Børns fysiske og motoriske udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns fysiske og motoriske udvikling"

Transkript

1 D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E Børns fysiske og motoriske udvikling U-8 U-10 U-12 2 Børns fysiske og motoriske udvikling 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Børns udvikling 4 Udviklingsperioder 4 Fysisk udvikling 5 Skelettet 5 Muskelstyrke 6 Hjertet 6 Kondition (udholdenhed) 6 Nervesystemet 7 Sanseapparatet 7 Motorisk udvikling 7 Fysisk træning 12 Hvad er konditionstræning? (kredsløbstræning) 12 Hvad er muskeltræning? 12 Hvad er sansemotorisk træning? 14 Fysisk og motorisk træning - øvelser og lege 16 Konditionstræning 17 Muskeltræning 18 Træning af de enkelte sanser 21 Litteraturliste 27 Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. 2 Børns fysiske og motoriske udvikling

3 Indledning Målet med dette modul er via en teoretisk og praktisk gennemgang at synliggøre vigtigheden af alsidig bevægelseserfaring og basal fysik hos børn. Alle børn medbringer en række fysiske, psykiske og sociale oplevelser og muligheder, når de kommer til håndboldtræning. De er ikke ens, ligesom deres forventninger til det nye, de skal prøve, heller ikke er ens. Når træningen gennemføres, må der tages hensyn til disse forskelligheder, og man må forsøge at arbejde med alle de efterfølgende nævnte områder, så træningen bliver så alsidig som mulig. Følgende udsagn kan beskrive børn, der går til håndbold: Børn har et stort bevægelsesbehov (der skal arbejdes med et højt aktivitetsniveau). Gennem træningen skal børnene oparbejde et stort bevægelsesforråd. Træningen skal være alsidig. Træningen skal tage udgangspunkt i de grundlæggende færdigheder, som børnene har. For de små skal træningen primært indeholde leg. Elementet af leg må gerne fortsætte, når børnene bliver ældre, da leg er en god måde at lære på. Træningen skal afspejle et tillempet håndboldspil, uden at der gåes på kompromis med alsidigheden i bevægelserne. Der skal være konkurrence, dog uden det bliver et mål i sig selv. Fysisk udvikling Psykisk udvikling Social udvikling Børns fysiske og motoriske udvikling 3

4 Børns udvikling Udviklingsperioder Når børn og unge skal trænes, er det vigtigt, at man har en viden om menneskets vækst og ud vik ling. Det eneste konstante i et barns liv er forandring. Børn er i stadig udvikling, og alle gennemgår de samme udviklingsperioder, dog med stor variation fra barn til barn. Når man ser på børn, er der perioder i deres udvikling, hvor de er særligt modtagelige overfor spe cielle former for påvirkning. Det kan være grunden til, at de fleste børn udvikler deres præsta tions evne trinvis (efter lang tids tilstand sker der pludselig en stor forbedring). Barnets udviklingsniveau (parathed til at lære nye bevægelser) skal bruges til at styre valget af tidspunkt for stimulering. Nyfødt (fra fødsel til ca. 4 uger) Barndom (ca. 4 uger til ca. 7 år) Fra fødsel til udskillelse af moderens østrogen fra barnekroppen. Perioder med forholdsvis jævn, kontinuerlig vækst. Førpubertet (ca (12) år) Indtil start af kønsmodning. Første pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) Anden pubertetsfase (piger ca år, drenge ca år) Bl.a. kønsmodning første menstruation hos piger og hurtig vækst af kønsorganer hos drenge. Frem til fuldstændig biologisk modning Skema 1 Oversigt over biologiske udviklingstrin (Idrættens træningslære) 4 Børns fysiske og motoriske udvikling

5 Fysisk udvikling Frem til puberteten er længdevæksten næsten den samme for begge køn Sammen med længdevæksten øges kropsvægten. Den er næsten proportional med længdevæksten. Figur 2 Forholdet mellem vægt og højde for danske drenge (Idrættens træningslære). Figur 1 Gennemsnitlig længdevækst pr. år (Idrættens træningslære) Hos pigerne begynder vækstspurten normalt, når de er 10 år gamle og topper så ca. et år efter. Længdevæksten er som regel afsluttet, når de er 16 år. Hos drengene begynder puberteten gennem snitlig 2 år senere end hos pigerne og slutter også ca. 2 år efter pigerne. Inden for begge køn er der individuelle forskelle både med hensyn til, hvornår vækstspurten starter, og hvor længe den varer. Skelettet Skelettet er under udvikling i omtrent 20 år. Hos de børn, der ikke bruger deres krop aktivt, vil knoglerne være svagere og spinklere end hos de børn, der bruger deres krop aktivt. Er man meget aktiv f.eks. gennem træning, får man større og stærkere knogler. Børns knogler er blødere end voksnes og kan derfor lettere bøjes. Man skal derfor passe på ikke at belaste børns knogler ensidigt, for så kan der opstå skævheder. Variation i belastningerne er derfor vigtig! Børns fysiske og motoriske udvikling 5

