Velkommen/institutionens adresse side 3. Institutionens målsætning/værdier side 4-8. Dokumentation/evaluering side 9

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Velkommen/institutionens adresse side 3 Institutionens målsætning/værdier side 4-8 Dokumentation/evaluering side 9 Indsats overfor børn med særlige behov side 10 Årsplan m. fokuspunkter, side Forældrerådets arbejde Børnemiljøvurdering side Sprogindsatsen,kostpolitik,hygiejne side Sideløbende aktiviteter side Forældresamarbejde side 21 Personalesamarbejde side Uddannelsesinstitution side 22 Lidt om budget side 23 Årskalender udleveres

3 Københavns kommunes institution "Elverhøj" Glommensgade 8, 2300, Kbh. S Telefon: Fax: @buf.kk.dk Hjemmesideadresse: Institutionens åbningstid: mandag-fredag kl Velkommen til Elverhøj ; Vi er en integreret institution der er normeret til 109 børn fra 0-6 år, 21 stk pædagogisk personale, 4 køkken/rengøringsansatte, 1 gårdmand samt støttepædagog, studerende, løntilskudsmedarbejdere og vikarer. Institutionen er fra maj Vores navn til institutionen er inspireret af gadenavnene omkring os (Sæterdalsgade, Østerdalsgade, Glommensgade), som jo alle er norske, så hvad var mere naturligt end Elverhøj,for der eksisterer jo såvel en norsk som dansk udgave af eventyret om Elverhøj. Der har desuden ligget en bondegård af samme navn på Peder Lykkesvej. Navnene til stuerne har vi hentet fra eventyret, på nær en af stuerne, Gislingerne. Nærmiljøet; Kvarteret omkring institutionen er bredt sammensat af familier fra alle samfundslag, samt fra mange forskellige kulturer. Vi er godt placeret i forhold til rekreative områder(fælleden, centralt i forhold til offentlige transportmidler, biblioteker, medborgerhus, svømmehal samt mange andre daginstitutioner). Vi er endvidere så heldige at have både Englandsparken og Bondegården (dyrelegeplads) meget tæt på institutionen. Årsplanen; Årsplanen er blevet til i samarbejde mellem personale, ledelse og forældreråd.. Fokuspunkter og evaluering har taget form på personalemøder og er blevet gennemarbejdet i vores pædagogiske udvalg, som består af 1 repræsentant fra hver stue samt pædagogisk leder. Undervejs i arbejdet præsenteres resultaterne for personalegruppen og godkendes. På forældrerådsmøderne fremlægges først fokuspunkterne og senere hele årsplanen, og forældrerådet udarbejder deres afsnit om forældrerådets arbejde. Årsplanen er godkendt af forældrerådet; På forældrerådets vegne: Gitte Molnit 3

4 Klynge struktur i Københavns kommune. I 2010 vedtog Borgerrepræsentationen at indføre klynge struktur i de københavnske institutioner fra Det betyder at 3 eller flere institutioner(enheder) er sammenlagt i en klynge, med fælles økonomi. For vores vedkommende er vi 7 institutioner(enheder) i klyngen, der hedder A7. Der er skåret et ledelses lag væk, hvilket betyder at der ikke længere er souschefer i de enkelte institutioner, men der er til gengæld ansat en klyngeleder, som har det overordnede ansvar for økonomien i klyngen. Det er meningen at de enkelte institutioner i klyngen skal bevare deres særpræg, men vi har i klyngeledelsen udformet et fælles værdigrundlag, som har taget udgangspunkt i de 7 institutioners særpræg, så vi alle kan genkende o s selv i det fælles grundlag: Velkommen til Klynge A7, som består af syv enheder; Hoppeland, Børnehuset Lygtemagerstien, Vuggestuen Firkløveren, Den Integrerede institution Peder Lykkes Vej 75, Fritidshjemmet Peder Lykke, Elverhøj og Grøftekanten. Klynge A7 er en stor institution, med syv enheder der drives af en Klyngeleder og syv Pædagogiske Ledere. Vi har fælles økonomi, og et respektfuldt samarbejde de syv enheder imellem. Klyngens syv enheder fungerer med hver sin profil eller pædagogiske identitet, samtidig med at Klyngens sammenhængskraft er drevet af et overordnet værdigrundlag. Værdigrundlaget er skabt ud fra allerede eksisterende værdier som de 7 enheder arbejder med og har til fælles, Værdierne er vores arbejdsredskab i det daglige arbejde. De er med, når vi planlægger aktiviteter og tilrettelægger det pædagogiske arbejde, og i måden vi samarbejder på. A7 s Værdigrundlag; Anerkendelse Nærvær Mangfoldighed og udvikling Ægthed og Respekt Anerkendelse. I klynge 7 lægger vi vægt på, at alle børn, personale og forældre føler sig værdsatte og betydningsfulde. Gennem anerkendelse og gensidig respekt skaber vi tillid og selvværd. Vi tilstræber en omgangsform, hvor man lytter til hinanden, anerkender forskellighed, er opmærksom på sig selv og kan interessere sig for andres perspektiv. Nærvær. Vi giver os tid til nærvær, og vi viser ægte interesse for hinanden. Vi lægger vægt på at børn og voksne er harmoniske og kan fordybe sig og hvile sig i nuet. Alle vores børn skal have gode gensidige relationer til kammerater og pædagoger. 4

