Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration. 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006)

Transkript

1 Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006) Marts 2007

2 Indholdsoversigt Forord 4 Sammenfatning af evalueringens resultater 6 Indledning 6 Evalueringens resultater 7 Sammenfatning af initiativer til justering af kvoteadministrationen 8 Kapitel 1: Kvoteadministrations omfang, opbygning og regelgrundlag Indledning De omfattede Kvotevirksomheder Administrationens opbygning Regelgrundlaget for administrationen 19 Kapitel 2: Erfaringer fra sagsbehandling af kvotesager Indledning Virksomhedernes vurdering af Energistyrelsens sagsbehandling Energistyrelsens sagsbehandleres evaluering af den interne kvoteadministration Sagsbehandling af ændringer hos CO 2 -kvotevirksomheder Overvågningsplaner Kvotetildeling Den årlige rapportering og returnering Resumé af initiativer 33

3 Kapitel 3: Verifikation Indledning Erfaringer med verifikationen Verifikation i EU Resumé af initiativer 38 Kapitel 4: Information og Kommunikation Indledning Information og kommunikation overfor virksomheder Kommunikation mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen Information og kommunikation i Energistyrelsen Resumé af initiativer 43 BILAG Bilag 1: Virksomhedernes evaluering af Energistyrelsen Bilag 2: Energistyrelsens sagsbehandleres evaluering af kvoteadministrationen www ISBN:

4 Forord Den danske CO 2 -kvotelov blev vedtaget af Folketinget i juni Kvoteloven implementerer EU s kvotedirektiv for ordningens 1. periode den såkaldte demonstrationsperiode der omfatter årene EU-kvoteregistersystemet, og dermed også Danmarks kvotesystem, bliver fra medio 2007 koblet op på et FN-system, som følge af implementeringen af Kyoto-protokollen. Kvotesystemet er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at reducere Danmarks CO 2 - udledning i forhold til vores forpligtelser under Kyoto-protokollen. Danmark er i 2. kvoteperiode fra 1. januar 2008 til 31. december 2012 forpligtet til at reducere udledningen af CO 2 med 21 % i forhold til udledningen i For at samle op på gode erfaringer og lære af de mindre gode er Energistyrelsens administration af kvoteordningen blevet evalueret i løbet af Evalueringen er gennemført på baggrund af de første års erfaringer for at nå at indarbejde erfaringer fra 1. periode i den 2. kvoteperiode. Evalueringen indgår i Energistyrelsens resultatkontrakt for Formålet med evalueringen er at sikre en effektiv gennemførelse af administrationen af CO 2 -kvoteordningen. Ordningen skal løbende udvikles og effektiviseres ved blandt andet at fjerne omgåelsesmuligheder i eksisterende regler, forbedre arbejdsredskaber og kommunikation, optimere arbejdsgange, øge anvendelsen af informationsteknologi og digitalisering. Resultatet af en mere effektiv administration skal både kunne mærkes af vores interessenter og ses i Energistyrelsens egen administration. Evalueringen er formuleret i følgende delmål: Evaluere ordningens implementering Integrere eventuelle tilpasninger i lovgivningen, som opfølgning på evalueringen Indarbejde resultater fra evalueringen i den administrative tilrettelæggelse. Som led i evalueringen er der blandt andet gennemført følgende: En interviewundersøgelse af virksomhedernes holdning til administration (over 1/3 af kvote virksomhederne har deltaget i undersøgelsen) Spørgeskemaundersøgelse af Energistyrelsens sagsbehandleres erfaringer med administrationen Opsamling på erfaringer fra Energistyrelsens daglige administration Møder med øvrige interessenter: Verifikatorer, akkrediteringsorganer og Miljøstyrelsen. Evalueringen er afgrænset til alene at dække Energistyrelsens administration af Kvoteloven. Miljøstyrelsens administration af Kvoteregisteret, udarbejdelse af allo- 4

5 keringsplan, kvotemarkedet og effekten af ordningen er ikke omfattet af evalueringen. Denne evalueringsrapport er udarbejdet af en projektgruppe i Energistyrelsen, der bestod af: Fuldmægtig Anita C. Jakobsen (projektleder, Forsyningsområdet), civilingeniør Dorte Maimann (Forsyningsområdet), civilingeniør Kamilla Kristensen Rai (Forsyningsområdet) og civilingeniør Hans Henrik Svensson (Generel energipolitik og besparelser). Kontorchef Michel Schilling var været projektejer under projektforløbet. Projektgruppen afsluttede sit arbejde ultimo december Rapportens offentliggørelse har afventet fremsættelse af Forslag til Lov om ændring af lov om CO 2 - kvoter. Der er foretaget enkelte ændringer i rapporten i marts 2007 som følge af fremsættelse af lovforslaget. 5

6 Sammenfatning af evalueringens resultater Indledning Formålet med EU s CO 2 -kvoteordning er at fremme en omkostningseffektiv reduktion af CO 2 -udledning gennem et system med omsættelige kvoter. Kvoteordningen er bygget op omkring et administrativt system, som EU s medlemslande skal implementere i deres lovgivning. EU-lovgivningen definerer hvilke virksomheder, der er omfattet af ordningen og indeholder følgende hovedelementer: De kompetente myndigheder i EU-landene udsteder tilladelser til virksomheder til at udlede CO 2 De kompetente myndigheder tildeler gratiskvoter til virksomheder Virksomhederne skal overvåge og rapportere deres CO 2 udledning til de kompetente myndigheder Uvildige selskaber verificerer CO 2 -udledningen Virksomheder returnerer kvoter i Kvoteregisteret svarende til deres CO 2 - udledning. Der er inden for disse rammer enkelte frihedsgrader for medlemslandene til at bestemme opbygningen af administrationen. For at være omfattet af ordningen skal energiproduktion på virksomhedens produktionsenhed (herefter p-enhed) have en indfyret effekt på 20 MW eller derover, eller virksomheden skal have særlige proces aktiviteter 1. I Danmark er i alt 380 produktionsenheder (herefter p-enhed) fordelt på 245 virksomheder omfattet. Ca. 2/3 af p- enhederne (244) er fra el- og varmesektoren, 1/3 (127) fra industrisektoren, og 7 er fra offshore sektoren. Energistyrelsens målsætning er at opbygge og udvikle en administration, der kan administreres effektivt. Samtidig skal der være tillid til kontrollen (verifikationen) af CO 2 -udledningen, og det skal sikres, at der ikke udledes CO 2 uden tilladelse. Energistyrelsen har derfor opbygget en administration, hvor bl.a.: Overvågningen og rapporteringen for bestemte kategorier af virksomheder er systematiseret efter standardløsninger (Hovedparten af de omfattede virksomheder i Danmark har mulighed for at benytte disse standardløsninger. Danmark er et af de eneste lande, der har forenklet administrationen med standardløsninger) Uvildige verifikatorer foretager verifikationen af CO 2 -udledningen Godkendelsen (akkrediteringen) af verifikationselskaber foretages af Danmarks nationale akkrediteringsorgan DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. 1 Se lovens 5-8 for en udførlig beskrivelse af hvilke virksomheder, der er omfattet. 6

7 For at undgå, at der ulovligt udledes CO 2 er de omfattede virksomheder i ordningen sammenholdt med Energistyrelsens database over energiproducenter. Dette er senest sket i Rapportens kapitel 1 giver en uddybende beskrivelse af administrationen. Den daglige sagsbehandling af henvendelser fra virksomheder er fordelt på 12 sagsbehandlere i Energistyrelsen. Herudover er der en række øvrige medarbejdere (bl.a. kontorpersonale, Energidata medarbejdere og jurister), som er involveret i sagsbehandlingen. I alt anvendes ca. 8 årsværk i Energistyrelsen på den daglige administration af kvoteordningen. Herudover anvendes årsværk på at fastlægge kvoteallokeringen, ændringer til kvoteloven og salg af statslige kvoter. Endelig deltager Energistyrelsen i arbejdsgrupper i EU-Kommissionen under Kvotedirektivet. Evalueringens resultater Energistyrelsen har i 2006 gennemført en første evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. Evalueringen er gennemført fremadrettet, der er derfor fokuseret på evaluering af de elementer i administrationen, som vil være årligt tilbagevendende. Der er gennemført følgende: Analyseinstituttet TNS Gallup har for Energistyrelsen gennemført en interviewundersøgelse af virksomhedernes holdning til administration (Ca. 105 ud af 224 mulige kontaktpersoner er omfattet af interview undersøgelsen. 82 kontaktpersoner har afgivet svar) Intern spørgeskemaundersøgelse af Energistyrelsens sagsbehandleres erfaringer med administrationen Opsamling på erfaringer fra Energistyrelsens daglige administration Møder med øvrige interessenter: Verifikatorer, akkrediteringsorganer og Miljøstyrelsen. TNS Gallups undersøgelse viser, at der generelt er tilfredshed med Energistyrelsens administration af ordningen. Ca. 85 pct. af de adspurgte virksomheder er tilfredse med den hjælp og vejledning, som de har fået af Energistyrelsen. Virksomhederne har haft mulighed for generelt at komme med forslag til forbedringer og kommentarer til Energistyrelsens administration. Ca. halvdelen af virksomhederne har haft kommentarer. Nogle virksomheder har bemærket, at ordningen er administrativ tung, og andre har udtrykt tilfredshed med Energistyrelsens sagsbehandling. TNS Gallups rapport findes i bilag 1 til evalueringsrapporten. Energistyrelsens interne undersøgelse viste, at sagsbehandlerne har en positiv holdning til organiseringen af administrationen og generelt var tilfredse med deres arbejdsområde. Bilag 2 gengiver resultaterne fra Energistyrelsens interne undersøgelse. Erfaringer fra undersøgelserne samt Energistyrelsens løbende sagsbehandling har givet anledning til justeringer af den daglige administration og til en række tilpas- 7

8 ninger, som er blevet integreret i det lovforslag om ændring af kvoteloven, som er fremsat den 14. marts Herudover har Energistyrelsen i 2006 haft to møder med verifikatorerne og akkrediteringsorganer om deres erfaringer med ordningen. De tilbagemeldinger, Energistyrelsen har fået på disse møder, har bl.a. givet anledning til revision af standardløsningerne og af Retningslinier for verifikation og akkreditering (RL 7). Resultaterne fra evalueringen behandles mere udførligt i kapitel 2-4 i evalueringsrapporten. Sammenfatning af initiativer til justering af kvoteadministrationen Energistyrelsens evaluering af kvoteordningen har som ovenfor nævnt resulteret i en række initiativer. Initiativerne er rettet mod: Virksomheders og verifikators administration Energistyrelsens interne administration, herunder styrelsens samarbejde med Miljøstyrelsen. Størstedelen af evalueringens initiativer er implementeret i Andre bliver implementeret i Endelig er der initiativer, der forventes implementeret i 2008, herunder initiativer, der er en del af det kommende forslag til ændring af kvoteloven. Initiativerne er opdelt i følgende hovedkategorier: Forslag til ændringer af regler i kvoteloven Informationsteknologi og digitalisering Bedre ekstern vejledning Bedre hjælpemidler Kommunikation og information Optimering af arbejdsgange Forslag til ændringer af regler i kvoteloven Ved den daglige administration af ordningen er der fremkommet enkelte forhold omkring den årlige tildeling af kvoter og tildeling til nye virksomheder, der kan udnyttes til at opnå kvoter, uden at der er tilsvarende CO 2 -udledning, og som ikke fremmer formålet med at reducere CO 2 -udledningen. Disse omgåelsesmuligheder foreslås ændret ved en lovændring. Herudover er der enkelte forslag til forenklinger af administrationen. Forslag til lovændringer, der berører virksomheder: Justering af kvotetildeling til nye p-enheder, der er idriftsat eller omfattet efter den 31. marts 2004 (datoen for fremsættelse af den oprindelige kvoteloven) Forslag om at nye elproducerende anlæg får tildelt kvoter afhængig af benyttelsestiden. Dvs. anlæg med lav benyttelsestid får tildelt færre eller ingen kvoter. Baggrunden for forslaget er, at kvotelovens nøgletal for kvotetildelingen til nye anlæg er baseret på en benyttelsestid på timer årligt. Det findes ikke rimeligt at tildele kvoter til anlæg med en driftstid væsentligt under den driftstid, der indgår i nøgletallet. 8

9 Forslag om at reducere kvoter til varmeproducerende anlæg væsentligt. Baggrunden er at sådanne anlæg ofte etableres med henblik på spids- og reservelastydelser, og dermed ikke har normal produktion. Forslag om at anlæg, der tidligere har været en del af en p-enhed, der fortsat er omfattet af kvotedirektivet, ikke skal kunne tildeles kvoter som nye anlæg. Baggrunden for forslaget er, at kvoter tildeles på baggrund af historisk produktion. Hvis en virksomhed får tildelt kvoter til et anlæg, der har været en del af en p- enhed, der fortsat er omfattet af kvotedirektivet, vil samme anlæg udløse kvoter to gange, hvilket ikke er rimeligt. Forslag om at kvoter til nye p-enheder fremover tildeles forholdsmæssigt hver år. Baggrunden er, at den eksisterende regel om, at nye p-enheder tildeles kvoter på en gang, kan give problemer med tilbagelevering af kvoter, hvis p-enheden f.eks. skal lukkes. Justering af kvotetildelingen ved ophør af produktion Forslag om at den årlige kvotetildeling er betinget af, at p-enheden har en reel produktion ved starten af det år, kvoten tildeles for. Formålet er at undgå, at driftsleder i årevis kan modtage kvoter til en produktion, der reelt er ophørt og derfor ikke har haft nogen produktionsbaseret CO 2 -udledning, som virksomheden skal returnere kvoter for. Forenkling af reguleringen af p-enheder med små andele af fossilt brændsel Reguleringen af p-enheder med under 1 pct. af den samlede CO 2 -udledning foreslås ændret, så nye p-enheder med fossil brændsel skal have overvågningsplan og omfattes af reglerne for verifikation, rapportering og returnering. Forenklingen skyldes, at der er administrative problemer med de nuværende regler, da virksomhederne har haft mulighed for at gå ind og ud af ordningen, uden at CO 2 - udledningen er behørigt kontrolleret. Forslag til lovændringer, der forbedrer Energistyrelsens administration Justering af tidsfristen for Energistyrelsens sagsbehandling af virksomhedernes rapportering Energistyrelsen har som følge af tidsfristerne i loven en meget kort tidsperiode på i alt arbejdsdage til at gennemgå udledningsrapporteringer fra samtlige ca. 380 P-enheder. I det kommende lovforslag foreslås, at fristen for Energistyrelsens gennemgang af rapporteringen til Kvoteregisteret den 20. april hvert år - fjernes. Virksomhederne kan så returnere kvoter svarende til den udledning, som de indrapporterer, og eventuelle ændringer som findes ved Energistyrelsens gennemgang, kan blive justeret efterfølgende. 9

10 Informationsteknologi- og Digitalisering Som led i Regeringens visioner om digital forvaltning arbejder Energistyrelsen på at gøre CO 2 -kvoteadministrationen mest muligt digital. Dels for at lette arbejdet med kvoteordningen for virksomheden, dels for at effektivisere administrationen i Energistyrelsen. Energistyrelsen har udviklet en indberetningsløsning, EnergiData Online, som virksomhederne har adgang til via virksomhedsportalen Virk.dk. Energi- Data Online er under løbende udvikling. Udover at være en indberetningsløsning er formålet med EnergiData Online at stille relevante kvotedata til rådighed. Der er følgende initiativer vedrørende digitaliseringen af Energistyrelsens kvoteadministration. Byrdelettelser for virksomheder og verifikator Flere muligheder for digital indberetning. Hidtil har alene virksomheder med standardovervågningsplan kunne rapportere den årlige CO 2 -udledning digitalt. For at gøre indberetningen lettere for virksomheder og verifikatorer arbejder Energistyrelsens EnergiData-enhed der med følgende tiltag: Verifikatorer får fra februar 2007 mulighed for at indberette verifikationsrapport og verifikationserklæring via virksomhedsportalen Virk.dk. Der arbejdes for at give driftsledere med individuelle overvågningsplaner mulighed for digital rapportering via Virk.dk senest i 2. kvotetildelingsperiode Der arbejdes for digital indberetning af visse ændringer til tilladelser mv. formentlig i løbet af Den digitale indberetning vil blive koordineret med Kvoteregisteret. Bedre service ved kvitterings Ved validering af kvotedata i 2006 fik virksomhederne automatisk en kvitterings e- mail og modtog umiddelbart efter en dokumentation for indberettede data og en kvittering. Denne service er blevet modtaget positivt af virksomhederne. Ved den digitale rapportering for 2006 bliver servicen med automatisk kvitterings tilknyttet alle kvoterapporteringer. Reducere dobbeltindberetning af data Virksomheder skal både indberette data til Kvoteregisteret og Energistyrelsen. Rapportering af CO 2 -udledning til begge myndigheder er en følge af EU-lovgivningen, og kan derfor ikke undgås. Energistyrelsen og Kvoteregisteret har dog aftalt, at indsamling af øvrige oplysninger søges koordineret, så virksomhederne ikke skal foretage dobbeltindberetning. Alle energiproducenter skal indrapportere deres produktion og energiforbrug i forbindelse med energiproducenttællingen. Detaljeringsgraden i energiproducenttællingen er højere, men en del af de samme oplysninger skal også indberettes i forbindelse med kvoteordningen. De 2 rapporteringer er særskilte. Energistyrelsen arbejder på at koble rapporteringen til Energiproducenttællingen og den årlige rapportering af CO2-udledningen sammen sådan, at virksomheden kun skal anføre energiforbrugstallene en gang. Udover at være en lettelse for virksomheder vil det forbedre datagrundlaget i Energistyrelsen. 10