6 Muskelstyrke Børns muskelmasse udgør en mindre del af den totale vægt (ca. 20% hos børn og ca. 40% hos voksne). Før puberteten er der kun lidt eller ingen forskel mellem piger og drenge. De forskelle, man oplever, skyldes mange gange de forskellige måder, hvorpå piger og drenge bruger deres krop. Under puberteten sker der normalt en kraftig vækst af muskelmassen hos drengene. For pigernes vedkommende er denne vækst mindre. Start altid med mave og rygmusklerne før du skal ha dig en stor overarm. Muskelstyrken øges med alderen og mere hos de børn, der træner styrketræning, end hos de, der ikke træner. Man kan godt træne styrketræning i førpuberteten. Ved at træne med lav belastning og moderat intensitet vil styrketræning have en god effekt på kroppen på dette tidspunkt. Der bør primært trænes med egen kropsvægt som modstand og med fokus på den rigtige teknik. Alle børn har godt af at træne deres muskler, og det er vigtigt, at man starter med de muskler, der stabiliserer kropsstammen, før man begynder at træne muskelgrupper der kan øge skudstyrken eller øge hophøjden, det vil sige mave, ryg, skulder og knæ. Hjertet Hjertet vokser i takt med resten af kroppen. Et raskt barnehjerte tåler sagtens de belastninger, det bliver udsat for gennem leg og idræt. Børn kommer sig meget hurtigt efter fysiske anstrengelser. Kondition (udholdenhed) Evnen til at bruge den ilt, man indånder (aerob kapacitet), stiger betydeligt i børneårene hos både piger og drenge. Stigningen fortsætter ind i ungdomsårene og topper for pigerne omkring de år. Hos drengene kan den stige frem til 25 års alderen. Figur 3 Udvikling af konditionen i årene før og efter vækstspurt (Idrættens træninglære). PHV angiver tidspunktet for den maksimale vækstspurt. Der kan være store individuelle forskelle mellem de enkelte drenge og piger bestemt af bl.a. arv, modning, vækst, træning og inaktivitet. Hvis man træner 6 Børns fysiske og motoriske udvikling

7 udholdenheden hos drenge og piger i alde ren 8-17 år, viser det sig, at det har en god effekt på børnenes kondition (maksimale iltoptagelse). Nervesystemet Nervesystemet fører an i kroppens udvikling. Dette system udvikler sig både hurtigere og på et tid li gere tidspunkt end andre dele af kroppen. Udviklingen går meget hurtig de første år, og omkring 5-6 års alderen er ca. 85% af nervesystemet færdigudviklet. Figur 4 Normal udvikling af nervesystemet (Idrættens træningslære). Nervesystemet udvikles ved, at barnet bevæger sig, bruger sine sanser og bliver stimuleret på man ge forskellige måder. Der skal et godt og alsidigt bevægelsesmiljø til, hvis barnet skal have mulig hed for opnå en hensigtsmæssig udvikling af nervesystemet. Sanseapparatet Sanseapparatet spiller en meget vigtig rolle i hele udviklingsmønstret. Kroppens sanser medvirker til, at kroppen får en fuldstændig oplevelse af omgivelserne. Her kan bl.a. nævnes muskel-, sene-, og ledsansen (de kinestetiske sanser), ligevægtssansen (vestibulærsansen), følesansen (den taktile sans), synssansen og høresansen. Alle disse sanser er vigtige, når børn skal udvikle deres kropsbevidsthed. Børn med et veludviklet sanseapparatur vil bevæge sig mere sikkert, end børn der ikke er blevet stimuleret optimalt. Motorisk udvikling Sansemotorik er et samspil mellem nervesystemet og muskelsystemet og de sanseindtryk, der kommer ind til hjernen fra vores sanseapparatur, samt den efterfølgende bearbejdning af de indkomne impulser, der normalt foregår, før en bevægelse bliver sat i gang (perception og kognition). Motoriske færdigheder er det samme som bevægelsesfærdigheder. Det viser sig i måden, hvorpå man vil løse en given bevægelsesopgave. Motoriske egenskaber kan betegnes som evnen til at samordne bevægelser (koordination). Motorik kan defineres som de forskellige funktioner og systemer, der på forskellige niveauer til sam men udgør vores totale bevægelseskapacitet. Børns fysiske og motoriske udvikling 7

