optimalt skal man benytte så mange forskellige berøringer som muligt: bløde, hårde, glatte, ru osv. Labyrintsansen sidder i det indre øre. Den står for en stor del af balancen, men den blander sig også i mange af kroppens andre funktioner. 14 Børns fysiske og motoriske udvikling

15 Den arbejder sammen med øjnene, så vi kan kikke på et bestemt punkt, selv om vi bevæ ger os. Den hjælper hjernen med at filtrere indtryk fra, så hjernen ikke bliver forvirret. Den har indflydelse på kroppens muskelspænding (tonus), så kroppen hele tiden kan holde den stilling, som er tilsigtet. For at træne labyrintsansen er det en god ide, at man bevæges i alle retninger, det vil sige får hove det nedad, vender sidelæns, snurrer rundt, triller, slår kolbøtter osv. Stillingssansen kaldes også muskelled-sanserne eller den kinestetiske sans. Den hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og er en del af kropsbevidstheden. Det er den sans, der udvikles sidst, og derfor er den afhængig af, at labyrint- og følesansen er blevet optimalt stimuleret, for hvis disse sanser hænger, vil stillingssansen også komme til at hænge. I alle muskler, led, sener og ledbånd sidder der nogle små følere. Det er stillingssansens sanseorganer, og de fortæller hele tiden hjernen, hvordan kroppens stilling er. Stillingssansen er med til at give kropsbevidsthed og balance. Hvis man svajer, er det den, der retter kroppen op igen. Den hjælper med, når man skal arbejde med rum-/retningsfornemmelse. Kroppen husker afstanden til de ting, man bevæger sig imod eller fra (f.eks. hvor langt der er til en bold på gulvet). Højre/venstre fornemmelsen hænger også tæt sammen med stillingssansen. Stillingssansen virker også stabiliserende på kroppens muskelspænding (muskeltonus). Har man en lav muskeltonus, er man slasket, og har man en høj muskeltonus, vil kroppen være spændt for meget. Stillingssansen stimuleres hver gang, man foretager en bevægelse. Børn skal lege med bevægelserne, så de får mulighed for at få den kropslige erfaring med bevægelsen. Alle bevægelser er sammensat af en række grundbevægelser. Børn træner grundbevægelserne gen nem grundlege fra de er helt små. Grundlege er lege, som er ens for alle børn. Legene ligger indgroet i børnene. Det kan være balancelege, slåslege, rytmelege, klatrelege osv. Der skal i træningen være plads til, at børn frem til 8-10 års alderen kan eksperimentere med deres bevægelser. Man får ikke en bedre håndboldspiller ud af at hjælpe børn med bevægelserne, selv om det går hurtigere! Børns fysiske og motoriske udvikling 15

16 Fysisk og motorisk træning - øvelser og lege I det følgende vil der blive præsenteret lege og øvelser som træner børns muskler, kredsløb og motorik. Man skal tilstræbe, at de øvelser, man arbejder med, indeholder nedenstående bevægelser, da de direkte eller indirekte påvirker muskler, der på en eller anden måde anvendes i håndboldspillet. krybe løfte, bære trække støtte balancere gynge hoppe, springe kaste, gribe gå, hinke hænge skubbe rytme løbe sparke rulle svinge klatre, kippe hæve sig Udholdenhed Hurtighed Koordination Styrke Skema 2 viser en del basale bevægelser, der kan trænes på forskellige måder, alt efter om man træner fysisk eller træner motorisk (f.eks. det at hoppe kan man træne som udholdenhedstræning, styrketræning eller koordinationstræning). 16 Børns fysiske og motoriske udvikling