11 Adgang til seneste tilladelse og overvågningsplan. Verifikatorerne har givet udtryk for, at det ville lette arbejdet, hvis der var nemmere adgang til virksomhedernes overvågningsmateriale. Seneste udledningstilladelsespakker og overvågningsplaner er lagt ud på virk.dk. Fra 1. februar 2007 etableres mulighed for, at driftsleder kan give verifikator adgang til dokumenterne. Lettelser for Energistyrelsens interne administration Lettere adgang til Energistyrelsens interne administrationsgrundlag for CO 2 - kvoteordningen: Energistyrelsens interne administrationsgrundlag er i 2006 gjort elektronisk tilgængelig for Energistyrelsens sagsbehandlere via en lukket web-løsning. Ændringer kan hurtigere opdateres, og dermed sikres en hurtigere og bedre vidensdeling. Energistyrelsens sagsbehandlere har fået adgang til kvotedata via EnergiData Inline en database indgang til internt brug. Bedre ekstern vejledning De væsentligste redskaber i myndighedernes vejledning af virksomheder og verifikatorer er: Energistyrelsens hjemmeside om CO 2 -kvoter Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen DANAKs retningslinier for verifikation og akkreditation (RL7) TNS Gallups undersøgelse viste, at over 80 pct. af de spurgte virksomheder benytter både den eksterne hjemmeside og vejledningen. Vejledningen benyttes desuden internt af Energistyrelsens sagsbehandlere. Statistik fra hjemmesiden viser også, at siderne om CO 2 -kvoter er nogle af de mest benyttede sider på Energistyrelsens hjemmeside. TNS Gallups undersøgelse viser desuden, at 85 pct. i høj grad eller i nogen grad kan finde de oplysninger, som de har haft brug for. 87 pct. af virksomhederne mener, at Energistyrelsens informationsmateriale er skrevet i et forståeligt sprog. DANAKs retningslinier for verifikation og akkreditering, som sikrer en harmonisering af de vilkår, der pålægges de akkrediterede verifikatorer, er i 2006 blevet evalueret på møder med verifikatorerne. Der er i 2. halvår af 2006 foretaget: Forbedringer for virksomheder og verifikatorer Opdatering af Energistyrelsens eksterne vejledning Opdatering af dele af Energistyrelsens vejledning, som følge af ændring af bl.a. standardovervågningsplaner 11

12 Opdatering af Energistyrelsens CO 2 -kvotehjemmeside Reviderede retningslinier ved akkreditation til CO 2 -verifikation. Møder holdt med verifikatorer i maj og november 2006 har bl.a. resulteret i: Revision af retningslinierne for verifikation og akkreditering (RL7). Udført af DANAK i samarbejde med Energistyrelsen Bedre hjælpemidler Energistyrelsen anvender en række hjælpemidler både overfor virksomhederne og internt i Energistyrelsen, som skal lette og effektivisere det administrative arbejde ved CO 2 -kvoteordningen. Der er følgende initiativer til at forbedre de eksterne og interne hjælperedskaber: Byrdelettelser for virksomheder Forenkling og justering af standardløsninger: Nye udgaver af standardovervågningsplan 1 og 2. Standardløsningerne er forbedret for virksomhederne bl.a. ved at flere brændsler er medtaget. Nye udgaver af standard rapporterings skemaer som følge af, at der er medtaget flere brændsler i standardløsningerne Revision af hjælpemidler til individuel overvågning Virksomhederne har i TNS Gallup undersøgelsen påpeget et behov for mere hjælp ved udformning af individuelle overvågningsplaner. Energistyrelser foretager derfor: Revision af checklisten til individuelle overvågningsplaner i 2007 Justering af indberetningsskemaer For at forbedre indberetningen af oplysninger til Energistyrelsen justeres styrelsens indberetningsblanketter: Ny udgave af ansøgningsskema er lagt på Energistyrelsens hjemmeside. Skema til indberetning af ændringer revideres i Forbedringer for Energistyrelsens interne administration Sikre ensartet sagsbehandling og god forvaltningsskik Som følge af erfaringer fra sagsbehandlingen er der i 2006 sket en løbende udvikling af administrationsgrundlaget, herunder eksempler på afgørelser samt udvikling af de interne dokumentationsskemaer. 12

13 Kommunikation og information i øvrigt Energistyrelsen har løbende kontakt til virksomhederne gennem orienterings e- mails og møder. TNS Gallups undersøgelse viser, at 96 pct. af de spurgte virksomheder mener, at Energistyrelsens informations s dækker deres behov for information til at opfylde deres forpligtelser. Endvidere viser TNS Gallups undersøgelse, at størstedelen (84 pct.) af de kvotevirksomheder, der har deltaget i Energistyrelsens informationsmøder, mener at de har fået nyttige informationer på møderne. 26 pct. af virksomhederne, der deltager i Gallup undersøgelsen, mener at der fortsat er behov for informationsmøder f.eks. i forbindelse med den nye kvotetildeling for perioden Udover kontakten til virksomhederne har den interne information i Energistyrelsen også betydning for, at ordningen kan fungere optimalt. Energistyrelsens undersøgelse af den interne administration viser bl.a. et behov for større informationsudveksling om emner, der drøftes og besluttes internt i Energistyrelsens arbejdsgrupper. Der er følgende initiativer til forbedring af kommunikation og information: Byrdelettelser for virksomheder Fremover en direkte indgang til Energistyrelsens kvoteadministration. For at sikre, at henvendelser fra virksomheder når hurtigere frem til relevante sagsbehandlere i Energistyrelsen og medvirke til, at virksomhederne hurtigere kan få svar på deres henvendelser, har: Virksomhederne fået en indgang til kvoteadministration i Energistyrelsen CO2- [email protected]. Generel information til virksomhederne sendes også fra CO2-kvoteService 2. Forbedringer for Energistyrelsens interne administration Skabe større viden om aktuelle emner og arbejdsopgaver Der skabes bedre overblik over hovedarbejdsopgaver for de forskellige interne arbejdsgrupper i Energistyrelsen, og dette videreformidles til sagsbehandler Der arbejdes med at forbedre den løbende information fra Energistyrelsens interne arbejdsgrupper om generelle fortolkninger, beslutninger og tiltag. Der vil løbende blive afholdt flere møder for sagsbehandlere, når der er aktuelle kvoteemner. F.eks. ny lovgivning, kvoteallokering, ændringer i vejledning mv. 2 Administrativ enhed i Energistyrelsen, der organiserer og samler op på administrationen. 13

14 Optimering af arbejdsgange Informationsudveksling og kommunikation om sagsbehandlingen foregår mellem: Virksomheden og Energistyrelsen Sagsbehandlere i Energistyrelsen og CO2-KvoteService CO2-KvoteService og Miljøstyrelsen (der har ansvar for Kvoteregisteret). Optimering af informationsudveksling er væsentlig for, at ordningen fungerer effektivt og tilfredsstillende. Der er følgende initiativer: Forbedringer for Energistyrelsens interne administration Informationsudveksling mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen er nedskrevet på baggrund af erfaringerne fra 1. kvoteforløb. Kommunikation til Kvoteregisteret vedr. p-enheder foregår via én administrativ enhed i Energistyrelsen ([email protected]) Kommunikation mellem sagsbehandler og CO2-KvoteService er systematiseret bedre via internt dokumentationsskema. 14

15 Kapitel 1: Kvoteadministrations omfang, opbygning og regelgrundlag 1.1. Indledning Den 1. januar 2005 var startskuddet for det europæiske kvotehandelssystem. Den danske implementering af kvotesystemet fandt sted i 2004, hvor den danske kvotelov blev vedtaget i Folketinget og administrationen blev søsat. Formålet med CO 2 - kvote handelssystemet er at fremme en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgassen CO 2 og derigennem bidrage til at opfylde de internationale klimaforpligtelser. Kvoteordningen er bygget op omkring et administrativt system, hvor de omfattede virksomheder får: En tilladelse til at udlede CO 2 Godkendt en plan for virksomhedens overvågning af CO 2 -udledning (overvågningsplan) Tildelt gratis kvoter 3, der sættes ind på en konto i det danske Kvoteregister, der er koblet op til det europæiske register. Hver kvote svarer til retten til at udlede et ton CO 2. Virksomheden skal: I løbet af året følge udviklingen af brændselsforbrug i henhold til godkendt overvågningsplan Efter årsskiftet opgøre årets CO 2 -udledning Have verificeret (godkendt) den årlige udledning af en uvildig part. I det danske system en verifikator, som er akkrediteret af DANAK 4 eller et tilsvarende akkrediteringsorgan Rapportere sin CO 2 -udledning og returnere kvoter i Kvoteregisteret svarende til den opgjorte udledning. Omsætteligheden af kvoterne skal sikre, at det samlede loft for CO 2 -udledningen (den samlede kvotetildeling) gennemføres mest muligt omkostningseffektivt. Hvis virksomheden kender deres omkostninger ved at reducere CO 2 -udledningen og handler økonomisk rationelt, vil virksomheden reducere CO 2 -udledning indtil der, hvor forøgelsen af omkostningerne ved at reducere udledningen med et ton CO 2 overstiger prisen på en kvote. Virksomheden vil foretage en afvejning af, om det kan betale sig at reducere virksomhedens CO 2 -udledning, at anvende gratis kvoter eller købe kvoter til returnering. 3 Kvoterne er fordelt efter en national allokeringsplan, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Miljøstyrelsen har ansvar for allokeringsplanen og EU-godkendelsen. 4 DANAK er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark. 15

16 1.1. De omfattede Kvotevirksomheder EU s kvoteordning omfatter i alt 25 medlemslande og over produktionsenheder (herefter p-enheder). I Danmark er 380 p-enheder omfattet af ordningen, mens store lande som f.eks. Frankrig og Tyskland har omkring 3 (1075) og 5 (1842) gange som mange p-enheder. Af de 380 p-enheder der er omfattet i Danmark, er 244 p-enheder i el- og varmesektoren, 7 i offshore sektoren og 127 i industrisektoren. Tabel. Antal P-enheder inden for kategorierne el og fjernvarme, industri og offshore fordelt på størrelse efter CO2-udledning i 2005 Kategori < ton CO2 > og < ton CO2 > ton CO2 El og FV Industri Offshore 7 7 Hovedtotal Størstedelen af de omfattede p-enheder er mindre p-enheder med en årlig udledning under ton CO 2, jf. tabellen ovenfor. 3/4 del af alle driftsledere har kun 1 p- enhed, jf. figuren nedenfor. Figur. Antal p-enheder, som driftsledere har ansvar for. I alt 14% 4% 3% 75% 2% 2% 1 p-enh 2 p-enh 3 p-enh 4 p-enh 5 p-enh >5 p-enh Dvs. en stor del af de omfattede virksomheder er mindre virksomheder, som måske ikke i samme omfang som større virksomheder benytter et standardiseret kvalitetsog dokumenthåndteringssystem. 16

17 1.2. Administrationens opbygning I Danmark er hovedparten af administrationen af kvoteordningen underlagt transport- og energiministeren, som har delegeret størstedelen af sin kompetence til Energistyrelsen. Miljøministeren er ansvarlig for Kvoteregisteret, hvor alle kvoter og kreditter er registreret. Ministeren har delegeret sin kompetence til Miljøstyrelsen. Skemaet sidst i dette afsnit viser arbejdsfordelingen mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Den årlige kvoteforløb er som følger: Før rapportering Senest den 28. februar hvert år indsætter Miljøstyrelsen gratis kvoter på p- enhedernes konti i Kvoteregisteret (dog pt. særlige regler for nye virksomheder). I løbet af januar-marts skal virksomhederne have verificeret deres CO 2 - udledning for foregående år af en akkrediteret verifikator Energistyrelsen behandler løbende over året ændringer til tilladelser og overvågningsplaner Rapportering og returnering Senest den 31. marts hvert år skal driftsleder rapportere foregående års CO 2 - udledning til Energistyrelsen og Kvoteregisteret. Driftsleder sender desuden verifikators rapport og verifikationserklæring til Energistyrelsen Energistyrelsen gennemgår de indsendte rapporteringer og giver besked til Miljøstyrelsen senest den 20. april om CO 2 -udledningen for samtlige p- enheder. Herunder behandles evt. negative verifikationserklæringer Senest den 30. april skal virksomheden have returneret kvoter i Kvoteregisteret svarende til den årlige rapporterede CO 2 -udledning. 17

18 Efter rapportering og returnering Energistyrelsen udsteder afgift til virksomheder, der ikke har returneret tilstrækkelige med kvoter Den 15. maj offentliggøres resultatet af produktionsenheders CO 2 -udledning Evt. afgørelser om betaling af afgift offentliggøres også Senest 1. juni sender Energistyrelsen datagrundlag for opkrævning af gebyrer til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen sender på egne og Energistyrelsens vegne gebyropkrævning til virksomheder. Dette er i korte træk det årlige forløb i administrationen af kvoteordningen. Som det vil fremgå af de efterfølgende kapitler omfatter administrationen: Regler, hjælperedskaber, arbejdsprocesser samt kommunikation og samarbejde mellem Energistyrelsen og virksomheder, verifikatorer, DANAK og Miljøstyrelsen. Dette er evalueret i de følgende kapitler. Skema. Oversigt over arbejdsfordeling (hovedopgaver) mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen Energistyrelsen Miljøstyrelsen Kvotetildeling - ENS sender kontrolleret datagrundlag til MST (fra ENS database) - Senest hvert år indsætter MST gratiskvoter på driftsleders konti Verifikation - Samarbejdspart med DANAK - Medvirke ved revision af retningslinier for selskaber, som ønsker at blive akkrediteret til at foretage verifikation af CO 2 -udledning (RL7) - Kontaktled til verifikatorer (bl.a. arrangerer kontaktmøder) Ændringer til/nye tilladelser - Behandle akkreditering af verifikatorer. Meddele Kvoteregisteret om akkrediterede verifikatorer. - Optage verifikatorer i Kvoteregisteret. - Behandle ændring af eksisterende tilladelser (udvidelser, lukninger, overdragelser) - Udstede nye tilladelser - Sender nye tilladelser, ændringer om lukninger, overdragelser, kontaktoplysninger til Kvoteregisteret. - Registre ændringer hos driftsleder mv., som følge af ENS sagsbehandling Overvågning - Behandle og godkende ændringer af overvågningsplaner - Revidere standardovervågningsplaner. 18

19 Nye kvotetildelinger Energistyrelsen - Udarbejde nye kvotetildelinger efter ansøgning. Sende nye kvotetildelinger til Kvoteregisteret. Rapportering - Tilrettelægge årlig rapporteringsproces (sende s til virksomheder mv) - Revidere standard rapporteringsformater - Behandle årlig rapportering - Behandle sager med negativ verifikationserklæring eller hvor årlig rapportering mangler. Returnering - Frist til 9. maj for at komme med kommentarer til Kvoteregistret vedr. virksomheder, som ikke har returneret tilstrækkeligt med kvoter - Udstede afgift til virksomheder, der ikke har returneret tilstrækkeligt med kvoter. Gebyr - Sende dataudtræk til MST for ENS- gebyr - Opfølgning. Miljøstyrelsen - Oprette konto til driftsleder mv. Indsætte kvoter på konto. - Den 15. maj offentliggøre alle p-enheders årlig udledning af CO 2 på Kvoteregisterets hjemmeside. - Sende udtræk over returnerede kvoter til ENS - Offentliggøre returnering og afgiftsopkrævning på web. - MST udsender fælles gebyropkrævning - Indbetale til ENS - Oplyse status til ENS Regelgrundlaget for administrationen Grundlaget for Energistyrelsens kvoteadministration kan opdeles i EU s regelgrundlag og det danske regelgrundlag. EU s regler: EU s kvotedirektiv 5 Europa-Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner 6 Europa-Kommissionens forordning om et standardiseret og sikkert registersystem 7 (Registerforordningen) 5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (kvotedirektivet). 6 Kommissionens beslutning af 29. januar 2004 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. Energistyrelsen skal, jf. artikel 14, stk. 2 i kvotedirektivet, sørge for at CO 2 -emissionerne overvåges i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer 19

20 Det bemærkes, at Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering er revideret og Registerforordningen er ved at blive revideret som følge af de første erfaringer med kvotesystemet. Denne rapport omfatter alene erfaringerne fra Energistyrelsens nuværende administration. I evalueringen er ikke analyseret, om Kommissionens nye retningslinier og forventede ændringer i Registerforordningen vil kræve ændringer i administrationen. Dette vil blive analyseret i De danske CO 2 -kvoteregler omfatter: Lov nr. 493 af 9. juni 2004 med senere ændringer 8 (Kvoteloven), der implementer EU s kvotedirektiv Bekendtgørelse om verifikation og rapportering af CO 2 -udledning fra produktionsenheder m.v. (Verifikationsbekendtgørelsen) (BEK nr. 478 af 15/06/2005) Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om CO 2 -kvoter (BEK nr. 571 af 18/06/2004) Bekendtgørelse om modregning i varmeprisen af CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktion (BEK nr. 950 af 11/10/2005). Herudover der følgende vejledning og retningslinier til virksomheder og verifikatorer: Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen Pjecen Kort & Godt DANAKs retningslinjer RL7 (retningslinjer for selskaber, der ønsker at blive/er akkrediteret til CO2-verifikation). I de følgende kapitler vil der blive beskrevet forslag til ændringer af det danske regelgrundlag, der berører den danske implementering af kvotedirektivet. En stor del af administrationen er bundet op af EU s regler, og vil derfor ikke kunne ændres, med mindre reglerne også ændres i EU. 7 Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 af 21. december 2004 om et standardiseret og sikkert registersystem i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa- Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF. 8 Ændret ved lov nr. 410 af 1. juni 2005 om ændring af lov om CO2 -kvoter, lov nr. 430 af 6. juni , lov nr. 431 af 6. juni og lov nr. 571 af 9. juni

21 Kapitel 2: Erfaringer fra sagsbehandling af kvotesager 2.1 Indledning Energistyrelsen har siden kvoteordningens start i 2005 og indtil november 2006 sagsbehandlet over 200 indberetninger fra virksomhederne. Indberetningerne har hovedsageligt drejet sig om: Reviderede tilladelsespakker (over 190 sager) o Reduktion i kapacitet af anlæg på p-enhed o Overdragelser af tilladelser eller anlæg o Udvidelser, herunder tilføjelser til tidligere indberettet anlæg o Reviderede overvågningsplaner (nye brændsler, korrektioner mv.) Nye tilladelser og overvågningsplaner i alt 5 virksomheder udtrådt af ordningen (Lukninger og reduktion af kapacitet mv.) (ca. 10) Kvotetildelinger (nye tildelinger, tildelinger som følge af udvidelser, justeringer af kvotetildelinger) (i alt 19). Herudover har Energistyrelsen behandlet den årlige rapportering af CO 2 -udledning og returnering for de i alt 380 p-enheder. Endelig er der er lang række andre henvendelser med afklarende spørgsmål og mindre ændringer fx oplysning om nye kontaktpersoner mv. Selve kvotesagsbehandlingen af de 380 p-enheder er i Energistyrelsen fordelt på 12 sagsbehandler (i alt 8 årsværk) Virksomhedernes vurdering af Energistyrelsens sagsbehandling TNS Gallup gennemførte i november 2006 en anonym interviewundersøgelse af kvotevirksomhedernes holdning til administration. Ca. 105 ud af 224 mulige er omfattet af interviewundersøgelsen. 82 virksomheder har afgivet svar. Hele rapporten er gengivet i bilag 1. I dette afsnit refereres virksomhedernes generelle vurderinger af Energistyrelsens administration. Når der i den efterfølgende tekst i rapporten refereres til virksomhedernes holdninger, er det baseret på resultaterne af TNS Gallups undersøgelse. Ved henvisningerne i rapportens kapitler er anført hvilken figur, der i rapporten henvises til. TNS Gallups interviewundersøgelse viste, at størstedelen af virksomhederne (84 pct.) mener, at de havde fået den fornødne hjælp og vejledning fra Energistyrelsen, når de henvendte sig, mens 6 pct. ikke har haft brug for hjælp og vejledning (se figur 1 i bilag 1). 21