8 Motorisk udvikling er et samspil mellem barnet og det miljø, det bevæger sig i. Det vil sige, at den motoriske udvikling er den måde man bruger kroppen på udfra stigende alder og erfaringer. En del af den motoriske udvikling kommer fra kroppens modning, det vil sige den udvikling, der er genetisk bestemt, og som derfor er uafhængig af påvirkning fra miljøet. I de tidlige stadier af barnets udvikling sker følgende: Den motoriske modning sker fra hovedet og nedad (overkroppens bevægelser udvikles altså før underkroppens). Den motoriske modning går fra kroppens centrum og ud til de perifere dele (det vil sige, at kropsdele nær kroppens midte udvikles før hænder, fødder, finger og tæer). Kombinationsbevægelser udvikles sædvanligvis efter, at de enkelte dele af færdigheder er indlært. Alle bevægelser, bortset fra modningsbestemte, må læres. Figur 5 Motorisk læring er et resultat af samspillet mellem barnet og miljøet (Idrættens træninglære) 8 Børns fysiske og motoriske udvikling

9 Særligt i barnets første år opbygger det en database af bevægelseserfaringer, som bliver automa tiserede. Jo flere bevægelseserfaringer et barn har fået, jo bedre er forudsætningerne for, at det kan lære nye bevægelser. Erfaringen fra mange forskellige bevægelser letter derfor arbejdet med at lære nye teknikker. En rig bevægelseserfaring udvikler en motorisk intelligens. Der er en tæt sammenhæng mellem den fysiske og den motoriske udvikling. Ofte er fysiske forandringer og et vist mindstekrav til styrke og bevægelighed en forudsætning for en optimal motorisk udvikling. Omvendt vil træning af motoriske færdigheder ofte resultere i en forbedring af de fysiske egenskaber. Børns motorik og deres evne til at lære nye bevægelser, øvelser og teknikker forbedres parallelt med, at hjernen udvikles. Udvikling af børns motoriske færdigheder: Fra grundlæggende bevægelsesmønstre (krybe, kravle, gå, løbe, hoppe m.m.) til vanskeligere og mere sammensatte bevægelser Fra mestring af enkelte bevægelser til det at udføre dem flere gange i træk Fra en serie af ens bevægelser til en serie af forskellige bevægelser Børns fysiske og motoriske udvikling 9

10 Figur 6 Den normale forandring i evnen til at lære bevægelser (Idrættens træningslære) Kurven viser, at en normal forandring i det motoriske læringspotentiale har et forløb i forhold til alder, som veksler mellem langsomme og hurtige forbedringer. Det er bl.a. afhængig af: Udvikling af nervesystemet Fysiske egenskaber (styrke og bevægelighed) Kropsbygning Intellektuelle forudsætninger Frem til 4-6 års alderen tilegner barnet sig de grundlæggende bevægelsesmønstre. I 5-7 års alderen sker der en del forandringer. Barnet vokser ud af småbørnskroppen og småbørnsmotorikken. Der er et meget stort behov for at bevæge sig i den periode, og barnet kan virke rastløst. En række nye bevægelser læres og samordnes. I 6-8 års alderen begynder en mere rolig periode. Der kommer en bedre motorisk styring, en bedre balance og mere velkoordinerede bevægelser. Barnet vokser jævnt frem til puberteten. Kombinationen af et næsten fuldtudviklet nervesystem og en lille og let krop er optimal for af kunne lære meget vanske lige bevægelsesmønstre. Hvis de motoriske grundfærdigheder er lært tidligere, vil en gunstig stimulering betyde, at de koordinationsmæssige egenskaber hurtigt bliver bedre i denne periode. En bred, omfattende og varieret bevægelseserfaring vil være hensigtsmæssig for at videreudvikle spe ciel le teknikker. 10 Børns fysiske og motoriske udvikling