17 Konditionstræning Det primære formål med konditionstræning for børn er, at de fornemmer at have en høj puls. Kongens efterfølger til musik. Løb rundt i hallen med bolden. Lave så mange forskellige bevægelser som muligt (f.eks. drible, trille eller hoppe med bolden). Hospitalsfange. Fangeren gør sine kammerater syge. De skal nu bringes på hospitalet, som kan være den tykke måtte, målfeltet på håndboldbanen el. lign. Tre eller fire børn hjælper hinanden med at TIP Lav jeres egen aktivitetskasse i foreningen. Anskaf forskellige billige rekvisitter, som kan anvendes i mange lege og øvelser, hvilket der gives eksempler på i materialet. Tæppefliser (20 x 20 cm) Tæppehandlere har tit en rest, som de gerne vil af med Cykelslanger Kan fås hos cykelhandleren. Kan være et alternativ til hulahopringe og anvendes til stafetter og fangelege Gamle hatte Kan købes billigt i brugttøjsforretninger (stafetter og fangelege) bære den syge hen på hospitalet, hvorefter den syge kan være med i legen igen. Hale-tag-fat. Alle får en hale, som de sætter i bukserne. De skal nu forsøge at tage halen fra de andre og samtidigt passe på egen hale. Stafetter, hvor der kun indgår 3 eller 4 børn på hvert hold. Løb på forskellige måder eventuelt med forhindringer på vejen. Disse forhindringer kan f.eks. bestå af en springhæk, man skal kravle under og cykelslanger lagt ud på gulvet, hvor man hopper i zig-zag fra slange til slange. Klemmer (stafetter og fangelege) Aviser En hel avis rulles hårdt sammen og tapes til. Kan anvendes til avisstavshockey Bolde I alle størrelser og former Ærteposer Til bl.a. balance- og koordinationsøvelser Snore Til forskellige forhindringer (hoppe over, kravle under) og til balanceøvelser Spande Til præcisionskast Børns fysiske og motoriske udvikling 17

18 Muskeltræning Formålet med muskeltræning for børn er ikke at træne enkelte muskler isoleret. Det handler mere om at træne musklerne, så de virker stabiliserende. Træningen skal ikke nødvendigvis være muskeludholdenhedstræning. Man må godt have så stor modstand på, at man kun kan arbejde i kort tid. Det vigtigste er her, at børnene ikke kommer ud i forkerte stillinger eller bliver belastet ensidigt. Mave- og skuldermuskler Redskaber: Bolde, terapibold, tæppefliser og sjippetove Kamplege: Skubbe en kammerat over en streg stående. Skubbe en stor bold (terapibold) over på modstanderens halvdel. Trillebør. Hold trillebøren lige over knæene. Som ovenfor, men trillebøren hopper fremad. Stå på alle fire med strakte arme og ben. En kammerat prøver at skubbe til en, dog uden at vælte personen på alle fire. Der skal spændes både i mavemuskulaturen og i rygmuskulaturen (kropsstammen skal være spændt) samt i de muskler, der holder skulderbladet nede til ryggen. Som ovenfor men med bold i hænderne. Hop fremad på bolden, armene skal holdes strakte. Stafetter: Tæppeflisestafet. Man trækker en kammerat på en tæppeflise med et tov omkring brystet lige under armhulerne. Tovet må gerne være så højt oppe som muligt, da det giver det største træk på mavemusklerne (dog ikke om halsen). Øvelser på rullemåtte: Gang/løb på alle fire. Sørg for at korrigere for svaj i ryggen og strittende skulderblade. Man skal både løbe forlæns og baglæns. 18 Børns fysiske og motoriske udvikling

19 Hestetransport. Samme øvelse som ovenfor. Varerne/ personerne skal bringes fra et område til et andet i hallen. Varerne (boldene) skal ligge i skødet på makkeren under transporten. Boldstafet. 6 eller 8 spillere ligger på ryggen overfor hinanden på to rækker med fødderne mod hinanden. En bold skal nu vandre skiftevis lige over og på skrå til den, der ligger på modsatte side. Når man har afleveret, skal man løbe om foran i køen og være klar til at modtage bolden. Udgangsstillingen er liggende på ryggen med bøjede knæ. Boldstafet Det samme som ovenfor, men nu ligger man overfor hinanden med hovederne mod hinanden. Bolden skal nu løftes op med fødderne og afleveres lige over eller på skrå til den overfor liggende spiller. Bolden skal afleveres og modtages med fødderne. Ryg- og skuldermuskler Redskaber: Bolde, sjippetove, tæppefliser, bænke og tunge bolde Kamplege: Med et krydsgreb om armene skal man nu trække kammeraten over en streg. Kan laves både med og uden bold. En lang snor bundet sammen. Børnene stiller sig to og to ind i tovet og trækker det op under armhulerne. Med front mod hinanden skal man nu trække modstanderen over stregen. Stafetter: Som ved mavemusklerne kan man også her trække hinanden rundt på en tæppeflise, nu gør man det blot med front mod den, man trækker. Øvelsen kan både laves som stafet og som hestevæddeløb. Rygøvelser, hvor man ligger på maven og løfter overkroppen samt øvelser, hvor benene løftes strakt. Med armene strakt over hovedet skal man nu løfte overkroppen op. Kan køres som stafet, hvor man ligger over for hinanden mellem 4 og 8 personer og afleverer bolden med strakte arme til den person, der ligger overfor. Når bolden er afleveret, løber man hurtigt op foran og er klar til at modtage bolde Børns fysiske og motoriske udvikling 19