22 Næsten halvdelen af driftslederne (49 pct.) har ikke bemærkninger til Energistyrelsens administration af Kvoteordningen. Nogle driftsledere har påpeget, at systemet er administrativt tungt. Andre har haft positive bemærkninger om Energistyrelsens sagsbehandling. Enkelte mener, at Energistyrelsens sagsbehandling bør være hurtigere (se figur 28 i bilag 1). Virksomhederne er blevet spurgt om, de har forslag til forbedringer til Energistyrelsen sagsbehandling. 72 pct. har ingen forslag. 10 pct. mener, at Energistyrelsen bør arbejde med at gøre sproget mere forståeligt. 6 pct. mener, at ordningen bør forenkles/gøres lettere at arbejde med, 2 pct. at vejledende materiale (herunder standardløsninger) bør være tidligere ude (se figur 5 i bilag 1) Energistyrelsens sagsbehandleres evaluering af den interne kvoteadministration Energistyrelsens sagsbehandlere har anonymt besvaret en række spørgsmål i forbindelse med evalueringen af kvoteordningen. De konkrete spørgsmål og procentmæssige svar fremgår af bilag 2. Der er modtaget besvarelser fra 10 ud af 12 sagsbehandlere. Det fremgår af svarene at Energistyrelsens sagsbehandlere generelt er tilfredse med at være kvotesagsbehandlere og med samarbejdet sagsbehandlere i mellem. 100 % af sagsbehandlerne synes, at de har et passende antal sager, således at de føler sig fortrolig med dem. 90 % af sagsbehandlerne synes, at de i høj eller nogen grad har den nødvendige indsigt til at kunne træffe en korrekt afgørelse. Hertil kommer at 90 % af sagsbehandlerne synes, at de har tilstrækkelig mulighed for at drøfte problemstillinger omkring sagsbehandlingen med deres kollegaer. 60 % af sagsbehandlerne synes, at der er behov for, at sagsbehandlerne mødes mere jævnligt end hidtil for at drøfte og afgøre sagerne. I forbindelse med sagsbehandlingen synes 70 % af sagsbehandlerne i høj eller nogen grad, at den interne dokumentationsliste er en hjælp. Ligeledes benytter 70 % af sagsbehandlerne i høj eller nogen grad den interne kvotehjemmeside i forbindelse med sagsbehandlingen. Den interne administration i Energistyrelsen er bygget op omkring en række arbejdsgrupper, som beskrevet i afsnit % af sagsbehandlerne synes, at de har behov for bedre kendskab til emner, der besluttes i de interne arbejdsgrupper. Energistyrelsens vejledning om CO 2 kvoteordningen, som hovedsagligt er målrettet virksomhederne, benyttes af 40 % i høj eller nogen grad af sagsbehandlerne. 22

23 Evalueringen blandt sagsbehandlerne har resulteret i en række tiltag til at styrke vidensdelingen og forbedre Energistyrelsens afgørelser, jf. nedenstående boks: Flere sagsbehandlermøder om f.eks. kommende lovforslag, kvotetildeling i 2. periode, ændringer i vejledning. Der skabes bedre overblik over hovedarbejdsopgaver for de forskellige interne arbejdsgrupper i Energistyrelsen, og dette videreformidles til sagsbehandler Der arbejdes med at forbedre den løbende information fra de interne arbejdsgrupper om generelle fortolkninger, beslutninger og tiltag Løbende udvikling af det interne dokumentationsskema. Ud over en større arbejdstilfredshed internt blandt Energistyrelsens sagsbehandlere vil den løbende justering og forbedring af den interne sagsbehandling være til gavn for de omfattede virksomheder. Blandt andet vil det fremme hurtigere respons på henvendelser, styrke information til virksomheder (når sagsbehandler er bedre orienteret, bliver det nemmere at svare, når en virksomhed henvender sig) og styrke ensartethed i afgørelserne Sagsbehandling af ændringer hos CO 2 -kvotevirksomheder Når der sker ændringer af kvotevirksomhedernes forhold, skal driftsleder oplyse dette til Energistyrelsen. På Energistyrelsens hjemmeside findes en blanket, hvor ændringer kan anføres og sendes til Energistyrelsen. Styrelsen behandler ændringer til eksisterende tilladelser løbende over året. Nye virksomheder, som skal omfattes af kvoteordningen, skal udfylde et ansøgningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside. Desuden er der udarbejdet forskellige standardløsninger for overvågningsplaner se afsnit 2.5. Sagsbehandleren gennemgår oplysningerne fra virksomheden og vurderer hvilke konsekvenser de indberettede ændringer får for deres tilladelse, godkendelse af overvågningsplan og kvotetildeling. Mindre ændringer - som ændring af kontaktperson, adresser mv. - registreres blot i Energistyrelsens database. Energistyrelsens sagsbehandlere har fået direkte adgang til kvotedata via EnergiData Inline, der er en database indgang til internt brug. Sagsbehandleren har som hjælp til sagsbehandlingen en dokumentationsliste, som har følgende formål: Dokumentation for den gennemførte sagsbehandling Huskeliste for alle de arbejdsgange, som sagsbehandler skal foretage Meddelelser til andre som skal foretage yderligere i forbindelse med behandling (Give besked til Kvoteregisteret, inddaterer i database mv.). På baggrund af erfaringerne fra Energistyrelsens sagsbehandling af ændringer har Energistyrelsen revideret den interne dokumentationsliste og ansøgningsskema. Skemaet til indberetning af ændringer vil blive revideret i 2007 i samarbejde med 23

24 Kvoteregisteret. Der arbejdes endvidere med, at virksomhederne skal kunne indberette ændringer digitalt via Virk.dk. Virksomheden skal have tilladelse til at udlede CO 2 fra alle anlæg på den omfattede p-enhed og skal overvåge brændselsforbrug og CO 2 udledningen. I forbindelse med verifikatorernes 1. gennemgang af virksomhederne, viste det sig, at mange virksomheder ikke havde oplyst Energistyrelsen om mindre nødstrømsanlæg og/eller ikke havde overvågning af brændselsforbrug på nogle sjældent anvendte brændsler. Nogle virksomheder synes, at der burde være en minimumsgrænse for anlægsstørrelser og brændselsforbrug, og at systemet bliver administrativt tungt, når disse meget små CO 2 udledninger med ubetydelig effekt for den samlede udledning skal medtages. Enkelte svar i TNS Gallup undersøgelsen nævner også forholdet. Problemstillingen er imidlertid, at direktivet og EU s retningslinier for verifikation og rapportering ikke giver mulighed for at indføre minimumsregler for mindre anlæg. Tilladelsespakker Når der er sket ændringer i enten tilladelse, godkendelse af overvågningsplan eller kvotetildeling, sender Energistyrelsen ved endt sagsbehandling en revideret tilladelsespakke 9 og den godkendte overvågningsplan (dog ikke ved tilbagekaldelse af tilladelser). Dermed vil virksomheden altid have alle de gældende dokumenter samlet, sådan at tvivl om, hvilke dokumenter der er gyldige minimeres. Virksomheden kan finde sin seneste tilladelsespakke og godkendte overvågningsplan på virksomhedsportalen Virksomhederne er blevet spurgt om deres opfattelse af sproget i tilladelsespakken. 92 pct. af de adspurgte mener, at Energistyrelsen i høj eller nogen grad skriver klart og forståeligt (se figur 4 i bilag 1). 2.5 Overvågningsplaner For at opnå en tilladelse til udledning af CO 2 skal virksomheden udarbejde en plan for overvågning af CO 2 -udledningen. Retningslinierne for at udarbejde en overvågningsplan fremgår af Europa-Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering. Energistyrelsen godkender overvågningsplanen 10. Når der er ændringer til overvågningsplan, skal virksomheden underrette Energistyrelsen herom, og Energistyrelsen skal godkende den reviderede overvågningsplan. For at lette virksomhedens arbejde med at udarbejde en overvågningsplan har Energistyrelsen på baggrund af Kommissionens retningslinier udarbejdet 3 standardovervågningsplaner, jf. nedenstående boks. 9 Tilladelsespakken består af: Tilladelse til udledning af CO 2, godkendelse af overvågningsplan og den oprindelige kvotetildelingen + evt. ny kvoteafgørelser. 10 Jf. kovtelovens 28, stk

25 Boks. Energistyrelsens standardløsninger for overvågningsplaner Energistyrelsen har fortolket EU s ret omfattende og komplicerede retningslinjer for overvågning og rapportering og udarbejdet standardløsninger for overvågningsplaner og rapportering, som kan anvendes af størstedelen af kvotevirksomhederne. De virksomheder, der anvender en standardløsning, skal ikke fortolke EU s retningslinjer og opnår derved en stor administrativ lettelse. De tre standardløsninger omfatter: 1. Virksomheder med energiproduktion og som anvender gasformige og/eller flydende brændsler. Ingen procesudledninger. CO 2 -udledning under tons/år. 2. Virksomheder med energiproduktion og som anvender gasformige og/eller flydende og/eller faste brændsler. Ingen procesudledninger. CO 2 -udledning under tons/år. 3. Teglværker inkl. procesudledninger med CO 2 -udledning under tons/år Så vidt Energistyrelsen er orienteret, er der ikke andre EU-lande, som har indført lignende lettelser som standardløsningerne for deres kvotevirksomheder. Pt. har omkring pct. af de omfattede p-enheder udarbejdet deres overvågningsplan ud fra Energistyrelsens standardformater. Der er udbredt tilfredshed med standardløsningen blandt de virksomheder, som anvender den (79 pct. af de adspurgte, som anvender denne løsning, er tilfredse, se figur 2 i Bilag 1). Hvis virksomheden ikke kan omfattes af en standardovervågningsplan, skal virksomheden udarbejde en individuel overvågningsplan, som skal udarbejdes ud fra Europa-Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering. Energistyrelsen har som hjælp hertil udarbejdet en checkliste til individuelle overvågningsplaner. Blandt de adspurgte virksomheder, der anvender checklisten, er 55 pct. tilfredse med hjælpen (se figur 3 i Bilag 1). 20 pct. er ikke tilfredse. Energistyrelsen vil på den baggrund revidere checklisten i Erfaringerne fra Energistyrelsens sagsbehandleres arbejde med revision af overvågningsplanerne og fra møder med verifikatorer har afdækket, at der er behov for revision af skemaet for standardovervågningsplanerne. Energistyrelsen har på baggrund heraf revideret standardovervågningsplan 1 og 2. Nedenstående boks viser ændringer til overvågningsplanerne. Boks. Nye udgaver af Energistyrelsens standardovervågningsplan 1 og 2 Ny brændsler indgår: + flydende biobrændsel, benzin og dieselolie. Et brændsel udgår: husholdningsaffald Krav om fugtmåling og fugtkorrektion af faste biobrændsler udgår Det er uddybet, hvordan dokumenthåndtering og kvalitetssikring skal gennemføres på p-enheden Det skal ikke længere skrives ind i overvågningsplanen, hvordan dokumenthåndtering og kvalitetsstyring er gennemført på p-enheden, men driftsleder skal erklære, at det er gennemført. Verifikator kontrollerer så ved verifikationen, at det er sket. 25

26 Ændringerne får ikke indflydelse på de allerede godkendte standardovervågningsplaner. Det er kun ved nye overvågningsplaner, eller hvis driftsleder ønsker at benytte et nyt skema, at ændringerne vil gælde. Der er ikke krav om, at allerede godkendte planer skal opdateres. I forlængelse af revisionen af standardløsningerne er Energistyrelsens vejledning opdateret. 2.6 Kvotetildeling De virksomheder, som har været inde i kvoteordningen siden dens start, har fået gratiskvoter baseret på deres historiske udledning. Kvotetildelingen er blevet fordelt over de 3 år, som den første periode varer ( ), og de bliver indsat på virksomhedernes konti i kvoteregisteret hvert år senest den 28. februar. Inden Energistyrelsen meddeler Miljøstyrelsen den årlige kvotetildeling, kvalitetssikres dataene. Virksomheder 11, som udvider eller træder ind i ordningen, har mulighed for at modtage gratiskvoter, såfremt de er berettiget hertil, og såfremt der er flere kvoter i puljen. Energistyrelsen har i perioden fra 1. januar 2005 til 1. december 2006 tildelt kvoter til 19 p-enheder (nye, udvidelser på eksisterende p-enheder og justeringer af kvotegrundlag). Erfaringer fra kvotetildelingen til nye virksomheder har afsløret en række potentielle omgåelsesmuligheder, hvor virksomheder opnår kvoter, selv om der ikke er normal produktion. Dette er ikke fundet rimelig. Det foreslås derfor at justerer kvotetildelingen på en række punkter, jf. boksen nedenfor. Boks. Forslag til ændring af kvoteloven Justering af kvotetildelingen til nye p-enheder Som loven er i dag, har nye p-enheder (p-enheder der ikke er omfattet af historisk tildeling) i nogle tilfælde fået tildelt kvoter, selv om benyttelsestiden har været få timer. Eksempler på disse tilfælde har bl.a. været regulerkraft-anlæg, som kan være med til at udjævne elproduktion. Det høje tildeling af kvoter skyldes, at nøgletallet for kvotetildelingen er baseret på en driftstid på timer årligt. Det foreslås derfor ændringer for kvotetildelingen til anlæg, der er sat i drift eller omfattes af loven efter 31. marts 2004 (nye anlæg): Tildelingen af kvoter til elproducerende anlæg reduceres for anlæg, hvor benyttelsestiden er lav. Tildelingen af kvoter til varmeproducerende anlæg reduceres, da sådanne anlæg ofte etableres med henblik på spids- og reservelastydelser. 11 1) Nyetablerede P-enheder, der er omfattet af kvoteloven, 2) eksisterende P-enheder, som udvider deres kapacitet og derfor bliver omfattet af kvoteloven (fx kommer over 20 MW i installeret effek og 3) større udvidelser af P-enheder, som er omfattet af ordningen. 26

27 Der har været tilfælde, hvor virksomheder har videresolgt anlæg, der har været en del af en p-enhed, som fortsat er omfattet af kvotedirektivet. Da kvoterne for anlæg for perioden frem til 31. marts 2004 er baseret på historiske udledninger vil det udløse kvoter to gange, hvis anlægget sælges til nye p-enheder, der omfattes af kvoteloven. Dette er ikke rimeligt. For at undgå at de anlæg, der nedlægges, kan få kvoter flere gange, foreslås det præciseret, at tildelingen af kvoter til nye anlæg er betinget af, at de anlæg, der indgår i den nye p-enhed, ikke tidligere har været en del af en p- enhed, der fortsat er omfattet af kvotedirektivet. For nye produktionsenheder tildeles kvoter i dag på en gang. Dette giver problemer, hvis kvoter skal tilbageleveres, hvis p-enheden f.eks. skal lukkes. Det foreslås derfor, at kvoter fremover tildeles hvert år svarende til tildelingen for de eksisterende p- enheder. Ophør med kvotetildeling til anlæg der ophører med reel produktion Som loven er udformet i dag, skal en p-enhed være permanent nedlagt for ikke at få tildelt kvoter, da kvoterne tildeles efter historisk udledning. Ved administrationen af ordningen har det vist sig, at der er enkelte anlæg, der har fået tildelt kvoter, selv om de ikke har haft produktion. For at hindre at virksomheder bibeholder anlæg for at opnå kvoter, vil der i det kommende lovforslag om ændring af kvoteloven blive stillet forslag om, at den årlige kvotetildeling er betinget af, at p-enheden har en reel produktion Den årlige rapportering og returnering Senest den 31. marts hvert år skal driftsleder for hver p-enhed indsende følgende til Energistyrelsen: 1) en rapport over CO 2 -udledningen for det foregående kalenderår, 2) verifikationsrapport og 3) verifikationserklæring Driftsleder udarbejder den årlige CO 2 udledningsrapport, mens en akkrediteret verifikator udarbejder verifikationsrapport og verifikationserklæring. Parallelt hermed og med samme tidsfrist skal driftsleder inddatere CO 2 udledningen i Kvoteregisteret, og verifikator skal godkende, at driftsleders anførte udledning er i overensstemmelse med den verificerede udledning. Senest den 30. april skal driftsleder returnere kvoter i Kvoteregisteret svarende til CO 2 -udledningen for det foregående år. Erfaringer fra driftsleders rapportering og returnering Rapporteringer fra p-enheder med standardovervågningsplan er standardiseret, jf. nedenstående boks om indberetningsform og hjælpemidler. Driftsledere, der har rapporteret ved standardformaterne, har haft mulighed for elektronisk rapportering via virksomhedsportalen 27

28 Boks rapporteringen: Indberetningsform og hjælpemidler Indberetningsform: Rapportering er sket via mail, post eller for driftsledere, hvis p-enheder anvender standardrapportering, elektronisk via virksomhedsportalen Hjælpemidler: P-enheder, der har standardovervågningsplaner: Rapportering kan ske efter standarder, som findes på under virksomheder, der er med i ordningen. Ved rapporteringen skal for nogle brændsler anvendes standardfaktorer for brændværdier og CO 2 -emissionsfaktorer, der offentliggøres af Energistyrelsen i januar måned. P-enheder med individuel overvågning: checkliste til at udarbejde den årlige CO 2 udledningsrapport P-enheder, med et årligt fossilt brændselsforbrug på under 1 % af det samlede brændselsforbrug: Indberetning skete på en særskilt biomasseerklæring og var ikke omfattet af kravet om verifikation. 84 pct. af de adspurgte virksomheder, der har kunnet anvende standard rapporteringen, synes at skemaer i høj grad eller nogen grad er forståelige og velfungerende. 85 procent af de virksomheder, der har haft mulighed for at anvende checklisten til individuel rapportering fandt, at checklisten i høj grad og i nogen grad var til hjælp (se figur 6 og 7 i bilag 1). Virksomhederne er blevet spurgt om, hvorvidt de havde forbedringsforslag. 73 pct. havde ingen kommentarer. 9 pct. mener, at der er dobbeltarbejde i rapporteringen, og 7 pct. mener at vejledningen bør være mere klar og enkel (se figur 9 i bilag 1). At virksomhederne oplever, at der er dobbeltarbejde i rapporteringen, kan være fordi alle energiproducenter også skal indrapportere deres produktion og energiforbrug i forbindelse med energiproducenttællingen. Indtil nu har disse 2 rapporteringer været særskilte, men Energistyrelsen arbejder på at koble de 2 rapporteringer sammen. Virksomhederne kan også opleve, at det er et dobbeltarbejde, at de både skal rapportere til Energistyrelsen og til Kvoteregisteret. Det er dog vanskeligt at ændre på, da dette er en følge af EU-lovgivningen pct. af virksomhederne anser det for tydeligt, hvornår de skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret ved rapporteringen (se figur 8 i bilag 1). 12 Af direktivets artikel 14 fremgår, at medlemsstaterne sørger for, at hver driftsleder rapporterer emissionerne i hvert kalenderår i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier. Kommissionens registerforordning foreskriver endvidere, at den verificerede udledning skal indrapporteres direkte til registeret, jf. artikel 51, enten af driftsleder eller verifikator. 28