11 Med puberteten kommer vækstspurten. Kroppen forandres meget og hurtigt. Armene og benene bliver længere, og vægten øges hurtigt. Den større krop betyder også, at man lettere slår sig, når man falder, hvilket ikke er særligt motiverende i længden. Det bliver sværere at lære nye bevægelser og at udføre tidligere lærte bevægelsesmønstre. Dette til trods for, at nervesystemet fortsat udvikler sig. En del unge udvikler i denne periode en krop, der er uegnet til den idrætsgren, de dyrker. Tilpasning af lærte bevægelser til den nye krop er derfor vigtig i pubertetsperioden. Konklusionen på den overfor nævnte udvikling er, at træningen skal følge børnenes motoriske udvikling. Visse ting skal være udviklet og lært, før man er moden til arbejde med nye færdigheder. Den, der kommer sent i gang, må altså arbejde med bevægelser, som en jævnaldrende dreng eller pige har været igennem. Målet må altid være at stimulere de funktioner, som er mest modtagelige for optimal påvirkning. Alderen fra 5-8 år og frem til puberteten er en meget gunstig fase for motorisk læring. Ofte bliver denne periode kaldt den motoriske guldalder. En alsidig og grundig stimulering lige fra barnsben er den bedste sikkerhed for, at denne periode skal blive til en rigtig guldalder. Påvirkningen i disse år er også meget vigtig for barnets motoriske niveau resten af livet. Husk, at hvis den gunstige periode ikke udnyttes optimalt, bl.a. ved at arbejde med et alsidigt bevæ gelsesrepertoire, kan det senere resultere i, at barnet ikke opnår det præstationsniveau, som det kun ne have nået. Sådanne mangler kan være svære at rette op på i den senere træning. Børns fysiske og motoriske udvikling 11

12 Fysisk træning Hvad er konditionstræning? (kredsløbstræning) Ved konditionstræning forbedres evnen til at optage, transportere og forbruge ilt i musklerne. Når man måler konditionen, ser man på den maksimale iltoptagelse hos idrætsudøveren. Områder, der kan øge den maksimale iltoptagelse: Lungerne - bliver bedre til at optage ilten fra luften. Blodet - bliver bedre til at binde ilten og transportere den til musklerne. Hjertet - bliver bedre til at pumpe blodet ud til musklerne. Der bliver en bedre forsyning til musklerne via blodkarrene. Der kommer flere blodkar omkring musklerne. Musklernes evne til at optage og forbruge ilten bliver bedre. Når man har en god kondition, vil man kunne udføre et givet muskelarbejde i længere tid uden at producere så mange affaldsstoffer, som hvis man ikke har en god kondition. Det vil sige, at man kan opretholde et godt samspil mellem kroppens muskler og led i længere tid og derved undgå trætte muskler med efterfølgende skæve belastninger af kroppen. En god kondition opnås ved at udsætte hjertet og blodets kredsløb for en belastning, der overstiger den belast ning, som man udsættes for i dagligdagen. Som tommelfingerregel kan man regne med en konditionsforbedring, hvis man træner tre gange om ugen og så længe, at man er forpustet i 20 min. Er man i god form, skal man træne længere ad gangen for at opnå en forbedring. For børn handler det om at kunne mærke, at hjertet slår hurtigere, at man kommer til at svede, og at man bliver forpustet. Hvad er muskeltræning? Muskeltræning er en fælles betegnelse for alle de træningsformer, der skal øge muskulaturens styrke og udholdenhed. Styrke En muskels styrke er evnen til at præstere en kraft. Det kan være dynamisk styrke kraft under bevægelse statisk styrke holdekraft Udholdenhed Når man kikker på musklens evne til at arbejde over tid, taler man om musklens udholdenhed. 12 Børns fysiske og motoriske udvikling

13 Det kan være dynamisk udholdenhed, det vil sige evnen til at arbejde længere under bevægelse statisk udholdenhed, det vil sige evnen til at holde en bestemt stilling i længere tid Stabilitet Kontrol over kroppen, det vil sige evnen til at kunne bevæge kropsdele eller holde en stilling, kræ ver både styrke (kraft), udholdenhed og koordination (styring). Er muskelstyrken og udholdenheden for dårlig, bliver musklerne hurtigt trætte, og reaktionsevnen bliver dårligere. Man vil ikke kunne koordinere sine bevægelser, og der vil være en risiko for, at man belaster kroppen på en uhensigts mæssig måde. Effekten af muskeltræning Hver muskelfiber bliver tykkere, ligesom bindevævet bliver tykkere (musklen bliver større). Musklernes evne til at arbejde sammen med nerverne forbedres (motorikken bliver bedre, og dermed får man bedre koordination af muskelarbejdet). Når man træner musklerne på børn, skal man satse på en basal grundtræning, hvor hele kroppen tilgodeses. Specielt er træning af ryg- og mavemuskulaturen vigtig. Disse muskler er vigtige for opretholdelse af kroppens balance og stabilitet, som igen er forudsætningen for, at armene og benene har frie funktionsmuligheder. Når man træner børn, skal man være opmærksom på, at deres knogler ikke er så hårde og stabile som hos voksne. Derfor skal man undgå ensidig belastning, da det kan give skævheder i knoglerne. I håndbold skal vi arbejde meget med mave-, ryg-, knæ- og skuldermusklerne. Der dannes flere blodkar i musklen, hvilket betyder, at ilt og affaldsstoffer bedre kan trans porteres væk (musklen vil fungere mere effektivt). Der kan oplagres mere brændstof lokalt (musklen kan arbejde længere og bliver mere udholdende). Børns fysiske og motoriske udvikling 13