5 Mangfoldighed og udvikling. Mangfoldighed betyder forskellighed. I klynge 7 ser vi forskellighed både i personalesammensætningen og i enhedskulturen, som en nødvendighed der skaber udvikling. Ifølge rapporten Innovation og mangfoldighed er der for første gang lavet en undersøgelse der viser at de organisationer der er mest mangfoldige, er bedre til at forny sig end andre organisationer. Der er derfor innovative gevinster ved at gøre plads til de syv enhedskulturer i klyngen. Nye tanker og viden deling er en vigtig udviklingsfaktor i institutionskulturen, også set i forhold til god økonomi. En stor gruppe giver god dynamik og et stort videns potentiale, som vi kan og vil udnytte. Ægthed og Respekt Vi skaber tryghed og tillid, ved at være ægte og troværdige. Vi vægter ærlighed, vi skal turde stå ved os selv og vore handlinger. Børn og pædagoger har mod til at kaste sig ud i noget nyt, vores kultur giver plads til både fejl og forbedringer. Ved at gå forrest og vise indlevelse og respekt for hinandens følelser, er vi med til at skabe omsorgsfulde og socialt ansvarlige børn og medarbejdere. Disse værdier skaber grundlaget for at vi kan arbejde mod vores fælles vision for klynge 7. Vision Den Gode Arbejdsplads, er kendetegnet ved; Arbejdsglæde, Gensidig forventning til personlig og faglighed udvikling, Rummelighed, Ansvarlighed for drift og daglighed, Godt humør, og Gode traditioner. Den Gode Pædagogik, er kendetegnet ved; Fokus på kerneværdierne, Anerkendelse, Nærvær i relationen, Omsorg, Overraskelser, Det gode humør, Rummelighed og Udvikling. Den Gode Økonomi, er kendetegnet ved; Ansvarlighed i enhederne overfor den samlede institution, En lav fraværsprocent, Masser af glade børn og tilfredse forældre i vores store institution. Hver enhed skriver sine egen 2 årige årsplan med fokuspunkter/evaluering og hvad der ellers hører til den enkelte enhed(institution). Der skrives også en fælles 2 årig plan med de overordnede principper samt læreplanstemaer. Denne plan kan fås i institutionen, men lægges også på hjemmesiden. Principper for evaluering i Elverhøj; Årsplanen vil løbende blive evalueret, og evalueres endeligt i løbet af foråret De enkelte stuer har på stuemøderne diskuteret, hvorledes de har levet op til vores fælles mål, hvorefter det bliver præsenteret på et personalemøde. Her udfærdiges samtidig en fælles evaluering for såvel vuggestue som børnehave. Dette materiale fremlægges i forældrerådet til godkendelse. Eventuelle ændringer og justeringer indgår i planlægningen for Elverhøjs målsætning: Vi vil i Elverhøj gerne medvirke til de 0-6 årige børns udvikling, ved at tilbyde dem et trygt, varmt og inspirerende miljø, med nærværende og engagerede voksne. Vi ønsker at styrke børnenes individuelle personligheder og selvværd. Vi vil gerne være med til at lære dem at forstå og respektere andres forskelligheder. 5

6 Pædagogiske principper: Pædagogiske principper er ikke regler; men principperne danner rammen, der giver mulighed for forskellige handlinger. De overordnede principper hviler på målsætningen og skal støtte denne. Pædagogik handler om de overvejelser vi gør os omkring handlings- og samværsformer i forbindelse med børn. Pædagogik er et forsøg på at opnå forståelse og sammenhænge imellem det vi gør, og det vi gerne vil gøre. Vi ønsker i "Elverhøj" at støtte og udvikle børnene i deres tid i institutionen, så de når de forlader os, har en "rygsæk" fyldt med brugbare oplevelser. Altså er det ikke ligegyldigt, hvad vi tilbyder børnene. "Rygsækken" skal være til at bære, så barnet bevarer lysten til at opleve og vide mere. Vi tilbyder en overskuelig hverdag, med spændende og aldersvarende udfordringer, såvel planlagte som spontane. På denne måde mener vi at kunne støtte jeres børn i at blive selvstændige, sociale og kreative personer. Vi skaber ligeledes tid og rum til legen, fordi dit barn gennem legen får mulighed for at: bearbejde følelser og oplevelser danne venskaber at prøve grænser lære sociale regler styrke selvopfattelsen lære at give og modtage i samværet med andre. Vi finder det vigtigt at børnene får kendskab til de danske traditioner. Derfor gør vi meget ud af at holde disse i hævd. Det giver tryghed i såvel børns som voksnes liv at have traditioner, og jo bedre man kender sin egen kultur, des større forståelse og nysgerrighed vil man have for andre kulturer. Vi vil tilbyde aktiviteter såvel inde som ude, der er udviklende i forhold til det enkelte barn (legepladsen, ture, tegne, male, klippe, bage, puslespil, rytmik, emnearbejder m.m.) At være nærværende og samtidig stille krav til børnene. Det er vigtigt for såvel børn som voksne at blive lyttet til, men også opleve at blive taget alvorligt. Det være sig i trøste/konflikt situationer, når børnene har noget at fortælle, i de aktiviteter vi laver sammen med børnene etc. At fremme kendskabet til børnenes nærmiljø. Vi vil bruge de muligheder der byder sig i vores område, eks: Fælleden, en naturperle med luft, albuerum og et rigt dyre/blomsterliv, biblioteker, dyre legeplads og andre legepladser, div. film/rytmikarrangementer i medborger/kulturhuse. besøg på andre institutioner, hjemmebesøg hos børnene til eks. Fødselsdag. 6