29 Der er herudover i Gallups undersøgelse fremkommet forslag om, at de standardfaktorer, som virksomheder med standardløsninger skal anvende til at beregne CO 2 - udledningen, skal offentliggøres inden årets udgang. Dette er dog ikke muligt, da der er enkelte af faktorerne, der først kan opgøres efter årets afslutning. Energistyrelsen vil fortsat bestræbe sig på, at de årlige standardfaktorer kommer hurtigst muligt efter årsskiftet. I TNS Gallup undersøgelsen er spurgt til, hvor mange mande dage virksomheden har anvendt i forbindelse med rapporteringen for Her fremgår, at lige over halvdelen (55 pct.) har anvendt op til 10 mandedage (se figur 12 i bilag 1). Der er enkelte, der har anvendt betydeligt flere dage, hvilket tyder på, at spørgsmålet ikke er blevet forstået ens af alle. Besvarelsen viser dog, at ordningen er administrativ tung. Hovedparten af de adspurgte (65 pct.) forventer at bruge færre mandedage på rapporteringen i Energistyrelsen har som led i Regeringens visioner om digital forvaltning en ambition om gøre CO 2 -kvoteadministrationen så digitalt som muligt. Den digitale forvaltning vil dels gøre administrationen nemmere for virksomhederne, dels effektivisere administrationen internt i Energistyrelsen, idet styrelsen ikke skal indtaste virksomhedernes indberetninger manuelt i Energidatabasen. Erfaringer for 2005 rapportering viser, at 31 ud af 380 mulige p-enheder benyttede den digitale rapporteringsform. I efteråret 2006 har Energistyrelsen gennemført en digital validering af p-enhedernes CO 2 -udledning i perioden , hvor udgangspunktet var, at der skulle ske digital indberetning. Her har 140 ud af 241 virksomheder benyttet sig af den digitale indberetningsform. Der er således flere og flere virksomheder, der benytter sig af den digitale indberetningsform. TNS Gallup undersøgelsen viser, at 66 pct. af virksomhederne, som har benyttet den digitale indberetning, er tilfredse eller meget tilfredse med den digitale indberetning. De virksomheder, som er utilfredse (11 pct.), anfører blandt andet tekniske problemer og manglende vejledning som årsager til deres utilfredshed (se figur 10 og 11 i bilag 1). Tekniske problemer på virksomhedsportalen Virk.dk under 2005 rapporteringen betød, at Energistyrelsen ikke reklamerede for den digitale indberetning. Energistyrelsen arbejder for, at verifikatorer via Virk.dk kan oploade verifikationsrapport og verifikationserklæring for p-enhed med standardovervågningsplan fra februar Desuden arbejdes der på længere sigt på at give adgang til elektronisk rapportering for p-enheder med individuelle overvågningsplaner. Alle digitalt indberettede dokumenter vil virksomheden kunne genfinde via virksomhedsportalen Desuden vil der blive etableret et automatisk mail-svar til virksomheder, der rapporterer digitalt, sådan at de straks modtager dokumentation for de indberettede data og en kvittering for indberetningen. 29

30 Bioolie har hidtil ikke været omfattet standovervågningsplaner, hvorfor bioolie heller ikke er omfattet af standardformater for rapportering. Da bioolie fremover vil indgå i standardovervågningsplan 1 og 2, vil bioolien også fremover blive omfattet af standardrapporteringsformaterne. Erfaringer fra Energistyrelsens sagsbehandling Energistyrelsen har i foråret 2006 behandlet virksomhedernes første rapportering. Kvoteloven fastsætter, at Energistyrelsen senest den 20. april skal have gennemgået alle rapporteringer, og give besked til Miljøstyrelsen om eventuelle ændringer i forhold til virksomhedernes rapportering til Kvoteregisteret. Energistyrelsen har som følge af tidsfristerne i loven en meget kort tidsperiode på i alt arbejdsdage til at gennemgå udledningsrapporteringer fra samtlige ca. 380 P-enheder. Rapporteringsprocessen blev i 2005 nøje planlagt. Virksomheder blev via s mindet om fristen for rapportering, og sagsbehandlerne blev, før rapporteringerne kom ind, instrueret i, hvordan gennemgangen skulle foretages. Den korte tidsperiode til sagsbehandling har betydet, at administrationen foreslås justeret på dette punkt, jf. nedenstående boks. Boks. Justering af fristen for Energistyrelsens tilbagemelding til Miljøstyrelsen Det foreslås i lovforslaget om ændring af CO 2 -kvoteloven, at fristen for Energistyrelsens gennemgang af rapporteringen til Kvoteregisteret den 20. april hver år - fjernes. Virksomhederne kan så returnere kvoter svarende til den udledning, som de indrapporterer, og eventuelle ændringer, som findes ved Energistyrelsens gennemgang, kan efterfølgende blive justeret. Figur. Virksomhedernes rapporteringer Virksomhedernes rapporteringer - indsendt rettidigt eller x antal dage efter fristen 87% 2% 3% 3% 1% 2% 1% 1% rettidig 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 7 dage 10 dage 30

31 Planlægningen af sagsbehandlingen blev foretaget af Energistyrelsens interne enhed KvoteService, som også stod for: at udarbejde diverse tjeklister at registrere indkomne sager at fordele sager til sagsbehandlerne at udsende kvitteringsskrivelser samt at besvare spørgsmål og give rådgivning mv. i sagsbehandlingsperioden. Hovedparten af rapporteringerne kom ind rettidigt, jf. ovenstående figur. De driftsledere, som ikke havde indsendt rettidigt, blev rykket både telefonisk og skriftligt. Stort set alle driftsledere synes at være klar over deres forpligtelser i forbindelse med rapporteringen, og de levede i høj grad op til disse. TNS Gallups undersøgelse viser, at ca. 90 pct. af de i undersøgelsen spurgte virksomheder mener, at de har informationer i rette tid for at kunne nå at opfylde deres forpligtelser (se figur 22 i bilag 1) Boks. Energistyrelsens gennemgang af rapporteringen CO 2 -KvoteService har udarbejdet en dokumentationsliste, som følges ved gennemgang af rapporteringen. Sagsbehandleren kontrollerer bl.a. følgende: at alle dokumenter er fremsendt at alle dokumenter er underskrevet at der foreligger en positiv eller negativ verifikationserklæring at den anførte udledning i Kvoteregisteret, i udledningsrapporten og i verifikationserklæringen er ens. Resultatet af Energistyrelsens gennemgang af rapporteringen var, at stort set alle driftslederes rapporteringer havde en positiv verifikationserklæring og dermed havde opgjort deres CO 2 udledning korrekt, jf. figuren nedenfor. Langt hovedparten af driftslederne havde også inddateret korrekt i kvoteregisteret og fået det verificeret. Figur. Resultat af Energistyrelsens sagsbehandling af rapporteringer rapporteringer ok negativ verifikationserklæring ikke returneret kvoter returneret for mange kvoter ikke rapporteret til kvoteregister rapporteret forkert i kvoteregister 31

32 De p-enheder, der anvender mindre end 1 % fossilt brændsel er blevet behandlet efter særregler i 1. kvoteperiode, jf. nedenstående boks. Erfaringerne fra administrationen af disse værker har ført til, at reglerne foreslås ændret, så det fremover udelukkende er de biobrændselsværker, som slet ikke benytter fossilt brændsel, der kan komme under særreglerne. Boks. Særregler for værker, der anvender < 1 %. fossilt brændsel De p-enheder, som udelukkende anvender biobrændsel (mindre end 1% fossilt brændsel) er omfattet af følgende særregler for overvågning og rapportering: Der udstedes tilladelse til at udlede CO 2 Der er ikke krav om at de skal udarbejde en overvågningsplan P-enhederne får tildelt en konto i Kvoteregisteret, da de stadig er omfattet af ordningen Driftsleder skal levere evt. gratis kvoter tilbage for de år, som omfattes af særreglerne Brændselsforbruget og CO 2 -udledningen skal rapporteres til Energistyrelsen Brændselsforbrug skal ikke verificeres af verifikator For at reducere de administrative byrder for virksomhederne foretager Energistyrelsen rapportering til Kvoteregisteret. Energistyrelsen rapporterer til Kvoteregisteret, at CO 2 -udledningen er nul, da alle p-enheder efter kvoteloven behandles, som om CO 2 udledningen er 0. Der skal derfor ikke returneres kvoter Der opkræves ikke administrationsgebyr, såfremt enheden ikke har kvoter. Inden rapporteringsfasen blev biobrændselsværkerne informeret om, at de skulle udarbejde en rapport over deres brændselsforbrug og CO 2 -udledning, underskrive den på tro og love, og indsende den til Energistyrelsen. Boks. Erfaringer med særregler for værker, der anvender < 1 % fossilt brændsel Det har vist sig at være problematisk at anvende disse regler på p-enheder, som har en CO 2 udledning af følgende årsager: hvis p-enheden ikke har en overvågningsplan, er det vanskeligt at bestemme om, hvorvidt det fossile brændselsforbrug er under 1% hvis p-enheden bruger mere end 1% fossilt brændsel, skal den ind under den normale ordning igen. Det giver et stort administrativt arbejde både hos myndighederne og hos virksomheden, idet virksomheden skal have udarbejdet og godkendt en ny overvågningsplan, evt. have tildelt kvoter igen, skal igen ind i verifikationssystemet mv. det er ikke hensigtsmæssigt, at virksomheder under kvoteordningen udleder CO 2 uden at returnere kvoter for denne udledning. Endvidere har Europa-Kommissionen stillet spørgsmål til ordningens forenelighed med EU-reglerne. 32

33 Som følge af de ovenfor beskrevne administrative problemstillinger foreslås det, at reglerne ændres, sådan at det udelukkende er de biobrændselsværker, som slet ikke benytter fossilt brændsel, som kan komme under særreglerne. De p-enheder, der har fået tilsagn om at komme under særreglerne, kan beholde særreglerne så længe, at de ikke bruger mere end 1% fossilt brændsel. Returnering af kvoter Returneringen af kvoter svarende til p-enhedens CO 2 udledning skal ske senest den 30. april i kvoteregisteret. Umiddelbart efter fremsender Kvoteregisteret en oversigt over returneringerne sammenlignet med rapporteringerne fra virksomheder. I 2006 viste oversigten, at 3 p-enheder ikke havde returneret tilstrækkeligt med kvoter 1 virksomhed havde ved en fejl annulleret kvoter i stedet for returneret 2 p-enheder havde ikke fået en positiv verifikationserklæring inden den 30. april. Disse 6 p-enheder havde ikke havde opfyldt deres forpligtelser ifølge kvotelovgivningen. Energistyrelsen pålagde de tre virksomheder, der ikke havde returneret tilstrækkeligt med kvoter en afgift efter kvotelovens 31. Energistyrelsen kunne inden den 9. maj komme med kommentarer om de p- enheder, som ikke havde opfyldt deres forpligtelser, og disse kommentarer blev medtaget, da EU-kommissionen offentliggjorde listen over alle p-enheders udledninger og returneringer den 15. maj Resumé af initiativer De i kapitel 2 nævnte initiativer til ændringer i administrationen af kvoteordningen er sammenfattet nedenfor: Sagsbehandling generelt Energistyrelsens interne dokumentationsskema bliver løbende revideret. Indberetninger til Energistyrelsen Ansøgningsskema er revideret Ændringsblanket revideres i 2007 Der arbejdes med at gøre det muligt at indberette ændringer digitalt via virksomhedsportalen Overvågningsplaner Reviderede udgaver af standardovervågningsplaner I forlængelse heraf opdateres Energistyrelsens vejledning om CO 2 - kvoteordningen Revision af checklisten til individuelle overvågningsplaner i 2007 Kvotetildelinger til nye virksomheder Forslag om, at reducere kvotetildeling til nye elproducerende p-enheder med lav benyttelsestid, da de pt. tildeles kvoter efter nøgletal baseret på høj driftstid. Forslag om at reducere kvoter til varmeproducerende anlæg væsentligt. 33

34 Forslag om, at anlæg, der tidligere har været en del af en produktionsenhed, der fortsat er omfattet af kvotedirektivet, ikke skal kunne tildeles kvoter som nye anlæg. Årlig kvotetildeling Forslag om at den årlige kvotetildeling er betinget af, at produktionsenheden har en reel produktion Nye p-enheder tildeles kvoter hvert år Den årlige rapportering og returnering Sagsbehandler dokumentationsskemaet er revideret, som følge af 1. års erfaringer. Der arbejdes for, at verifikatorer fra februar 2007 får mulighed for at indberette deres verifikationsrapport og erklæring via virksomhedsportalen Der arbejdes for, at virksomhedernes indberetning forenkles ved, at energiproducenttælling og CO 2 rapportering sammenkobles Der arbejdes for, at driftsledere med individuelle overvågningsplaner får mulighed for at rapportere digitalt i 2. kvotetildelingsperiode Bioolie, diselolie, benzin indarbejdes i standard rapporteringsformater Etablering af automatisk mail-svar til virksomheder, der rapporterer digitalt, sådan at de straks modtager dokumentation for de indberettede data en kvittering. Energistyrelsen har som følge af tidsfristerne i loven en meget kort tidsperiode på i alt arbejdsdage til at gennemgå udledningsrapporteringer fra samtlige ca. 380 P-enheder. I det kommende lovforslag foreslås, at fristen for Energistyrelsens gennemgang af rapporteringen til Kvoteregisteret den 20. april hver år - fjernes. Dette vil lette Energistyrelsens sagsbehandling. 34

35 Kapitel 3: Verifikation 3.1 Indledning Energistyrelsen har uddelegeret kontrollen med produktionsenhedernes rapportering af deres CO 2 -udledninger til en række (pt. 8) verifikationsselskaber, som er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan til at udføre CO 2 verifikation. For en beskrivelse af akkreditering se nedenstående boks. Boks. Beskrivelse af akkreditering Akkreditering betyder, at akkrediteringsorganet godkender (akkrediterer) verifikationsselskabet og efterfølgende udfører kontrol med, om verifikationsselskabet udfører verifikationen i overensstemmelse med retningslinierne for verifikation RL 7 (der er DANAK s krav til selskaber, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til at udføre verifikation af CO2-udledning) Verifikationsselskabet skal ved verifikationen kontrollere: at de faktiske forhold på produktionsenheden er i overensstemmelse med den af Energistyrelsen godkendte overvågningsplan og udledningstilladelse at overvågningsplanen er implementeret at CO 2 -udledningen er opgjort i overensstemmelse med den implementerede overvågningsplan og at udledningsrapporten er udfærdiget i overensstemmelse med lov om CO 2 - kvoter. Verifikationsselskabet kan enten udstede en positiv verifikationserklæring, evt. med bemærkninger, eller verifikationsselskabet kan udstede en negativ verifikationserklæring. Såfremt der udstedes en positiv verifikationserklæring, foretager Energistyrelsen ikke yderligere kontrol, men meddeler kvoteregistret, at styrelsen ikke har bemærkninger til den indberettede CO 2 -udledning. 3.2 Erfaringer med verifikationen TNS Gallups undersøgelse viser, at 89 pct. af de interviewede mener, at verifikators opgaver i forbindelse med kvoteordningen er tydelig (bilag 1 figur 15). Tilsvarende mener 88 pct., at opgavefordelingen mellem Energistyrelsen og verifiktor er tydelig (bilag 1- figur 16). For at indhente erfaringer med hvorledes verifikationen er forløbet første gang op til 31. marts 2006, har der været afholdt to erfaringsmøder med alle verifikationsselskaber og akkrediteringsorganer (et møde den 29. maj 2006 og et møde den 2. november 2006). De tilbagemeldinger Energistyrelsen har fået på disse møder, har givet anledning til følgende ændringer og præciseringer: Der er foretaget ændringer til standardløsninger for overvågningsplanerne. Der henvises til afsnit 2.7 om overvågningsplaner for en nærmere beskrivelse 35

36 Retningslinierne for verifikation og akkreditering (RL 7) er revideret. Se nedenstående boks for en nærmere beskrivelse Boks. Revision af RL7 - Rettelser af benævnelser, terminologi mv., så de nu så vidt muligt stemmer overens med kvoteloven, Kvoteregistret og EU s retningslinier for overvågning og rapportering - Tilføjelser vedrørende verifikation af en produktionsenhed, der tidligere er verificeret af en anden verifikator - Præcisering af grundlag for strategisk analyse - Præcisering af førstegangsverifikationen - Tilføjelse vedrørende verifikationen det andet år - Præcisering af verifikation af standardløsning gruppe 1, 2 og 3 - Tilføjelse vedrørende besøgsrapport med resultatet af verifikationen - Tilføjelse vedrørende opfølgning på bemærkninger fra verifikationen. Vedrørende dette punkt er det præciseret, at det er driftslederen, der skal følge op på evt. bemærkninger i verifikationsrapporten, og at det er verikationsselskabet, der skal følge op på, at det sker indenfor de fastsatte frister. Det præciseres, at verifikationsselskaber som minimum skal følge indholdet i standardformaterne for verifikationsrapport og verifikationserklæring, som fremgår af bilag 5-6 i RL7. Verifikatorerne kan tilpasse udformningen af verifikationsrapport og verifikationserklæring samt rækkefølgen af indholdet til deres egne IT-systemer. Tydeliggørelse af overvågningsgrundlaget: Det er produktionsenheden, der har ansvar for at styre deres dokumenter vedrørende ordningen, så der bl.a. ikke er tvivl om, hvad der er gældende tilladelse og overvågningsplan. Verifikatorerne har dog udtrykt ønske om, at det gøres mere klart, hvad der er den seneste overvågningsplan. Det er derfor besluttet, at seneste overvågningsplan og tilladelse lægges på virk.dk. Verifikator vil få adgang til Virk.dk. ved, at driftsleder giver verifikator adgang. Herudover gav møderne med verifikatorerne anledning til at afklare tvivlsspørgsmål, som verifikatorerne måtte have. Blandt andet kvotelovens afgrænsning af hvilke produktionsenheder der er omfattet af ordningen (f.eks. hvad der forstås ved indfyret effekt ved 20 MW grænsen). Endvidere udtrykte verifikatorerne ønske om, at eventuelle rettelser til Energistyrelsens vejledning til kvoteordningen, som de anser som et vigtigt dokument i forbindelse med verifikationen, sker i god tid inden den årlige verifikation, primo december. Den samme frist bør gælde for evt. ændringer i paradigmaer for verifikationsrapport og verifikationserklæring. 36