14 Hvad er sansemotorisk træning? Når man går, løber eller laver andre bevægelser, benytter man sine sanser for at holde balancen og styre kroppen. Sanserne bruges også, når man vil opleve den verden, kroppen befinder sig i (i hallen, i vandet eller ude i skoven). Det drejer sig om de ydre sanser synsansen høresansen smagssansen lugtesansen følesansen og de indre sanser den ubevidste balancesans (labyrint-/vestibulærsansen) stillingssanserne omkring led og i muskler Alle de sanseindtryk, der kommer fra sanserne, benytter vores rygmarv og hjerne til at finde ud af, hvor stor en muskelkraft, der er nødvendig i en bestemt situation. Følesansen, labyrintsansen og stillingssansen er sammen med synet grundlaget for, at børn har en god balance og koordination i alle deres bevægelser. Det afgørende, for at børns sansemotoriske udvikling bliver så optimal som muligt, er, at de tre sanser fungerer godt. Følesansen (taktilsansen) har overordnet to funktioner - en undersøgende og en beskyttende. Den undersøgende betyder, at børn rører ved ting for at finde ud af, hvad det er. Den beskyttende reagerer, hvis den mærker noget, som kunne være farligt. Det er altså en sans, der har overlevelse som formål. Følesansen er vigtig for at kunne udvikle præcise bevægelser. Når man tumler rundt på gulvet, hjælper de mange sanseindtryk med til at styre bevægelserne. Hvis man ikke har en optimal føle sans (tænk på en bedøvet følesans hos tandlægen), kan man ikke styre bevægelserne optimalt. Føle sansen har også stor betydning for balancen. Hvis man er ved at falde forover, vil der komme et øget pres på forfoden. Huden vil lynhurtigt registrere, hvor hårdt underlaget er og være med til at rette stillingen ind efter dette. Er følesansen ikke i orden, falder man lettere. Følesansen stimuleres, hver gang man rører ved noget eller bliver berørt. For at stimulere følesansen optimalt skal man benytte så mange forskellige berøringer som muligt: bløde, hårde, glatte, ru osv. Labyrintsansen sidder i det indre øre. Den står for en stor del af balancen, men den blander sig også i mange af kroppens andre funktioner. 14 Børns fysiske og motoriske udvikling

15 Den arbejder sammen med øjnene, så vi kan kikke på et bestemt punkt, selv om vi bevæ ger os. Den hjælper hjernen med at filtrere indtryk fra, så hjernen ikke bliver forvirret. Den har indflydelse på kroppens muskelspænding (tonus), så kroppen hele tiden kan holde den stilling, som er tilsigtet. For at træne labyrintsansen er det en god ide, at man bevæges i alle retninger, det vil sige får hove det nedad, vender sidelæns, snurrer rundt, triller, slår kolbøtter osv. Stillingssansen kaldes også muskelled-sanserne eller den kinestetiske sans. Den hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og er en del af kropsbevidstheden. Det er den sans, der udvikles sidst, og derfor er den afhængig af, at labyrint- og følesansen er blevet optimalt stimuleret, for hvis disse sanser hænger, vil stillingssansen også komme til at hænge. I alle muskler, led, sener og ledbånd sidder der nogle små følere. Det er stillingssansens sanseorganer, og de fortæller hele tiden hjernen, hvordan kroppens stilling er. Stillingssansen er med til at give kropsbevidsthed og balance. Hvis man svajer, er det den, der retter kroppen op igen. Den hjælper med, når man skal arbejde med rum-/retningsfornemmelse. Kroppen husker afstanden til de ting, man bevæger sig imod eller fra (f.eks. hvor langt der er til en bold på gulvet). Højre/venstre fornemmelsen hænger også tæt sammen med stillingssansen. Stillingssansen virker også stabiliserende på kroppens muskelspænding (muskeltonus). Har man en lav muskeltonus, er man slasket, og har man en høj muskeltonus, vil kroppen være spændt for meget. Stillingssansen stimuleres hver gang, man foretager en bevægelse. Børn skal lege med bevægelserne, så de får mulighed for at få den kropslige erfaring med bevægelsen. Alle bevægelser er sammensat af en række grundbevægelser. Børn træner grundbevægelserne gen nem grundlege fra de er helt små. Grundlege er lege, som er ens for alle børn. Legene ligger indgroet i børnene. Det kan være balancelege, slåslege, rytmelege, klatrelege osv. Der skal i træningen være plads til, at børn frem til 8-10 års alderen kan eksperimentere med deres bevægelser. Man får ikke en bedre håndboldspiller ud af at hjælpe børn med bevægelserne, selv om det går hurtigere! Børns fysiske og motoriske udvikling 15