20 Øvelser med bold: Maveliggende skal spillerne kaste bolden med tohåndskast over en bænk og gribes af makkeren på modsatte side. Balance øvelser Husk at knæet skal pege lige ud over tæerne. Balance øvelser på et ben. Spejlbillede med makker. Prøv at se om du kan få dit spejlbillede til at vælte. Balance på et ben prøv at skriv dit navn med den anden fod. Kaste en tung bold med begge hænder over først den ene skulder så den anden. Bolden må ikke være så tung, at børnene ikke kan styre kastet. Det skal være en glidende bevægelse over ryg- og skuldermuskler. Stabilitetsøvelser over hofte- og knæled Redskaber: Tæppefliser Balance på et ben. Kasteøvelser to og to. Hvor langt kan du gå ned i knæ og stadig gribe bolden? Hvor højt op på tæer kan du komme og stadig gribe bolden? Rostafetter på tæppefliser: Ro med næsen fremad, spillerne skal trække sig fremad med fødderne (træning af hasemuskulaturen). Ro med ryggen til bevægelsesretningen, spillerne skal skubbe sig fremad med fødderne (træning at lårets forside). 20 Børns fysiske og motoriske udvikling

21 Træning af de enkelte sanser Følesansen Redskaber: Bolde, havehansker og tæpper For de mindste Massagehistorie (brug jeres egen fantasi). Vaskehallen børnene skiftes til at være en bil der skal vaskes af fire af deres kammerater. Rullepølsen børnene pakkes ind i et stort tæppe og masséres. Lille Peter edderkop (sangleg) Deltagerne sætter sig på numsen tæt sammen i en lang række (dvs. benene ud til siden). Lille Peter edderkop Kravlede op ad muren Så kom regnen Og skyllede Peter ned Så kom solen Og tørrede Peters krop Lille Peter edderkop Kravlede atter op Alle går på ballerne fremad Alle læner sig bagud og hviler på den bagved liggende person Man kildrer/tørre den foransiddende under armen Alle går igen på ballerne fremad 2. runde: Samme sang og bevægelser, dog går alle baglæns på ballerne Børns fysiske og motoriske udvikling 21

D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E

D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn

Læs mere

Børns fysiske og motoriske udvikling

Børns fysiske og motoriske udvikling D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E Børns fysiske og motoriske udvikling U-8 U-10 U-12 2 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske

Læs mere

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff

Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere. Praksis hæfte. Udarbejdet af Lars Dalhoff Øvelser til fysisk træning af børn og unge ha ndboldspillere Praksis hæfte Udarbejdet af Lars Dalhoff Træningsøvelser inspiration til fysisk træning af børn Opvarmning og koordinationstræning: (handler

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv. Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Naturfitness Tekster til illustrationerne

Naturfitness Tekster til illustrationerne Naturfitness Tekster til illustrationerne OBS! Ved brug af illustrationerne, skal tegneren Bettina Reimer krediteres med sin signatur: Løft af egen vægt 1. Armhævninger i gren Udfordringen til denne øvelse

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Sundhedsstien i Gyttegård

Sundhedsstien i Gyttegård Balancebomme Her kan du træne din balance. Du kan gå almindelig linegang frem og tilbage over bommen eller konkurrere med en ven. For at gøre det sværere kan du prøve at lukke øjnene, sætte tempoet op

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Angrebsspil og fysisk træning U-10

Angrebsspil og fysisk træning U-10 Angrebsspil og fysisk træning 9 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige,

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle.

Træning af motorik - Kravle / krybe. Du skal bruge følgende redskaber: Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Træning af motorik - Kravle / krybe Træning af motorik - Kravle / krybe Denne opstilling træner motorik ved at krybe og kravle. Byg to tunneler, hvor den ene er høj og den anden er lav. Kravl under den

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1

Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1 i praksis U-8 4 i praksis 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET. Nr.8846 Nr.8840 Benøvelse med Armstrækning viskestykke Fokus: Styrke, arme og core. Fokus: udholdenhed. Viskestykke eller lignende som let kan glide over trægulv. Start i armstræk position og sænk dig

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Bedre håndbold uden skader!

Bedre håndbold uden skader! Bedre håndbold uden skader! Indledning Oversat og gengivet fra norsk efter tilladelse fra E-post: ostrc@nih.no Hjemmeside: www.klokeavskade.no Træningsprogrammet er lavet for at forbedre præstationen og

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

BALANCE. Lav en højbro. Robotter (gang i slowmotion) Formål og progression. af øvelserne/ bevægelseslege

BALANCE. Lav en højbro. Robotter (gang i slowmotion) Formål og progression. af øvelserne/ bevægelseslege Manual til Indhold Formål og progression af øvelserne/ bevægelseslege... 2 BALANCE... 2 Lav en højbro... 2 Robotter (gang i slowmotion)... 2 Flyvemaskinen... 3 Hunden eller løven der letter ben... 3 Tegne

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

DEN INTELLIGENTE KROP

DEN INTELLIGENTE KROP DEN INTELLIGENTE KROP Ha det godt programmet Du behøver ikke nødvendigvis at melde dig ind i et fitnesscenter for at komme i form. Du kan også styrke- træne derhjemme. Det kræver kun ganske få redskaber

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale Nr.5623 Alder: 2-80 år - Tid: 10 min. Nr.5487 Alder: 6-80 år - Tid: 5 min. Skråtstillet springbord Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Abegang i bomme Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring,

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Træningsmateriale Sprint

Træningsmateriale Sprint Træningsmateriale Sprint Sprint Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5 Lektion 3 maksimal løbehastighed... 7 Træningsøvelser og lege... 8 Konkurrencen...

Læs mere

Legekatalog. Kamplege

Legekatalog. Kamplege Robinson/Øde ø Redskaber: Tatami Deltagere: 4+ Tid: 5 10 minutter Aldersgruppe: 5+ Ligesom i fjernsynsprogrammet Robinson gælder det om at være den sidste tilbage på øen. Det gælder således om at skubbe

Læs mere

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014

Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Årsplan svømning 0.A+B 2013-2014 Alle elever bedes medbringe badetøj og håndklæde. Hvis barnet har let ved at fryse, kan det anbefales, at bruge en svømmedragt med korte arme og ben. Fra starten og indtil

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt

Trille og Trolles. terningleg. Oversigt Trille og Trolles terningleg Før vi går i gang: Vi skal bruge 1 (stor) terning og en hulahopring, som placeres midt på gulvet. Vi udvælger 6 opgaver fra oversigten. Vi lægger de seks terningbrikker ud

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Træningsøvelser til motorikpakken

Træningsøvelser til motorikpakken Dansk Squash Forbund Motorikpakken 1 Træningsøvelser til motorikpakken Rekvisitter Skumbold m. plasthud Navn & beskrivelse Stikbold Alle mod alle det gælder om at ramme de andre og selv undgå at blive

Læs mere

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion

Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Navn Operation Operationsdato Dato efter operation Fokusområde Uge 3: Uge 5: Uge 7: Uge 11: Uge 13: Uge 16: Forventet slutdato: Roskilde kommune.

Læs mere

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri

Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri Motionsguide: Derfor skal du træne i det fri Det er koldt og mørkt og du har svært ved at motivere dig til at træne udendørs. Læs her, hvordan du kan få pulsen op i kulden og hvorfor det er sundt for dig

Læs mere

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde

Foto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde Foto: colourbox Navn Operation og dato Fokusområde 1 Styrke 1. Grundtræning a. Lig på siden med begge ben bøjede. Sæt elastikken om det øverste lår. Løft øverste knæ op og ned, men fødderne holdes samlede.

Læs mere