37 3.3 Verifikation i EU I kvotedirektivet og EU s retningslinier for overvågning og rapportering af CO 2 - udledninger er der angivet grundkrav for verifikationen af CO 2 -udledningsrapporterne. Der er ikke på EU-plan udarbejdet regler for, hvorledes verifikationen i praksis skal gennemføres. Det har medført, at medlemsstaterne har grebet verifikationen meget forskelligt an: Nogle lande har valgt en ren akkrediteringsløsning - som Danmark - hvor myndigheden ikke selv udfører kontrol af CO 2 -udledningsrapporterne, men har uddelegeret kontrollen til akkrediterede verifikationsselskaber Andre lande har valgt en ren myndighedsløsning, hvor myndigheden selv udfører verifikationen Derimellem findes der forskellige kombinationer af løsninger: I nogle lande godkender myndigheden selv verifikatorer til at udføre kontrollen på deres vegne. I andre lande er kravet, at verifikatoren skal være akkrediteret til f.eks. ledelsessystemet EMAS, mens det er myndigheden selv, der foretager den endelige gennemgang og godkendelse af udledningsrapporten. Tretten medlemsstater bruger retningslinien EA 6/03 13 som grundlag for deres verifikationssystem, hvoraf 10 - som Danmark - anvender en EA-akkrediteringsløsning. Tre medlemsstater yderligere har intention om at gå ind i en EAakkrediteringsløsning. Se boks nedenfor, der nærmere beskriver landenes valgte akkrediteringsløsninger. Boks. Uddybning af akkrediteringsløsninger I Danmark er det kun verifikationsselskaber og ikke enkeltpersoner, der kan opnå akkreditering, da de krav, der stilles i EA 6/03, kun kan opfyldes af selskaber. Det er f.eks. et krav, at det er en anden i selskabet, der udsteder verifikationserklæringen end den, der har udført selve verifikationen. I andre lande kan enkeltpersoner opnå godkendelse til at verificere. Også med hensyn til den kontrol, der er med verifikatorerne efter den første godkendelse, er der forskelle. I den danske akkrediteringsordning føres der fortløbende kontrol med, at verifikationen udføres efter grundlaget. Det sker bl.a. ved, at akkrediteringsorganet stikprøvevis overvåger verifikationer i praksis. I nogle enkelte lande anser myndigheden den indledende eksamen for tilstrækkelig og mener, at der derefter ikke er behov for yderligere kontrol med verifikatorerne. Der er rejst tvivl om, hvorvidt alle medlemsstaters verifikationsordninger lever op til EU s grundkrav til verifikation. Det er derfor på møder i EU annonceret, at man for at sikre troværdighed om CO 2 -kvoteordningen vil gå nærmere ind og vurdere, om de enkelte landes verifikationsordninger lever op til kravene. 13 EA 6/03 = AE Guidance For Recognition of Verification Bodies Under EU ETS Directive 37

38 Energistyrelsen anser den akkrediteringsløsning, der er valgt i Danmark for at være både den enkleste, den mindst bureaukratiske for myndigheden og en løsning, der giver den ønskede sikkerhed for bl.a. uafhængighed, upartiskhed, verifikationskvalifikationer og teknisk ekspertise. Det er også den løsning, som det fælleseuropæiske akkrediteringsselskab EA (European Accreditation) på vegne af EU er ved at udarbejde et grundlag (EA-6/03) for. Da EA-6/03 udgør en del af grundlaget for det danske akkrediteringsgrundlag RL 7, vil den danske ordning også fremover leve op til EU s krav. Der vil næppe på EU-plan ske fuldstændig harmonisering om et fælles akkrediteringsgrundlag, så verifikationsselskaberne kun behøver én akkreditering, der vil gælde i alle medlemsstater. Danmark adskiller sig f.eks. ved at have indført standardløsninger for overvågning og rapportering. Disse løsninger indgår i det danske akkrediteringsgrundlag RL 7. Hvis et verifikationsselskab vil operere i Danmark med CO 2 -verifikation, skal selskabet akkrediteres efter RL 7. Denne akkreditering kan dog godt foretages af akkrediteringsorganer i andre medlemslande. Lignende tilfælde gælder for andre medlemslande. Hvis man har opnået akkreditering med EA 6/03 som et delvist grundlag i ét medlemsland, vil det dog være lettere at opnå akkreditering i et andet medlemsland, hvor EA 6/03 også indgår som en del af grundlaget Resumé af initiativer Initiativer rettet mod verifikatorer Revision af DANAKs retningslinier for verifikation og akkreditering (RL7) er udført af DANAK i 2006 i samarbejde med Energistyrelsen Virksomheder kan give verifikatorer adgang til virk.dk, hvor seneste tilladelsespakke og overvågningsplan vil kunne findes. 38

39 Kapitel 4: Information og Kommunikation 4.1. Indledning Information og kommunikation om kvoteordningens regler er væsentlige elementer for, at kvoteordningen kan fungere effektivt, og for at love og regler bliver overholdt. Informationsudveksling og kommunikation om sagsbehandlingen foregår mellem: Virksomheden og Energistyrelsen Sagsbehandlere og CO2-KvoteService (administrativ enhed i Energistyrelsen, der organiserer og samler op på administrationen) CO2-KvoteService og Miljøstyrelsen (der har ansvar for Kvoteregisteret) Information og kommunikation skal blandt andet være: Forståelig, relevant, af rette omfang, tilgængelig og timingen skal passes ind i forhold til anvendelsen Information og kommunikation overfor virksomheder Energistyrelsens information og kommunikation overfor virksomhederne kan opdeles i følgende hovedområder: Energistyrelsens hjemmeside Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen Informations s og informationsmøder Hjemmesiden og vejledningen Information om kvoteordningen kan findes på Energistyrelsen hjemmeside Herudover fik virksomheder omfattet af kvoteordningen i december 2005 tilsendt link til Vejledningen om CO 2 -kvoteordningen, der er elektronisk publiceret på hjemmesiden. Vejledningen bliver opdateret, når der er behov herfor. Boks. Information på Energistyrelsens hjemmeside Informationen på hjemmesiden er opdelt på følgende hovedområder: Virksomheder der er med i kvoteordningen (herunder vejledningen til CO 2 - kvoteordningen, ændringsskema, standard rapporteringer) Virksomheder, der forventer at blive omfattet (herunder ansøgningsblanket, standardovervågningsplaner) National allokeringsplan for Danmark Tildeling og salg af CO 2 -kvoter Akkreditering og verifikation Lovgivning. Energistyrelsens hjemmeside om CO 2 -kvoter er den 5. mest benyttede del på hjemmesiden. I efteråret 2006 er Energistyrelsen hjemmeside om CO 2 -kvoter blevet revideret/opdateret. 39

40 TNS Gallups undersøgelse viser, at Energistyrelsens informationsmateriale benyttes i høj grad. Af de interviewede virksomheder har 84 pct. benyttet Energistyrelsens vejledning om CO 2 -kvoteordningen, 82 pct. har benyttet Energistyrelsens hjemmeside om CO 2 -kvoter (bilag 1 figur 17). Gallups undersøgelse viser, at 85 pct. i høj grad eller nogen grad har kunnet finde de oplysninger, som de har haft brug for (bilag 1 figur 18). 87 pct. af virksomhederne mener, at Energistyrelsens informationsmateriale er skrevet i et forståeligt sprog (bilag 1 figur 19). Virksomheder er blevet spurgt, om de havde kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens informationsmateriale. 79 procent af virksomhederne har ikke haft kommentarer. 10 procent mener, at der burde være mere tydeligt, forståeligt sprog, 6 procent mener, at materialet burde være mere enkelt/nemmere at finde rundt i (se bilag 1 figur 20). Informations I efteråret 2005 frem til foråret 2006 har der været udsendt en række s om bl.a. rapporterings- og returneringsforløbet. Gallup undersøgelsen viser, at 96 pct. af de spurgte virksomheder mener, at Energistyrelsens informations-mails dækker deres behov for information om, hvad de skal gøre for at opfylde deres forpligtelser i ordningen (bilag 1 figur 21). 93 pct. mener, at informationerne i ene i høj grad eller nogen grad har været klare og forståelige (bilag 1 figur 23). For at virksomhederne skal have en indgang til Energistyrelsens kvoteadministration er det besluttet, at informations s til virksomhederne fremover skal udsendes af CO 2 [email protected]. Informationsmøder Energistyrelsen afholdt i efteråret 2005 nogle informationsmøder om den forestående proces med rapportering af CO 2 -udledningen. TNS Gallup undersøgelsen viser, at en stor del af virksomhederne har deltaget i informationsmøderne. Blandt de virksomheder der har deltaget i et møde, har 84 pct. i høj eller i nogen grad fået informationer, som er nyttige for virksomhedens kvotearbejde (bilag 1 figur 25). 26 procent af de spurgte virksomheder mener, at der er behov for at holde nye møder (bilag 1 figur 26). Disse virksomheder har fået mulighed for at udtale sig om, hvilke emner, de i givet fald ville finde interessante på et informationsmøde. Flest (81 pct.) svarer, at de ønsker information om kommende ændringer i kvoteordningen og om den nye tildeling af kvoter i perioden (bilag 1 figur 27). 40

41 4.3. Kommunikation mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har løbende informationsudveksling omkring de omfattede p-enheder i kvoteordningen, se også boks herom i kapitel 1. Eksempler på væsentlige informationsstrømme er: Årlig tildeling af kvoter: Miljøstyrelsen er ansvarlig for det elektroniske kvoteregister, hvor alle kvoter er registreret, mens Energistyrelsen sagsbehandler den formelle tildeling af kvoter. Oplysningerne er registreret i Energidatabasen, og opdateres ved ændringer. Hvert år skal Energistyrelsen give Kvoteregisteret oplysninger om, hvem der skal tildeles kvoter, og hvor mange de skal have Årlig rapportering og returnering: Virksomhederne skal hvert år rapportere og returnere kvoter i Kvoteregisteret. Den indtastede information i Kvoteregisteret skal Energistyrelsen anvende i sin sagsbehandling. Nye tilladelser Nye tildelinger af kvoter Tilbagekaldelse af tilladelser (når p-enheder ikke længere er omfattet af ordningen). Korrekt informationsudveksling mellem de to styrelser er vigtigt for at kvoteordningen kan fungerer. Der må ikke gå information tabt. Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har derfor løbende haft møder om samarbejdet og informationsflowet mellem de to styrelsen. For at forbedre informationsudvekslingen er gennemført følgende tiltag: I forbindelse med rapporteringen for 2005 blev det besluttet, at al kommunikation mellem Energistyrelsen og Kvoteregisteret skulle gå via den nyoprettede enhed i Energistyrelsen CO2-KvoteService I november-december 2006 er udvekslingen af information mellem de to styrelser blevet analyseret og nedskrevet på baggrund af de første års erfaringer med Kvoteordningen. 4.4 Information og kommunikation i Energistyrelsen Energistyrelsens arbejde med kvoter er organiseret i en række arbejdsgrupper, jf. figuren nedenfor. En del sagsbehandlere, men ikke alle, er repræsenteret i de forskellige arbejdsgrupper. Information til Energistyrelsens sagsbehandlere om administrationen har først og fremmest været via møder og det interne administrationsgrundlag for kvoteordningen, der blev udformet i forlængelse af Kvoteordningens start 1. januar

42 Fig. Organisering af kvotearbejdet i Energistyrelsen Koordineringsgruppen Ad hoc Projekt-grupper f.eks evaluering Lov gruppe Administrativ koordinering Allokering KvoteService (og data) (udvikling og organisering af adm mv. Kontakt til Kvoteregisteret) Verifikation, overvågning og rapportering (tekniske forhold) Virksomhedernes indgang Sagsbehandling af ændringer Det interne administrationsgrundlag Formålet med Energistyrelsens interne administrationsgrundlag er, at sikre en ensartet sagsbehandling af CO 2 -kvotesagerne i Energistyrelsen, der lever op til ordningens regler og god forvaltningsskik. For at gøre administrationsgrundlaget lettere tilgængeligt for sagsbehandlere i Energistyrelsen er grundlaget i løbet af 2006 gjort elektronisk tilgængeligt via en Web-løsning. Denne løsning er valgt, da materialet bliver mere overskuelig at finde rundt i for sagsbehandler. Desuden er oprettet en elektronisk søgefunktion. Det elektroniske administrationsgrundlag er desuden i 2006 løbende blevet udviklet og opdateret af CO 2 -KvoteService på baggrund af erfaringer fra sagsbehandlingen. En del af administrationsgrundlaget er bl.a. dokumentationslister, som er en slags huskeliste, som sagsbehandler anvender i sin sagsbehandling af ændring fra driftsleder. Dokumentationslisten er løbende blevet justeret og ændret i løbet af 2006, og bl.a. er kommunikationen mellem sagsbehandler og CO 2 -KvoteService blevet mere systematiseret. Øvrig kommunikation På baggrund af en intern evaluering blandt Energistyrelsens medarbejdere er der taget følgende initiativer vedrørende kommunikation til sagsbehandlere (se også afsnit 2.3): Der arbejdes med at forbedre den løbende information fra de interne arbejdsgrupper om generelle fortolkninger, beslutninger og tiltag. 42

43 Der afholdes løbende møder for sagsbehandlere, når der er aktuelle kvoteemner. F.eks. ny lovgivning, kvoteallokering, ændringer i vejledning mv Resumé af initiativer Initiativer rettet mod virksomheder Virksomhederne har fået en indgang til kvoteadministration i Energistyrelsen ([email protected]). Generel information til virksomhederne sendes også fra CO 2 -kvoteservice Kommunikation til Kvoteregisteret vedr. p-enheder foregår via én administrativ enhed i Energistyrelsen ([email protected]) I efteråret 2006 er Energistyrelsen hjemmeside om CO 2 -kvoter revideret/- opdateret. Initiativer rettet mod Energistyrelsens interne administration Informationsudveksling mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen er evalueret og nedskrevet på baggrund af erfaringerne fra de første år Energistyrelsens interne administrationsgrundlag er gjort elektronisk tilgængeligt. Der sker en løbende udvikling af administrationsgrundlaget Der arbejdes med at forbedre den løbende information fra de interne arbejdsgrupper om generelle fortolkninger, beslutninger og tiltag Der afholdes temamøder for sagsbehandlere, når der er aktuelle kvoteemner. F.eks. ny lovgivning, kvoteallokering, ændringer i vejledning mv. Kommunikation mellem sagsbehandler og CO2-KvoteService er blevet systematiseret bedre i den interne dokumentationsliste. 43

44 RAPPORT EVALUERING AF ENERGISTYRELSENS ADMINISTRATION AF EU S CO 2 -KVOTEORDNING En spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder, som er omfattet af ordningen Projektperiode: Oktober-november 2006 Rapporteringsmåned: December 2006 (LOB) Projektnr.: Kunde: Energistyrelsen

45 INDHOLD 1 INDLEDNING OPSUMMERING AF RESULTATER ENERGISTYRELSENS SAGSBEHANDLING Materiale til udarbejdelse af overvågningsplan samt tilladelsespakke Afrapportering Den digitale del af afrapporteringen VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE MED CO 2 -KVOTEORDNINGEN Ressourceforbrug i forbindelse med kvoteordning Samarbejde med verifikator INFORMATIONER FRA ENERGISTYRELSEN Informationsmateriale fra Energistyrelsen s fra Energistyrelsen Energistyrelsens informationsmøder BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM UNDERSØGELSESDELTAGERE UNDERSØGELSENS METODE Dataindsamlingsmetode og spørgeskema Databehandling og analyse Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Svarfordelinger Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

46 1 Indledning Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri omfattet af EU's kvoteordning for CO 2 -udledning (drivhusgasser). Ordningen omfatter knap 400 danske produktionsenheder. Lov om CO 2 -kvoter administreres af Energistyrelsen med undtagelse af reglerne om kvoteregisteret, som administreres af Miljøstyrelsen. Baggrunden for denne rapport er Energistyrelsens ønske om at få evalueret, hvordan virksomhederne oplever styrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. Evalueringen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder, som er omfattet af ordningen. Energistyrelsen leverede en liste over 105 virksomheder. TNS Gallup gennemførte telefoninterview med i alt 82 af de 105 virksomheder. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres i denne rapport. Af hver figur i rapporten fremgår selve spørgsmålet samt antallet af respondenter, der har besvaret det pågældende spørgsmål (n = antallet af respondenter). Det bemærkes, at resultaterne ikke er illustreret grafisk i de tilfælde, hvor under 20 respondenter har besvaret spørgsmålet. Det bemærkes ydermere, at procenterne i figurerne ikke altid summerer nøjagtig til 100, men kan afvige til 99 eller 101. Dette har ingen betydning for tallenes rigtighed. Afvigelsen skyldes, at der arbejdes med afrundede tal. Resultaterne er analyseret for sammenhænge med en række baggrundsoplysninger, såsom virksomhedskategori og omfang af CO 2 -udledning. I rapporten kommenteres udelukkende de statistisk signifikante sammenhænge. Kapitel 7 indeholder en nærmere metodisk redegørelse. Næste kapitel indeholder en opsummering af resultaterne. Kapitel 3 omhandler Energistyrelsens sagsbehandling, mens kapitel 4 belyser virksomhedernes arbejde med kvoteordningen. I kapitel 5 sættes fokus på Informationer fra Energistyrelsen. I kapitel 6 fremlægges en række baggrundsoplysninger om undersøgelsens deltagere, og rapporten afrundes med en metodisk redegørelse i kapitel 7. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

47 2 Opsummering af resultater I det følgende opsummeres resultaterne af evalueringen. Energistyrelsens sagsbehandling Størstedelen (84 %) mener, at de har fået den fornødne rådgivning, når de har henvendt sig til Energistyrelsen. Der ses en udbredt tilfredshed med Energistyrelsens standardløsning til udformning af overvågningsplan (79 %). Tilfredsheden med checklisten til udformning af individuelle overvågningsplaner er lidt lavere (55 %). Hvad angår tilladelsespakkerne mener næsten alle (92 %), at materialet er klart og forståeligt. Flertallet har ingen forbedringsforslag til materialet om overvågningsplanerne. Dog udtrykker enkelte ønske om et mere forståeligt sprog. I relation til rapporteringen af kvoteordningen mener 84 % af dem, som har en standard overvågningsplan, at Energistyrelsens standardskemaer er velfungerende. Blandt dem, som har en individuel overvågningsplan, mener 85 %, at Energistyrelsens checkliste var en hjælp i rapporteringen. 84 % anser det for tydeligt, hvornår de skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og kvoteregisteret ved rapporteringen. Ses der på den digitale del af rapporteringen, er den blevet anvendt af to ud af tre respondenter. To ud af tre af disse (66 %) er tilfredse med den digitale indberetning. Virksomhedernes arbejde med CO 2 -kvoteordningen Det er mest udbredt (55 %) at have brugt op til 10 mandedage på at rapportere CO 2 - udledningen i De fleste (65 %) forventer dog at bruge færre mandedage på at rapportere udledningen i % har anvendt en ekstern konsulent til arbejdet med kvoteordningen. Hvad angår samarbejdet med verifikatoren omkring kvoteordningen mener størstedelen (89 %), at verifikators opgaver er tydelige. En tilsvarende andel (88 %) finder rollefordelingen mellem Energistyrelsen og verifikator tydelig. Informationer fra Energistyrelsen Hvad angår Energistyrelsens informationsmateriale, er det især vejledningen om kvoteordningen (udsendt i december 2005) og hjemmesiden om CO 2 - kvoter, som er blevet anvendt i forbindelse med virksomhedernes kvotearbejde. Størstedelen (85 %) har kunnet finde de nødvendige oplysninger i informationsmaterialet. En tilsvarende andel (87 %) mener, at materialet er skrevet i et forståeligt sprog. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

48 Respondenterne ser også positivt på ene fra Energistyrelsen, som næsten alle (96 %) anser for behovsdækkende. Ca. ni ud af ti mener, at de har modtaget ene i rette tid, og at informationerne har været klare. Energistyrelsen afholdt i efteråret 2005 en række informationsmøder, som tre ud af fire respondenter har deltaget i. Størstedelen af disse (84 %) mener, at de fik nyttige informationer på mødet. Blandt samtlige respondenter ser hver fjerde et behov for, at der afholdes flere møder. I forhold til indholdet på sådanne møder ønskes primært informationer om kommende ændringer i kvoteordningen og om den nye tildeling af kvoter i perioden Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

49 3 Energistyrelsens sagsbehandling Dette kapitel omhandler respondenternes syn på Energistyrelsens sagsbehandling i relation til kvoteordningen. Indledningsvis viser Figur 1, hvorvidt respondenterne har fået den hjælp og vejledning, som virksomheden har haft brug for, når de har henvendt sig til Energistyrelsen. Som det fremgår af figuren mener 84 %, at de i høj eller nogen grad har fået den fornødne hjælp og vejledning fra Energistyrelsen, når de har henvendt sig. Det bemærkes, at 6 % svarer, at de ikke har haft brug for hjælp og vejledning. Figur 1 Synes du, at virksomheden har fået den hjælp og vejledning, som virksomheden har haft brug for, når I har henvendt jer til Energistyrelsen? (n=82) I høj grad 55 I nogen grad 29 I ringe grad 9 Slet ikke 1 Har ikke haft brug for hjælp og vejledning % De respondenter, som ikke mener, at de har fået den fornødne hjælp og vejledning, er blevet spurgt, i hvilken sammenhæng dette ikke har været tilfældet. Da der kun er tale om otte respondenter, gengives resultaterne ikke grafisk. Det bemærkes, at de har haft mulighed for at angive flere forhold. Fem svarer, at de ikke har fået den fornødne hjælp i forbindelse med udformning af ansøgning, mens to svarer i forbindelse med udarbejdelse af rapportering. Desuden påpeger én (men ikke samme) respondent, at der har manglet hjælp generelt i forløbet, hjælp til at foretage returnering og hjælp i processen frem til første overvågningsplan/tilladelse. I det følgende afsnit belyses det materiale, som virksomhederne modtager til udarbejdelse af overvågningsplanen, samt den pakke, de får, med tilladelse til at udlede CO 2, godkendelse af overvågningsplan og tildeling af kvoter. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

50 3.1 Materiale til udarbejdelse af overvågningsplan samt tilladelsespakke Figur 2 viser tilfredsheden med Energistyrelsens standardløsning til at udforme overvågningsplanen for brændselsforbruget. 79 % er tilfredse eller meget tilfredse med standardløsningen. Det bemærkes, at spørgsmålet udelukkende er stillet til de respondenter, som har en standardovervågningsplan. Figur 2 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med Energistyrelsens standardløsning til at udforme overvågningsplanen for jeres brændselsforbrug? (n=70) Meget tilfreds 16 Tilfreds 63 Hverken eller 16 Utilfreds 6 Meget utilfreds % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har en standardovervågningsplan. Figur 3 viser tilfredsheden med Energistyrelsens checkliste til støtte for virksomheder, som skal udarbejde en individuel overvågningsplan. 55 % er tilfredse eller meget tilfredse med checklisten. I dette tilfælde er spørgsmålet udelukkende stillet til de respondenter, som har en individuel overvågningsplan. Figur 3 Hvis du har anvendt Energistyrelsens checkliste, hvor tilfreds eller utilfreds er du med den? (n=20) Meget tilfreds 5 Tilfreds 50 Hverken eller 10 Utilfreds 5 Meget utilfreds % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har en individuel overvågningsplan. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

51 I Figur 4 ses respondenternes holdning til, om Energistyrelsen udtrykker sig klart i den tilsendte tilladelsespakke, som indeholder tilladelse til at udlede CO 2, godkendelse af virksomhedens overvågningsplan og oplysning om de gratiskvoter, som virksomheden har fået tildelt. 92 % mener, at Energistyrelsen i høj eller nogen grad skriver klart og forståeligt i dette materiale. En nærmere analyse viser, at de respondenter som arbejder med andre ledelsessystemer, er mere tilbøjelige til at finde materialet klart og forståeligt. Figur 4 Du har fra Energistyrelsen modtaget en pakke med tilladelse til at udlede CO 2 og et brev, der godkender overvågningsplan og tildeler kvoter. I hvilken grad synes du, at Energistyrelsen skriver klart og forståeligt i dette materiale? (n=82) I høj grad 27 I nogen grad 65 I ringe grad 6 Slet ikke % De respondenter, som mener, at Energistyrelsen kun i ringe grad eller slet ikke skriver klart og forståeligt i tilladelsespakken, er blevet spurgt, hvad de finder svært at forstå. Da der kun er tale om syv respondenter, gengives resultaterne ikke grafisk. Blandt de syv påpeger to, at sproget er for teknisk. Én (men ikke samme) respondent svarer, at grundlaget for tildelingen var svært at forstå, at der var uorden i numre og navne, og at verifikator ikke ville godkende virksomhedens tilladelse Figur 5 viser alle respondenternes forslag til forbedringer af Energistyrelsens materiale om overvågningsplanerne. 10 % ønsker et mere enkelt sprog, mens 6 % ønsker, at det gøres enklere at arbejde med. 72 % har ingen forbedringsforslag. Figur 5 Har du forslag til forbedringer? (n=82) Et mere enkelt/forståeligt sprog / korte og mere præcise sætninger/formuleringer 10 Det bør forenkles/gøres lettere at arbejde med 6 Vejledende materiale/retningslinier for overvågningsplan bør være tidligere ude 2 Andet 13 Har ingen kommentarer % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

52 De 13 %, som har svaret inden for kategorien andet, påpeger blandt andet følgende: Der bør for nævnte paragraffer tilføjes overskrift og eventuelt en kort beskrivelse af, hvad paragraffen omhandler Det kan være svært at forstå kvoteregisteret, fordi det er på engelsk Nøgletallet for kuludledning harmonerer ikke, hvis der er tale om en kombination af varme- og el-produktion Man kunne lave nyhedsbreve til virksomhederne Der er problemer med at skelne mellem de forskellige lokationer, fordi der mangler et navn Minimumsgrænsen er for lav Energistyrelsen bør reagere hurtigere, når man sender dem noget. 3.2 Afrapportering I det følgende belyses afrapporteringen. Figur 6 viser, at 84 % synes, at Energistyrelsens standardskemaer til den årlige rapportering af kvoteordningen i høj eller nogen grad er forståelige og velfungerende. Spørgsmålet udelukkende er stillet til de respondenter, som har en standard overvågningsplan, og derfor har haft mulighed for at anvende standardrapporten. Figur 6 Synes du, at Energistyrelsens standardskemaer til den årlige rapportering af CO 2 udledning er forståelige og velfungerende? (n=70) I høj grad 23 I nogen grad 61 I ringe grad 7 Slet ikke % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har en standardovervågningsplan. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

53 Som det fremgår af Figur 7, synes 85 %, at Energistyrelsens checkliste til rapportering i høj eller nogen grad var en hjælp, da de skulle rapportere deres CO 2 -udledning. Det bemærkes, at 5 % (dvs. én virksomhed) ikke har anvendt checklisten. Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har en individuel overvågningsplan. Figur 7 Synes du, at Energistyrelsens checkliste til rapportering var en hjælp, da I skulle rapportere jeres udledning af CO 2? (n=20) I høj grad 35 I nogen grad 50 I ringe grad Slet ikke Har ikke anvendt checklisten % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har en individuel overvågningsplan. Figur 8 viser, at 84 % mener, at det i høj eller nogen grad er tydeligt, hvornår virksomheden skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret ved den årlige rapportering. En nærmere analyse viser, at virksomheder, der arbejder med andre ledelsessystemer, i højere grad finder det tydeligt, hvornår de skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret. Figur 8 Er det tydeligt for dig, hvornår virksomheden skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret ved den årlige rapportering? (n=82) I høj grad 39 I nogen grad 45 I ringe grad 7 Slet ikke % Respondenterne er blevet spurgt, om de har andre kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens sagsbehandling og skemaer, jf. Figur 9 på næste side. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

54 Figur 9 viser, at 9 % mener, at der er dobbeltarbejde i rapporteringen. 7 % mener, at vejledningen bør være mere klar og enkel. Det bemærkes, at 73 % ikke har nogen kommentarer. Figur 9 Har du ellers nogen kommentarer eller forslag til forbedringer til Energistyrelsens sagsbehandling, korrespondance og skemaer? (n=82) Der er dobbeltarbejde i rapporteringen 9 Vejledningen bør være mere klar og enkel 7 Andet 11 Har ingen kommentarer % 3.3 Den digitale del af afrapporteringen I de følgende figurer ses nærmere på den digitale del af afrapporteringen. Af Figur 10 fremgår det, at 68 % af respondenterne har anvendt den digitale indberetning. Figur 10 Har du anvendt Energistyrelsens digitale indberetning EnergiData online? (n=82) Ja, har anvendt den digitale indberetning 68 Nej % Blandt de respondenter, som har anvendt den digitale indberetning, er 66 % tilfredse eller meget tilfredse, jf. Figur 11. Figur 11 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den digitale indberetning? (n=56) Meget tilfreds 16 Tilfreds 50 Hverken eller 20 Utilfreds 7 Meget utilfreds % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har anvendt digital indberetning. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

55 De respondenter, som er utilfredse med den digitale indberetning, er blevet spurgt, hvad de er utilfredse med. Da der kun er tale om seks respondenter, gengives resultaterne ikke grafisk. Det bemærkes, at respondenterne har haft mulighed for at angive flere forhold. To påpeger tekniske problemer med virk.dk, og to svarer manglende vejledning. Derudover påpeges følgende af én (men ikke samme) respondent: Anvendelse af digital signatur, udformning af skemaer, problemer med at finde skema, at skemaet burde være på dansk, at der savnes en kvittering for indberetningen, og at det er problematisk, at man ikke selv kan rette i indberetningen. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

56 4 Virksomhedernes arbejde med CO 2 -kvoteordningen I dette kapitel redegøres for virksomhedernes arbejde med CO 2 -kvoteordningen. Først belyses deres ressourceforbrug på arbejdet med kvoteordningen, dernæst deres samarbejde med verifikator. 4.1 Ressourceforbrug i forbindelse med kvoteordning Figur 12 viser, hvor mange mandedage respondenterne har anvendt i forbindelse med rapporteringen af virksomhedens CO 2 -udledning i Resultaterne er fordelt på, hvorvidt virksomheden er driftsleder for én produktionsenhed eller driftsleder for to eller flere produktionsenheder. Lige over halvdelen af samtlige respondenter (55 %) har brugt op til 10 mandedage i forbindelse med afrapporteringen. 27 % har brugt mellem to uger og en måned, mens 6 % har brugt mere end 51 dage. At enkelte respondenter har svaret markant anderledes end de øvrige kan muligvis skyldes, at spørgsmålet er blevet forstået forskelligt, og derfor bør resultaterne tolkes varsomt. Der er en tendens til, at virksomheder, der er driftsleder for to eller flere produktionsenheder, bruger flere mandedage på rapporteringen. Det bemærkes dog, at der kun befinder sig 21 besvarelser i denne undergruppe, og at sammenhængen med antal produktionsenheder (sandsynligvis som følge af det lave antal respondenter) ikke er signifikant. Figur 12 Hvor mange mandedage har virksomheden anvendt i forbindelse med rapporteringen af virksomhedens CO 2 -udledning i 2005? (cirkaestimat) (n=82) Under 3 dage dage dage dage dage dage dage % Driftsleder for 1 p-enhed (n=61) Driftsleder for 2 eller flere P-enheder (n=21) Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

57 I forlængelse af ovenstående viser Figur 13, at hovedparten af respondenterne (65 %) forventer at bruge færre mandedage på afrapporteringen af virksomhedens CO 2 - udledning i Hver tredje (33 %) forventer at bruge samme antal mandedage, mens 2 % forventer at bruge flere. En nærmere analyse viser, at især virksomheder inden for El & Varme forventer at bruge færre mandedage til rapporteringen af 2006-udledningen. Desuden forventer de respondenter, som brugte under 10 mandedage på rapporteringen af udledningen i 2005, i højere grad, at de vil bruge det samme antal mandedage på 2006-afrapporteringen. Omvendt er de respondenter, som brugte 10 eller flere mandedage på rapporteringen i 2005, mere tilbøjelige til at forvente, at de vil bruge færre mandedage på rapporteringen. Figur 13 Forventer I at skulle bruge flere mandedage, færre eller det samme antal mandedage til rapporteringen af virksomhedens CO 2 -udledning i 2006? (n=82) Flere mandedage 2 Færre mandedage 65 Det samme antal mandedage % Som sidste led i afsnittet om ressourceforbruget i forbindelse med arbejdet med CO 2 - kvoteordningen, viser Figur 14 på næste side, om respondenterne har anvendt en ekstern konsulent til for eksempel udarbejdelse af overvågningsplan. Resultaterne er fordelt på, om virksomheden har en standard overvågningsplan, eller om virksomheden har individuel eller både individuel og standard overvågningsplan. 21 % af samtlige respondenter har anvendt en ekstern konsulent. Blandt dem, som ikke har anvendt en ekstern konsulent, er relativt flere med individuel eller både standard og individuel overvågningsplan. Det bemærkes dog, at der kun befinder sig 20 besvarelser i denne undergruppe, og at sammenhængen med typen af overvågningsplan (sandsynligvis som følge af det lave antal respondenter) ikke er signifikant. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

58 Figur 14 Har virksomheden anvendt en ekstern konsulent til fx udarbejdelse af overvågningsplan? (n=80) Ja Nej % Standard OVP (n=60) Individuel eller både standard og individuel OVP (n=20) Anmærkning: De to respondenter, som har svaret ved ikke på spørgsmålet om, hvilken type overvågningsplan virksomheden har, indgår ikke i figuren. 4.2 Samarbejde med verifikator De følgende to figurer belyser samarbejdet med verifikatoren. Af Figur 15 fremgår det, at 89 % i høj eller nogen grad finder verifikators opgaver i forbindelse med kvoteordningen tydelige. Figur 15 Er verifikators opgaver i forbindelse med kvoteordningen tydelig for dig? (n=82) I høj grad 56 I nogen grad 33 I ringe grad 7 Slet ikke % Figur 16 viser, at 88 % i høj eller nogen grad finder rollefordelingen mellem Energistyrelsen og verifikator tydelig. Figur 16 Er det tydeligt for dig, hvordan rollerne er fordelt mellem Energistyrelsen og verifikator? (n=82) I høj grad 56 I nogen grad 32 I ringe grad 9 Slet ikke % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

59 5 Informationer fra Energistyrelsen Dette kapitel omhandler informationer fra Energistyrelsen om CO 2 -kvoteordningen. Først ses på informationsmateriale fra Energistyrelsen, dernæst på Energistyrelsens e- mails, og til sidst belyses Energistyrelsens informationsmøder. 5.1 Informationsmateriale fra Energistyrelsen De følgende figurer belyser Energistyrelsens informationsmateriale. Figur 17 viser, hvilke af Energistyrelsens informationsmaterialer respondenterne har anvendt i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde. Henholdsvis 84 % og 82 % har brugt Energistyrelsens vejledning om CO 2 - kvoteordningen og Energistyrelsen hjemmeside om CO 2 -kvoter. Lidt færre (68 %) har anvendt Energistyrelsens pjece Kort og godt. Det bemærkes, at 5 % ikke har anvendt nogen af de nævnte materialer. Figur 17 Hvilke af følgende af Energistyrelsens informationsmaterialer har du brugt i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? (n=82) Energistyrelsens vejledning om CO2-kvoteordningen, som blev udsendt i december 2005 Energistyrelsens hjemmeside om CO2-kvoter Energistyrelsens pjece 'Kort og godt' 68 Har ikke anvendt de nævnte materialer 5 Andet % Anmærkning: Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor procenterne ikke summerer til 100. Som uddybning af ovenstående viser Figur 18 på næste side, hvorvidt respondenterne har kunnet finde de fornødne oplysninger til virksomhedens kvotearbejde i informationsmaterialet fra Energistyrelsen. 85 % har i høj eller nogen grad kunnet finde de oplysninger, som de har haft brug for. Det bemærkes, at spørgsmålet udelukkende er stillet til de respondenter, som har anvendt Energistyrelsens informationsmateriale. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

60 Figur 18 Har du kunnet finde de oplysninger i det nævnte informationsmateriale, som du har haft brug for i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? (n=78) I høj grad 23 I nogen grad 62 I ringe grad 14 Slet ikke % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har anvendt Energistyrelsens informationsmaterialer. Figur 19 viser, at 87 % mener, at Energistyrelsens informationsmateriale generelt er skrevet i et lettilgængeligt og forståeligt sprog. Også dette spørgsmål er udelukkende stillet til de respondenter, som har anvendt Energistyrelsens informationsmateriale. En nærmere analyse viser, at virksomheder, der arbejder med andre ledelsessystemer, i højere grad mener, at informationsmaterialet er skrevet i et forståeligt sprog. Figur 19 Synes du, at Energistyrelsens informationsmateriale generelt er skrevet i et lettilgængeligt og forståeligt sprog? (n=78) I høj grad 28 I nogen grad 59 I ringe grad 12 Slet ikke % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som har anvendt Energistyrelsens informationsmaterialer. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