16 Fysisk og motorisk træning - øvelser og lege I det følgende vil der blive præsenteret lege og øvelser som træner børns muskler, kredsløb og motorik. Man skal tilstræbe, at de øvelser, man arbejder med, indeholder nedenstående bevægelser, da de direkte eller indirekte påvirker muskler, der på en eller anden måde anvendes i håndboldspillet. krybe løfte, bære trække støtte balancere gynge hoppe, springe kaste, gribe gå, hinke hænge skubbe rytme løbe sparke rulle svinge klatre, kippe hæve sig Udholdenhed Hurtighed Koordination Styrke Skema 2 viser en del basale bevægelser, der kan trænes på forskellige måder, alt efter om man træner fysisk eller træner motorisk (f.eks. det at hoppe kan man træne som udholdenhedstræning, styrketræning eller koordinationstræning). 16 Børns fysiske og motoriske udvikling

17 Konditionstræning Det primære formål med konditionstræning for børn er, at de fornemmer at have en høj puls. Kongens efterfølger til musik. Løb rundt i hallen med bolden. Lave så mange forskellige bevægelser som muligt (f.eks. drible, trille eller hoppe med bolden). Hospitalsfange. Fangeren gør sine kammerater syge. De skal nu bringes på hospitalet, som kan være den tykke måtte, målfeltet på håndboldbanen el. lign. Tre eller fire børn hjælper hinanden med at TIP Lav jeres egen aktivitetskasse i foreningen. Anskaf forskellige billige rekvisitter, som kan anvendes i mange lege og øvelser, hvilket der gives eksempler på i materialet. Tæppefliser (20 x 20 cm) Tæppehandlere har tit en rest, som de gerne vil af med Cykelslanger Kan fås hos cykelhandleren. Kan være et alternativ til hulahopringe og anvendes til stafetter og fangelege Gamle hatte Kan købes billigt i brugttøjsforretninger (stafetter og fangelege) bære den syge hen på hospitalet, hvorefter den syge kan være med i legen igen. Hale-tag-fat. Alle får en hale, som de sætter i bukserne. De skal nu forsøge at tage halen fra de andre og samtidigt passe på egen hale. Stafetter, hvor der kun indgår 3 eller 4 børn på hvert hold. Løb på forskellige måder eventuelt med forhindringer på vejen. Disse forhindringer kan f.eks. bestå af en springhæk, man skal kravle under og cykelslanger lagt ud på gulvet, hvor man hopper i zig-zag fra slange til slange. Klemmer (stafetter og fangelege) Aviser En hel avis rulles hårdt sammen og tapes til. Kan anvendes til avisstavshockey Bolde I alle størrelser og former Ærteposer Til bl.a. balance- og koordinationsøvelser Snore Til forskellige forhindringer (hoppe over, kravle under) og til balanceøvelser Spande Til præcisionskast Børns fysiske og motoriske udvikling 17