7 Venskaber. Vi forsøger at styrke børnenes venskaber i kraft af den åbne struktur vi har i huset. Venskaber skabes på kryds og tværs af stuer. Gode legerelationer opstår og børnene har mulighed for efter aftale med de voksne selv at bestemme, hvem de vil spise sammen med, og gerne på en anden stue; hvilken stue de vil lege på osv. Vi tager også på ture sammen på tværs af stuerne. Når børnene når en vis alder er det meget populært at komme hjem til hinanden for at lege. Overordnede krav og forventninger til årsplanen. Lov om pædagogiske læreplaner, er en del af serviceloven, og kan betragtes som et supplement til formålsparagraffen 8. Som en del af lovgivningen er lov om pædagogiske læreplaner overordnet Pædagogisk Perspektivplan, som er speciel for Københavns kommune. Formålet med lov om pædagogiske læreplaner, er at sætte øget fokus på børns læring i dagtilbud. Loven fastlægger seks bindende indholdstemaer for arbejdet med børns læring og stiller krav til det enkelte dagtilbud om at udarbejde en læreplan og gennemføre en årlig evaluering af den. Pædagogisk perspektivplan beskriver værdier, visioner og mål for det pædagogiske arbejde i Københavns kommunes dagtilbud, og er en ramme som det enkelte dagtilbud kan spejle sin egen praksis i. Det er intentionen at der skal være en rød tråd mellem planen og det enkelte dagtilbuds årsplan og praksis. Nedenstående model illustrerer forholdet mellem servicelovens 8 og lov om pædagogiske læreplaner, 8a, pædagogisk perspektivplan, formkrav til læreplaner og dagtilbuddets læreplan og årsplan. Servicelovens 8 Formålsparagraffen Servicelovens 8a Pædagogiske læreplaner Dagtilbudslovens 11A Sprogstimulering Pædagogisk Perspektivplan Formkrav til læreplaner Værdier,visioner, mål for det Pædagogiske arbejde i København Retningslinjer for udarbejdelse af læreplaner i København Dagtilbuddets årsplan Mål og visioner for dagtilbuddets virke Dagtilbudets pædagogiske læreplan(er) 7

8 Læring, som vi ser det. Læring er en proces, hvori barnet aktivt opbygger sin egen viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden; Læring: Tager udgangspunkt i barnets erfaringer og motivation. Barnet er aktiv i forhold til indhold. Indlæring: Tager udgangspunkt i den viden som den voksne finder vigtig og interessant. Barnet er passiv i forhold til indhold. Det humanistiske menneskesyn. Lære at lære Det behavioristiske(tilpasning) menneskesyn. Videnspåfyldning Reflekterende Refleksion Viden, forståelse, motivation, holdninger,følelser,kommunika-tion og solidaritet er uadskillelige i en helhed. Viden adskilt fra udvikling Hverdagen i huset er det læringsmiljø, børn og voksne udvikler sig i. Børns læring styrkes gennem brug af alle sanser. Læring foregår altid på flere planer samtidig. Børns leg og lege evner danner grundlag for daglige læreprocesser. De voksne skal afstemme deres initiativer i forhold til det børnene kan, ved og vil. Refleksion over egen og fælles praksis er nødvendig i et levende og udviklende læringsmiljø. Der er mange veje til at skabe gode læringsmuligheder til børn. Læring er en livslang tilegnelsesproces; læring, personlig udvikling, kvalificering og socialisering går i et. Citat: Lær mig at leve livet, lev det ikke for mig. 8