61 Respondenterne er blevet spurgt, om de har andre kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens informationsmateriale. Figur 20 viser, at 10 % mener, at det burde være skrevet i et mere forståeligt sprog. 6 % mener, at det burde være lettere at finde rundt i. 79 % har ingen kommentarer til informationsmaterialet. Figur 20 Har du andre kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens informationsmateriale? (n=82) Burde være mere tydeligt / mere forståeligt sprog 10 Burde være mere enkelt / nemmere at finde rundt i / finde det vigtige Andet 6 7 Har ingen kommentarer % 5.2 s fra Energistyrelsen De næste figurer omhandler de informations-mails, som Energistyrelsen har udsendt til virksomhederne. Figur 21 viser, at 96 % mener, at Energistyrelsens informations-mails dækker deres behov for information om, hvad de skal gøre for at opfylde deres forpligtelser i ordningen. Figur 21 Mener du, at Energistyrelsens s med informationer dækker jeres behov for information om hvad I skal gøre for at opfylde jeres forpligtelser i ordningen? (n=82) I høj grad 45 I nogen grad 51 I ringe grad 2 Slet ikke % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

62 Ifølge Figur 22 mener 90 %, at de har fået informationerne pr. i rette tid til at kunne nå at opfylde deres forpligtelser. Figur 22 Mener du, at jeres virksomhed har fået informationerne pr. i rette tid til at kunne nå at opfylde forpligtelserne? (n=82) I høj grad 50 I nogen grad 40 I ringe grad 6 Slet ikke % Figur 23 viser, at 93 % mener, at informationerne i ene i høj eller nogen grad har været klare og forståelige. En nærmere analyse viser, at de virksomheder, der har fået ændret deres tilladelse eller overvågningsplan, siden første gang de fik en CO 2 -udledningstilladelse, er mere tilbøjelige til at finde informationerne i ene klare og forståelige. Figur 23 Har informationerne i ene har været klare og forståelige? (n=82) I høj grad 49 I nogen grad 44 I ringe grad 6 Slet ikke % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

63 5.3 Energistyrelsens informationsmøder Som sidste del af kapitlet om informationer fra Energistyrelsen omhandler de følgende figurer Energistyrelsens informationsmøder. Figur 24 viser, at 76 % af respondenterne har deltaget i et af de informationsmøder, som Energistyrelsen afholdt i efteråret For 4 procents vedkommende har en kollega deltaget. Figur 24 Energistyrelsen afholdt i efteråret 2005 nogle informationsmøder om den forestående proces med rapportering af CO 2 -udledningen. Deltog du i nogen af informationsmøderne? (n=82) Ja 76 Nej 21 Nej, men en af mine kolleger deltog % Blandt de respondenter, som har deltaget i et møde, har 84 % i høj eller nogen grad fået informationer, som er nyttige for virksomhedens kvotearbejde, på mødet. Dette fremgår af Figur 25. Figur 25 Fik du på mødet informationer, som var nyttige for din virksomheds kvotearbejde? (n=62) I høj grad 37 I nogen grad 47 I ringe grad 16 Slet ikke % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som selv har deltaget i Energistyrelsens informationsmøder. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

64 Som Figur 26 viser, mener 26 %, at der er behov for, at Energistyrelsen afholder yderligere informationsmøder. Figur 26 Synes du, at der er behov for, at Energistyrelsen afholder yderligere informationsmøder? (n=82) Ja 26 Nej 74 % De respondenter, som ser et behov for, at Energistyrelsen afholder yderligere informationsmøder, er blevet spurgt, hvilket indhold de ville finde relevant til disse informationsmøder. Som Figur 27 viser, svarer flest (81 %), at de ønsker information om kommende ændringer i kvoteordningen og om den nye tildeling af kvoter i perioden % svarer, at de ønsker generel information om kvoteordningens regler, mens 52 % ønsker informationer om virksomhedens muligheder for at reducere CO 2 -udledningen. Figur 27 Hvilket indhold vil du finde relevant til sådanne informationsmøder? (n=21) Kommende ændringer i kvoteordningen 81 Den nye tildeling af kvoter i perioden Generelt om kvoteordningens regler 57 Virksomhedens muligheder for at reducere CO2- udledningen 52 Andet % Anmærkning: Spørgsmålet er udelukkende stillet til de respondenter, som synes, at der er behov for, at Energistyrelsen afholder flere informationsmøder. Respondenterne er blevet spurgt, om de har forbedringsforslag til Energistyrelsens informationsmateriale. Følgende påpeges af én (men ikke samme) respondent. Der ønskes en kvittering for, at man har afleveret de kvoter, man skal De faktorer og værdier, som skal anvendes til beregning, bør komme inden året er omme Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

65 Det tager for lang tid at offentliggøre emissionsfaktoren Kommunikationen med kvoteregisteret skal være på dansk Materialet bør sendes pr. post og ikke kun pr. Materialet bør forsimples Der ønskes mindre juridisk sprogbrug Der ønskes yderligere orientering om processen med godkendelse af kvoteordninger Der ønskes yderligere orientering om den politiske proces op til perioden Som afrunding på interviewet er den enkelte respondent blevet spurgt, om de havde andre kommentarer til Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. Figur 28 viser, at det blandt kritikpunkterne blev påpeget, at det er tungt at arbejde med (11 %), at sprogbrugen er svært forståelig (6 %), at det burde være på dansk (6 %), og at den administrative byrde er for stor i forhold til udbyttet (5 %). Blandt de positive kommentarer nævnes det, at Energistyrelsen er imødekommende og hjælpsom (6 %), og gør et udmærket arbejde (5 %). 49 % af respondenterne havde ingen øvrige kommentarer til Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. Figur 28 Har du andre kommentarer til Energistyrelsens administration af CO 2 - kvoteordningen? (n=82) Tungt/omstændeligt at arbejde med 11 Svært forståeligt sprog 6 Det burde være på dansk 6 For stor administrativ byrde ift. udbytte 5 Sagsbehandling bør være hurtigere 2 Bedre information 2 De er hjælpsomme/flinke/imødekomne De gør det udmærket/tilfredsstillende/professionelt 5 6 God personlig betjening/kontakt 2 Andet 13 Har ingen kommentarer % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

66 6 Baggrundsoplysninger om undersøgelsesdeltagere I det følgende fremlægges en række baggrundsoplysninger om de virksomheder, der deltog i undersøgelsen. Figur 29 viser, at 18 % har en individuel overvågningsplan, mens 73 % har en standard overvågningsplan. 6 % har både standard og individuelle. Sidstnævnte skyldes, at virksomheden er driftsleder for flere produktionsenheder. En nærmere analyse viser, at virksomheder inden for El & Varme er mere tilbøjelige til at have standardovervågningsplan end virksomheder inden for Industri & Offshore. Figur 29 Hvilken type eller typer af overvågningsplaner har virksomheden? (n=82) Individuel overvågningsplan 18 Standard overvågningsplan 73 Både standard og individuelle % Hvad angår ledelsessystemer, arbejder halvdelen af respondenterne ikke med andre ledelsessystemer. Blandt de respondenter, som arbejder med andre ledelsessystemer, viser Figur 30, hvor udbredt forskellige ledelsessystemer er. Det er mest udbredt at arbejde med miljøledelse ISO (56 %), kvalitetsledelse ISO 9000 m.fl. (47 %) og Energiledelse DS 2403 (47 %). Figur 30 Arbejder virksomheden med nogen af følgende ledelsessystemer? (n=34) Miljøledelse ISO Kvalitetsledelse ISO 9000 m.fl. Energiledelse DS EMAS 21 Ohsas Andre % Anmærkning: Det har været muligt at afgive flere svar, hvorfor procenterne ikke summerer til 100. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

67 En række virksomheder er mere tilbøjelige end andre til at arbejde med andre ledelsessystemer. Det gælder virksomheder inden for Industri & Offshore, virksomheder med stor CO 2 -udledning i 2005, og virksomheder med en høj gennemsnitlig kvoteallokering for Afslutningsvis viser Figur 31, at 43 % af respondenterne har fået ændret deres tilladelse eller overvågningsplan, siden de første gang fik en CO 2 -udledningstilladelse. Figur 31 Har virksomheden fået ændret sin tilladelse eller overvågningsplan, siden den første gang fik en CO 2 -udledningstilladelse? (n=82) Ja 43 Nej 56 1 % Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

68 7 Undersøgelsens metode I dette kapitel redegøres for den anvendte undersøgelsesmetode. Først belyses dataindsamlingsmetode og spørgeskema, og dernæst redegøres for databehandling og analyse. 7.1 Dataindsamlingsmetode og spørgeskema Dataindsamlingen er gennemført som telefoninterview. TNS Gallup modtog en liste fra Energistyrelsen med kontaktoplysninger på 105 virksomheder, som er omfattet af CO 2 - kvoteordningen. De 105 virksomheder udgør et tilfældigt udsnit af det samlede antal virksomheder i kvoteordningen Interviewene fandt sted i perioden november Forud for interviewperioden havde Energistyrelsen udsendt en mail til de pågældende virksomheder med orientering om den forestående undersøgelse. Der blev gennemført interview med i alt 82 virksomheder. Der var således et frafald på 23 virksomheder, hvilket blandt andet skyldtes følgende: Der kunne ikke opnås kontakt til 4 af virksomhederne 6 virksomheder ønskede ikke at deltage 6 havde ikke tid til at medvirke i et interview inden for dataindsamlingsperioden 3 faldt uden for målgruppen ved enten allerede at være udgået eller være på vej ud af kvoteordningen, eller fordi virksomheden var nedlagt. Spørgeskemaet er udarbejdet i dialog mellem Energistyrelsen og TNS Gallup. Det indeholder i alt 35 spørgsmål. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag Databehandling og analyse Resultaterne af undersøgelsen er gengivet i form af svarfordelinger i bilag 2. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er resultaterne af undersøgelsen forbundet med en statistisk usikkerhed. Usikkerhedens størrelse afhænger af stikprøvens størrelse, totalpopulationens størrelse og selve procenttallet i svarfordelingen. I den aktuelle undersøgelse består stikprøven af 82 respondenter, mens totalpopulationen består af ca. 220 virksomheder. Med udgangspunkt i dette viser tabellen herunder den statistiske usikkerhed ved svarene på et spørgsmål med to svarkategorier, for eksempel hvorvidt man har benyttet digital indberetning. Som det fremgår af tabellen, er den statistiske usikkerhed størst, når der er maksimal spredning i svarene, dvs. når besvarelserne fordeler sig med 50 / 50. I dette tilfælde er den statistiske usikkerhed ±8,6 %. Det betyder, at det korrekte tal sandsynligvis skal findes i intervallet 50 % ± 8,6 det vil sige imellem 41,4 % og 58,6 %. Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

69 Tabel 1 Statistisk usikkerhed Svarfordeling Usikkerhed 5 / / / / / / / / / ,7 % 5,2 % 6,1 % 6,9 % 7,4 % 7,9 % 8,2 % 8,4 % 8,5 % 8,6 % Anmærkning: Konfidensintervallet er korrigeret for totalpopulationens størrelse (N=220). I relation til den grafiske fremstilling af resultaterne er de, som nævnt i indledningen, ikke illustreret grafisk i de tilfælde, hvor under 20 respondenter har besvaret det pågældende spørgsmål. Det bemærkes desuden, at procenterne i figurerne ikke altid summerer nøjagtig til 100, men kan afvige til 99 eller 101. Dette har ingen betydning for tallenes rigtighed. Afvigelsen skyldes, at der arbejdes med afrundede tal. I rapporten kommenteres udelukkende de statistisk signifikante sammenhænge. Disse er udledt ved at gennemføre signifikanstest (chi2-test) på datamaterialet. En sammenhæng mellem to variable er defineret som signifikant, når der med over 95 procents sikkerhed er en sammenhæng. Resultaterne er analyseret for sammenhænge med følgende oplysninger: Virksomhedskategori (El & varme eller Industri & Offshore) CO 2 -udledning i 2005 Virksomhedens gennemsnitlige kvoteallokering i Antal produktionsenheder, som virksomheden er driftsleder for Typen af overvågningsplan (standard, individuel eller både standard og individuel) Hvorvidt virksomheden arbejder med andre ledelsessystemer Hvorvidt virksomheden har fået ændret sin tilladelse eller overvågningsplan, siden den første gang fik en CO 2 -udledningstilladelse Evaluering af Energistyrelsens administration af CO 2 -kvoteordningen. TNS Gallup, december

70 Bilag 1: Spørgeskema

71 Spørgeskema til evaluering af Energistyrelsens administration af C0 2 -kvoteordningen Introduktion: Som nævnt drejer undersøgelsen sig om Energistyrelsens administration af CO 2 kvoteordningen. Kvoteordningen er et initiativ fra EU til at begrænse CO 2 -udledningen og de grundlæggende regler er besluttet af EU. Administrationen i Danmark er delt op mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen. Hele ordningen skal ikke bedømmes i denne undersøgelse. Det er udelukkende, hvordan Energistyrelsen under de givne rammer har administreret ordningen. Jeg vil derfor bede dig skelne mellem din generelle holdning til Kvoteordningen og din holdning til henholdsvis Miljøstyrelsens og Energistyrelsens administration og kun svare ud fra, hvordan du oplever samarbejdet med Energistyrelsen. Først har jeg nogle baggrundsspørgsmål (m) 1. Hvilken type eller typer af overvågningsplaner har virksomheden? (INT: LÆS OP HVIS NØDVENDIGT) Til interviewer hvis virksomheden er i tvivl om de har det ene eller det andet, så har de højst sandsynligt en standardovervågningsplan. De, som har individuelle overvågningsplaner, er ikke i tvivl om det Individuel overvågningsplan Standard overvågningsplan Både standard og individuelle (kan forekomme hvis selskabet er driftsleder for flere produktionsenheder) /husker ikke (INT: LÆS IKKE OP) (INT: LÆS UDDYBNING OP HVIS NØDVENDIGT) En standard overvågningsplan laves ved at udfylde et skema udarbejdet af Energistyrelsen, hvor virksomheden beskriver hvordan brændselsforbruget måles. En individuel overvågningsplan udarbejder virksomheden selv på baggrund af EU s retningslinier for overvågning og rapportering. Virksomheden skal beskrive målemetoder mv. på baggrund af metodetrin, som afhænger af virksomhedens årlige CO 2 udledning. 1

72 (m) 2: Arbejder virksomheden med nogen af følgende ledelsessystemer? (INT: LÆS OP GERNE FLERE SVAR) Energiledelse DS 2403, Kvalitetsledelse ISO 9000 m.fl. Miljøledelse ISO EMAS. Andre (INT: Notér) Arbejder ikke med andre ledelsessystemer (INT: LÆS IKKE OP) (s) 3 Har virksomheden fået ændret sin tilladelse eller overvågningsplan siden den første gang de fik en CO 2 -udledningstilladelse? Ja Nej /husker ikke (INT: LÆS IKKE OP) Nu følger nogle spørgsmål om Energistyrelsens sagsbehandling. De første spørgsmål handler generelt om sagsbehandlerens hjælp og vejledning til virksomheden. (s) 4 Synes du, at virksomheden har fået den hjælp og vejledning, som virksomheden har haft brug for, når I har henvendt jer til Energistyrelsen? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Har ikke haft brug for hjælp og vejledning (INT: LÆS IKKE OP) (INT:LÆS IKKE OP) Filter 1: Hvis svar 3 i ringe grad eller 4 - slet ikke i spm 4. (m) 5 I hvilken sammenhæng har du ikke fået den hjælp og vejledning, som du havde behov for? (INT: LÆS OP GERNE FLERE SVAR) Til at udforme overvågningsplan Til at indberette ændringer Til at udarbejde rapportering Til at foretage returnering Til at udarbejde ansøgning Andet (INT: Notér) (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 1: Hvis svar 3 i ringe grad eller 4 - slet ikke i spm. 4 2

73 De næste spørgsmål handler om Energistyrelsens fortrykte hjælp til at udarbejde overvågningsplaner. Filter 2: Hvis svar 2 ( Standardovervågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) eller svar 4 ( ved ikke/husker ikke ) i spm. 1. BEMÆRK: Spørgsmålet SKAL stilles til de respondenter, hvor der er anført standard overvågningsplan i samplen. (s) 6. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med Energistyrelsens standardløsning til at udforme overvågningsplanen for jeres brændselsforbrug? (INT: LÆS OP) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 2: Hvis svar 2 ( Standardovervågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) eller svar 4 ( ved ikke/husker ikke ) i spm. 1. BEMÆRK: Spørgsmålet SKAL stilles til de respondenter, hvor der er anført standard overvågningsplan i samplen. Filter 3: Hvis svar 1 ( Individuel overvågningsplan ) eller svar 3 både standard og individuel i spm. 1 Du har tidligere oplyst, at jeres virksomhed har en individuel overvågningsplan for jeres brændselsforbrug. I har derfor skullet udarbejde jeres overvågningsplan ud fra EUkommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Energistyrelsen har udarbejdet en checkliste til støtte for virksomheder, som selv skal udarbejde CO2-overvågningsplan ud fra EU-kommissionens Retningslinier. (s) 7. Hvis du har anvendt Energistyrelsens checkliste - Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den? (INT: LÆS OP) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Har ikke anvendt (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 3: Hvis svar 1 ( Individuel overvågningsplan ) eller svar 3 både standard og individuel i spm. 1 3

74 (s) 8. Du har fra Energistyrelsen modtaget en pakke med tilladelse til at udlede CO2 og et brev, der godkender overvågningsplan og tildeler kvoter. I hvilken grad synes du, at Energistyrelsen skriver klart og forståeligt i dette materiale? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) Filter 4: Hvis svar 3 I ringe grad eller svar 4 slet ikke i spm. 8 (s) 9. Hvad finder du er svært at forstå i Energistyrelsens tilladelsespakker? (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer Slut filter 4: Hvis svar 3 I ringe grad eller svar 4 slet ikke i spm. 8 (s) 10. Har du forslag til forbedringer (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer De næste spørgsmål handler om den årlige rapportering til Energistyrelsen Filter 5 (samme som filter 2): Hvis svar 2 ( Standardovervågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) eller svar 4 ( ved ikke/husker ikke ) i spm. 1. BEMÆRK: Spørgsmålet SKAL stilles til de respondenter, hvor der er anført standard overvågningsplan i samplen. (s) 11. Synes du, at Energistyrelsens standardskemaer til den årlige rapportering af C0 2 udledning er forståelige og velfungerende? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 5 (samme som filter 2): Hvis svar 2 ( Standardovervågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) eller svar 4 ( ved ikke/husker ikke ) i spm. 1. BEMÆRK: Spørgsmålet SKAL stilles til de respondenter, hvor der er anført standard overvågningsplan i samplen. Filter 6 (samme som filter 3): Hvis svar 1 ( Individuel overvågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) i spm. 1 4

75 (s) 12. Synes du, at Energistyrelsens checkliste til rapportering var en hjælp, da I skulle rapportere jeres udledning af CO2? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Har ikke anvendt checklisten (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 6: (samme som filter 3): Hvis svar 1 ( Individuel overvågningsplan ) eller svar 3 ( både standard og individuel ) i spm. 1 (m) 13. Har du ellers nogen kommentarer eller forslag til forbedringer til Energistyrelsens sagsbehandling, korrespondance og skemaer? (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål om den digitale del af kvoteordningen. (s) 14. Er det tydeligt for dig, hvornår virksomheden skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret ved den årlige rapportering? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) (s) 15. Har du anvendt Energistyrelsens digitale indberetning EnergiData online? Du kan få adgang til EnergiData Online via erhvervsportalen eller via (INT: LÆS IKKE OP) Ja, har anvendt den digitale indberetning Nej 5

76 Filter 7: Hvis svar 2, ja, har anvendt den digitale indberetning i spm. 15 (s) 16 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den digitale indberetning? (INT: LÆS OP) Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds (INT: LÆS IKKE OP) Slut filter 7: Hvis svar 2, ja, har anvendt den digitale indberetning i spm.15 Filter 8: Hvis svar 4 eller 5, utilfreds eller meget utilfreds med den digitale indberetning i spm. 16 (m) 17. Hvad er du utilfreds med i forbindelse med den digitale indberetning? (INT: LÆS OP gerne flere svar) Tekniske problemer med Virk.dk Anvendelse af digital signatur Manglende vejledning Udformning af skemaer Andet (INT: Notér) Slut Filter 8: Hvis svar 4 eller 5, utilfreds eller meget utilfreds med den digitale indberetning i spm. 16 Nu følger nogle spørgsmål om jeres arbejde med kvoteordningen i virksomheden. (s) 18. Først vil jeg gerne høre hvor mange mandedage virksomheden har anvendt i forbindelsen med rapporteringen af virksomhedens CO 2 -udledning i Blot giv et cirkaestimat. (INT: NOTER SVAR) (s) 19. Forventer I at skulle bruge flere mandedage, færre eller det samme antal mandedage til rapporteringen af virksomhedens CO 2 -udledning i 2006? (INT: LÆS IKKE OP) Flere mandedage Færre mandedage Det samme antal mandedage 6

77 (s) 20. Har virksomheden anvendt en ekstern konsulent til fx udarbejdelse af overvågningsplan? Her tænker jeg ikke på den tilknyttede verifikator. Ja Nej Jeg vil nu bede dig tænke på samarbejdet med den tilknyttede verifikator. (s) 21 Er verifikators opgaver i forbindelse med kvoteordningen tydelig for dig? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT: LÆS IKKE OP) (s) 22. Er det tydeligt for dig, hvordan rollerne er fordelt mellem Energistyrelsen og verifikator? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) Nu følger nogle spørgsmål om Energistyrelsens informationsmateriale. (m) 23. Hvilke af følgende af Energistyrelsens informationsmaterialer har du brugt i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? (INT: LÆS OP - GERNE FLERE SVAR) Energistyrelsens hjemmeside om CO2-kvoter Energistyrelsens pjece Kort og Godt Energistyrelsens vejledning om CO2-kvoteordning, som blev udsendt i december 2005 Har ikke anvendt de nævnte materialer Andet (INT: NOTER) (INT:LÆS IKKE OP) Filter 9: Hvis svar 1 eller 2 eller 3 i spm. 23 7

78 (s) 24. Har du kunnet finde de oplysninger i det nævnte informationsmateriale, som du har haft brug for i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) (s) 25. Synes du, at Energistyrelsens informationsmateriale generelt er skrevet i et lettilgængeligt og forståeligt sprog? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 9: Hvis svar 1 eller 2 eller 3 i spm. 23 (m) 26. Har du ellers nogen kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsen informationsmateriale? (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer De sidste spørgsmål handler om Energistyrelsens løbende information. Her tænker vi på e- mails og informationsmøder. Energistyrelsen afholdt i efteråret 2005 nogle informationsmøder om den forestående proces med rapportering af CO2 udledningen (s) 27 Deltog du i nogen af informationsmøderne? (INT: LÆS OP) Ja Nej Nej, men en af mine kolleger deltog /husker ikke (INT: LÆS IKKE OP) Filter 10: Hvis svar 1 Ja i spm. 27 8

79 (s) 28 Fik du på mødet informationer, som var nyttige for din virksomheds kvotearbejde? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) Slut filter 10: Hvis svar 1 Ja i spm. 27 (s) 29. Synes du, at der er behov for, at Energistyrelsen afholder yderligere informationsmøder? Ja Nej (INT:LÆS IKKE OP) Filter 11: Hvis svar 1- ja i spm. 29 (s) 30. Hvilket indhold vil du finde relevant til sådanne informationsmøder? (INT LÆS OP GERNE FLERE SVAR) Generelt om kvoteordningens regler Kommende ændringer i kvoteordningen Den nye tildeling af kvoter i perioden Virksomhedens muligheder for at reducere CO 2 udledningen Andet (INT: NOTER) Slut filter 11: Hvis svar 1- ja i spm. 29 Energistyrelsen har fra efteråret 2005 til foråret 2006 udsendt nogle s med information om rapporteringsforløbet. (s) 31. Mener du, at Energistyrelsens s med informationer dækker jeres behov for information om hvad I skal gøre for at opfylde jeres forpligtelser i ordningen? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) 9

80 (s)32. Mener du, at jeres virksomhed har fået informationerne pr. i rette tid til at kunne nå at opfylde forpligtelserne? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) (s) 33. Har informationerne i ene har været klare og forståelige? (INT: LÆS OP) I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke (INT:LÆS IKKE OP) (m) 34. Har du ellers nogen kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens løbende informationsmateriale? (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer (m) 35. Til slut vil jeg blot høre om du ellers har kommentarer til Energistyrelsen administration af C0 2 kvoteordningen? (INT: NOTER ÅBENT SVAR) Har ingen kommentarer 10

81 Bilag 2: Svarfordelinger

82 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 1. Hvilken type eller typer af overvågningsplaner har virksomheden? BASE... Individuel overvågningsplan Standard overvågningsplan Både standard og individuelle (kan forekomme hvis selskabet er driftsleder for flere produktionsenheder) /husker ikke 100% % 15 18% 60 73% 5 6% 2 2% 2. Arbejder virksomheden med nogen af følgende ledelsessystemer? BASE... Energiledelse DS 2403 Kvalitetsledelse ISO 9000 m.fl. Miljøledelse ISO EMAS Ohsas Andre Arbejder ikke med andre ledelsessystemer 100% % 16 20% 16 20% 19 23% 7 9% 2 2% 8 10% 41 50% 6 7% 3. Har virksomheden fået ændret sin tilladelse eller overvågningsplansiden den første gang de fik en CO2-udledningstilladelse? BASE... Ja Nej /husker ikke 100% % 35 43% 46 56% 1 1% 4. Synes du, at virksomheden har fået den hjælp og vejledning,somvirksomheden har haft brug for,når Ihar henvendt jer til Energistyrelsen? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Har ikke haft brug for hjælp og vejledning 100% % 45 55% 24 29% 7 9% 1 1% 5 6% 5. Ihvilken sammenhæng har du ikke fået den hjælp og vejledning,somdu havde behov for? BASE: I ringe grad/slet ikke Til at udforme ansøgning Til at udarbejde rapportering Til at foretage returnering Andet 10% 8 100% 5 63% 2 25% 1 13% 4 50% 6. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med Energistyrelsens standardløsning til at udforme overvågningsplanen for jeres brændselsforbrug? BASE: Standardovervågningsplan Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds 85% % 11 16% 44 63% 11 16% 4 6% TNS Gallup SIDE: 1

83 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 7. Hvis du har anvendt Energistyrelsens checkliste - Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den? BASE: Individuel overvågningsplan Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Har ikke anvendt 24% % 1 5% 10 50% 2 10% 1 5% 3 15% 3 15% 8. Du har fra Energistyrelsen modtaget en 'pakke' med tilladelse til at udlede CO2 og et brev, der godkender overvågningsplanog tildeler kvoter.ihvilken grad synes du, at Energistyrelsen skriver klart og forståeligt i dette materiale? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 100% % 22 27% 53 65% 5 6% 2 2% 9. Hvad finder du er svært at forstå i Energistyrelsens tilladelsespakker? BASE: I ringe grad/slet ikke Andet 9% 7 100% 7 100% 10. Har du forslag til forbedringer BASE... Et mere enkelt/forståeligt sprog / korte og mere præcise sætninger/formuleringer Det bør forenkles/gøres lettere at arbejde med Vejledende materiale/retningslinier for overvågningsplan skal være tidligere ude Andet Har ingen kommentarer 100% % 8 10% 5 6% 2 2% 11 13% 59 72% 11. Synes du, at Energistyrelsens standardskemaer til den årlige rapportering af C02 udledning er forståelige og velfungerende? BASE: Standardovervågningsplan I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 85% % 16 23% 43 61% 5 7% 1 1% 5 7% 12. Synes du, at Energistyrelsens checkliste til rapportering var en hjælp da I skulle rapportere jeres udledning af CO2? BASE: Individuel overvågningsplan I høj grad I nogen grad Har ikke anvendt checklisten 24% % 7 35% 10 50% 1 5% 2 10% TNS Gallup SIDE: 2

84 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 13. Har du ellers nogen kommentarer eller forslag til forbedringer til Energistyrelsens sagsbehandling,korrespondance og skemaer? BASE... Der er dobbeltarbejde i rapporteringen Vejledningen bør være mere klar og enkel Andet Har ingen kommentarer 100% % 7 9% 6 7% 9 11% 60 73% 14. Er det tydeligt for dig,hvornår virksomheden skal kontakte henholdsvis Energistyrelsen og Kvoteregisteret ved den årlige rapportering? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 100% % 32 39% 37 45% 6 7% 4 5% 3 4% 15. Har du anvendt Energistyrelsens digitale indberetning EnergiData online. Du kan få adgang til EnergiData Online via erhvervsportalen via BASE... Ja, har anvendt den digitale indberetning Nej 100% % 56 68% 26 32% 16. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den digitale indberetning? BASE: Anvendt digital indberetning Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 68% % 9 16% 28 50% 11 20% 4 7% 2 4% 2 4% 17. Hvad er du utilfreds med i forbindelse med den digitale indberetning? BASE: Utilfreds/meget utilfreds m. digital indb. Tekniske problemer med Virk.dk Anvendelse afdigital signatur Manglende vejledning Udformning afskemaer Problemer med at finde skema Skema burde være på dansk Savner kvittering for indberetning Kan ikke selv rette i indberetning 7% 6 100% 2 33% 1 17% 2 33% 1 17% 1 17% 1 17% 1 17% 1 17% TNS Gallup SIDE: 3

85 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 18. Først vil jeg gerne høre hvor mange mandedage virksomheden har anvendt i forbindelsen med rapporteringen af virksomhedens CO2-udledning i 2005.Blot giv et cirkaestimat. BASE... Under 3 dage 3-5 dage 7-10 dage dage dage dage dage 100% % 14 17% 14 17% 17 21% 10 12% 12 15% 3 4% 2 2% 10 12% 19. Forventer I at skulle bruge flere mandedage, færre eller det samme antal mandedage til rapporteringen af virksomhedens CO2-udledning i 2006? BASE... Flere mandedage Færre mandedage Det samme antal mandedage 100% % 2 2% 53 65% 27 33% 20. Har virksomheden anvendt en eksternkonsulent til fx udarbejdelse af overvågningsplan? Her tænker jeg ikke på den tilknyttede verifikator. BASE... Ja Nej 100% % 18 22% 63 77% 1 1% 21. Er verifikators opgaver i forbindelse med kvoteordningen tydelig for dig? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 100% % 46 56% 27 33% 6 7% 1 1% 2 2% 22. Er det tydeligt for dig,hvordanrollerne er fordelt mellemenergistyrelsen og verifikator? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad 100% % 46 56% 26 32% 7 9% 3 4% 23. Hvilke af følgende af Energistyrelsens informationsmaterialer har du brugt i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? BASE... Energistyrelsens hjemmeside omco2-kvoter Energistyrelsens pjece 'Kort og Godt' Energistyrelsens vejledning omco2-kvoteordning,som blev udsendt i december 2005 Har ikke anvendt de nævnte materialer Andet,notér 100% % 67 82% 56 68% 69 84% 4 5% 3 4% TNS Gallup SIDE: 4

86 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 24. Har dukunnet finde de oplysninger i det nævnte informationsmateriale, somduhar haft brug for i forbindelse med virksomhedens kvotearbejde? BASE: Brugt energist.hjemmeside/pjece/vejl. I høj grad I nogen grad I ringe grad 95% % 18 23% 48 62% 11 14% 1 1% 25. Synes du, at Energistyrelsens informationsmateriale generelt er skrevet i et lettilgængeligt og forståeligt sprog? BASE: Brugt energist.hjemmeside/pjece/vejl. I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 95% % 22 28% 46 59% 9 12% 1 1% 26. Har du ellers nogen kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsen informationsmateriale? BASE... Burde være mere tydeligt/klart/lettere forståeligt/et mere forståeligt sprog Burde være mere enkelt / burde være nemmere at finde rundt/finde det vigtige Andet Har ingen kommentarer 100% % 8 10% 5 6% 6 7% 65 79% 27. Deltog du i nogen af informationsmøderne? BASE... Ja Nej Nej,men en afmine kolleger deltog 100% % 62 76% 17 21% 3 4% 28. Fik du på mødet informationer,somvar nyttige for din virksomheds kvotearbejde? BASE: Deltog i informationsmøde I høj grad I nogen grad I ringe grad 76% % 23 37% 29 47% 10 16% 29. Synes du der er behov for at, Energistyrelsen afholder yderligere informationsmøder? BASE... Ja Nej 100% % 21 26% 61 74% TNS Gallup SIDE: 5

87 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 30 Hvilket indhold vil du finde relevant til sådanne informationsmøder BASE: Behov for informationsmøder Generelt omkvoteordningens regler Kommende ændringer i kvoteordningen Den nye tildeling afkvoter i perioden Virksomhedens muligheder for at reducere CO2 - udledningen Andet 26% % 12 57% 17 81% 17 81% 11 52% 3 14% 31. Mener du, at Energistyrelsens s med informationer dækker jeres behov for informationomhvad I skal gøre for at opfylde jeres forpligtelser i ordningen? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad 100% % 37 45% 42 51% 2 2% 1 1% 32. Mener du, at jeres virksomhed har fået informationerne pr. i rette tid til at kunne nå at opfylde forpligtelserne? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad 100% % 41 50% 33 40% 5 6% 3 4% 33. Har informationerne i ene har været klare og forståelige? BASE... I høj grad I nogen grad I ringe grad 100% % 40 49% 36 44% 5 6% 1 1% 34. Har du ellers nogen kommentarer eller forbedringsforslag til Energistyrelsens løbende informationsmateriale? BASE... Andre svar Har ingen kommentarer 100% % 8 10% 74 90% TNS Gallup SIDE: 6

88 LODRET PROCENT (UVEJET) ENERGISTYRELSEN P53615 (22-NOV-2006) TOTAL ANTAL INTERVIEWS % 35. Til slut vil jeg blot høre om duellers har kommentarer til Energistyrelsens administrationaf C02 kvoteordningen? BASE... De er hjælpsomme/fleksible/flinke/åbne/imødekomne De gør det udmærket/tilfredsstillende / professionel sagsbehandling God personlig betjening / godt med personlig kontakt Hurtigere sagsbehandling / for langstrakt godkendelsesprocedure Tungt at arbejde med / omstændeligt / besværligt / administrationen kan gøres lettere / for bureaukratisk / lidt mindre bureaukrati/pedanteri Det burde være på dansk Uigennemskueligt / registeret skal være mere klart/tydeligt / svært forståeligt sprog For stor administrativ byrde i forhold til hvad man får ud afdet (bagatelgrænse) Bedre information Andre svar Har ingen kommentarer 100% % 5 6% 4 5% 2 2% 2 2% 9 11% 5 6% 5 6% 4 5% 2 2% 11 13% 40 49% TNS Gallup SIDE: 7

89 Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration - December 2006 BILAG 2 Bilag 2 Sammenfatning af Energistyrelsens sagsbehandleres svar på spørgsmål om sagsbehandling af kvoteordningen 10 besvarelser ud af 13 mulige. Heraf 6 fra el/varme og 4 fra industri/offshore. Sæt X 1 Synes du, at du har et passende antal sager således at du får lejlighed til at arbejde så meget med sagerne, at du føler dig fortrolig med dem? 100 % Ja Nej, jeg ønsker flere sager Nej, jeg ønsker ikke flere sager 2 Synes du, at har tilstrækkelig mulighed for at drøfte problemstillinger omkring sagsbehandlingen med dine kollegaer? 90 % I høj grad 10 % I nogen grad I ringe grad Slet ikke 3 Synes du, at du har den nødvendige indsigt til at kunne træffe en korrekt afgørelse? 40 % I høj grad 50 % I nogen grad 10 % I ringe grad Slet ikke 4 Synes du, at der er behov for at sagsbehandlere fra alle områder mødes mere jævnligt end hidtil for at drøfte og afgøre sagerne (Hidtil er der alene blevet arrangeret møder ved større sagsbehandler opgaver, f.eks. den årlige rapportering). 60 % Ja 40 % Nej Spørgeskema til sagsbehandlere

90 Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration - December 2006 BILAG 2 Sæt X 5 I forbindelse med sagsbehandlingen skal du anvende dokumentationslisten fra den lukkede hjemmeside. I hvilken grad synes du, at dokumentationslisten er en hjælp? 10 % ikke svaret 6 Benytter du i den lukkede hjemmeside i forbindelse med sagsbehandlingen? 40 % I høj grad 30 % I nogen grad 10 % I ringe grad 10 % Slet ikke 30 % I høj grad 40 % I nogen grad 10 % I ringe grad 20 % Slet ikke 7 Benytter du Energistyrelsens vejledning om CO2 kvoteordningen i konkrete sager? 10 % I høj grad 30 % I nogen grad 50 % I ringe grad 10 % Slet ikke 8 Har du brug for andre redskaber i din sagsbehandling? 20 % Ja 80 % Nej 9 Synes du, at du har behov for at have bedre kendskab til emner, der drøftes og besluttes i ENS s interne kvote arbejdsgrupper (koordinering, lov, administration, allokering, verifikation) 50 % Ja 30 % Nej 20 % har ikke svaret Spørgeskema til sagsbehandlere

91 Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration - December 2006 BILAG 2 Sæt X 10 Har du forslag til vores administration, som kunne gøre det lettere at være kvotesagsbehandler? 10 % ikke svaret 20 % Ja 70 % Nej Spørgeskema til sagsbehandlere

92