18 Muskeltræning Formålet med muskeltræning for børn er ikke at træne enkelte muskler isoleret. Det handler mere om at træne musklerne, så de virker stabiliserende. Træningen skal ikke nødvendigvis være muskeludholdenhedstræning. Man må godt have så stor modstand på, at man kun kan arbejde i kort tid. Det vigtigste er her, at børnene ikke kommer ud i forkerte stillinger eller bliver belastet ensidigt. Mave- og skuldermuskler Redskaber: Bolde, terapibold, tæppefliser og sjippetove Kamplege: Skubbe en kammerat over en streg stående. Skubbe en stor bold (terapibold) over på modstanderens halvdel. Trillebør. Hold trillebøren lige over knæene. Som ovenfor, men trillebøren hopper fremad. Stå på alle fire med strakte arme og ben. En kammerat prøver at skubbe til en, dog uden at vælte personen på alle fire. Der skal spændes både i mavemuskulaturen og i rygmuskulaturen (kropsstammen skal være spændt) samt i de muskler, der holder skulderbladet nede til ryggen. Som ovenfor men med bold i hænderne. Hop fremad på bolden, armene skal holdes strakte. Stafetter: Tæppeflisestafet. Man trækker en kammerat på en tæppeflise med et tov omkring brystet lige under armhulerne. Tovet må gerne være så højt oppe som muligt, da det giver det største træk på mavemusklerne (dog ikke om halsen). Øvelser på rullemåtte: Gang/løb på alle fire. Sørg for at korrigere for svaj i ryggen og strittende skulderblade. Man skal både løbe forlæns og baglæns. 18 Børns fysiske og motoriske udvikling

19 Hestetransport. Samme øvelse som ovenfor. Varerne/ personerne skal bringes fra et område til et andet i hallen. Varerne (boldene) skal ligge i skødet på makkeren under transporten. Boldstafet. 6 eller 8 spillere ligger på ryggen overfor hinanden på to rækker med fødderne mod hinanden. En bold skal nu vandre skiftevis lige over og på skrå til den, der ligger på modsatte side. Når man har afleveret, skal man løbe om foran i køen og være klar til at modtage bolden. Udgangsstillingen er liggende på ryggen med bøjede knæ. Boldstafet Det samme som ovenfor, men nu ligger man overfor hinanden med hovederne mod hinanden. Bolden skal nu løftes op med fødderne og afleveres lige over eller på skrå til den overfor liggende spiller. Bolden skal afleveres og modtages med fødderne. Ryg- og skuldermuskler Redskaber: Bolde, sjippetove, tæppefliser, bænke og tunge bolde Kamplege: Med et krydsgreb om armene skal man nu trække kammeraten over en streg. Kan laves både med og uden bold. En lang snor bundet sammen. Børnene stiller sig to og to ind i tovet og trækker det op under armhulerne. Med front mod hinanden skal man nu trække modstanderen over stregen. Stafetter: Som ved mavemusklerne kan man også her trække hinanden rundt på en tæppeflise, nu gør man det blot med front mod den, man trækker. Øvelsen kan både laves som stafet og som hestevæddeløb. Rygøvelser, hvor man ligger på maven og løfter overkroppen samt øvelser, hvor benene løftes strakt. Med armene strakt over hovedet skal man nu løfte overkroppen op. Kan køres som stafet, hvor man ligger over for hinanden mellem 4 og 8 personer og afleverer bolden med strakte arme til den person, der ligger overfor. Når bolden er afleveret, løber man hurtigt op foran og er klar til at modtage bolde Børns fysiske og motoriske udvikling 19

20 Øvelser med bold: Maveliggende skal spillerne kaste bolden med tohåndskast over en bænk og gribes af makkeren på modsatte side. Balance øvelser Husk at knæet skal pege lige ud over tæerne. Balance øvelser på et ben. Spejlbillede med makker. Prøv at se om du kan få dit spejlbillede til at vælte. Balance på et ben prøv at skriv dit navn med den anden fod. Kaste en tung bold med begge hænder over først den ene skulder så den anden. Bolden må ikke være så tung, at børnene ikke kan styre kastet. Det skal være en glidende bevægelse over ryg- og skuldermuskler. Stabilitetsøvelser over hofte- og knæled Redskaber: Tæppefliser Balance på et ben. Kasteøvelser to og to. Hvor langt kan du gå ned i knæ og stadig gribe bolden? Hvor højt op på tæer kan du komme og stadig gribe bolden? Rostafetter på tæppefliser: Ro med næsen fremad, spillerne skal trække sig fremad med fødderne (træning af hasemuskulaturen). Ro med ryggen til bevægelsesretningen, spillerne skal skubbe sig fremad med fødderne (træning at lårets forside). 20 Børns fysiske og motoriske udvikling

21 Træning af de enkelte sanser Følesansen Redskaber: Bolde, havehansker og tæpper For de mindste Massagehistorie (brug jeres egen fantasi). Vaskehallen børnene skiftes til at være en bil der skal vaskes af fire af deres kammerater. Rullepølsen børnene pakkes ind i et stort tæppe og masséres. Lille Peter edderkop (sangleg) Deltagerne sætter sig på numsen tæt sammen i en lang række (dvs. benene ud til siden). Lille Peter edderkop Kravlede op ad muren Så kom regnen Og skyllede Peter ned Så kom solen Og tørrede Peters krop Lille Peter edderkop Kravlede atter op Alle går på ballerne fremad Alle læner sig bagud og hviler på den bagved liggende person Man kildrer/tørre den foransiddende under armen Alle går igen på ballerne fremad 2. runde: Samme sang og bevægelser, dog går alle baglæns på ballerne Børns fysiske og motoriske udvikling 21