9 Dokumentation Den pædagogiske dokumentation skal bygge på hverdagen i Elverhøj. Vi vil dokumentere vores arbejde på følgende måde: at skrive på de enkelte stuers tavler/kalendere, hvad børnene har lavet i løbet af dagen Brug af digitalkamera og/eller video Plancher og udstillinger af børnenes læreprocesser Hele tiden at opdatere barnets bog Børnefortællinger. Bruge de digitale billedrammer der hænger på Torvet. Børne- og Ungdomsforvaltningen kom for et par år siden med et fakta ark med pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Pejlemærkerne er: -Sociale relationer-positiv voksenkontakt hver dag, -Inklusion og fællesskab, -Sprogindsatsen-muligheder gennem sprog, -forældresamarbejde-forældrepartnerskab, -sammenhæng-også i overgange, -krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. Vi har fokus på alle områder, men særligt omkring refleksion og metodisk systematik, mangler vi at få implementeret en konkret metode. Vores metode hedder Aktionslæring og hele personalet skal bruge noget tid på at få indarbejdet metoden, så det kan blive en gevinst for institutionen og børnene. Endeligt er institutionerne i Kbh. Kommune på vej mod mere digitale tider: Dvs. at vi p.t. har fået indlagt trådløs forbindelse i hele huset, er begyndt at anvende tablets i det pædagogiske arbejde etc. Medio 2015, regner kommunen med at der vil komme Intra på samme måde som skolerne allerede har. Evaluering af det pædagogiske arbejde Vi vil evaluere vores praksis på følgende måde: Gennemgang af de enkelte børn på vores stuemøder; beskrivelse af barnets relationer og trivsel i øvrigt. Disse evalueringer ligger også til grund for vores årlige forældesamtaler. Bruge forskellige evalueringsredskaber. Pædagogiske debatter på personalemøderne Pædagogiske debatter på forældrerådsmøder. Evaluering af det pædagogiske arbejde i institutionen Evaluering af fokuspunkter i vuggestue og børnehave 9

10 Indsats overfor børn med særlige behov/inkluderende tilgang. I Elverhøj oplever vi nøjagtigt som andre institutioner at vi indimellem har børn, med særlige behov, som kræver en særlig opmærksomhed fra medarbejdernes side, hvis børnene skal udvikle sig optimalt. De ansatte har et særligt ansvar for at disse børn får den støtte og hjælp, som de har behov for, til at udvikle sig positivt. Børnene kan have medfødte handicaps (fysiske eller mentale), som gør, at vi skal vise særlige hensyn, eller der skal tilbydes særligt tilrettelagte aktiviteter og rammer for, at de skal udvikle sig mest muligt. Nogle børn kan have et verbalt sprog/kropssprog, der frastøder andre børn, når de forsøger at komme i kontakt med dem. Disse børn skal guides/hjælpes af medarbejderne, så disse børn får erfaringer med, at der findes andre måder at kommunikere på, der sikrer dem en bedre kontakt med andre børn. Andre børn er meget nysgerrige og oplevelsessøgende og kan virke ukoncentrerede på deres omgivelser, fordi det kan være svært for dem at fordybe sig i en enkelt aktivitet ad gangen. Her er det igen vigtigt at medarbejderen undersøger, hvorfor børnene agerer som de gør, og finder en løsning der passer til netop de børn. Udgangspunktet er, at det ikke er børnene der er forkerte, men at medarbejderne er stadigt søgende i forhold til at give det rigtige udviklende tilbud. Observationer og fortolkning af disse er udgangspunkt for denne proces. Metoder: På de ugentlige stuemøder drøfter personalet jævnligt børnenes trivsel, og har her mulighed for at tilrettelægge særlige forløb, hvis det skønnes nødvendigt. Er der brug for hjælp fra udefra kommende instanser, så er barnets lokalcenter, læge, Børneklinikken, PPR, etc. også gode samarbejdspartnere, men er der behov for det, sker det altid i et tæt samarbejde med forældrene. Underretningspligt: Hvis vi oplever et barn, der mistrives alvorligt, eller vi får mistanke om misrøgt af et barn, har vi udvidet underretningspligt overfor de sociale myndigheder. I disse tilfælde underretter vi barnets forældres lokalcenter, og forældrene vil få en kopi af underretningen. 10

11 Årsplan delen: Fokuspunkt for vuggestuen og børnehaven, aug.2014-aug For første gang er vi blevet enige om at vi i klynge A7 har et fælles overordnet fokuspunkt for de næste 2 år. Fokuspunktet er krop og bevægelse. Det er et af de 6 læreplans temaer, og giver rig mulighed for at få en masse aktiviteter i spil. Begrundelsen for at vælge netop dette fokuspunkt, hænger sammen med at vi i klyngen har haft et fælles personalemøde, hvor vi havde besøg af en yoga lærer der fortalte og viste os lidt yoga for børn. Vi er efterfølgende blevet så inspirerede, at alle enheder i klyngen er i gang med at uddanne enkelte medarbejdere i børneyoga, som vi vil implementere i hverdagen på stuerne eller i små forløb på tværs af stuerne. I Elverhøj har vi valgt som følger: Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og dens udfoldelsesmuligheder, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene er: At barnet får mulighed for at opleve glæden ved sin krop, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser; At barnet har betingelser der styrker dets fysiske sundhed, herunder forhold som kost og hygiejne; At barnet har mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser; At barnet har kendskab til kroppens grundlæggende funktioner, og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed og integritet; At møde mangfoldige bevægelsesudfordringer i hverdagen; At bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber; At få erfaringer ved at koble bevægelseshandlinger og sprog. 11

12 Metoder der understøtter målende: Lave rytmik med børnene, Tale om sammenhæng mellem sund mad og en sund krop, Bruge fri for mobberi kufferten, Tale om kroppen, Yoga Tigertræning/Hurlumhej, Redskabsbane, Sanglege, Danse, Ture i naturen, som skov, strand, Fælleden og lave aktiviteter, hvor kroppen udfordres, Støtte børnene i at kunne mange fysiske ting selv, frem for hele tiden at hjælpe dem; eks, af- /påklædning, vaske hænder, hjælpe ved madlavning etc. Sanseoplevelser Højtidsaktiviteter, Teater Kreative aktiviteter der relaterer til kroppen Ved hjælp af alle disse aktiviteter, som tager udgangspunkt i krop og bevægelse, vil vi også inddrage de øvrige læreplanstemaer, og dermed bidrage til kompetenceudviklingen hos det enkelte barn. Forældrerådets arbejde Være sparringspartnere for opstillede fokuspunkter Støtte og kommentere pædagogiske emner, Aktivt deltage via forældrerådsmøder/klyngebestyrelsesmøder. I større grad være forældrenes talerør til ledelse og personale, være mere synlige for øvrige forældre. Tovholdere på den årlige portrætfotografering 12

13 Øvrige aktiviteter/tiltag i Elverhøj. Børnemiljøvurdering; Den 1/7-2006, vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven skulle være fuldt implementeret i Loven indeholder et krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres minimum hvert 3. år. Børnemiljø vurdering i Elverhøj, Da børnemiljøvurderingen blev lavet i 2012 og gælder til medio 2015, så vil der være ting vi allerede har gjort. Vuggestuen: Vurderingen i vuggestuen tager udgangspunkt i DCUM (Dansk center for undervisning) og deres materiale til indretning af dagplejehjem, da der ikke fandtes en vuggestue version. Personale fra vuggestuegrupperne kortlagde u d fra materialet vuggestuernes fysiske, sikkerhedsmæssige og æstetiske børnemiljø. Den fulde beskrivelse kan ses i institutionen. Konklusion: Pladsforholdende er generelt gode, og stuerne udnytter pladsen bedst muligt, så der også kan blive tid til fordybelse; eks. højtlæsning, små spil m.m. Badeværelser: Der er rent og pænt og godt indrettet, men det store problem er at der mangler vinduer der kan åbnes og give frisk luft. Derfor er lugten ofte slem på badeværelset. Vi har anskaffet de lukkede ble spande(sangenic systemet), hvor poserne kan drejes af efter hvert bleskift, og det hjælper en del, men er langt fra godt nok. Udeliv/legeplads Legepladsen er indrettet så der er udfordringer for børn mellem 0-6 år. I bagende sol om sommeren kan legepladsen være varm at opholde sig på, men her har vi vores solsejl, der spændes hen over den store sandkasse. Efterhånden er træerne ved at være vokset så højt og bredt, at der er flere skyggepladser at opholde sig på, og endelig har vi en dejlig stor overdækket bålhytte, med flytbart bålsted, så hytten også kan bruges til andre aktiviteter. Legepladsen er efterhånden 19 år gammel og meget nedslidt flere steder og i 2013 bliver der af sikkerhedsmæssige årsager fjernet samt repareret enkelte dele på legeredskaberne, så det kan holde 1 år endnu. Legepladsinspektøren i Kbh. har vurderet at legepladsen kan holde i hvert fald 1 år mere med disse tiltag, og vi må så håbe at der i kommunen kan findes penge til en ny legeplads i det ny budgetår. Det er nu en glæde at kunne tilføje at vi har fået bevilget ½ mill. til ny legeplads, som er i fuld gang med at blive bygget, og der bliver plads til både vuggestue- og b.h. aktiviteter, så alle er glade og tilfredse. 13

14 Ønsker/handleplan i vuggestuen: Det fælles soverum for vuggestuen ønsker vi at udnytte bedre; vi vil derfor skille os af med de store køjesenge og indrette rummet med klap op borde på væggene, og hylder, så rummet kan indrettes til værksted, hvor alle materialer er tilstede, så vi hurtigt kan komme i gang med aktiviteterne. Børnene skal så sove på madrasser på gulvet, og de gemmes væk når rummet skal bruges til værksted etc. Børnehavens børnemiljøvurdering. Også her har vi taget udgangspunkt i materiale fra DCUM, men har valgt at lave børneinterviews, med fokus på børnenes trivsel. Interview materialet samt den samlede vurdering kan ses i institutionen. De enkelte børneinterviews blev lavet i foråret 2012, og vi havde sammen sat 3 grupper af børn; de små, de mellemstore og de store børnehavebørn. Alle 3 grupper fik en invitation til te hos dronningen, hvor en kendt pædagogisk personaler var interviewer, og Ella var referent. Der var dækket fint op med dukkestel og saftevand og en enkelt småkage, og således skabt en rar men højtidelig atmosfære, som gav børnene følelsen af at de var inviteret til en særlig begivenhed. Børnene var meget engagerede i det der foregik, og deltog for de flestes vedkommende meget aktivt i besvarelsen af de spørgsmål der blev stillet, ud fra en forberedt interviewguide. Konklusion. Generelt er børnene meget glade for deres børnehave og venner, samt de aktiviteter de laver, både inde og ude. De oplever også at blive godt modtaget af personalet når de kommer i børnehave. Ønsker fra børnene: En lille børnehavepige synes at der mangler nogle flere skovle eller tæpper, eller en hule at gemme sig i; En lille dreng siger at han er glad for Ufoen(legeredskab indenfor), for her er der en hule man kan gemme sig i. Fra de mellemstore b.h. børn ønskede de sig blomster på legepladsen,cykler indenfor, flere køkkenting på stuen, et fjernsyn og flere skovle. -fra de store b.h. børn; et kæmpe legoland med både store og små klodser, et slot, blomsterbuketter, flere spil, gardiner man kan trække for; en båd og en sø, et badebassin, prinsesse tøj og parykker, også armbånd og øreringe. Det var en fantastisk oplevelse for både børn og personale med disse interviews, for børnene var utroligt engagerede og havde meninger og stor lyst til at bidrage med svar på spørgsmålene. Nogle af spørgsmålene handlede også om venskaber, drillerier, personalet og leg og aktiviteter. Børnene har naturligvis fået nogle af deres ønsker opfyldt; eks. flere spil, 14

15 prinsessetøj, dukkestel, etc. På baggrund af de 3 interviews, har vi lavet en handleplan med fokusområder hvor vi vil sætte ekstra ind. Eks: -Støtte mere op om relationerne på tværs af stuerne; det være sig venskaber, søskende; -Kommunikationen; hvordan taler vi til og med hinanden etc; Personalet laver en kommunikationspolitik, samt en plan for hvordan fri for mobberi kufferten implementeres i det daglige på stuerne; -Aktiviteter inde og ude; finde nye udfordringer; - Tænke mere i indretningen på stuerne; Vi skal lave ny børnemiljøvurdering medio 2015, og har tænkt at bruge det samme koncept; blot har vuggestuen et ønske om at udveksle indretnings ideer til stuerne med folk udefra; og det kunne typisk være at besøge hinanden i klyngens institutioner og blive inspirerede. Børnemiljøvurderingen , vil kunne ses i institutionen i løbet af foråret Sprogindsatsen: Ifølge Dagtilbudsloven 11 skal alle børn (et- og tosprogede børn) med et formodet behov sprogvurderes, når de er 3 eller 5 år. Forældrene skal ikke længere tilbydes en sprogvurdering, men det er nu obligatorisk at lade sit barn sprogvurdere og deltage i sprogunderstøttende aktiviteter, hvis der vurderes at være behov herfor. Det pædagogiske personale i institutionen foretager denne vurdering, og forældrene skal også deltage ved at udfylde et afsnit i testmaterialet. Kostpolitik: Vi baserer vores kost på at mælkeprodukterne skal være økologiske. Enkelte andre varer køber vi også økologisk, såsom noget af rugbrødet og mel. Vedrørende økologi og de øvrige råvarer i kosten, så køber vi i øvrigt ind efter kvalitet og gerne dansk. Maden skal serveres så indbydende som muligt, og børnene skal lære at smøre selv, hælde mælk/vand op etc. For at imødekomme religiøse/kulturelle ønsker, har vi valgt kun at anvende svinekød i meget begrænsede mængder; dog har vi valgt ikke at servere halalslagtet kød. Siden 1/ har vi tilbudt fuld forplejning også til børnehavebørnene. Hvis enkelte børn har allergi, tilrettelægger vi kostplanen ud fra en dokumenteret kostvejledning fra børnelæge samt kommunal lægen, for det 15

16 enkelte barn. Fra august 2008, udvidede vi vores kostpolitik, til også at dreje sig om sukkerindtaget, og valgte at lave en folder til alle forældrene. Den bliver nu udleveret til alle der starter i institutionen. Hygiejnen i institutionen. Vi synes selv at vi har en god hygiejne i institutionen. Vi er mange mennesker tilstede i institutionen hver dag, og her er det vigtigt med nogle enkle hygiejne regler, for at sikre mod konstant smittespredning. Vi følger Sundhedsstyrelsen anvisninger om god hygiejne, som kan ses i deres bog, Hygiejne i daginstitutioner, og herfra er 4 hygiejnetemaer behandlet. Uddrag herfra som vi følger: Indeklima: Udluftning; vi lufter ud på stuerne flere gange om dagen; vi har ventilationsanlæg i soverummet; Temperaturforhold;Der er ca grader i gennemsnit i huset, og natsænkning, så temperaturen i sommerperioden ikke hurtigt bliver for høj. Håndhygiejne og andre hygiejniske rutiner: Håndhygiejne; Vi bruger engangshandsker ved bleskift, vasker hænder efter hvert bleskift, vi bruger håndsprit og vi bruger papirhåndklæder. Der er i 2014 blevet opsat håndsprit automater i indgangspartier og på alle stuer, ligesom personaletoiletterne er blevet udstyret med seat cleaner, som er sprit til toiletsædet. Næsepudsning; vi anvender engangsservietter, Små frotte klude i både børnehave og vuggestue til at tørre hænderne i efter håndvask. Kludene bruges kun en gang, hvorefter de bliver vasket. Køkkenhygiejne; Vi har et stort flot køkken, der er godt indrettet, så vi er i stand til lave mad efter vejledningerne. Hvis børnene deltager, foregår det også efter vejledningen; eks. vaske hænder samt at undgå at børnene putter fingre i mund eller næse mens vi bager boller eller skærer frugt/grønt. at Sovemiljø; De børn der skal sove har deres egen seng, madras eller barnevogn, med deres eget sengetøj, som skiftes jævnligt af stuernes personale; 16

17 Sideløbende aktiviteter som vi bevarer fra de andre år: Årstiderne Barnets bog Sprogvurdering/sprogstimulering Skolegruppen Discofest i børnehaven Traditioner Rytmikdag Smør selv dage, Fællessang på Torvet, en gang om ugen, i vinterhalvåret; p.t. holder b.h. en pause. Forskellige kulturelle aktiviteter i det lokale kulturhus; eks.teater, billedkunst og bevægelse. Beskrivelse af de sideløbende aktiviteter. Årstiderne. Hvad sker der i naturen i foråret, sommeren, efteråret og om vinteren? Eks. kommer der grønne blade på træerne om foråret og hvorfor falder de af igen om efteråret? Vi vil forsøge at tage lidt af naturen ind i Elverhøj, og bruge blade, sten, sand, kastanjer og andre af naturens materialer i vores hverdag. Sund mad, fra mange lande. Vi vil inddrage forældrene omkring børnenes spisevaner, ved at børnene, på planlagte dage, tager mad med til et sundt frokostbord. Herunder vil vi inddrage de flerkulturelle forældre, og herigennem få et bredere kendskab til hinandens madkultur, sange og lege. Vi forestiller os eksempelvis at børn og forældre på skift præsenterer os for mad fra deres land. Venskaber. Vi vil endvidere styrke fællesskab og venskaber i huset. Vi kan se at børnene har meget glæde af at gå på besøg på de andre stuer, og herigennem knytte nye venskaber. Det vil vi godt gøre en ekstra indsats for at udbygge. Barnets bog. I børnehavegrupperne får hvert barn en mappe, som forældrene er med til at skrive i. Den kan også indeholde billeder, som barnet selv har taget. Bogen kan ligeledes indeholde en beskrivelse af barnet, familien, hvad barnet er glad for, livretter, bedste legetøj m.m. Der kan så løbende tilføjes nye sider, eventuelle projektbeskrivelser barnet har deltaget i, koloni/overnatningsfortællinger. Sådan at når barnet stopper i børnehaven, er der en mappe som giver et billede af hele børnehavetiden. I vuggestuerne har de ikke en sådan mappe, men har på forskellig vis lavet mapper/huse med billeder af barnets familie. 17

18 Skolegruppen. Skolegruppen består af de børn der skal i skole til sommer. De vil samles 1Xugentlig, a`ca. 1 times varighed. Det foregår fra januar til maj måned. Her vil de bl.a. beskæftige sig med: -Lære at lytte til en kollektiv besked. -Have hver deres mappe med lette opgaver. -Spille spil, lege videreudvikle sociale kompetencer. -være med på forskellige ture; eks: Falckstation, Zoologisk museum, Rundetårn etc. -Være sammen med alle de andre, som også glæder sig til skolestart. Discofest i børnehaven. En fredag aften i løbet af året, afholder vi en hyggelig discofest for børnehavens børn. Børnene bliver i børnehaven efter lukketid, hvor vi spiser varm aftensmad sammen og derefter lave sjove aktiviteter. Det hele slutter med dans og musik på Torvet, og alle børn hentes af deres forældre kl. 20,00 Fælles aktiviteter: Traditioner Traditioner som jul, fastelavn, påske, Elverhøjs fødselsdag, sommerfest m.m. vil vi gerne holde fast i. Både de traditioner som hører vores land til og de traditioner som vi selv har opbygget i Elverhøj. I disse perioder vil børnene lave forskellige ting som retter sig mod traditionen. Påske: Eks. koge, male og trille æg. Gemme æg(chokoladeæg) Plante karse i æggebakker. Sommerfest: Alle familier der deltager, har en madkurv med til eget forbrug, men drikkevarer kan købes i institutionen. Der vil være diverse aktivitets boder, samt underholdning. Elverhøjs fødselsdag: Denne dag markeres sammen med børnene på stuerne, i starten af maj måned. Når institutionen har "runde" fødselsdage, markeres det med et større arrangement, hvor også forældrene er velkomne. Denne dag vil vi også markere som gamle børns dag, hvor alle børn, der har gået i Elverhøj, kan komme på besøg og få en hyggelig eftermiddag. 18

19 Jul: Markeres med diverse juleklip, teaterture, samt julehygge for børn og forældre, og personale. Julefrokost: Den sidste fredag inden jul, spiser børn og personale julefrokost sammen. Vuggestuerne spiser på Torvet, men børnehaverne spiser på stuerne. Fra 2008 indførte vi en smør selv julefrokost i børnehaven, hvor børnene har pålæg med, og der er et par lune retter fra køkkenet. Vuggestuen får smørrebrød, men også med et par lune retter. Rytmik; vi vil styrke børnenes motoriske færdigheder; det vil vi gøre dels ved egne aktiviteter med børnene, dels ved inspiration fra instruktører udefra, eller kurser. Bevægelege. Alle former for bevæge lege er i højsædet i Elverhøj. Hver onsdag har børnehaven Hurlumhej, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig kropsligt. Denne aktivitet foregår enten på Torvet eler ud af huset. Tigertræning, foregår om mandagen. Det er for de største b.h. børn og er fysisk træning med vægt på styrke og balance etc. Vi har efterhånden en del rytmikting, som bliver brugt, både på Torvet og stuerne. Vi har bl.a et legeredskab på Torvet som udfordrer børnenes motorik. Det kan børnene kravle op i, ind i, gemme sig i, rutsje ned ad m.m. Ligeledes har vi et rum indrettet med gummifliser på gulvet, ribber og klatrevægge, net til at klatre i og en masse puder til at tumle i. Dette rum er et sted, hvor børnene nyder at lege vilde lege, og det er et fint rum når man vil lidt væk fra de andre på stuen. Vores nye legeplads er blevet indrettet så den tilgodeser megen motorisk udfoldelse. Status: Alt dette sammenholdt med bevidstheden om at børnene kan utrolig mange ting selv, hvis vi giver dem lov, gør at børnene kommer mindre til skade; de er blevet bedre til at klare de fysiske ting selv. Kyllingeprojekt. Vi har vores egen rugemaskine. Og målet er at vise børnene hvordan en kylling bliver til. Vi får i foråret leveret æg fra en lokal hobbyhønseavler, og ruger dernæst vores egne kyllinger ud. Det er en stor oplevelse for både børn og forældre at følge æggene de 3 uger og se ægget revne og til sidst den lille kylling komme ud. Dernæst er børnene med til at passe og pleje kyllingerne og give dem en masse omsorg ved at sidde med dem. De bliver hentet af samme hønseavler efter en uge, hvor de er blevet så store, at de er ved at hoppe ud af buret. 19

20 Fællessangen om tirsdagen. Målet er at give børnene en følelse af fællesskab, knytte venskaber på tværs ved at gå på besøg hos hinanden. Netop denne dag finder mange af de mindste børn ofte sammen med de større. Der har været for megen uro, når vi sang på Torvet. Nu forbereder vi os til seancen på stuerne inden. Hver stue foreslår 1 sang, ligesom vi begynder med en velkomstsang. Ind i mellem er der børn, der ønsker at optræde for hinanden, synge en sang,danse eller lave teater. Vi har forskellige rytmeinstrumenter med til fællessangen. Bagefter er der åbne stuer, hvor alle kan besøge hinanden. P.T. holder børnehaven en pause fra denne aktivitet, da der foregår rigtigt mange ting i forvejen. Nyt!! Bedsteforældre dag; Vil vi introducere i I erkendelse af at vi ofte bliver alt for mange mennesker ved vores julearrangementer og sommerfester, er dette en mulighed for at give bedsteforældre en særlig stund med børnebørnene i institutionen, uden forældrene. Vi vil tilrettelægge et par eftermiddagstimer i foråret, og I vil høre nærmere når vi har et program klar. Smør selv dage: Begge overskrifter har som mål, at få en sundere levevis i institutionen. Det er et generelt problem at børn får for mange søde sager, og vi vil som institution gerne bidrage med en større bevidsthed om sund og usund mad.. På vores smør selv dage, hvor børnene har pålæg med til et sundt frokostbord, taler vi med børnene om sund og usund mad. De er med til at forberede maden og her er der alle muligheder for en god snak om maden. Dokumentation: Digitale billeder, plancher, beskrivelse af dagens forløb i kalenderen på nogle stuer. Herudover vil der være ture i nærmiljøet/længere ture, alm. hverdagsaktiviteter, højtlæsning/rim og remser og endelig skal der være tid til omsorg. Dette er en lille del af de mange praktiske/kreative hverdagsaktiviteter, som foregår i Elverhøj. 20