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Angrebsspil og fysisk træning U-10

Angrebsspil og fysisk træning U-10 Angrebsspil og fysisk træning 9 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige,

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Forsvarsspil Målvogteren Kampen

Forsvarsspil Målvogteren Kampen D H F s B Ø R N E T R Æ N E R U D D A N N E L S E Forsvarsspil Målvogteren Kampen U-10 8 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre.

Nedenfor kan du læse en samlet beskrivelse af de forskellige øvelser og lege, som er blevet tilrettet, så de er nemme at gennemføre. Sej, Sund & Synlig Du kan selv lave din egen Sej, Sund & Synlig -event på din skole, i din idrætsforening eller derhjemme til børnefødselsdagen. Målgruppen er primært yngre børn i folkeskolealderen. Nedenfor

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer

Motion på legepladsen. Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde. Spirer X Mål og formål Tid Aldersgren Give pigerne fornemmelse af vigtigheden af motion og at leg også er at få motion. 5 møde Spirer Nr. 1 af 5 møder ét skema til hvert møde Tid Programpunkt Hvor står det /

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN

TINGBAKKESKOLEN TINGBAKKEHALLEN Esrum Gymnastik TINGBAKKESKOLEN Mandag start den 20.9.10. TINGBAKKEHALLEN 2010-2011. 16.30 17.30 i SALEN Drenge far 5 til 8 år Ved Stig serup Bevægelse og motion i leg med redskaber, der giver sved på

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

BGIF Gymnastik - holdoversigt for sæsonen 2012/2013.

BGIF Gymnastik - holdoversigt for sæsonen 2012/2013. Tilmelding på hjemmesiden www.bgif.dk - Sæsonstart uge 36 Mandag 9.00-9.55 Powerhoop Workout Den gamle hula hop ring, som vi kender fra vores barndom, har nu fået indbygget vægt og er dermed blevet til

Læs mere

Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011.

Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011. Projekt Klar, Parat Husum Københavns Kommune, Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Forebyggelsescenter Vanløse. København, 2011. Materialet Klar, Parat Leg for familien er skrevet og udarbejdet af Liselotte

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen Indhold Indledning...1 Målsætning...2 Retningslinier for træning...2 Ideer til træningsøvelser...2 Pode/mikro afdelingen (0-8 år)...2 Miniput afdelingen (8-10 år)...3 Drengelilleput-afdelingen (10-12 år)...4

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Brug naturen som motionsrum. - der er plads til alle - der er højt til loftet - der er åbent 24 timer i døgnet

Brug naturen som motionsrum. - der er plads til alle - der er højt til loftet - der er åbent 24 timer i døgnet Brug naturen som motionsrum - der er plads til alle - der er højt til loftet - der er åbent 24 timer i døgnet 1 Udgiver Redaktion Foto Layout Danmarks Idræts-Forbund (DIF) DAI konsulent Bente Nørgaard

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

håndboldkaravanen Håndbold i skolen alle børn i spil. gør det selv! Håndboldforeningen i samarbejde med skolen.

håndboldkaravanen Håndbold i skolen alle børn i spil. gør det selv! Håndboldforeningen i samarbejde med skolen. håndboldkaravanen gør det selv! Håndboldforeningen i samarbejde med skolen. Håndbold i skolen alle børn i spil. Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne HVAD ER HÅNDBOLDKARAVANEN? Håndboldkaravanen

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Brug bolden 4. Flere idéer på spil Brug bolden 4 Flere idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis............................... 3 Tennis................................... 7 Fodbold.................................. 10 Håndbold................................

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk Kære forening, kære trænere, ledere, hjælpere og spillere Dette hæfte har til formål at give et indblik i totalhåndbold. Hvordan spiller vi totalhåndbold

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år.

Vi fokuserer på grundlæggende gymnastik og øver spring alt efter børnenes niveau. Holdnavn: Unge Rytmepiger (8. Klasse - 25 år. Holdnavn: Minispring Træner: Anja C., Mette, Mathilde og Mathias Træningstid og sted: Onsdag kl. 16.15 17.15 i gymnastiksalen Målgruppe: børn, som er på deres 3. og afsluttende år i børnehaven + børn,

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere